Nyt om Mentorskab. nr. 1, december Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Transkript

1 nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev også downloades fra vores hjemmeside, der starter medio januar. Nyt om mentorskab nr. 1 indeholder pointer fra afslutningsseminaret Samtale i centrum, som var arrangeret af etnisk mentorkorps, der står bag Mentorservice. Seminaret blev afholdt den 31. oktober 2006 i København. Nyhedsbrevet er redigeret af freelance konsulent Peter Morell Hvad er mentorservice Mentorservice er et utraditionelt mentorprojekt, som er støttet af EU Socialfond Integrationsindsats og gennemføres af IN2DK i samarbejde med Solrød Kommune, Kvinderådet og Netværk i Fagbevægelsen (NIF) i Storkøbenhavn. Mentorservice er en videreudvikling af mentorprojektet TQ-Mentorkorps, som har rekrutteret og trænet 21 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at fungere som mentorer for: 1) Integrationsaktører, dvs. udøve omvendt mentorskab 2) Andre kvinder med indvandrerbaggrund. Mentorservice råder således over et korps af etniske mentorer, som både har teoretisk viden om og praktiske erfaringer med mentorskab. Mentorkorpset består af kvinder, der alle klarer sig godt i samfundet, og som hver især har en unik faglig profil. Med et ønske om at inddrage etniske minoriteters egne ressourcer i integrationsarbejdet formidler mentorservice korpsets mentorkompetencer og andre færdigheder, der er relevante for integrationsarbejdet. Pointer fra seminaret Samtale i centrum Den mentale friværdi til bedre integration Min mentor er en kvinde, der virkeligt brænder for det, hun laver. Og det engagement smitter i en tid med omstrukturering og mediekritik, fortalte en jobkonsulent fra Københavns Kommune på seminaret Samtale i centrum. Eksperimentet med omvendt mentorskab har ikke alene givet større arbejdsglæde, men også en række konkrete fordele i dagligdagen, viste gennemgangen af erfaringerne. Socialfondsprojektet Tværkulturelt Q Mentorkorps har gennem et år givet 21 kvinder med vidt forskellig baggrund professionelle værktøjer til at være mentorer. Kvinderne kan være mentorer for etniske kvinder, der skal have hjælp til selvhjælp for at komme ind på

2 arbejdsmarkedet. Desuden har projektets deltagere arbejdet med omvendt mentorskab, nemlig som mentorer for sagsbehandlere og jobkonsulenter i seks københavnske kommuner. De godt 90 deltagere på afslutningsseminaret ville gerne have del i erfaringer og potentialer ved forsøget. Tillid rykker Lars Olsen er vejleder ved Jobcenter i Københavns Kommune og har haft en mentor tilknyttet et halvt år. Han har ofte oplevet, at mange ledige pludseligt melder sig syge, når han indkalder dem til et møde om at udarbejde en jobplan. Jeg oplever det selvfølgelig som om, at de ikke ønsker at arbejde, og derfor skal sanktioneres. Men de vil egentlig gerne i arbejde, når det kommer til stykket. Vi skal blot møde dem med tillid og i en dialog, og mine samtaler med mentoren har været vigtige til at fastholde det afgørende fokus om tillid. Og tillid rykker meget mere end jeg troede, sagde Lars Olsen, der var blevet bedre til at prioritere sine metoder i indsatsen gennem mentorsamtalerne. Skaber netværk Jobcentret står bl.a. over for en indsats i boligområder, hvor arbejdsløsheden er meget høj, og tilliden til kommunen er meget lille. Samarbejdet med mentorerne har åbnet muligheder for dialog med ledige beboere. Jeg er kommet i dialog med kvindegrupper i boligområdet gennem min mentor. Hun har givet mig bud på virksomheder, folk i fagbevægelsen eller i Arbejdsmarkedsrådet, som jeg med fordel kunne kontakte. Hun har også skabt kontakt til en muslimsk mand, som arbejder på social- og sundhedsområdet, og som jeg vil inddrage i mit informationsarbejde over for de ledige, fortalte Lars Olsen. Lytte frem for færdige løsninger Lars Olsens mentor præsenterede også sin tilgang til samtalerne. For Jean Petersen havde det været vigtigt, at samtalerne tog udgangspunkt i gensidig respekt og forventningsafstemning, og at de har været præget af tillid og fortrolighed. Vi har været meget målrettede i forløbet. Og vi har været meget bevidste omkring, at det skulle være en succes, og vi følte begge et medansvar for det. Jeg har lagt vægt på at lytte og ikke forfalde til færdige løsninger i samtalerne med Lars, sagde Jean Petersen.

3 En anden mentor, Hafida Bouylud, beskrev sine oplevelser med omvendt mentorskab og traditionelt mentorskab i forhold til andre etniske kvinder. Hendes oplevelse havde været, at det i samtalerne var lykkedes at finde den mentale friværdi, eller det sted, hvor man kan finde et fælles fodslag til at knække koden til en bedre integration. Positivt fokus I samtalerne mellem mentor og mentee er det vigtigt at fastholde et positivt fokus. Mentorerne har derfor lært at inddrage solstrålehistorier i deres arbejde med mentorskab. For Julie Hecht Nielsen, socialrådgiver ved Herbergscentret, det gamle Sundholm, havde det umiddelbart været svært at finde det gode eksempel frem. Vi arbejder på Herbergscentret med en række mål, men vejen er meget lang. Så for mig var det en positiv oplevelse, at mentorerne viste mig, at de små skridt også er en succes, fortalte Julie Hecht Nielsen. Konkret viden Udgangspunktet for samtalerne var Herbergscentrets indsats overfor en gruppe somaliere med bl.a. misbrugsproblemer. Indsatsen for gruppen havde rejst en række konkrete spørgsmål, som mentorerne kunne hjælpe med til at finde svar på. Mentorerne kunne også hjælpe med at vurdere, hvad Herbergscentret gjorde rigtigt og forkert. Vi oplevede f.eks., at vi kunne fortsætte med at forhandle med klienter, selv om vi havde sagt klart nej. Mentorerne kom med en unik insiderviden, og de havde et klart fokus på, hvad vi havde brug for. De var hurtige til at fange, hvad vi arbejdede med, og hvad mine behov var, sagde Julie Hecht Nielsen, der også pegede på egen faglig udvikling som resultat af samtalerne: Jeg var meget positivt overrasket over, på hvor kort tid møderne med mentorerne gav mig større faglighed i min arbejdsdag. De gav også et bedre fokus på de redskaber jeg kunne anvende. Mentor som brobygger Mentorerne har også undervejs løst konkrete opgaver for de involverede kommuner. Sagsbehandlerne Anette Lind Hansen og Kirsten Bøcker fra Solrød Kommune fortalte bl.a. om erfaringerne med at bruge en mentor i forbindelse med et informationsmøde for et projekt med jobs på social- og sundhedsområdet.

4 Anette Lind Hansen beskrev, hvordan spørgelyst og den aktive deltagelse i mødet steg betydeligt, da Rukshana Samak, en af mentorerne, tog ordet på mødet og kommunikerede på modersmål med deltagerne. Rukshana Samak talte dari, hvorfor jeg ikke kunne forstå hvad hun sagde. Men jeg oplevede, at da hun var færdig med sit indlæg, var der mange mødedeltagere, der vil stille spørgsmål. Der blev skabt dynamik, og deltagere fik lyst til at vide mere om projektet. Det handler ikke kun om kommunikation på modersmålet. Jeg har tidligere oplevet samtaler med tolk, og på møder med tolk er indvandrerkvinder ret tavse, fortalte Anette Lind Hansen. Mentoren på dette informationsmøde fungerede som brobygger, rollemodel og mentor, der formåede at skabe trygge rammer for aktiv deltagelse. Hun åbnede op for, at mødedeltagere turde og ville udtrykke deres tvivl, stille spørgsmål og markere deres behov for mere information og yderligere diskussion. Resultatet blev, at en del direkte på præsentationsmødet tilmeldte sig projektet. Fagligheden med Erfaringerne fra projektet Tværkulturelt Q Mentorkorps vil blive videreført i projektet Mentorservice, ligesom det allerede nu er muligt at bestille en mentor hos mentorkorpset. På seminaret var der derfor inviteret en række repræsentanter fra forskellige aktører, der beskæftiger sig med integration, og som gav deres besyv med om potentialer og udviklingsmuligheder i projektet og for mentorkorpset. I forbindelse med mentorordninger har jeg mest været opmærksomhed på dialog og evnen til at lytte, sagde Elisabeth Flensted-Jensen, der er projektchef i Koncern HR i TDC: Jeg bed derfor mærke i, at faglighed gentagne gange blev understreget. Det er nyt for mig, og mentorkorpset skal sørge for at markere, at det rummer forskellige fagligheder og viden om mange kulturer. Brugbar viden i virksomhederne Elisabeth Flensted-Jensen inddrog også i sin kommentar potentialerne ved omvendt mentorskab set i forhold til virksomhederne. Hun kunne se to områder, hvor mentorkorpset kunne blive til fordel for virksomhederne. Nogle virksomhederne har måske ikke endnu ansat medarbejdere med en anden etnisk baggrund. Her kan mentorkorpset hjælpe i gang. Og virksomheder med etniske medarbejdere kan stå i problemstillinger, hvor de med fordel kan trække på en mentor. Mentorkorpset ved en masse om ting, som virksomhederne ikke kender til, og som de kan have brug for at vide noget om, sagde Elisabeth Flensted-Jensen.

5 Mangfoldighed i virksomheder og samfundet handler ikke bare om kvoter. Mangfoldighed handler mere om, hvordan vi udnytter alles ressourcer, og det på en retfærdig måde. Mandana Zarrehparvar, specialkonsulent ved Institut for menneskerettigheder, så potentialer for mentorkorpset i det perspektiv. Hun understregede også, at hun med mentorkorpset kunne mærke, hvilke ressourcer, indvandrerkvinder kan besidde. En tredje vej Jette Ammar Kristoffersen, der er ny integrationschef i Køge Kommune, fremhævede i sin kommentar mentorkorpsets tilgang til at arbejde på tværs af kulturer. Hun fandt, at projektet ikke kom med færdige kulturelle løsninger. I er ikke faldet i den grøft, at I har åbnet den kulturelle kogebog, slået op på side fem og fundet den færdige opskrift. I kommer med forslag til løsninger, der har udgangspunkt i den enkelte, og I har fokus på hvordan man bruger kulturen til at befordre problemløsninger, sagde Jette Ammar Kristoffersen. Kommunerne står over for den udfordring at ændre praksis over for en gruppe af klienter, som rummer mange kvinder, og som har været længe i systemet. Majid Behbahani, der er konsulent i Integrationsministeriet, pegede på faren for, at dialogen med klienterne kunne gå i hårdknude, når de blev konfronteret med den nye praksis. Han så muligheden for med mentorordninger at etablere en alternativ tredje vej, frem for at man enten opgiver kvinden eller kun kommunikerer med hende gennem lovgivning og sanktioner. En tredje vej kunne bryde den fastlåste dialog med en bedre integration til følge. Kontakt os for nærmere information om projekter og mulighederne for at bruge en mentor fra korpset. Kataloget med omtale af de 21 mentorer og deres baggrund kan fås samme sted. Venlig hilsen Shahin Laghaei projektleder tlf shahin@in2dk.dk Projektet er støttet af EU Socialfonds Integrations indsats og gennemføres af IN2DK i samarbejde med Solrød Kommune, Kvinderådet og NIF i Storkøbenhavn