. VANDHANDLEPLAN SKANDERBORG KOMMUNE 1

Transkript

1 . VANDHANDLEPLAN SKANDERBORG KOMMUNE 1

2 Kolofon Titel: Vandhandleplan Skanderborg Kommune År: Fremlagt til vedtagelse af Skanderborg Byråd, september 2015 Kort: Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 0 Kontaktadresse: Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Forsidefoto: Skæggeskov Bæk 2

3 Resume af Vandhandleplanen Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Skanderborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Skanderborg Kommune er omfattet af vandplanerne for 3 hovedvandoplande: 1.5 Randers Fjord, 1.7 Aarhus Bugt og 1.9 Horsens Fjord. Vandhandleplanen beskriver de indsatser, der er fastlagt i statens vandplaner og Skanderborg Kommunes realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for realiseringen af de enkelte indsatser. En del af indsatserne er forundersøgt i 2013, og de resterende indsatser vil blive forundersøgt i efteråret 2014 og foråret Realiseringen af indsatserne vil ske løbende med inddragelse af lodsejere. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse for kommunens kriterier for prioritering af de indsatser, der skal realiseres i første planperiode. Endelig indeholder vandhandleplanen kort, der viser den geografiske placering af de foranstaltninger kommunalbestyrelsen skal sætte i gang, samt links til mere detaljerede kort. Skanderborg Kommune har valgt at vægte lodsejerinteresse, naturmæssig gevinst og overskuelighed højt i prioriteringen af realiseringsrækkefølge for indsatserne. På vandløbsområdet skal der fjernes 24 spærringer, frilægges ca. 4,5 km rørlægninger, og restaureres ca. 2,5 km. Som en del af statens vandplan skal tilførslen af fosfor til Skanderborg Sø og Stilling-Solbjerg Sø reduceres. Virkemidlet i statens vandplan til at opnå dette mål er fosfor-vådområder i oplandet til søerne. I statens vandplan indgår seks regnbetingede udløb, som kommunen skal forbedre. Spildevand i det åbne land er reguleret i Spildevandsplanen. Derudover er der ikke yderligere indsatser i vandplanen. Alle øvrige indsatser, fx i forhold til miljøfremmede stoffer, sø-restaurering, grundvand m.m. er udsat til næste planperiode. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 6 Lovgrundlag... 7 Offentlighedsfase og aktiviteter... 8 Klagevejledning Baggrund Overordnede miljømål Resumé af de statslige vandplaner Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vanddistrikt: Jylland og Fyn Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Vanddistrikt: Jylland og Fyn Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vanddistrikt: Jylland og Fyn Oversigt over indsatserne Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Vandløb Søer Fosforvådområder Spildevand Indsatser Vandløb Vandplanens virkemidler/indsatser Lovgrundlag Gennemførelse af vandløbsprojekter Søer Generelle virkemidler Fosforvådområder Spildevand Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevandsrensning i det åbne land Grundvand Vandindvinding Prioritering af grundvandet Vandplanens virkemidler Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Vandsamarbejder mellem vandværker og kommunen Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Risikostyringsplaner Badevandsprofiler Regionplan Husdyrgodkendelser

5 6. Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan BILAG 1: Vandløbs indsatser i vandplan vedtaget 30/ Restaureringer af vandløb (udlægning af gydegrus og sten, inkl. bearbejdning af brinker og profil) BILAG 3: Lavbundsområder Kortudsnittet viser lavbundsområderne i oplandet til Årslev Engsø/Brabrand Sø. Såfremt der skal laves fosforvådområder i Skanderborg Kommune, skal de etableres indenfor udpegningen af lavbundsområderne, som er angivet i Kommuneplan 2009 for Skanderborg Kommune BILAG 4: Høringssvar Resumeet omhandler kun de punkter, som har direkte relation til vandhandleplanen

6 1. Forord Skanderborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af Statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og Staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der indledes efter den 22. december Idet vandplanerne blev hjemsendt til fornyet behandling af Natur- og Miljøklagenævnet den 11. december 2012, blev vandhandleplanen også ugyldig. Kommunen har dog under statens arbejde med udarbejdelsen af de endelige vandplaner arbejdet videre med primært forundersøgelse af indsatserne. Dette ud fra anbefaling fra Naturstyrelsen. I forbindelse med den endelige vedtagelse af vandplanenerne, skal Skanderborg Kommune udarbejde en ny udgave af vandhandleplanen. Der er taget udgangspunkt i den tidligere godkendte vandhandleplan, og tidligere høringssvar er medtaget. I Skanderborg Kommunes vandhandleplan redegøres nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt, og 1.9 Horsens Fjord og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Skanderborg Kommunes geografiske område. På nedenstående kort er vist afgrænsningen af vandoplandene indenfor Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunegrænse og vandoplandsgrænser 6

7 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og Skanderborg Kommune indgår derfor i et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Silkeborg, Århus og Horsens kommuner om de konkrete indsatser, der berører flere kommuner. Lovgrundlag Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vandhandleplanen for Skanderborg Kommune har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede vandplaner. Da vandhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, udover hvad der er miljøvurderet i vandplanen, er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 7

8 Skanderborg Kommune har derfor vurderet, at handleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939, 2013). Dette træffes der afgørelse om samtidig med offentliggørelse af udkast til vandhandleplanen. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Skanderborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Skanderborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Miljø- og Planudvalget, og byrådet i Skanderborg Kommune. Byrådet vedtog forslag til vandhandleplan på byrådsmøde XX- DATO. Herefter er forslaget til vandhandleplan fremlagt til offentlig høring i 8 uger. Bemærkninger og indsigelser kunne inden den 4. maj fremsendes til [email protected] eller Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg. I høringsfasen til denne udgave af vandhandleplanen modtog kommunen 2 høringssvar. Disse høringssvar er medtaget i denne vandhandleplan med bemærkninger fra Skanderborg Kommune. I høringsfasen til den første udgave af vandhandleplanen i 2012 modtog kommunen 10 høringssvar. Disse høringssvar er ligeledes medtaget i denne udgave af vandhandleplanen. I bilag 3 fremgår, hvem der har indsendt bemærkninger til udkastet til vandhandleplanen. Desuden er der i bilaget et kort resume af bemærkningerne, samt Skanderborg Kommunes kommentarer til bemærkningerne. Herudover oplistes bemærkningerne fra høringen af udkast til vandhandleplan i Klagevejledning Den endelige vandhandleplan for Skanderborg kommune er vedtaget af Miljø- og Planudvalget og byrådet i Skanderborg kommune. Byrådet vedtog Vandhandleplanen på byrådsmødet d. xx. xxx. Xx. Vandhandleplanen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en periode på fire uger efter offentliggørelsen. Vandhandleplanen kan påklages for så vidt angår realisering af vandplanen i handleplanen og proceduren for tilvejebringelse af vandhandleplanen, jf. 31 a-e i Miljømålsloven (LBK /09/2009). Klagefristen udløber. Klageberettigede er: Miljøministeren Enhver som har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen 8

9 Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En eventuel klage skal indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. På forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside findes et link til klageportalen. Man logger på portalen via enten og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af en klage, betales et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet afviser som udgangspunkt klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. 0 9

10 2. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før Kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne blev der udarbejdet basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 10

11 Overordnede miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Figur 2 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 4 Kunstige Godt potentiale Figur 3 Inddeling af vandløbene i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (fig. 4). 11

12 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 3 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 4 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs i 2015 inden den 30. oktober. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 3. Resumé af de statslige vandplaner Staten har i vandplanerne udarbejdet konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandoplande. Skanderborg Kommune er delvis omfattet af vandplan for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, hovedvandopland 1.7 Århus Bugt og hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Desuden indeholder vandplanerne udpegning af en række konkrete lokaliteter, hvor der skal gøres en indsats for at forbedre forholdene i vandmiljøet. I de fleste tilfælde er det også beskrevet, hvilken indsats der skal gennemføres. Statens vandplaner indeholder redegørelse og planer for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger/indsatser. I nogle tilfælde er indsatserne lokaliseret i vandløb, der er fælles med en nabokommune. Realiseringen af indsatsen vil i disse tilfælde blive udført i et samarbejde med den pågældende kommune. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vanddistrikt: Jylland og Fyn I vandplanen for hovedopland Randers Fjord er der i Skanderborg Kommune udpeget 24 spærringer i vandløb, der skal fjernes, og 15 rørlagte strækninger, der skal frilægges. De rørlagte strækninger er på i alt m. Der skal iværksættes restaurering på 5 vandløbsstrækninger, som tilsammen udgør m. I oplandet til Skanderborg Sø skal der ske en reduktion i den eksterne fosforbelastning på kg P/år. En del af indsatsen overfor den diffuse afstrømning af fosfor fra oplandet skal ske ved at etablere fosforvådområder til fosforfjernelse. Resten skal reduceres ved ændret arealanvendelse, herunder udlægning af udyrkede randzoner. Der skal desuden gennemføres indsatser på tre regnbetingede udløb. Det er kommunen / Skanderborg Forsyningsvirksomhed, der konkret skal tage stilling til, hvordan indsatserne gennemføres mest optimalt og der er afsat ca. 2 år til denne planlægning. Indsatserne skal sikre gode fysiske forhold, begrænse udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt mindske uhygiejniske forhold ved badelokaliteter. Ingen yderligere krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land eller til eksisterende renseanlæg. Der kan eventuelt i planperioden komme yderligere krav om indsats på regnbetingede udledninger til Skanderborg Lillesø. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Vanddistrikt: Jylland og Fyn I vandplanen for hovedopland Århus Bugt er der i Skanderborg Kommune udpeget 3 spærringer i vandløb, der skal fjernes og 4 rørlagte strækninger, der skal frilægges. De rørlagte strækninger er på i alt m, hvoraf hovedparten udgøres af en rørlagt strækning i Hejbæk på m. Der skal iværksættes restaurering på 5 vandløbsstrækninger, som tilsammen udgør m. I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø skal der ske fosforfjernelse på 742 kg P/år og i oplandet til Årslev Engsø/Brabrand Sø skal der ske en fosfor reduktion på 3729 kg P/år. En del af indsatsen overfor den diffuse afstrømning af fosfor fra oplandet mindskes ved at etablere fosforvådområder til 13

14 fosforfjernelse. Resten skal reduceres ved ændret areal anvendelse, herunder udlægning af udyrkede randzoner. I Skanderborg Kommune skal der, i Århus Bugt oplandet, gennemføres indsatser på 3 regnbetingede udløb. Det er kommunen / Skanderborg Forsyningsselskab, der konkret skal tage stilling til, hvordan indsatserne gennemføres mest optimalt og der er afsat ca. 2 år til denne planlægning. Indsatserne skal sikre gode fysiske forhold, begrænse udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt mindske uhygiejniske forhold ved badelokaliteter. Der er ingen yderligere krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land eller til eksisterende renseanlæg. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Vanddistrikt: Jylland og Fyn I vandplanen for hovedopland Horsens Bugt er der ikke udpeget indsatser inden for fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger eller restaureringer. Der er heller ikke udpeget indsatser på regnbetingede udløb. Oversigt over indsatserne Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i de tre vandplaner, som Skanderborg Kommune er berørt af (Vandplaner for Randers fjord, Århus Bugt og Horsens Fjord). Vandplanernes indsatsprogram er bindende for kommunerne og indsatserne skal realiseres i 1. planperiode. Nedenstående tabel sammenfatter de indsatser, der skal gennemføres i Skanderborg Kommune for at målsætningerne for de enkelte vandområder kan opfyldes. Vandplanernes indsatsprogram for Skanderborg Kommune er i 1. planperiode følgende: Vandløb Randers Fjord Århus Bugt Horsens Fjord I alt Fjernelse af spærringer 21 stk. 3 stk stk. Åbning af rørlægninger 11 stk m 4 stk m - 15 stk m Restaureringer 4 strækninger, m 2 strækning, 910 m - 6 strækninger, m Fosforvådområder, krav til indsats om reduktion af diffus tilførsel af P til søer Skanderborg sø: 873 kg P/år 42,4 ha P-ådal Stilling-Solbjerg sø: 594 kg, 29,1 ha P-ådal kg, 222,6 ha P-ådal Brabrand sø: 3123 kg, 151,1 ha P-ådal Søer Generel indsats til Generel indsats til Generel indsats til nedbringelse af nedbringelse af nedbringelse af næringsstofbelastningen til næringsstofbelastningen næringsstofbelastni vandmiljøet. Ingen krav til vandmiljøet. Ingen ngen til om sørestaurering krav om sørestaurering vandmiljøet. Ingen krav om sørestaurering Spildevand, regnbetingede 3 stk. 3 stk. - 6 stk. udløb 14

15 På nedenstående kort, er vist de indsatser i Skanderborg Kommune, som skal gennemføres i 1. planperiode. Af de regnbetingede udløb, er det dog kun tre indsatser, der skal være gennemført inden Indsatser som skal reducere fosfortilførslen fra oplandet til Skanderborg Sø og Stilling- Solbjerg Sø fremgår ikke at statens kort og er derfor ikke vist. Indsatser i vandløb udpeget i vandplanen. 15

16 4. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives Skanderborg Kommunes kriterier for prioriteringen af indsatserne fra statens vandplaner. Vandløb Skanderborg Kommune planlægger at realisere indsatserne på baggrund af følgende kriterier i prioriteret rækkefølge 1. Lodsejerinteresse 2. Naturmæssig gevinst, herunder sammenhæng med andre indsatser 3. Overskuelighed (tidsforbrug) 4. Projekter med få lodsejere 5. Projekter med synergi med andre områder f.eks. højere naturkvalitet, bedre vandkvalitet, klimatilpasning, rekreative interesser 6. Store, synlige projekter (komplekse, stort tidsforbrug) 7. Projekter der udføres sammen med interesse/grønne organisationer (mange involverede, stort tidsforbrug) Skanderborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer så vidt muligt indsatserne efter de givne kriterier. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Forundersøgelsessrækkefølgen for de enkelte indsatser fremgår af tabellerne i bilag 1. Hvis det i realiseringsfasen viser sig hensigtsmæssigt at flytte rundt på prioriteringerne, kan dette komme på tale. Indsatserne vil blive realiseret fortløbende. Som opstart på hvert enkelt projekt, vil de aktuelle lodsejere blive kontaktet, og der vil blive arrangeret et møde, - evt. på lokaliteten. Alle lodsejere vil blive inddraget i de konkrete projekter, når kommunen begynder den konkrete planlægning af de enkelte indsatser. Bemærkninger til vandhandleplanen i høringsfasen f.eks. berørte borgeres ønsker, ny viden samt afklaring af økonomiske rammer, er anvendt til justering af prioriteringerne i den endelige vandhandleplan. Der er vedlagt et bilag med de indsatser som den foregående udgave af vandhandleplanen (vedtaget i 2012 af Byrådet) indeholdt. Indsatserne var en del af den vandplan for planperiode 1, der efterfølgende blev påklaget til Natur og Miljøklagenævnet og efterfølgende hjemsendt til fornyet behandling. I perioden hvor vandplanen for planperiode 1 har været under revidering har Skanderborg Kommune forundersøgt de fleste indsatser og realiseret nogle af dem, selvom vandplanen ikke var vedtaget. Dette efter anbefaling fra Naturstyrelsen. I den vedtagne vandplan for planperiode 1 er nogle indsatser faldet bort af forskellige årsager. Kommunerne har dog stadig mulighed for at realisere disse indsatser, hvis Naturstyrelsen har meddelt tilsagn til forundersøgelse af indsatsen. Skanderborg Kommune har modtaget tilsagn om forundersøgelse af alle indsatser vedr. vandløb fra vandplanernes 1. udkast (dog ikke indsatsen ændret vedligeholdelse eller okkerrelaterede indsatser) og kan derfor vælge at realisere dem. Det fremgår af bilaget, hvilke indsatser der ikke er med i den vedtagne vandplan; men hvor der er givet tilsagn til forundersøgelse, 16

17 og som derfor kan blive realiseret. Realiseringen af indsatserne i vandplanen vedtaget 30. oktober 2014 vil ske løbende igennem 2015, dog forventes nogle indsatser først realiseret efter 2015 og dermed sideløbende med vandområdeplanen for planperiode 2. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til om indsatser, der er taget ud af vandplanen vil blive realiseret, selvom Skanderborg kommune har modtaget tilsagn om forundersøgelse. Søer I Statens indsatsprogram, er der i Skanderborg Kommune ikke udpeget søer, hvor der skal gennemføres sørestaureringsprojekter. Søer, som ikke lever op til målsætningen, har alle fået udskudt tidsfristen for målopfyldelse til næste planperiode. Der er derfor ikke foretaget nogen prioritering af indsatser for sørestaurering. Søernes tilstand vil dog blive forbedret via en række andre indsatser i Vandplanen. Den eksterne tilførsel af fosfor til søerne vil blive reduceret via generelle virkemidler (randzoner) og for enkelte søers vedkommende ved etablering af fosforvådområder samt indsatser på spildevandsområdet. Fosforvådområder Prioritering af virkemidlet fosforvådområder sker i vandoplandsstyregrupper (VOS), som er et samarbejde mellem berørte kommuner indenfor hvert hovedvandopland. Skanderborg Kommune indgår i VOS er for oplandet til hhv. Randers Fjord og Århus Bugt. Konkret skal Skanderborg Kommune arbejde for gennemførelsen af fosforvådområder i oplandet til Skanderborg Sø, Stilling-Solbjerg Sø og Årslev Engsø/Brabrand Sø. Vådområdeprojekterne administreres samlet i en vandoplandsplan (VOP). Prioriteringerne og udpegningerne af potentielle arealer til fosforvådområder i VOPen, ændrer sig løbende i takt med ny viden om et projekts realiserbarhed. Hvis et projekt ikke kan gennemføres, tages det ud af P-VOP en. Samlet set skal der dog i hvert søopland etableres et samlet areal der sikrer det forventede reduktionsmål til de nævnte søer. Udvælgelsen af mulige fosforvådområder i VOPen baseres på faglig rapport fra DMU nr. 840 om etablering af P-ådale samt statens udmeldinger på området. Endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på fosforvådområdet, er betinget lodsejernes frivillige deltagelse, samt af statsligt tilsagn om finansiering til både forundersøgelses- og realiseringsfasen for projekterne. Gennemførelsen af mulige fosforvådområder foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Spildevand Skanderborg Kommunes planlægning for spildevandsindsatsen, bør ifølge vandplanernes retningsline nr. 15, indeholde følgende sideordnede prioriteringer: a) Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b) Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, 17

18 c) Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d) Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Prioriteringen af indsatsen på regnbetingede overløb, vil blive fastsat nærmere i forbindelse med detailplanlægningen under udarbejdelsen af tillæg til Skanderborg Kommunes spildevandsplan Indsatser Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløbene. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Det følger af vandrammedirektivet, at miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest inden udgangen af Naturstyrelsen har meldt ud til kommunerne at pga. at vandplanerne er stærkt forsinkede og den meget korte tidsfrist, så lever kommunerne op til miljømålene i vandrammedirektivet, såfremt der er givet tilsagn til forundersøgelse af indsatserne og der samtidig er en fremdrift i udførelsen af indsatserne. Naturstyrelsen er bekendt med, at det kan være umuligt for kommunerne at realisere samtlige indsatser inden udgangen af 2015 (pga. vandplanernes stærke forsinkelse). Det forventes derfor, at realisering af nogle indsatser fra vandplan vil ske sideløbende med forundersøgelse og realisering af indsatser fra vandområdeplan Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden den 1. august Samtidig har Naturstyrelsen meldt ud, at ansøgning om udbetaling af tilskud til forundersøgelse og også realisering af indsatser skal være indsendt til NaturErhvervstyrelsen inden 1. august Vådområdeindsatsen følger den tidsplan, som er fastsat i vandplanen og er aftalt i de enkelte vandoplandsstyregrupper. Naturstyrelsen har dog senest orienteret om at en realiseringsansøgning af et vådområdeprojekt senest skal være indsendt med udgangen af september 2015, hvor sidste ansøgningsperiode slutter. Fristen for gennemførelse af spildevandsindsatserne er forlænget til 30. oktober For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Vandløb Vandplanens indsatser er angivet på de nedenstående kort. Indsatserne kan desuden ses på Naturstyrelsens kort på: 18

19 19

20 Spærringer i vandløb udpeget i vandplanerne 20

21 Rørlagte vandløb udpeget til frilægning i vandplanerne 21

22 Vandløbsstrækninger udpeget til vandløbsrestaurering 22

23 Vandplanens virkemidler/indsatser Frilægning af vandløb: Vandløbsstrækninger, der i dag er rørlagt, vil med dette virkemiddel blive genåbnet med henblik på at sikre kontinuitet i målsatte vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierede fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbningen normalt en udlægning af grus/sten, og i visse tilfælde også genslyngning. Virkemidlet er benyttet, hvor rørlagte strækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Naturstyrelsen har dog ikke udpeget alle eksisterende rørlagte vandløbsstrækninger der opfylder dette kriterie i første vandplanperiode. Genåbningsprojekter skal godkendes af Naturstyrelsen på baggrund af konsekvensredegørelse og kortmateriale inden genåbning. Udgifter til projektering, anlæg og erstatning for arealafståelse og nedgang i ejendomsværdi afholdes af Naturstyrelsen, såfremt projektet prioriteres af Naturstyrelsen. Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet: Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr. Spærringer i danske vandløb er oftest menneskeskabte forhindringer, som gør at fisk og smådyr ikke har en velfungerende op- og nedstrøms passage i vandløbene. Det kan f.eks. skyldes niveauspring i vandløbene ved f.eks. vejunderføringer eller ved mølledamme. At fjerne disse spærringer kan være mindre projekter, som består i at udlægge grus/sten, så f.eks. et styrt efter en rørunderføring udjævnes på strækningen nedstrøms i vandløbet. Der kan også være tale om større og vanskelige projekter, hvor der skal etableres længere omløbsstryg forbi spærringen. Vandløbsrestaurering: Virkemidlet vedrører indsats overfor vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysisk tilstand. Ved en vandløbsrestaurering vil de fysiske forhold i vandløbet forbedres. Det kan f.eks. ske ved udlægning af større sten, udlægning af gydegrus eller i enkelte tilfælde genslyngning af vandløbet. Virkemidlet er anvendt, hvor det er dokumenteret, at de fysiske forhold er ringe. Ved forbedring af de fysiske forhold i vandløb ved restaurering, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger i de enkelte projekter. En nærmere beskrivelse af virkemidlerne findes i virkemiddelkataloget til vandplanen, som kan findes på naturstyrelsens hjemmeside: Lovgrundlag Reguleringer, restaureringer og ændring af fysiske forhold generelt, forudsætter godkendelse efter 17 eller 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Som led i godkendelsesprocessen, indgår der, inden en afgørelse træffes, en høring med inddragelse af relevante interessenter. Offentlighedens inddragelse er 23

24 beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Hvis vandløbet er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven kræver ændringerne en dispensation fra denne. Gennemførelse af vandløbsprojekter Skanderborg Kommune har ansvaret for, at de enkelte vandløbsprojekter gennemføres. I udkast til bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering fremgår det, at kommunen i første omgang skal ansøge staten om penge til en forundersøgelse og siden søge penge til gennemførelse af projektet. Før et projekt sættes i gang skal der gennemføres en forundersøgelse. Forundersøgelsen skal bruges dels til at undersøge de konkrete forhold på lokaliteten, dels til at vurdere præcis hvilken indsats der kan/skal gennemføres, samt at kontakte alle berørte lodsejere. Søer Der er i alt udpeget 18 søer til sørestaurering i Danmark, ingen af disse søer ligger i Skanderborg Kommune. Tilstanden i søerne i Skanderborg kommune skal forbedres via vandplanens øvrige indsatser med randzoner, spildevandsindsatser og for enkelte søers vedkommende ved etablering af fosforvådområder samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Indsatserne for reduktion af organisk stof fra de regnbetingede udløb, vil have en positiv effekt på søerne, idet indsatserne reducerer udledningen af kvælstof og fosfor samt miljøfremmede stoffer. Den igangværende baselineindsats for spildevandsrensning i det åbne land, vil ligeledes føre til positive miljøgevinster i planperioden. Generelle virkemidler Den eksterne fosfortilførsel skal jf. Vandplanen reduceres til en række søer i 1. planperiode, herunder; Brabrand Sø, Lading Sø, Stilling-Solbjerg Sø, Tåstrup Sø, Skanderborg Sø, Skanderborg Lillesø, Sortesø, Tåning Sø, Vrold Sø og Tebstrup Sø. Fosfortilførslen skal enten reduceres ved dannelse af fosforvådområder eller ved indsatser mod diffus afstrømning via de generelle virkemidler og i den sammenhæng, skal der derfor ikke nogen kommunal indsats til. Af de generelle virkemidler, er det hovedsageligt randzoner der har en effekt på den diffuse afstrømning af fosfor. I vandplanen er der angivet nye retningslinjer som skal sikre vandområderne, herunder søer, kan opnå en god/høj økologisk tilstand. Retningslinjerne supplerer eksisterende bestemmelser i sektorlovgivningen for natur- og miljøområdet. Fosforvådområder I vandplanerne er fosforvådområder et af virkemidlerne til at reducere fosfortilførslen i oplande til søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Placeringen af fosforvådområder skal kun ske i oplandet til de i vandplanerne angivne søer. Fosforvådområder, også kaldt P-ådale, er lavbunds områder, som bliver oversvømmet periodevis af vandløb. I forbindelse med oversvømmelserne vil en del af den partikelbundne fosfor, som 24

25 transporteres i vandløbene, blive tilbageholdt på lavbundsarealerne. På den måde kan fosfortilførslen til en sø reduceres og være med til at forbedre den økologiske tilstand i den pågældende sø. I vandplanerne er søer med behov for fosforreduktion identificeret og Skanderborg Kommune skal arbejde på indsatser for søerne: Skanderborg Sø, Stilling-Solbjerg Sø og Årslev Engsø/Brabrand Sø. Fosfortilførslen til Skanderborg Sø skal reduceres med ca kg P/år for at opnå målopfyldelse, og der skal ifølge vandplanen fjernes 873 kg P/år i første vandplanperiode- Det svarer til ca. 42,4 ha til fosforvådområder i oplandet til søen. I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø skal der ske en fosforfjernelse på 742 kg/år og der skal fjernes 594 kg P/år i første vandplanperiode, hvilket svarer til etablering af ca. 29,1 ha fosforvådområder. I oplandet til Årslev Engsø/Brabrand Sø, skal der ske en fosforreduktion på 3729 kg/år og der skal fjernes kgp/år i første vandåplanperiode. Dette svarer til etablering af ca. 151, 1 ha fosforvådområder i oplandet til søen. Egnede fosforvådområder Skanderborg Kommune har fokus på flere større og mindre arealer. Mulige fosforvådområder udvælges på baggrund af statens udmeldte rammer og kriterier samt faglig rapport fra DMU nr Der søges egnede fosforvådområder, der ligger så tæt på søerne som muligt, fordi muligheden for fosfortilbageholdelse er størst her. Egnede vandløb i forbindelse med fosforvådområder, skal have en tilpas stor vandtransport og et stort indhold af partikulært fosfor, som giver mulighed for de nødvendige oversvømmelser og fosfortilbageholdelse. Fosforvådområderne skal også have en vis størrelse for at fungere effektivt og der er derfor en del mindre vandløb, der ikke er oplagte at etablere fosforvådområder i. For at afgøre om et areal er egnet som fosforvådområde, skal der foretages en forundersøgelse, som omfatter en teknisk- og en lodsejerundersøgelse. Den tekniske undersøgelse omhandler fysiske/kemiske forhold herunder evt. vandløbsopmåling, jordbundsprøver med vurdering af risiko for fosforfrigivelse mv.. Lodsejerundersøgelsen omfatter kontakt til lodsejere og en undersøgelse af tilslutningen til projektet. Gennemførelsen af projekterne, foregår derfor i en dialog med bl.a. berørte lodsejere. Hvis forundersøgelserne viser, at arealerne egner sig som fosforvådområder, vil Skanderborg Kommune, gå videre med realiseringsfasen for projekterne. Viser forundersøgelserne, at et areal ikke egner sig som fosforvådområde, bliver det taget ud af vandoplandsplanen og andre potentielle projektområder kan blive opprioriteret. Disse så skal gennemgå en forundersøgelse ligesom det projekt, der blev taget ud. Såfremt der kan findes egnede lokaliteter til etablering af fosforvådområderne, skal de ligge indenfor de i kommuneplanen angivne lavbundsområder, som fremgår af bilag 2 for hver enkelt søopland. I forbindelse med realisering af fosforvådområderne, skal de nødvendige myndighedstilladelser indhentes. Der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, der gennemføres med hjemmel i kapitel 8 i lov om naturbeskyttelse, jf. bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter 25

26 Spildevand Det overordnede mål i Skanderborg Kommunes spildevandsplan, er at sikre at spildevand og regnvand håndteres forsvarligt, således der ikke opstår sundhedsmæssige problemer samt at udledningen af spildevand og regnvand ikke hindrer målopfyldelse i vandområderne. Spildvandsplanen skal således sikre, at der sker færrest mulige oversvømmelser i bolig- og erhvervsområder, samt færrest mulige regnbetingede overløb til vandområderne ved etablering af bassiner. Hvor det er muligt, ønsker Skanderborg Kommune regnvandet anvendt som et naturligt og rekreativt element i byerne. Spildevandsplanen, som er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Skanderborg Kommunes nuværende spildevandsplan, blev vedtaget i 2009 og er gældende frem til Der forventes vedtaget en ny spildevandsplan medio Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet enten i form af en 26

27 revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Der er en offentlig høring på otte uger i forbindelse med vedtagelse af både tillæg til spildevandsplanen og en revideret spildevandsplan. Den endelige plan kan ikke påklages. På spildevandsområdet er der i vandplanerne anvendt virkemidler på renseanlæg, regnbetingede udløb fra fælleskloak og spildevandsrensning i det åbne land. Herunder er opgjort hvilke virkemidler, der skal anvendes i Skanderborg Kommune, og der redegøres for hvilke ændringer på spildevandsplanen de medfører samt en tidsplan for, hvornår indsatserne skal gennemføres. Renseanlæg Der er ikke krav om yderligere indsatser på renseanlæggene i Skanderborg Kommune i planperioden. Det bemærkes dog, at der jf. Skanderborg Kommunes gældende spildevandsplan, allerede skal ske en række forbedrende tiltag på renseanlæg i Skanderborg Kommune, som vil forbedre tilstanden i vandområderne. Regnbetingede udløb Der er i vandplanerne udpeget i alt seks regnbetingede overløb med krav om indsats i Skanderborg Kommune. Udpegningen af indsatserne, er sket på baggrund af en vurdering af, at spildevandsudledningen er årsag til manglende målopfyldelse i de vandløb der sker overløb til. De i Vandplanen udpegede overløb, samt recipienterne, kan ses i tabellen herunder. Vandområde Regnbetinget udløb, (Udløbsnumre fra Spildevandsplan ) Langvad Bæk (Låsby) U21 Hyltebæk (Ballen) RB1.1 Balleskov Bæk (Hårby) RC3.1 Sommerbæk (Hørning) RA1.5.1 Århus Å (Blegind) RA5.1 Gammel Rye Bæk (Gl. Rye) U31 Skanderborg Lillesø Ikke præciseret nærmere i vandplanen (se sø-afsnit) Langvad Bæk der er klimaprojekt i gang i Låsby, der er i 2014 separatkloakeret et stort område, og arbejdet fortsætter i 2015, hvorefter hele byen er separatkloakeret. Der etableres regnvandsbassiner. Hyltebæk Ballen renseanlæg blev nedlagt i 2014 Balleskov Bæk Skal undersøges nærmere, det kan kun være overløb fra byens skole Sommerbækken der er klimaindsatser i gang, store centrale dele af Hørning By er ved at blive separatkloakeret Århus A Bassin er netop oprenset, vi skal se resultatet heraf, inden vi afgør yderligere indsats (som kan være at separere eller optimere bassin). Gammel Rye Bæk ingen indsatser i gang, der kan evt. separatkloakeres. 27

28 Skanderborg Lillesø Separatkloakering, der mindsker antallet af overløb, er igangsat i Arbejdet fortsætter i , og der etableres regnvandsbassiner. Der er således igangsat indsatser på 4 af de 6 områder. Detailplanlægningen for hvornår foranstaltningerne skal gennemføres, vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af enten tillæg til Skanderborg Kommunes spildevandsplan eller en revideret spildevandsplan, der forventes klar medio Der kan i planperioden komme yderligere krav om indsatser på regnbetingede udledninger (se søafsnit) i forhold til reduktion af fosfortilførslen til Skanderborg Lillesø. Spildevandsrensning i det åbne land I det åbne land, er der ikke udpeget yderligere indsats om forbedret spildevandsrensning i Vandplanerne for Skanderborg Kommune. I Vandplanerne er det forudsat at baseline 2015 for spildevand i det åbne land er gennemført inden Det betyder, at ca. 568 ejendomme skulle have forbedret spildevandsrensningen inden Der mangler pt. at blive meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning til ca. 10 ejendomme ud af de 568 ejendomme i Skanderborg Kommune. Ikke alle ejendommen har opfyldt påbuddet, der mangler stadig ca. 340 ejendomme, hvoraf 150 forventes kloakeret. De sidste 10 påbud er en opsamling, og de forventes meddelt i De ændringer der har været, indarbejdes i spildevandsplanen fra Grundvand For grundvand er der ikke beskrevet indsatser i denne planperiode i de hovedvandoplande Skanderborg Kommune har andel i. Dette gælder både den kvantitative og kemiske tilstand, jævnfør tabel og i både Vandplan for hovedopland Aarhus Bugt, Horsens Fjord og Randers Fjord. Overvejende er tilstanden af grundvandsforekomsterne vurderet god. I Horsens Fjord oplandet er en terrænnær grundvandsforekomst vurderet ringe, i Randers Fjord oplandet er alt vurderet med betegnelsen god. I Aarhus Bugt oplandet er der kvantitativt vurderet 4 forekomster med betegnelsen god og vurderet 9 forekomster med betegnelsen ringe. I Aarhus Bugt er der vurderet en forekomst med ringe kemisk tilstand, der vedrører Skanderborg Kommune. I forhold til grundvand er der ingen indsats, da indsatser varetages af generelle reguleringer og kommunale indsatsplaner. Det skal dog bemærkes, at de generelle reguleringer er via husdyrgodkendelser, pesticidgodkendelsesordning m.m. og at effekten af disse reguleringer først kan vurderes i fremtiden. I Skanderborg Kommune ses forurening af vandværksboringer med både pesticider, der er forbudte og pesticider, som stadig er lovlige at anvende. Pesticider er i øjeblikket den største forureningstrussel i forhold til at kunne benytte grundvandet som drikkevandsressource. Hver 3. boring til almen vandforsyning i Skanderborg Kommune er forurenet med pesticider. Skanderborg Kommune har valgt, at der ikke må anvendes pesticider på de kommunale arealer. 28

29 Meget små mængder af pesticider og andre forurenende stoffer kan forurene tusindvis af liter grundvand, hvis det kommer ned i grundvandsmagasinet. Dette skal ses i en sammenhæng, hvor tidsperspektivet for effekterne af tiltag er meget lang, da nedbøren kan være lang tid om at nå grundvandsmagasinet. Hvis man skal opnå god kemisk tilstand i et grundvandsmagasin, er det en forudsætning, at den kemi der anvendes i samfundet enten har en så fuldstændig nedbrydning, at det ikke kan genfindes i grundvandet eller, at der sker så stor en fortynding at det ikke kan måles. Skanderborg Kommune vurderer, at Vandplanernes mål om at opnå god kemisk tilstand for grundvandet vil blive vanskelige at nå med den nuværende indsats. Vandindvinding Der er ingen umiddelbar indsats i forhold til vandindvinding, såsom reduktion af kildepladser eller kompenserende udpumpning til vandløb, hvilket gælder den nuværende indvinding. Ved ansøgning om indvindingstilladelser vurderer Skanderborg Kommune grundvandsressourcens bæredygtighed og den påvirkning en indvinding har på vandløb, søer, moser, samt nærliggende indvindinger. I Vandplanerne vurderes det generelt, at den udnyttelige ressource er på 35 % af det grundvand der er til stede. I Aarhus Bugt oplandet er det dog vurderet at der er 0 % tilbage. Det betyder, at der ikke kan ske udvidelser af indvindingen i oplandet til Århus Bugt. Det er dog muligt, at omfordele indvindingen ved fornyelse af tilladelser. I Vandplanerne er der angivet en procentvis påvirkning, der må ske i forhold til de enkelte vandløb. I forbindelse med tilladelse til vandindvinding vurderer kommunen påvirkningen i hvert enkelt tilfælde, og sikrer at vandløb ikke påvirkes mere end fastsat i vandplanerne. I særlige tilfælde kan der stilles strengere krav end i vandplanerne. Skanderborg Kommune kan via vandforsyningsloven stille krav til ansøger om at skulle dokumentere den påvirkning en vandindvinding vil få på omgivelserne. Skanderborg Kommune kan i forbindelse med sagsbehandlingen udføre beregninger af påvirkningen og disse kan indgå i vurderingen ved afgørelsen. Prioritering af grundvandet I Vandplanerne er der i retningslinjerne foretaget en prioritering af, hvordan grundvandet udnyttes. Den præcise formulering kan ses i Vandplanerne. 1. Drikkevand er vægtet højest i hensynet til befolkningen. 2. Dernæst hensynet til vandløb, søer og anden natur. 3. Til sidst er hensynet til andre formål. Herunder er markvanding og andre formål der ikke kræver drikkevandskvalitet. Skanderborg Kommune lægger vægt på denne prioritering i retningslinjerne i forbindelse med forvaltningen af tilladelser til vandindvinding. 29

30 Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 skal både OSD og de indvindingsoplande, der ligger udenfor OSD, så vidt muligt friholdes for byudvikling, og der må heller ikke lokaliseres konkrete virksomheder eller anlæg, som udgør en særligt risiko for grundvandsforurening. Dele af OSD og indvindingsoplande kan også være NFI (Nitratfølsomme Indvindingsområder). NFI er særligt sårbart over for grundvandsforurening og derfor skal især NFI holdes fri for forurenende aktiviteter. I den statslige udmelding til retningslinjerne er der dog åbnet mulighed for byudvikling og anden ændret anvendelse i områderne, hvis den pågældende kommune kan redegøre for, at der ikke er alternative placeringsmuligheder, og at byudviklingen/ændringen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Redegørelsen skal følge statens trinmodel. Trin 1 skal følges for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for NFI. Trin 2 skal følges for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI. Skanderborg Kommune er i gang med at udarbejde denne redegørelse. Vandplanens virkemidler Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Det er vandværkerne der skal finansiere eventuelle rådighedsindskrænkelser hos lodsejere i forhold til bl.a. nitrat og pesticider. De kommunale indsatsplaners succes i forhold til grundvandsbeskyttelsen afhænger af hvilken økonomi vandværkerne i Skanderborg Kommune kan bidrage med. Udfordringen vurderes som værende stor, da 40 % af kommunen er udlagt til indsatsområder og vandværkernes størrelse ikke er proportional med den forventede indsats, der er nødvendig for at beskytte grundvandet. Dette gælder både økonomisk og den arbejdsmæssige ressource der forventes bidraget med. Færdiggørelsen af kortlægningen af grundvandsressourcen er forsinket fra statens side og der forudses flaskehalsproblemer i forhold til udarbejdelsen af indsatsplanerne, samt arbejdet i koordinationsforum. Kortlægningen skal være færdig inden Kortlægningen er næsten færdig i Skanderborg Kommune. I Skanderborg Kommune skal der udarbejdes otte indsatsplaner. Senest et år efter kortlægningen er overdraget til kommunen, skal der under inddragelse af de direkte berørte parter være udarbejdet et udkast til foranstaltninger, der kan påtænkes at komme i indsatsplanen. 30

31 Kort over områder med særlig drikkevandsinteresse i Skanderborg Kommune. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne ud i offentlig høring i 12 uger. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Skanderborg Kommune har i 2012 fået tilskud fra Naturstyrelsen til beregning, risikovurdering, udlægning af BNBO samt beregning af kompensationens størrelse. Projektet blev afrapporteret i august Skanderborg Kommune har udarbejdet en rapport for hver almen vandforsyning. Efterfølgende er det vandværkerne der på baggrund af rapportten, hvis det kan svare sig, skal forsøge at lave frivillige aftaler om ophør af de forurenende aktiviteter indenfor BNBO mod fuld kompensation for den enkelte lodsejer. Kan der ikke opnås en frivillig aftale vil Skanderborg Kommune udlægges BNBO ved påbud. Alle udgifter til kompensation afholdes af vandværket. 31

32 Vandsamarbejder mellem vandværker og kommunen Der er etableret et Vandråd i Skanderborg Kommune. Vandrådet består af næsten alle almene vandværker i kommunen. Skanderborg Kommune samarbejder med Vandrådet om forskellige emner, herunder indsatsplanlægning, information til vandværkerne og andre aktuelle emner. For hvert indsatsområde, hvor Skanderborg Kommune skal udarbejde en indsatsplan, vil de vandværker, der har indvindingsinteresser, blive inviteret til at deltage i indsatsplan arbejdet sammen med andre interessenter. Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed har udarbejdet en Klimatilpasningsplan med tilknyttet Indsatsplan Der bliver i udstrakt grad taget hensyn til positive synergieffekter på recipienterne, når retningslinier og virkemidler besluttes. I arbejdet indgår vurderinger af, hvorledes ekstremregn-hændelser kan håndteres samfundsmæssigt bedst muligt, så de gør mindst mulig skade på værdier, natur og miljø. Derudover vil der i kommuneplanen blive indarbejdet retningslinjer, som klimasikrer nye bolig- og erhvervsområder mest muligt, herunder at vandafstrømningen herfra udlignes mest muligt og om muligt reduceres. Risikostyringsplaner I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i kommunerne. Der er pt. ikke udpeget risikoområder i Skanderborg Kommune. Der er derfor ikke udarbejdet en risikoplan i Skanderborg Kommune. Badevandsprofiler Skanderborg Kommune har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Badevandsprofilerne beskriver badevandsområderne i Skanderborg Kommune med hensyn til mulige kilder til forureninger, forureningskildernes effekter og konsekvenserne for badevandskvalitet og badegæster. Indsatserne i Vandplanerne i forhold til badevand er vurderet ud fra målsætningen om God økologisk tilstand. På kortet kan badeområderne i Skanderborg Kommune ses samt de badeområder, hvortil der er udarbejdet en badevandsprofil. 32

33 Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. I Skanderborg Kommune vurderes at retningslinjerne fra regionplan 2005 enten er indarbejdet i Kommuneplanen eller i vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handleplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 33

34 Samtidig skal kommunen følge retningslinjerne i vandplanerne, når der træffes afgørelser. Af retningslinje 4 og 5 fremgår, at afgørelser, herunder husdyrafgørelser, ikke må være til hinder for opfyldelsen af miljømålene, samt at det i oplande uden specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet skal tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. 34

35 6. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner rammestyrende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det samme gælder den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Natura2000- og vandplaner er også rammestyrende for råstofplanerne. Figur 5: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der tages mindst hvert 4. år stilling til revision af Kommuneplanen, og der kan løbende udarbejdes kommuneplantillæg. Kommuneplanen kan/skal medvirke til at fremme målene i vandplanerne. Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4) Vand- og naturplanlægningen kan få indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget dog primært nedenstående punkter i planlovens 11a: 35

36 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, Kommuneplan 2016 for Skanderborg Kommune er under revision sideløbende med udarbejdelse af nærværende vandhandleplan. I forbindelse med revisionen vil det gennem rammer for lokalplanlægningen, arealudpegninger og retningslinier blive tilstræbt at understøtte vandhandleplanen. I planlovens 15, stk. 2 er fastsat en række forhold, som en lokalplan kan indeholde bestemmelser om. De forhold, der primært har betydning i forhold til vandhandleplanen er: 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplaner må heller ikke stride mod vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Hvis en eksisterende lokalplan er i konflikt med vandplanen, skal kommunen sørge for at lokalplanen kommer i overensstemmelse med vandplanen. Lokalplaner kan ændres ved udarbejdelse af ny lokalplan; men det medfører ikke handlepligt for den enkelte grundejer, idet eksisterende lovlige tilstande kan fortsætte. Der kan i visse tilfælde dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen Kommuneplanen kan kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Der er ingen sammenfald mellem udpegede råstofområder og indsatser til statens vandplaner inden for Skanderborg Kommune. 36

37 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Det fremgår af vandforsyningslovens 14, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommune adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen I Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan er der udpeget interesseområder til de enkelte vandværker. Interesseområderne giver vandværkerne en ret og ikke en pligt til at forsyne indenfor området. I de tilfælde hvor det ikke er økonomisk fordelagtigt for en borger at få vand fra vandværket, kan der gives tilladelse til egen vandforsyning, når det er udenfor det naturlige forsyningsområde, defineret som der hvor ledningsnettet går til. Der er ikke ressourcemæssige problemer i Skanderborg Kommune på nuværende tidspunkt. Der må ikke øges på indvindingen i Århus Bugt oplandet, da ressourcen er udnyttet til drikkevand i Skanderborg- og Aarhus kommune. I forhold til prognoserne i Vandforsyningsplanen er de vandværker med højeste tilvækst i forbrugere dækket ind i de nuværende tilladelser. Skanderborg Kommune råder over en beregningsmodel, der kan vise påvirkningen af indvindingen, både for den enkelte indvinding, men også på det overordnede ressourceniveau. Det er på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at gennemføre tiltag, der har indflydelse på Vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Vandplanerne for Århus Bugt og Randers Fjord, giver Skanderborg Kommune anledning til ændring i kommunens eksisterede spildevandsplan, for de i vandplanen udpegede indsatser på regnbetingede udløb samt nye retningslinjer på spildevandsområdet. Rettelserne vil tage form af 37

38 enten et tillæg til Skanderborg Kommunes spildevandsplan eller i den kommende spildevandsplan Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der kan, i mindre omfang, være behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 38

39 Skanderborg Kommune har del i tre Natura2000-handleplaner; Natura2000 område nr. 52 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten langsø og dele af Gudenåen, Natura2000 område nr. 54 Yding skov og Ejer skov og Natura2000 område nr. 232 Lillering Skov, Stjær skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose. Ingen af indsatserne i naturhandleplanerne kommer i konflikt med indsatser i denne vandhandleplan i Skanderborg Kommune. 39

40 BILAG 1: Vandløbs indsatser i vandplan vedtaget 30/ Spærringer Spærringsnr. Vandløb Matrikelnr. Hovedopland Forundersøgelse Realisering AAR Bakkely Bæk 150 Skanderborg Marjorder Randers AAR Egely Bæk 2c Tammestrup Hgd., Ovsted m.fl. Randers AAR Havreballe Bæk 1d, Havreballegård, Tåning m.fl. Randers AAR Havreballe Bæk 1d, Havreballegård, Tåning Randers AAR Hedemølleå 1a Hedemølle, Fruering m.fl. Randers AAR Horndrup Bæk 8m Tåning By, Tåning Randers AAR Horndrup Bæk 5k Tåning By, Tåning m.fl. Randers AAR Hylke Bæk 6c Hylke By, Hylke Randers AAR Hylke Bæk 6p Hylke By, Hylke Randers AAR Hylke Bæk 6o Hylke By, Hylke Randers AAR Jordbjerg Bæk 9d Horndrup By, Tåning m.fl. Randers AAR Lille Tåning Bæk 22a Tåning By, Tåning Randers AAR Rensløkke Bæk 1a Jordbjerggård, Hylke m.fl. Randers AAR Rensløkke Bæk 3b Jordbjerggård, Hylke Randers AAR Skæggeskov Bæk 15a Tulstrup By, Tulstrup Randers AAR Sophiendal Bæk 9k Veng By Veng Randers AAR Sortholm Bæk 3a Havreballegård, Tåning Randers Tåning Å (Fuldbro AAR Mølle) 3d Justenborg, Skanderborg Jorder m.fl. Randers AAR Vl. Syd for Bakkely 232a Skanderborg Markjorder Randers AAR Vl.øst for Lyngvej 20na Hylke By, Hylke Randers AAR Vrold Bæk 10al Vrold Skanderborg Jorder Randers AAR Borum Møllebæk 7 Terp By, Skivholme m.fl. Århus AAR Hejbæk 2b Rode By, Skjørring Århus AAR Hejbæk 1q Rode By, Skjørring Århus

41 Rørlagte strækninger der skal fritlægges Spærringsnr Vandløb Matrikelnummer Længde (m) Vandopland Forundersøgelse Realisering AAR Alfaders Bæk 29a Rye Nørreskov, Gl. Rye 338 Randers AAR Gjesing Å 5bm Gjesing By, Fruering m.fl. 207 Randers AAR Gjesing Å 5bm Gjesing By, Fruering 89 Randers AAR Gjesing Å 5bm Gjesing By, Fruering 109 Randers AAR Havreballe Bæk 1a Havreballegård, Tåning 374 Randers AAR Holtsbæk 12v Fruering By, Fruering 96 Randers AAR Lille Tåning Bæk 22a Tåning By, Tåning m.fl. 97 Randers AAR Lille Tåning Bæk 47g Tåning By, Tåning m.fl. 169 Randers AAR Slyngborg Bæk 1a jordbjergård Hylke m.fl. 100 Randers AAR VL øst for Lyngvej 20ø Hylke By, Hylke m.fl. 134 Randers AAR Smedeskov Bæk 10ag Galten By, Galten 72 Århus AAR Dunmose Bæk 28v Skjørring By Skjørring m.fl 202 Århus AAR Dunmose Bæk 9b Skjørring By, Skjørring m.fl. 81 Århus aa Skjørring By, Skjørring AAR Hejbæk m.fl Århus AAR Horndrup Å 7000c, Tammesrup Hgd., Ovsted 78 Randers I alt 4395 Restaureringer af vandløb (udlægning af gydegrus og sten, inkl. bearbejdning af brinker og profil) Vandløb Længde (m) Vandopland Forundersøgelse Realisering 1.5.F Venge Bæk, Ref. Nr Randers F Margrethelund Bæk. Ref.nr Randers F Magrethelund Bæk. Ref.nr Randers F Gl. Rye Bæk. Ref.nr Randers B Århus Å, frem til Blegindvej. Ref.nr Århus B Århus Å nær Dørup Bæk udløb, Ref. Nr Århus I alt

42 BILAG 2: Vandløbs indsatser fra tidligere udgave af vand-plan 1. Indsatser der er taget ud af den endelige vandplan 1 vedtaget 30. oktober 2014; men hvor der, før vedtagelsen af vandplanen, er givet tilsagn om forundersøgelse. Skanderborg Kommune kan derfor vælge at gennemføre forundersøgelsen og/eller realisere indsatserne. I de tilfælde skal Kommunen selv stå for finianseringen. Spærringer Spærringsnr. Vandløb Matrikelnr. Hovedopland Forundersøgelse Realisering AAR Bjergskov Bæk 24d Ejer, Ovsted m.fl. Randers Eksisterer ikke AAR Egely Bæk 6d Tebstrup By, Ovsted m.fl. Randers Indsats ikke nødvendig AAR Horndrup Bæk 2d Ejer By, Ovsted m.fl. Randers Indsats ikke nødvendig AAR Horndrup Å 1d, Havreballegård, Tåning Randers AAR Horndrup Å 1d, Havreballegård, Tåning Randers AAR Jordbjerg Bæk 20mb Hylke By, Hylke m.fl. Randers Pt. ikke vedtaget AAR Sortholm Bæk 3a Havreballegård, Tåning Randers AAR Borum Møllebæk 20a Herskind By, Skivholme m.fl. Århus Pt. ikke vedtaget Eksisterer ikke Pt. ikke vedtaget = Kommunen har ved udarbejdelsen af vandhandleplanen ikke vedtaget om indsatsen vil blive enten forundersøgt og/eller realiseret. Rørlagte strækninger der skal frilægges Der er ikke taget rørlagte strækninger ud af den endelige vandplan 1 ( ) vedtaget 30. oktober Restaureringer af vandløb (udlægning af gydegrus og sten, inkl. bearbejdning af brinker og profil) Vandløb Længde (m) Vandopland Forundersøgelse Realisering 1.5.F Alling Bæk. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Egely Bæk. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget 1.5.F Hedeskov Bæk 1079 Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Holtsbæk 71 Randers Pt. ikke vedtaget Ingen indsats, da de fysiske forhold er gode 1.5.F Hulbæk. Ref.nr Randers Ingen indsats, da de fysiske forhold er gode 1.5.F Illerup Å, øvre løb-mølleb, Ref.nr Randers F Jordbjerg Bæk, nv. F. Tushøj-udløb i sø, Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget 1.2.F Jordbjerg Bæk, Ved Hylkevej. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Jordbjerg Bæk, Øverste del. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget 42

43 1.5.F Rødkilde Bæk, Nø del af Ejer 408 Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Vandløb fra Løvdal Kol. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Vandløb fra Løvdal Kol. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Vandløb fra Løvdal Kol. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.5.F Vandløb nord for Mosbæk. Ref.nr Randers Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.7.B Adslev Bæk. Ref.nr Århus Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.7.B Skjørring Bæk 960 Århus Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget 1.7.B Århus Å, ved Dørup Mølle 160 Århus Pt. ikke vedtaget Pt. ikke vedtaget I alt 9392 Pt. ikke vedtaget = Kommunen har ved udarbejdelsen af vandhandleplanen ikke vedtaget om indsatsen vil blive enten forundersøgt og/eller realiseret. 43

44 BILAG 3: Lavbundsområder Kortudsnittet viser lavbundsområderne i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø og Skanderborg Sø. Såfremt der skal laves fosforvådområder i Skanderborg Kommune, skal de etableres indenfor udpegningen af lavbundsområderne, som er angivet i Kommuneplan 2009 for Skanderborg Kommune. 44

45 Kortudsnittet viser lavbundsområderne i oplandet til Årslev Engsø/Brabrand Sø. Såfremt der skal laves fosforvådområder i Skanderborg Kommune, skal de etableres indenfor udpegningen af lavbundsområderne, som er angivet i Kommuneplan 2009 for Skanderborg Kommune. 45

46 BILAG 4: Høringssvar Indkomne bemærkninger til Vandhandleplanen i høringsperioden (4. april 4. maj 2015) Fra Resume Naturstyrelsen Styrelsen mener, at Skanderborg Kommunes forslag til vandhandleplan opfylder Miljømålslovens krav. Det præciseres, at vandløbsprojekter, som ikke er en del af den vedtagne vandplanens indsatsprogram, alene gennemføres ved kommunal finansiering. Det oplyses endvidere, at fristen for gennemførelse af spildevandsindsatserne er forlænget til d. 30. oktober Birgit Secher Lodsejer v. Slyngborg Bæk påpeger at frilægning af rørlagt strækning, vil være forbundet med stor ulempe i forhold til den fortsatte drift af marken omkring. Kommunens kommentar Naturstyrelsens kommentarer er taget til efterretning. Selve indsatserne kan ikke påklages i vandhandleplanen. Kommunen kan alene prioritere indsatserne. Naturstyrelsen kræver at Kommunen udfører indsatserne, men NaturErhvervstyrelsen kræver samtidigt frivillighed fra lodsejerne, for at udbetale tilskud. Kommunen afventer pt. at de to styrelser afklarer det videre proces for udpegede indsatser uden frivillighed fra lodsejer. 46

47 BILAG 5: Høringssvar fra tidligere udgave af vandhandle-planen, vedtaget i Indkomne bemærkninger til Vandhandleplanen i høringsperioden (10.juni -29.august 2012) Fra Resume Naturstyrelsen Naturstyrelsen påpeger en række konkrete indsatser, hvor de mener der er uoverensstemmelse med vandplanen. RegionMidtjylland Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Patriotisk Selskab Danmarks Sportsfiskerforbund Ingen bemærkninger til aktuelle vandhandleplan. Af de otte indsatser som forsyningsselskaber får andel i indgår nogen allerede i spildevandsplanen, mens andre ikke gør. Forsyningsselskabet gør opmærksom på, at det kan få en effekt på taksten. Forsyningsselskabet er interesseret i et tæt samarbejde omkring indsatser ved Lillesø. Generelle bemærkninger om primært retter sig mod vandplanerne, ikke handleplanen eller indsatser i Skanderborg kommune Mener det mest hensigtsmæssige er at samle indsatser i et vandområde ad gangen. Mener at indsatserne over for regnvandsbetingede udløb er for slap. Ønsker at grundvand og pesticider er med i vandhandleplanen. Ønsker kontrol med tab af fosfor fra Sortesø Spørger til nedlagte lossepladser i Skanderborg kommune Kommunens kommentar Skanderborg Kommune har taget kontakt til Naturstyrelsen Århus og afholdt et møde hos Naturstyrelsen. De påpegede uoverensstemmelser (primært omkring navngivning på vandløb) er her blevet afklaret, og vandhandleplanen er justeret i henhold til dette, således at der er overensstemmelse mellem vandplanerne og vandhandleplanen. Ingen Skanderborg kommune, vil når de specifikke indsatser planlægges, tage kontakt til involverede parter, herunder Forsyningsselskabet. Kommunen ser frem til et udbytterigt samarbejde om at få implementeret de indsatser som berører Forsyningsselskabet. Da høringssvaret retter sig mod vandplanerne, har Skanderborg kommune ingen yderligere kommentarer. Grundvand, miljøfremmede stoffer herunder pesticider er ikke med i de nuværende vandplaner, og derfor heller ikke vandplanerne. Nedlagte lossepladser er heller ikke omfattet af vandplanerne. Et overvågningsprogram der registrerer fosforkoncentrationerne i 47

48 DN i Skanderborg Har foreslået til vandplanerne at Gl. Rye bæk åbnes, i forbindelse med indsatser på regnbetingede udløb ved Gl. Rye. Dansk Møllerforening Opfodrer, i et generelt brev, til at beskytte de sidste tilbageværende, fungerende vandmøller og steder hvor der tidligere har været vandmøller. Der er medsendt en oversigt over fredede og/eller fungerende vandmøller. Arla Arla beder om en tilbagemelding vedr. genåbning af Gjesing Å ved Gjesing Mejeri. Peter Schmidt Laursen Lodsejeren har en række indvendinger mod at en specifik rørlagt vandløbsstrækning skal åbnes, og mener at målsætningen, om åbning af strækningen skal ændres. Svend Laursen Søren Schmidt Laursen Henvendelse er en indsigelse mod forslag til Vandplan, hvori der var forslag om at fritlægge et vandløb ved Gammel Gjesing, bl.a. over gårdspladsen ved ejendommen Herschendsgave. Kopi af indsigelse til vandplan. Ønsker at målsætningen for vandløbsstrækning på egen jord ændres fra åbning af rørlagt strækning til ingen krav. Sorte sø er iværksat uafhængigt af vandhandleplanen. Skanderborg kommune medtager de indsatser vi er forpligtet til via vandplanerne. Dette skyldes at kun de indsatser der er med i vandplanerne, kan kommunen søge finansiering til. Skanderborg kommune har ikke møller som er repræsenteret på den liste Dansk Møllerforening har sendt, men vi vil samarbejde med Skanderborg museum og Kulturstyrelsen, når der skal findes løsninger til indsatser på historiske steder. Skanderborg kommune vil tage kontakt til alle berørte lodsejer, herunder Arla, når indsatserne i Gjesing Å skal planlægges. Kommunen har ikke udpeget hvilken indsatser der skal udføres, herunder hvilke rørlagte vandløbsstrækninger der skal åbnes. Kommunens opgave med vandhandleplanen er alene at prioritere rækkefølgen. Når kommunen påbegynder planlægningen af en indsats, vil alle berørte lodsejere blive kontaktet, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning, for både lodsejer og natur, når præmissen er at vandløbet skal åbnes. I den endelige udgave at vandplanen er dette vandløb taget ud, og det er derfor heller ikke med i Skanderborg kommunes vandhandleplan. Kommunen har ikke udpeget hvilke indsatser, der skal udføres, herunder hvilke rørlagte vandløbsstrækninger der skal åbnes. Kommunens 48

49 Resumeet omhandler kun de punkter, som har direkte relation til vandhandleplanen. opgave med vandhandleplanen er alene at prioritere rækkefølgen. Når kommunen påbegynder planlægningen af en indsats vil alle berørte lodsejere blive kontaktet, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning, for både lodsejer og natur, når præmissen er at vandløbet skal åbnes. 49

50 50