Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer
|
|
- Line Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, bad i 2014 en gruppe repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter om at udpege de største væksthæmmende grænsehindringer for virksomheder og lønmodtagere i Norden. I forbindelse med Norden som rollemodel Vækstkonference om grænsehindringer afsløres det, hvilke grænsehindringer gruppen har prioriteret. Gruppens arbejde tager afsæt i Danmarks formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd for 2015, Vækst, Velfærd og Værdier. Formandskabet ønsker, at arbejdsmarkedsparternes prioriteringer skal danne udgangspunkt for den kommende tids indsats for at nedbryde vækstbarrierer. Om rådgivningsgruppen Gruppen består af repræsentanter fra LO, FTF, 3F, DJØF, CO Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Dansk Byggeri samt formanden for Grænsehindringsrådet, Ole Stavad. På de følgende sider findes en oversigt over de 15 prioriterede grænsehindringer. Udførlige beskrivelser af de enkelte grænsehindringer samt løsningsforslag fra arbejdsmarkedsparterne kan findes via Nordisk Ministerråds hjemmeside. Samme sted findes uddybninger af beregningerne af det økonomiske potentiale, som er foretaget af Øresundsinstituttet.
2 En virksomhed kan spare DKK ved en tre ugers byggeopgave Den enkelte borger kan spare DKK i låneomkostninger Forskellige arbejdsudlejeregler hæmmer fri bevægelighed Mangel på klar information om regler/ love i andre nordiske lande Utilstrækkelig funktion af nordiske dobbeltbeskatningsaftaler (administration af skat i Norge) Manglende mulighed for at ledige kan komme i arbejdspraktik eller få ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land Lange sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgning om arbejdsløshedserstatning eller anden kompensation Reglerne for beskatning af arbejdsudleje er forskellige i Norden, og der hersker usikkerhed om fortolkningen. Reglerne hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed og begrænser både virksomhedernes fleksibilitet og de ansattes mulighed for at undgå en fyreseddel eller hjemsendelse i perioder med manglende arbejde. På nogle områder er det en barriere i sig selv, at der ikke kan skabes overblik over love og regler i de forskellige lande. Det gælder typisk vedrørende forhold for virksomheder og medarbejdere, der midlertidigt arbejder over grænserne (fx omfang af registreringskrav, skattebetaling eller socialsikring), eller særlige krav til godkendelse af produkter. Mange nordiske virksomheder oplever store administrative byrder, når de udfører midlertidige opgaver i Norge, fordi de norske skattemyndigheder administrerer ud fra interne norske regler og ikke ud fra den nordiske skatteaftale. For eksempelvis danske virksomheder er konsekvensen, at to ud af tre opgiver at bevæge sig ind på det norske marked enten med det samme, eller i løbet af det første år. Forskellige nationale regler blokerer for, at ledige kan få virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land. For mange ledige ikke mindst i grænseområderne er det ellers oplagt at søge over grænsen til et naboland. Reglerne begrænser mulighederne for finde en praktikplads eller en løntilskudsstilling, der matcher den enkelte lediges kompetencer og interesser. Borgere, der søger arbejdsløshedsforsikring eller anden kompensation, må ofte vente flere måneder på afgørelser i deres sager, hvis de i den relevante periode har arbejdet i et andet nordisk land. Det er nemlig tidskrævende sagsbehandlerne at hente oplysninger i andre nordiske lande. Ventetiden kan have store økonomiske konsekvenser, da mange ikke har noget levebrød, mens de venter. De 15 grænsehindringer prioritede af arbejdsmarkedets parter 8 % billigere varer Uensartede standarder og certificeringer Behov for et nordisk forum for arbejdsmarkedets parter Forskelligartede krav til mærkning af medicinalvarer og langsomme godkendelsesprocedurer Forskellige nationale produktkrav, herunder produktgodkendelser Skatteproblemer På trods af det europæiske standardiseringssamarbejde, er standardiseringsarbejdet inden for Norden som i resten af EU fortsat nationalt baseret. Som udgangspunkt er der derfor ingen sammenhæng mellem nationale standarder inden for Norden. Særligt i tilfælde, hvor standarder bliver en del af et regulatorisk kompleks, som fx byggevarer i bygningsreglementer, betyder det de facto, at der ikke er et fælles marked i Norden. Der er behov for et fælles nordisk forum, hvor arbejdslivets organisationer involveres. Grænsehindringsrådet påtager sig i dag at forsøge at løse de forskellige hindringer, men der foreligger ikke en overordnet prioritering af hvilke hindringer, der bør løses først i forhold til markedets behov. Yderligere mangler der direkte og systematisk information til erhvervslivets og arbejdstagernes organisationer, når en hindring er løst. Inden for Norden varierer kravene til mærkning af medicinalvarer fra land til land. Selv i tilfælde, hvor der er harmoniserede regler for selve medicinen, skal den altså overholde forskellige lovkrav om mærkning. Ofte skal virksomhederne ikke kun oversætte, men helt re-designe deres indpakning. Konsekvensen er højere slutpriser og mindre vareudbud. Uens nationale produktkrav skaber for virksomheder i flere brancher usikkerhed omkring mulighederne for at gøre forretninger i et andet nordisk land. For virksomhederne er det ofte svært at få klar information om de forskellige krav. Hindringen forsinker eller umuliggør markedsføring af nye og innovative produkter og begrænser virksomhedernes muligheder for stordriftsfordele. Et stadig større antal højtuddannede arbejder i dag i andre nordiske lande end deres hjemland. Skattereglerne kan være indviklede, og for mange er det vanskeligt at finde relevant information. Især oplever højtuddannede fra Danmark i Norge og Sverige store problemer med at få klarhed over, hvornår de skal betale skat i henholdsvis modtager- og hjemland. Den årlige gevinst for nordiske virksomheder kan samlet blive 945 mio. DKK Antallet af virksomheder, hvor den enkelte kan søge praktik, kan stige mellem 140 % og 527 % En virksomhed kan spare DKK ved en fem ugers entrepriseopgave Manglende anerkendelse af autorisationer (certifikater) til arbejde, herunder anerkendelse af opnået uddannelse Digitalisering af det offentlige er ikke inter-operabelt på tværs af grænser Manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Manglende mulighed for at opnå praktikplads i et andet nordisk land og anerkendelse af uddannelsesdokumenter og uddannelsesniveau Norsk administration af moms er både tung og dyr Inden for flere brancher medfører uens krav om autorisation til arbejde unødige udfordringer for virksomheder, der ønsker at arbejde i et andet nordisk land. Ofte er nationale autorisationer nemlig påkrævet, selvom medarbejderen har en tilsvarende autorisation fra sit hjemland. Især oplever arbejdsgivere i byggebranchen, transportbranchen og social- og sundhedssektorerne et stort bureaukrati. I de nordiske lande er der udviklet en række digitale værktøjer, der skal gøre mødet mellem det offentlige og virksomheder mere smidigt. De kan lette administrative byrder og spare virksomhederne for værdifuld tid. Desværre er værktøjerne ikke bygget til at snakke sammen på tværs af de nordiske grænser. Ofte skal man desuden møde op personligt, være etableret juridisk eller lignende for at få adgang til et givent instrument. Konsekvensen er, at en stor del af værktøjerne alene kommer nationalt etablerede virksomheder til gode. Mange arbejdstagere oplever, at deres faglige kvalifikationer ikke anerkendes, når de ønsker at arbejde i et andet nordisk land. Hindringen er mest udtalt inden for lovregulerede erhverv, men egenreguleringen i forskellige brancher udgør også en stor barriere. Manglen på gensidig anerkendelse af uddannelser og uddannelsesforløb svækker mobiliteten, og folk, der flytter til et andet nordisk land, kan miste muligheden for at få løn og beskæftigelse, der matcher deres kvalifikationer. Når unge på en erhvervsuddannelse ansøger om arbejdspraktikplads, er mulighederne stort set begrænset til deres hjemlande. De nationale regler er forskellige, og i de fleste nordiske lande begrænser eller udelukker de muligheden for at søge arbejdspraktik i et andet nordisk land. Begrænsningerne kan føre til mangel på veluddannede unge mennesker i bestemte fagområder og medfører barrierer for mobilitet. Nordiske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Norge og i den forbindelse er nødt til at indføre materialer, rammes af et administrations- og omkostningstungt system. Når en byggevirksomhed eksempelvis udfører midlertidige tjenesteydelser, er den forpligtet til at momsregistrere sig i Norge. Det medfører store omkostninger for byggevirksomheden og påvirker produktiviteten for norske entreprenører, der hyrer underentreprenører fra andre nordiske lande.
3
4 Et stærkere Norden for vækst og velfærd Fagbevægelsens vision for de nordiske samfund er at opretholde både vækst og velfærd til gavn for arbejdstagere og virksomheder. AF BENTE SORGENFREY, FORMAND FOR NFS OG MAGNUS GISSLER, GENERALSEKRETÆR FOR NFS Vi har i Norden tradition for et dynamisk og aftalebaseret arbejdsmarked det vi kender som den nordiske model. Fagbevægelsen ønsker at videreudvikle den nordiske model og dermed skabe et stærkere og mere sammenhængende Norden. Vi mener grundlæggende, at arbejdstagerne i Norden skal have mulighed for at søge og tage arbejde i andre nordiske lande på de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i landet, hvis de ønsker det. Derfor er det afgørende, at de nordiske regeringer løbende samarbejder med arbejdsmarkedets parter om at udpege og fjerne de grænsehindringer, der eksisterer i dag. I den nordiske fagbevægelse peger vi på tre konkrete indsatsområder, som kan indfri visionen om vækst og velfærd. I Norden skal vi: Anerkende faglige kvalifikationer. Arbejdstagere kan ikke tage job i andre nordiske lande, da ikke alle lande anerkender de faglige kvalifikationer, som arbejdstageren har opnået. Dette gælder især indenfor de lovregulerede erhverv. Gensidig anerkendelse vil åbne det nordiske jobmarked op for alle nordens arbejdstagere. Arbejdstagerne i Norden skal have mulighed for at søge og tage arbejde i andre nordiske lande på de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i landet...
5 Gøre det muligt at tage praktik i andre lande. Arbejdsløse skal kunne tage praktik i et andet nordisk land for derved at opnå de kvalifikationer, de mangler, for at komme hurtigere i job og dermed bidrage til vækstskabelse. Stoppe de lange sagsbehandlingstider. Personer der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, eller anden erstatning, venter al for lang tid på en afgørelse, hvis de i perioden har arbejdet i et andet nordisk land. En hurtigere sagsbehandlingstid vil have stor betydning for den enkelte, som vil kunne komme videre i sit arbejdsliv efter en afgørelse. Den nordiske fagbevægelse ser positivt på det danske formandskabs initiativ med at danne en rådgivningsgruppe. Om NFS Nordens Fackliga Samorganisation NFS er en paraplyorganisation for faglige hovedorganisationer i Norden. NFS har 16 medlemsorganisationer herunder de tre danske LO, FTF og Akademikerne. NFS repræsenterer dermed over 8 millioner fagligt organiserede medlemmer. NFS opgave er at sikre et tæt samarbejde mellem de 16 medlemsorganisationer. Fagbevægelsen har valgt at fokusere på disse tre områder, da vi mener, at man her vil kunne hente store fordele i at komme med løsninger. Løsninger, som vil bidrage til vækst og velfærd og skabe et stærkere og mere sammenhængende Norden. Vi skal skabe et reelt trepartsforum på nordisk plan Men løsningerne skal skabes i fællesskab via den nordiske model. Derfor opfordrer fagbevægelsen arbejdsgiverne til at finde fælles fodslag, så vi sammen kan skabe et reelt trepartsforum på nordisk plan, som kan arbejde med løsninger. Den nordiske fagbevægelse ser positivt på det danske formandskabs initiativ med at danne en rådgivningsgruppe bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Vi mener, at sådan en rådgivningsgruppe på nordisk niveau skal være en fast og integreret del af Nordisk Ministerråds arbejde med at fjerne grænsehindringer. Den nordiske fagbevægelse er parat til at tage ansvar for at eliminere de nuværende grænsehindringer. Det vil vi gøre i samarbejde med nordiske arbejdsgivere via den model vi er stolte af, den nordiske aftalemodel.
6 New Nordic Approach Nordens muligheder for aktivt erhvervssamarbejde Den nordiske samfundsmodel og nordiske værdier udgør et solidt fundament for at lykkes i en globaliseret verden. Norden kan gå foran og vise resten af landene i det indre marked, at det kan lade sig gøre at skabe reel fri bevægelighed. AF DANSK ARBEJDSGIVERFORENING, DANSK BYGGERI, DANSK ERHVERV, DANSK INDUSTRI OG HÅNDVÆRKSRÅDET Norden har virksomheder, der er blandt de bedste i verden til at udvikle og fremstille kvalitetsprodukter og til at levere services af høj kvalitet. Forudsætningerne for et stærkt erhvervssamarbejde er gode. De nordiske lande nyder godt af højt motiverede medarbejdere, erhvervsfrekvensen er høj og vores arbejdsmarkeder er fleksible og mobile, hvilket kan sikre, at arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er behov for den. Brug for nytænkning og handlekraft Men vi har også brug for nytænkning, handlekraft og vilje til forandring, hvis vores nordiske model også i fremtiden skal være konkurrencedygtig: Vi skal satse på vores styrkepositioner. Vi skal samarbejde med hinanden om at tiltrække investeringer. Og så skal vi inspirere hinanden i forhold til at finde løsninger på de hindringer, der stadig er for, at vi fuldt ud kan udnytte potentialet for vækst. Vi skal lade os inspirere af hinanden til i fællesskab at skabe optimale rammebetingelser for virksomhederne.
7 Om organisationerne Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Håndværksrådet repræsenterer arbejdsgiversiden i den rådgivningsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, der er nedsat af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i Gruppens rådgivning skal være med til at sikre, at den nordiske indsats for at fjerne grænsehindringer foregår i samarbejde med de aktører, der berøres af hindringerne. I Norden har vi nogle særlige styrkepositioner. Styrkepositioner, der er med til at løse de udfordringer, som vores samfund står overfor og som samtidig er blevet en forretningsmulighed for vores virksomheder. Synergi gennem tværnationalt samarbejde Et styrket tværnationalt samarbejde kan skabe ny synergi. Og et øget erhvervssamarbejde kan skabe ny vækst på tværs af grænserne. Det politiske system har imidlertid ikke i særlig grad sikret et homogent nordisk arbejdsmarked og en gensidig anerkendelse af produkter, der ønskes solgt over grænserne. Sagsbehandlingstiden er ofte langsommelig og regelsættet ikke tilstrækkeligt klart. Det blokerer for en udnyttelse af potentialet. For nok konkurrerer vi i Norden om mange af de samme udenlandske investeringer. Men hver især udgør vi kun små markeder i en international sammenhæng. Et tættere samarbejde på erhvervsområdet vil ikke blot øge afsætningsvolumen. Det vil også gøre det mere attraktivt at investere i den nordiske region som helhed. Vi skal samarbejde om at skabe vækst og nye arbejdspladser til regionen. Vi er allerede nået langt. Men et styrket fokus på at reducere eller helt fjerne de mange forskellige grænsehindringer mellem landene i Norden vil kunne skabe ny vækst og øget erhvervssamarbejde. Vi skal lade os inspirere af hinanden til i fællesskab at skabe optimale rammebetingelser for virksomhederne og skabe smartere veje til at blive mere produktive og mere konkurrencedygtige. Et fælles nordisk erhvervssamarbejde vil kunne udnytte de talrige fællesnordiske styrker, men kun hvis der er politisk vilje til også at arbejde med svaghederne. Politikerne skal sørge for, at rammerne overordnet set er de rigtige for at drive virksomhed. Og med det udgangspunkt kan de nordiske lande blive ved med at være en attraktiv region for virksomheder at investere i.
8 Skagafjarars sla Eyjafjarars sla Norurmúlas sla Húnavatnss sla Suur ingeys sla Her får du vejledning, Myras sla Hofsjökull Langjökull Vatnajökull hvis Árness sladin virksomhed møder Rangárvallas sla en grænsehindring Masser af virksomheder møder hver dag grænsehindringer, når de opererer på tværs af grænserne i Norden. Heldigvis er der hjælp at hente. Øresunddirektbusiness Informerer og rådgiver virksomheder, der opererer på tværs af Øresund. AF NORDISK MINISTERRÅD Hvem betaler socialsikring, når min danske medarbejder har opgaver i Sverige? Hvordan skal vi mærke vores produkter, når vi udvider markedet til Island? Kan det være rigtigt, at vores truckfører skal have nyt arbejdscertifikat, når han skal arbejde i Danmark, selvom han har et helt tilsvarende certifikat fra Finland? Spørgsmål og barrierer står i kø, når virksomheder krydser de nordiske grænser. Eller planlægger at gøre det. Heldigvis er der hjælp at hente hos nordiske informationstjenester, myndigheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger. Læs videre og se, hvor din virksomhed kan få råd og vejledning. Informationstjenester med eksperter på området I de fleste tilfælde er det en god idé at begynde hos en relevant informationstjeneste. Tre forskellige informationstjenester hjælper virksomheder i hver deres regioner, der samlet set udgør en stor del af Norden: Øresunddirektbusiness, Grensetjänsten og Nordkalottens Gränstjänst. For medarbejdere er der også hjælp at hente i Nordisk Ministerråds informationstjeneste Hallo Norden. De tre informationstjenester er forskellige. De tilbyder imidlertid alle generelle informationsmaterialer, der svarer på de mest typiske spørgsmål og minder virksomhederne om, hvad de især skal være opmærksomme på i de mest almindelige situationer, der kan opstå, når en virksomhed krydser en grænse i den givne region. Er din virksomheds situation mere kompliceret, tilbyder de tre tjenester også personlig rådgivning. Grensetjänsten Informerer og rådgiver virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter mellem Norge og Sverige. Nordkalottens Gränstjänst start-granstjanst Formidler information og rådgiver virksomheder, som har aktiviteter på tværs af grænserne mellem Finland/ Sverige og Finland/Norge. Hallo Norden Har kontorer i de nordiske lande samt på Færøerne og Åland. Opgaven er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit i Norden ved at informere om regler vedrørende flytning, pendling o.lign.
9 Skagafjarars sla Eyjafjarars sla Norurmúlas sla Húnavatnss sla Suur ingeys sla Myras sla Hofsjökull Langjökull Vatnajökull Árness sla Rangárvallas sla»vi ved, hvad virksomhederne skal være opmærksomme på, men også, hvad de ikke behøver sætte sig ind i. På den måde kan vi både hjælpe med at undgå faldgruber og være med til at gøre kompleksiteten mindre, så virksomhederne kan spare tid,«forklarer sekretariatschef i Øresunddirekt Thomas Steffensen. Ofte kan informationstjenesternes rådgivere desuden vise jeres virksomhed videre til de rette myndigheder. I mange tilfælde ved de præcis, hvem i myndigheden I bør tale med.»...vi kan både hjælpe med at undgå faldgruber og være med til at gøre kompleksiteten mindre, så virksomhederne kan spare tid «Thomas Steffensen, sekretariatschef i Øresunddirekt Nordisk Ministerråd nordisk-ministerraad Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan, der arbejder for fælles nordiske løsninger med positive effekter for alle i Norden. Fagforeninger og erhvervsorganisationer arbejder politisk Hvis hverken informationstjenesterne eller relevante myndigheder kan løse jeres problem, kan fagforeninger og erhvervsorganisationer ofte være en stor hjælp. De kender jeres branche og ved, hvad I skal være opmærksomme på ofte også i situationer, hvor jeres aktiviteter overskrider mere end én nordisk grænse. Samtidig kan de arbejde politisk med jeres problem og eventuelt forsøge at få ændret de love og regler, der spænder ben for jer. Lykkes det heller ikke at forcere barriererne den vej, kan I også henvende jer til Nordisk Ministerråds grænsehindringssekretariatet. Ligesom fagforeninger og erhvervsorganisationer arbejder Nordisk Ministerråd for politiske løsninger, der fjerner grænsehindringer.
10 Eksport til andre nordiske lande? - Indre Markeds Center hjælper med reglerne Statens Indre Markeds Center rådgiver gratis danske virksomheder om, hvilke regler de skal overholde i de andre EU/EØS-lande ved eksport og hjælper virksomhederne, når de støder på grænseoverskridende handelshindringer. AF ERHVERVSSTYRELSEN Der kan være mange udfordringer ved at skulle sælge produkter og tjenesteydelser til de nordiske og andre EU/EØS-lande. Ved produkter kan der fx være krav til særlig dokumentation i form af tests eller mærkning. Ofte har enkelte lande også forskellige krav til fx uddannelse og erhvervserfaring hos medarbejdere, når de skal levere en tjenesteydelse. Hos Indre Markeds Center (IMC) er der gratis skræddersyet rådgivning og afklaring at hente. I IMC har vi hjulpet danske virksomheder med spørgsmål om alt lige fra regler for frugtsaft og solenergi til standarder for stikkontakter og CE-mærkning. Rådgivning via myndighedsnetværk I IMC forventer vi ikke, at danske virksomheder selv holder sig opdateret om de mange regler. Det er vores opgave at assistere med information, regelafklaring og bekæmpelse af handelshindringer.»vi har i flere år hjulpet virksomhederne med at afklare regler. Det kan vi bl.a., fordi vi trækker på et stærkt europæisk netværk af myndigheder og kan skaffe svar til virksomhederne, som det kan være svært at få på egen hånd. På den måde kan virksomhederne spare tid og komme hurtigere videre med deres eksport,«siger kontorchef Camilla Hjermind. Nu også rådgivning ved e-handel i andre lande I IMC udvikler vi løbende vores service, så den passer til virksomhedernes behov. Det er vigtigt, at den service, vi leverer, også rammer det, som virksomhederne efterspørger i praksis. På den baggrund udvider IMC i 2015 servicen til også at rådgive danske virksomheder om regler ved e-handel til andre lande inden for EU. Da e-handel netop er kendetegnet ved at dække mange forskellige regelområder, kan IMC hjælpe med at afklare en bred vifte af spørgsmål. Det kan dreje sig om så forskellige områder som fx domænenavne, betalingstjenester, forsendelser,
11 » Vi har i flere år hjulpet virksomhederne med at afklare regler. Det kan vi bl.a., fordi vi trækker på et stærkt europæisk netværk af myndigheder og kan skaffe svar til virksomhederne, som det kan være svært at få på egen hånd «Kontorchef Camilla Hjermind Om Indre Markeds Center Indre Markeds Center er en del af Erhvervsstyrelsen, og centerets medarbejdere har ekspertise i regler for handel i EU. Vores rådgivning er gratis, og vi hjælper danske virksomheder med regelafklaring og med at løse problemer i forhold til myndigheder i andre EU/EØSlande. sprogkrav, skat og moms, markedsføring, certificering, forbrugerrettigheder, cookies og persondata. IMC arbejder for et mere velfungerende indre marked Udover virksomhedsrådgivning arbejder vi i IMC også med politikudvikling, der skal sikre et mere velfungerende indre marked og færre grænsehindringer.»vi bringer aktivt de erfaringer i spil, som vi møder i vores dialog med virksomhederne. Vi sidder med ved bordet, når der forhandles regler for det indre marked i Bruxelles, og her bidrager vi bl.a. med virksomhedernes perspektiv, når der drøftes idéer til, hvordan både kommissionen og medlemslandene kan forbedre rammevilkårene,«siger Camilla Hjermind.
Program. Norden som rollemodel. 30. april 2015. Vækstkonference om grænsehindringer. Ordstyrer Hans Engell
Program Ordstyrer Hans Engell 09.00 09.02 Velkomst v. Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov 09.02 09.05 Introduktion v. Hans Engell 09.05 09.20 Danmarks statsminister byder velkommen 09.20 09.30
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereInformationsmøde om Brexit. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Informationsmøde om Brexit 20. februar 2019
Informationsmøde om Brexit Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Informationsmøde om Brexit 20. februar 2019 Dagens program Velkomst ved kontorchef Lars Korsholm Oplæg om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereListe over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter
Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Kommissorium Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, tog i oktober 2014 initiativ til nedsættelsen af en uformel rådgivningsgruppe
Læs mereTak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!
Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereJeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.
Sektorprogram for Arbejdsliv - Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 Ministerens velkomst Vi har en lang tradition for nordisk samarbejde på arbejdsmarkedsområdet, hvilket blandt andet skyldes
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereFINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019
FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereHvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker
Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror
Læs mere9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereLO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked
LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereRekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereEn lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler
En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereRapport. Dialogmøder om grænsehindringer i Norden 2017
Rapport Dialogmøder om grænsehindringer i Norden 2017 1 Forord Vækst og mobilitet for erhvervslivet i Norden har gennem de sidste år været et højt prioriteret område for vores arbejde i Nordisk Ministerråd.
Læs mereLO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs merework-live-stay southern denmark
work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.
Læs mereDanmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereKommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat
Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes
Læs mereHvor kommer jeres næste medarbejder fra?
Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye
Læs mere5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereSMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereHoldningspapir om deleøkonomi
Holdningspapir om deleøkonomi Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 21.05.2016. Holdningspapir om deleøkonomi Perspektivet Deleøkonomien frembyder et
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereAllégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk
Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Velkommen til House of Exporters Den nære grænseregion udgør en helt særlig pulje af ressourcer for et grænseoverskridende samarbejde virksomheder imellem.
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereDeleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt
Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 2017/18:4 Oktober 2017 Erhvervsministeriet
Læs mereDet ligner slave arbejde
stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereFLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.
ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles
Læs mereKonsulent Carsten Kjærgaard Mail:
Konsulent Carsten Kjærgaard Mail: ck@cabiweb.dk Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Side 1 RBR s handicapkonference på Comwell Kolding, den
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereHG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereDet talte ord gælder
Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mere12. OKT 2017 Frederiksberg Erhvervskonference FREDERIKSBERG ERHVERVSFORUM (FEF)
12. OKT 2017 Frederiksberg Erhvervskonference FREDERIKSBERG ERHVERVSFORUM (FEF) Vækst, viden og job Står din virksomhed overfor en særlig udfordring? Hvilke nye modeller kan skabe vækst og job? ALTANER
Læs mereHG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereHvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereKommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereAnsættelse med løntilskud eller anden ordning - Til din virksomhed
Opdateret december 2017 Ansættelse med løntilskud eller anden ordning - Til din virksomhed Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Man kan som virksomhed
Læs mereVI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU
VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU BAT-kartellet BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 1 02/04/2019 13.03 BAT EU-bud folder 148,5x210 K3.indd 2 02/04/2019 13.03 I dag har en æske tændstikker
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereStrategi RAR Vestjylland
Strategi RAR Vestjylland (2015) 1 Forord Sammen om vækst og udvikling i Vestjylland! Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Vestjylland (RAR) er dannet i en tid, hvor ledigheden er lav, og der i flere brancher
Læs mereErhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling
Erhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling Holbæk Kommune skal fortsat være en kommune, hvor man med sindsro og glæde kan slå sig ned, uanset om man er en familie, studerende eller en virksomhed. Vi
Læs mereBILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden
Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø
Læs mereHvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
Læs mereUdfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland
Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereHøringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse
Erhvervsstyrelsen (RikNor@erst.dk, KarKra@erst.dk) Erhvervsministeriet (jkr@em.dk) 12. januar 2018 Høringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse (2017/0354) Dansk Erhverv har ved
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereAf Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereOpråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!
SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne
Læs mere