Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden.

Transkript

1 Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Af Arne Carlsen og Ingegerd Green, Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer. De nordiske lande må i den nærmeste fremtid sikre velfærden i de nordiske samfund i en globaliseret verden. Forudsætningen for dette er fortsat økonomisk tilvækst gennem høj produktivitet og konkurrencedygtighed, kombineret med bæredygtig udvikling som understøtter mennesker og miljø. Norden har en række kulturelt og regionalt forankrede kernekompetencer og en stærk innovationskultur, som kan bidrage til at sikre fremtidens velstand og velfærd. Udfordringen er at skabe de rammer og strategier, som varetager mulighederne for at udvikle bæredygtige og værdiskabende løsninger. Udfordringer og krav Norden gennemgår præcis som resten af Europa, ja hele verden, en forandringsperiode som følge af øget globalisering. Alt større krav stilles til næringsliv og samfund, for at vi kan fortsætte med at være tilstrækkeligt konkurrencedygtige for at opretholde det velfærdsniveau, vi kender i dag. Prispres tvinger industrien til at flytte produktion fra Norden til lav-omkostningslande, men det er ikke kun tilvirkningen af produkter med lavt kundskabsindhold og industriarbejdere som påvirkes. I takt med at Kina, Indien og Rusland deltager mere aktivt i den globale økonomi, øges også udbudet af højtuddannet, kvalificeret og billig arbejdskraft med millioner af individer. Dermed udfordres også Nordens højtuddannede medborgere på en helt anden måde end før. Samtidig med at jagten på den globale konkurrencedygtighed foregår på fuld kraft, er i princippet hele det globale forskersamfund, FNs klimapanel IPCC og nu også store dele af den internationale politikerstand enige om, at radikale forandringer kræves for at mindske den globale opvarmning. Den velfærd, som den globale konkurrencedygtighed skal skabe, må være bæredygtig ud fra såvel økologisk, økonomisk som socialt perspektiv. Vore fælles ressourcer må anvendes på en måde, så kommende generationer kan få en lige så høj livskvalitet som vi. Selvom Norden på mange måder har været anset som foregangsområde, når det gælder om at forene høj økonomisk velfærd med højt satte miljømål, står selv vi over for store udfordringer. Udfordringerne for de nordiske samfund er mange og handler ikke alene om produktionsvilkår og miljø. Spørgsmålet om den aldrende befolkning er brændende aktuelt i hele Norden. At en voksende gruppe mennesker er socialt marginaliserede og at kløfterne mellem forskellige grupper tenderer at øge, er også afgørende sociale spørgsmål, der skal håndteres. Når den største del af arbejdsmarkedet består af kundskabsintensiv produktion af varer og tjenester, og denne produktion desuden må holde trit hvad angår bæredygtig udvikling - og når samfundet bliver mere og mere komplekst at leve i, er det åbenbart, at den mest strategiske faktor for at skabe fremtidens konkurrencekraft og velstand er de enkelte individs kompetencer. Spørgsmålet om fremtidens kompetencer og hvordan disse udvikles, burde derfor sættes øverst ikke bare på politikernes og arbejdsmarkedets parters agenda, men også på det almindelige menneskes liste over livsvigtige spørgsmål. 1

2 Norden som kompetencesamfund Internettet og menneskers øgede muligheder for mobilitet over nationale grænser har gjort, at det går hurtigt at sprede ny teknologi over hele verden. Hvad gælder vareproduktion har man ikke lige så god tid på sig i dag som før til at omsætte ny kundskab i merværdi-skabende handlinger, for at placere produktionen i toppen af konkurrenceligaen. Det går hurtigt for konkurrenterne at opnå samme kundskab og omsætte den til samme kompetencer. Overgangen fra industrisamfundet til kundskabssamfundet sås som en stor udfordring. Måske er overgangen til kompetencesamfundet endnu større? I takt med globalisering og mobilitet øger kravet om fleksibilitet og evne til omstilling på individuelt niveau. Det handler om menneskets evne til at håndtere forandring, mangfoldighed og fornyelse. Men det handler også om individets evne til at anvende sin kundskab, at omsætte kundskab til merværdi-skabende handlinger. De rammer, strukturer og strategier som det industrielle samfund byggede på og blev understøttet af hvad angår kundskabstilførsel, svarer ikke uden videre til de krav, som udvikling af kompetencer stiller. Derfor bliver det en stor udfordring at tilpasse og ændre dem, så de fungerer i kompetencesamfundet. Udfordringen bliver, at Norden satser på ikke blot at være en førende kundskabsregion, men at udvikle sig til at blive en global vinderregion ved at blive en førende kompetenceregion. Det indebærer et forstærket focus på kompetenceudvikling, på anvendelse og omsætning af eksisterende viden og kundskab i uddannelser og pædagogiske praksisser. Det indebærer også en større nyttiggørelse af forskningsbaseret viden ind i livslang læring systemet. De fleste kompetence-politikker udviklet af internationale organisationer er blevet langt mere opmærksomme på individualiseringen af læring og den enkeltes ansvar for at udforme og handle efter livsstrategier. I moderne samfund er der mere behov for, at den enkelte kan gribe aktivt forandrende ind i livs- og arbejdssituationer være aktiv medborger og medarbejder, være innovativ og enterpreneuriel, i forhold til privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Derfor opfattes kompetencer i stigende grad også som interaktive at kunne anvende og gøre noget med erhvervet kundskab og erhvervede færdigheder. Hvilke er de nødvendige kompetencer i fremtidens Norden? Der findes mange udredninger og rapporter om, hvilke kompetencer der bliver afgørende for et samfunds evne til at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling. Udgangspunkt for arbejdet med kompetencer i den Nordiske Tænketank har været OECDs forslag i dets nylig færdiggjorte projekt Definition og Valg af Kompetencer (DeSeCo), EUs forslag om otte nøglekompetencer og det arbejde som for nylig er blevet afsluttet i en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting (ASEM). OECDs meta-kompetencer OECDs metakompetencer kan sammenfattes som - Kompetence til at handle selvstændigt at kunne handle i en større sammenhæng, kunne føre planer og projekter ud i livet, og at kunne hævde rettigheder - Kompetence til at anvende redskaber interaktivt, herunder sprog, symboler, tekster, viden, information, og teknologi - Kompetence til at interagere i heterogene grupper, herunder relatere til andre, samarbejde, tackle og løse konflikter 2

3 Det afgørende ved OECDs forslag til meta-kompetencer er insisteringen på det inter-aktive. I kundskabssamfundet er det f.eks. ikke længere tilstrækkeligt at lære at læse det er nødvendigt også at lære at kunne bruge det, man læser. Det er ikke tilstrækkeligt f.eks. at lære at adaptere til multikulturelle arbejdsmiljøer, der et nødvendigt også at lære at kunne fungere interaktivt i et multikulturelt arbejdsmiljø. EUs otte nøglekompetencer EU-Parlamentets og Kommissionens henvendelse til medlemsstaterne i 2006 handler om at udvikle otte nøglekompetencer, som dog i en anden sammenhæng ville blive opfattet som nye basisfærdigheder. Basisfærdigheder fordi de i kundskabssamfundet er grundlæggende for adgang til livslang læring. Dette indebærer, at der ikke længere kun er de tre klassiske basisfærdigheder læse, skrive og regne. De otte nøglekompetencer er: Kommunikativ kompetence i modersmålet Kommunikativ kompetence i fremmedsprog Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence Digital kompetence Læringskompetence Interpersonelle, interkulturelle og sociale kompetencer og medborgerkompetencer Iværksætterånd Kulturel udtryksevne EU-Kommissionen har ligeledes udviklet en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, som muliggør beskrivelse udfra læringsudbytte på otte niveauer af alle formelle, ikke-formelle og uformelle læringsforløb. Det gør det muligt at beskrive de kompetencer, der skal opnås lige fra forberedende voksenundervisning til ph.d.-niveau. ASEM-projektets meta-kompetencer Endelig har en arbejdsgruppe i Asia Europe Meeting samarbejdet formuleret en udviklingsbaseret kompetencepolitik, der udvider de klassiske basisfærdigheder med anvendelsesperspektivet og behovet for løbende udvikling af basisfærdighederne i kompetencesamfundet. Det er i denne forståelse tilsvarende som i OECDs perspektiv ikke længere nok at kunne læse det er nødvendigt også at kunne anvende det der læses. Det er ikke længere nok at kunne skrive det er nødvendigt også at kunne anvende det der skrives. Det er ikke længere nok at kunne matematik det er nødvendigt også at kunne anvende matematikken i privatliv, samfundsliv og arbejdsliv. Metakompetencerne defineres af ASEM-projektet som - Kommunikative kompetencer - herunder tale/lytte, læse/skrive, forhandle/mediere, kommunikere gennem IKT - Analytiske kompetencer, herunder - operere i formal-logiske systemer, skabe modeller, udvikle sociologisk fantasi - Personlige kompetencer, herunder - basis viden, senso-motorisk udvikling, emotionel balance Perspektivet er her at focusere på, hvordan disse kompetencer kan udvikles i læringsmiljøer som resultat af undervisning og læring, men også af processen - hvorledes disse kompetencer udvikles. ASEM-projektet bygger herved bro over den nordiske didaktik-tradition med focus på den pædagogiske udviklingsproces, og den angelsaksiske curriculum-tradition med focus på resultatet. 3

4 Nordiske styrkepositioner Den nordiske model har modstået alvorlige konjunkturnedgange, politiske ændringer og teknologiske udfordringer siden Modellens evne til at sikre velstandsudvikling og social tryghed kombineret med produktivitet og konkurrencedygtighed er veldokumenteret. I disse år ligger de nordiske lande i toppen i en række internationale sammenligninger. Det gælder f.eks. konkurrenceevne, teknologi og innovation. World Economic Forum udarbejder et indeks for, hvordan mere end hundrede lande klarer sig konkurrencemæssigt i forhold til hinanden. Dette indeks omfatter produktivitet i snæver forstand, men også de makroøkonomiske omgivelser (inklusive offentlige finanser og stabil pengepolitik), hvor godt de offentlige institutioner fungerer samt landenes teknologiske beredskab. Norden ligger i top i dette indeks, også i den seneste opdatering fra I indekset for konkurrenceevne ligger Finland nr. 2, Sverige nr. 3, Danmark nr. 4, Norge nr. 12 og Island nr. 14. I indekset for teknologi ligger Danmark nr. 1, Sverige nr. 2, Finland nr. 4, Island nr. 8, Norge nr. 10. Og i indekset for innovation ligger Sverige nr. 5, Finland nr. 6, Danmark nr. 7, Island nr. 17, og Norge nr. 21. Også når det angår deltagelse i voksenundervisning, ligger de nordiske lande i toppen. Således viser OECDs review af voksnes læring fra 2005, at blandt 17 OECD-lande ligger Danmark no 1, Finland no 2 og Sverige no 3. Et godt næringsliv forudsætter forudsigelige offentlige tjenester og lige behandling af aktørerne på markedet. Det er f.eks. afgørende, at etater eller ansatte er immune mod bestikkelse. Transparency International udarbejder hvert år et indeks hvor landene bliver rangeret efter, hvor korrupte de anses for at være. Norden ligger også på dette område blandt de otte lande, som er mindst korrupte blandt de 159 lande, der var med i indekset. Men måske den vigtigste statistik er den som angiver arbejdsledigheden i Norden. I maj 2006 var den nede på 2,5 procent, mens gennemsnittet i Euro-zonen var på 7,9 - i Frankrig 8,8 og i Tyskland 8,3. Lav ledighed er et resultat af, at man er lykkedes med omstillinger på virksomhedsniveau, men også en aktiv arbejdsmarkedspolitik på makro-niveau, hvor særlig øget kapacitet i uddannelsessystemet har været brugt som et virkemiddel. I rapporten Norden som global vinderregion redegøres der for et antal nordiske kulturbaserede konkurrencefaktorer. Rapporten udpeger en række fælles nordiske værdier som på sin side er basis for nogle tilsvarende nordiske erhvervsmæssige styrkepositioner. Eksempelvis baseres vores erhvervsmæssige styrkeposition i form af velfærdsprodukter på værdien lighed, innovation på tillid, ledelse baseret på processuelle styrker på lav magtdistance, bred og stærk kompetencebase på inklusion, omstillingsevne på fleksibilitet, bæredygtighed og helhedssyn på respekt for naturen, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet på protestantisk arbejdsetik, og design og funktionalitet på æstetik. Heraf drages konklusionen, at en af årsagerne til de nordiske landes gode placering i relation til økonomisk vækst og konkurrenceevne, er de nordiske værdier. At den nordiske konkurrenceevne er værdi- og kulturbaseret. Men samtidig spiller det fleksible voksen- og efteruddannelsessystem en afgørende rolle for at voksne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne klare sig i vidensamfundet, og for at sikre de nordiske velfærdssamfund i fremtiden. 4

5 Refleksioner og budskaber fra tænketanken - netop nu Ud fra de billeder som er blevet formuleret omkring udfordringer som de nordiske samfund står over for i fremtiden, hvilke særlige krav der stilles til kompetence og evne til at udvikle denne kompetence, samt ud fra det vi tror om Nordens særlige konkurrencefordele, arbejder den nordiske tænketank på at sammenstille et antal hovedbudskaber og forslag til nødvendige indsatser. Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer peger på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle et nyt fokus på individ-niveauet og individers samarbejde med andre, et nyt fokus på arbejdslivet og et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring. Dog er arbejdet med analyse og konklusioner endnu ikke færdigt, men i uprioriteret orden og uden udførligt ræsonnement kan de mest fremtrædende synspunkter som er blevet samlet formuleres i en oversigtlig punktliste. * En af de største udfordringer bliver at etablere kundskabens og kompetencernes plads i den nordiske model. Det indebærer at udvikle og realisere strategier for at blive bedst i verden til: - bæredygtig udvikling - at inddrage og udvikle menneskelige ressourcer - at udvikle fleksibilitet og omstillingsevne - kompetenceudvikling * Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer, der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til et vigtigt element i læringskulturen, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for. * Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen og motivationen for at lære sig de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet. * Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. * De nordiske lande må udvikle en egentlig strategi for innovations- og kompetencepolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien. * Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringsystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. *Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati. 5

6 * Et højt kompetenceniveau lægger grunden for en evne til at skabe merværdi i såvel samfundsliv som i erhvervsliv. Det gælder om at at tydeliggøre, på hvilke måder forskellige kompetencer bidrager til at forskellige værdier skabes. At alt ikke handler om at skabe økonomisk værdi! * Der må udvikles evne til at kunne agere innovativt og selvstændigt ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed kræves også, at individerne udvikler god selvkundskab og høj selvfølelse. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv som i erhvervsliv. * Der må udvikles en fungerende, for ALLE tilgængelig infrastruktur for kontinuerlig kompetenceudvikling som muliggør for individer at udvikle den evne som kræves for at realisere sig selv, sine idéer og evne til at agere i samklang med en samfundsudvikling som skaber bæredygtig velfærd i global solidaritet med miljø og menneske. * Det må påvises, hvordan de eksisterende strukturer i det formelle uddannelsessystem på flere måder hindrer individernes muligheder for kontinuerlig kompetenceudvikling. En stor udfordring bliver at identificere manglerne i systemet og med stærkt lederskab fjerne hindrende strukturer og udvikle nye støttende strukturer. * Der er en opgave i at løfte spændende pågående aktiviteter i Norden frem, som forsøger at forandre hindrende strukturer og opbygge nye støttende strukturer. * Det kan sandsynliggøres at Norden bliver en given vinderregion, hvis vi klarer at udvikle og etablere en kontinuerlig kompetenceudviklings- infrastruktur i et nordisk strategisk samarbejde, hvor vi løfter de nordiske værdier frem. * Vidensamfundet har behov for at blive til kompetencesamfund, vidensproduktionen skal anvendes, og viden og færdigheder omsættes til kompetencer. Der er ikke kun behov for at vide, men også for at kunne gøre. * I dette samfund er der behov for evne til at kunne agere innovativt, selvstændigt og interaktivt, som individ, medborger og medarbejder, ud fra de forhold og forudsætninger man befinder sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed og handlekraft kræves også individuel udvikling af god selvkundskab og selvtillid. Andre afgørende kompetencer er at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv, samfundsliv som i arbejdsliv. * Fremtidens strukturer og systemer for kompetenceudvikling må bygge på en tværsektoriel tankegang og mobilitet, og enkle og fleksible metoder som muliggør individers mobilitet mellem forskellige systemer må udvikles. 14 foreløbige budskaber fra tænketanken Konkluderende peger Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer foreløbigt på, at de nordiske lande, for at fastholde og yderligere udvikle de nordiske landes styrkepositioner for i vidensamfundet at kunne skabe økonomisk vækst og øget konkurrenceevne for de nordiske velfærdssamfund i globaliseringens tidsalder, må udvikle de bedste rammer for voksnes læring. Det indebærer: - Et nyt fokus på individ-niveauet - Et nyt fokus på arbejdslivet - Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring 6

7 Et nyt fokus på individ-niveauet Der må fokuseres på voksnes Selvstændighed og inter-aktivitet, baseret på selvkundskab og selvtillid Læringskarriere omsat til kompetence-udvikling Kreativitet, entreprenørskab og innovationsevne Nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Et nyt fokus på arbejdslivet Der må fokuseres på Efter- og videreuddannelse baseret på nye basisfærdigheder og nøglekompetencer Samspil mellem forskellige læringsarenaer for at styrke innovationskapaciteten og faglig kompetenceudvikling Nye netværk til at varetage strukturelle tilpasninger Øget uddannelse i entreprenørskab Et nyt fokus på rammesystemer for voksnes læring Der må fokuseres på Et helhedssyn på voksnes læring, som inkluderer både samfundet, arbejdsmarkedet og individet under hensyn til bæredygtig udvikling og demokrati Nye fora for øget samarbejde mellem alle skoleformer og offentlige og private arbejdspladser Voksenvejledningens centrale rolle Større anvendelse af forskningsbaseret viden om hvordan mennesker bedst lærer det, de har brug for, i voksenlæringens tilrettelæggelse Inklusion af de grupper, der står uden for arbejdslivet Nye finansieringsformer af voksnes læring, som sikrer individuelle uddannelsesbehov i kombination med samfundets og arbejdspladsernes behov Nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for global konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en strategi for kulturrelateret kompetenceudvikling og beslutter sig for at følge den. Arbejdet foregår Arbejdet i Tænketanken udgår således fra et antal kritiske spørgsmål. Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Hvilke kompetencer må individer og organisationer have for at fungere i et sådant samfund? I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre et grundlag for en vinderstrategi, når det drejer sig om at tage vare på kompetencer og kompetenceudvikling? Ved at bearbejde foreliggende kundskab i form av rapporter, udredninger, policy-dokumenter og ved at mødes med mange forskellige repræsentanter fra forskellige dele af samfundet forsøger Tænketanken at formulere et uddybet grundlag for fortsat diskussion om disse spørgsmål. En vigtig del af Tænketankens arbejde var det seminarium, der blev gennemført på Island august 2006, hvor omkring 50 personer fra hele Norden samledes i to dage for i en kreativ proces at bidrage med kundskab og erfaring. I efteråret 2006 mødtes Tænketanken yderligere nogle gange for at bearbejde det, som kom frem under seminariet på Island, og for at fortsætte med at indsamle kundskab og erfaring fra frem for alt arbejdsmarkedets forskellige parter. I foråret 2007 indledtes arbejdet med at sammenstille den rapport, som skal præsenteres for de nordiske lande på nationale spredningsseminarer efterår

8 Nationale seminarer Der er altså stadig et vist arbejde tilbage med at bearbejde og konkretisere de konklusioner, som tænketanken hidtil er nået frem til. En del af det afsluttende arbejde med at sammenfatte det visionsdokument, som rapporten udformes som, bliver at undersøge gode eksempler på initiativer og virksomhed, som allerede i dag kan siges at møde fremtidens behov. Målsætningen er, at tænketankens rapport skal blive et anvendeligt dokument for alle, som interesserer sig for at udvikle forudsætningerne for voksne individers læring og kompetenceudvikling. Det kan være politikere og andre policy-makers, virksomhedsledere og ledere inden for arbejdsmarkedets parter, frivillige organisationer og øvrige aktører på området for voksnes læring. I løbet af efteråret 2007 vil Nordisk Netværk for Voksnes Læring arrangere nationale seminarer i samtlige nordiske lande, hvor tænketankens slutrapport skal præsenteres og diskuteres. Det er en forhåbning, at resultatet vil få en sådan form, at det kan anvendes til mange samtaler, debatter og diskussioner i mange flere sammenhænge efter disse seminarer. Faktaboks NORDISK TÄNKETANK OM FRAMTIDENS KOMPETENSER Norden som vinnarregion Europa står inför stora utmaningar att hantera de krav och villkor som en alltmer globaliserad ekonomi ställer på samhället. EU har uppmärksammat detta och formulerat målsättningen att Europa ska vara den mest framgångsrika kunskapsbaserade ekonomiska regionen med hållbar ekologisk utvcekling i världen. I Nordiska Ministerrådets rapport Norden som global vinnarregion, som är framtagen tillsammans med Huset Mandag Morgen, framstår Norden som en kunskapsregion med stor potential för utveckling av de mänskliga resurser som utgör grunden för att bli en global vinnarregion. I rapporten framhålls vår gemensamma värdergrund, kultur och histora och inte minst en gemensam syn på demokrati och utildning som de viktigaste nordiska framgångsfaktorerna för en positiv utveckling. De nordiska regeringarna uppmanas i rapporten att utforma en gemensam strategi för hur vi ska uteckla och ta tillvara våra unika möjligheterna att bli en vinnarregion. Nordisk Tänketank skapar kunskapsunderlag Med sikte på att göra Norden till en vinnarregion arbetar Nordiska Ministerrådet med att utforma gemensamma strategier för hur man ska möta utmaningarna kring framtidens kompetensbehov och hur dessa behov ska tillgodoses. För att skapa policyunderlag till detta arbeta har NVL etablerat en nordisk tänketank. Tänketanken är sammansatt av individer från varje nordiskt land, verksamma i olika områden i samhället. Genom den breda kompetens och erfarenhet som finns samlad i gruppen diskuteras och undersöks de kritiska frågeställnigarna från många olika perspektiv. Kristin Astergeirsdottir, ordförande i Tänketanken, är historiker, direktör och forskare vid institutionen för Kvinno- och könsforskning på Islands Universitet och har en bred erfarenhet av frågor som rör könsforskning, kvinnorörelser, demokrati och politik. Hon är engagerad i ett antal sammanhang, bland annat i styrelsen av Islands Nationalteater, Islands Husbank, Islands kvinnoarkiv och ett nytt Centrum för muntlig historia. 8

9 Harry Bjerkeng är direktör för Håndverksbedriftenes Landsforening i Norge och har mångårig erfarenhet av att arbeta med frågor som rör kompetensutveckling inklusive lärlingsutbildning, efteroch viadreutbildning i arbetslivet, småföretagsledarutbildning, utbildningsekonomi och avtal mellan arbetsmarknadens parter. Han har sedan 1994 deltagit i och lett den norska styrelsen för Leonardo da Vinci-programmet samt ett antal europeiska kompetenseprojekt. Arne Carlsen är direktör for Internationalisering vid Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har mångårig erfarenhet av arbete med nordiska och internationella frågor som berör vuxnas lärande och livslångt lärande. Han har varit Utbildningsdirektör vid Dannmarks Pædagogiske Universitet med ansvar för att utveckla näringslivsanpassade masterutbildningar for vuxna, rektor för Nordens folkeliga akademi, Nordiska Ministerrådets utvcklingscentrum för livslångt lärande, och är medlem i redaktionskommittéen för Journal of Lifelong Learning in Europe, samt editorial correspondent för International Journal of Lifelong Education. Han är även ordförande i ASEM Education and Research Hub for Lifelong Learning Studies, ett universitetssamarbete mellan 18 asiatiska och europeiska universitet. Ingegerd Green arbetar som konsult i egen firma med olika former av uppdrag med utgångspunkt i små och medelstora företags förutsättningar att skapa konkurrenskraft genom utveckling av kunskap och kompetens. Hon är styrelseledamot i ett flertal företag av olika storlek och i olika branscher, samt i Stiftelsen Form för småföretagsforskning och Institutet för Tillväxtpolitiska studier. Utöver detta är hon inom sitt fackområde anlitad som rådgivare och ämnessakkunnig av olika nationella organisationer. Leena Jokinen är utbildningsdirektör på Finland Futures Research Centre at Turku School of Economics. Hon har lång erfarenhet av att arbeta med framtidsfrågor och framtidsscenarier. Hon jobbar bl.a. med framtidsorienterade strategiprocesser och ger vägledning och sparring till grupper och individer innom olika organisationer. Värdering av realkompetenser är ett projekttema som hon har sysslat med under många år. Sigrún Magnúsdóttir är Islands koordinator för NVL och arbetar också med utvecklingsfrågor på Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Education and Training Service Centre). Hon har lång erfarenhet inom området vuxnas lärande och har själv arbetat som lärare och ledare inom yrkesutbildning i fackföreningar, eftergymnasiala skolor och akademi. Hon fungerar som koordinator och kontaktperson för Tänketanken. 9