Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund. Integrationspolitik og flerkulturalisme

Transkript

1 Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund. Integrationspolitik og flerkulturalisme I de sidste par år har der i Danmark været en meget heftig debat om indvandring og integration af etniske minoriteter. Det kan ingen vist være i tvivl om. Hvad man derimod godt kan være i tvivl om er det begrebsapparat som benyttes i den forbindelse. Arrangørerne af dette seminar skrev bl.a. til mig Vi tror at de centrale myndigheders holdning i Danmark mere er en satsning på integration på bekostning af mangfoldighed og ønsket var så at få noget at vide om hvordan biblioteksvæsenet satser midt oppe i dette. Vi mener ikke at der er en modsætning mellem integration og mangfoldighed. Vi sætter ikke lighedstegn mellem integration og assimilation. Assimilation betyder tilpasning i følge Den danske ordbog. Integration betyder optagelse eller indslusning som en mere eller mindre tilpasset eller selvstændig del af helheden. Inklusion findes slet ikke i det danske sprog. Men det er ved at blive politisk korrekt at tale om inklusion som modsætning til integration. Jeg mener at det er en falsk modsætning. Ordet inkludere findes på dansk og det betyder at medtage som en del af noget eller at inddrage som en del af et fællesskab altså optagelse som en del af helheden = integration. Som repræsentant for biblioteksvæsenet har jeg det svært med at bruge et ord der ikke findes og vil derfor holde mig til integration i denne betydning. Vi mener faktisk at integration er en forudsætning for mangfoldighed. Hvis samfundet består af en række parallelle samfund som ikke er integreret i hinanden er der ingen dialog, ingen kundskab om hinandens kultur, ingen forståelse mellem kulturerne og derfor heller ingen kulturel mangfoldighed. I de danske biblioteker vil vi både have/lave integration og mangfoldighed. Her i er vi ikke i modsætning til den officielle danske politik. Vi havde integrationsminister Rikke Hvilshøj med til en konference om integration og biblioteker som vi holdt i januar, og hun sagde bl.a.: Vi ønsker et ligeværdigt og ansvarligt medborgerskab for alle uanset køn, hudfarve og tro. Et medborgerskab, der skal hvile på fælles grundlæggende demokratiske værdier. Det er netop vort demokrati traditionen for personlig frihed, åbenhed og dialog - der sikrer de bedst mulige rammer for kulturel forskellighed i samfundet. Ministeren sagde også: Mangfoldigheden i samfundet er grundlæggende positiv. Mangfoldighed kan skabe dynamik og fremdrift, hvis vi håndterer den rigtigt. Mangfoldigheden er altså et erklæret mål for regeringen. Og det er det vi forholder os til i biblioteksvæsenet.

2 Ordet medborgerskab er det vi hidtil mest har benyttet os af i bibliotekerne når vi har snakket integration. Vi snakker om udvikling af det aktive medborgerskab. Med det mener vi primært empowerment, altså at give borgerne redskaber til medindflydelse på de relationer de indgår i og opnå magten over eget liv. Det kræver en række kompetencer som kommunikationsevne, viden om det omgivende samfund og dets normer, at kunne indgå i grupperelationer og skabe netværk. Bevidst udvikling af det aktive medborgerskab tilbydes oftest i forbindelse med læringsaktiviteter som tager udgangspunkt i behovet hos den enkelte bruger. Mange biblioteker overvejer i øjeblikket, hvordan de kan omdefinere deres fysiske rum til læringscentre - et frirum med aktiviteter, der giver brugerne adgang til informationer, som de kan omsætte til læring og viden. Ikke kun som tilbud til etniske minoriteter, men til borgerne generelt. Men det var i forbindelse med målrettede tilbud til etniske minoriteter, at det første konkrete læringscenter i et dansk bibliotek blev etableret i Vollsmose. Læringscentre behøver ikke være dyre udstyrsnumre avislæserum, lektiecafé, it-rum er alle eksempler på læringscentre. Det handler om hvad man laver: uformel læring der er anderledes end et formaliseret undervisningsforløb. Læringscenteret kan have fastlagte og styrede undervisningsforløb, men kernen er det uformelle læringsforløb uden det konkurrenceelement der er i en normal undervisningssituation. Bibliotekets opgave er ikke at undervise, men at udruste deltagerne med netværk og metoder, redskaber. Læringscenteret giver mulighed for at arbejde intensivt med udvalgte målgrupper som f.eks. en gruppe somaliske kvinder, og f.eks. lade dem møde positive rollemodeller som kan styrke deres integration. Eksempler: Vi læser avisen sammen fælles informationsbehov har været styrende, informationskompetence, kommunikationstræning og sidegevinst: sprog, studieture. Vi har også arbejdet meget med kulturmødet i de danske biblioteker. Roy Langer, professor på Roskilde Univercitetscenter har påpeget at de fleste kulturinstitutioner praktiserer en-vejsformidling af dansk nationalkultur ud fra en traditionel selvforståelse som nationalkulturelle vinduer. I forbindelse med betjening af etniske minoriteter fører det til en antagelse om at opgaven er en-vejstilpasning af etniske minoriteter med assimilation som mål. Men det er ikke sådan det foregår i bibliotekerne, siger han. Roy Langer har undersøgt en række tiltag i bibliotekerne og fundet en del projekter som netop ikke er ensidig kulturformidling, men tiltag hvor biblioteket fungerer som 2

3 tværkulturelle mødesteder, hvor der bliver organiseret aktiviteter, der tager højde for mangfoldigheden i dagens Danmark. Eksempler: Pigeklubber, Kom og vær med (kogebog som indgang) De fleste projekter om mødesteder har rettet sig mod kvinder og piger. I bibliotekerne får de mulighed for at møde etniske danskere og andre i samme situation som dem selv. Kvinderne har fået en øget forståelse af det danske samfund og deres egen situation. Bibliotekarerne har omvendt fået udvidet deres horisont og udviklet nye roller til gavn for næste generation af integrationsprojekter. Der er foregået en betydelig udveksling af kulturelle udtryk - især i projekter hvor deltagerne har haft forskellige etniske baggrunde. Erfaringerne fra de gennemførte kvindeprojekter viser tydeligt at biblioteket spiller en stor rolle som socialt samlingssted for kvinder, der er isolerede fra det danske samfund og ofte også fra social omgang med medsøstre. I langt de fleste projekter indgår netværk og partnerskaber med en bred vifte af organisationer, og indholdet i projekterne er oftest udviklet i dialog med disse netværk og deltagerne. Det er det, som i følge Roy Langer primært har ændret fokus fra envejsformidling til kulturmødested og grunden til at de danske bibliotekers integrationsindsats er blevet en succes. Det ER en succes. Og der er international efterspørgsel efter vores erfaringer. Men hvorfor er bibliotekerne så gode til at integrere: Først og fremmest fordi de er: neutrale og ufarlige steder, indvandrerne kommer der i forvejen, det er uformelle rum uden sagsbehandlere og lærere, de er nemt tilgængelige og findes tæt over landet, de er åbne og fordomsfri, de opfattes af de fleste indvandrere som åndehuller, fristeder, hvor endog piger kan komme uden opsyn. Biblioteket er en unik institution, fordi det er et sted, hvor alle kan mødes på lige fod og på neutral grund. Dernæst fordi vi i de sidste 3 år har haft en national satsning på området som virkelig har flyttet på noget. Sidst men ikke mindst fordi mange biblioteker i Danmark er udviklingsorienteret og ikke bange for at eksperimentere med nye rolle. Og så har vi en række ildsjæle rundt omkring. For tre år siden var der langt mellem biblioteker, der gjorde en særlig indsats for integration. Indsatsen bestod overvejende i at stille materialer til rådighed på de etniske minoriteters sprog. Et par biblioteker som f.eks. Odense og Århus var langt fremme, men ellers var der mest fokus på hvad man dog stillede op med uro-problemer. 3

4 Så satte vi fra statslig side fokus på området: I de sidste tre år har Biblioteksstyrelsen, Statsbiblioteket og Integrationsministeriet støttet bibliotekernes indsats dels i projektet 'Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter' hvor vi ansatte fire konsulenter i de fire regionale områder, og dels via kampagnen 'Biblioteket - en port til det danske samfund' som bl.a. også indeholdt projektstøtte til 32 biblioteker. Det helt overordnede formål har været at eksperimentere med nye arbejdsmetoder, der kunne munde ud i egentlige modeller. De to tiltag betød for det første at fokus ændrede sig markant fra at bekæmpe de urolige elementer til at tilbyde integrerende og udviklende aktiviteter. For det andet blev bibliotekerne bundet sammen i netværk, som i meget høj grad har bidraget til erfaringsudveksling bibliotekerne imellem. Det har været meget værdifuldt. For det tredje fik det for alvor bibliotekerne til at arbejde sammen med parter uden for biblioteket, både i den kommunale forvaltning og blandt frivillige foreninger. Netværk og tværfaglige fællesskaber er nu blevet en del af dagligdagen, og dermed har der også været behov for at ændre bibliotekarens rolle til at være udadvendt og opsøgende. For det fjerde kom der gang i modeludviklingen og en række emner og områder samt metoder har peget sig ud: sprogstimulering for mindre børn mødesteder for kvinder pigeklubber lektiehjælp jobsøgningsassistance. På metodesiden kar bibliotekerne afprøvet og udviklet forskellige læringsformer - især åbne læringsformer. Og nogle biblioteker har systematisk arbejdet med at udvikle et helhedskoncept for, hvordan deres service over for etniske biblioteker skal være. For det femte er det lykkedes at få mange flere biblioteker til at forstærke deres arbejde over for etniske minoriteter ikke kun dem der fik puljestøtte. I dag har 96 biblioteker ud af landets 221 biblioteker et eller flere tilbud til flygtninge og indvandrere. I de tre år konsulentprojektet varede, blev der skabt en dynamik som kan sammenlignes med den entusiasme der for mange år tilbage førte til oprettelsen af gæstearbejdersamlingen (senere omdøbt til Indvandrerbiblioteket og fra 2006 BiblioteksCenter for Integration). Fremtiden. 4

5 Da integrationsministeren deltog på vores konference i januar, pegede hun på tre vigtige felter hvor hun ønsker at biblioteket spiller en rolle: som væksthus for demokrati, folkeoplysning og medborgerskab, som kulturmødested hvor der sker udveksling og dialog på tværs, og hvor man kan lære om hinanden, som et offentligt rum med tilbud til forskellige grupper med særlige behov blandt de etniske minoriteter piger, drenge, kvinder, mænd som f.eks. har brug for respektable fritidsklubber, lektiehjælp, kvindemødesteder og jobsøgningsassistance. Det falder sammen med vores bestræbelser, og vi er gået i gang med at udarbejde en Fælles national strategi sammen med Integrationsministeriet som Kulturministeren og Integrationsministeren kan lancere i fællesskab. Efter de tre års modning af området og udvikling af modeller er vi nu nået til konsolideringsfasen som konferencen var startskuddet til vi skal gå fra projekter til hverdagspraksis. Og vi kan samtidig konstatere at integrationsarbejdet befinder sig i en ny situation efter krisen med Muhammed-tegningerne, og at der er behov for aktiviteter, der fokuserer endnu mere på demokrati, medborgerskab, dialog og 'civilisationsmøder'. Vi er som sagt af den opfattelse, at bibliotekerne er velegnede rum til disse aktiviteter, og at vi bør fortsætte med at udnytte den kendsgerning at indvandrere er meget flittige og positive biblioteksbrugere. 5