Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 29. oktober 2010, fra kl til med efterfølgende frokost Mødelokale D, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud: Bent Peter Larsen, Hans Nikolajsen for Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Ole Jespersen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Nich Bendtsen, Per Mathiasen, Lars Møller, Jens Kaptain, Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kdnet (ref.). Jesper Thyrring Møller og Alice Steenor. 1. Godkendelse af dagsorden KKR mødet 9. november 2010 tilføjes dagsordenen på anden del af mødet. Kd-net er blevet bedt om at udpege yderligere et medlem til Kompetencerådet. Udpegningen drøftes under punkt 15. eventuelt. Med disse tilføjelser blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet fredag 10. september 2010 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 10. september Nich Bendsen gjorde opmærksom på, at det foreslåede temamøde om turisme i forlængelse af kd-net mødet ikke afholdes. Derfor opfordrede han til at kommunerne er opmærksomme på KL konferencen, Tid til Turisme 29. november 2010 i Grenå. 3. Den regionale udviklingsplan v. Niels Erik Kjærgaard Opfølgning på Kick-off mødet onsdag 27. oktober Der blev givet udtryk for positive tilbagemeldinger på første del af konferencen, der blev afholdt 27. oktober /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der var generel enighed om, at det fremadrettet er vigtigt at sikre at den regionale udviklingsplan holdes på det strategiske niveau og at den røde tråd i forhold til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi bevares. Der planlægges et temamøde i KKR i februar, hvor den regionale udviklingsplan drøftes. 4. Det specialiserede socialområde v. Jan Kallestrup Orientering om proces og tidsplan vedrørende den fremtidige koordinering af den sociale rammeaftale. Jan Kallestrup oplyste, at der onsdag 27. oktober 2010 blev afholdt et møde med direktør Anne Jastrup, Region Midtjylland. Til mødet havde Region Midtjylland udfærdiget et notat vedrørende opgaveporteføljen i forbindelse med den sociale rammeaftale (vedlagt referatet). Notatet er Region Midtjyllands bedste bud på opgaveporteføljen og den hermed forbundne økonomi, som den ser ud i dag. Det forventes, at opfølgningen på takstarbejdet, fremover vil kræve mere tid. Det er holdningen hos Region Midtjylland, at rammeaftalen er blevet for omfattende. Region Midtjylland har derfor gjort sig overvejelser om, hvordan en forenkling kan ske. Dette vil blive drøftet på et senere møde mellem repræsentanter for kd-net og Region Midtjylland. Lovforslaget om den fremtidige koordinering af de sociale rammeaftaler er forsinket, hvilket betyder, at der stadig er en vis usikkerhed omkring indholdet af lovforslaget. Det kan få betydning for, hvor hurtigt der handles med hensyn til overtagelse af koordineringsopgaven. Hos Region Midtjylland er man indstillet på at deltage i en overgangsordning. Jan Kallestrup kvitterede for Region Midtjyllands samarbejdsvilje i forbindelse med opgaveoverdragelsen. Med hensyn til finansieringen, vil tilskuddet til opgaven fremover sandsynligvis blive udbetalt til de enkelte kommuner, hvilket betyder, at der mellem kommunerne skal laves en finansieringsaftale. Den fremtidige koordinering af den sociale rammeaftale er på dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 9. november Nyt fra Regionen v. Regionsdirektør Bo Johansen I finanslovaftalen for 2009 og 2010 er der afsat 600 mio. kr. til nære sundhedstilbud og til lægehelikopterordning. Bo Johansen orienterede om, at Region Midtjylland i samarbejde med læger og fysioterapeuter har igangsat 1. fase i etableringen af sundhedshuse i Grenå og Skive og nu regner med at søge midler til 2. fase i etableringen. Desuden er der en proces i gang med Lemvig, Struer og Holstebro kommuner, hvor der er udarbejdet ansøgninger til etablering af såkaldte nære sundhedstilbud /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Eventuelt Høringsperioden for Vækstforums handlingsplan ser ud til at blive tidsmæssigt presset, da der er foreslået høringsfrist i begyndelsen december Kommunerne ønsker, at tidsfristen for afgivelse af høringsvar udskydes til januar Bo Johansen lovede at undersøge muligheden for en forlængelse af høringsperioden /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) Oversigt over foreløbige dagsordenspunkter til KKR mødet 9. november 2010 blev uddelt på mødet. Vedr. Punkt 3.3. Sammenhængende erhvervsservice: Der er et ønske fra kommunernes side om, at kommunerne får større mulighed for at præge udviklingen inden for området. Vedr. punkt 3.5. Lov om trafikselskaber: Det blev aftalt, at den nationale evaluering, der er under udarbejdelse, bliver fremsendt til kommunaldirektørerne. Vedr. punkt 6.1. RUP temadag: Det blev anbefalet, at temamødet afholdes for hele KKR kredsen. Det blev aftalt, at Niels Højberg og Niels Erik Kjærgaard deltager i planlægningen af temamødet, så sammenhængen mellem RUP og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi bliver behandlet på temamødet. 7. Opfølgning på første del af mødet Ingen bemærkninger. 8. Det specialiserede socialområde Opfølgning på punkt Den fremtidige koordinering af den sociale rammeaftale v. Jan Kallestrup Orientering fra møde med direktør Anne Jastrup, Region Midtjylland onsdag 27. oktober Det blev aftalt, at den nedsatte arbejdsgruppe vedr. den fremtidige koordinering af den sociale rammeaftale arbejder videre med udarbejdelse af et forslag for fremtidig organisering med henblik på at have et forslag klart i begyndelsen af december KRASOS v. Henning Hansen Orientering om drøftelse i KRASOS vedr. udmøntning af rammeaftalen 2011 samt takstopfølgningsarbejdet. Med hensyn til reduktion af taksterne på 5% arbejdes med et forenklingsskema i takstgruppen. Forventningen er, at en reduktion på 5% samlet set nås /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Med hensyn til tillægsydelser, vil takststyregruppen sikre den tilstrækkelige indrapportering, som aftalt i rammeaftalen. Med hensyn til delegering af handlekompetencen, arbejdes der aktuelt med en ordning, hvor der er én takst. Der er dog tvivl om, hvorvidt en takst står i rimeligt forhold til arbejdsmængden. Ligeledes stiller der spørgsmålstegn ved lovligheden i en ordning med én takst. Det blev foreslået at sætte taksten i 2011 til 0 kr. så ekstraadministration undgås. Henning Hansen drøfter muligheden i KRASOS. 9. Uddannelsesområdet v. Lasse Jacobsen Der orienteres om fokusområder samt tidsplan for det videre arbejde i styregruppen for uddannelsesområdet. Der er i styregruppen enighed om, at der arbejdes videre med arbejdsgiverrollen og rekruttering af medarbejdere som det primære fokusområde. Der vil blive udarbejdet en oversigt over bestyrelser, udvalg og andre fora på uddannelsesområdet, hvor kommunerne i den midtjyske region har repræsentation. Kommissoriet skærpes i forhold til arbejdsgruppens fokusområder. Der bliver udarbejdet en fælles notat sammen med VIA om forventninger til medlemmerne af uddannelsesudvalgene. Der er aftalt fire møder pr. år med næste møde i januar KKR bliver orienteret om gruppens arbejde i februar Praktikpladser for sygeplejestuderende v. Lasse Jacobsen Der orienteres om resultatet af møde med direktør Aase Lydiksen, VIA 8. oktober Aase Lydiksen forestiller sig en samarbejdsaftale med kommunerne i stil med den VIA har med Region Midtjylland. Det er blevet tydeliggjort for Aase Lydiksen, at det ikke vil være muligt, at et samarbejdsorgan kan beslutte noget på kommunernes vegne. Det var svært at få et billede af, hvor stort problemet med manglende praktikpladser er. Derfor er Aase Lydiksen blevet bedt om at fremskaffe tal på, hvor mange praktikpladser de mangler hvert år. Det blev aftalt at udlevere en liste over kontaktpersoner i kommunerne. Ankerkommunen for SOSU-dimensioneringen, pt. Silkeborg Kommune, vedligeholder listen /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 10. Vækstforums handlingsplan v. Jan Kallestrup Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi følges op af en handlingsplan, der sendes i høring i blandt andet kommunerne. Drøftelse af hvorvidt kommunerne skal afgive fælles høringssvar. Bilag 2. Udkast til handlingsplan til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi - eftersendes. Der var enighed om, at der ikke skal udarbejdes et fælles høringssvar. Med hensyn til en eventuel udsættelse af høringsfrist (jf. punkt 6 ovenfor), blev der opfordret til, at de kommuner, der har repræsentation i Vækstforum er opmærksomme på om en udsættelse er indarbejdet i sagsfremstillingen. 11. Bruxellesturen 2011 v. Jonna Holm Pedersen Status på Bruxellesturen Der var enighed om at tage imod det fremsendte tilbud om fælles afrejse fra Krarup. Kommissær Connie Hedegaard har sagt ja til at mødes med kredsen, og der arbejdes videre med på et møde med kommissærens talsmand og EU ambassadøren. 12. Fællesseminar november 2010 v. Jan Kallestrup Orientering om program for fællesseminaret Der blev udleveret et nyt udkast til program, der nu har fokus på innovation. Der var generel enighed om, at det var et fornuftigt program, dog var der et ønske om at få et par praktiske eksempler fra den kommunale verden med i programmet. Der arbejdes videre med programmet, der fremsendes til kd-net snarest. 13. Mødeplan for 2011 v. Jan Kallestrup Mødeplan for 2011 fremlægges til godkendelse. Det foreslås, at møderne fortsat afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Bilag 3. Udkast til mødeplan for 2011 Mødeplanen for 2011 blev godkendt. 14. Næste møde v. Jan Kallestrup Datoen for næste møde afhænger af mødeplanens godkendelse, jf. punkt 13. Næste møde i kd-net afholdes fredag 14. januar 2011 på medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 15. Eventuelt A. Henvendelse fra KMD: Jan Kallestrup informerede om, at KMD meget gerne vil i dialog med kd-net om, hvordan de kan understøtte den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, objektiv sagsbehandling og strategi i det hele taget. Der var enighed om, at kd-net ikke er det rette fora for den ønskede dialog. Det blev foreslået, at Kombit inviteres til en generel strategisk IT drøftelse, hvor borgmestrene også deltager. Og at kd-net anbefaler, at Kombit ikke inviteres til et KKR møde. B. Udpegning til kompetencerådet: Kompetencerådet vil gerne have udpeget yderligere et medlem. Beskæftigelseschef Vibeke Jensen, Århus Kommune blev udpeget. C. FLIS: Der blev stillet spørgsmål vedr. KL s håndtering af FLIS-projektet, såvel til processen som til besparelsespotentialet, der er meget vanskelig at gennemskue. Det blev foreslået, at Jesper Thyrring Møller inddrages i overvejelserne vedr. FLIS håndteringen samt i en drøftelse med Kombit. D. Kollektiv trafik: Der blev givet udtryk for, at der er usikkerhed om, hvorvidt kommunerne skal være medfinansierende på ruter, der er udpeget til uddannelsesruter. Region Midtjylland lægger på den ene side op til, at det er et fælles ansvar. På den anden side konstateres, at Region Midtjylland blot vil bidrage med resurser til enkelte afgange, mens ansvaret for ruterne overgår til kommunerne. Det blev aftalt, at Lars Møller drøfter problemstillingen i trafikgruppen. Det blev aftalt, at de bilaterale aftaler, der allerede er indgået mellem kommuner og Region Midtjylland, skal danne grundlag for drøftelsen. Kd-net sekretariatet indhenter de bilaterale aftaler fra kommunerne /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra seminar i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Torsdag 18. til fredag 19. november 2010 på Hotel Nørre Vosborg Deltagere: Afbud: Alice Steenor, Bent Peter Larsen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Jann Hansen, Jesper Thyrring Møller, Birgit Fogh Rasmussen, Jesper Thyrring Møller, Nich Bendtsen, Lars Møller, Jens Kaptain, Jesper Hjort (torsdag), Niels Højberg (torsdag), Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Ole Jespersen, Per Mathiasen. Opfølgning på seminaret Formålet med årets seminar var at sætte innovation højere på den kommunale dagsorden, som et middel til at få udført opgaver mere effektivt. Programmet var tilrettelagt med fokus på toplederens rolle og betydning for innovationsprocessen. Der kom konkrete bud på, hvordan innovationsprocesser bliver håndteret ledelsesmæssigt i Fredericia og Århus Kommuner og på Grundfos. Seminaret sluttede med et konkret eksempel på en produktinnovationsproces med casen den intelligente stol. Oplægsholderne inspirerede til nytænkning og nye ideer. Der var enighed om, at innovation er vejen til at få løst en række af de problemstillinger kommunerne står overfor de kommende år. I forlængelse heraf, var der enighed om, at der bør arbejdes videre med innovationstemaet, både internt i kommunerne og gerne i fællesskab mellem flere kommuner. På den afsluttende opsamling på seminaret, fremkom der følgende forslag til at holde fokus på innovationstemaet: - at få synliggjort de ideer og projekter, der er i kommunerne i en projektbørs, så et større samarbejde om innovationsprojekter opnås. - at der afholdes et temamøde, hvor der fokuseres toplederens rolle i innovationsprocessen. Det blev aftalt, at der afsættes tid på kd-net mødet 14. januar 2011 til drøftelse af, hvordan kd-net arbejder videre med innovationstemaet. Generalforsamling 2010 Efter en kort status over årets aktiviteter blev organiseringen af kd-net og de administrative arbejdsgrupper drøftet. Der blev udtrykt tilfredshed med organiseringen af kd-net /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

9 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det blev aftalt at fastholde medborgerhuset i Silkeborg som fast mødested. Det blev foreslået, at der afkortes i de faste dagsordener til fordel for mere temadrøftelse. Der var dog bred enighed om, at der fortsat er behov for at drøfte og nå til enighed om en lang række fælleskommunale interesseområder, hvorfor det stadig vil være hensigtsmæssigt at fastholde en del drøftelses- og aftalepunkter på dagsordenen. Der var endvidere enighed om, at der med fordel kan planlægges flere temamøder, eventuelt i forlængelse af kd-net møderne. Det blev aftalt, at mødestrukturen fastholdes, og at forretningsudvalget planlægger relevante temamøder. Der var enighed om, at der i 2011 sættes fokus på følgende områder: Det specialiserede socialområde o Organiseringen af koordineringsarbejdet o Takstopfølgning Sundhedsområdet Vand og Natur Den regionale udviklingsplan Med hensyn til de administrative arbejdsgrupper, er det kun vand og naturgruppen, der mangler at blive igangsat. Der blev rejst spørgsmål ved arbejdsprocessen i Vækstforums administrative styregruppe. Det blev aftalt, at den administrative styregruppe til Vækstforum forbereder et statusnotat på arbejdsprocessen til kd-net mødet i marts. Det blev aftalt, at kd-net afregningen fremsendes til kommunerne, så det er muligt at betale den, så fakturaen kan indgå som en del af 2010 regnskabet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

10 !"#$ % & & ' &()' *+ ' +!, + ++ '+!+!- '.) ') '' + + '+++ '+ ) -+$$ %" "/'' 0$'-! + ) 1'+ '+ - + ") +' - +-!-2)! $' - +!!+, +!- ' '+! +' ' '!-'-$ $ ', + + ) '$!+$' !!+),!- '.)''!-,! ) +))', $' ' $'+' + +)&- '-+!-! + '!-++ 34) $ ' + ) 3565*42355 * /5!473"5 " */' "5 ",4:231!$%)"5*,!4) +'!-, ++ + )+ $+-,9 * $' ++)

11 1,! 7,' ' $'$' ++,, + + +!!!! )+' -$) 1'$+++- ";0!- :7 (8)6 $ +!+ + ) $'+"+ +, +!!!! ) -! $ +$! +)(! ) 9 +$,+, $'!-, )- <+<' ) ',!- -34!-,34)!-!-' $' ) ' ''! $ + ) ' + ++ ' ' ''+++ '+ ) ' $+++$ + ) '$ +, ' ' '+$' ) /'+! + ' +)!-! +,'#' +!' - ' +'$,),' +/ / +!+ +) '$' $+ +) 1' $'+ ++!!-! )

12 Notat Forslag til fremtidig organisering af koordineringen af de sociale rammeaftaler i den midtjyske region Dette notat er udarbejdet med henblik på kommunaldirektørnetværkets (Kd-net) drøftelse af den fremtidige organisering af koordineringsopgaven vedr. de sociale rammeaftaler på Kd-netmødet den 14. januar Målet med drøftelsen i Kd-net er, at blive enige om en fælles indstilling til KKR til behandling på KKR-mødet 8. februar Kd-net indstillingen omfatter som udgangspunkt følgende punkter: Godkendelse af principper og kriterier for organisering af det fælleskommunale sekretariat til varetagelse af koordineringen af opgaverne vedr. rammeaftalen, herunder bemandingen Godkendelse af principperne for finansieringen af sekretariatet mv. herunder fremsendelse af fælles dagsorden til kommunernes stillingtagen. Udpegelse af KRASOS, som fælles administrativ styregruppe for sekretariatet. Bemyndigelse af KRASOS til at udarbejde koncepter for de fremtidige rammeaftaler, forslag til rammeaftalens indhold, nedsættelse af kommissorier for diverse grupper mv. Godkendelse af den geografiske placering af sekretariatet. Postadresse: Favrskov Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Skovvej Hinnerup Tlf favrskov@favrskov.dk 9. januar 2011 Sagsbehandler: Trine Funder/Jan Kallesturp Tlf trfu@favrskov.dk Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Lovgivning Som en konsekvens af økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen, har regeringen fremsat lovforslag om, at kommunerne overtager koordineringsansvaret for rammeaftalerne, samtidig med at rammeaftalekonceptet forenkles. Forventningen er, at lovforslaget vedtages af Folketinget medio februar Umiddelbart herefter vil lovforslaget træde i kraft. Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. Formålet med lovændringen er, at rammeaftalerne i højere grad skal blive et redskab for kommunerne til på tværs at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi, herunder takstudvikling. Med kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven ændres de formelle krav til rammeaftalen, således der senest 1. juni skal udarbejdes en Udviklingsstrategi, hvor der redegøres for de faglige og servicemæssige overvejelser og senest 15. oktober en Styringsaftale, som primært forholder sig til de kapacitetsmæssige og økonomiske perspektiver. Herudover giver den ændrede lovgivning ministeren mulighed for senest 1. februar at udmelde særlige temaer/tilbud som skal behandles i rammeaftalen. I 2011 forventes ministerens udmelding af temaer at foreligge i forbindelse med lovens vedtagelse ligesom Udviklingsstrategien vedr. rammeaftale 2012 først skal foreligge sammen med Styringsaftalen senest 15. oktober

13 Det er forventningen, at der med gennemførelsen af lovforslaget sker en væsentlig forenkling af rammeaftalerne og kommunernes og regionernes arbejde med dem. Det er ligeledes hensigten at rammeaftalerne skal styrke kommunerne i rollen som køber af pladser hos regioner eller andre kommuner. Politisk og administrativ proces Sommeren 2010 I forbindelse med kommunernes overtagelse af koordineringsansvaret for de sociale rammeaftaler, har KL s bestyrelse besluttet, at KL skal arbejde for, at der i regi af de enkelte KKR oprettes et fælleskommunalt sekretariat til varetagelse af koordineringen af de sociale rammeaftaler. KL s bestyrelse anbefaler endvidere, at de fem KKR ere nedsætter en administrativ styregruppe, som består af en kommunaldirektør, der er tovholder, og relevante fagdirektører. Den administrative styregruppe skal understøttes af en fælleskommunal sekretariatsfunktion med medarbejdere, der er finansieret af kommunerne i fællesskab, ansat i en kommune og forankret i kommunerne som helhed gennem KKR. Efteråret 2010 På mødet i KKR 26. august 2010 blev den fremtidige organisering af koordineringsopgaven vedr. det specialiserede specialområde drøftet. På mødet blev kommunaldirektørnetværket (Kd-net) anmodet om at iværksætte udarbejdelsen et oplæg til, hvordan kommunerne i fællesskab kan etablere et sekretariat til varetagelse af koordinationsopgaverne i relation til rammeaftalen. På møde i Kd-net 10. september 2010 blev der nedsat en styregruppe, bestående af to kommunaldirektører og tre direktører for de sociale områder. Styregruppen fik til opgave at udarbejde forslag til fremtidig organisering af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen. 9. november 2010 drøftede KKR emnet igen. Her blev det blev besluttet, at KKR s formandskabet sammen med Kd-net arbejder videre med at finde en overgangsløsning som kan iværksættes hurtigst muligt med henblik på, at der på KKR-mødet i februar 2011 kan tages stilling til et oplæg til en varig løsning af koordineringsopgaven. I forlængelse heraf er der afholdt møder med repræsentanter for Region Midtjylland om vilkår og muligheder for overtagelsen af koordineringsopgaven. Styregruppen har afholdt møde 24. november og 22. december 2010 og på den baggrund udarbejdet oplæg til et fælleskommunalt sekretariat til varetagelse af koordineringsopgaverne vedr. rammeaftalen. Januar 2011 KD-net præsenteres for styregruppens oplæg på møde 14. januar januar 2011 vil KRASOS blive orienteret om og drøfte styregruppens forslag til fælleskommunalt sekretariat. 2

14 Februar 2011 På møde 8. februar 2011 vil KKR tage stilling til forslag til fælleskommunalt sekretariat til varetagelse af koordineringsopgaverne vedr. rammeaftalen. Det videre forløb Efter beslutningen om organiseringen og lokaliseringen af sekretariatet på KKR mødet den 8. februar 2011udarbejder Kd-net i samarbejde med KRASOS og den kommune, hvor sekretariatet placeres, en fælles plan for etableringen og opstarten af sekretariatet herunder sekretariatets overordnede arbejdsgrundlag. Overdragelsessamarbejde med Region Midtjylland Repræsentanter fra styregruppen har afholdt flere møder med Region Midtjylland vedr. håndteringen af opgaverne frem til og umiddelbart efter, at kommunerne overtager koordineringen af rammeaftalen. Der er enighed om, at Region Midtjylland varetager alle opgaverne i forbindelse med rammeaftalen indtil kommunerne ifølge lovgivningen overtager koordineringen af rammeaftalen (overtagelsesdatoen er endnu ukendt, men det forventes aktuelt at det vil ske pr. 1. marts 2011). Region Midtjylland har givet tilsagn om mod betaling at stille relevante medarbejdere til rådighed i perioden umiddelbart efter, at kommunerne har overtaget ansvaret for koordineringen af rammeaftalen. Region Midtjylland har ved de afsluttende drøftelser ligeledes tilkendegivet, at medarbejdere med kendskab til området kunne være interesseret i at fortsætte arbejdet med opgaverne. Fælleskommunalt sekretariat for koordineringen af rammeaftalen Styregruppen anbefaler, at følgende forhold indgår i beslutningen vedr. organiseringen og placeringen af sekretariatet for koordineringen af de sociale rammeaftaler: - KRASOS udpeges som overordnet ansvarlig fælles styregruppe for sekretariatet. KRASOS får dermed det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og opfølgningen på sekretariatets arbejde. Herunder udarbejdelse af koncepterne for de fremtidige rammeaftaler, forslag til rammeaftalernes indhold, nedsættelse af kommissorier for diverse arbejdsgrupper mv. - Sekretariatet forankres i en kommune som forpligter sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således at det er en direktør, der er ansvarlig for koordineringsarbejdet overfor KKR og Kd-net. - Den kommune, hvor sekretariatet lokaliseres er ansvarlig for ansættelse af medarbejdere til sekretariatet samt eventuel aftale med Region Midtjylland vedr. overdragelsessamarbejde. Det formelle ledelsesansvar for sekretariatet forankres i den pågældende kommune. - Som udgangspunkt anbefaler styregruppen, at sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere, som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i nogle af 3

15 kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. - De fastansatte medarbejderne i sekretariatet skal som udgangspunkt være generalister - gerne med en kombination af proces- og økonomifaglig erfaring. - Det vurderes, at det er vigtigt, at sekretariatet er organisatorisk forankret i det sociale område således, der er grundlag for løbende sparring for medarbejderne i sekretariatet. - Sekretariatet kan med fordel også have en vis tilknytning til sundhedsområdet, således sekretariatet på sigt, eventuelt kan tilpasses/udvides til også at betjene kommunerne i det regionale samarbejde på sundhedsområdet. - Kommunerne i den midtjyske region forpligter sig til at stille kvalificeret arbejdskraft til rådighed for samarbejdet med sekretariatet og bidrage til at de fælles aftaler og planer kan realiseres. - Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen følgende: Sekretariatsfunktionen for KRASOS, Den administrative styregruppe, Dialogforum og andre relevante fora på det sociale område. Den løbende dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne på det sociale område. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. til KKR Løbende orientering af og dialog med Kd-net. - Det foreslås, at der fra opgavens overtagelse afsættes et årligt budget svarende til to årsværk. Desuden afsættes midler til frikøb af medarbejdere fra andre kommuner, konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer for relevante medarbejdergrupper samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation m.v.) i sekretariatet. - Det foreslås, at udgifterne til sekretariatet fastlægges årligt af kommunaldirektørnetværket (senest i forbindelse med styringsaftalens godkendelse) for det kommende år. - Udgifterne til sekretariatet finansieres af de DUT-midler som kommunerne tildeles i medfør af overdragelsen af opgaven. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunerne på landsplan bliver tilført 15, 8 mio. kr. De midtjyske kommuners nøjagtige andel er pt. ukendt. - Styregruppen foreslår, at det indstilles til samtlige 19 kommuners byråd, at den samlede DUT-kompensation frigives som et disponibelt beløb, der forvaltes af Kd-net. Der er enighed om at DUT-beløbet efter Kd-nets beslutning kan anvendes til andre fælles formål. 4

16 - Et evt. økonomisk overskud i forhold til det samlede årlige disponible beløb kan overføres til det efterfølgende år eller tilbagebetales til kommunerne efter samme fordeling som indbetalingen til det fælles arbejde sker. - DUT-beløbet opkræves årligt at sekretariatet for Kd-net. Sekretariatskommunen forvalter det årlige aftalte budget og aflægger regnskab herfor til Kd-net og evt. KKR. Geografisk placering af sekretariatet Styregruppen har vurderet mulighederne for en lokalisering af sekretariatet efter de principper, der hidtidig er anvendt i løsningen af de administrative opgaver i relation til KKR-Midtjylland: I tilknytning til KKR-sekretariatet (Horsens) I tilknytning til Kd-net sekretariatet (Favrskov) I den kommune der har formandskabet for de fælles opgaver på det sociale område (Ikast-Brande). Da lokalisering af sekretariatsfunktionen de tre nævnte steder er forbundet med en række fordele og ulemper er der opstillet følgende supplerende kriterier, som styregruppen finder relevante i forhold til beslutningen om lokalisering af sekretariatet: Sekretariatet bør placeres i en kommune, der er repræsenteret i KRASOS Sekretariatet bør placeres i en geografisk centralt beliggende kommune i den midtjyske region med henblik på at sikre det bedste rekrutteringsgrundlag. På baggrund af ovenstående overvejelser, principper og kriterier anbefaler styregruppen, at det fælleskommunale sekretariat vedr. koordineringen af rammeaftaleopgaven lokaliseres i én af følgende kommuner. Forslag A. Viborg Kommune (Job og Velfærd i Viborg) Med en placering i Viborg Kommune vil sekretariatet bliver forankret hos Leif Gjørtz Christensen, der er direktør for Job og Velfærd samt medlem af KRASOS. Forslag B. Favrskov Kommune (Social og Sundhed i Hammel) Med en placering i Favrskov Kommune vil sekretariatet blive forankret hos direktør Jacob Stengaard Madsen, der er direktør for Social og Sundhed samt medlem af KRASOS. Begge kommuner har givet udtryk for, at de stiller sig til rådighed for løsning af opgaven. Overvejelser vedr. Udviklingsstrategi og Styringsaftale 2012 Styregruppen har drøftet, om 2011 bør være et overgangsår, hvor Udviklingsstrategien for 2012 hovedsageligt baseres på de faglige tiltag, der er iværksat i medfør af rammeaftale 2011 og hvor Styringsaftalen hovedsageligt koncentreres om opfølgning på analysearbejdet vedr. vedr. taksterne og den konkrete takstaftale for

17 Styregruppen er dog enige om, at der er et aktuelt behov for at fokusere på den fælles videreudvikling af omkostningseffektive tilbud, som kan bidrage til den samlede budgetoverholdelse på de specialiserede socialområder i kommunerne. Et af perspektiverne i det fælles udviklingsarbejdet er, at skabe grundlag for og understøtte, at der sker en omlægning at den daglige og faglige opgaveløsning i de kommunale tilbud. Derfor anbefaler styregruppen, at KRASOS hurtigst muligt tilrettelægger arbejdet med Udviklingsstrategien for Samtidig fastholdes det fælles fokus på styringen af og opfølgningen på behovet for pladser, udviklingen i taksterne samt den generelle udgiftsudvikling, således den enkelte kommune har de bedste vilkår for at styre deres budgetter på det specialiserede område i overensstemmelse med det fastlagte serviceniveau. På mødet i KL 4. januar 2011, med deltagelse af kommunale repræsentanter i de fem regioner, var der generel enighed om 2011 bør være et overgangsår, hvor kommunerne har fokus på sikker drift og på at Udviklingsstrategien og Styringsaftalen for 2012 kun i et vist omfang rummer den forenkling, som forventes i medfør af den ændrede lovgivning. På mødet i KL blev der rejst spørgsmål om den særskilte bekendtgørelse vedr. rammeaftale mellem Regionsråd og kommunalbestyrelser på specialundervisningsområdet udgår? KL kunne ikke besvare spørgsmålet, men har rejst det i deres høringssvar overfor ministeriet. KL gav tilsagn om, at de vil følge op på spørgsmålet med henblik på en hurtig afklaring. Evaluering Styregruppen foreslår, at organiseringen af koordineringsopgaven vedr. den sociale rammeaftale evalueres administrativt i foråret med henblik på en samlet drøftelse af de administrative sekretariatsfunktioner i KKR ultimo Bilag Notat fra KL om opgaver knyttet til udarbejdelse af sociale rammeaftaler. Materiale fra regionen vedr. rammeaftaleopgaven. Referat fra styregruppens møde 22. december Dagsorden og noter fra møde i KL 4. januar 2011 vedr. ny lov om rammeaftalerne. 6

18 Regionshuset Viborg Beskrivelse af udfordringer på uddannelsesområdet Sundhedssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Der er to væsentlige udfordringer for Region Midtjylland i forbindelse med uddannelse af social- og sundhedsassistenter. Disse udfordringer er skitseret nedenfor. Det er gældende for begge udfordringer, at de skal ses i forhold til hvilke fremtidige behov kommuner og Region Midtjylland har for social- og sundhedsassistenter. Strukturreformen og den generelle udvikling i sundhedsvæsenet gør, at plejeopgaver forskydes fra region til kommune, og dermed er behovet for socialog sundhedsassistenter faldende i regionen, mens det sandsynligvis er stigende i kommunerne. Ifølge data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor ( er der på landsplan ansat social- og sundhedsassistenter i kommunerne og i regionerne (sept. 2010). Dermed er fordelingen 66 % / 34 % (afrundet) ansat i henholdsvis kommuner og regioner. Der er ikke forhold der taler imod at samme fordeling, ikke også gør sig gældende imellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland. Det er hensigtsmæssigt, hvis der er overensstemmelse mellem fordelingen af ansættelser og fordelingen af færdiguddannede. Dels for at sikre balance i opgavefordelingen mellem kommunerne og regionen men også for at sikre, at eleverne får gode læringsmuligheder, og der er en hensigtsmæssig balance mellem antallet af elever og færdiguddannet personale. Dato Side 1 I dag er Region Midtjylland ansættende myndighed for cirka 55 % af social- og sundhedsassistenteleverne, mens der som nævnt er ansat cirka 34 % af de færdiguddannede assistenter i regionerne. 1. Kliniske uddannelsespladser i forbindelse med kommunernes hjemtagning af sociale institutioner Social- og Sundhedsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor eleverne skifter mellem skolebaseret undervisning og praktik. I løbet af uddannelsen skal eleverne igennem tre praktikforløb, som i nævnte rækkefølge er: Somatisk praktik, psykiatripraktik og primær kommunal praktik. Primær kommunal praktik kan som udgangspunkt kun foregå i en kommune, og somatisk praktik kan som udgangspunkt kun foregå på et hospital. Psykiatripraktikken kan derimod både afholdes i den

19 kommunale og regionale sektor, da denne praktik kan foregå i henholdsvis behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. De psykiatriske praktikforløb fordeles derfor ud på både regionale og kommunale institutioner og tilbud. Der er ikke indgået en fast aftale mellem KKR Midtjylland og Region Midtjylland om, hvorledes de psykiatriske praktikforløb fordeles mellem kommuner og region. Praksis er derfor, at opgaven løses gennem en løbende dialog mellem uddannelsesinstitutionerne og region og kommuner med udgangspunkt i en fordeling udarbejdet i de tidligere amter. Det kan bevirke, at når socialpsykiatriske institutioner overdrages fra region til kommuner følger dimensioneringen ikke med. Herved kan der opstå uklarhed om, hvilken sektor der har pligt til at ansætte eleven. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis der kan udarbejdes et værktøj, som f.eks. en fordelingsnøgle til at fordele praktikpladserne med og der samtidig foretages en principiel drøftelse med kommunerne om, hvordan uddannelsesopgaven skal fordeles mellem regionen og kommuner. En eventuel fordelingsnøgle kan sikre, at de eksisterende praktikpladser følger med, når kommuner hjemtager opgaver inden for Socialpsykiatrien. Samtidig skal der tages højde for, at kommunernes ansvar for at tage del i uddannelsesopgaven relativt følger den udvikling, der sker i forholdet mellem regional og kommunal psykiatri. På den måde vil en øgning i optaget automatisk medføre, at kommunernes forpligtigelse opjusteres relativt svarende til den mængde af opgaver, som kommunerne vælger at hjemtage fra regionen. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, at eleverne gennemfører den somatiske praktik først, og der sker et mærkbart frafald igennem uddannelsen især i 1. skoleperiode og 1. praktikperiode. Det kan medføre, at regionen har flere elever i somatisk praktik, end kommunerne har i primær kommunal praktik. 2. Fordelingen af ansættelser af social- og sundhedsassistenter Som tidligere nævnt er fordelingen af elevansættelser mellem kommuner og region i Region Midtjylland 45 % / 55 %, mens fordelingen af færdiguddannede på landsplan er 34 % / 66 %. Dimensioneringen sker i flere forskellige regi bl.a. i forbindelse med indgåelse af trepartsaftalen i 2007, hvor dimensioneringen for det øgede optag blev aftalt. Trepartsaftalen genåbnes i 2011, hvor det er hensigtsmæssigt, hvis dimensioneringen drøftes med henblik på at få aftalt en dimensionering, der i højere grad afspejler fordelingen af ansættelser af færdiguddannede social- og sundhedsassistenter. Sygeplejerskeuddannelsen Der er flere udfordringer for Region Midtjylland i forbindelse med uddannelse af sygeplejersker. Disse udfordringer er skitseret nedenfor: Side 2

20 1. Ændrede læringsmuligheder Sundhedsvæsenets udvikling gør, at der foretages mere ambulant behandling og mere behandling i hjemmet, og der sker en større specialisering. Disse tendenser resulterer bl.a. i færre sengedage. Det betyder, at læringsmulighederne for at lære specielt grundlæggende sygepleje mindskes på hospitalerne. Der findes i nogle tilfælde bedre muligheder for at lære basale sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne, da opgaven med pleje, genoptræning og rehabilitering af både ældre og syge borgere primært foregår i denne sektor. Dette er også konklusionen i en undersøgelse lavet af sygeplejeskolerne i Århus, Silkeborg og Randers i samarbejde med de omkringliggende kommuner 1. I projektet kom de sygeplejestuderende i deres første kliniske praktikperiode på lokalcentrenes plejeboliger og i kortids - eller på aflastningspladser. Antagelsen var, at det var i den primære sektor, at de optimale læringsmuligheder for basal sygepleje var. I projektet blev det konkluderet, de studerendes læring i plejecentrene svarede til de studerendes læring i studieunit og var højere end de studerendes læring i traditionelt organiserede afsnit på sygehuse. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og de seks omkringliggende kommuner 2 har gennemført et projekt, der har haft til formål at få etableret flere uddannelsespladser i kommunerne. Projektet har betydet, at andelen af uddannelsespladser i de seks kommuner er steget væsentligt til omkring 25 %, og i den seneste prognose fra VIA University College er andelen af uddannelsespladserne i de seks kommuner 31,7 %. Den omtalte normeringsplan er vedlagt der gøres opmærksom på, at der er tale om prognose, så der kan ske ændringer. Normeringsplanen viser, at kommunerne omkring Sygeplejerskeskolen i Holstebro med en andel af uddannelsespladser på 25 31,7 % har betydeligt flere uddannelsespladser end de øvrige kommuner i regionen. Bl.a. har kommunerne omkring Sygeplejerskeskolen i Viborg/Thisted en andel af uddannelsespladser på 9,5 %, mens kommunerne omkring Sygeplejerskeskolen i Århus har en andel på 9,8 %. 1 Projekt: Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste af Anne-Marie Skovsgaard, Britta Stenholt, Carsten Nielsen, Dorthe Sørensen, Via University College, sygeplejeskolerne i Århus, Silkeborg og Randers. Rapport kan findes på følgende link: undlæggendesygeplejeiprimærsundhedstjeneste.pdf 2 Holstebro, Herning, Struer, Ikast-Brande, Lemvig og Ringkøbing-Skjern. Side 3

21 I forhold til det psykiatriske område, der især er relevant i modul 8, arbejdes der ligeledes på at etablere flere kommunale uddannelsespladser. Se nedenfor vedr. udfordringer i forbindelse med modul Problematik i forbindelse med afviklingen af modul 8 på sygeplejerskeuddannelsen På modul 8 i Sygeplejerskeuddannelsen er de studerende i praktik inden for psykiatrien. Langt størstedelen af disse praktikforløb er placeret i Region Midtjylland, mens der etableres få praktikforløb i kommunerne. Når kommunerne hjemtager tilbud oplever Region Midtjylland i nogle tilfælde, at praktikpladserne med tiden forsvinder. Her kunne der komme en styrket opmærksomhed på, at kommunerne bevarede de sygeplejestuderendes uddannelsesforløb i psykiatripraktikken. Da kommunerne fortsat hjemtager opgaver på det psykiatriske og sociale område, kan det forventes, at behovet for uddannet arbejdskraft på området stiger. Derfor er det relevant at se på, om antallet af uddannelsespladser i kommunerne på dette område kan øges. Samtidig oplever Region Midtjylland, at skolernes praktikpladsopsøgende arbejde primært er rettet mod Region Midtjylland. Det betyder, at det primært er i regionen, at antallet af uddannelsespladser øges, når dimensioneringen forøges. Denne oplevelse vil også blive drøftet med uddannelsesinstitutionerne. Dermed kan der ligge et uudnyttet potentiale i kommunerne, mens Region Midtjylland har en stor udfordring med at etablere tilstrækkeligt og egnede praktikpladser til de sygeplejerskestuderende, som skal i praktik inden for psykiatrien. Ernæring og Sundhedsuddannelsen Kommunerne overtog opgaven med den borgerrettede forebyggelse som følge af strukturreformen i Derfor ser Region Midtjylland potentiale for, at der kan oprettes uddannelsespladser til studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i kommuner. I dag er der meget få uddannelsespladser i kommunerne. Region Midtjylland oplever, at det bliver mere og mere vanskeligt at lave gode uddannelsesforløb på hospitalerne, for det antal studerende som pt. er i praktik på hospitalerne. Ergoterapeut og fysioterapeut uddannelserne Kommunerne overtog opgaven med genoptræning, rehabilitering og den borgerrettede forebyggelse i forbindelse med strukturreformen i Det betyder, at en større andel af de færdiguddannede ergoog fysioterapeuter finder job i kommunerne frem for regionen, hvilket også bør afspejles i fordelingen af uddannelsespladser. I dag findes der uddannelsespladser i kommunerne, regionerne og i private fysioterapeutpraksis. De fleste uddannelsespladser findes i regionen. Side 4

22 Region Midtjyllands hospitaler oplever, at det siden strukturreformen er blevet betydeligt vanskeligere at lave gode uddannelsesforløb på hospitalerne, bl.a. fordi patientforløbene er blevet kortere som følge af, at opgaver i forbindelse med rehabilitering sker i kommunerne. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover, da det forventes, at patientforløbene på hospitalerne fortsat vil optimeres. Udviklingen skyldes, at kommunerne med strukturreformen overtog opgaverne med den generelle genoptræning og den borgerrettede forebyggelse, hvilket berører hovedparten af de patienter, der skal genoptrænes. Derfor er der ikke de samme læringsmuligheder i Region Midtjylland, som der tidligere har været, og hospitalerne har fået sværere ved at lave gode uddannelsesforløb. Side 5

23 KKR MIDTJYLLAND Årshjul for KKR Midt KKR møde den 8. februar Godkendelse af referat Tema Karinas oplæg. 2. Kommunal/Regionalpolitiske sager 2.1 Meddelelser 2.2 Oplæg af Karina Sehested, Cand.scient.soc. PhD., Skov og Landskab KU, Kommunekontaktråd i den regionale styring (20-20). 2.3 Vederlagsfri fysioterapi, - status i Midtjylland og drøftelse af styringsinstrumenter 2.4 Håndtering af rammeaftalerne efter vedtagelsen af ny lovgivning 2.5 Styring af det specialiserede område(status 5%) 2.6 Dimensionering af uddannelsespladser på pædagogområdet 2.7 Proces/drøftelse af indspil til den nationale væksthusaftale for Orientering om den nye overenskomst med de praktiserende læger. 2.9 Orientering om ny praktikpladsaftale Den 30. marts 2011 Jnr P55 Sagsid Ref JHP jhp@kl.dk Dir Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup 1/3 3. Udpegelser 3.1. Beskæftigelsesankenævnet, - nyt medlem i stedet for Kaare Gravesen 4. Kommunekontaktrådet 5. Sager til orientering 5.1 Sundhedsaftaler, hovedemner fra de bilaterale drøftelser og SST s godkendelse. 6. Evt. 2. KKR møde den 15. april 2011 Tema? 1. Godkendelse af referat

24 2. Kommunal/Regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser 2.2. Evt. resultater af udvalgsarbejde om justering af den kommunale medfinansiering (jf. økonomiaftale) 2.3. Sundhedsministeriets evaluering af sundhedsaftalerne 2.4. Modeller for velfungerende samarbejde med almen praksis 2.5. Dimensionering af social og sundhedsuddannelsen Drøftelse af certificering/kvalitetsmål for det enstrengede erhvervsservicesystem (evt. eller på mødet i juni) 2.7. Drøftelse af kommunernes indspil til den nationale væksthusaftale 2.8. Opfølgning turisme-handleplanen 2.9. Opfølgning på RUP, - drøftelse af kommunale emner 3. Udpegelser Kommunekontaktrådet 5. Sager til orientering Evt. 3. KKR møde den 10. juni 2011 Tema? 1. Godkendelse af referat 2. Kommunal/Regionalpolitiske sager 2.10 Meddelelser Udpegelser Kommunekontaktrådet 5. Sager til orientering Evt. 4. KKR møde den 25. august 2011 Tema; Uddannelse (invitere Harald og Johannes) 1. Godkendelse af referat 2

25 2. Kommunal/Regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser 2.2. Væksthus, opfølgning Udpegelser 4. Kommunekontaktrådet 5. Sager til orientering 6. Evt. Tema? 5. KKR møde den 8. november Godkendelse af referat 2. Kommunal/Regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser 2.2. Væksthus, KKR Væksthus kontrakt 2012 og kommunekontrakter Udpegelser 4. Kommunekontaktrådet 5. Sager til orientering 6. Evt. 3

26 Notat til KKR Covenant of Mayors Borgmesterpagten Den 10. december 2010 Introduktion Ideen til CoM blev undfanget i 2006, og de første Borgmesterpagter underskrevet i Sigtet er at bistå de byer og regioner, som ønsker at gå længere end EU s klimamål om mindskelse af CO2-udslippet med 20% senest i CoM er således på en og samme tid en styrkelse af Unionens indsats på klimaområdet og en anerkendelse af den store rolle, lokalsamfundene spiller for at reducere CO2-udslippet. Her skitserer vi kort forpligtelser og fordele ved at indtræde i dette samarbejde, og nedenfor er der flere detaljer om selve pagten, handleplanerne og den støtte, som deltagelse i CoM kan give adgang til. Instrumenterne i CoM er: Underskrivelse af en Borgmeterpagt, Covenant of Mayors. Udarbejdelse på lokalt niveau af et CO2-regnskab (Baseline Emission Inventory, BEI) og På grundlag af BEI en bæredygtig energiplan, Sustainable Energy Action Plan (SEAP). Indsendelse af disse SEAP og BEI inden et år efter underskrivelsen. I denne bestræbelse kan de lokale myndigheder hente hjælp fra: o Borgmesterpagtkontoret (Bruxelles), o Det fælles forskningscenter (Joint Research Center) omfattende Institute for Energy (IE) og Institute for Environment and Sustainability (IES) o Lokalt oprettede støttestrukturer, Supporting Structures. Kommunernes resultater vil blive benchmark et på Borgmesterpagtens hjemmeside Borgmesterpagten giver en styrket chance for o At søge investeringsmidler gennem ELENA-mekanismen (dvs. i Den Europæiske Investeringsbank, EIB) o At søge projektmidler gennem IEE (selvom det ikke altid og formelt er nogen betingelse)

27 o Genopretningsmidler (selvom det ikke formelt er nogen betingelse) Vurdering Borgmesterpagten har fået større betydning, end den blev spået for bare et år siden. Pt. er Borgmesterpagter blevet underskrevet i Europa. I Danmark var Århus som den eneste midtjyske by tidligt ude, men inden for det seneste halve år har alle sjællandske kommuner skrevet under, og Region Nordjylland og Syddanmark forventes at gøre det samme i løbet af vinteren. I betragtning af, at Region Midtjylland og ganske mange midtjyske byer allerede arbejder med bæredygtighed og i visse tilfælde med selvforsyning, er skridtet ikke så stort, som det ellers ville være også selvom pagten indebærer visse forpligtelser (udarbejdelse af SEAP og BEI). Hvad er så fordelene for de midtjyske kommuner: Systematisk og fremadrettet planlægning af arbejdet med energi og CO2-reduktion med bistand fra forskellige EU-institutioner. Gode ideer til, hvordan man arbejde med klima- og energiprojekter, og hvordan processen kan forankres blandt borgere og i lokaladministrationen (både i open space og restricted area). Branding i EU af de midtjyske kommuner og Region Midtjylland af indsatsen på energiområdet. Medlemskab af et virtuelt og fysisk forum og netværk til inspiration og løsninger samt fremtidige partnerskaber inden for energibesparelser og vedvarende energi. Mulighed for at foretage en koordineret indsats i regionen, hvilket formodentlig kan give besparelser på sigt. Dette er i særlig grad tilfældet, hvis der skal søges midler gennem ELENA, da denne investeringsmekanisme kræver store projekter. Sandsynligvis lettere adgang til finansiering og lån til investeringer (selvom dette ikke formelt kan stilles som krav, så indskrives CoM i flere og flere programmer, der er rettet mod kommuner) Adgang til strategisk information om EU s politikker på energiområdet Der er således ganske meget positivt at sige om Borgmesterpagten og dens mekanismer, og det ser ud til, at den får større opmærksomhed i fremtiden. Borgmesterpagtkontoret er også entusiastisk og professionelt, men nok lidt underbemandet til at håndtere de mange kommuner, der har tilsluttet sig. Til gengæld bliver der oprettet flere og flere Supporting Structures. 2

28 Borgmesterpagten Med udgangen af 2010 har over europæiske kommuner underskrevet Borgmesterpagten. I Danmark har 19 byer underskrevet. Se listen over alle byer her. I kan se Borgmesterpagten her. CO2-regnskab og bæredygtig energiplan indhold og proces Handlingsplanen, som skal indsendes inden for et år efter underskrivelse, skal vise, hvordan de lokale myndigheder vil nå deres mål for nedsættelse af CO 2 -emissionerne inden Handlingsplanerne skal være konkrete og indeholde foranstaltninger, der omfatter både den offentlige og den private sektor. Følgende områder skal med: bebyggede områder (inkl. ny bygninger og istandsættelser), kommunal infrastruktur (fjernvarme, gadebelysning, intelligente net osv.), fysisk planlægning og byplanlægning, decentraliserede vedvarende energikilder, politikker for offentlig og privat transport og mobilitet i byer, borgernes og civilsamfundets deltagelse i almindelighed, intelligent energiadfærd fra borgeres, forbrugeres og virksomheders side. For at forankre handlingsplanerne, opfordres lokale myndigheder til, at de forelægges og diskuteres af borgerne. I kan se vejledning til SEAP her. Støttestrukturer hvad er det? Hvem er godkendt som støttestruktur? Støtteenheder defineres som de offentlige forvaltninger, der kan give strategisk vejledning og finansiel og teknisk støtte til kommuner, som ønsker at underskrive Borgmesterpagten, men som mangler kvalifikationer og/eller ressourcer til at opfylde dens krav, det vil sige forberedelse og implementering af handlingsplaner for bæredygtig energi. Der er to typer støtteenheder. Én type kan være nationale og regionale offentlige organer, lande, regioner, byområder, rådgivende byer osv. En anden type støtteenhed er netværk af lokale og regionale myndigheder, der vil fremme initiativet, være bindeled til medlemmer, lette udveksling af erfaringer og forsvare fælles interesser i relevante fora. 3