En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

Transkript

1 En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

2 Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst i Sverige og Danmark og der er sket meget i regionen: Pendlingen vokser stadig, mennesker flytter i stigende grad til nabolandet, virksomheder etablerer sig på begge sider, etc. I denne sammenhæng er det vigtigt at løse de praktiske problemer, der er for øresundspendlere og for virksomheder. Det drejer sig helt enkelt om at få hverdagen til at fungere for alle disse mennesker, som har valgt at bo eller arbejde på den anden side af sundet. Eller at give virksomheder forudsætningerne for at rekruttere fra eller etablere sig i nabolandet. Her spiller Öresundskomiteen en afgørende rolle. Öresundskomiteen er en dansksvensk politisk platform, der blev etableret i Formålet er at lette integrationen i Øresundsregionen en grænseregion mellem det østlige Danmark og det sydlige Sverige. En af hovedopgaverne for Öresundskomiteen er at gennemgå og hjælpe til med at fjerne de barrierer, der er i regionen. I de senere år har arbejdet båret frugt og nogle af barriererne er væk. I maj 2007 mødtes den svenske arbejdsmarkedsminister Sven Otto Littorin og hans danske kollega Claus Hjort Frederiksen ved Öresundskomiteens årlige Øresundsting. De to ministre underskrev en deklaration i hvilken de besluttede at etablere en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå og finde mulige løsninger på grænsehindringer på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Det var højdepunktet i en proces, som Öresundskomiteen havde taget initiativ til. Resultatet af arbejdet blev udmøntet i rapporten To lande- et arbejdsmarked, som blev udgivet af den danske og den svenske regering. Öresundskomiteen har forsynet den tværnationale arbejdsgruppe med rapporter og eksempler fra hverdagen. Öresundskomiteen formidler også netværk til regionale eksperter og myndigheder på dansk og svensk side. Man kan sige, at Öresundskomiteen, med politikerne i spidsen, fungerer som et led mellem reglerne og virkeligheden. Vi har produceret denne lille bog for at give dig et billede af, hvilke barrierer der er fjernet og hvilke der stadig skal fjernes. Barriererne og reglerne ændrer sig efterhånden og derfor kan du også finde informationen på vores hjemmeside, der løbende opdateres. I denne bog har vi valgt at præsentere eksempler på barrierer, som de ser ud i dag. Du kan også læse om Öresundskomiteens øvrige aktiviteter for at fremme integrationen på tværs af Øresund. Arbejdet er delvist finansieret af Nordisk Ministerråd og er en del af projektet Grænsehindringer synliggørelse og implementering af løsninger. God læselyst! Anja Storgaard Projektleder, Öresundskomiteen, april 2008

3 Fjernede barrierer Opsigelse under sygdom eller barsel En person, der bor i det ene land og arbejder i det andet, risikerede tidligere at havne udenfor begge landes indkomstbaserede tryghedssystem ved opsigelse under sygdom eller barsel. Spørgsmålet er nu løst ved at en person, som bor i Sverige og arbejder i Danmark er berettiget til svensk arbejdsløshedsunderstøttelse efter raskmelding eller barselsorlov. Men der er stadig problemer, for dem, der ikke bliver raske (se ikke behandlede barrierer ). Grænsegængere og supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse Hvis man er fuldtidsarbejdsløs i Sverige og får arbejdsløshedsunderstøttelse kan man tage et deltidsjob i Danmark og samtidig få supplerende dagpenge fra den danske arbejdsløshedsforsikring, hvis de almindelige regler er opfyldt. Dette gælder uden at han eller hun behøver at opfylde specielle krav om at arbejde 296 timer i en periode på 12 uger for at få godtgjort arbejdet og forsikret tid i Sverige. Dette gælder kun grænsegængere.

4 Barrierer hvor en løsning er på vej Rehabilitering for grænsependlere Reglerne for rehabilitering af langtidssygemeldte er forskellige i Sverige og Danmark. Myndighederne på begge sider arbejder for at løse spørgsmålet og foreslår nu, at der skal findes en aftale om rehabilitering for grænsependlere. Arbejdsløshedsforsikring for personer som arbejder kort tid i det andet land Hvis man bor i Sverige og arbejder i en kort periode i Danmark, skal man ved hver ansættelse i Danmark melde sig ud af den svenske a-kasse og ind i en dansk a-kasse og omvendt når ansættelsen ophører. I Danmark har man fundet en praktisk løsning som betyder, at den som er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse kan forblive medlem ved kortere ansættelse i udlandet. A-kassen tilbagebetaler for de dage, personen ikke har været omfattet af dansk arbejdsløshedsforsikring. I Sverige er en undersøgelse i gang om en obligatorisk arbejdsløshedsforsikring. Hvis undersøgelsen ikke løser dette problem kan den svenske lovgivning ændres, så den danske løsning også tilpasses Sverige. Finansieringen af social sikring er forskellig i de to lande Man tilhører det sociale sikringssystem i det land, man arbejder. Der opstår et problem, hvis den der bor i Sverige og arbejder i Danmark vil tage ekstraarbejde i Sverige. Så tvinges den danske arbejdsgiver til at betale sociale afgifter på en fjerdedel af den danske løn til den svenske stat. Arbejde for den samme arbejdsgiver er allerede løst via en særlig overenskomst mellem landene. For at løse problemet, også når det gælder forskellige arbejdsgivere, er der nu et forslag om nye regler for skattefradrag i Danmark for sociale afgifter betalt i udlandet. For en arbejdstager som bor i Sverige og arbejder i begge lande er der lagt op til, at arbejdstageren skal kunne betale de sociale afgifter, som den danske arbejdsgiver ellers skulle betale. Arbejdstageren kan trække indbetalingen fra i den danske skat. For at denne løsning skal kunne praktiseres kræves det, at arbejdsgiveren og arbejdstageren indgår en aftale.

5 Uløste eller ikke behandlede barrierer Praktikplads på den anden side af sundet Det er ikke muligt at gennemføre arbejdspraktik i det andet land og opretholde forsørgelsen i det land, hvor man bor. Danmark og Sverige vil ikke tillade praktikplads i nabolandet, idet det også ville have åbnet for praktikmuligheder i resten af EU. Dette spørgsmål er formidlet til Nordisk Grænsehindringsforum (se side 13). Vikarbureauer og montørreglen Montørreglen indebærer, at personer som er bosat i ét land og arbejder maksimalt 183 dage om året i et andet nordisk land under visse forudsætninger beskattes i det land, hvor de bor. Regelen gælder ikke for vikarbureauer. Personer som lejes ud i Danmark fra f.eks. et svensk vikarbureau kan bruttobeskattes med 30 procent. Skatten tilbageholdes af den danske arbejdsgiver og medarbejderen angiver ikke sin indkomst i Danmark. Der lægges heller ikke administrative byrder på det svenske vikarbureau. Sverige mener, at bestemmelserne burde ændres så at vikarbureauer ikke rammes, mens Danmark ikke mener, der er et problem. Opsigelse under langtidssygdom, hvor man ikke bliver rask Hvis en person, som arbejder i Danmark og bor i Sverige, bliver langtidssygemeldt, bliver han som regel også arbejdsløs efter længere tids sygefravær. Sygedagpengene fra Danmark er begrænset til 52 uger. Under visse forudsætninger kan de forlænges yderligere med højst et år. Hvis svenskeren, som har arbejdet i Danmark, stadig er syg og arbejdsløs efter 52 uger medfører det, at han ikke kan få nogen indkomstrelateret støtte. Han får ingen a-kassestøtte da han stadig er syg. Han kan ikke få svenske sygedagpenge da han er omfattet af de danske regler. Det eneste han kan få er svensk kontanthjælp. En dansker kan naturligvis havne i samme situation, men den danske kontanthjælp er cirka dobbelt så høj som den svenske tilsvarende.

6 Risiko for nedsat arbejdsløshedsunderstøttelse Ifølge svenske regler kan støtten fra a-kassen nedsættes mærkbart for den, der afbryder sin ledighed ved at arbejde i udlandet. Baggrunden er, at den såkaldte rammetid (perioden som ligger til grund for beregningen af støtten) er forlænget fra 6 til 12 måneder. Dette indebærer, at man skal arbejde på fuld tid i 12 måneder for at kunne få en fuldtidsunderstøttelse. Hvis en arbejdsløs person, bosat i Sverige, vælger at tage et arbejde i Danmark, skal det, hvis man bliver arbejdsløs igen, betragtes som et nyt anliggende når man vender tilbage til sin svenske a-kasse. Spontant arbejdssøgende kan havne udenfor a-kassesystemet En arbejdssøgende, som bor i Sverige og spontant bruger en halv dag på at søge arbejde i Danmark eller i et andet nordisk land, risikerer at miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er fordi reglerne siger, at en afmelding skal foretages til a-kassen hvis en ledig rejser til udlandet uden at orientere arbejdsformidlingen. Tilmelding til ny a-kasse skal ske den første dag Der er risiko for, at den der bor i Sverige, begynder at arbejde i Danmark og ikke skifter a- kasse den første arbejdsdag, havner udenfor a-kassesystemet. En strammere tolkning af reglerne i a-kasser i Sverige betyder, at det svenske medlem som på sin første arbejdsdag i Danmark glemmer at blive medlem af en dansk a-kasse bryder sin forsikrings anciennitet og dermed kan miste dagpenge. Tredjelandsstatsborgere har svært ved at få arbejdstilladelse Tredjelandsstatsborgere (ikke EU-borgere) med arbejdstilladelse og permanent opholdstilladelse f.eks. i Sverige har meget svært ved at få arbejdstilladelse i Danmark, i det omfang de ikke nogen form for videregående uddannelse som er efterspurgte i Danmark. Systemforskelle Systemforskelle omkring dagpenge til ny-uddannede, efterlønsordninger, barsel og børnepenge opfattes til tider som barrierer. Men disse forskelle vil ikke blive harmoniserede og skal løses ved hjælp af information, da de er udtryk for forskelle i velfærdssystemerne.

7 Rejsen fortsætter Öresundskomiteen arbejder på mange områder for at fremme mobiliteten og tilgængeligheden på tværs af Øresund. I disse år koncentreres lobbyindsatsen inden for kulturen, infrastrukturen og arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Öresundskomiteen følger og støtter det fortsatte arbejde med at løse de hindringer, der står i vejen for at Øresundsregionen skal blive den dynamiske region, den har alle forudsætninger for at blive. Vi mener, at der skal arbejdes videre med flere af de løsningsforslag og barrierer, som præsenteres i denne bog. Dialog og netværk Et vigtigt element når man skal fjerne barrierer er dialog og netværk. For at kunne finde den rigtige information på regionalt og nationalt niveau. Gennem de seneste års arbejde er kanaler på nationalt og regionalt niveau blevet styrket på tværs af ministerier og landegrænser, og dermed også muligheden for at kunne løfte barrierer og informationsbehov til rette sted. Arbejdet med at fjerne barriererne vil desuden fortsætte i Nordisk Grænsehindringsforum, der er etableret af statsministrene i de nordiske lande. Forummet mødtes første gang den 29. januar Pia Kinhult (m), Region Skåne, og Ole Stavad (s), tidligere minister i Danmark, er Sveriges og Danmarks repræsentanter. Öresundskomiteens sekretariat vil tilbyde sin viden og sine mange kontakter til støtte for dette arbejde.

8 Øvrigt arbejde med barrierer Produktion: Öresundskomiteen i samarbejde med ZIP Kommunikation/Øresund. Formgivning: Mikael Forth. Tryk: Utopia Print Öresundskomiteens sekretariat arbejder blandt andet med følgende: At forbedre mulighederne for at arbejde i Danmark for tredjelandsstatsborgere, som bor i Sverige. Dialogen med arbejdsmarkedets parter om øget fleksibilitet og tryghed i overenskomstpensioner på tværs af Øresund. Lobbyarbejde for forbedret infrastruktur og tilgængelighed i Øresundsregionen Arbejde for at fremme vilkårene for kulturarbejdere og kulturlivet i Øresundsregionen. Understøtte mobiliteten bandt studerende Rapporten fra de to regeringer findes på det danske beskæftigelsesministeries hjemmeside Hvis du vil vide mere om vores arbejde er du velkommen til at læse videre på vores hjemmeside, Du er også velkommen til at tage direkte kontakt til os på tlf eller på mail info@oresundskomiteen.dk

9 Gammel Kongevej 1, DK-1610 København V Tlf Fax info@oresundskomiteen.dk