Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Intensiv Afsnit Intensivt afsnit består af et opvågnings- og et intensivt afsnit, der ledes af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejegruppen til intensiv og opvågningsafsnittet består udelukkende af sygeplejersker. Der er endvidere tilknyttet serviceassistenter, sekretærer ergoterapeuter samt fysioterapeuter. Der er i afsnittet overlæger i anæstesiologi og et antal anæstesireservelæger, endvidere samarbejder vi med læger fra andre specialer samt personale fra mange faggrupper såvel internt på sygehuset som eksternt. Andre samarbejdspartnere, du i sjældnere tilfælde vil kunne møde; hjemmeplejen, psykiatrisk sygeplejerske, shared care team, socialrådgiver, diætist, sår sygeplejerske, palliativt team, samt sygehuspræsten. Vi arbejder primært sammen med Hammel Neurocenter, de ortopædkirurgiske afsnit, de medicinske afsnit, røntgenafdelingen, klinisk biokemisk afdeling, blodbanken, fysio- og ergoterapien og sekundært vil du kunne samarbejde med rengøringsafdelingen, køkkenet, diætister og andre sygehuse i forbindelse med overflytning samt sygehuspræsten. Patientkategorier/borgerkategorier Du vil primært møde voksne patienter. Der modtages patienter døgnet rundt med behov for intensiv observation, pleje og behandling, ofte med behov for respiratorisk støtte i form af bipap eller respiratorbehandling. Patientkategorier er hovedsageligt: Medicinske patienter med respiratoriske, cirkulatoriske og andre alvorlige organ svigt. Patienter med svære infektioner, herunder sepsis og forgiftninger. Patienter med elektrolytforstyrrelser. Patienter med smerter. Døende patienter, herunder potentielle organdonorer. Nisa patienter dvs. neurointensive stepdownpatienter, som kommer til respiratorudtrapning /opstart af tidlig højtspecialiseret rehabiliteringsforløb før August 2012 Side 1 af 7

2 Patientkategorier/borgerkategorier overflytning til Tidlig Klinik på Hammel Neurocenter. I enkelte tilfælde traumatiserede patienter, der skal stabiliseres inden overflytning til andet sygehus. Nyopererede patienter i opvågningsfasen, som er for ustabile til at ligge på opvågningen, eller efter opvågningens åbningstid. Patienter på vores akutstue, som bliver bragt ind med lægeambulancen, og vurderet/stabiliseret før overflytning til et andet sygehus eller til intensiv/sengeafdeling i huset. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Dokumentation ud fra de sygeplejefaglige optegnelser fra sundhedsstyrelsen, (aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, respiration & cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, viden og udvikling, udskillelse af affaldsstoffer, observation af virkning og bivirkning af evt. behandling.) De centrale kliniske problemstillinger, retter sig i høj grad mod opfyldelse af disse grundlæggende behov. Her kan f.eks. nævnes: Forebyggelse af infektioner og smitte. Respirationstruede, cirkulationstruede patienter, ernæringstruede patienter, immobile patienter, patienter hvor kommunikationen er vanskeliggjort f.eks. af at patienten er i respirator. Patienter og pårørende i krise. De studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Ledelse: at udføre såvel den grundlæggende som den komplekse sygepleje, (se de generelle kliniske studieplaner under sygeplejeopgaver for modul 4 og 11) i disse orientere sig om de helt specifikke sygeplejefaglige opgaver, men skal desuden som ansvarlig for sygeplejen, til den enkelte patient på modul 12, arbejde med at uddelegere den grundlæggende sygepleje til andet personale August 2012 Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver at tilrettelægge plejen, således at personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Det betyder, at der skal arbejdes med kendskabet til såvel egne som andre personale gruppers kompetencer. i tilrettelæggelsen, dels at sikre fremadskridende læring for sig selv, men også for andre studerende. i tilrettelæggelsen, skabe kontinuitet for såvel patient som personale. at sætte fremadrettede mål i plejen, og synliggøre målene i dokumentationsredskabet, ligesom der skal fremgå tydelige fremadrettede handlinger. Kontinuerligt arbejde med at evaluere og justere plejen. i planlægning, tage udgangspunkt i patientens og pårørendes ønsker, behov og værdier og lade disse være afsæt for tilrettelæggelsen i samspil med faglig viden. at tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb, der tager afsæt i patientens habituelle og aktuelle situation. Det handler således også om, at tilrettelægge overflytning til andet sygeafsnit således, at der sikres et hensigtsmæssigt forløb også efter overflytningen. opnå viden om de hyppigst forekommende sygdomskategorier, og observere med afsæt i denne viden, samt videregive relevante og præcise oplysninger til læge og andre samarbejdsparter - gå stuegang på en patient. observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner af patientens medicin, samt videregive observationer til lægen. inddrage tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. hjemmesygeplejersken og egen læge i forhold til patientens medicin. i det tværfaglige samarbejde, tage afsæt i egen faglighed og samtidig have indsigt og forståelse for andres faglighed. at koordinere og prioritere opgaverne til den enkelte patient, så det hensigtsmæssige patientforløb sikres. binde patientforløb sammen på tværs af afdelinger. patientsikkerhed dels ved at være ansvarsfuld og omhyggelig i plejen, men også ved at dokumentere plejen, så kontinuiteten sikres og således at patienten oplever tryghed. Sikre samtykke til videregivelse af data på tværs af afdelinger og sektorer. Udvikling: at benytte utilsigtede hændelser som læring i organisationen. at anvende standarder og kliniske retningslinier, der bl.a. ligger på E-dok. at søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og sortere i, hvad der er relevant set i forhold til afdelingen og/eller patienten. at sætte sig ind i hvilke aktuelle udviklingstiltag der er i afdelingen. at udvikle en korrekt brug af dokumentationsredskabet i afsnittet. at udvikle sygeplejen til den enkelte patient. at forbedre patient forløbene, bl.a. ved at argumentere for forbedrings potentiale i forløbene til konferencer eller lignende. at udbrede sit kendskab til den danske kvalitets model. at lade evne til at søge sidste nye viden være inspiration for det faste personale. August 2012 Side 3 af 7

4 Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kan dreje sig om sygeplejen til en Nisa-patient. Denne overflyttes typisk fra et større sygehus i Danmark med neurokirurgisk afdeling. Her er patienten efter f.eks. et kranietraume færdigbehandlet kirurgisk og visiteret til et vurderingsophold på Hammel Neurocenter m.h.p neurorehabilitering. Patienten kommer til intensivt afsnit i Silkeborg til respiratoraftrapning og tidligt højtspecialiseret neurorehabilitering i samarbejde med ergo- og fysionterapeut som er tilknyttet Hammel, men som kommer dagligt på skift på intensivt afsnit. Typisk indlæggelsestid på en sådan patient er 2 uger, men kan også dreje sig om måneder. Sygeplejen til den intensive patient, er dels den basale sygepleje og dels plejeopgaver, der er mere komplicerede. Et typisk patientforløb for en medicinsk patient kunne være en lunge syg bi-pap- eller respiratorpatient i kortere eller længere tid. Et typisk patientforløb for en kirurgisk patient kan være en rygopereret, hvor der kommer komplikationer i form af påvirket kredsløb, nyrefunktion eller svære smerteproblematiker. Desuden kan et kortere patientforløb dreje sig om patienter, der indlægges via akutlægebilen, som f.eks. har indtaget overdosis af alkohol/euforiserende stoffer og skal observeres i intensivt afsnit. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, smertevurdering med NRS- scale. Glascowcoma-scale, cam-icu vurdering, osv. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Specifikt for afsnittet arbejdes der med udviklingsprojekt i forhold til Nisa-patienter. August 2012 Side 4 af 7

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Altså anbefales det at gå i aftenvagt/weekendvagt, i det tilfælde der er tale om læringsmæssigt udbytte Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Klinisk vejleder følger ca. en gang ugentlig den studerende i plejen af den enkelte patient. Der kobles en daglig vejleder på, således du hovedsageligt følges med denne sygeplejerske. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema August 2012 Side 5 af 7

6 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Repeterer relevant litteratur i forhold til: respirationsinsufficiens pneumoni KOL hjerteinsufficiens kredsløbssvigt infektioner samt sepsistilstand Immobilisering medikamentel påvirkning ernæring faste hjernens opbygning smerter bevidsthedsniveau samt bevægemønster vurdering af den sederede patient August 2012 Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder i Afsnit N1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Karen Meldgård Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 7 af 7