Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra forskelsbehandling til fælles trivsel"

Transkript

1 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

2 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 2 Indledning Danmark er under forandring og fornyelse, og den stigende globalisering og internationalisering vil blive ved med at ændre den demografiske sammensætning i Danmark mange år frem. Danmarks forvandling fra at være et kulturelt homogent samfund til et multikulturelt samfund har givet og giver til stadighed Danmark mange muligheder, men samtidig også mange udfordringer. Danmark er et retssamfund, der bygger på værdier og rettigheder, som sikrer, at alle borgere skal have adgang til lige rettigheder, muligheder, samfundets goder, og ingen borgere skal udsættes for usaglig forskelsbehandling og diskrimination. Udover Danmarks internationale forpligtelser har Danmark en lang tradition med at forbyde og bekæmpe diskrimination og racisme. For borgere i Danmark har grundloven sikret retten til beskyttelse mod usaglig forskelsbehandling på baggrund af tro og oprindelse. Det er helt i fagbevægelsens tradition, at vi organiserer alle uanset etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve 1. Således har over af fagbevægelsens medlemmer en anden etnisk oprindelse end dansk. LO-fagbevægelsen har derfor en særlig forpligtelse til at sikre, at vores medlemmer ikke bliver udsat for diskrimination eller usaglig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. LO-fagbevægelsen mener, at Danmark som helhed er et tolerant og rummeligt samfund i forhold minoriteter, både når det gælder kulturelle forhold, religiøs overbevisning og seksuel orientering. Men vi ser desværre også diskrimination i Danmark. Det er således ikke alle steder, hverken på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt, at der er nul tolerance over for diskrimination, og fagbevægelsen finder, at der er grupper og enkelte personer, der modarbejder 1) Benævnes fremover som: Diskrimination på baggrund af etnicitet. mangfoldigheden i Danmark, og som forsøger at stigmatisere mennesker alene på baggrund af deres etniske oprindelse, race, tro, religion eller hudfarve. LO-fagbevægelsen mener derfor, at en løbende holdningsbearbejdelse er vigtig for, at flere tager stilling og afstand til diskrimination. LO-fagbevægelsen har som en del af sit værdigrundlag, at enhver form for diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt skal modarbejdes. LO-fagbevægelsen skal i sine holdninger og praksis fortsat bidrage til, at mangfoldigheden på arbejdspladsen udbredes. Danmarks forpligtelser i forhold til internationale konventioner Danmark har tilsluttet sig FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Konventionen slår fast, at ethvert menneske har krav på de samme menneskerettigheder uden forskel af nogen art. Ligeledes har Danmark ratificeret ILO-konvention nr. 111 om at modvirke forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i dansk lovgivning. Danmark har desuden implementeret de EU-direktiver, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling i dansk lovgivning. LO-fagbevægelsen har den holdning, at Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser, som vi har underskrevet, og som der er bred opbakning til i det danske samfund. Danmark er et multikulturelt samfund Historisk set har der altid været en tilvandring til Danmark. Tilbage i historien har det hovedsagligt været fra de omkringliggende lande. Med den store arbejdskraftindvandring i begyndelsen af 1970 erne skete der en tilvandring af mennesker, der var bærere af forskellige kulturelle værdier, som gradvis har fundet indpas i det danske samfund. I dag er over 200 forskellige etniske grupper bosiddende i Danmark, og de udgør ca. 10

3 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 3 pct. af befolkningen, hvoraf ca. halvdelen kommer fra 12 forskellige lande. LO-fagbevægelsen ser det danske samfund som et multikulturelt samfund, hvor mangfoldighed er et bærende element, og hvor mangfoldigheden er en ressource, der bidrager positivt til samfundsudviklingen. Diskrimination på arbejdsmarkedet På mange arbejdspladser er der i dag medarbejdere med forskellig oprindelse. Det er LO-fagbevægelsens mål, at en mangfoldighedskultur kendetegner arbejdspladserne. Fagbevægelsen skal derfor være lydhør overfor, at diskrimination på baggrund af etnicitet fortsat finder sted. Således viser de seneste tal fra analyseinstituttet Voxmeter 2, at næsten hver tredje medarbejder med anden etnisk baggrund end dansk føler sig diskrimineret. Det er heldigvis en faldende tendens i forhold til tidligere år. Men samtidig giver flere personer med anden etnisk baggrund udtryk for, at de i arbejdssammenhæng i stigende grad bliver diskrimineret af kollegaer, ledelsen og øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Det stiller krav til, at fagbevægelsens medlemmer og ledere italesætter diskrimination de steder, den finder sted. Det gælder den enkelte arbejdsplads og i samfundet generelt. Det er vigtigt, at såvel kollegaer, tillidsrepræsentanter og faglige ledere i højere grad er i stand til og har mulighed for at modgå diskrimination, hvor den findes. Sager om forskelsbehandling behandles i det fagretlige system. Desuden er det lovgivningsmæssige i forhold til diskrimination og forskelsbehandling fastlagt i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Loven indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, social eller etnisk oprindelse. Krænkede personer kan få tilkendt en godtgørelse. LO-fagbevægelsen finder enhver form for diskrimination uacceptabel, og vil på alle måder bidrage til at bekæmpe diskrimination gennem såvel lovgivningen som det fagretlige system. Det skal samtidig også fastslås, at det er ledelsens ansvar at sikre, at der ikke finder diskrimination sted i virksomheden. Styrk mangfoldigheden på arbejdsmarkedet Mangfoldighed skal være det bærende element for den arbejdskultur, som findes på danske arbejdspladser. LO-fagbevægelsen mener, at mangfoldighed blandt andet giver: Bedre trivsel og godt kollegialt fællesskab, der kan øge kvalitet i arbejdet, både for den enkelte medarbejder og i virksomheden som helhed. Godt arbejdsmiljø og dermed større produktion. Nye perspektiver i forhold til arbejdslivet og kollegaerne. Bedre integration og loyalitet. Kulturel og menneskelig rigdom og dermed større sammenhængskraft blandt medarbejderne, når der skabes en fælles identitet. Forudsætningen for et positivt udbytte af mangfoldighed kræver: Åbenhed, villighed til forandring og en fordomsfrihed over for andre kulturer. LO-fagbevægelsen har til opgave at sikre, at dette grundlag er til stede. 2) Voxmeter måling fra 2011.

4 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 4 Fagbevægelsens indsats, forpligtelser og rolle Bedre til at spotte problemet Uanset hvilken form for diskrimination der finder sted, skal fagbevægelsen være i stand til at spotte problemet. Det gælder, hvad enten det er direkte, indirekte, tilsigtet eller utilsigtet diskrimination. Det samme er gældende for den oplevede diskrimination, hvor en medarbejder oplever en handling eller bemærkning som diskriminerende. Love og regler, organisatoriske og driftmæssige forhold, samt neutrale bestemmelser som f.eks. praksisser, sædvaner, krav mm., kan også være diskriminerende. Denne institutionelle diskrimination bør ligeledes have større opmærksomhed fra fagbevægelsens side. En bred vifte af aktioner og redskaber kan med fordel initieres i fagbevægelsen for at sikre, at diskrimination på arbejdspladsen bliver elimineret, at lige muligheder fremmes, at ofre for forskelsbehandling støttes, og at forskelsbehandling på arbejdspladsen overvåges og screenes. Initiativer, der kan modvirke forskelsbehandling Styrk viden om forskelsbehandling I dag findes forholdsvis lidt viden om diskrimination på arbejdsmarkedet. For i større grad at kunne sætte ind over for problemet er der et behov for at samle viden om hvordan, hvorledes og i hvilket omfang, der finder diskrimination sted. Det er således påkrævet, at der fra statslig side sikres ressourcer til en løbende og kontinuerlig vidensopsamling på området. En styrket viden kan danne grundlag for, at diskrimination på baggrund af etnicitet i større udstrækning bliver synlig i fagbevægelsens informations- og uddannelsesmateriale. Oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, som kan anbefales: Forbundene kan med deres særlige indgangsvinkel til emnet udvikle et antidiskriminationslogo/-brand, som kan være en permanent informationsaktivitet på arbejdspladsen, der afvikles en gang om året. Forbundene kan sikre, at det indgår i tillidsrepræsentantuddannelsen. Udarbejdelse af værktøjer til faglige medarbejdere, som kan bidrage til at vurdere, om der er tale om en diskriminationssag. Uanset i hvor høj grad der finder diskrimination sted på arbejdspladsen, kan en mere direkte og opsøgende indsats have en forbyggende effekt. En handling kunne være at indarbejde en antidiskriminationspolitik i personalepolitikken. Med baggrund i Samarbejdsaftalen mellem LO/DA, og KTO-aftalen om medbestemmelse på arbejdspladserne (MED), kan emnet også løbende drøftes i Samarbejdsudvalget med henblik på initiativer lokalt. Diskrimination, usaglig forskelsbehandling og mangfoldighed kan tages op som et tema på klubmøder og dermed være første skridt i vedtagelsen af en mangfoldighedspolitik på arbejdspladsen. Forbedre muligheden for at klage Meget få sager om diskrimination på arbejdspladsen er blevet vundet i Ligebehandlingsnævnet. Fagbevægelsen har konstateret, at det oftest er problematisk at beskrive sagen tilstrækkeligt fyldestgørende til, at der kan afsiges dom i Ligebehandlingsnævnet. Forbundenes lokalafdelinger opfordres derfor til at udpege en sagkyndig blandt afdelingens ansatte, som kan håndtere klagesager på diskriminationsområdet. Det er fagbevægelsens mål, at der fremover føres væsentligt flere sager frem til domsfældelse. Handlemuligheder på arbejdspladsen

5 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 5 Links Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination Dansk Flygtninge Hjælp 3F - Arbejdsmarked, Uddannelse og Integration Ny i Danmark vejledning til borgere European Network Against Racism Institut for Menneskerettigheder Ligebehandlingsnævnet Rådet for Etniske Minoriteter Social- og Integrationsministeriet SOS mod Racisme Sig Fra Nu LO-tema om mangfoldighed HK-tema om forskelsbehandling

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark [email protected] Att. Tina Holgaard Madsen ([email protected]) Anne Hedegaard ([email protected] ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger

Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Det Inkluderende Samfund

Det Inkluderende Samfund Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret [email protected] [email protected] W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 kolofon begrebskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk design:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på

Læs mere