- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

Transkript

1 Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas mest dynamiske arbejdsmarkeder, hvor det er helt almindeligt at skifte job. Med mere end 7. jobskift om året er både virksomheder og medarbejdere afhængige af et velfungerende jobmarked. Det er ikke tilfredsstillende, at virksomheder går glip af produktion, eller at ledige bliver til langtidsledige. En reform af beskæftigelsessystemet skal derfor rette op på de tre største svagheder i den nuværende beskæftigelsesindsats: Der er ledige, som hænger alt for længe fast i ledighed, fordi de ikke søger alle de job, de har mulighed for at varetage. Derfor skal jobcentrene kontrollere lediges jobsøgning og kunne udløse sanktioner ved dagpengemodtageres manglende rådighed. Ledige skal hurtigt tilbage i job gennem bedre og mere intensiv jobsøgning. Derfor skal jobcentret have en tættere kontakt med ledige og følge op på, om ledige har effektive jobsøgningsstrategier. Jobcentrene skal bruge de redskaber, der virker bedst til at få ledige i job. Når uddannelse bruges, skal den rettes mod konkrete behov på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal kende jobmarkedet langt bedre, så de mere effektivt kan hjælpe de ledige. Det kræver en langt tættere kontakt med virksomhederne. Regeringen har nedsat et udvalg under ledelse af Carsten Koch, der ved årsskiftet skal komme med et oplæg til en udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgiverne ser frem til en gennemgribende analyse af, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Det er arbejdsgivernes tilgang, at beskæftigelsessystemet skal understøtte de styrkepositioner, dansk erhvervsliv har i kraft af et dynamisk arbejdsmarked og afhjælpe de svagheder, der også findes på arbejdsmarkedet.

2 Baggrundsnotat til arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 3474 Kort fortalt Der er ledige, som hænger alt for længe fast i ledighed, fordi de ikke søger alle de job, de har mulighed for at varetage. Derfor skal jobcentrene kontrollere lediges jobsøgning og kunne udløse sanktioner ved dagpengemodtageres manglende rådighed. Ledige skal hurtigt tilbage i job gennem bedre og mere intensiv jobsøgning. Derfor skal jobcentret have en tættere kontakt med ledige og følge op på, om ledige har effektive jobsøgningsstrategier. Jobcentrene skal bruge de redskaber, der virker bedst til at få ledige i job. Når uddannelse bruges, skal den rettes mod konkrete behov på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal kende jobmarkedet langt bedre, så de mere effektivt kan hjælpe de ledige. Det kræver en langt tættere kontakt med virksomhederne. Ledige skal søge alle job de kan varetage Virksomhederne går glip af produktion og ledige går glip af jobmuligheder, når vi har en beskæftigelsesindsats, som ser i gennem fingre med, at hver sjette ledige reelt ikke ønsker eller ser sig i stand til at påtage sig et job her og nu. Jobcentrene skal derfor også kunne træffe rådighedsafgørelser og udløse sanktioner i de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke overholder deres forpligtigelser. Reglerne om lediges rådighed skal kunne forstås, og sanktioner skal styrkes og være tydeligere. Det er ødelæggende for et konstruktivt samspil mellem virksomhed og jobcenter, at virksomheder får dårlige oplevelser med ledige, som ikke holder deres aftaler eller reelt ikke ønsker sig et job. Virksomhederne skal opleve ledige som motiverede og kompetente til straks at tage ledige job. Hurtigt tilbage i job gennem intensiv kontakt med ledige Der er ledige, som ikke hurtigt finder job af sig selv. Det er i virksomhedernes interesse, at der hurtigt og effektivt rækkes disse mennesker en hjælpende hånd. Jobcentrene skal kvalificere og motivere ledige til at søge på virksomhedernes jobopslag eller sikre sig, at ledige selv er opsøgende over for jobmuligheder i virksomhederne. Ledige og jobcentre skal derfor holde en langt hyppigere kontakt, hvor fokus skal sikre en mere effektiv jobsøgning. Det skal afklares hurtigt, hvem der skal støttes til at blive mere effektive jobsøgere, og hvem der skal løftes i kompetence for at få et nyt job. En konkret og individuel indsats skal minimere risikoen for langtidsledighed. Det er ikke i virksomhedernes interesse, at potentielle medarbejdere fjerner sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.

3 Side 2 Uddannelse i beskæftigelsesindsatsen skal være målrettet job Uddannelse er et af beskæftigelsesindsatsens absolut dyreste redskaber. Det betyder, at der skal være stor sikkerhed for, at et tilbud om uddannelse er en direkte vej for ledige til job. Der skal derfor gøres helt op med lediges ret til selvvalgt uddannelse, og uddannelsestilbud til ledige bør kun anvendes, hvis det har et klart jobsigte. Skal det lykkes jobcentrene at få større effekt af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, er det nødvendigt, at jobcentrene styrker deres evne til at afkode virksomhedernes behov for medarbejdere med bestemte færdigheder. Viden, som kan bruges, når der skal tages stilling til, hvilke ledige der skal tilbydes uddannelse, og hvilke tilbud de skal have. Jobcentre skal kende arbejdsmarkedet bedre Virksomhederne skal opleve en beskæftigelsesindsats, der understøtter fleksibilitet og mobilitet både fagligt og geografisk. Dermed understøttes virksomhedernes muligheder for at kunne rekruttere den arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Beskæftigelsesindsatsen skal operere i et arbejdsmarked, hvor virksomhederne årligt besætter ca. 7. job. Den i en international sammenhæng høje mobilitet betyder, at det er nemt og hurtigt at skifte job. Jobskift foregår heldigvis i de fleste tilfælde på et marked, uden at andre end arbejdstageren og virksomheden er involveret. Uden et solidt kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft og virksomhedernes serviceønsker, er jobcentrene ikke i stand til at yde en optimal beskæftigelsesindsats, hverken over for virksomhederne og over for ledige. Jobcentrene skal arbejde tættere sammen, fordi de fleste virksomheder vil have kontakt til flere jobcentre både i forbindelse med rekruttering og ved håndtering af sygdomsforløb. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis virksomhederne skal tilpasse sig hver enkelt kommunes måde at gribe opgaverne an på. Der bør være omvendt.

4 Side 3 Arbejdsgiverkrav 1: Alle jobåbninger skal udnyttes. Ledige skal aktivt søge alle typer job. Kravene om at stå til rådighed skal være klare og håndhæves effektivt Virksomheder oplever ikke at kunne få besat ledige job, mange udlændinge får job i Danmark, der ikke kræver særlige kvalifikationer, og hver sjette af alle ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for et mere konsekvent og forståeligt regelsæt og en mere effektiv administration af reglerne. Figur 1 Hver sjette ledig står ikke reelt til rådighed Andel af ledige, der reelt ikke står til rådighed, 3. kvt kvt. 213, årige, pct. I alt Dagpenge Kontanthjælp KILDE: Egne udtræk på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse Ledige skal mødes med initiativer og krav fra jobcentrene, som øger og målretter lediges jobsøgning mod virksomhedernes behov. Arbejdsmarkedets dynamik skal understøttes, og virksomhederne skal få deres ledige job besat hurtigere. Arbejdsgiverne foreslår derfor følgende konkrete initiativer: Jobcentre skal også kunne træffe rådighedsafgørelser for dagpengemodtagere. Sanktionen for ikke at ville tage et arbejde eller deltage i aktivering skal øges fra tre til otte ugers karantæne. Jobcentrene skal lave individuelle aftaler med ledige om krav til jobsøgningen. Aktive tilbud skal være på fuld tid Der skal være færre grunde til ikke at tage et arbejde.

5 Side 4 Arbejdsgiverkrav 2: Hurtigt tilbage i job gennem intensiv kontakt med ledige og større viden om arbejdsmarkedet. En tættere kontakt til ledige er dokumenteret at have en effekt for små penge. Den tættere kontakt skal styrke jobsøgningen. Jobcentrene skal vide, hvor de ledige job er, så de kan sikre, at kvalificerede ledige søger jobbene. Forsøg fra Danmark, hvor ledige blev delt i to grupper, og den ene gruppe fik den normale indsats og den anden gruppe en tidlig og intensiv indsats, medførte, at gruppen med den intensive indsats i forhold til kontrolgruppen hurtigere kom ud af ledigheden. Figur 2 Positiv jobeffekt af intensiv tidlig indsats Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, pct. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel ANM.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 er den uge, hvor personerne blev ledige. Forskel angiver forskellen mellem beskæftigelsesandelen for deltagergruppen og beskæftigelsesandelen for kontrolgruppen. KILDE: SFI 7:, 27 Det er påvist også fra internationale artikler om effekten af samtaler som instrument til at få ledige i arbejde, at det er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter over for arbejdsmarkedsparate ledige. Der er behov for, at jobcentrene udvikler en egentlig servicekultur i dialogen med virksomhederne, så jobcentrets konkrete tilbud er målrettet de behov, som er i den enkelte virksomhed. Jobcentrene skal have stærkere viden om de nationale udviklingstræk på arbejdsmarkedet og ikke et snævert lokalt fokus. Rådgivningen fra arbejdsmarkedets parter skal ske overordnet og på strategisk niveau. Styringen skal ske med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og virksomhedernes rekrutteringsoplande. Arbejdsgiverne foreslår derfor følgende konkrete initiativer: Jobcentrene skal være i hyppigere kontakt med ledige. Jobcentrene skal gennem et bedre kendskab til virksomhedernes hverdag kunne levere målrettet service til virksomheder og ledige.

6 Side 5 Der skal være færre og dermed større jobcentre og den statslige styring f.eks. gennem beskæftigelsesregionerne skal styrkes. De lokale beskæftigelsesråd kan ikke varetage en overordnet styring og overvågning, og bør derfor afvikles. Arbejdsgiverkrav 3 Incitamenter skal øge effektiviteten, og redskaber skal bruges målrettet Beskæftigelsesindsatsen er dyr og ikke tilstrækkelig effektiv. En mere markedsorienteret indsats kan gøre afkastet bedre og prisen lavere. Figur 3 Virksomhedsrettede tilbud virker bedst Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering, dagpenge, pct., Ordinære uddannelsesforløb Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed ANM.: Omfatter kun dagpengemodtagere. Brug af udslusningsmål tager ikke højde for fastholdelseseffekter eller omkostninger til de forskellige redskaber. Effekterne fremstår derfor mere positive, end de ville gøre, hvis disse effekter medtages. KILDE: Jobindsats.dk Bruges de mest effektive redskaber, kan effekten og omkostningerne nedbringes. Uddannelse er det mindst effektive redskab og skal derfor kun anvendes, når det har en samfundsøkonomisk positiv effekt og er den hurtigste vej til job. Kommunerne skal have et klarere økonomisk incitament til at lave en jobrettet beskæftigelsesindsats. Reglerne om statslig refusion til kommunerne, både på ydelses- og indsatssiden, skal afvikles, så det bliver mere enkelt for beslutningstagere at gennemskue de økonomiske konsekvenser af prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgiverne foreslår derfor følgende konkrete initiativer: Seks ugers selvvalgt uddannelse skal afskaffes. Opkvalificering for ledige skal være kortvarig og målrettet. Derfor skal opkvalificering primært være koblet til konkrete job.

7 Side 6 Udvalgte opgaver skal gennem åbne udbud konkurrenceudsættes og udføres af eksterne producenter. På den måde kan a-kasser, private firmaer m.fl. få en rolle i beskæftigelsesindsatsen. Retten til at bestemme skal hænge sammen med pligten til at betale. Derfor skal kommunerne have det fulde økonomiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Staten yder kommunerne et bloktilskud, der udligner forskelle i de kommunale rammebetingelser.