Oplandsanalyse Nykøbing Mors Havn

Transkript

1 Oplandsanalyse Nykøbing Mors Havn Nykøbing Mors Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/S September 2011

2 Indhold 1 Indledning Formål Fremgangsmåde Nykøbing Mors Havn Oplandsanalysens resultater Nykøbings Mors Havns profil Værdikæder Styrkepositioner Nykøbing Mors Havns forretningsområde Godsdata Nykøbing Mors Havn Fiskeridata Nykøbing Mors Havn Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater

3 1 Indledning De Vestlige Limfjordshavne (Skive Havn, Struer-Holstebro Havn, Lemvig Havn, Nykøbing Mors Havn og Thisted Havn) spiller en betydelig rolle for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i den nordvestlige del af Jylland. Havnene ønsker at stå bedre rustet til at imødekomme udviklingen og i den forbindelse gennemføres en analyse af havnenes erhvervsøkonomiske betydning for det omgivende lokalsamfund (oplandsanalyse). Bestyrelsen for De Vestlige Limfjordshavne har derfor anmodet GEMBA Seafood Consulting A/S om at udføre oplandsanalyser på de fem havne. GEMBA Seafood Consulting A/S har udført arbejdet i perioden fra april 2011 til ultimo september Analysen tager udgangspunkt i Danske Havnes model til undersøgelse af havnes effekt i lokalsamfund. Modellen anvendes specifikt på de fem havne og beregningerne er gennemført i samarbejde med Syd Dansk Universitetscenter ved Henning S. Jørgensen (SDU). Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde og dialog med havnens personale og kommunen for havnen, som har leveret virksomhedsoversigter, kundelister m.v. i forbindelse med dataindsamling. 3

4 2 Formål Formålet med analysen er at fastlægge betydningen af Nykøbing Mors Havn i forhold til det lokalesamfund og region, med fokus på den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt. Derudover gives der også et bud på havnens styrkepositioner, forretningsmuligheder og dens erhvervsmæssige profil i lokalområdet. Resultatet af analyserne kan også anvendes til en profilering af havnens betydning, den værdidannelse der sker samt de virksomheder, som har tilknytning til havnen og de andre erhvervsaktiviteter i og omkring havnen. Resultaterne vil endvidere have relevans i forhold til at sætte havnen på landkortet i kommunal og regional sammenhæng. Analysen vil derfor kunne skabe opmærksomhed omkring havnens rolle for det lokale erhvervsliv, dels i forhold til transport, dels i forhold til lokal erhvervsudvikling i bredere betydning og vise effekten af koblingen mellem erhvervsliv og havn. Fremadrettet er der gode muligheder for at havnen kan spille en væsentlig rolle i den lokale og regionale erhvervspolitiske udvikling. Havnen kan spille en betydelig rolle, som en central lokal erhvervspolitisk aktør i de kommende år. Ikke kun som havn i snæver betydning (gods over kaj = værdiafgift), men derudover også som udbyder og driver af en vifte af aktiviteter. 4

5 3 Fremgangsmåde Den gennemførte oplandsanalyse er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S og tager afsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet (SDU) og Danske havne. De økonomiske beregninger i analysen er udført i samarbejde mellem SDU og GEMBA. Modellen afvejer på et videnskabeligt og objektivt grundlag Nykøbing Mors Havns økonomiske betydning, lokalt og/eller regionalt. Der er dermed muligt at måle havnens beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning, isoleret set, såvel som den videre økonomiske effekt. Oplandsanalysen er derved et økonomisk øjebliksbillede af havnens situation, samt en vurdering af Nykøbing Mors Havns betydning for oplandet. Dertil kommer en vurdering af havnens profil og styrkepositioner. Oplandsanalysen for Nykøbing Mors Havn indeholder tre overordnede analysemodeller. Desk-research vedrørende Nykøbing Mors Havn. Dataindsamling og beregninger, som danner grundlag for den økonomiske oplandsanalyse af Nykøbing Mors Havns betydning for oplandet. Interview med udvalgte virksomheder med henblik på indikation af Nykøbing Mors Havns styrkepositioner og profil ud fra forskellige interessenters virke på havnen. Desuden danner interview grundlag for udvælgelsen af 4 cases, som medvirker til at give en profil af havnens erhvervsliv. Der sendt spørgeskemaer ud til virksomheder med tilknytning til havnen og 25 virksomheder deltager i undersøgelsen og der er gennemført interview med repræsentanter fra 6 virksomheder, der har væsentlig betydning for Nykøbing Mors Havn. Dataindsamlingen har dermed inddraget de virksomheder, der er væsentlig for havnen og som er afhængig af havnens ydelser. Analysen inddrager ikke den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af turisme. 5

6 4 Nykøbing Mors Havn Nykøbing Mors Havn er placeret på Mors i Limfjorden. Nykøbing Mors nævnes første gang i Byen levede af fiskeri, søfart og handel, men også Dueholm Kloster fik fra ca stor betydning for byens udvikling. Nykøbing Mors Havn blev anlagt i 1788, og det var den første havn i den vestlige Limfjord. Gennembruddet af Agger Tange i 1825 fik søfarten til at blomstre op, hvilket prægede købstaden i de næste ca. 100 år. I 1841 blev der oprettet toldsted, og i 1843 overtog kommunen den private havn. Det meste af den gamle bykerne ligger på hævet havbund, mens de nyere bydele har bredt sig op i morænebakkerne nord og syd herfor. En stor del af bebyggelsen i kernen er fra ca. 1900, da den gamle handels- og fiskeri by udviklede sig som industriby med kvarterer som f.eks. Fiskerbyen med små, lave huse nord for havnen. Havnen har i dag både funktion som erhvervshavn og lystbådehavn med anløb af muslingefartøjer, store coastere fra ind- og udland, samt joller og lystbåde. Det tidligere færgebassin er nu lystbådehavn. Den lille erhvervshavn er hjemsted for bl.a. muslingefiskere. Yderst på den 1 km lange Ørodde mod øst er muslingeindustri, som i dag er den største i Danmark. Nykøbing Mors Havn har en central rolle som samlingspunkt for byen samt for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i Nykøbing Mors by. Nykøbing Mors anno

7 5 Oplandsanalysens resultater Oplandsanalysen af Nykøbing Mors Havn viser, at mere end 350 personer har deres beskæftigelse direkte eller indirekte ved virksomheder, der er beliggende ved Nykøbing Mors Havn (tabel 1). Dertil kommer den afledte beskæftigelse, som disse arbejdspladser generer i lokalområdet. På baggrund af oplandsanalysen kan den samlede bruttoeffekt af beskæftigelse af erhvervs virksomhederne omkring Nykøbing Mors Havn opgøres til næsten 450 arbejdspladser. Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Nykøbing Mors Havn opgivet i antal personer i 2010 Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte beskæftigelse Indirekte Inducerede Total beskæftigelse Kilde: SDU Havnens aktivitet kan måles til ca. 350 arbejdspladser når den direkte indirekte beskæftigelse beregnes. Oplandsanalysen viser ligeledes, at den samlede omsætning eller produktionsværdi i virksomhederne kan opgøres til mere end 700 mio. kroner når den indirekte og afledte effekt medregnes (tabel 2). Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne på Nykøbing Mors Havn i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 476,8 476,8 Indirekte 129,2 129,2 Inducerede 104,1 104,1 Total 606,1 104,1 710,2 Kilde: SDU 7

8 Oplandsanalysen viser, at virksomhederne skaber en direkte og indirekte indkomst på næsten 200 mio. kr. og at den inducerede værdi af havnens aktiviteter er 54 mio. kr. Sammenlagt er det en indkomstskabelse på lidt over 250 mio. kr. (tabel 3). Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte indkomst 149,8 149,8 Indirekte 49,7 49,7 Induceret 53,9 53,9 Total 199,5 53,9 253,5 Kilde: SDU Oplandsanalysen viser endvidere, at de afledte indkomstskatter fra Nykøbing Mors Havn kan opgøres til næsten 75 mio. kr. i 2010 (tabel 4). Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Nykøbing Mors Havn i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 42,7 42,7 Indirekte 14,8 14,8 Inducerede 17,3 17,3 Total 57,5 17,3 74,8 Kilde: SDU Den samlede indkomstskabelse i Morsø Kommune var i 2009 lidt over 2,8 mia. kr. Derved svarer indkomstskabelsen fra den direkte beskæftigelse på Lemvig Havn til ca. 5 % af det samlede beskatningsgrundlag i Nykøbing Mors Havns samlede produktionsværdi, betragtet som erhvervsklynge, kunne i 2010 opgøres til 710 mio. kr. Sammenholdes dette med antallet af ansatte personer relateret til havnen kan omsætningen pr. ansat opgøres til 1,6 mio. kr. En kort gennemgang af de væsentlige definitioner i analysen kan ses i bilag 1. 8

9 Figur 1 er en illustration af de virksomheder som er tilknyttet den erhvervsklynge, som er dannet omkring Nykøbing Mors Havn. Figur 1viser omfanget af Virksomheder som er beliggende på havnen og havnerelaterede virksomheder. Oplandsvirksomheder, som er afhængig af havnen Det fremgår af figur 1 at samtlige virksomheder, der er beliggende på havnen beskæftiger omkring 130 personer og generer en omsætning på cirka 170 mio. kroner i Figur 1: Oversigt over erhvervsstrukturen for Nykøbing Mors Havn i Figur 1 Der er ligeledes en stor erhvervsgruppe i oplandet, som er afhængige af Nykøbing Mors Havn. Denne gruppe beskæftiger omkring 160 personer og generer en meget stor omsætning på cirka 720 mio. kroner. Virksomheden Mollerup Mølle bidrager til størsteparten (ca. 80 %) af omsætningen i denne gruppe i Figur 1 giver dog et overblik af den nuværende erhvervsstruktur på Nykøbing Mors Havn og hvordan den hænger sammen i relation til opdelingen af den kerne af virksomheder der på forskellige måder er afhængig af Nykøbing Mors Havn. 9

10 6 Nykøbings Mors Havns profil Nedenfor er der en gennemgang af Nykøbing Mors Havns værdikæder, samt en identifikation af havnens styrkepositioner. Værdikæder er økonomiske forbundne led, der er samlet om en bestemte økonomiske aktivitet på havnen. 6.1 Værdikæder Nykøbing Mors blev etableret i 1788, hvor fiskeri, søfart og handel dannede grundlag for havnens udvikling. Nykøbings Mors aktiviteter er i dag samlingspunkt for to forskellige værdikæder, der i et tæt samarbejde med hinanden udgør en nuanceret erhvervsøkonomisk struktur. Fiskeriet er udgangspunkt for havnens første og ældste værdikæde, hvor et tæt sammenspil mellem fiskerierhverv og aftagersiden, samt de tilknyttende serviceerhverv udgør hovedelementerne. Blåmuslinger udgør den økonomiske kerne i fiskeri værdikæden. Værdikæde: Fiskeri - blåmuslingefiskeri Udviklingen af fiskeriet i Nykøbing Mors Havn er stadig en central faktor i havnens økonomiske liv og betydning. Blåmuslingfiskeriet, som er den langt vigtigste art, spiller en afgørende betydning ikke kun for fiskeriværdikæden, men også for forarbejdning og serviceværdikæden. Figur 2: Værdikæden for muslingefiskeri. Værdikæde: Erhvervsaktivitet 10

11 Den anden værdikæde, som er samlet omkring havnens erhvervsaktivitet, kan betegnes som værende de traditionelle forretningsområder for en erhvervshavn. Elementerne er som udgangspunkt og historisk opbygget omkring tilstedeværelsen af havnen. Efterfølgende har flere af virksomhederne opnået væsentlige og store kundekredse udenfor det maritime felt. Figur 3: Værdikæden for erhvervsaktivitet forbundet med Nykøbing Mors Havn. I denne værdikæde spiller grovvarer/råstoffer en væsentlig rolle derudover er der samlet en række serviceorienterede virksomheder på havnen, som er orienteret mod servicering af forretningsområder på landsiden. 11

12 6.2 Styrkepositioner Udover de karakteristika, der giver sig til udtryk i værdikæderne på Nykøbing Mors Havn, kan der identificeres en række styrkepositioner for havnen. Styrkepositionerne er afgørende for, at Nykøbing Mors Havn kan differentiere sig. For at identificere disse er der gennemført en række interviews med repræsentanter fra virksomheder, der har væsentlig betydning for Nykøbing Mors Havn. Formålet er at give et signalement af havnens styrkepositioner. På baggrund af interview er tre kendetegn ved Nykøbing Mors Havn identificeret. Placering Limfjordens muslingefiskeri: Nykøbing Mors Havn har en optimal placering i forhold til muslingefiskeriet, da Nykøbing Mors Havn ligger centralt i Limfjorden. Nykøbing Mors er derved en naturlig indfaldsport for størsteparten af blåmuslingelandingerne, da fiskeriet er udbredt til hele Limfjorden. Nykøbing Mors Havn har også en fordelagtig placering i forhold til godstrafik, et område der spiller en stor rolle for en bred vifte af oplandsvirksomheder, som er afhængige af at få råvare ind via fragtskib. Muslingefiskeri: Det hjemmehørende fiskeri i Nykøbing Mors Havn er i dag centreret om blåmuslinger. Nykøbing Mors Havn modtager størsteparten af den samlede landingsmængde for hele Limfjorden. Fiskeriet er de seneste år reduceret, men der er optimisme for fiskeriet i I Nykøbing Mors foregår der ligeledes forarbejdning af muslinger, som udgør havnens største arbejdsplads (Vildsund Blue). Nykøbing Mors har derudover et kompetence og videnscenter (Dansk Skaldyr Center), som arbejder for at fremme bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr, således udviklingen af skaldyrerhvervet er til gavn for erhvervslivet. Serviceniveau: Nykøbing Mors Havn har fortsat mulighed for at udnytte sin unikke placering i forhold til fiskeri og godstransport i Limfjorden. En afgørende faktor er Nykøbings Mors Havns nuværende høje serviceniveau og engagement fra havnens ansatte, der sikre de nuværende aktiviteter, samt tiltrække nye. Ifølge flere interview er dette en af havnens absolut største styrkepositioner. På godsområdet er dette en afgørende faktor for, at erhvervslivet både på selve havnen samt i oplandet benytter netop Nykøbing Mors Havn. 12

13 7 Nykøbing Mors Havns forretningsområde Nykøbing Mors Havns forretningsområder kan samles om hovedaktiviteterne fiskeeksport, fødevareproduktion og service. Nedenfor gives der fire profiler eller eksempler på virksomheder i Nykøbing Mors Havn, der med til at underbygge disse. En af de største virksomheder er Vildsund Blue, som er en moderne forarbejdningsvirksomhed, der specialiserer sig i produktionen af skaldyr fra fiskeriet, samt opdrættet linemuslinger. Vilsund Blue blev stiftede i 1986 og har siden starten været fokuseret på at fremstille kvalitetsprodukter fra danske farvande. Vilsund Blue fokusområde er især løsfrosne muslinger - men de leverer samtidigt en stadigt stigende mængde af østers og muslinger fra danske farvande primært Limfjorden. Vildsund Blue er en stor aktør på muslingemarkedet og leverer friske og frosne produkter fra deres to produktionsanlæg i Nykøbing Mors og Aggersund til alle de store europæiske seafoodmarkeder. Vilsund Blues produkter er certificeret ved den højeste standard af British Retail Consortium Global Standards og har været det i mere end 10 år. De har desuden som de første i verden leveret MSC-mærkede muslinger. Virksomheden omsætter for 150 mio. kroner og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Nykøbing Mors Havn er ligeledes et vigtigt forbindingsled for varer, der kommer af søvejen til de virksomheder der ligger i oplandet. Mollerup Mølle A/S er godt eksempel på dette. Mollerup Mølle A/S producer ca tons svine-, kvægfoder og foder til hobbydyr om året. Mollerup Mølle A/S er tilsluttet indkøbsselskabet DLA Agro, som servicerer en stor del af de privatejede grovvarevirksomheder i Danmark. Desuden hører der eget oliedepot og oliebiler til virksomheden, hvorfra der leveres Q8 kvalitetsprodukter. Deres naturlige kundeområde ligger overalt nord for Holstebro-Randers. Virksomheden omsætter for 580 mio. kroner og produktion, transport og øvrig servicering bliver udført af ca. 43 medarbejdere fordelt på de tre afdelinger. 13

14 Dansk Skaldyrcenter blev etableret i 2002, på baggrund af Plan for fiskeri i Limfjorden som er udarbejdet af Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Viborg Amt, Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt. Dansk Skaldyrcenter ligger centralt placeret i Nykøbing Mors med m2 kontor- og produktionsfaciliteter med b.la. algevæksthus, østersklækkeri, maskiner til håndtering af muslinger, logi for forskere og gæster, konferencefaciliteter og kajanlæg for fiskeri- og miljøfartøjer. Dansk Skaldyrscenteret er etableret som nationalt kompetence- og videnscenter, der med udgangspunkt i Limfjorden gennemfører forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver for den danske skaldyrbranche. Formålet er at fremme bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr, således udviklingen af skaldyrerhvervet er til gavn for erhvervslivet, befolkningen og miljøet. Institutionen omsætter for 8 mio. kroner og beskæftiger 11 medarbejdere. På servicesiden, i forhold til blandt andet fiskeriet, findes der også virksomheder på Nykøbing Mors Havn, som udbyder service til både hjemmehørende og udefrakommende fiskeri. Worm s Smedie- og Maskinværksted ApS er et eksempel på en servicevirksomhed. Worm s Smedie- og Maskinværksted ApS blev stiftet i 1971 og har nu 40 års erfaring indenfor jern- og metalbranchen. Worm råder over ca m2 moderne produktionslokaler fordelt på en produktionsafdeling, som fremstiller egne produkter og underleverandørarbejde samt en værkstedsafdeling, som udfører alsidigt reparationsarbejde og andre former for servicering. Fra at være en enkeltmandsvirksomhed i 1971 beskæftiger Worm nu 22 medarbejdere og omsætter for 15 mio. kroner om året. 14

15 8 Godsdata Nykøbing Mors Havn Tabel 5 viser, at antallet af fragtskibsanløb til Nykøbing Mors Havn er forholdsvis stabil omkring 45 anløb om året i perioden fra 2007 til De fragtskibe der kommer til Nykøbing Mors Havn er hovedsagelig i størrelsen BT. Større fragtskibe kan ikke anløbe Nykøbing Mors Havn grundet den lave vanddybde ved Thyborøn og Løgstør. Tabel 5: Antal fragtskibsanløb til Nykøbing Mors Havn i perioden Bruttotonnage GNS BT , BT , BT ,3 Total ,5 Kilde: DST De primære godstyper der bliver ind og udlosset på Nykøbing Mors Havn kan ses i tabel 6. I 2010 var den totale mængde ton, hvor de dominerende godstyper var Landbrugsprodukter med ton efterfulgt af Træ med ton. Godsomsætningen på Nykøbing Mors Havn har oplevet en stigning indtil 2008 hvor finanskrisens holdte sit indtog. De efterfølgende år har der været en nedgang i antallet af anløb og derved godsomsætning på havnen. Nedgangen har dog ikke så stor som i andre Limfjordshavne. Den gennemsnitlige godsomsætning på Nykøbing Mors Havn i perioden ligger på ton om året. Tabel 6: Godsomsætning (ind og udlosset) i 1000 ton på Nykøbing Mors Havn i perioden Varetype GNS Flydende bulk i øvrigt ,8 Landbrugsprodukter ,8 Foderstoffer ,0 Gødningsstoffer ,0 Sten, sand og grus ,5 Kalk, cement, gips mv ,0 Træ ,0 GODS I ALT ,0 Kilde: DST. 15

16 9 Fiskeridata Nykøbing Mors Havn Antallet af hjemmehørende fiskerfartøjer i Nykøbing Mors Havn kan ses i tabel 7. Tabel 7: Antal af hjemmehørende fiskefartøjer (bi og erhverv) i Nykøbing Mors i perioden Nykøbing Mors Kilde: Fiskeridirektoratet Nykøbing Mors er den største fiskerihavn i Limfjorden. I 2010 blev 94 % af den totale mængden (ton) af fisk/skaldyr, der landes til havne i Limfjorden, landet i Nykøbing Mors. Betragter man værdien, udgør landingerne i Nykøbing Mors ca. 75 % af den samlede værdi for Limfjorden. Nedenstående tabel giver et overblik over sammensætningen af landingerne til Nykøbing Mors Havn i perioden 2007 til Tabel 8: Fiskerilandinger til Nykøbing Mors Havn i ton i perioden Nykøbing Mors Blåmusling Østers Alm. Hummer 0,1 0,3 1,1 3,2 Alm. Reje 0,1 0,5 1,5 - Krabbe - 4,5 6,2 - Taskekrabbe 0, Total Kilde: Fiskeridirektoratet. 16

17 Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater Beregning for Nykøbing Mors Havn, Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Nykøbing Mors Havn opgivet i antal personer i 2010 Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte beskæftigelse Indirekte Inducerede Total beskæftigelse Kilde: SDU Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne på Nykøbing Mors Havn i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 476,8 476,8 Indirekte 129,2 129,2 Inducerede 104,1 104,1 Total 606,1 104,1 710,2 Kilde: SDU Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomheder i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte indkomst 149,8 149,8 Indirekte 49,7 49,7 Induceret 53,9 53,9 Total 199,5 53,9 253,5 Kilde: SDU Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Nykøbing Mors Havn i mio. kroner i Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 42,7 42,7 Indirekte 14,8 14,8 Inducerede 17,3 17,3 Total 57,5 17,3 74,8 Kilde: SDU 17

18 Nedenstående er en kort gennemgang af de væsentlige definitioner i analysen: Direkte aktivitet: Den direkte aktivitet er den aktivitet, som foregår i virksomheder, som er afhængige af havnen, enten fordi de er lokaliserede på havnens areal eller har væsentlig trafik ind eller ud af havnen f.eks. i forbindelse med råvareanskaffelse eller afsætning. Disse virksomheder er omfattet af en liste, der danner udgangspunkt for analysen. Indirekte aktivitet: Når tal for de direkte havnerelaterede aktiviteter er tilgængelige beregnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer, som man kan forvente i regionen, dvs. den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter dels den aktivitet, der skabes ved leverancer til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter, dels ved yderligere aktiviteter i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører og underleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Det afhænger f.eks. af regionens størrelse og erhvervsstruktur om den kan levere indenfor de erhverv, der typisk er leverandør til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen. Induceret aktivitet: Ud over de indirekte virkninger af havnens aktiviteter beregnes såkaldt inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellerne. Ved beregningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst, som skabes ved den direkte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sig mod regionalt produceret konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at der skabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc.. Resultatet af denne proces kan beregnes og er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable. 18