Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer

Transkript

1 Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, bad i 2014 en gruppe repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter om at udpege de største væksthæmmende grænsehindringer for virksomheder og lønmodtagere i Norden. I forbindelse med Norden som rollemodel Vækstkonference om grænsehindringer afsløres det, hvilke grænsehindringer gruppen har prioriteret. Gruppens arbejde tager afsæt i Danmarks formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd for 2015, Vækst, Velfærd og Værdier. Formandskabet ønsker, at arbejdsmarkedsparternes prioriteringer skal danne udgangspunkt for den kommende tids indsats for at nedbryde vækstbarrierer. Om rådgivningsgruppen Gruppen består af repræsentanter fra LO, FTF, 3F, DJØF, CO Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Dansk Byggeri samt formanden for Grænsehindringsrådet, Ole Stavad. På de følgende sider findes en oversigt over de 15 prioriterede grænsehindringer. Udførlige beskrivelser af de enkelte grænsehindringer samt løsningsforslag fra arbejdsmarkedsparterne kan findes via Nordisk Ministerråds hjemmeside. Samme sted findes uddybninger af beregningerne af det økonomiske potentiale, som er foretaget af Øresundsinstituttet.

2 En virksomhed kan spare DKK ved en tre ugers byggeopgave Den enkelte borger kan spare DKK i låneomkostninger Forskellige arbejdsudlejeregler hæmmer fri bevægelighed Mangel på klar information om regler/ love i andre nordiske lande Utilstrækkelig funktion af nordiske dobbeltbeskatningsaftaler (administration af skat i Norge) Manglende mulighed for at ledige kan komme i arbejdspraktik eller få ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land Lange sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgning om arbejdsløshedserstatning eller anden kompensation Reglerne for beskatning af arbejdsudleje er forskellige i Norden, og der hersker usikkerhed om fortolkningen. Reglerne hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed og begrænser både virksomhedernes fleksibilitet og de ansattes mulighed for at undgå en fyreseddel eller hjemsendelse i perioder med manglende arbejde. På nogle områder er det en barriere i sig selv, at der ikke kan skabes overblik over love og regler i de forskellige lande. Det gælder typisk vedrørende forhold for virksomheder og medarbejdere, der midlertidigt arbejder over grænserne (fx omfang af registreringskrav, skattebetaling eller socialsikring), eller særlige krav til godkendelse af produkter. Mange nordiske virksomheder oplever store administrative byrder, når de udfører midlertidige opgaver i Norge, fordi de norske skattemyndigheder administrerer ud fra interne norske regler og ikke ud fra den nordiske skatteaftale. For eksempelvis danske virksomheder er konsekvensen, at to ud af tre opgiver at bevæge sig ind på det norske marked enten med det samme, eller i løbet af det første år. Forskellige nationale regler blokerer for, at ledige kan få virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land. For mange ledige ikke mindst i grænseområderne er det ellers oplagt at søge over grænsen til et naboland. Reglerne begrænser mulighederne for finde en praktikplads eller en løntilskudsstilling, der matcher den enkelte lediges kompetencer og interesser. Borgere, der søger arbejdsløshedsforsikring eller anden kompensation, må ofte vente flere måneder på afgørelser i deres sager, hvis de i den relevante periode har arbejdet i et andet nordisk land. Det er nemlig tidskrævende sagsbehandlerne at hente oplysninger i andre nordiske lande. Ventetiden kan have store økonomiske konsekvenser, da mange ikke har noget levebrød, mens de venter. De 15 grænsehindringer prioritede af arbejdsmarkedets parter 8 % billigere varer Uensartede standarder og certificeringer Behov for et nordisk forum for arbejdsmarkedets parter Forskelligartede krav til mærkning af medicinalvarer og langsomme godkendelsesprocedurer Forskellige nationale produktkrav, herunder produktgodkendelser Skatteproblemer På trods af det europæiske standardiseringssamarbejde, er standardiseringsarbejdet inden for Norden som i resten af EU fortsat nationalt baseret. Som udgangspunkt er der derfor ingen sammenhæng mellem nationale standarder inden for Norden. Særligt i tilfælde, hvor standarder bliver en del af et regulatorisk kompleks, som fx byggevarer i bygningsreglementer, betyder det de facto, at der ikke er et fælles marked i Norden. Der er behov for et fælles nordisk forum, hvor arbejdslivets organisationer involveres. Grænsehindringsrådet påtager sig i dag at forsøge at løse de forskellige hindringer, men der foreligger ikke en overordnet prioritering af hvilke hindringer, der bør løses først i forhold til markedets behov. Yderligere mangler der direkte og systematisk information til erhvervslivets og arbejdstagernes organisationer, når en hindring er løst. Inden for Norden varierer kravene til mærkning af medicinalvarer fra land til land. Selv i tilfælde, hvor der er harmoniserede regler for selve medicinen, skal den altså overholde forskellige lovkrav om mærkning. Ofte skal virksomhederne ikke kun oversætte, men helt re-designe deres indpakning. Konsekvensen er højere slutpriser og mindre vareudbud. Uens nationale produktkrav skaber for virksomheder i flere brancher usikkerhed omkring mulighederne for at gøre forretninger i et andet nordisk land. For virksomhederne er det ofte svært at få klar information om de forskellige krav. Hindringen forsinker eller umuliggør markedsføring af nye og innovative produkter og begrænser virksomhedernes muligheder for stordriftsfordele. Et stadig større antal højtuddannede arbejder i dag i andre nordiske lande end deres hjemland. Skattereglerne kan være indviklede, og for mange er det vanskeligt at finde relevant information. Især oplever højtuddannede fra Danmark i Norge og Sverige store problemer med at få klarhed over, hvornår de skal betale skat i henholdsvis modtager- og hjemland. Den årlige gevinst for nordiske virksomheder kan samlet blive 945 mio. DKK Antallet af virksomheder, hvor den enkelte kan søge praktik, kan stige mellem 140 % og 527 % En virksomhed kan spare DKK ved en fem ugers entrepriseopgave Manglende anerkendelse af autorisationer (certifikater) til arbejde, herunder anerkendelse af opnået uddannelse Digitalisering af det offentlige er ikke inter-operabelt på tværs af grænser Manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Manglende mulighed for at opnå praktikplads i et andet nordisk land og anerkendelse af uddannelsesdokumenter og uddannelsesniveau Norsk administration af moms er både tung og dyr Inden for flere brancher medfører uens krav om autorisation til arbejde unødige udfordringer for virksomheder, der ønsker at arbejde i et andet nordisk land. Ofte er nationale autorisationer nemlig påkrævet, selvom medarbejderen har en tilsvarende autorisation fra sit hjemland. Især oplever arbejdsgivere i byggebranchen, transportbranchen og social- og sundhedssektorerne et stort bureaukrati. I de nordiske lande er der udviklet en række digitale værktøjer, der skal gøre mødet mellem det offentlige og virksomheder mere smidigt. De kan lette administrative byrder og spare virksomhederne for værdifuld tid. Desværre er værktøjerne ikke bygget til at snakke sammen på tværs af de nordiske grænser. Ofte skal man desuden møde op personligt, være etableret juridisk eller lignende for at få adgang til et givent instrument. Konsekvensen er, at en stor del af værktøjerne alene kommer nationalt etablerede virksomheder til gode. Mange arbejdstagere oplever, at deres faglige kvalifikationer ikke anerkendes, når de ønsker at arbejde i et andet nordisk land. Hindringen er mest udtalt inden for lovregulerede erhverv, men egenreguleringen i forskellige brancher udgør også en stor barriere. Manglen på gensidig anerkendelse af uddannelser og uddannelsesforløb svækker mobiliteten, og folk, der flytter til et andet nordisk land, kan miste muligheden for at få løn og beskæftigelse, der matcher deres kvalifikationer. Når unge på en erhvervsuddannelse ansøger om arbejdspraktikplads, er mulighederne stort set begrænset til deres hjemlande. De nationale regler er forskellige, og i de fleste nordiske lande begrænser eller udelukker de muligheden for at søge arbejdspraktik i et andet nordisk land. Begrænsningerne kan føre til mangel på veluddannede unge mennesker i bestemte fagområder og medfører barrierer for mobilitet. Nordiske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Norge og i den forbindelse er nødt til at indføre materialer, rammes af et administrations- og omkostningstungt system. Når en byggevirksomhed eksempelvis udfører midlertidige tjenesteydelser, er den forpligtet til at momsregistrere sig i Norge. Det medfører store omkostninger for byggevirksomheden og påvirker produktiviteten for norske entreprenører, der hyrer underentreprenører fra andre nordiske lande.

3

4 Et stærkere Norden for vækst og velfærd Fagbevægelsens vision for de nordiske samfund er at opretholde både vækst og velfærd til gavn for arbejdstagere og virksomheder. AF BENTE SORGENFREY, FORMAND FOR NFS OG MAGNUS GISSLER, GENERALSEKRETÆR FOR NFS Vi har i Norden tradition for et dynamisk og aftalebaseret arbejdsmarked det vi kender som den nordiske model. Fagbevægelsen ønsker at videreudvikle den nordiske model og dermed skabe et stærkere og mere sammenhængende Norden. Vi mener grundlæggende, at arbejdstagerne i Norden skal have mulighed for at søge og tage arbejde i andre nordiske lande på de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i landet, hvis de ønsker det. Derfor er det afgørende, at de nordiske regeringer løbende samarbejder med arbejdsmarkedets parter om at udpege og fjerne de grænsehindringer, der eksisterer i dag. I den nordiske fagbevægelse peger vi på tre konkrete indsatsområder, som kan indfri visionen om vækst og velfærd. I Norden skal vi: Anerkende faglige kvalifikationer. Arbejdstagere kan ikke tage job i andre nordiske lande, da ikke alle lande anerkender de faglige kvalifikationer, som arbejdstageren har opnået. Dette gælder især indenfor de lovregulerede erhverv. Gensidig anerkendelse vil åbne det nordiske jobmarked op for alle nordens arbejdstagere. Arbejdstagerne i Norden skal have mulighed for at søge og tage arbejde i andre nordiske lande på de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i landet...

5 Gøre det muligt at tage praktik i andre lande. Arbejdsløse skal kunne tage praktik i et andet nordisk land for derved at opnå de kvalifikationer, de mangler, for at komme hurtigere i job og dermed bidrage til vækstskabelse. Stoppe de lange sagsbehandlingstider. Personer der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, eller anden erstatning, venter al for lang tid på en afgørelse, hvis de i perioden har arbejdet i et andet nordisk land. En hurtigere sagsbehandlingstid vil have stor betydning for den enkelte, som vil kunne komme videre i sit arbejdsliv efter en afgørelse. Den nordiske fagbevægelse ser positivt på det danske formandskabs initiativ med at danne en rådgivningsgruppe. Om NFS Nordens Fackliga Samorganisation NFS er en paraplyorganisation for faglige hovedorganisationer i Norden. NFS har 16 medlemsorganisationer herunder de tre danske LO, FTF og Akademikerne. NFS repræsenterer dermed over 8 millioner fagligt organiserede medlemmer. NFS opgave er at sikre et tæt samarbejde mellem de 16 medlemsorganisationer. Fagbevægelsen har valgt at fokusere på disse tre områder, da vi mener, at man her vil kunne hente store fordele i at komme med løsninger. Løsninger, som vil bidrage til vækst og velfærd og skabe et stærkere og mere sammenhængende Norden. Vi skal skabe et reelt trepartsforum på nordisk plan Men løsningerne skal skabes i fællesskab via den nordiske model. Derfor opfordrer fagbevægelsen arbejdsgiverne til at finde fælles fodslag, så vi sammen kan skabe et reelt trepartsforum på nordisk plan, som kan arbejde med løsninger. Den nordiske fagbevægelse ser positivt på det danske formandskabs initiativ med at danne en rådgivningsgruppe bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Vi mener, at sådan en rådgivningsgruppe på nordisk niveau skal være en fast og integreret del af Nordisk Ministerråds arbejde med at fjerne grænsehindringer. Den nordiske fagbevægelse er parat til at tage ansvar for at eliminere de nuværende grænsehindringer. Det vil vi gøre i samarbejde med nordiske arbejdsgivere via den model vi er stolte af, den nordiske aftalemodel.

6 New Nordic Approach Nordens muligheder for aktivt erhvervssamarbejde Den nordiske samfundsmodel og nordiske værdier udgør et solidt fundament for at lykkes i en globaliseret verden. Norden kan gå foran og vise resten af landene i det indre marked, at det kan lade sig gøre at skabe reel fri bevægelighed. AF DANSK ARBEJDSGIVERFORENING, DANSK BYGGERI, DANSK ERHVERV, DANSK INDUSTRI OG HÅNDVÆRKSRÅDET Norden har virksomheder, der er blandt de bedste i verden til at udvikle og fremstille kvalitetsprodukter og til at levere services af høj kvalitet. Forudsætningerne for et stærkt erhvervssamarbejde er gode. De nordiske lande nyder godt af højt motiverede medarbejdere, erhvervsfrekvensen er høj og vores arbejdsmarkeder er fleksible og mobile, hvilket kan sikre, at arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er behov for den. Brug for nytænkning og handlekraft Men vi har også brug for nytænkning, handlekraft og vilje til forandring, hvis vores nordiske model også i fremtiden skal være konkurrencedygtig: Vi skal satse på vores styrkepositioner. Vi skal samarbejde med hinanden om at tiltrække investeringer. Og så skal vi inspirere hinanden i forhold til at finde løsninger på de hindringer, der stadig er for, at vi fuldt ud kan udnytte potentialet for vækst. Vi skal lade os inspirere af hinanden til i fællesskab at skabe optimale rammebetingelser for virksomhederne.

7 Om organisationerne Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Håndværksrådet repræsenterer arbejdsgiversiden i den rådgivningsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, der er nedsat af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i Gruppens rådgivning skal være med til at sikre, at den nordiske indsats for at fjerne grænsehindringer foregår i samarbejde med de aktører, der berøres af hindringerne. I Norden har vi nogle særlige styrkepositioner. Styrkepositioner, der er med til at løse de udfordringer, som vores samfund står overfor og som samtidig er blevet en forretningsmulighed for vores virksomheder. Synergi gennem tværnationalt samarbejde Et styrket tværnationalt samarbejde kan skabe ny synergi. Og et øget erhvervssamarbejde kan skabe ny vækst på tværs af grænserne. Det politiske system har imidlertid ikke i særlig grad sikret et homogent nordisk arbejdsmarked og en gensidig anerkendelse af produkter, der ønskes solgt over grænserne. Sagsbehandlingstiden er ofte langsommelig og regelsættet ikke tilstrækkeligt klart. Det blokerer for en udnyttelse af potentialet. For nok konkurrerer vi i Norden om mange af de samme udenlandske investeringer. Men hver især udgør vi kun små markeder i en international sammenhæng. Et tættere samarbejde på erhvervsområdet vil ikke blot øge afsætningsvolumen. Det vil også gøre det mere attraktivt at investere i den nordiske region som helhed. Vi skal samarbejde om at skabe vækst og nye arbejdspladser til regionen. Vi er allerede nået langt. Men et styrket fokus på at reducere eller helt fjerne de mange forskellige grænsehindringer mellem landene i Norden vil kunne skabe ny vækst og øget erhvervssamarbejde. Vi skal lade os inspirere af hinanden til i fællesskab at skabe optimale rammebetingelser for virksomhederne og skabe smartere veje til at blive mere produktive og mere konkurrencedygtige. Et fælles nordisk erhvervssamarbejde vil kunne udnytte de talrige fællesnordiske styrker, men kun hvis der er politisk vilje til også at arbejde med svaghederne. Politikerne skal sørge for, at rammerne overordnet set er de rigtige for at drive virksomhed. Og med det udgangspunkt kan de nordiske lande blive ved med at være en attraktiv region for virksomheder at investere i.

8 Skagafjarars sla Eyjafjarars sla Norurmúlas sla Húnavatnss sla Suur ingeys sla Her får du vejledning, Myras sla Hofsjökull Langjökull Vatnajökull hvis Árness sladin virksomhed møder Rangárvallas sla en grænsehindring Masser af virksomheder møder hver dag grænsehindringer, når de opererer på tværs af grænserne i Norden. Heldigvis er der hjælp at hente. Øresunddirektbusiness Informerer og rådgiver virksomheder, der opererer på tværs af Øresund. AF NORDISK MINISTERRÅD Hvem betaler socialsikring, når min danske medarbejder har opgaver i Sverige? Hvordan skal vi mærke vores produkter, når vi udvider markedet til Island? Kan det være rigtigt, at vores truckfører skal have nyt arbejdscertifikat, når han skal arbejde i Danmark, selvom han har et helt tilsvarende certifikat fra Finland? Spørgsmål og barrierer står i kø, når virksomheder krydser de nordiske grænser. Eller planlægger at gøre det. Heldigvis er der hjælp at hente hos nordiske informationstjenester, myndigheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger. Læs videre og se, hvor din virksomhed kan få råd og vejledning. Informationstjenester med eksperter på området I de fleste tilfælde er det en god idé at begynde hos en relevant informationstjeneste. Tre forskellige informationstjenester hjælper virksomheder i hver deres regioner, der samlet set udgør en stor del af Norden: Øresunddirektbusiness, Grensetjänsten og Nordkalottens Gränstjänst. For medarbejdere er der også hjælp at hente i Nordisk Ministerråds informationstjeneste Hallo Norden. De tre informationstjenester er forskellige. De tilbyder imidlertid alle generelle informationsmaterialer, der svarer på de mest typiske spørgsmål og minder virksomhederne om, hvad de især skal være opmærksomme på i de mest almindelige situationer, der kan opstå, når en virksomhed krydser en grænse i den givne region. Er din virksomheds situation mere kompliceret, tilbyder de tre tjenester også personlig rådgivning. Grensetjänsten Informerer og rådgiver virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter mellem Norge og Sverige. Nordkalottens Gränstjänst start-granstjanst Formidler information og rådgiver virksomheder, som har aktiviteter på tværs af grænserne mellem Finland/ Sverige og Finland/Norge. Hallo Norden Har kontorer i de nordiske lande samt på Færøerne og Åland. Opgaven er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit i Norden ved at informere om regler vedrørende flytning, pendling o.lign.

9 Skagafjarars sla Eyjafjarars sla Norurmúlas sla Húnavatnss sla Suur ingeys sla Myras sla Hofsjökull Langjökull Vatnajökull Árness sla Rangárvallas sla»vi ved, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på, men også, hvad de ikke behøver sætte sig ind i. På den måde kan vi både hjælpe med at undgå faldgruber og være med til at gøre kompleksiteten mindre, så virksomhederne kan spare tid,«forklarer sekretariatschef i Øresunddirekt Thomas Steffensen. Ofte kan informationstjenesternes rådgivere desuden vise jeres virksomhed videre til de rette myndigheder. I mange tilfælde ved de præcis, hvem i myndigheden I bør tale med.»...vi kan både hjælpe med at undgå faldgruber og være med til at gøre kompleksiteten mindre, så virksomhederne kan spare tid «Thomas Steffensen, sekretariatschef i Øresunddirekt Nordisk Ministerråd nordisk-ministerraad Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan, der arbejder for fælles nordiske løsninger med positive effekter for alle i Norden. Fagforeninger og erhvervsorganisationer arbejder politisk Hvis hverken informationstjenesterne eller relevante myndigheder kan løse jeres problem, kan fagforeninger og erhvervsorganisationer ofte være en stor hjælp. De kender jeres branche og ved, hvad I skal være opmærksomme på ofte også i situationer, hvor jeres aktiviteter overskrider mere end én nordisk grænse. Samtidig kan de arbejde politisk med jeres problem og eventuelt forsøge at få ændret de love og regler, der spænder ben for jer. Lykkes det heller ikke at forcere barriererne den vej, kan I også henvende jer til Nordisk Ministerråds grænsehindringssekretariatet. Ligesom fagforeninger og erhvervsorganisationer arbejder Nordisk Ministerråd for politiske løsninger, der fjerner grænsehindringer.

10 Eksport til andre nordiske lande? - Indre Markeds Center hjælper med reglerne Statens Indre Markeds Center rådgiver gratis danske virksomheder om, hvilke regler de skal overholde i de andre EU/EØS-lande ved eksport og hjælper virksomhederne, når de støder på grænseoverskridende handelshindringer. AF ERHVERVSSTYRELSEN Der kan være mange udfordringer ved at skulle sælge produkter og tjenesteydelser til de nordiske og andre EU/EØS-lande. Ved produkter kan der fx være krav til særlig dokumentation i form af tests eller mærkning. Ofte har enkelte lande også forskellige krav til fx uddannelse og erhvervserfaring hos medarbejdere, når de skal levere en tjenesteydelse. Hos Indre Markeds Center (IMC) er der gratis skræddersyet rådgivning og afklaring at hente. I IMC har vi hjulpet danske virksomheder med spørgsmål om alt lige fra regler for frugtsaft og solenergi til standarder for stikkontakter og CE-mærkning. Rådgivning via myndighedsnetværk I IMC forventer vi ikke, at danske virksomheder selv holder sig opdateret om de mange regler. Det er vores opgave at assistere med information, regelafklaring og bekæmpelse af handelshindringer.»vi har i flere år hjulpet virksomhederne med at afklare regler. Det kan vi bl.a., fordi vi trækker på et stærkt europæisk netværk af myndigheder og kan skaffe svar til virksomhederne, som det kan være svært at få på egen hånd. På den måde kan virksomhederne spare tid og komme hurtigere videre med deres eksport,«siger kontorchef Camilla Hjermind. Nu også rådgivning ved e-handel i andre lande I IMC udvikler vi løbende vores service, så den passer til virksomhedernes behov. Det er vigtigt, at den service, vi leverer, også rammer det, som virksomhederne efterspørger i praksis. På den baggrund udvider IMC i 2015 servicen til også at rådgive danske virksomheder om regler ved e-handel til andre lande inden for EU. Da e-handel netop er kendetegnet ved at dække mange forskellige regelområder, kan IMC hjælpe med at afklare en bred vifte af spørgsmål. Det kan dreje sig om så forskellige områder som fx domænenavne, betalingstjenester, forsendelser,

11 » Vi har i flere år hjulpet virksomhederne med at afklare regler. Det kan vi bl.a., fordi vi trækker på et stærkt europæisk netværk af myndigheder og kan skaffe svar til virksomhederne, som det kan være svært at få på egen hånd «Kontorchef Camilla Hjermind Om Indre Markeds Center Indre Markeds Center er en del af Erhvervsstyrelsen, og centerets medarbejdere har ekspertise i regler for handel i EU. Vores rådgivning er gratis, og vi hjælper danske virksomheder med regelafklaring og med at løse problemer i forhold til myndigheder i andre EU/EØSlande. sprogkrav, skat og moms, markedsføring, certificering, forbrugerrettigheder, cookies og persondata. IMC arbejder for et mere velfungerende indre marked Udover virksomhedsrådgivning arbejder vi i IMC også med politikudvikling, der skal sikre et mere velfungerende indre marked og færre grænsehindringer.»vi bringer aktivt de erfaringer i spil, som vi møder i vores dialog med virksomhederne. Vi sidder med ved bordet, når der forhandles regler for det indre marked i Bruxelles, og her bidrager vi bl.a. med virksomhedernes perspektiv, når der drøftes idéer til, hvordan både kommissionen og medlemslandene kan forbedre rammevilkårene,«siger Camilla Hjermind.