Plejeboligbehov i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Analyse & Innovation / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf maj 2014 Bilag 6 Plejeboligbehov i Skanderborg Kommune Scenarier for behov for plejeboliger i lyset af demografisk udvikling m.v. incl. beskrivelse af udvikling i brugen af plejeboliger Indhold Afsnit 1. To slags behov for plejeboliger. Boliger og Korttidspladser... 2 Afsnit 2. Udvikling i ældrebefolkningen Afsnit 3. Plejeboligkapacitet Afsnit 4. Faktisk brug af plejeboliger Afsnit 5. Aldersfordeling for brugen af plejeboliger som permanent bolig Afsnit 6. Udvikling i fremtidigt behov for plejeboliger. I kommunen og i distikterne A. Plejeboliger i distrikt Galten B. Plejeboliger i distrikt Hørning C. Plejeboliger i distrikt Ry D. Plejeboliger i distrikt Skanderborg Midt & Syd E. Plejeboliger i distrikt Skanderborg Nord Afsnit 7. Sammenligning af omkostning på plejecenter og i FritValg Side 1 af 20

2 Afsnit 1. To slags behov for plejeboliger. Boliger og Korttidspladser Behovet for plejeboliger kan deles i to grupper: A. Personlige boliger med lejekontrakt for beboere, og beboeren har folkeregisteradresse i boligen. Borgeren er visiteret til plejeboligen med et permanent væsentligt plejebehov. Boliger på plejehjem har samme visitationskriterier som plejeboliger, og plejehjemsboliger medregnes derfor i denne rapport som plejeboliger. Når en borger er blevet visiteret til en plejebolig, så har borgeren en lovfastsat plejeboliggaranti, som kommunen skal leve op til. Plejeboliggarantien er til en plejebolig i kommunen, ikke til en bestemt beliggenhed. B. Korttidspladser som aflastningsplads eller ved genoptræning. Borgerens ophold er således midlertidigt, og borgerens folkeregisteradresse er i en permanent bolig udenfor plejecenter. Disse pladser kaldes også for specialstuer, hvor anvendelsen efter lokalt behov og indsatstype kan være til aflastning, genoptræning, daghjem m.v. Det samlede behov for plejeboliger ved et plejecenter udgør summen af de to slags boligbehov. I praksis bygges og indrettes boliger ved plejecentre overordnet med samme fysiske rammer, så samme bolig over tid kan bruges til begge formål afhængig af det aktuelle behov. Afsnit 2. Udvikling i ældrebefolkningen. Fra Skanderborg Kommunes befolkningsprognose frem til 2025 kan sammendrages følgende tabel over udviklingen i antallet af borgere over 60 år. Befolkningsudvikling for befolkning over 60 år samt sum for befolkning over 80 år år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år ,8 959, , , år ,0 546,8 636,8 871, år ,5 227,2 251,5 303, år 68 68,6 70,4 78,3 89,0 Hovedtotal , , , , år Indeks år 98,6 100,0 104,5 131,3 176,8 Fra 2014 til 2025 vokser antallet af ældre over 80 år fra til svarende til 76,8%. Behovet for særlige boliger for ældre varetages landet over med forskellige sammensætninger boliger med ældrevenlig indretning og særlig nærhed til at modtage ældrepleje. Landsgennemsnittet for egentlige plejeboliger har i en årrække ligget på ca. 20 % af folketallet for 80+ årige. Man taler her om samlet Side 2 af 20

3 dækningsgrad for plejeboliger på 20%, og dette tal har som landsgennemsnit været brugt som en slags benchmark mellem kommuner. En dækningsgrad på 20% er et grundscenarie i en KL-model fra 2010 for beregning af behovet for plejeboliger og en dækningsgrad på 20% har været brugt af Ældresagen i dialog med kommuner om behovet for plejeboliger lokalt. Siden Ældrekommissionens rapportering i 2012 er anbefalingerne blevet mere nuancerede til at tage udgangspunkt i de konkrete lokale forhold. Senest har Lone Jørgensen og Søren Sønderby fra KL s Konsulenttjeneste (KLK) skrevet en kronik Stik fingeren i jorden ikke spaden, hvor der advares kraftigt imod ukritisk at bruge en dækningsgrad på 20% som facitliste for plejeboligbehovet fremover. I kronikken henviser de til en unavngiven dansk kommune, som har en nylig revideret målsætning om en dækningsgrad på 11% i kombination med alternative teknologiske og boligmæssige løsninger. Hvis en dækningsgrad på 20% fortsat skulle være gældende som pejlemærke, så skulle behovet for plejeboliger i 2025 være 20% af svarende til 610 plejeboliger. Behovet i 2014 kan på denne måde opgøres til 20% af 1.724, eller 345 plejeboliger. Det faktiske antal gennemgås i et senere afsnit. Imidlertid er der en række forhold i de senere års udvikling, som tyder på, at behovet bliver mindre, som ovennævnte kronik også er en reaktion på. Flere ældre i alle aldersgrupper bliver i stand til at klare sig med mindre hjælp i egen bolig og relativt færre i hver aldersgruppe behøver en plejebolig. Baggrunden er en række forhold, som ikke kan skelnes i enkeltårsager til den samlede effekt: Bedre helbred længere blandt andet som følge af hverdagsrehabilitering, nye behandlingsformer og telemedicin, samt velfærdsteknologi og moderne mere ældrevenlige boliger nævnes oftest som væsentlige faktorer. Modsat trækker, at med flere ældre bliver der flere svært demente med behov for plejebolig. Forskellige vurderinger af disse udviklingers gennemslagskraft fører til så forskellige behov som dækningsgrader på 18%, 15% og helt ned til 12% eller derunder på sigt. Foreløbigt overslag over plejeboligbehov i Skanderborg Kommune Beregnet med alternative dækningsgrader (dvs. plejeboliger pr antal 80+ årige) % % % % % Aktuelt her i 2014 er dækningsgraden på ca. 22% i Skanderborg Kommune før ibrugtagning af nyt plejecenter i Vestergade, Skanderborg svarende til ca. 380 plejeboliger foruden korttidspladser. Yderpunkterne i disse scenarier er et behov (excl. Korttidspladser) i 2025 på mellem 671 plejeboliger og 366 plejeboliger afhængig af hvordan behov og dermed dækningsgrad skal være mellem 22% og 12% i Side 3 af 20

4 Afsnit 3. Plejeboligkapacitet Siden 2007 har Skanderborg Kommune haft de samme plejecentre svarende til oversigten herunder. Bemærk dog de 54 nye plejeboliger, som tages i brug fra juli Opgørelser over plejeboliger Fordeling af boliger på plejecenter Faktisk i 2014 Antal Plejecenter Adresse Distrikt plejeboliger Antal specialstuer I alt Bøgehaven Tjørnevej, Galten Galten Søndervang Hovedgaden, Låsby 17 3 aflastning 20 Tjørnehaven Søndergade, Galten 50 3 korttid 53 Hørning Præstehaven Vestervej, Hørning 1 daghjem. 70 Toftegårdsvej, Hørning 3 kortid 74 Dalbogård Jægergårdsvej 11 5 korttid 16 Ry Ryvang Skanderborgvej, Ry Stadionallé, Ry Søkilde Tulstrupvej, Ry 43 3 korttid 46 Møllehjørnet Sygehusvej 19, Skanderborg Skanderborg Baunegården Bjerggårdsvej, Tebstrup 23 2 korttid 25 Midt/Syd Vestergade Skanderborg 54 Skanderborg Nord Kildegården Kildevej 10+12, Skanderborg korttid 79 Samlet kapacitet før ibrugtagning af plejeboliger i Vestergade, Skb Samlet kapacitet fra juli 2014, incl. Vestergade i Skanderborg 471 Den faktiske totale kapacitet af plejeboliger til nu er 417 plejeboligpladser. Nogle af disse 417 plejeboliger anvendes fleksibelt efter behov til korttidspladser eller som permanent plejebolig Tidligere er den totale kapacitet opgjort en anelse større, men en række lokale forhold som renovering, arbejdsmiljø og andre praktiske forhold gør, at der nu i praksis er 417 disponible plejeboliger. Hertil kommer fra juli 2014 de 54 nye plejeboliger i Vestergade i Skanderborg, så den samlede kapacitet i kommunen herefter er 471 plejeboliger, hvoraf behovet for korttidspladser også skal dækkes. De nu 33 korttidspladser svarer til godt 8% boliger (specialstuer) i ekstra kapacitet ud over de 384 ordinære plejeboliger. Side 4 af 20

5 Afsnit 4. Faktisk brug af plejeboliger Af udtræk fra folkeregistreret kan beregnes nedenstående tabeller over plejeboligers anvendelse som permanent bolig. Beboede plejeboliger opgjort som helårspladser. Beregnet med faktisk beboelsestid ifølge folkeregisteret. Distrikt / Plejecenter Galten 76,72 74,63 74,93 77,77 Bøgehaven 13,84 13,05 12,12 10,06 Søndervang 14,49 13,49 14,21 15,71 Tjørnehaven 48,39 48,09 48,61 52,00 Hørning 72,51 72,50 71,73 70,72 Præstehaven 72,51 72,50 71,73 70,72 Ry 107,20 105,60 102,63 102,54 Dalbogård 9,90 10,00 9,77 9,80 Ryvang 54,68 52,57 52,78 52,06 Søkilde 42,62 43,03 40,08 40,68 Skanderborg Midt/Syd 51,51 51,72 54,07 53,52 Baunegården 15,46 16,06 17,22 16,35 Møllehjørnet 36,05 35,66 36,85 37,17 Skanderborg Nord 64,26 65,18 65,15 64,14 Kildegården 64,26 65,18 65,15 64,14 Hovedtotal 372,20 369,63 368,50 368,69 Udnyttelsen af kapaciteten i plejeboliger i årene 2010 til 2014 er meget stabil for hvert enkelt center og distrikt. Samlet har beboere haft ophold ifølge folkeregisteret på ca. 370 helårspladser. Ifølge folkeregisteret har der været enkelte plejeboliger med 2 samtidige beboere. Antallet har været faldende de senere år fra over 10 helårsplader i 2010 til 2,9 helårspladser i Anvendt plejeboligkapacitet til permanente boliger 2013 Antal beboere, helårligt 368,7 - helårspladser med ekstra beboer på adressen -2,9 Antal plejeboliger beboet, helårligt 365,8 95,7% Ikke beboet i forbindelse med udflytning / indflytning 16,4 4,3% Plejeboliger til permanent bolig, helårlig 382,2 100% Ved hvert skift af beboer i en plejebolig varer det i gennemsnit godt 60 dage før næste beboer flytter ind. Ved 100 udskiftninger på et år svarer det til i alt 16,4 tomme plejeboliger på helårsbasis. I de 60 dage sker udflytning/tømning af boligen, fornøden klargøring/renovering, samt indflytning. De permanente pladser har optaget 382 plejeboliger med en flytteledighed på godt 4%. Flytteledigheden betyder ca. 16 plejeboliger uden dagligt behov for pleje og praktisk bistand fra personale. Side 5 af 20

6 Bortset fra plejehjemmet Søkilde gælder lejelovens almindelige regler om varsel af fraflytning, så kommunen lider ikke lejetab ved den gennemsnitlige flytning. Anvendt plejeboligkapacitet til korttidspladser og den samlede anvendelse i Korttidspladser i brug, helårs (ugebaseret opgørelse) 28,0 84,8% Korttidspladser ikke i brug, helårs 5,0 15,2% Antal kortidspladser, helårs pladser 33,0 100,0% Helårspladser i brug i alt 393,8 94,8% Helårspladser, skifteledighed 21,4 5,2% Helårspladser i alt 415,2 100,0% Opgørelsen over brugen af korttidspladser er fra fagsekretariatets opgørelse over anvendte pladser. Opgørelsen viser antal uger, hvor de enkelte korttidspladser har været i brug. Opgjort på denne måde er der en ikke forbrugt andel svarende til 5 helårspladser eller 15%, som i det væsentlige må anses for at være en nødvendig kapacitetsreserve til pludseligt opståede behov. I nogle uger vil den faktiske anvendelse være eksempelvis 4 ud af 7 dage for en konkret korttidsplads. Opmålt i dage anslås det at 20-25% af den samlede dagskapacitet ikke kommer i brug målt som et gennemsnit over alle årets dage. I 2013 kan det samlede pladsforbrug opgøres til 415 når flytte- og skifteledighed medregnes. Restkapaciteten på beregnet knap 2 pladser er en ikke udnyttet kapacitet. Dette kan ses i sammenhæng med plejeboliggaranti og begyndende udlejningsproblemer for nogle af plejeboligerne begrundet i beliggenhed og boligkvalitet. Seneste bopæl for indflytning i plejebolig ifølge folkeregisteret. Tilflyttet Plejebolig i Plejedistrikt I alt for alle 5 Tidligere bopæl Galten Hørning Ry Skanderborg i alt distrikter Lokalområder Øvrige Skb kommune Skanderborg Kommune i alt Andre kommuner Indflytninger 2013 i alt Lokalområdet 74% 43% 54% 78% 62% Øvrige Skb kommune 15% 46% 38% 11% 27% Skanderborg Kommune i alt 89% 89% 92% 89% 90% Andre kommuner 11% 11% 8% 11% 10% Indflytninger 2013 i alt 100% 100% 100% 100% 100% Skanderborg-distrikterne behandles her samlet, da data ikke giver grundlag for andet. Ca. 3 af hver 4 i lokalområderne Galten og Skanderborg får bolig i det plejedistrikt, som de hidtil har boet i. Det samme gælder kun omkring halvdelen i plejedistrikterne Ry og Hørning. Ca. 10% af beboerne i alle distrikter kommer fra andre kommuner. Side 6 af 20

7 Afsnit 5. Aldersfordeling for brugen af plejeboliger som permanent bolig. Set over hele året er nedenfor angivet den gennemsnitlige aldersfordeling i de plejeboliger, som er anvendt som permanent bolig. Antal optagne helårspladserser fordelt på beboernes alder Alder ,2 7,4 9,7 9, ,0 11,0 11,2 15, ,6 14,4 15,7 16, ,2 32,5 29,8 33, ,7 33,0 37,1 41, ,4 65,0 61,7 55, ,1 98,3 92,7 88, ,0 69,4 72,0 72, ,5 38,5 38,5 36,5 40+ i alt 371,8 369,6 368,5 368, ,1 271,2 264,9 253,2 80+-andel 73,7% 73,4% 71,9% 68,7% Bemærk, at antal beboere i aldersgrupperne under 80 år generelt har været stigende i perioden, mens antallet i aldergruppen har været tydeligt faldende og antallet af beboere over 90 har været rimelig stabilt. Samlet er antal af beboere over 80 faldet med godt 20 fra 2010 til Dækningsgrad af plejeboligpladser for hver aldersgruppe. %-andel af befolkningen i aldersgruppen, som bor i plejebolig relativ Alder til ,06 0,04 0,06 0,05 90% ,20 0,28 0,30 0,40 203% ,52 0,47 0,46 0,45 87% ,51 1,62 1,42 1,54 102% ,86 2,50 2,67 2,71 95% ,64 7,85 7,20 6,45 84% ,41 18,90 17,93 16,38 80% ,34 30,18 31,46 31,50 94% 95-73,54 62,15 52,67 53,67 73% 40+ i alt 1,30 1,27 1,24 1,22 94% Brugen af plejeboliger ses at være stigende for borgere under 65, stabilt for de årige, og faldende for aldersgrupperne over 80 år. Side 7 af 20

8 En dækningsgrad på 20% af antal 80+-årige har indtil få år siden været anerkendt som pejlemærke for et passende antal plejeboliger i en kommune. Baggrunden herfor har været, at det svarede til landsgennemsnittet, som dog har dækket over ganske store udsving mellem kommunerne. Kommunerne har således i en vis grad benchmarket sig med dette landsgennemsnit som udtryk for et gennemsnitligt serviceniveau for denne del af ældreområde. Som det ses af tabellen herunder har Skanderborg kommune trods relativt færre ældre over 80 år end på landsplan haft en dækningsgrad godt over de 20%. Plejeboligforbrug i alt som andel af borgere over 80 år. Opgjort excl. forbrug af korttidspladser. Skanderborg Kommune Dækningsgrad 23,5% 22,5% 22,0% 21,6% Følgende faktorer kan være bidrag til forklaring på den høje dækningsgrad. Før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 var der i de nu sammenlagte kommuner en forskellig visitationspraksis med hensyntagen til at fylde tomme plejeboliger op Væsentligt salg af pladser netto til andre kommuner for borgere herfra, som har valgt en plejebolig i Skanderborg Kommune. Historisk har dette nettosalg været på niveau ca. 20 pladser, men i forbindelse med renovering af plejecenter i en nabokommune nåede nettosalget i 2012 op på ca. 40 pladser. Nettosalget er nu på vej tilbage til det tidligere normalniveau på ca. 20 pladser. Et nettosalg på ca. 20 pladser svarer til en ekstra dækningsgrad på 1,2% og nettosalg på ca. 40 pladser til ekstra 2,4%. Korrigeret for dette er kommunens dækningsgrad i 2013 ca. 19,6 % til egne borgere. I de videre beregninger er korrigeret til tilbagevenden til nettosalg på ca. 20 pladser svarende til et bruttosalg på ca. 40 pladser. Gennemsnitlig varighed for ophold i plejebolig for fraflyttede (døde) Opholdstid (dage) pr beboer Opholdstid (år) pr beboer Galten ,48 Hørning 893 2,45 Ry ,08 Skanderborg Midt/Sy ,00 Skanderborg Nord ,41 Hovedtotal ,28 Den gennemsnitligt realiserede opholdstid er på dage svarende til 3,28 år. Der er bemærkelsesværdig stor forskel mellem plejedistrikterne. Fra kun 2,45 år i Hørning til 4,08 år i Ry, heraf 5,0 år på Ryvang. En del af Ryvang var oprindeligt bygget som ældreboliger, som så før 2007 har ændret status til plejeboliger. Beboerne blev boende efter statusændringen til plejeboliger selv om de ikke havde plejebehov som nu kræves for plejebolig tilbydes. Disse beboere har selvfølgelig løftet den gennemsnitlige opholdstid på Ryvang. Nye beboere visiteres efter kommunens generelle standard for visitation til plejebolig. Side 8 af 20

9 Det vil kræve nærmere analyse for at kunne konstatere, hvorvidt den gennemsnitlige opholdstid er faldende, både generelt og for specifikke grupper som eksempelvis den nyligt øgede gruppe af yngre ældre under 65. Nedenstående figurer og de bagvedliggende dataanalyser ser på de seneste 4 år, da det ikke umiddelbart har været ressourcer til at se på længere perioder. Varighed af ophold i plejebolig for beboere, som er flyttet ind i årene ,00 Andel af indflyttede i plejeboliger, som fortsat bor der. Opdelt på indflytningsår fra ,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40, ,00 20,00 10,00 0,00 0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 3,25 3,50 3,75 4,00 År fra indflytning Indflytterne i 2012 synes ramt af særlige forhold, så kun 62% fortsat er i plejeboligen efter et år, mens det for de øvrige indflytterår ligger på omkring 75%. Godt 60% bor stadig i plejeboligerne 2 år efter indflytning, og 50% bor der fortsat efter 3 år. Beboerne pr. 31. marts Alder og varighed af ophold fordelt efter indflytningsperiode. Indflytningsår Antal beboere Alder i gennemsnit (år) Gennemsnit af varighed (år) Længste varighed (år) ,21 10,00 17, ,38 4,81 7, ,34 1,45 3,21 Hovedtotal ,22 3,79 17,75 Knap 1/6 af beboerne har boet der i gennemsnit 10 år, hvoraf længste varighed er knap 18 år. Side 9 af 20

10 207 personer eller 55% af de 373 beboere ultimo marts 2014 er flyttet ind i perioden Til nu har de boet i plejeboligen i gennemsnit knap 1½ år. Gennemsnitlig varighed af ophold for alle beboere er 3,8 år, og dermed længere end gennemsnittet for de fraflyttede i perioden Alderssammensætning af beboere i plejebolig ved indflytning. Efter indflytningsår ,0% Aldersfordeling ved indflytning i plejeboliger. Opdelt på indflytningsår fra ,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% ,0% 20,0% 10,0% 0,0% Alder ved indflytning Året 2012 skiller sig ud ved en høj andel af indflyttere under 65 år på ca. 15% mod ca. 8% i de øvrige år.. Modsat synes kurven for 2013 at være til højre for de øvrige år for alderen over 80 år, som udgør 65% af indflytterne. Hvis de tilsvarende kurver for 2014 og følgende år ligger stadig mere til højre, så vil det vise en generelt senere indflytning i plejebolig år for år. Men udviklingen i de foregående år er langtfra entydig i at understøtte denne mulige tendens. Snarere tyder kurverne på, at aldersfordelingen på indflytterne i plejebolig ikke ændres væsentligt, men at der generelt kommer færre af hver årgang i plejebolig, som de aldersfordelte dækningsgrader ovenfor også peger på. Side 10 af 20

11 Faktisk plejeboligbehov i 2013 og beregnet behov i 2013 ved dækningsgrader som i Alder 2013 som faktisk Forskel ,53 9,4-1, ,45 15,1 7, ,67 16,2-2, ,78 33,5 0, ,57 41,2-2, ,10 55,8-10, ,20 88,5-21, ,68 72,4-4, ,01 36,5-13, i alt 415,98 368,69-47,29 Beregningen viser, at hvis dækningsgraden i 2013 havde været som i 2010, så ville der have været brug for 416 plejeboliger foruden skifteledighed. Det er 47 plejeboliger eller 12,7% mere end faktisk brugte 369. Pladsbehovet er sagt på en anden måde faldet med over 4% pr år. På 11 år med samme årlige fald i plejebolighov reduceres behovet med 36% til 64% af startåret. Hvis det årlige fald i stedet er 3% reduceres samlet med 28% til 72%, ved 2% med 20% til 80%. Den samlede dækningsgrad målt i forhold til antal 80+ årige er tidligere opgjort til at falde 1,9 procentpoint på 3 år eller mere end 0,6 procentpoint i gennemsnit pr. år. Hvis dette fald kan fortsætte frem mod 2025, så vil Skanderborg Kommunes dækningsgrad i 2025 være på et niveau omkring 15%. Side 11 af 20

12 Afsnit 6. Udvikling i fremtidigt behov for plejeboliger. I kommunen og i distikterne. Følgende forudsætninger lægges til grund for de videre beregninger: Udgangspunkt i aldersfordelt behov for plejeboliger som i tabel øverst i afsnit 5, kolonnen for Dog undtaget aldersgruppen under 60 år, som i stedet indregnes ved at tillægge 2,5% svarende til 9 pladser i Et tillæg på ca. 16 pladser til flytteledighed modregnes med tilsvarende ca. -16 pladser som reduktion til forventet normalt niveau for nettosalg af pladser til andre kommuner. For årene 2013 til 2016 tillægges 16, 12, 8 og 4 pladser for indfasning til forventet nomalt nettosalg af pladser til andre kommuner. Behov for korttidspladser indregnes ved tillæg på 8% Dette udgør basisscenarie svarende til en dækningsgrad på 20%. Scenarie til dækningsgrad 18% i 2025 beregnes ved årligt akkumulerende reduktion i pladsbehov på 0,89%. Reduktionen fra 20% til 18% svarer til en forventet reduktion i borgernes behov for plejeboliger på 10% over perioden 2013 til Scenarie til dækningsgrad 15% i 2025 beregnes ved årligt akkumulerende reduktion i pladsbehov på 2,35%. Reduktionen fra 20% til 15% svarer til en forventet reduktion i borgernes behov for plejeboliger på 25% over perioden 2013 til 2025 Scenarie til dækningsgrad 12% i 2025 beregnes ved årligt akkumulerende reduktion i pladsbehov på 4,20%. Reduktionen fra 20% til 12% svarer til en forventet reduktion i borgernes behov for plejeboliger på 40% over perioden 2013 til scenarier for udvikling i Skanderborg Kommunes behov for plejeboliger sammenholdt med aktuel kapacitet for plejeboliger. Skanderborg Kommune Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Med plejecentret i Vestergade vil uændret plejeboligkapacitet dække behovet frem til 2018 ved en dækningsgrad på 20%. Ved behov svarende til dækningsgrader i 2025 på 18% og 15% vil kapaciteten række indtil henholdsvis 2020 og Et fald i behovet mod en dækningsgrad på 12% i 2025 vil betyde direkte faldende behov for antal plejeboliger år for år frem til Hvor vidt og hvornår de enkelte scenarier vil kunne realiseres beror på ikke mindst udvikling i plejeboligbehov for demente og andre særlige grupper hvis behov vanskeligt kan håndteres på anden vis end i plejeboliger. Side 12 af 20

13 Antal plejeboliger De 4 scenarier sammenholdt med plejeboligkapaciteten vises i figuren nedenfor. 4 scenarier for behov for plejeboliger i Skanderborg Kommune. 650 Plejeboliger i hele Skanderborg Kommune - Kapacitet og 4 scenarier 600 Plejeboligkapacitet 550 Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) 500 Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] 450 Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 400 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Figuren illustrerer, at forudsat behovet for plejeboliger ikke stiger til dækningsgrad over 20%, så vil der med de gældende kvalitetsstandarder være ledig kapacitet frem til mindst Falder behovet til en dækningsgrad på 15%, så vil en samlet kapacitet svarende til den nuværende række til Forskellen mellem kurven for den realiserede dækningsgrad og kapaciteten udgør en kapacitetsreserve, som kan give frirum til alternative anvendelser, nødvendige renoveringer, nedlæggelse af uhensigtsmæssige og/eller særligt omkostningstunge bygningsmasser og efterfølgende nyanlæg efter fremtidens behov når det måtte opstå. Behov og kapacitet fordelt på distrikterne. Kapacitetsreserven er ujævnt fordelt på distrikterne. På de følgende sider er i figur og tabel for hvert distrikt vist tilsvarende beregninger som for hele kommunen. Kommunens befolkning er opdelt i ældreområdets 5 distrikter, og det er i beregningerne forudsat, at det lokale plejeboligbehov for hver aldersgruppe af ældre er det samme som for hele kommunen. Side 13 af 20

14 Beregningerne illustrerer således det behov for plejeboliger, som kommer fra distriktets egen befolkning tillagt forholdsmæssige andel til specialpladser og til borgere fra andre kommuner. Med andre ord bruges samme forudsætninger og beregninger for hvert distrikt som der er brugt for hele kommunen, jf. de oplistede forudsætninger forrest i dette afsnit 6. Bemærk, at varighed af opholdstid kan variere afhængig af hvilke specialfunktioner, der er placeret i hvert distrikt. 6A. Plejeboliger i distrikt Galten. 140 Plejeboliger i plejedistrikt Galten- Kapacitet og 4 scenarier 130 Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 60 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Galten Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Supplerende om plejedistrikt Galten: 74 % af indflytterne i 2013 kom fra lokalområdet. Beboerne pr.31/ har en gennemsnitsalder på 84,9 år og opholdet har til nu varet 3,60 år. Den samlede opholdstid for de fraflyttede i perioden blev 3,48 år. Side 14 af 20

15 6B. Plejeboliger i distrikt Hørning. Plejeboliger i Plejedistrikt Hørning- Kapacitet og 4 scenarier Plejeboligkapacitet 100 Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] 70 Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 60 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Hørning Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Supplerende om plejedistrikt Hørning: 43 % af indflytterne i 2013 kom fra lokalområdet. Beboerne pr.31/ har en gennemsnitsalder på 81,6 år og opholdet har til nu varet 3,36 år. Den samlede opholdstid for de fraflyttede i perioden blev 2,45 år. Side 15 af 20

16 6C. Plejeboliger i distrikt Ry. Plejeboliger i Plejedistrikt Ry - Kapacitet og 4 scenarier Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) 90 Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 60 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Ry Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Supplerende om plejedistrikt Ry: 54 % af indflytterne i 2013 kom fra lokalområdet. Beboerne pr.31/ har en gennemsnitsalder på 84,3 år og opholdet har til nu varet 4,21 år. Den samlede opholdstid for de fraflyttede i perioden blev 4,08 år. Der er markant merkapacitet i forhold til lokalt betinget behov i distriktet. Det skal i sammenhæng med den tidligere nævnte ændring af et antal boliger på Ryvang fra ældreboliger til plejeboliger. Side 16 af 20

17 6D. Plejeboliger i distrikt Skanderborg Midt & Syd. Plejeboliger i Plejedistrikt Skanderborg Midt&Syd - Kapacitet og 4 scenarier 160 Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) 100 Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] 80 Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 60 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Skanderb. Mdt&Syd Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Supplerende om plejedistrikt Skanderborg Midt & Syd: 78 % af indflytterne i 2013 Skanderborg-distrikterne incl. Distrikt Nord kom fra lokalområdet. Beboerne pr.31/ har en gennemsnitsalder på 83,0 år og opholdet har til nu varet 3,28 år. Den samlede opholdstid for de fraflyttede i perioden blev 3,00 år. Side 17 af 20

18 6E. Plejeboliger i distrikt Skanderborg Nord. Plejeboliger i Plejedistrikt Skanderborg Nord - Kapacitet og 4 scenarier Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i 2025 (Netto som i 2013) 90 Dækningsgrad 18% i 2025 [Reduktion på 0,89% pr år] Dækningsgrad 15% i 2025 [Reduktion på 2,35% pr år] 60 Dækningsgrad 12% i 2025 [Reduktion på 4,20% pr år] Skanderborg Nord Plejeboligkapacitet Dækningsgrad 20% i Dækningsgrad 18% i Dækningsgrad 15% i Dækningsgrad 12% i Supplerende om plejedistrikt Skanderborg Nord: 78 % af indflytterne i 2013 Skanderborg-distrikterne incl. Distrikt Midt & Syd kom fra lokalområdet. Beboerne pr.31/ har en gennemsnitsalder på 81,2 år og opholdet har til nu varet 4,27 år. Den samlede opholdstid for de fraflyttede i perioden blev 3, år. Side 18 af 20

19 Helårs i KR Afsnit 7. Sammenligning af omkostning på plejecenter og i FritValg. Sammenlignes omkostningerne ved at levere pleje i FritValg og i en plejebolig, så er beregnet at omkostningerne er lige store ved er plejebehov på 14 timer pr uge. Ved færre timer er omkostningerne mindst i FritValg og ved flere timer er omkostningerne mindst i plejebolig. Ved beregningerne er forudsat, at de leverede antal plejetimer ikke øges ved skift fra FritValg til plejebolig. Se figuren nedenfor, hvor det forudsatte gennemsnitlige plejebehov for kategorierne A, B og C også er markeret Årlige omkostninger til ugentligt antal plejetimer på Center og i FritValg Beregnet fra efterkalkulation af priser 2013 for Skanderborg Omkostninger har Break-even ved 14 timer pr. uge C Frit Valg, pris i alt Frit Valg, kun pleje Center, pris i alt incl faste omk Center, pris i alt uden faste omk Center, kun pleje B A Fra efterkalkulation af priser for regnskab 2013 er beregnet gennemsnitspriser pr leveret time til pleje og praksisk bistand. For kerneydelsen pleje og praktisk bistand er den direkte udgift pr. leveret time på 432 kr. (incl transport) for FritValg og 340 kr. på plejecenter. Den samlede timepris incl udgifter til ledelse, IT og andre variable udgifter udgør 499 kr/time i FritValg og 388 kr/time i plejebolig. Hertil kommer faste omkostninger til bygninger og øvrigt fagpersonale på kr/år pr. plejeboligplads. Hvis kommunen har tomme plejeboliger og dermed udgifter til huslejetab, så vil det være økonomisk rentabelt for kommune at tilbyde plejebolig ved at lavere plejebehov. Forudsætningen er dog, at borgeren i plejebolig ikke på et senere tidspunkt kommer til at optage pladsen for en borger med større behov, som så skal have dækket sit behov med FritValg timer. Sygeplejeydelser generelt og træningsydelser for borgere, der ikke bor på et plejecenter er ikke indregnet i disse priser. Disse faktorer, ledige plejeboliger og konkrete plejefaglige forhold kan gøre, at break-even punktet for kommunens økonomi bliver ved et lavere visiteret timetal end 14. Side 19 af 20

20 Modsat trækker det hvis borgeren ved egen og pårørendes ressourcer i FritValg har købt/leveret pleje og praktisk bistand ud over det kommunen har visiteret og leveret i FritValg. I en sådan situation vil plejebehovet i en plejebolig skulle leveres i større omfang i den nye situation. Typisk vil denne situation opstå hvor der før indflytning i plejebolig har været en samlever/ægtefælle. Omkostningerne i plejebolig for en ekstra visiteret time om ugen er på kr. Fem ekstra visiterede plejetimer om ugen koster således kr. om året. Nogle kommuner har beregnet, at der i skiftet fra levering af pleje og praktisk bistand i eget hjem (i FritValgs-ordning) til levering i plejebolig i gennemsnit sker en fordobling af ydelser og kommunale omkostninger. Der er ikke redegjort for i hvilket omfang, der som baggrund for skiftet til plejebolig er sociale begivenheder, indlæggelser eller andre forhold, som gør at situationerne ikke er fuldt sammenlignelige. Der er ikke til nu lavet en analyse i Skanderborg over omkostningsudvikling ved skift til plejebolig og de konkrete årsager til eventuelle niveauskift i antal ugentlige personaletimer til borgeren. Side 20 af 20