Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA FOGTMANN FAG: SPROGPSYKOLOGI AFLEVERINGSDATO: 26. MAJ 2014 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB

2 Abstract In 2006 the Danish Health and Medicines Authority conducted a survey of the Danes attitude towards organ donation. 87 % of the participants indicated that they had a positive attitude towards donating organs in case of brain death. However, this positive attitude does not reflect in the donor register, as fewer than 20 % of the Danish population are registered donors. There is a lot of information available about the subject in Denmark, for instance campaigns, posters, a website, and a leaflet Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste (Organ donor make the decision with the ones close to you) (my translation) informing about the subject. The positive attitude towards organ donation and the numerous campaigns and information materials have made me wonder, what the cause of this low registration in the donor register is. With this thesis I wish to investigate whether it is possible to argue that the language usage in the leaflet has an influence on the low registration in the donor register. I have taken the theory of Systemic Functional Linguistics (hereafter: SFL), as my starting point and used this to analyze the language usage in the leaflet. Furthermore, I have made a number of qualitative interviews with a group of people in the age of years where I asked them what their experience with the text was. These interviews are supporting my SFL analysis, as SFL is a descriptive communication theory that must not be considered a norm. Furthermore, since the psychology of language theory describes how every human being ascribes different meanings to words, words can differ from person to person. As the objective was to argue if the language usage in the leaflet could have an influence on the low registration in the donor register, I compared the interviews with the SFL analysis. From this I could conclude that the majority of the informants experiences could be substantiated with most of the results that my analysis revealed. The general experience among the informants was that they did not feel convinced to register as organ donors. When reading the leaflet they felt more confused than informed. Especially due to the leaflet focusing more on the relatives than on the recipient of the leaflet and the help that they would obtain as transplant patients. It was also difficult for them to grasp the connection between them and death. The comparison of my SFL analysis and the interviews showed that the language usage in the leaflet actually could have a negative influence on registrations to the donor register. From the informants experiences with the text, I was able to come up with specific improvements for some of the sentences in the leaflet. The ideas for these improvements originated from my analysis, as I several times could point out specific reasons why the informants experienced what they did. This thesis forms the basis for several improvement proposals. When comparing the informants experiences to the SFL analysis, it is possible to argue that the language usage in the leaflet can have a negative influence on the low registration rate for the donor register. By implementing improvements to the leaflet, the registration rate could be positively affected.

3 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...2 Teori og metode...3 Systemisk Funktionel Lingvistik...3 Grundtankerne i SFL...4 Stratifikation Kontekst...5 Metafunktion...9 Afrunding...12 Sprogpsykologi og SFL...13 Sprogpsykologi...13 Fusionering af Sprogpsykologien og SFL...15 Interview...16 Kvalitative interviews...16 Fremgangsmåde...17 Interviewsituation...18 Spørgsmålet...18 Informanter...18 Ulemper...19 Analyse af interviewene...19 Analyse...20 Sundhedsstyrelsens tanker om folderen...20

4 Folderens visuelle udtryk...21 Konteksten...21 Folderens kulturelle kontekst...21 Folderens situationelle kontekst...22 Teksten i folderen...24 Overordnet analyse af teksten i folderen...38 Leksikalsk kohæsion...38 TRANSITIVITET...40 MODUS...45 TEMA...48 Informanternes oplevelse af folderen...49 Sammenstilling af SFL-analysen og informanternes oplevelse...53 Diskussion af de sproglige valg...58 Perspektiver...64 Konklusion...66 Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag

5 Indledning Det kan være vanskeligt for mange at tale om døden specielt, hvis man skal tage stilling til, hvad der skal ske med ens krop, hvis man hjernedør 1. Sundhedsstyrelsen lavede i 2006 en undersøgelse 2, hvis formål var at undersøge den danske befolknings holdning til organdonation. Hele 87 % af de adspurgte havde en positiv holdning til organdonation, hvilket udtrykker et ønske om at donere organer efter en eventuel hjernedød. På trods af det er blot danskere registreret 3 donorregistret 4, og heraf har 93,5 % givet hel eller begrænset tilladelse til, at deres organer må bruges efter eventuel (hjerne)død. 5 Stort set alle, der registrerer sig i det elektroniske register, har altså givet tilladelse til, at alle eller nogle af deres organer må bruges til organdonation. Den positive statistik i donorregistret ændrer dog ikke på, at der er under 20 % af Danmarks befolkning 6, der er tilmeldt 7 på trods af den positive holdning til organdonation. Men hvorfor viser danskernes positive holdning til organdonation sig ikke i donorregistret? Der er visse forhold at tage i betragtning, når man spørger sig selv om, hvorfor denne positive holdning ikke viser sig i donorregistret. Bærer man et donorkort på sig, er det ikke nødvendigt også at registrere sig i det elektroniske register, og fortæller man sine pårørende om sin holdning til organdonation, er det heller ikke nødvendigt at registrere sig elektronisk. Derved er det ikke alle donorer, der er tilmeldt det elektroniske donorregister, og dette vanskeliggør at udføre præcise målinger på, hvor mange danskere der helt akkurat er tilmeldt donorregistret. Eftersom digitale løsninger vinder ind flere og flere steder i nutidens samfund, ville det undre mig, om den lave tilmelding udelukkende skyldes, at folk enten går rundt med et donorkort eller blot har fortalt deres holdning til deres nærmeste. I Danmark er der rig mulighed for at indhente information om organdonation. Folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, er blandt andet en kilde til information. Sundhedsstyrelsen har aftaler med biblioteker, apoteker, praktiserende læger og borgerservicecentre om, at den står fremme, og folderen udsendes også til 1 Hjernedød er en tilstand, hvor døden er indtruffet i den forstand, at al hjerneaktivitet definitivt er ophørt, selv om hjerte, lever og andre livsvigtige organer fungerer. 2 Jf. Sundhedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2006: 3 Jeg mener med registreret, at man blot har tilkendegivet sin holdning og ikke nødvendigvis er organdonor. 4 Bilag 1 5 Bilag 1 6 Udregning vha. Tal fra Danmarks Statistik Jeg mener med tilmeldt, at man er registeret som organdonor. i 1

6 alle sundhedskortmodtagere. 8 Folderen er det eneste fysiske informationsmateriale, der findes om organdonation. Derudover er der naturligvis kampagneforløb, men de er afgrænset i tid. Af kampagneforløb kan blandt andet nævnes Tag Stilling fra 2008 og Livet som gave fra 2002 samt diverse annoncer og plakater. Af informationskilder kan nævnes internetsiden Oplysning om Organdonation 9 og selvfølgelig folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste. Den positive holdning til organdonation, de mange kampagner samt den gode mulighed for information om organdonation har fået mig til at tænke over, hvad årsagen til denne mangel på tilmeldte i donorregistret kan være. I min egenskab af sprogpsykologistuderende har baggrunden for denne undren været styret af min sproglige interesse, og mit interessefelt er derved det sproglige indhold. En undersøgelse af alle de informative tiltags sprogbrug ville have indhold nok til mindst en ph.d.-afhandling, hvorfor jeg udelukkende har valgt at fokusere på et enkelt tiltag: Folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste. Grunden til, at jeg har valgt folderen, er, at folderen er den eneste fysiske informationskilde, hvor indholdet 10 ikke er blevet ændret siden produktionsåret 1990, på trods af at vores sprog ændrer sig hele tiden. Folderen, den sparsomme opdatering og den manglende donortilmelding har fået mig til at overveje, om folderens sprogbrug kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret? Problemformulering Jeg vil undersøge, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette vil jeg lave en SFL-analyse af folderens sprogbrug samt en række kvalitative interviews for at afsøge informanternes oplevelser af teksten. Jeg ønsker ud fra et SFL-teoretisk perspektiv at undersøge: - Sprogbrugen i teksten. - Informanternes oplevelse af teksten. - Om der kan argumenteres for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret? 8 Bilag 1 9 Bilag 1 10 Indholdet er med undtagelse af et par få ændringer ikke ændret siden produktionsåret i

7 Teori og metode Jeg vil i dette kapitel redegøre for mit valg af den teori og metode, jeg vil bruge, når jeg senere i opgaven vil undersøge, om sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens hæfte Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i mit speciale anvende to forskellige metoder. Jeg har derfor valgt at dele mit teori- og metodeafsnit i to dele. I det første underafsnit, Systemisk Funktionel Lingvistik, vil jeg beskrive Systemisk Funktionel Lingvistik som teori og metode. I det andet underafsnit, interviews, vil jeg redegøre for min anden metode, nemlig de interviews, der sammen med min egen analyse skal danne grundlag for besvarelsen af min problemformulering. Fordi Systemisk Funktionel Lingvistik (herefter: SFL) både er en teori om sproget og en metode til at analysere tekster med, er det kun naturligt at placere min beskrivelse af teori og metode under samme afsnit. Denne dobbelthed, at SFL både er en teori og en metode, udspringer af ( ) at SFL er en tilgang, som [ ] leans towards the applied rather than the pure (...) the text rather than the sentence [ ] (Halliday 1994: xxvii). Principielt kan denne dobbelthed være årsag til, at anvendelsesperspektivet analysen af tekst kan funderes solidt i en teori om sprogsystemet. (Fogtmann 2007: 20). Da SFL er mit primære teorivalg, har jeg udelukkende valgt at give en redegørelse af SFL samt at præsentere mine valg af teoretikerne inden for området. I mit speciale benytter jeg mig af andre teorier, primært inden for den formelle del af grammatikken og inden for sprogpsykologien, men da disse teorier i forhold til teorien om SFL er meget sparsomt benyttet, har jeg valgt ikke at redegøre for disse i dette afsnit, men vil løbende redegøre for teorierne, når de præsenteres. Systemisk Funktionel Lingvistik I min redegørelse for SFL har jeg udvalgt begreber, der er centrale for en overordnet forståelse af SFL samt begreber, som er relevante i forhold til indholdet i specialet. For mere omfattende præsentationer af det samlede systemisk funktionelle sprogsystem henviser jeg til Halliday (1978, 1994, 2014), Eggins (1994). Af de dansksprogede redegørelser vil jeg fremhæve Andersen og Smedegaard (2005) og Frimann (2004). Jeg vil i følgende afsnit redegøre for grundtankerne i SFL med udgangspunkt i både Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004), Fogtmann (2007), Eggins (1994) og SFL s forgangsmand 3

8 M.A.K. Halliday (1973, 1994, 1997, 2014). Jeg vil starte med en kort beskrivelse af det, hele opgaven omhandler, nemlig sproget. Sproget er den mest fundamentale del af vores kommunikation med verden omkring os. Vi kan kommunikere på et væld af måder, fx gennem påklædning, mimik, gestik, valg af bil og indretning af bolig, ligesom kunst og musik rummer en kommunikation med vores omverden. Alle disse måder at kommunikere på kan nok udtrykke et eller andet, men de kan ikke beskrive hverken sig selv eller hinanden. Vi kan fx ikke beskrive musik med musik, og vi kan ikke beskrive en bygnings arkitektoniske særpræg med en melodi. Sproget kan vi imidlertid anvende til at beskrive de nævnte kommunikationsmåder, ligesom vi med sprog kan beskrive sprog. (Andersen & Smedegaard 2005: 11) Sproget er altså en rigt facetteret størrelse, som vi, når vi kommunikerer, benytter os af. Når vi kommunikerer, bruger vi dog aldrig hele sproget på en gang. Hver gang vi kommunikerer, vælger vi dele af sproget, som derved delvist aktualiseres, hver gang vi konstruerer en tekst (Andersen & Smedegaard 2005: 12). Sproget er derved et komplekst semiotisk system af valgmuligheder og ressourcer i modsætning til fx et trafiklys, hvor der kun er enkelte valgmuligheder. (Andersen & Smedegaard 2005: 12). Grundtankerne i SFL SFL er baseret på fire sammenhængende teser om sproget: sproget er funktionelt, sprogets funktion er at skabe betydning, sproglige betydninger påvirkes af den situationelle kontekst, de udveksles i, og sprogbrugen er en semiotisk proces, hvorved betydninger skabes. At sproget er funktionelt betyder, at sproget ikke er tilfældigt organiseret, men organiseret med sigte på at fungere som et kommunikationsmiddel, for som Halliday selv skriver: language is as it is because of what it has to do (Halliday 1978: 19). At sprogets funktion er at skabe betydning, understreger den første tese: at sproget er funktionelt. Sproget er netop funktionelt, fordi det skaber og rummer betydninger. Den tredje tese understreger, at sprogbrug påvirkes af den kontekst, hvori det bruges. Den fjerde tese hænger sammen med ideen om, at vi, hver gang vi konstruerer en tekst, vælger dele af sproget. Hver gang vi kommunikerer, træffer vi valg og skaber derved vores egen betydning (Andersen & Smedegaard 2005: 14). 4

9 Stratifikation Halliday betegner sproget som et komplekst semiotisk system, der er organiseret i tre strata: det fonetiske, det leksikogrammatiske og det semantiske. Det semantiske stratum rummer sproget som betydningspotentiale; alt det vi kan mene, og dette realiseres igennem alt det, vi kan sige, som udgør det leksikogrammatiske stratum. Det leksikogrammatiske stratum er det mest centrale stratum i sproget, da det udgør sproget ressource til at sætte ord på betydninger (leksikogrammatisere). Det fonetiske stratum rummer sproget som lyd og skrift. Stratifikationstanken er derved, at sprog er organiseret i tre strata, fonologi, leksikogrammatik og semantik. Relationen mellem disse strata kan beskrives som et realiseringsforhold, hvor et stratum realiserer det stratum, der er lige over det, eller omvendt at et stratum realiseres af det stratum, der er lige under det. Fonologien realiserer derved leksikogrammatikken, der igen realiserer semantikken (Fogtmann 2007: 23). Disse tre strata er indlejret i et fjerde stratum, nemlig konteksten; den situation, hvori en tekst fungerer og har sin betydning. Kontekstbegrebet diskuteres i næstfølgende afsnit. Sproget er et komplekst semiotisk system, hvor vi ikke blot har et begrænset antal udtryk, som svarer til en begrænset mængde indhold, men derimod et begrænset antal udtryk, som kan kombineres med et ubegrænset antal indhold. Dette skyldes, at vi har leksikogrammatikken, som er et kombinationsmateriale, der sikrer, at vi ikke skal producere et nyt ord, hver gang vi vil sætte udtryk på en ny betydning. Leksikogrammatikken gør, at vi kan genbruge ord og kombinere disse til en ubegrænset mængde betydning, og det gør endvidere, at et udtryk kan anvendes til flere forskellige betydninger. Leksikogrammatikken sikrer sproget et ubegrænset kreativt potentiale (Andersen & Smedegaard 2005: 17). Det grammatiske system giver altså mulighed for at kombinere flere funktioner i samme ytring. I børnesprog er sammenhængen mellem indhold og udtryk langt mere tydelig, idet hver ytring hos et lille barn kun har én funktion (Fogtmann 2007: 21). Hos voksne er sproget langt mere kompliceret på den måde, at hver eneste ytring kan have mere end én funktion. Voksnes ytringer er multifunktionelle, og dette multifunktionelle brug afspejles af tre såkaldte metafunktioner (Fogtmann 2007: 21). Herfor redegøres i afsnittet Metafunktion. Kontekst Som tidligere nævnt påvirkes sprogets betydninger af den kontekst, de udvikles i. Centralt for Halliday er det, at sproget skal forstås og studeres i sin sociale kontekst. Konteksten er den situation, hvori en tekst fungerer og skaber betydning. Overordnet kan kontekst altså defineres som 5

10 de samlede omgivelser, hvori en tekst udfoldes og har sin betydning (Andersen & Smedegaard 2005: 16). Det er aldeles uklart, hvordan man i SFL opfatter relationen mellem de sproglige strata og det kontekstuelle stratum. Andersen og Smedegaard (2005) beskriver, hvordan kontekst er situationelt konstrueret, hvilket vil sige, at interagerende ikke blot indgår i en eksisterende kontekst, som de så udveksler betydning i, men samtidig skaber deres egen kontekst, som de så genererer betydning i (Andersen & Smedegaard 2005: 25). I samme forbindelse nævner de, at situationen omkring en tekst (altså den situationelle kontekst) er afgørende for, hvilken sprogbrug i en given situation er adækvat (Andersen & Smedegaard 2005: 24). Konteksten i SFL betragtes som en konceptualiseret ekstrasproglig størrelse, hvilket betyder, at kontekst ikke henviser til konkrete fysiske forhold i situationen, men mere til den måde, de interagerende opfatter de situationelle forhold på. Endvidere beskriver den ikke nogen tekstkomponenter, men nogle forhold, som ligger ud over teksten. ( ) the categories of field of discourse, mode of discourse and tenor of discourse are not themselves kinds of varieties of language. They are the backdrop, the features of the context of situation which determine the kind of language used. (Halliday 1974: 50) Konteksten må derfor antages at eksistere forud for tekstens skabelse og endvidere betragtes som en statisk størrelse, der ikke kan ændres af teksten (Fogtmann 2007: 36). Hasan skriver, at det er misforstået at tro, at kontekst i SFL betragtes som eksisterende forud for tekstens skabelse (Fogtmann 2007: 37). Kontekst og tekst udvikler sig sammen, og kontekst skal derfor betragtes som en dynamisk størrelse, der ændrer og ændres (Fogtmann 2007: 37). Eggins figur (1994: 79): Context in relation to discourse semantics and lexico-grammar (se figur 1) har bemærkelsesværdigt pile, der hentyder til, at relationen mellem kontekst og tekst kun går i én retning som om konteksten styrer tekstproduktionen uden også at være styret af denne. 6

11 Der er som beskrevet mange tanker inden for teorien, der gør det svært at komme med en endegyldig redegørelse for kontekstbegrebet. Det er min påstand, at kontekstbegrebet bør ses som i figur 2, hvor teksten ikke blot skabes af kontekst, men hvor konteksten også skabes af teksten, hvilket de dobbelte pile skal symbolisere. Et argument herfor er, at man som interagerende kan forlade den kontekst, man indgår i, og skabe en ny kontekst. Jeg kan vælge at fortælle en personlig historie om mig selv til en kollega, som jeg har et distanceret forhold til, og jeg har derved konstrueret en kontekst, der er anderledes end den før distancerede situation. Jeg har tilføjet context til figur 2, fordi jeg ser det mere sigende i forhold til figurens fokus, som er, at kontekst kan skabe teksten, og teksten kan skabe konteksten. Eggins (1994) har i sin beskrivelse af kontekst to forskellige niveauer: den kulturelle kontekst og 7

12 den situationelle kontekst. Ved at bestemme den kulturelle kontekst, herunder genre, kan man afgøre formål og mening med teksten (Eggins 1994: 30), og situationskonteksten bestemmer den umiddelbare situation (Eggins 1994: 26). Den situationelle kontekst indeholder tre kontekstuelle træk, som kan have konsekvens for sprogets struktur og funktion. Disse kontekstuelle træk benævnes felt, tenor og måde (Eggins 1994: 52). Felt fokuserer på, hvad der sker i situationen omkring en tekst, tenor fokuserer på relationen mellem afsender og modtager, og måde fokuserer på sprogets rolle i interaktionen mellem afsender og modtager (Eggins 1994: 52-68). Feltet kan associeres med de ideationelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe gennem TRANSITIVITET (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum. Tenor kan associeres med de interpersonelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe gennem MODUS (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum, og endelig kan måde associeres med de tekstuelle betydninger, som sproget er struktureret til at lave gennem TEMA (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum (Eggins 1994: 78). Når jeg skriver kan associeres, er det grundet tvivlen omkring kontekstens rolle i forholdet mellem tekst og kontekst. Hos Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994) bestemmes de kontekstuelle værdier i forhold til nogle kontinua, der betegner de forskellige forhold. Der opsættes eksempelvis to skalaer, der betegner variablen måde: en feedback-skala og en skala for ideationel distance (Andersen & Smedegaard 2005: 31, Frimann 2004: 31, Eggins 1994: 53). I tenor opsættes der tre kontinua: en magt-skala, en kontakt-skala og en affektiv involverings-skala (Andersen og Smedegaard 2005: 27, Frimann 2004: 29-30, Eggins 1994: 64). Titlerne på kontinuaene stemmer ikke overens, men indholdet er enslydende. I felt opsættes der hos Frimann (2004) tre kontinua: arena, domæne og fokus (Frimann 2004: 29-30), hos Andersen og Smedegaard (2005) opsættes to kontinua: arena og domæne (Andersen og Smedegaard 2005: 27-28), og hos Eggins (1994) opstilles der et enkelt kontinuum, the field continuum, som omhandler spændet mellem teknisk og specialiseret sprog og hverdagssprog (Eggins 1994: 71). Jeg har i dette tilfælde valgt at lade mig inspirere af alle tre forfatteres forslag, da Eggins (1994) ikke direkte inkluderer en beskrivelse af, hvor kommunikationen foregår, men kun koncentrerer sit kontinuum om sprogbrugen. Når Halliday (1997) beskriver sin angivelse af eksempelvis måde, beskriver han, om teksten er skrevet, om den er øvet, om den er tidsbegrænset, og så angiver han også, hvilken struktur teksten realiserer (Halliday 1997: 178). Jeg har i mine kontekstuelle analyser valgt at holde mig til Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994), da jeg finder deres analysemetoder mest 8

13 umiddelbare og funktionelle, idet de alle tre bruger kontinua, som gør analysen mere overskuelig. Metafunktion He (the adult) may use language a vast number of different ways, in different types of situations and for different purposes; but we cannot identify a finite set of uses and write a grammar for each of them. What we can identify, however, is a finite set of functions let us call them macrofunctions to make the distinction clearer which are general to all the users and through which the meaning potential associated with them is encoded into grammatical structures. (Halliday 1973:99) Metafunktionerne (eller makrofunktionerne, som Halliday her kalder dem for senere udelukkende at benævne dem metafunktioner) organiserer sprogets tre hovedtyper af betydning, og alle tre metafunktioner er realiseret i hvilken som helst tekst. Med inspiration fra Andersen og Smedegaard (2005) anvender jeg forskellige skrivemåder afhængig af, hvilke dele af sprogsystemet jeg anvender. Metafunktionernes systemer anføres med versaler, de semantiske betydninger anføres med små bogstaver, og de leksikogrammatiske funktioner anføres med stort begyndelsesbogstav. Den ideationelle metafunktion Den ideationelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at udtrykke oplevelser om både vores indre og ydre verden og angiver desuden den logiske forbindelse mellem disse oplevelser. Halliday deler den ideationelle metafunktion i to metafunktioner: den eksperientielle og den logiske. Den eksperientielle redegør for, hvordan den enkelte sætning organiserer verden, og den logiske redegør for, hvordan flere sætninger sammen organiserer verden. På det leksikogrammatiske niveau realiserer systemet TRANSITIVITET eksperientiel betydning, og systemet TAKSIS og LOGIKOSEMANTIK realiserer logisk betydning (Fogtmann 2007: 22-23). Systemet TRANSITIVITET organiserer typerne Proces, Participant og Cirkumstantiale. Halliday skelner mellem seks forskellige typer af processer, hvor de materielle, de mentale og de relationelle processer er de primære typer. På grænsen mellem de materielle og de mentale processer ligger de behaviorale processer, på grænsen mellem de mentale og de relationelle processer ligger de verbale processer, og mellem de relationelle og mentale processer ligger de eksistentielle processer (Halliday 2014: 215). Hvor Halliday beskriver seks procestyper, skelner 9

14 Andersen og Smedegaard (2005) kun mellem fire procestyper. De materielle processer rummer hos Andersen og Smedegaard også de behaviorale processer, og de relationelle processer inkluderer de eksistentielle processer. Her ligger jeg mig op af Andersen og Smedegaard. De Materielle Processer Karakteristisk for de materielle processer er, at en participant gør noget, som kan være rettet mod en anden participant og evt. være til fordel for en tredje participant (Andersen og Smedegaard 2005: 83). De materielle processer er gøre -processer. De betegner hændelser i den materielle, ydre og fysiske verden, og de realiserer sprogliggørelsen af konkrete, fysiske begivenheder og abstrakt gøren (Andersen og Smedegaard 2005: 83). Materielle handlinger er processer, som realiserer en semantik, der angår alle konkrete og abstrakte processer, hvor en participant giver, får, tager etc. en anden participant (Andersen & Smedegaard 2005: 96). Der findes forskellige typer af Materielle Processer, nemlig handlinger og hændelser. Handlinger er karakteriseret ved, at Aktør, den Participant, der udfører handlingen eller står bag hændelsen, gør noget ved et Mål, den Participant, som berøres eller påvirkes af Aktørs handling. I Materielle Handlingsprocesser kan man blandt andet møde Participanterne Klient og Recipient (Andersen og Smedegaard 2005: 93). I Hændelsesprocesser møder vi aldrig et Mål, fordi Aktørs Proces ikke er rettet mod et Mål, men alene foregår på baggrund af den aktivitet og energi, som Aktør tilfører. Hændelsesprocesser kan specificeres i Adfærdsprocesser, som beskriver en Aktørs adfærd, Begivenhedsprocesser, som beskriver en hændelse, som synes at opstå spontant, og Meteorologiske Processer, som angår vejr og klimaforhold (Andersen & Smedegaard 2005: 98). De Mentale processer De mentale processer repræsenterer den indre mentale verden gennem brugen af alle typer af sansninger, fx opfattelse, planer, ønsker, håb og følelser (Halliday 2014: 245). I Mentale Processer møder vi to primære typer af Participanter, nemlig Sanser og Fænomen. Sanser er den Participant, i hvem den Mentale Proces finder sted, og Fænomen er den Participant, der betegner det, som Sansers mentale aktivitet er rettet imod, eller som Sanser er bevidst om (Halliday 2014: ). 10

15 De Relationelle Processer De relationelle processer realiserer beskrivelser af væren, bliven og haven og er ikke en type proces, hvor en eller flere participanter handler, taler eller tænker. Det er en proces, hvor en eller flere participanter relateres til hinanden eller verden (Andersen & Smedegaard 2005: 116). Med relationelle processer tilskrives en værdi ved at definere, beskrive og kategorisere indhold. De relationelle processer er derfor en sproglig resurse, som medvirker til at konstruere fremstillingen af en sag i et bestemt perspektiv, nemlig i forhold til grundlæggende værdier eller med andre ord tekstens verdensbillede og ideologi (Frimann 2004: 90). De Relationelle Processer kan deles i to hovedtyper: Relationel Ekspansion og Relationel Eksistens (Andersen og Smedegaard 2005: 116). Kategorien Ekspansion kan yderligere opdeles i to underkategorier: Attributive og Identificerende Processer (Andersen og Smedegaard 2005: 117). De Attributive Processer realiserer klassifikation og tilskriver en almen kvalitet eller egenskab til en Participant. De Attributive Processer rummer altid to Participanter: Bærer, som betegner den eller det, karakteristikken tilskrives, og Attribut, som er den klassifikation, karakteristik eller egenskab, der tilskrives Bærer (Andersen og Smedegaard 2005: 120). I de Identificerende Processer bliver en helhed brugt til at identificere en anden helhed (Halliday 2014: 276). Eksistentielle Processer har kun en Participant, som tilskrives en eksistens (Andersen og Smedegaard 2005: 118). De Verbale processer De verbale processer realiserer beskrivelser af betydning og omfatter enhver art af verbal aktivitet og adfærd, ligegyldigt om det er en konkret sige-proces eller en symbolsk sige-proces (Andersen & Smedegaard 2005: 101). I de Verbale Processer møder vi fire Participanter: Siger, Modtager, Verbalisering og Talemål. Siger er den Participant, som afsender et budskab, og Modtager betegner den eksplicitte modtager af det verbale budskab. Verbaliseringen realiserer det, der siges, og Talemålet betegner den, som Sigers Verbalisering er rettet imod (Andersen og Smedegaard 2005: 105). TAKSIS OG LOGIKOSEMANTIK Hvor systemet TAKSIS beskriver graden af afhængighed mellem sætninger i et sætningskompleks, beskriver systemet LOGIKOSEMANTIK typen af relation med hinanden, for eksempel ved hjælp af konjunktionaler som når, hvis, og, fordi og som (Frimann 2004: 97). 11

16 Den interpersonelle metafunktion Den interpersonelle metafunktion er den del af grammatikken, hvorigennem sproget organiserer betydning om menneskelige relationer i verden. Den udtrykker talerens rolle i teksten, talerens personlige engagement og talerens interaktion med andre. På det leksikogrammatiske niveau er det systemet MODUS, der realiserer interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23). De interpersonelle resurser til at skabe og opretholde relationer mellem mennesker og udveksle budskaber mellem en afsender og en modtager findes i bestemte dele af en ytring og i bestemte dele af grammatikken. Den interpersonelle del af en ytring er Modus, og den resterende del er Residual. I Residual findes de budskaber, som udveksles, og ikke de interpersonelle resurser (Frimann 2004: 132). I en sætnings MODUS kan Finitum, Subjekt og Modusadjunkter optræde. Finitum tilskriver sætningen tid og modalitet, Subjektet er den funktion, som er ansvarlig for sætningen, og Modusadjunkterne tilskriver modalitet, interpersonel tid, intensitet eller polaritet til sætningen (Andersen og Smedegaard 2005: 43). Den tekstuelle metafunktion Den tekstuelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at organisere teksten tekstuelt. Den tekstuelle metafunktion er sprogintern i den forstand, at den organiserer ideationel og interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23). På det leksikogrammatiske niveau er det systemet TEMA, herunder funktionerne Tema og Rema, der realiserer tekstuel betydning. Tema er det udgangspunkt for sætningen, som afsender vælger, og hvorfra resten af sætningen udfolder sig i Rema (Halliday 2014: 89). Enkelte Temaer rummer én temakonstituent, nemlig det Topikale Tema. Det vil sige den sætningskonstituent, der samtidig har funktion af enten Participant, Proces eller Cirkumstantial i systemet TRANSITIVITET. Multiple Temaer kan have to typer af Temaer, der går forud for det Topikale Tema: Tekstuelle Temaer, som forbinder sætningen til andre meddelelser fx fordi og idet, og Interpersonelle Temaer, som skaber interpersonel betydning, som fx Modusadjunkterne måske og sædvanligvis (Fogtmann 2007: 111). Afrunding Styrken ved SFL er, at det inden for den samme teoretiske ramme er muligt at analysere alle aspekter af en kommunikation i dybden. Det er muligt at berøre grammatiske, semantiske eller 12

17 kontekstuelle spørgsmål. Man kan samtidig vise, at grammatik, semantik og kontekst ikke er uafhængige områder, men at der eksisterer direkte realiseringsforhold mellem de forskellige strata. Det er endvidere muligt at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter i en analyse. Hver af disse delanalyser bidrager med nye væsentlige indsigter i kommunikationen, og tilsammen giver delanalyserne et godt billede af, hvad det er, der foregår i den pågældende kommunikation (Smedegaard 2005: 147). Afslutningsvist skal det understreges, at SFL er en deskriptiv og ikke normativ sprog- og kommunikationsteori. Sproget er en ressource og ikke en norm i sig selv, og leksikogrammatikken er ikke et regelsæt, men betegner udelukkende principper for at sætte ord på betydninger. Analyser må på ingen måde ses som normative, men giver os udelukkende en mulighed for at undersøge, hvordan mennesker rent faktisk bruger sproget. Dette betyder imidlertid ikke, at SFL ikke også kan bruges i en normativ sammenhæng. Man kan blot ikke ud fra SFL tale om generelle normer, men kun normer i forhold til specifikke registre, der er udtryk for kulturelle konventioner (Smedegaard 2005: 148). Med registre mener Smedegaard ( ) semantiske ressourcer, som medlemmerne af en kultur associerer med en bestemt type af situation. (Smedegaard 2005: 151) Sprogpsykolog og SFL I dette afsnit vil jeg kort redegøre for, hvad sprogpsykologien beskæftiger sig med, og hvordan jeg mener, at sprogpsykologien hænger sammen med SFL og hvordan de adskiller sig. Sprogpsykologi Sprogpsykologien beskæftiger sig kort fortalt med den kommunikation, der finder sted mellem mennesker. Den beskæftiger sig med, hvordan vi udtrykker os sprogligt, og hvordan vi forstår de betydninger, der kommunikeres. Betydninger og forståelser er to forskellige fænomener, men samtidig er hver især af dem nødvendig, for at det andet fænomen overhovedet kan være der. Vi kan ikke tale om forståelse, uden at vi kan pege på en betydning, som bliver forstået. En betydning som ingen forstår er ikke til noget. En misforståelse kan fx først blive ryddet af vejen, når man finder frem til og bliver enige om, hvad det er for én og samme betydning, som man forstår forskelligt (Hermann 1995: 198). Sproget er ikke kun et lukket abstrakt tegnsystem, som venter på at bliver brugt. Det skabes undervejs af deltagere i kommunikationssituationer. Sprog er derfor i konstant udvikling for at 13

18 imødekomme menneskets forandrede behov i nye og forandrede situationer. Sprog bliver derfor, hvad de mennesker der bruger det, gør det til (Hermann et al :7). Sproget er i sprogpsykologien derved ikke et fastlagt sprogsystem, hvor ét ord betyder én ting, men derimod et sprogsystem, hvor ét ord kan betyde flere ting og kan forstås på flere måder. Som Rathje og Svenstrup (2004) har udtrykt det, så har ord ud fra en ( ) sprogpsykologisk tankegang ikke en fast og konstant betydning som gælder i enhver situation. Et ords betydning skifter afhængigt af hvor, hvordan og af hvem det bruges, og kun vores vaner og ofte sammenfaldende måder at bruge ord på kan få os til at tro det modsatte. (Rathje & Svenstrup 2004:7) Dette fortæller os, at betydning er fuldstændig individforankret, dvs. at ord frembringer forskelligartede mentale billeder og associationer hos diverse personer. Hermann (1992) giver os, med inspiration fra William James, et godt eksempel på, hvordan dette fungerer: I sprogpsykologisk forstand er alle betydninger private. Det vil sige at det er afledt af de oplevelser, vi hver især har haft med ordene og deres brug: Hvis vi lærte ordet hund at kende i forbindelse med familiens gravhund Fido, så vil der til vore dages ende dybt begravet nede i betydningen af ordet hund for os befinde sig en lavbenet gravhund. Det lavbenede vil siden vor barndom være en oprindelig del af hundens væsen for os. Alle ord henter jo for os deres betydnings grundlag fra vore personlige erfaringer med dem. (Hermann 1992: 43) Selvom både Rathje og Svenstrup (2004) og Hermann (1992) her taler om betydninger, må forståelser nødvendigvis også være individforankret, idet Hermann (1995) fortæller, at forståelse og betydning hører sammen. Det er i sprogpsykologien centralt, at det ikke er muligt at fastlægge sproget og de betydninger og forståelser, som mennesket lægger i ordene, da det altid vil være tankestrømmen, som former grundlaget for kommunikationen med hinanden. I sprogpsykologien er det endvidere centralt, at kommunikationen mellem mennesker handler om andet end formidling af bestemte budskaber. Det omhandler også situationen omkring en samtale. Også forholdene i samfundet og den status, der er tilknyttet til sproget i samfundet, er vigtig, når der kommunikeres (Hermann et al. 2005: 10). Ovenstående redegørelse for hvad sprogpsykologi beskæftiger sig med, er en kort gennemgang af de centrale områder, som jeg mener, er relevant for at forstå, hvad sprogpsykologi er, og som er relevante for specialets fokus. 14

19 Fusioneringen af sprogpsykologien og SFL Når jeg har valgt at benytte mig af SFL i et sprogpsykologisk speciale, er det, fordi jeg mener, at den sprogpsykologiske videnskab og SFL indeholder aspekter, der stemmer godt overens med hinanden. Min interesse er at finde ud af, om det er sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder: Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste, der kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette har jeg valgt analysemetoden SFL, fordi denne teori og metodes grundantagelse er, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i den sociale interaktion mellem mennesket, og da jeg netop skal undersøge sprogbrugen som kommunikationsmiddel, mener jeg, at det er et fordelagtigt teori- og metodevalg. Jeg vil ikke igen redegøre for SFL som teori og metode, men blot nævne nogle ligheder mellem SFL og sprogpsykologien. Jeg vil slutteligt redegøre for, hvordan de også adskiller sig fra hinanden. Det er min overbevisning, at SFL s fire grundantagelser alle har direkte konnotationer til sprogpsykologiske kerneemner. SFL s første tese om sproget er, at sprogbrugen er funktionel, hvilket betyder, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i den sociale interaktion mellem mennesker. Sprogbrugen er funktionel, netop fordi det skaber og rummer betydninger. Menneskets opfattelse af virkeligheden realiseres gennem sproget, hvorfor sproget er et potentiale til konstruktion af betydning. Netop dette, mener jeg, vidner om en vis lighed mellem SFL og sprogpsykologi, idet sprogpsykologiens grundelement beskæftiger sig med kommunikation mellem mennesker og deres betydningsskabelse ved hjælp af sproget. Ligesom i SFL er situationen omkring en tekst også essentiel for sprogpsykologien. Man kan ikke se på en tekst med sprogpsykologiske briller uden også at kende konteksten, dog er tekstens indhold ikke afgørende for konteksten. Sidst er det vigtigt at nævne de valg, de interagerende parter i en kommunikationssituation kan tage. Vi lærer fra sprogpsykologien, at det ikke er muligt at fastlægge sproget, fordi sproget netop er individuelt forankret og skabes frit undervejs i en kommunikation. Det står derved det kommunikerende menneske frit for at vælge fra sprogsystemet. Netop dette er fundamentalt i SFL, da fjerde og sidste tese om sprogbrugen er, at sprogbrugen er semiotisk. Det vil sige, at sprogets betydninger skabes gennem valg, idet sproget er et potentiale, der aktualiseres i den pågældende kommunikation, og idet der altid kunne have været truffet andre paradigmatiske valg. Disse eksempler er en god indikation på, at SFL og sprogpsykologi går fint i spænd. Jeg vil dog tilføje, at der i sprogpsykologien aldrig vil kunne findes en endelig facitliste, og derfor kan det virke forunderligt pludselig at forsøge at fremanalysere betydning, idet sprogpsykologien netop beretter, at dette er individforankret. Jeg kan derved ikke vide, om min analyse eller mine 15

20 respondenters svar på deres oplevelse af folderen stemmer overens med befolkningens generelle opfattelse af folderen. Men for at få mulighed for indsigt i andre personers oplevelse af folderen, som kan understøtte min SFL-analyse af folderens sprogbrug, har jeg valgt at benytte mig af interviews. Interview Udover en SFL-analyse af sprogbrugen i folderen har jeg som sagt valgt også at inddrage andre menneskers oplevelser af folderen for at supplere min egen analyse. Jeg har valgt at lave en række kvalitative interviews for at se, om jeg finder, at hæftet benytter sig af et sprogbrug, der kan have betydning for den manglende tilmelding. Jeg var interesseret i at finde ud af, hvilken effekt folderen har på folk, og for at finde ud af dette valgte jeg en kvalitativ undersøgelse. Jeg har igennem min specialeproces ikke været interesseret i, hvad mine informanter sprogligt lægger mærke til, men derimod været interesseret i deres oplevelser af teksten generelt; hvad den gør ved dem, og hvad de tænker efter endt læsning. Havde jeg været interesseret i, hvilke sproglige elementer de lagde mærke til, ville det have været ideelt at lave en kvantitativ undersøgelse, fx en spørgeskemaundersøgelse, da jeg derved ville kunne få besvaret spørgsmål som fx hvor mange? og hvor meget? Jeg havde i højere grad et ønske om at få en dyb indsigt i informanten, og dette kan en kvalitativ undersøgelse hjælpe mig med, fx med spørgsmål som Hvad er din oplevelse af teksten i folderen? Kvalitative interviews Kvalitative interviews forsøger blandt andet at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter og udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser (Kvale og Brinkman 2009: 17). Interviews gør det muligt at indhente beskrivelser fra interviewdeltagernes opfattelse af verden, som der herefter kan fortolkes på. Fordelen ved kvalitative interviews er, at de er relativt åbne, og de er gode til netop den type viden, som jeg skal bruge, nemlig holdninger til og oplevelser af teksten i folderen. Jeg lod derfor mine interviews inspirere af det semistrukturerede livsverdensinterview, som ( ) søger at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener ( ) (Kvale og Brinkann 2009: 143). I stedet for at lave interviewet som en interpersonel situation, hvor en samtale finder sted 16

21 mellem to parter, valgte jeg at konstruere et enkelt åbent spørgsmål for derefter at bede mine informanter frit nedskrive de tanker, de fik efter at have læst folderen. Jeg vil i det følgende redegøre for mine valg. Fremgangsmåde For at finde frem til den interviewmetode, jeg har valgt at benytte mig af i specialet, har jeg lavet testinterviews. Min første tanke var at lave et interview, hvor jeg sad ansigt-til-ansigt med mine informanter. Denne interviewmetode testede jeg på to informanter, men jeg fandt ud af, at de på grund af den store mængde tekst i folderen forhastede sig, og selvom jeg bad informanterne om at tage sig god tid, var dette alligevel en faktor, som påvirkede situationen. Mit ønske var, at informanterne stille og roligt kunne få tid og fred til at få ytret deres meninger, og det bidrog denne metode ikke til. Endvidere fandt jeg, at mine test-informanter ikke var i stand til at fortælle frit omkring deres oplevelse, men i stedet havde et behov for at argumentere for eller forsvare, at de er/ikke er organdonorer. Jeg blev derved inddraget, og det var jeg ikke interesseret i, da det ville fjerne fokus fra min oprindelige tanke omkring interviewene. Om dette har noget at gøre med det følsomme indhold i folderen, er jeg ikke klar over, men dette er bestemt en mulighed. Jeg fik derfor den idé at foretage distancerede interviews, hvor mine informanter kunne få lov til at sidde alene og skrive deres oplevelser af folderen ned. Derved blev de ikke påvirket af ydre faktorer fra intervieweren. Jeg foretog derved yderligere to test-interview, som fungerede godt, da jeg som interviewer ikke blev inddraget i situationen, idet jeg fandt, at de ikke forsøgte at argumentere for eller imod organdonation, men blot nedskrev deres umiddelbare oplevelser. I stedet for at bede mine informanter om at skrive deres tanker ned kunne jeg have valgt at bede dem om at optage sig selv for derefter at sende mig lydfilen. Dette kunne måske bidrage til en mere virkelighedstro interviewsituation, hvor de frit kunne tale. Men jeg så det imidlertid ikke som noget problem at bede dem om at skrive deres tanker ned, fordi vi i dag er så vant til kommunikere skriftligt med hinanden. 11 Ydermere har vi ofte kun vage ideer om det, vi vil udtrykke, når vi begynder at skrive, og gennem selve skrivningen udvikler tankerne sig (Dysthe 2005: 36). Derfor ser jeg det ikke som et problem, men snarere end fordel, da mine informanter derved havde fred til at tænke over oplevelsen og tid til at udvikle deres tanker. På denne måde fik jeg også tilpasset situationen med den situation, en modtager af folderen normalt ville side i. 11 Dette er min egen antagelse, men i form af de mange sociale medier som Twitter og Facebook kan vi i højere grad end for bare for 10 år siden udfolde os skriftligt og er samtidig også mere disponeret for den skriftlige kommunikation. 17

22 Interviewsituation På baggrund af ovenstående faktorer valgte jeg derved at foretage mine interview distanceret fra mine informanter. Jeg sendte mine informanter folderen enten via eller det sociale medie Facebook. Jeg bad dem om at læse folderen igennem alene og umiddelbart efter endt læsning frit skrive ned, hvilke oplevelser de stod tilbage med efter at have læst folderen. Min intention med denne interviewsituation var, at jeg i så fald ville få informanternes umiddelbare reaktion, uden at de blev påvirket af min tilstedeværelse. Endvidere vil folk normalt også læse folderen alene, så derfor bestemte jeg, at denne situation var det mest naturlige miljø at sætte mine informanter i. Spørgsmålet Jeg var ikke interesseret i at påvirke mine informanters svar, så derfor valgte jeg et enkelt åbent spørgsmål, hvis funktion skulle være at få mine informanters oplevelse af teksten. Jeg er udelukkende interesseret i at finde ud af, om sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding, og jeg valgte derfor kun at stille dette ene spørgsmål: hvad er din oplevelse af teksten? Jeg gav mine informanter et par hjælpende sætninger i tilfælde af, at de havde svært ved at komme i gang. Det var ikke et krav, at mine informanter skulle komme ind på disse sætninger, men blot ment som en hjælp. - Hvad er effekten af teksten for dig? - Hvad er dine tanker omkring teksten? - Får du lyst til at tilmelde dig donorregistret? Og hvorfor? Jeg forsøgte at gøre mine hjælpende sætninger så neutrale og åbne som overhovedet muligt, så mine informanter ikke følte, at spørgsmålene begrænsede dem i deres tanker og formuleringer. Jeg stillede dem derfor ikke ledende spørgsmål som fx bliver du skræmt af teksten og dets indhold? Synes du, at folderen er god eller dårlig? Får du lyst til at lægge den væk, før du har læst færdig? Den sidste hjælpende sætning er ikke helt så neutral som de to første, men fordi mit opgavefokus er den manglende tilmelding til donorregistret, følte jeg det naturligt at stille dette spørgsmål, da det forhåbentligkunne forklare meningen med spørgsmålet hvad er din oplevelse af teksten? Informanter For at finde ud af, hvilke personer der ville være bedst egnede til undersøgelsen, har jeg brugt den information, jeg har fået gennem mit interview med Sundhedsstyrelsens talsmand for folderen, 18

23 Bjørn Ursin Knudsen. I vores samtale nævnte Bjørn Ursin Knudsen blandt andet, at målgruppen for folderen er alle mennesker i Danmark over 18 år, men de unge bør opprioriteres, da man realistisk set kommer længst ved at satse på de unge. Jeg har i min undersøgelse kun medtaget kvindelige informanter, da det er mit ønske at begrænse opgaven, så jeg derved kun får det ene køns syn på sagen. Det har ikke været vigtigt for mig, om mine informanter var organdonorer, da mit fokus har været på den oplevelse, mine informanter har af teksten og ikke deres personlige holdning til organdonation. Jeg har på baggrund af dette udelukkende valgt mine informanter ud fra deres alder og deres køn. Alle informanter er derved kvinder mellem 21 og 30 år. Jeg har i alt 12 informanter, og allerede efter halvdelen af interviewene tegnede der sig et billede af, at det i høj grad var de samme overvejelser, informanterne havde. Jeg vurderede derfor, at der efter de 12 interviews ikke ville blive tilført ret meget ny viden til min undersøgelse. Jeg var nået det, som Kvale og Brinkmann kalder et mætningspunkt (Kvale og Brinkmann 2009: 134). Ulemper En ulempe ved den valgte analysemetode er, at jeg ikke i samme grad, som hvis jeg sad direkte overfor min informant, kan få uddybet de svar, informanten kommer med. I mit analysearbejde oplevede jeg, at jeg ikke fik udspecificeret, hvilke dele af teksten eller hvilke sætninger, der gjorde teksten fx forvirrende for mine informanter. Dette er en klar ulempe, som bør tages til efterretning, hvis en lignede undersøgelse skal gennemføres. Analyse af interviewene Den egentlige analyse indebærer, at man udvikler meningsindholdet i interviewene (Kvale og Brinkmann 2009: 218). Jeg startede derfor analysen med at læse alle mine interviews igennem. Efterhånden som jeg læste interviewene, blev det tydeligt, at rigtig mange af informanterne gjorde sig de samme overvejelser. Jeg begyndte derfor en vis form for kategorisering af interviewene. Da jeg kunne konstatere, at nogle af informanterne for eksempel nævnte det store fokus på læserens pårørende, undersøgte jeg resten af interviewene for at finde udsagn, der kunne kategoriseres på samme måde. Man kan til en vis grad sige, at denne kategorisering minder om det, Kvale og Brinkmann kalder for meningskategorisering (Kvale og Brinkmann 2009: 225). 19

24 Alle mine interviews er lavet efter udfærdigelsen af SFL-analysen, hvorfor mine resultater ikke er påvirket af informanternes oplevelse af teksten. Analyse I det følgende afsnit vil jeg analysere teksten i folderen på baggrund af den situationskontekst, som folderen befinder sig i, og dernæst lave en SFL-analyse af folderens sprogbrug. Dette skal munde ud i en stillingtagen til, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Først vil jeg dog kort redegøre for Sundhedsstyrelsens tanker om folderen og kort for folderens visuelle udtryk. Sundhedsstyrelsens tanker om folderen Jeg tog i starten af min specialeperiode kontakt til Sundhedsstyrelsen for at få indblik i nogle generelle tanker omkring udfoldelsen af folderen. Jeg fik kontakt til Bjørn Ursin Knudsen, som via et telefoninterview gav mig noget generel information og tanker omkring folderen. Jeg optog ikke interviewet, men skrev noter. For at verificere oplysningerne i dette afsnit skrev jeg en til Bjørn Ursin Knudsen, hvor jeg opsummerede vores interview netop for at få bekræftet oplysningerne. Hele udvekslingen kan ses i bilag 1. Folderen er, som tidligere nævnt, det eneste fysiske informationsmateriale om organdonation. Folderens formål er at informere om organdonation, men formålet er samtidig også at få folk til at tale om emnet. Det er ikke afgørende for Sundhedsstyrelsen, om folk registrerer eller tilmelder sig i donorregistret, bare man taler om emnet og forholder sig til, om man vil være organdonor eller ej selvfølgelig vil de helst have, at man går på nettet og tilmelder sig. Folderen skal fastholdes i en kontinuitet, sådan at den vækker genkendelse, når man ser den. Derfor er den iøjefaldende røde farve brugt, og derfor er der ikke ændret markant på sproget siden Sundhedsstyrelsen er ikke tilhængere af, at der skal gøres brug af reklamemæssige strategier som fx skræmmebilleder eller fotografier af smukke mennesker, der har modtaget organer. Dette udelukker dog ikke, at folderen sagtens i fremtiden ville kunne indeholde grafer/oversigter/data og eventuelt billeder, bare det ikke bliver en hvervekampagne. Brug af billeder og grafer ville blot betyde, at Sundhedsstyrelsen dels skulle revidere foldere hyppigere og måske også have flere udgaver, hvis de fx havde aldersmæssigt målgrupperettede billeder. 20

25 Det er ikke formålet med folderen, at folk skal presses; formålet er at informere og få folk til at tilkendegive deres mening enten til deres nærmeste, via et donorkort eller en registrering i donorregistret på internettet. Folderens visuelle udtryk Folderens forside indeholder en begrænset mængde tekst, men derimod en meget iøjefaldende rød farve, som forhindrer den i at falde i et med mængden. I forhold til den situationskontekst, hvori folderen bliver distribueret, og den meget begrænsede mængde forsidetekst, kan den røde pangfarve fange modtagerens opmærksomhed blandt de mange andre opstillede materialer. Denne pangfarve er et klat valg fra Sundhedsstyrelsen, der har et ønske om, at folderen skal kunne vække genkendelse. 12 Havde folderen været en anonym farve som fx hvid kombineret med den sparsomme mængde tekst, havde folderen formodentlig ikke vækket den store genkendelse. Den havde heller ikke været så iøjefaldende, som den er. I det tilfælde at folderen sendes hjem til privaten, skal den stadig være visuel attraktiv, for at modtager aktivt vælger at læse indholdet. Modtager har trods alt ikke selv valgt at søge information om organdonation, når den dumper ind med posten. Konteksten Som tidligere beskrevet i teori- og metodeafsnittet er konteksten den situation, hvori en tekst fungerer og har sin betydning. Der er ifølge Eggins (1994) to forskellige niveauer af kontekster: kultur- og situationskonteksten. Jeg vil i det følgende bestemme folderens kontekst på begge niveauer, og jeg vil i min gennemgang af situationskonteksten holde mig til Eggins (1994), Frimanns (2004) og Andersen og Smedegaards (2005) kontekstuelle beskrivelser. Folderens kulturelle kontekst Tekstens genre, formål og mening med teksten kan man efter en kort gennemlæsning af teksten bestemme til at være en form for informationsgivende genre. Det er med det blotte øje heller ikke svært at se, at det er en folder. Folderen er udgivet af den offentlige instans Sundhedsstyrelsen, som har sat folderen i produktion for at informere den danske befolkning om organdonation og ligeledes for at få folk til at tale om emnet og i bedste fald tage stilling til, om man vil være organdonor 12 Bilag 1 21

26 eller ej. 13 Folderen bliver trykt i utallige eksemplarer og findes udvalgte steder i landet, som fx hos læger og på biblioteker, og her er derved tale om et massekommunikationsmiddel. Folderens situationelle kontekst Jeg vil i det følgende søge at redegøre for folderens situationelle kontekst, som umiddelbart kan beskrives som en folder der giver information til en person omkring organdonation. Der kan selvfølgelig siges meget mere om situationskonteksten, og jeg vil i det følgende komme med en beskrivelse af tekstens tre kontekstuelle træk: måde, tenor og felt. Måde Teksten bygger på et distanceret forhold mellem afsender og modtager i både tid og rum. Modtager har dog feedbackmuligheder, eftersom afsender i teksten direkte opfordrer til at tage kontakt, hvis yderligere spørgsmål skulle opstå. Men muligheden for feedback vil aldrig blive den samme, som hvis begge parter sad overfor hinanden og drøftede emnet. Modtagers mulighed for at respondere vil blive langsom, men højst sandsynlig direkte, da modtager kan tage kontakt til afsender via e- mail eller per telefon, som er de kontaktmuligheder, der bliver tilbudt i teksten. Sproget i folderen skaber ene og alene situationen og akkompagneres ikke af sociale processer. Sproget i teksten bliver udelukkende brugt som refleksion. Der er derved en stor tekstdistance mellem afsender og modtager, da de interagerende parter ikke opnår en direkte kommunikation i kommunikationsøjeblikket, som tilfældet ville være, hvis det var en læge og en patient, der talte om emnet. Tenor Folderen beskriver et emne, der for mange mennesker er forbundet med stor sårbarhed og følelsesmæssig påvirkning. Et emne som død, såvel ens egen som den nærmestes, er et emne, der kan være svært at tale om. Den affektive involvering må derved bestemmes til at være høj. Ses der derimod på den affektive involvering mellem deltagerne i situationen, må den affektive involvering vurderes til at være lav, eftersom det må formodes, at afsender og modtager ikke kender hinanden og derved ikke har et forhold til hinanden. Kontaktfrekvensen mellem deltagerne i situationen er ikke eksisterende medmindre at modtager vælger at kontakte afsender efter endt læseoplevelse. I sådan et tilfælde vil kontakten gå fra 13 Bilag 1 22

27 ikkeeksisterende til meget sjælden, da det må formodes, at en henvendelse fra modtager til afsender sker et meget begrænset antal gange. Magtbalancen mellem afsender og modtager kan vurderes på forskellige måder. En forudsætning for at modtager overhovedet kan tage stilling til tekstens indhold er, at teksten bliver læst. Vælger modtager at læse hele folderen, så er magtbalancen mellem kommunikationsparterne ulige og peger mod afsender som den magthavende, da det er afsender, der bestemmer tekstens indholdsmæssige fokus. Vælger modtager derimod ikke at læse folderen, har der ikke fundet en kommunikation sted, og det er derved modtager, der har magten, idet modtager aktivt har fravalgt at læse teksten. Indholdet går tabt, og afsenders tekst er meningsløs. Hvis kommunikationen er ikkeeksisterende, vil der ikke være noget grundlag for min undersøgelse, så derfor er mit udgangspunkt naturligvis, at modtager som udgangspunkt læser folderen. Felt Fordi teksten er distribueret af en offentlig institution, Sundhedsstyrelsen, og fordi teksten er skrevet til ét bestemt formål, vurderes det, at teksten er omkranset af en professionel sfære og er derved en tekst, der er nøje reguleret og tilpasset situationen. Teksten er specifik, men henvender sig ikke til en specifik målgruppe. Selvom indholdet kan være nyt for mange, så er teksten stadig nem at forstå, idet den hverken indeholder tekniske termer eller fagudtryk. Når ord såsom hjernedød og hjertedød forekommer, der for nogle måske kan være en forklaring værdig, bliver betydningen redegjort for. Det er altså ikke forventet, at man før læseoplevelsen ved noget om organdonation. Ser man på forholdet mellem tekstens sfære og tekstens tilgængelighed, viser der sig en asymmetri. Asymmetrien opstår mellem situationens professionalisme og tekstens ikke-professionelle sprogbrug. Afsender er professionel (en institution), mens modtager er ikke-professionel (privat). Opsummering af den situationelle kontekst Den kontekstuelle analyse har altså vist, at teksten bygger på et distanceret forhold til modtager, da kontaktfrekvensen og den affektive involvering er lav, medmindre at man her taler om affektiv involvering til emnet. Teksten er omkranset af en professionel sfære og omhandler et specifikt emne, men er skrevet så alle kan forstå indholdet. Magtbalancen i teksten er svær at vurdere, idet det afhænger af, om modtager læser folderen eller ej. Men fordi min undersøgelse bygger på, at modtager læser folderen, så er magtbalancen på afsenders side, idet afsender suverænt bestemmer indholdet af teksten. 23

28 Teksten i folderen Jeg vil i det følgende analysere tekstens sprogbrug på baggrund af SFL. Jeg har valgt at analysere sprogbrugen i et afsnit af gangen, hvorfor hvert afsnit i analysen stemmer overens med de afsnit, der findes i folderen. Endvidere har jeg valgt ikke at analysere alle 103 sætninger i folderen, men udvalgt de sætninger, som jeg finder mest interessante på baggrund af specialets emne. Jeg vil gøre opmærksom på, at citater fra folderens tekst og fra mine informanters interview kan indeholde stavefejl eller inkonsekvente stavemåder. Jeg har dog valgt ikke at markere for stavefejl eller andet, når disse forekommer. Jeg har valgt at markere enkelte ord og citater fra folderen og fra mine informanters interview med kursiv og citationstegn, hvor mine egne eksempler på, hvordan en sætning også kunne se ud kun markeres med kursiv. Jeg har valgt at lade de tre metafunktioner indgå i analysen på en og samme tid, og jeg vil således ikke adskille disse, fordi jeg mener, de giver en mere dynamisk analyse. Analysen ser ikke på afsenders intentioner med teksten, men derimod på de betydninger teksten skaber med de valg, afsender har taget. Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste (forsidetekst) I forsideteksten bliver emnet, og hvad meningen med folderen er, ridset meget klart op. Organdonation er emnet det lægges der ikke skjul på. Folderen lægger ud med imperativen tag stilling. Imperative sætninger har normalt et implicit subjekt (Diderichsen 1968: 252), og i sådan et tilfælde er imperativen altid rettet mod en person eller en gruppe personer (Frimann 2004: 223). Imperativen forudsætter, at det er modtager, der er subjekt i sætningen. De imperative sætninger realiserer ofte opfordringer, men kan også realisere forslag eller tilbud (Diderichsen 1968:252). Det grundlæggende i imperative sætninger er, at afsenderen vil have modtageren til at gøre noget (Frimann 2004:223). Denne opfordring, tag stilling, skal ske sammen med modtagers nærmeste. Slår man sammen op i Den Danske Ordbog står der i fællesskab, samarbejde eller selskab med en eller flere andre personer eller parter. 14 Teksten søger dermed, at modtager tager stilling, fx i samarbejde med modtagers nærmeste, altså personer modtager har et fortroligt eller intimt forhold

29 til, eller personer, som udgør modtagers nærmeste familie. 15 Det specificeres ikke i teksten, hvem disse nærmeste er, men overlades til modtager at vurdere, hvem hun vil tage stilling sammen med. Ordet nærmeste har ikke én specifik betydning som fx familie, men har flere betydninger. Sætningen kunne være formuleret på andre måder fx Organdonor Tag stilling til om du vil være organdonor eller Organdonor Her kan du få hjælp til at tage stilling, men har af kommunikative årsager valgt at lade overskriften lyde som set og dermed sætte modtagers nærmeste i fokus sammen med modtager selv. Organdonor ja eller nej? Folderens første sætning starter således: Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt. Subjekt Finit Prædikator Prædikator Komplement Adjunkt Aktør Materiel: Handling Materiel: Handling Mål Klient Tema Rema Som det ses i sætningen, er et nyt organ det første, man som læser støder på. Et nyt organ står både som Tema, Subjekt og Aktør, og det er derved udgangspunktet for sætningens udveksling, den der holdes ansvarlig for gyldigheden af udsagnet og den Participant, der udfører handlingen i sætningen (Andersen & Smedegaard 2005: , Halliday 2014: 89). Et nyt organ er den Participant, der står til at redde eller forlænge livet for de patienter, der mangler et organ. patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt Klient i sætningen, og den Participant i sætningen til hvis fordel handlingen bliver udført. Patienterne bliver altså hjulpet af det nye organ. Livet er Mål i sætningen, og den, som handlingen er rettet mod, og dermed den, som handlingen påvirker. Livet er Komplement i sætningen. Livet kunne også have været valgt som Subjekt, men kan af kommunikative årsager være blevet fravalgt og et nyt organ, som er Subjektet i sætningen, er derved sætningens hovedfokus. Kaster vi et blik på moduselementet et nyt organ kan ses den modalitet, som det finitte verbal i denne proposition angiver. Det finitte modalverbum kan kan tilskrive en modalitet til sætningen kan derved realisere sætningens budskab. Subjektet et nyt organ er ansvarlig for gyldigheden af udsagnet (Andersen & Smedegaard 2005: 43), og modalverbet kan tilskriver derved udsagnet en mulighed eller sandsynlighed (Andersen & Smedegaard 2005: 64). Derved tillægges der usikkerhed

30 til sætningen, og disse usikkerhedsmarkører fortæller, at det kun er en mulighed, at et nyt organ vil kunne redde eller forlænge livet for patienterne. Usikkerheden skinner derved igennem udsagnet, og teksten meddeler, at ingen transplantationer har en garanteret effekt, men at der stadig er sandsynlighed for at redde liv. Et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn. Subjekt Finit Prædikator Komplement Komplement Aktør Materiel: Handling Recipient Mål Tema Rema I tekstens 2. sætning er det igen et nyt organ, der står først i sætningen og står igen både som Tema, Subjekt og Aktør. Vi har igen at gøre med en Participant, som står for udførelsen af handlingen i sætningen - at give svært syge en normal tilværelse. Organet er igen i fokus. Endnu engang ses et usikkerhedsmoment i teksten igen i form af det finitte modalverbum kan. Den manglende effekt af transplantationen understreges igen. Sætningen fortæller os videre, at det, organet kan give, er en normal tilværelse. En såkaldt normal tilværelse introduceres som en overordnet kategori med tilhørende underordnede kategorier, nærmere bestemt som konkretiseringer eller eksemplificeringer: Skole, arbejde, familie og børn. Det påstås, at en normal tilværelse består af netop disse indholdsstørrelser, men man kan forestille sig andre konkretiseringer af overbegrebet en normal tilværelse, da det må formodes, at alle menneskers liv ikke indeholder netop disse fire konkretiseringer. Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation. Subjekt Finit Prædikator Komplement Mål Materiel: Handling Tema Rema I 3. sætning udspecificeres de foregående referencer til et nyt organ med informationen om, at det er organer fra hjernedøde, det drejer sig om. De foregående to Participanter, der før udførte handlingerne, er i denne sætning ændret fra Aktør til Mål og er nu den Participant, som berøres af handlingen. Organer fra hjernedøde er stadig Subjekt og Tema, og organer fra hjernedøde er derved stadig udgangspunktet for sætningens udveksling, og den, der holdes ansvarlig for gyldigheden af udsagnet, men er ikke mere den, der handler. Der er derved ingen Aktør i denne passivkonstruktion, hvilket er meget normalt for passivkonstruktioner generelt. Sætningen kunne have lydt: lægerne anvender organer fra hjernedøde til transplantation. I dette tilfælde ville fokus 26

31 være på Subjektet, Temaet og Aktøren lægerne, som er de personer, der aktivt anvender organerne til transplantation, og opmærksomheden ville ikke længere være på organerne, deres gode gerninger og deres evne til at redde eller forlænge menneskeliv. I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Adjunkt Finit/Prædikator Adjunkt Subjekt Komplement Verbal Talemål Verbalisering Tema Rema Vi får i ovenstående sætningen at vide, at der i Danmark er personer, der konstateres hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Sætningen realiseres af den Verbale Proces konstatere, som i sætningen står i passiv, og modtager får derved ikke at vide, hvem der konstaterer personerne hjernedøde. På baggrund af sætningens kontekst, er det tydeligt, at konstatere er en konkret sige-proces, som derved bør følges af en bevidst Siger (Andersen & Smedegaard 2005: 101), fx læger konstaterer hvert år personer hjernedøde. Men den bevidste Siger er i denne sætningskonstruktion undladt, og modtager kan stå tilbage med spørgsmålet om, hvem det er, der konstaterer. I forlængelse af dette kan man overveje, om en Verbal Proces er passende i sammenhængen, fordi en konstatering indebærer muligheden for, at man ikke er hjernedød, og dette kan muligvis efterlade et ubehag hos læseren. Hvis sætningen havde været konstrueret med en Relationel Proces som fx I Danmark er personer hvert år medicinsk egnede til organdonation på grund af hjernedød, ville en eventuel tvivl forsvinde, idet de Relationelle Processer klassificerer og identificerer (Andersen & Smedegaard 2005: 116) og ikke blot er en symbolsk udveksling af mening, som de Verbale Processer er (Halliday 1994: 140). Herunder ses den oprindelige sætning fra folderen: I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Verbal Talemål Verbalisering Herunder ses en omkonstruktion af sætningen: I Danmark er personer hvert år medicinsk egnede til organdonation Relationel: Attributiv Bærer Attribut på grund af hjernedød. I omkonstruktionen af sætningen ses det, at ved at benytte en Relationel Attributiv Proces tillægges personer egenskaben medicinsk egnede til organdonation. Det, at de

32 personer rent faktisk er hjernedøde, bliver mere konkret, fordi de personer bliver tilskrevet en egenskab og relateret til det at være medicinsk egnet. Det bliver ikke udtrykt ved hjælp af en Verbalisering, som en i teksten ukendt afsender konstaterer. Sætningen bliver ved en eventuel omkonstruktion mere konkret, idet den Relationelle Proces etablerer et forhold mellem de to Participanter i sætningen. Samme sætning informerer modtager om antallet af donorer og informerer os videre i den efterfølgende sætning om, at godt halvdelen af de medicinsk egnede ender som donorer. De to sætninger: I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. og Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer. forbindes af den Tekstuelle Konnektionsadjunkt heraf, der angiver, at der er en årsagssammenhæng mellem sætningerne (Andersen & Smedegaard 2005: 325). Selvom det er to selvstændige sætninger, så skabes der en sammenhæng, og modtager bliver derved gjort opmærksom på forholdet mellem de to statistikker og på, hvor lavt antallet af egentlige donorer er. De sidste tre sætninger i afsnittet kan vise tekstens perspektiviske aftryk på indholdet. Sætninger lyder som følger: Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, Subjekt Finit Prædikator Finit/Prædikator Subjekt Komplement Sanser Mental Relationel: Attributiv Bærer Attribut Tema Rema at de pårørende følger afdødes holdning Subjekt Finit/Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, Subjekt Finit Prædikator Finit Subjekt Prædikator Sanser Mental Sanser Mental Tema Rema Tema Rema ca. og så siger halvdelen nej. Finit/Prædikator Subjekt Komplement Verbal Siger Referat Tema Rema 28

33 Derfor er det (=selv at tage stilling) 16 vigtigt Finit/Prædikator Subjekt Adjunkt Relationel: Attributiv Bærer Attribut Tema Rema For overskuelighedens skyld kommer sætningerne her i sammenhæng. Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt at selv at tage stilling. Hverken i selve teksten eller på forsiden står der ordret, hvad teksten vil have modtager til at gøre, men i denne del af teksten indikeres det, at en tilmelding er at foretrække. De to første sætninger fortæller os, at hvis modtager tager stilling, så følger de pårørende beslutningen, men hvis modtager derimod ikke har taget stilling, så er det de pårørende, der skal tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Her er det interessant at kaste et blik på moduselementet og den modalitet, som det finitte verbal i denne proposition angiver. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Det finitte modalverbum skal realiserer en forpligtelse eller et ansvar og angiver derved, at de pårørende er tvunget af ydre omstændigheder til at tage stilling, hvis modtager ikke selv tager stilling. Tager modtager derved stilling, befrier hun sine nærmeste for at skulle træffe den svære og ubehagelige beslutning. Endvidere får modtager den oplysning, at hvis hun lader sine nærmeste tage beslutningen for sig, så er det ca. halvdelen af de adspurgte, der siger nej. Analysen indikerer, at hvis man ikke selv tager stilling (og ikke tilmelder sig som donor), så kan det være, at de pårørende siger nej. Afsnittets sidste sætning Derfor er det vigtigt selv at tage stilling. indeholder en Relationel Attributiv Proces, som viser os, at modtagers beslutning tillægges stor vigtighed. Bæreren det =(selv at tage stilling) er den størrelse, der bliver tillagt egenskaben vigtigt, som er Attribut i sætningen. Vigtigheden af modtagers stillingtagen tydeliggøres. Ydermere tydeliggøres det, at teksten pålægger det, at ca. halvdelen siger nej til organdonation, negativitet. Dette kan ses i brugen af den Tekstuelle Konnektionsadjunkt derfor, der viser tilbage til de foregående sætninger for at fortælle, at det, der er vigtigt, er at tage stilling. Tager man ikke stilling, så skal de pårørende tage stilling, og ca. halvdelen af de pårørende vil derved sige nej til, at den afdøde skal donere sine organer. I samme sætning Derfor er det vigtigt selv at tage stilling ser vi pronomenet selv, som i denne sætning er relateret til modtager af teksten. Det er første gang i teksten, at der henvises til modtager, 16 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til. 29

34 som for første gang i teksten skal sætte sig selv i forbindelse med indholdet, som, hvis man kun henviser til participanter af menneskelig støbning, har omhandlet (hjerne)døde personer. Modtager skal nu lige pludselig til at sætte sig selv i den dødes position, og døden relateres lige pludselig til modtager selv. Tag stilling Som med forsideteksten lægger teksten i dette afsnit ud med at bruge imperativen tag stilling som med det implicitte subjekt forudsætter, at modtager er Subjekt i sætningen (Frimann 2004: 223, Diderichsen 1968: 252). Igen tydeliggøres det ved hjælp af imperativen, at modtager opfordres til at tage stilling. Dette afsnit indledes af sætningen Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling. Hvis det=(at tage stilling) 17 være svært for dem dine nærmeste ikke kender din holdning, kan Subjekt Finit/Prædikator Komplement Finit Subjekt Prædikator Komplement Sanser Mental Fænomen Bærer Tema Rema Tema Rema Relationel: Attributiv Attribut Beneficient Sætningen startes af konjunktionen hvis, som oftest bruges som indledning til en ledsætning, der indeholder en reel eller hypotetisk betingelse, forudsætning eller antagelse 18. Hvis udvider primærsætningens betydning ved at tilføje den kausale sammenhæng mellem de to sætninger i komplekssætningen (Andersen & Smedegaard 2005: 161). Scenariet og udgangspunktet for sætningen kan være, at afsender ikke er sikker på, om modtager har fortalt sine nærmeste om modtagers holdning til organdonation. Ledet dine nærmeste står som Tema, Subjekt og Sanser og er derfor tekstens udgangspunkt for udsagnet i denne ledsætning. Primærsætningen realiseres af en Relationel Attributiv Proces, hvor Bærer, det =(at tage stilling), tillægges egenskaben svært, som er Attribut i sætningen. Hvem det er, der kan have svært ved at tage stilling, gentages i form af Beneficienten for dem, som henviser til de nærmeste, der blev præsenteret i ledsætningen. Fokus i denne sætning er derved dine nærmeste, og hvad der kan ske, hvis vi som modtager af teksten ikke får fortalt vores nærmeste om vores holdning til organdonation. Modtager 17 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til

35 vil i tilfælde af, at hun ikke tilkendegiver sin holdning til organdonation, bringe sine nærmeste i en svær situation. Tekstens fokus på den følelsesmæssige forbindelse mellem modtager og hendes pårørende fortsætter i næste sætning: Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en vanskelig situation umiddelbart efter din død., der indledes af Kommentaradjunkten ikke mindst fordi. Kommentaradjunkter udtrykker afsenders perspektiv eller holdning til propositionen (Halliday 1994: 49). Det fremhæves, at det i særlig grad er vigtigt at tage stilling, netop fordi de pårørende i forvejen vil stå i en vanskelig situation efter en pårørendes død. Igen er de pårørende sætningens udgangspunkt. De pårørende sættes i direkte relation til målet i sætningen, som er en vanskelig situation. Det klare fokus i teksten er på den situation, ens pårørende vil havne i, hvis man ikke lader dem kende sin holdning til organdonation. Sætningen afsluttes af Kommentaradjunkten umiddelbart efter din død. Det er vigtigt at bemærke, at denne del af sætningen fremhæver modtagers død, idet der faktisk bliver refereret direkte til det i form af din død. Indtil nu har teksten kun omtalt døden som noget perifert i forhold til modtager i form af den døde, men nu kommer døden helt tæt på modtager, ved at teksten benytter det samhørighedsforhold, som din angiver. Derfor er det (=at du selv tage stilling) 19 vigtigt Finit/Prædikator Subjekt Komplement Relationel: Attributiv Bærer Attribut Tema Rema Videre i teksten ser vi en genganger fra første afsnit, nemlig sætningen Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling. Igen ser vi, hvordan sætningen realiseres af en Relationel Attributiv Proces, som viser os, at modtagers beslutning tillægges stor vigtighed. Bæreren det =(at du selv tager stilling) er den værdi, der bliver tillagt egenskaben vigtigt, som er Attribut i sætningen. Den Tekstuelle Konnektionsadjunkt derfor viser tilbage til forrige sætning og forklarer derved, hvorfor det er vigtigt at tage stilling. Det er altså vigtigt at tage stilling, fordi de pårørende vil stå i en svær situation efter modtagers død, og ved selv at tage stilling fritager man de nærmeste for en ubehagelig beslutning. I samme sætning ses det endvidere, at det personlige pronomen du har sneget sig ind. Teksten henvender sig nu mere direkte til modtager. Fokus i dette afsnits første tre sætninger er klart på modtagers nærmeste og den følelsesmæssige 19 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til. 31

36 tilstand, de vil være i efter modtagers død. Ligeledes fokuserer teksten også på den tilstand, modtager kan redde sine nærmeste fra, hvis blot hun tilkendegiver sin holdning. Der bliver derved gjort et stort nummer ud af vigtigheden i at tilkendegive sin holdning. Endvidere ses det for første gang i teksten, at modtager tiltales direkte du og din. Sætningens Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. sidste ledsætning ( ) så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød er bemærkelsesværdig, idet det finitte verbal kan kan tilskrive sætningen en mulighed eller sandsynlighed (Andersen & Smedegaard 2005: 151), og dette er et interessant valg, når det er sat sammen med Prædikatoren respekteres. Når man tilkendegiver sin holdning til organdonation, må det antages, at den holdning også bliver fuldt ud respekteret og ikke kun muligvis bliver respekteret, som sætningen giver udtryk for. Havde sætningen ikke indeholdt det modale finitte verbal kan, havde den lydt: Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den respekteres i tilfælde af hjernedød, og der havde ikke været tvivl om, at ens holdning med garanti bliver respekteret. Det modale finitte verbal kan derved skabe en usikkerhed om, hvorvidt ens holdning i virkeligheden bliver respekteret i tilfældet af, at man hjernedør. Modalverbet kan + en at-løs infinitiv kan udover at tilskrive sætninger modalitet også, ifølge den traditionelle grammatiske beskrivelse, danne fremtid (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250). Der er derved en mulighed for, at sætningen blot fortæller, at din holdning i fremtiden respekteres. Hvor der i det foregående afsnit blev benyttet de personlige og possessive pronomener, som indikerede, at der blev lagt et stort fokus på vigtigheden af, at du selv tager stilling, viser der sig i miniafsnittet HVORDAN TAGER MAN STILLING det upersonlige pronomen man i overskriften. Dette ændres dog i afsnittets første sætning Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor ( ), som starter med at referere til modtager ved at bruge pronomenet du. Men for første gang i teksten ser vi, at modtager forbindes direkte til tekstens emne, som er organdonation. Den Attributive Proces være beskriver Participanten du med egenskaben organdonor. Dette er som sagt første gang i teksten, at modtager bliver forbundet direkte til tekstens emne. Sætningen indledes af konjunktionen når, som indikerer, at noget skal ske på et tidspunkt i fremtiden. 20 Det forudsættes her, at modtager en gang i fremtiden kommer til at tage stilling. Konjunktionen hvis kunne også være blevet valgt som indledning af sætningen, men i sådan et tilfælde ville det kun indikere en hypotetisk betingelse og ikke en reel fremtidsudsigt, som

37 når angiver. Sætningen (Du kan) give fuld tilladelse. Det betyder, at alle dine organer må bruges til transplantation. Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. 21 fortæller modtager noget om nogle tidligere nævnte organer, men indtil videre er der ikke nævnt nogle organer i teksten. Det eneste sted, der indtil videre er nævnt noget om nogle organer, er i indholdet i det papkort på forsiden eller bagsiden af folderen, hvor man under begrænset tilladelse ved afkrydsning kan vælge de organer, man ønsker at donere. Idet denne information ikke er direkte inkorporeret i teksten, kan man ikke uden videre antage, at modtager har læst dette inden gennemlæsningen af teksten. Sætningen indeholder derved information, som teksten simpelthen ikke indeholder. Ydermere indeholder sætningen modalverbet kan, hvilket er malplaceret i forhold til sætningskonteksten. Almindeligvis ville kan omfatte sagtens kunne bruges i en sætning, men i denne sætningskontekst indikerer det mulighed ved at modalverbet kan er benyttet. Dette kan indikerer, at fuld tilladelse muligvis kan omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. Hvornår omfatter fuld tilladelse ikke menisker, ledbånd, brusk og sener? Er det kun tilfældet i halvdelen af donationerne? Enten så omfatter fuld tilladelse menisker, ledbånd, brusk og sener, eller også gør det ikke. Fuld tilladelse omfatter jo netop alle organer, som også donorkortet fortæller os. Havde sætningen været konstrueret uden det modale finitte verbal, kunne den fx se således ud: Fuld tilladelse omfatter udover de nævnte organer menisker, ledbånd, brusk og sener. Afsender ville her undgå en konstruktion, der signalerer, at brugen af menisker, ledbånd, brusk og sener er sporadisk. Konstruktionen her ændrer dog ikke på, at teksten omtaler indhold, som ikke er direkte inkorporeret i teksten. En sætning i afsnittet, der dog er værd at trække frem, er denne: Svare ved ikke. Det betyder, at du ikke har taget stilling til om dine organer må bruges til transplantation ( ) Verbet betyder er en Relationel Proces, hvis funktion er at etablere forhold eller relationer mellem to størrelser (Halliday 1994:119). Det interessante er sætningens Attributiv at du ikke har taget stilling til om dine organer må bruges til transplantation. Sætningen er en fakt-sætning, som bruges til at realisere fakta (Halliday 1994:266) og indeholder den Mentale Proces tage stilling. De Mentale Processer betegner en indre bevidsthed noget der sker i en indre verden. Mentale Processer angiver bevidsthedsmæssige processer af kognitiv, perceptiv, affektiv, intentionel eller desiderativ 21 Pap-donorkortet på forsiden oplyser om, hvilke organer man kan vælge at donere, hvis man ønsker at give begrænset tilladelse. I denne sætning oplyser afsender, hvilke organer, det også er muligt at donere. 33

38 karakter (Andersen & Smedegaard 2005:84). Den Relationelle Proces betyder tillægger Attributiven at du ikke har taget stilling til om dine organer må bruges til organdonation den egenskab at være et faktum, og derved konkretiseres modtagers mentale status som værende et faktum. Teksten er i dette tilfælde helt tæt på modtagers mentale status og begynder at informere om modtagers egne tanker og følelser. Hvor teksten før har beskrevet konkrete handlinger, som modtager kan forholde sig til, går den nu helt ind i modtagers private sfære og mentale tilstand. Miniafsnittet ALLE OVER 18 ÅR KAN TILMELDE SIG DONORREGISTERET indeholder i sin første sætning et længere sætningskompleks, der forklarer modtager, hvordan personer under 18 år og deres pårørende skal forholde sig til organdonation. Er man under 18 år kan man ikke tilmeldes donorregistret, så hvis en person under 18 år hjernedør, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation. Et opsigtsvækkende ord i sætningen er verbalet hjernedør. Ordet kan fungere som et overraskelsesmoment i teksten, fordi det er et ord, der ikke bliver brugt i så mange sammenhænge, og fordi det betegner en tilstand, et menneske kan være i. Det kan få læseren til at stoppe op og undre sig over ordet. Sætningen ( ) er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation. indeholder en sætningskløvning. En ikke kløvet sætning, som fx basissætningen skal indehaveren af forældremyndigheden tage stilling til organdonation, er leksikogrammatisk neutral og upåfaldende, mens der i de kløvede sætninger er trukket led ud fra sætningen og sat fokus på. Det bevirker, at der i omtalte sætning er sat fokus på leddet indehaveren af forældremyndigheden, og udtrykket bredes derved ud og kommer til at stå med en særlig fremhævelse eller markering (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 158, Albeck 1963: 216). Ved at konstruere sætningen uden kløvningen vil sætningen sætte mindre fokus på den pårørende, idet leddet indehaveren af forældremyndigheden ikke vil fremstå markeret. I den første sætning i miniafsnittet PÅRØRENDE ser vi for anden gang i teksten, at modtageren i form af du relateres direkte til egenskaben organdonor via den Relationelle Attributive Proces være : Hvis du gerne vil være organdonor ( ) Subjekt Modusadjunkt Finit Prædikator Komplement Bærer Relationel: Attributiv Attribut Tema Rema 34

39 Hvornår er man død? En af de sætninger, jeg vælger at fremhæve i dette afsnit, er sætningen Hjernedøde personer kan bruges som organdonor ( ). Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. Subjekt Finit Prædikator Adjunkt Adjunkt Mål Materiel: Handling Tema Rema Hjernedøde personer optræder i sætningen som Mål, og bruges er en Materiel Handlingsproces. Processen her udtrykker en konkret handling, nemlig at bruge noget eller nogen til noget, og udtrykker ligeledes, at Participanten hjernedøde personer, som er Mål, er det, der skal bruges. Hjernedøde personer bliver på en eller anden måde tingsliggjort. Organet og ikke mennesket er det, der kan bruges. En omskrivning af sætningen, så den virker knap så voldsom, kunne eventuelt lyde således: Hjernedøde personers organer kan bruges til organdonation. Udvider man syntagmet hjernedøde personer med organer, gøres organer derved til kernen i leddet, og man fjerner dermed det fokus fra det menneskelige. Sætningerne Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død. er ved første øjekast ikke så besynderlige i sig selv. Men sammen udgør de en bemærkelsesværdig lille klynge af sætninger, der giver associationer til poesiens verden (Albeck 1963: 203). Når sætninger og ord sidestilles, kan de være forbundne eller uforbundne, og hvor der er tale om flere led, sættes konjunktionen og normalvis foran sidste led. Afvigelser fra dette kan give visse stilistiske virkninger. Påfaldende sammenbinding kaldes polysyndese, og iøjefaldende mangel på sammenbinding kaldes asyndese. Begge virker i nogen grad fremhævende på leddene. Asyndetisk form regnes for litterær og for at udtrykke hastigt tempo (Albeck 1963: 202), og endvidere kan det give antydning af noget rytmisk (Hansen & Steensig 1974: 164). Denne stil med de korte sætninger bidrager til en dramatisk og rammende stil (Albeck 1963: 202). Ydermere er ordet hjernedød 22 nævnt to gange i bare fire sætninger, og hertil kommer ordet vedkommende, som leksikalsk lægger sig op af ordet hjernedød i sin egenskab af den indirekte reference til hjernedød. Hjernedød står som både Tema og Subjekt i sætningerne, og som tidligere nævnt i opgaven er Tema udgangspunktet for sætningens udveksling, og Subjektet er den, der holdes 22 Jeg antager, at ordet hjernedød og ordet død generelt er ord, der frembringer negative konnotationer hos de fleste mennesker, idet det er ord, der refererer til død. Død er for mange et ubehageligt emne at tale om. Dette er udelukkende min egen antagelse, men ser man på mine interviews, er død et ord, der er ubehageligt for de fleste. 35

40 ansvarlig for gyldigheden af udsagnet (Andersen & Smedegaard 2005: 45, Halliday 1994: 38). Sætningens fokus er derved rettet på ordet hjernedød, men hvis sætningerne blev omskrevet, ville denne gentagelse af hjernedød kunne undgås. Sætningerne kunne fx omkonstrueres til en enkelt sætning, der kunne lyde sådan: Hjernedøde personer kan bruges 23 som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet, som betyder, at personen ikke blot er bevidstløs, men også at vedkommende aldrig kan vågne op igen. Ved at konstruere sætningen sådan undgås det, at ordet hjernedød nævnes mere end højst nødvendigt. Endvidere løsner denne konstruktion op for dramatikken ved at anvende et sætningskompleks i stedet for de fremhævede korte sætninger, der er karakteristisk for den rammende og dramatiske skrivestil. Den næste sætning, jeg vil fremhæve, er I tilfælde om året er det hjernen, der dør først.. Sætningen her indeholder et markeret Tema, nemlig Omstændighedsadjunkten I tilfælde om året. Hvis man forsinkede denne markering ville sætningen lyde det er hjernen, der dør først i tilfælde om året. Her ville hjernen få en endnu mere særlig fremhævelse eller markering (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 158, Albeck 1963: 216) i form af, at den udover nu at være Tema i sætningen også indeholder en sætningskløvning. Hjernen får derved en fremtrædende plads i sætningen. Havde sætningen lydt hjernen dør først i tilfælde om året, ville den have været neutral og upåfaldende. Sætningen lyder dog således: I tilfælde om året er det hjernen, der dør først.. Dette kan fortælles os noget om det ønskede fokus i teksten. I sætningen fremhæves altså antallet af gange, hvor hjernen dør først, og ved hjælp af kløvningen understreges det yderligere, at det er hjernen, der dør først. Dette kan betone, at den kommende tekst omhandler hjernedød og ikke hjertedød, som forrige afsnit omhandlede. Donorregistret For første gang siden afsnittet Tag stilling er modtager direkte i fokus igen. Afsnittet Donorregistret indeholder nemlig igen de personlige og possessive pronomener du og din. De eneste gange de personlige og possessive pronomener er blevet anvendt i teksten, er i afsnittet Tag Stilling. I afsnittene Organdonor ja eller nej?, Hvornår er man død, Afskeden, Livet med et nyt organ og Hvad siger loven? er de personlige og possessive pronomener ikke anvendt, og teksten har indeholdt de mere tabubelagte emner som fx død og afsked. I afsnittet Donorregistret handler det om, at modtager aktivt skal forholde sig til noget, ligesom tilfældet var i afsnittet Tag stilling. Her handler det bare om, hvad der skal ske, når modtager har taget 23 Omskrivningen er baseret på den oprindelige sætningskonstruktion og ikke på mit eget ændringsforslag. 36

41 stilling, og ikke hvordan modtager kan tage stilling. Det er nu tid til, at modtager registrerer sig i donorregistret. Den personlige tiltaleform ændres et enkelt sted i dette afsnit i sætningen Nye tilmeldinger eller ændringer kan ikke foretages telefonisk, men har du andre spørgsmål til Donorregistret, kan de kontaktes på: Nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen kan ikke foretages telefonisk ( ) Subjekt Finit Polaritetsadjunkt Prædikator Komplement Mål Materiel: Handling Tema Rema Sætningsstilen og tiltaleformen skifter, og vi har nu at gøre med en sætning uden en konkret modtager. Det er nu nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen, der er Subjekt og Tema i sætningen, og ikke du, som det kunne være tilfældet, hvis sætningen blev omkonstrueret til at lyde således: Du kan ikke foretage nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen telefonisk ( ). Du kan ikke foretage nye tilmeldinger eller ændringer Subjekt Finit Polaritetsadjunkt Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema telefonisk Hvis sætningen kom til at lyde sådan, ville den blive markeret for negativ polaritet. Sætningen ville derved tage udgangspunkt i noget, som modtager ikke kan jf. det modale finitte verbal kan og Subjektet du. Ved at tilskrive Modus (Finit og Subjekt) til Residual (resten af sætningen) konkretiseres den generelle situation fx foretage nye tilmeldinger, fordi sætningen tilskrives tid og den person, der er ansvarlig for, at den generelle situation bliver en konkret hændelse. Tilføjes den negative polaritet ikke, ændrer hele sætningens udgangspunkt sig, og modtagers udgangspunkt for at udøve en handling er negativ. Den konkrete sætning Nye tilmeldinger eller ændringer kan ikke foretages telefonisk ( ) angiver, at noget ikke er muligt, men med passivkonstruktionen som kommunikationsstrategi gemmes modtager, og modtager er derved ikke forbundet med en umulig handling. Lige så snart denne begrænsning for modtager er overleveret, vender teksten tilbage til at kommunikere direkte med modtager via de personlige pronomener. I folderens sidste afsnit ses en mindre kobling mellem modtager i form af du og den afdøde. Sætningerne er henholdsvis: I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation ( ) og ( ) om den afdøde har registreret sin holdning. De to sætninger kommer lige efter hinanden og indeholder den samme Proces, som er registrere. De to sætninger har to forskellige 37

42 Aktører, du og den afdøde, og endnu i teksten ser vi, hvordan modtager kobles til døden. 1. sætning I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation ( ) Adjunkt Finit Subjekt Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema 2. sætning ( ) om den afdøde har registreret sin holdning. Subjekt Finit Prædikator Komplement Aktør Materiel: Handling Mål Tema Rema Overordnet analyse af teksten i folderen I de følgende afsnit vil jeg se på teksten mere overordnet, end det har været tilfældet i den foregående analyse. Jeg vil se på den leksikalske kohæsion i teksten samt se på systemerne TRANSITIVITET, MODUS og TEMA for at se, hvordan det henholdsvis ideationelle, interpersonelle og tekstuelle indhold konstrueres i folderen. Leksikalsk Kohæsion Jeg vil i det følgende analysere tekstens leksikalske kohæsion, idet man derved kan danne sig et overblik over, hvad teksten overordnet handler om. I tekster danner ord indholdsmæssige forbindelser og skaber sammenhæng i teksten (Frimann 2004: 51). Halliday og Hasan (1976) kalder denne sammenhæng for kohæsion (Halliday og Hasan 1976: 4). Sammenhængen opnås, ved at substantiver med samme udtryk, et synonymt udtryk eller nære synonyme udtryk eller et underordnet udtryk bruges i teksten (Halliday og Hasan 1976: 278). I folderen er der flere markante leksikalske kæder. Den hyppigst forekommende leksikalske kæde i teksten består af ordet organ og varianter af ordet organ, som organdonor, organdonation og organudtagning. Jeg har valgt, at disse ord skal indgå i samme leksikalske kæde, da jeg anser dem alle for at have en gennemgående entydig værdi for modtager, eftersom alle ordene på den ene eller anden måde er en afskygning af ordet organ. Ligeledes indeholder teksten en leksikalsk kæde, hvori ordet død forekommer. Heraf kan nævnes hjernedød/død, den døde, din død, afdøde, hjertedød og hjernedødsundersøgelse. Ordet hjernedød 38

43 anser jeg eksempelvis ikke for så meget anderledes end ordet død, da det i sidste ende omhandler én og samme ting en afslutning på livet. Donorkort, donorregister og donation forekommer ligeledes hyppigt i teksten, og afsked er også repræsenteret i teksten, men optræder kun i et enkelt afsnit i teksten. Et ord som pårørende (herunder også nærmeste ) har også en fremtrædende rolle i teksten. I forhold til deltagerne i teksten, er der ydermere en helt central leksikalsk kæde, nemlig modtageren, som er repræsenteret næsthyppigst i form af de personlige pronomener du og dig, der henviser direkte til modtager. Denne leksikalske kæde står i modsætning til en meget lidt repræsenteret leksikalsk kæde, nemlig udtryk, der er knyttet til afsenderen. Sundhedsstyrelsen er kun nævnt 3 gange i løbet af teksten inklusive forsiden, hvor modtager er nævnt hele 29 gange. Det possessive pronomen din/e er også ofte brugt, og i dette tilfælde viser det både tilbage til modtager og til modtagers pårørende, som fx i Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning ( ) eller ( ) at dine pårørende skal tage stilling for dig. Hvor Halliday og Hasan (1976) i deres afsnit om leksikalsk kohæsion nævner substantivers rolle i kohæsionen af en tekst, udvider Frimann (2004) kohæsionsmulighederne til også at omhandle verber og adverbialer. Jeg vil i det følgende lade min inspirere af Frimanns (2004) udlægning af kohæsionen og nævne, at tekstens mest væsentlige verbale leksikalske kæde omhandler tekstens grundsagforhold at tage stilling. Analysen af de leksikalske kæder i teksten viser, at teksten, ikke overraskende, handler om organdonation, som er den mest repræsenterende kæde i teksten, men også om modtageren, som er repræsenteret kraftigt i teksten. Dertil kommer så død, donor, stillingtagen til organdonation, de pårørende og afsked, som de mest repræsenterede kæder i teksten. Allerede i overskrifterne kan man se eksempler på tekstens centrale leksikalske kæder. De leksikalske kæder er markeret med understregning i eksemplerne. Organdonor ja eller nej?, Tag stilling, Hvornår er man død?, Afskeden, Livet med et nyt organ, Donorregistret. Den eneste markante leksikalske kæde, der ikke viser sig i overskrifterne, er den direkte henvisning til modtager i brugen af pronomenerne. Teksten tilbageholder ikke information om tabubelagte emner som fx modtagers egen død, men fremlægger indholdet uden filter, hvilket ses i den overleksikalisering, som specielt død og organ er udsat for. 39

44 TRANSITIVITET Den eksperientielle metafunktion fokuserer på, hvorledes verden omkring os og i os repræsenteres i sproget. Sproget afspejler verden, ligesom det er med til at skabe vores billede af den, og den eksperientielle metafunktion er den egenskab ved sproget, der gør os i stand til sætte ord på verden. Det er således gennem de eksperientielle briller, at vi ser, hvad en tekst handler om. (Andersen og Smedegaard 2005: 81) Når vi ser på en tekst med de eksperientielle briller, ser vi på de processer, som er i spil, ligesom vi kigger på participanterne i teksten: Hvad sker der, og hvem gør de ting, der sker? (Andersen & Smedegaard 2005: 83) Jeg vil i det følgende se på, hvordan tekstens Processer, Participanter og Cirkumstantialer er tilknyttet hinanden. Materielle Processer Folderen byder på et stort antal Materiale Processer. Cirka halvdelen af det totale antal af processer i folderen er Materielle Processer, hvoraf cirka 40 % er Handlingsprocesser, og cirka 10 % er Adfærdsprocesser. Handlingsprocesser Teksten indeholder en del Materielle Handlingsprocesser, hvor du (modtager) er Aktør i sætningerne. De fleste Handlingsprocesser har dog andre end modtageren som Participant i sætningen, men den største ensartede gruppe har fokus på modtager, fx Du kan altid ændre din beslutning, Du kan tilmelde dig Donorregistret eller I Donorregistret kan du registrere din holdning. Når modtager er Aktør i sætningerne, er deres gøren forbundet med beslutninger, der skal tages og realiseres ved fx at tilmelde sig til donorregistret, at give tilladelse eller nedlægge forbud eller at afkrydse eller udfylde. Målet for disse handlinger er altid relateret til donorregistret eller donorkortet. Der er altså ingen steder, hvor det direkte indikeres, at modtager rent faktisk er den der hjælper de patienter, der har brug for nye organer. I teksten tillægges denne rolle det organ, der bruges under en transplantation. Når Aktøren det nye organ trækkes ind i teksten, er det i en form for assistancerolle, som fx i sætningen Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter ( ) eller et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse (...), hvor Processer som redde og give trækkes ind. Målet for disse handlinger er, som det kan ses i sætningerne, livet eller en normal tilværelse, og deres Recipient eller Klient er de svagt syge eller patienter med kroniske sygdomme. 40

45 Passiv Teksten indeholder en del Materielle Processer i passiv. Karakteristisk for passiv er, at Aktøren ikke er til stede, men at handlingens Mål derimod står først i sætningen (Frimann 2004:93). Formen passiv skaber en afgørende forskel i betydningen, idet valget af aktiv/passiv ændrer ansvars- og årsagsforholdet i sætningen (Frimann 2004: 68). I langt størstedelen af alle passiv-sætningerne i folderen kan læge være den skjulte Aktør (som det ses i eksemplerne nedenfor). Sætning 1. (Passiv) Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation Mål Materiel: Handling (passiv) Sætning 1. (Aktiv) (Min egen sætningskonstruktion) En læge kan anvende organer fra hjernedøde til transplantation Aktør Materiel: Handling (aktiv) Mål Sætning 2. (Passiv) Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer Mål Materiel: Handling (passiv) Sætning 2. (Aktiv) (Min egen sætningskonstruktion) En læge kan bruge hjernedøde personer som organdonorer Aktør Materiel: Handling (aktiv) Mål I sætning 1 og 2 (Passiv) er læge trukket ud af sætningerne, og fokus er på organerne, deres funktionalitet og muligheder. Fokus er derved ikke på lægerne og deres handlinger, som tilfældet er i sætning 1 og 2 (Aktiv). I tekstens faktiske aktive sætninger, hvor læge eller kirurg er valgt som Aktør, berører de Materielle Handlingsprocesser og deres tilhørende Mål emner, der kan forbindes med døden og medicinske tiltag, fx ( ) slukker lægerne for respiratoren og Kirurger på en operationsstue operere de organer ud, som tilladelsen omfatter. I begge tilfælde er læge og kirurg forbundet med dødens indtræden og den proces, der skal foregå, efter døden er indtruffet. Det samme er tilfældet i mine selv-konstruerede aktiv-sætninger ovenfor, hvor lægen er den, der aktivt handler ved at bruge organerne fra de hjernedøde eller bruge de hjernedøde som donorer. 41

46 Adfærdsprocesser Teksten i folderen indeholder som nævnt ikke kun Handlingsprocesser, men også Hændelsesprocesser, som kan udspecificeres i Adfærdsprocesser, Begivenhedsprocesser og Meteorologiske Processer. Af disse underkategorier indeholder teksten udelukkende Adfærdsprocesser, og det begrænser sig til et enkelt afsnit, der omhandler en beskrivelse af, hvad der sker, når døden indtræder. Afsnittet Hvornår er man død? indeholder relativt mange Materielle Adfærdsprocesser, hvor næsten alle Aktørerne hører under kategorien kroppens organer. Halliday skriver om Adfærdsprocessernes Participanter, at The participant who is behaving, labelled BEHAVER, is typically a conscious being ( ). (Halliday 2014: 301). De benyttede Aktører er derfor lidt atypiske, da de ikke kan karakteriseres som levende væsner (Andersen & Smedegaard 2005: 98). Videre beskriver Halliday Adfærdsprocesserne som ( ) processes of (typically human) physiological and psychological behaviour, like breathing, coughing, smiling, dreaming and staring ( ). (Halliday 2014: 301). Både Participanter og Adfærdsprocesser realiseres altså typisk af levende væsner og menneskelig adfærd, mens det i teksten ikke er levende væsner, men legemers organer, der spiller rollen som Aktør og realiseres i form af menneskelig adfærd. Teksten kunne have indeholdt medicinske udtryk, fx en beskrivelse af, hvad der sker, når døden indtræder, men der er valgt Processer, der er karakteristiske for den menneskelige adfærd og formuleringer, der er karakteristiske for hverdagens sprogbrug. Medicinske udtryk vil som regel være mere præcise og veldefinerende end dagligsprogets udtryk, men det velkendte og hjemlige sprog sikrer, at modtager forstår teksten (Larsen 1997: 61). Folderens stil bliver derved let forståelig, fordi kendte menneskelige adfærdsprocesser bringes ind i teksten. Relationelle Processer I folderen er omkring 30 % af Processerne i teksten Relationelle, hvoraf tæt på 80 % af dem er Attributive. Et meget sparsomt antal Processer er Identificerende og Eksistentielle, og i de sætningskonstruktioner, jeg har valgt at kommentere på, har der ikke været tilfælde af disse, hvorfor jeg i det følgende ikke omtaler disse Processer. Attributive Processer Langt de fleste Relationelle Processer i folderen er Attributive, og de fleste Relationelle Processer har derfor at gøre med at tilskrive egenskaber til indholdet ved at beskrive, definere og kategorisere. Der er fx en del sætninger, der begynder med Det betyder, og herefter tilskrives der en 42

47 yderligere klassifikation af sætningen, som eksemplet her viser: Du kan give begrænset tilladelse. Det betyder, at kun nogle af dine organer må bruges. Det er ikke kun sætninger af forklarende karakter, der er til stede i teksten. I nedenstående eksempler kan det ses, hvordan forskellige egenskaber tilskrives Bærer i sætningen. Herunder ses det, hvordan modtagers beslutning om at tage stilling tillægges vigtighed. Derfor er det (=selv at tage stilling) 24 vigtigt. Relationel: Attributiv Bærer Attribut Derfor er det (=at du selv tager stilling) 25 vigtigt. Relationel: Attributiv Bærer Attribut Og i eksemplerne herunder ses det, hvordan der skrives den negative værdi svært til det(=at tage stilling), hvis ikke modtagers pårørende kender modtagers holdning til organdonation. Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning kan det(=at tage stilling) være svært for dem Relationel: Attributiv Bærer Relationel: Attributiv Attribut Beneficient Et par gange i teksten tilskrives modtager egenskaben organdonor, men dette sker i forlængelse af konjunktionen hvis, som indeholder hypotetisk betingelse. Modtager bliver derved kun rent hypotetisk forbundet med det at være en organdonor. Eksempler på dette ses herunder: Hvis du gerne vil være organdonor ( ) Bærer Relationel: Attributiv Attribut ( ) om du gerne vil være organdonor Bærer Relationel: Attributiv Attribut Mentale Processer I teksten er den mindst anvendte Proces de Mentale Processer med en forekomst på under 10 %. Den mest anvendte Mentale Proces er tag stilling. Fra mit interview med Bjørn Ursin Knudsen har jeg erfaret, at folderens formål er, at folk skal tage stilling. Det er ligegyldigt, hvad de svarer, bare de tager stilling. 26 Påfaldende er det så, at der ganske få gange i folderen skabes direkte 24 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til. 25 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til. 26 Bilag 1 43

48 relation mellem modtager og den Mentale Proces tag stilling. Den eneste type sætning med direkte relation mellem modtager og den Mentale Proces ses herunder: Når du har taget stilling til om du vil være organdonor ( ) Sanser Mental (kognitiv) Fænomen I de resterende tilfælde er den Mentale Proces og Sanser, som er modtageren, kun brugt i sætninger af forklarende karakter som fx Det betyder, at du ikke har taget stilling( ). Folderens forside og en enkelt overskrift indeholder eksempler, hvor modtager relateres til den Mentale Proces, men denne relation er implicit, idet begge er imperativer. Dette kan indikere, at folderens fokus på modtagers mentale tilstand er lav. Fokus på modtagerens pårørendes mentale tilstand er derimod høj. Der er i teksten flere eksempler på, hvordan de Mentale Processer realiseres af de pårørende: Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling., Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, hvis en person under 18 år hjernedør, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation. De pårørendes tanker er altså i højere grad i fokus end modtagers. I eksemplerne nedenfor ses et par eksempler på, at de pårørende eller dine nærmeste er Sanser, som er den Participant, i hvem den Mentale Proces finder sted (Andersen og Smedegaard 2005:109). Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning Sanser Mental Fænomen kan det være svært for dem at tage stilling. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling Mental Sanser Mental Verbale Processer I teksten er lige over 10 % af alle Processerne i folderen Verbale, og størstedelen af disse har implicit eller eksplicit læge som Siger, afhængig af om sætningen er konstrueret i aktiv eller passiv. De Verbale Processer, der er brugt i forbindelse med lægen, er verberne konstaterer, erklærer eller bekræfter. I de tilfælde, hvor lægen er Siger, er der ikke brugt den modale finitte verbaloperator i form af kan, som tilskriver udsagnet en mulighed eller sandsynlighed (Andersen & Smedegaard 2005:151). Når disse usikkerhedsmarkører ikke er til stede, antages det, at talehandlingen bliver mere pålidelig, netop fordi der ikke er nogen tvivl at spore. I kontrast til dette ser vi, at næsthyppigste Siger, som er modtager i form af du, har den modale finitte verbaloperator tilknyttet i form af kan. De Verbale Processer, som realiseres af du, er 44

49 Processer som meddele, fortælle og svare og er alle orienteret omkring beslutningen om at tage stilling til organdonation. Eksempler på dette ses herunder: Når du har taget stilling til, om det(=om du vil være du vil være organdonor, kan du meddele organdonor) 27 Siger Verbal Verbalisering på tre måder Du kan fortælle beslutningen til dine nærmeste Siger Verbal Verbalisering Modtager Du kan svare "ved ikke" Siger Verbal Verbalisering Alle eksempler har altså den modale finitte verbaloperator kan tilknyttet, og det bliver helt og holdent op til modtager, om de vil fortælle, svare eller meddele deres beslutning til organdonation. Der bliver ikke pålagt modtager noget, idet de talehandlinger, der er ment for modtager, er baseret på muligheder, som modtager kan tage til sig eller ej. MODUS Den interpersonelle metafunktion fokuserer på mekanismerne i den sproglige interaktion mellem mennesker, herunder principperne for den sproglige etablering af interpersonelle relationer. Når sprog bruges, er dets interpersonelle hovedformål at skabe eller medvirke til interaktion mellem mennesker. (Andersen & Smedegaard 2005: 37) Jeg vil i det følgende se på de modusvalg, der er taget i folderen. En stor del af sætningerne i folderen er skrevet i fremtid (futurum). Til at se frem i tid kan man bruge modalverber fx burde, kunne, måtte, skulle og ville efterfulgt af en (at-løs) infinitiv 28 som fx Du kan altid ændre din beslutning ( ). Størstedelen af sætningerne i teksten er konstrueret med modalverberne kan og vil + infinitiv: Et nyt organ kan redde livet for patienter ( )., Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation., Du kan altid ændre din beslutning, Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder. og I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation ( ). Der er desuden 27 I tilfælde, hvor det refererer til et indhold, som kommer senere i sætningen, har jeg trukket indholdet frem i en parentes, så det er muligt at se, hvilket indhold ordet det referer til. 28 Ifølge den traditionelle grammatiske beskrivelse dannes >>futurum<< eller >>fremtid<< i dansk ved verberne ville og skulle. Men det forholder sig faktisk sådan, at det futuristiske betydningselement også kan findes ved de øvrige modalverber ( ). (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250) 45

50 repræsenteret sætninger i nutid (præsens) som fx Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling., Derfor er det vigtigt selv at tage stilling., Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling., som henviser til modtagers tidspunkt for kommunikationen. Der er også ganske få eksempler på før nutid (præsens perfektum), fx Hvis den døde selv har taget stilling ( ). og Hvis den døde ikke selv har taget stilling ( )., men hovedparten af alle sætningerne er skrevet i fremtid, hvilket passer fint med formålet for teksten, som er at få folk til at tage stilling. Det er ovenstående beskrevet, hvordan modalverber som burde, kunne, måtte, skulle og ville + (atløs) infinitiv danner fremtid, men de modale finitte verbaloperatorer forankrer ikke blot sætningen i henseende til tid, men også i henseende til modalitet (Andersen og Smedegaard 2005: 44). Om sætningen forankres af fremtid eller modalitet er ikke nemt at fastslå, hvorfor jeg i analysen har valgt at se på sætningerne ud fra den forståelse, de giver mig. Jeg vil tage dette emne op i diskussionsafsnittet senere i specialet. Jeg har flere gange igennem min analyse nævnt modalitet, og hvordan mange af tekstens sætninger indeholder modalitet i form af kan, og hvordan det modale finitte kan kan realisere mulighed og sandsynlighed. Som eksempel kan disse sætninger trækkes frem: Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter ( ). og Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder. I første eksempel understreges muligheden for en manglende effekt af transplantationer, og der fortælles dermed, at der ingen garanti er for en succesfuld transplantation. Lignende sætninger findes gentagne gange i teksten. I andet og sidste eksempel gives modtager valgmuligheder, da modaliteten kan tilskrives sætningen. Stort set halvdelen af alle sætninger, hvor modtager er modusperson, får modtager valgmuligheder, fx i form af modalverbet kan og ikke forpligtelser som modalverbet skal kan indikere. De resterende sætninger angiver modtagers fremadrettede ageren i form af de fremtidsrelaterede modusvalg som fx Tilmelder du dig donorregistret ( ) og ( ) om du vil være organdonor. Hvor en forpligtelse nævnes en enkelt gang i forbindelse med modtager 29, er forpligtelsen for de pårørende igennem teksten noget større, fx Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling ( )., ( ) og at dine pårørende skal tage stilling for dig. eller ( ) er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation. Teksten lægger i højere grad end på modtager vægt på, at de pårørende har forpligtelser, hvis modtager netop ikke har taget stilling. 29 Hvis du gerne vil være organdonor, men samtidig give dine pårørende mulighed for at modsætte sig din beslutning, skal du afkrydse i rubrikken Pårørendes accept på donorkortet eller i tilmeldingen til donorregisteret. 46

51 Stort set alle sætningerne i folderen er deklarative, dvs. oplysende og forklarende sætninger. Teksten giver altså primært information ved at påstå, konstatere eller meddele modtageren noget (Frimann 2004: 165). Da folderen er en skriftlig massekommunikativ tekst, kan modtager ikke direkte give respons til afsender som følge af, at afsender og modtager ikke er til stede samtidig. Skrevne massekommunikative tekster vil af samme grund have udsagn i deklarativ som det hyppigste modusvalg. Dette kan betyde, at rollefordelingen eller relationen mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender meddeler, fortæller eller påstår noget, mens modtager er beskæftiget med at tilegne sig information, tage stilling og fortolke (Frimann 2004: 166). I folderen findes der udover deklarative sætninger et par eksempler på imperative sætninger: Tag stilling sammen med dine nærmeste og Tag stilling. I disse eksempler er imperativen tag stilling en opfordring til modtager om at tage stilling til organdonation. I forbindelse med dette er der i folderen et eksempel på en modal metafor, hvor en imperativ er formuleret som en deklarativ. Når modalitet udtrykkes i et sætningskompleks, er der tale om en metaforisk form, og når modalitet udtrykkes inden for sætningen, er der tale om kongruent form (Frimann 2004: ). I sætningen Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling. er der derved tale om en modulation af opfordring fra afsender. Opfordringen er en interpersonel grammatisk metafor, som er formuleret som en deklarativ sætning, hvor det kongruente modusvalg er imperativ. Her er tale om en objektiv orientering det, hvor afsender giver udtryk for, at det er vigtigt er objektivt modsat subjektivt og derved ikke er påvirket, præget eller på anden måde under indflydelse af bestemte (personlige) interesser. Det er vigtigt angiver en høj grad af objektiv forpligtigelse (Frimann 2004: 172). Hvis modulationen det er vigtigt blev flyttet inden for sætningen, kunne man bruge fx bør eller skal, og dette ville angive en højere grad af forpligtigelse fx du skal tale stilling eller du bør tage stilling. Endvidere findes der i teksten eksempler på interrogativer, som fx polaritetsinterrogativen Organdonor ja eller nej? eller indholdsinterrogativerne Hvordan tager man stilling?, Hvornår er man død?, og Hvad siger loven? Det er ikke meningen, at modtager skal give svar på de spørgsmål. Spørgsmålenes funktion er mere et forsøg på at svare på de eventuelle spørgsmål, modtager måtte have om emnet. Det eneste spørgsmål, det kunne tænkes, at teksten søger svar på, er overskriften: Organdonor ja eller nej? Som overskriften indikerer, skal modtager nu til at tage stilling til, om hun vil være organdonor. Overskriften kunne således også lyde: Vil du være organdonor eller ej? Dette ville være et mere præcist formuleret spørgsmål til modtager, efter som at Organdonor ja eller nej? kan mistolkes af modtager. Overskriften kunne forstås skal vi have 47

52 organdonorer, eller skal vi ikke? Altså, er det en god idé, at vi har organdonorer? Dette er højst sandsynligt ikke tilfældet, eftersom tekstens indhold har vist sig at rette fokus mod vigtigheden af at tage stilling til, om man vil være organdonor. TEMA ( ) den tekstuelle metafunktion handler om, hvordan sætninger og ord væves eller sammenføjes til en sammenhængende tekst en meddelelse. (Andersen og Smedegaard 2005: 183) Jeg vil i det følgende se nærmere på de tematiske valg, der er taget i løbet af folderen. Udgangspunktet for en sætning er den Proces, Participant eller Cirkumstantial, som er funktionerne i systemet TRANSITIVITET under den eksperientielle metafunktion, der står først i sætningen (Fogtmann 2007: 111). Denne funktion benævnes Tema, som er det sætningen handler om. I de fleste tilfælde i teksten har sætningerne modtager, i form af du, som Tema. Næstfølgende er organerne repræsenteret, og efter dette kommer de pårørende, som følges af læger og de afdøde. Herefter er der Temaer, der kun er nævnt en enkelt eller to gange som fx din holdning, vejrtrækning, i Danmark, respirator, i Donorregistret osv. Eftersom de fleste af tekstens sætninger har modtager som Tema, fx Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor ( ). kan det indikere, at teksten netop sætter modtager som udgangspunkt for teksten. De pårørende var også en stor Tema-gruppe, som viser, at de også har en stor betydning for tekstens budskab. Når modtager er Tema i sætningerne, og sætningen indeholder et Tekstuelt Tema, er dette Tekstuelle Tema som oftest konjunktionen hvis eller når, fx Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor ( ) eller Hvis du gerne vil være organdonor ( ). Der er i teksten også implicitte Tekstuelle Temaer som i sætningen Tilmelder du dig donorregistret ( ), hvor sætningen udelader et hvis eller et når. Når der i teksten skrives når kan det antyde et ønske om, at modtager bliver organdonor, da dette når, kan angive noget, der skal ske i fremtiden. Hvis kan angive, at modtager selv står over for beslutningen, da dette hvis angiver noget hypotetisk. Der er i det hele taget mange Tekstuelle Temaer som hvis, og disse ses også i kombinationen med de pårørende eller afdøde, fx Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning ( ) eller Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling ( ). Teksten indeholder generelt mange hvis er, som angiver, at meget ikke er endeligt. 48

53 Informanternes oplevelse af folderen Jeg vil i det følgende afsnit gennemgå de oplevelser og tanker, mine informanter har om folderen. Tekstlængde Et gennemgående problem med teksten i folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste synes at være den meget lange tekst. Halvdelen af mine 12 informanter nævner, at teksten er for lang, og for 1. informant var den store mængde tekst et stort problem, for som hun skriver, så står der ( ) jo sindssygt meget tekst i folderen, jeg fik nærmest ondt i hovedet inden jeg nåede halvvejs 30. Min 3. informants tanke om tekstlængden er også foruroligede, idet hun skriver, at helt personligt tror jeg, fordi jeg ikke er den store læser, at jeg måske ville ligge folderen væk. Den er for lang Jeg læste den, fordi jeg skulle. ( ) Jeg regnede ikke med at der var så mange afsnit. Jeg regnede med, at man ville fokusere på, hvad der er vigtigst. 31 Hun slutter dog af med at påpege, at hun er glad for de mange afsnit, fordi det peger i retning af, at folderen ikke er lavet for at påvirke folk. Men gennemgående for hendes oplevelse af teksten er det, at teksten er for lang. Første gang min 8. informant læste teksten, sprang hun meget af teksten over. Udover de nævnte informanters eksempler oplevede min 2., 5., 6., 8., og 12. informant også andre informanter, at teksten var for lang 32. Fokus på de pårørende og på modtager Det er også en gennemgående tanke, at folderen synes at lægge meget vægt på de pårørendes rolle i stedet for at fokusere på, hvad modtager kan gøre med sine organer, når modtager er afgået ved døden. 1. informant skriver fx at ( ) afsnittet livet med et nyt organ skulle være meget mere i fokus i folderen. For mig har det da aller størst betydning at mine organer kan redde et andet menneske. Er det ikke dybest set det som det hele handler om? informant har samme oplevelse og skriver: Der bliver i høj grad lagt vægt på mine pårørendes mening i langt højere grad end der bliver lagt væk på mig. Der er ingen direkte informationer om hvad mine organer kan udrette. Det kunne være nyttigt med information om, hvor mange der behøver nye organer sidestillet med hvor mange donorer der er, så man kan se om der er mangel på donorer. 34 For min 30 Bilag 2 31 Bilag 4 32 Bilag 2, 6, 7, 9 og Bilag 2 34 Bilag 13 49

54 11. informant er dette manglende fokus på de pårørende med til, at hun ikke får lyst til at tilmelde sig som donor på baggrund af denne folder Jeg mangler at vide hvor stort behovet for organdonation er, det nævnes ikke. ( ) Jeg får ikke lyst til at tilmelde mig som donor på baggrund af denne folder fordi jeg ikke bliver inspireret til det og jeg får ikke at vide hvor vigtigt det er. 35 For min 4. informant skaber det forvirring, at der ikke lægges mere vægt på læseren. For mig virker det meget forvirrende at de pårørendes holdning til mine organer er et vigtigt tema i pjecen. Opfordr mig til at tage stilling til mine organers fremtid og ikke hvad min mor/mand/søn/datter/eks/niece ville sige hvis de skulle tage stilling efter min bortgang. 36 For 8. informant er dette fokus på de pårørende med til at betvivle det at blive organdonor, for som hun siger, så fik det hende til ( ) at overveje om det egentlig ville være noget min familie ville være imod. ( ) man tænker da over hvad der er rarest for dem man efterlader. 37 Denne tanke har min 4. informant også og mener, at afsnittet afskeden ( )overbeviser mig om at jeg af hensyn til min familie ikke skal donere informant understreger yderligere, at beskrivelsen af, hvad man kan gøre for andre med sine organer, er overvejende kort. Modtagers død En direkte forbindelse mellem døden og modtageren er også et punkt, der har fanget et par af mine respondenters opmærksomhed. Min 2. informant nævnte, at teksten tvinger en til at forholde sig til sig selv som død, hvilket ikke var rart for hende. 7. informant nævner, at Det er uvant at læse om sin egen død. Efter din død virker voldsomt på skrift. 39 Ligeledes nævner 8. informant også den direkte reference og henviser til, at Teksten er meget lige på, det er ikke rart at skulle sidde og læse om hvordan ens familie ville skulle tage afsked osv. Det er selvfølgelig nødvendig information, men der behøver måske ikke direkte stå når du er død, det synes jeg var ubehageligt. 40 Det er ikke lykkes mig at finde det sted i teksten, hvor når du er død står, men jeg vil gå ud fra, at informanten henviser til efter din død, som nævnes to gange i løbet af teksten. Jeg mener dog, at dette er en vigtig iagttagelse, og jeg vil fremhæve dette som en indikation på, at informanten har følt sig så ubehageligt til mode af de referencer, der i teksten er til døden, at hun har været overbevist om, at den Relationelle Proces er er brugt, og derved er hun som modtager af teksten relateret 35 Bilag Bilag 5 37 Bilag 9 38 Bilag 5 39 Bilag 8 40 Bilag 9 50

55 direkte til døden. Det er derved muligt, at informanten husker de referencer til døden som stærkere, end det umiddelbart kan tænkes, at de er ment. De forskellige former for død De forskellige muligheder for død er også et gennemgående emne, som mange af mine informanter har kommenteret på. Mange har understreget, at det er rart at få information om, hvordan det fungerer med hjernedød, men at folderen i bund og grund giver dem mere information, end de er interesseret i. Min 3. informant mener, at det fylder for meget i den i forvejen lange tekst, for ( ) de fleste ved vel hvornår man er død 41. For min 4. informant er det forvirrende, at der arbejdes med forskellige begreber inden for døden (hjernedød og hjertedød). Min 3. informant oplever ordene hjernedød og hjertedød som tekniske. Hun mener, at det er meget information for den del af befolkningen, som søger lidt mere konkret information om emnet, men mener samtidig, at det er godt at ( ) de skelner mellem hjertedød og hjernedød, netop for at forklare forskellen. Men kan ikke bruge organer fra en som er hjertedød, for så er organerne døde, og de kan ikke bruges. De bruger ikke dårlige organer. 42 To af mine respondenter oplever, at ordet hjernedød gentages mange gange. 43 Formuleringer Størstedelen af respondenterne har kommenteret på sproget i teksten. Nogle synes, formuleringerne i nogle tilfælde er forvirrende, kringlede, modstridende og til dels uheldige, mens andre synes, at teksten er letlæselig og nem at forstå. Min 2. informant fremhæver teksten som kludret, og min 6. informant påpeger, at teksten mangler en strukturel opdeling og fokus på såkaldte touch points, mens min 12. informant opfatter sætningerne som forvirrende. 11. informant finder folderen gammeldags og uopdateret 44. Min 4. informant har en hel del kommentarer til sproget og nævner blandt andet, at teksten indeholder modsætninger, som får hende til at tvivle på, om det er det rigtige at blive donor. I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer ( ) Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det 41 Bilag 4 42 Bilag 4 43 Bilag 2 & Bilag 12 51

56 vigtigt selv at tage stilling. I foråret 2009 var over tilmeldt donorregistreret. 45 Hun nævner, at ovenstående eksempel fra teksten er modstridende, fordi hun mener, at det indikerer, at vi mangler donorer, men vi er mange i forvejen 46. Hun kommer med endnu et argument for den modstridende sprogbrug, som lyder hjernedøde er døde, men ikke helt 47. Dette understøtter hun med endnu et citat fra folderen: En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død? Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator 48. Min 4. informant kommer slutteligt med sin fortolkning af det mærkelige lovafsnit 49, som hun kalder det. Citatet fra teksten lyder således: Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er anderledes i nogle andre lande. Informanten opfatter citatet som du kan ikke tjene penge på organdonation i DK, men det kan du andre steder. 50, hvilket hun finder mærkeligt. To informanter 51 kommenterede på folderens sætning Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer ( ). Min 6. informant skrev, at sætningen får hende til at føle, at hjernedøde personer er mindreværdige og ikke er rigtige mennesker ( ). 52, og min 12. informant følte, at sætningen var meget direkte. Nærmere kom hun det ikke. Min 12. informant nævnte yderligere, at hun ( ) faldt over sætningen, hvor der står at min holdning kan respekteres. Det synes jeg er underligt, og jeg forstår ikke meningen med dette kan respekteres. Altså respekterer de min holdning eller ej? informant nævner yderlige, at teksten taler om noget, som ikke findes i teksten. Hun henviser til sætningen Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte ( ) som gør, at hun bliver i tvivl om der er noget hun har misforstået eller sprunget over. Det springer ligesom bare ud af den blå luft. Jeg synes det er mærkeligt at sige, at man har givet informationer, som man i virkeligheden slet ikke har givet. 54 En del informanter mener dog ikke, at teksten er hverken svær at læse eller uoverskuelig, idet teksten er skrevet med ord, alle kan forstå. 45 Bilag 5 46 Bilag 5 47 Bilag 5 48 Bilag 5 49 Bilag 5 50 Bilag 5 51 Min 6. og 12. informant kommenterede på sætningen Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer ( ). 52 Bilag 7 53 Bilag Bilag 13 52

57 Der bør dog i høj grad læses korrektur, idet der er mange fejl, som kan få folderen til at fremstå lidt uprofessionelt, som min 7. informant sagde det. 55 Ovenstående er et udpluk af de gennemgående oplevelser, mine informanter havde af folderen. Det er ikke et fyldestgørende overblik over alt, hvad mine informanter havde at sige om deres oplevelser med folderen, men ovenstående giver et fint bud på, hvad den gængse oplevelse af teksten er. Sammenstilling af SFL-analysen og informanternes oplevelse Efter at have foretaget en SFL-analyse af tekstens sprogbrug og set på mine respondenters oplevelser af sprogbrugen, tyder det på, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i det følgende afsnit se, om der er sammenfald mellem min analyse og de oplevelser mine informanter havde af teksten og i så fald hvilke. Jeg vil understøtte informanternes oplevelser med en elementer fra min SFL-analyse, som derved har til formål at be- eller afkræfte, om kan være sprogbrugen i teksten, der kan have betydning for den manglende tilmelding. Jeg har valgt ikke at kommentere på alle mine informanters udsagn. Fokus på de pårørende Et gennemgående udsagn hos mine informanter omhandlede det enorme fokus på de pårørende teksten igennem. For mine informanter havde dette fokus en betydning for, om de ønskede at tilmelde sig donorregistret eller ej. I de fleste tilfælde beskriver de, hvordan dette fokus fremtvinger en modvilje mod at donere, fordi de oplever det negativt at donere organer for hvorfor vil cirka halvdelen af de pårørende sige nej, hvis afdøde ikke har taget stilling? Hvad nu hvis det gør de pårørende kede af det? Min analyse understøtter, at respondenterne oplever et større fokus på de pårørende, idet jeg selv fandt et stort fokus på netop dette i min analyse af teksten. Første gang, de pårørende nævnes i teksten, er på forsiden i overskriften Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste, som netop indikerer, at man bør tage stilling i samarbejde med personer, man har et fortroligt forhold til eller den nærmeste familie. Allerede på forsiden er der et fokus på de pårørende, og i første afsnit møder vi sætningen Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling., hvor modalitetsfarvningen, som rummer forpligtelse i form af skal, er med til at forstærke fokusset på de pårørende, idet de pårørende pålægges et ansvar. Der 55 Bilag 8 og 5 53

58 argumenteres i teksten for, at modtager selv skal tage stilling til organdonation, og hvis ikke modtager tager stilling, vil de pårørende med stor sandsynlighed vælge at sige nej til, at den afdødes organer må bruges til donation. Dette har ifølge mine informanter været årsagen til en opstået tvivl om, hvorvidt organdonation egentlig er noget, de pårørende ville være imod. Endvidere informerer teksten, at de nærmeste kan have svært ved at tage stilling til, om den afdødes organer skal doneres, fordi de jo vil stå i en vanskelig situation efter et dødsfald, men også fordi, at modtager, hvis hun ikke tager stilling, risikerer at gøre de pårørende kede af det. Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling. Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en vanskelig situation umiddelbart efter din død. Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling. Det er altså vigtigt at tage stilling, fordi de pårørende vil stå i en svær situation efter modtagers død, og ved selv at tage stilling fritager man de pårørende for en ubehagelig beslutning. I min SFL-analyse fandt jeg endvidere, at de pårørendes mentale tilstand i højere grad var i fokus end modtagers, hvilket understøtter de oplevelser, mine respondenter havde omkring det store fokus på de pårørende. De Mentale Processer realiseres i de fleste tilfælde i teksten af de pårørende fx som i sætningerne herunder: Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning Sanser Mental Fænomen kan det være svært for dem at tage stilling. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling ( ) Mental Sanser Mental Enkelte informanter har dog fremhævet dette fokus på de pårørende som noget positivt i teksten, da det har fået dem til at tænke en ekstra gang over, hvilken ubehagelig beslutning man kan efterlade de pårørende med, og at de derfor finder det nødvendigt at registrere sig men ikke nødvendigvis tilmelde sig som organdonor. Dette ændrer dog ikke på, at flere finder dette demotiverende for en eventuel tilmelding til donorregistret, netop fordi informanterne er i tvivl om de pårørendes årsag til at sige nej. Er det, fordi de pårørende selv er imod organdonation? Er det, fordi det er voldsomt at forholde sig til en eventuel organudtagning? Er det, fordi man ikke er klar over, hvordan ens kære kommer til at se ud efterfølgende? Selvom der i teksten er et stort fokus på, vigtigheden i at tage stilling, så synes det enorme fokus på de pårørende fokus på de pårørende at tage over. Det store fokus er en grund til, at mine informanter oplever en tvivl og forvirring om, hvorvidt organdonation er det rigtige valg at træffe, hvis der skal tages hensyn til de pårørende. 54

59 Manglende fokus på modtager Mine informanter har i flere forskellige formuleringer ytret, at der ikke er nogen direkte information om, hvad deres organer kan udrette. Efter at have gennemlæst, hvilke oplevelser mine respondenter havde af teksten, er det tydeligt at se, at det manglende fokus på læseren selv er et område, som er problematisk. Informanterne ønsker blandt andet at vide, hvad de selv som donor er med til at gøre for andre mennesker, og folderen gjorde dem ikke i stand til at tage stilling på grund af de manglende faktorer. Der var for mange ubesvarede spørgsmål. Det manglende fokus på modtagers rolle var også et essentielt område i min analyse, og jeg fandt, at når de Materielle, Relationelle, Mentale og Verbale Processer havde modtager som Participant, altså enten Aktør, Bærer, Sanser eller Siger, var det orienteringen omkring beslutningen at tage stilling til organdonation eller tilmelding/registrering til donorregistret, der var i fokus. På intet tidspunkt i teksten er modtager den Participant, der er i fokus, når de patienter, der har brug for nye/et nyt organ, beskrives. Denne funktion dækkes af modtagers organer, Aktøren, som realiseres af den Materielle Handlingsproces. Modtagers død Et andet argument for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret, er, at mine informanter har følt ubehag ved de mange forbindelser mellem modtager og døden og de mange gentagelser af ordet død. Teksten nævner ikke direkte når du er død, men alligevel har mange af mine respondenter kommenteret på forbindelsen. En enkelt informant følte døden så tæt på, at hun mente, at folderen havde skrevet når du er død, hvilket ikke er tilfældet. Hun mente altså, at teksten havde tilskrevet hende tilstanden død. I tekstens første afsnit er der en passage, hvor der skabes en forbindelse mellem modtager og (hjerne)døden. Teksten beskriver, hvad der sker, hvis en afdød ikke har taget stilling eller har taget stilling, og efter denne information følger sætningen Derfor er det vigtigt selv at tage stilling.. Indtil videre har der i teksten ikke været nævnt nogen levende personer, som modtager jo er, men derimod kun (hjerne)døde personer, og da teksten trækker pronomenet selv ind i teksten, trækker dette en forbindelse mellem modtager og en afdød person. At selv skulle henvise til andre end modtager, er en mindre mulighed, idet forsideteksten henviser til modtager ved brug af imperativen. Modtager skal derved til at sætte sig selv i den dødes position, og døden forbindes lige pludselig til modtager selv. Videre i teksten forbindes ordet død direkte til modtager, idet Kommentaradjunkten umiddelbart efter din død benytter det samhørighedsforhold, som din angiver. ( ) efter din død er brugt to gange i løbet af teksten, hvilket kan være nok til, at modtager føler døden alt for nær. Endvidere er 55

60 der i tekstens sidste afsnit en forbindelse mellem modtager og en afdød person. Dette ses i disse to sætninger: I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation ( ) og ( ) om den afdøde har registreret sin holdning.. De to sætninger indeholder begge Processen registrere, men har hver deres Aktør, du og den afdøde. Dette kan angive en meget tæt forbindelse mellem de to parter, netop fordi Processen er den samme. Gennemgående for teksten er det også, at den anden mest benyttede leksikalske kæde er ordet død, som endvidere er valgt som Tema en del gange i løbet af teksten. Mine respondenter finder derved ikke bare døden som et hyppigt brugt ord, men også som noget, der skaber en direkte forbindelse til dem. Formuleringer En del informanter oplevede, at teksten var meget lang og ikke var ordentligt korrekturlæst. Disse elementer vil jeg ikke kommentere i dette afsnit, men vil komme ind på det i diskussionsafsnittet. Informanterne havde endvidere oplevelsen af, at tekstens formuleringer både var forvirrende og til tider modstridende. Størstedelen af informanterne er ikke kommet ind på, hvilke formuleringer det drejer sig om, men min 6. og 12. informant nævnte et par eksempler, fx konstruktionen hvor Hjernedøde personer bruges af nogen til noget. Denne sætning tog min 6. informant afstand fra, da det for hende virkede som om, at afdøde personer blev tingsliggjort. Min 12. informant oplevede sætningen som meget direkte formuleret. Endvidere kommenterede min 12. informant på formuleringen Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres ( ). Konstruktionen Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. er der grammatisk intet ukorrekt ved, idet modalverbet kan + en at-løs infinitiv udover at tilskrive sætninger modalitet også kan, ifølge den traditionelle grammatiske beskrivelse, danne fremtid (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007: 250). Der er derved en mulighed for, at sætningen blot fortæller, at din holdning i fremtiden respekteres. Men den kan på grund af modalverbet kan, som tilskriver sætningen mulighed eller sandsynlighed, også opfattes som om, at respektere, som udgør Processen, ikke er gældende, og dette kan derved indikere, at ens holdning altså risikerer ikke at blive respekteret. Det ville være utænkeligt, at denne tilkendegivelse af en holdning ikke blev anerkendt, fordi afsender er omkranset af en professionel sfære. Netop denne professionelle sfære og folderens informative forhold må sikre, at indholdet ikke bærer præg af ukorrekthed eller usikkerhed. Som eksempel kan sætningen Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. fremhæves, da den refererer til et indhold, som teksten ikke rummer. Har modtager ikke læst donorkortet på folderens første eller 56

61 sidste side, kan modtager ikke vide, hvilke organer der tales om, og dette kan udløse en undren hos modtager, idet der pludselig er et hul i de informationer, hun bliver givet. Ydermere indeholder denne sætning en modalitetsfarvning i form af kan, som gør, at afsender kommer til at virke tvivlrådig, eftersom formuleringen indikerer en inkonsekvens i forhold til, hvad den fulde tilladelse i virkeligheden indeholder. Enten så omfatter den fulde tilladelse menisker, ledbånd, brusk og sener, eller også gør den det ikke. Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. Subjekt Finit Prædikator Adjunkt Adjunkt Mål Materiel: Handling Tema Rema Ovenstående konstruktion har to af mine informanter direkte kommenteret på, og denne har vagt forargelse hos dem, fordi de oplever, at de hjernedøde personer bliver omtalt som mindreværdige og ikke rigtige mennesker. Som min SFL-analyse viste, er hjernedøde personer i denne sætning Mål i sætningen og er derved den Participant, som berøres af handlingen bruges, som her udtrykker en konkret handling. Ved at sætte hjernedøde personer som Mål i sætningen medfører det en tingsliggørelse af de hjernedøde personer. Opsamling For kort at opsummere så fandt jeg, at mine informanters oplevelse af teksten ofte kunne forklares ved hjælp af de resultater, min SFL-analyse viste. Fx kunne det store fokus på modtagers pårørende forklares ved, at størstedelen af de Mentale Processer havde de pårørende som Sanser. Endvidere bliver modtager oftest forbundet til det at være organdonor via de Relationelle Processer og ikke til den hjælp, modtager kan yde ved en eventuel donation af organer. Det blev også forklaret, hvorfor informanterne følte, at teksten til tider havde uheldige formuleringer ved fx at sætte en hjernedød person som Mål i en sætning. Fordi mine informanter ikke føler sig overbevist om at tilmelde sig donorregistret efter at have læst folderen, og fordi mange af deres oplevelse kunne understøttes af sproglige eksempler fra SFLanalysen, indikerer det, at sprogbrugen i teksten kan være en af årsagerne til den manglende tilmelding til donorregistret. 57

62 Diskussion af de sproglige valg I det foregående afsnit er der blevet argumenteret for, at tekstens sprogbrug kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i det følgende diskutere folderen i sin sproglige helhed. Samtidig vil jeg komme med forbedringsforslag på baggrund af min SFL-analyse og mine respondenters oplevelse af folderens tekst netop for at muliggøre, at tilmeldingen til donorregistret bliver højere end den er i dag. Folderen generelt Folderen er et informationsmateriale, hvor en person kan finde informationer om organdonation og hjælp til at tage stilling til, om man vil være organdonor, samt hvordan man kan meddele sin holdning til organdonation. 56 Det er for Sundhedsstyrelsen ikke afgørende, at man tilmelder sig som organdonor, bare man forholder sig til emnet og fortæller andre om ens holdning til emnet. 57 Tekstens sprogbrug frembringer dog tydeligt en fornemmelse af, at man bør tage stilling, og hele teksten igennem ser man, hvordan teksten bruger verber i fremtid, hvordan fremtidsrelaterede småord, som fx når i når du har taget stilling, er brugt, og ikke mindst hvordan forsiden opfordrer modtager til at tage stilling i brug af imperativen. Selvom teksten næsten hele vejen igennem lader det være op til modtager, om hun vil være organdonor eller ej, bare hun lader andre vide sin holdning til emnet, så er der alligevel en undertone af, at det er bedst at være organdonor. I konstruktionen Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt at tage stilling. vises negativiteten i, at halvdelen af de pårørende vælger at sige nej til organdonation, hvis der ikke fra afdødes side er taget stilling. Den kan derved frembringe en betydning af, at en tilmelding til donorregistret er et foretrukket valg. For mine informanter har denne information dog skabt forvirring om, hvorfor de pårørende afviser organdonation, og derfor bør yderligere information omkring afvisningerne være til stede i teksten. Jeg vil diskutere dette senere i teksten. Teksten er altså ikke helt uvildig, men det bør dertil dog nævnes, at folderens tekst ikke udpræget indeholder formuleringer, der skal få modtager til at tilmelde sig som organdonor. Teksten forsøger ikke at gemme det ubehagelige indhold, som fx død, hjernedød, afsked. Teksten oplyser frit om emnerne uden at forsøge at dæmpe informationerne, som overleksikaliseringerne, tematiseringerne af ordet død og informanternes oplevelse af den direkte 56 Information fra folderens bagside. 57 Bilag 1 58

63 forbindelse mellem dem selv og døden også påviste. På grund af denne forbindelse mellem død og modtager fandt mine informanter læsningen direkte ubehagelig. Et løsningsforslag til dette kunne blandt andet være at slette din i ( ) efter din død og lade sætningen lyde ( ) efter døden. Jeg tror ikke, at der vil gå noget information tabt ved at referere til døden som et ikkepersonrelateret begreb. De pårørende Det, der reelt virkede som hovedårsagen til, at mange af mine respondenter ikke følte lyst til at tilmelde sig donorregistret, var forvirringen over det store fokus på de pårørende og den tvivl, de derved fik, om det at blive organdonor nu også er det rigtige netop på grund af de pårørendes følelser. For at undgå dette kunne man gøre mere ud af at fortælle, hvad årsagen til, at de pårørende egentlig siger nej, er. Eksempelvis kunne man skrive, hvis dette selvfølgelig er tilfældet, at det simpelthen er for svært for de pårørende at tage stilling, og derfor er et nej det nemmeste valg. Her kan man eventuelt rådgive sig med krisepsykologer eller sygeplejersker, der har haft med pårørende til hjernedøde at gøre. Modtager Endvidere ville et fokus på det, modtager kan hjælpe med, gøre en stor forskel. Mine informanter oplevede ikke, at de fik nok information omkring behovet for organdonation eller vigtigheden i, at man kan hjælpe andre mennesker, for det er da det, det hele dybest set handler om, som min 1. informant sagde det. Intet sted i teksten bliver modtager direkte forbundet med at hjælpe, men udelukkende sidestillet med at være organdonor og at tage stilling til organdonation. Kun organerne bliver relateret som den udøvende hjælp. Intet sted i teksten informeres modtager om, hvor mange donorer der årligt mangler. Dette er en information, som mine informanter ytrede som en mangel. Som eksempel kunne det i teksten nævnes, at helt op til 6 personer kan blive hjulpet af organer fra én hjernedød person. Endvidere kunne det være nævneværdigt, at i 2010 indberettede intensivafdelingerne 1206 dødsfald, og af de 1206 døde var der i alt 367 tilfælde, hvor patienter havde pådraget sig en sådan hjerneskade, at der var risiko for, at de kunne hjernedø. For 167 patienter ud af de 367 tilfælde var betingelserne for hjernedød ikke opfyldt, og de kunne ikke blive brugt som donorer. Tilbage var en gruppe på 200 mulige donorer, hvoraf 48 endte med at blive accepteret til donation. 58 Dette kunne være interessant at have med, da det viser, hvor få der

64 egentlig bliver organdonorer. Denne information kan eventuelt sidestilles med antallet af personer på ventelisten, som er på over , hvilket kunne give overblik over nødvendigheden for organdonation. Et forslag til en sætningskonstruktion, der indeholder ovenstående fakta, lyder som følger: Når man er organdonor, har man muligheden for at hjælpe helt op til seks personer, hvis risikoen for hjernedød bliver en realitet. I 2010 indberettede intensivafdelingerne Danmark over 1206 dødsfald, hvoraf 200 af disse patienter opfyldte kravene for organdonation. 48 af disse patienter endte med at blive accepteret som organdonorer. Ventelisten for patienter, der venter på et nyt organ var i 2010 på over 500 personer. 60 Dette ville undertiden selvfølgelig kræve opdateringer, men jeg ser ikke årstallet i eksemplet som endegyldigt for, om man tilmelder sig eller ej. Det, der er vigtigt, er, at modtager ser, hvor få der egentlig bliver donorer. En anden mulighed for at vise, at modtager rent faktisk yder en hjælp til transplantationspatienter, kunne være skabe et større fokus på modtager. Fx kunne sætninger som du kan redde liv ved at donere dine organer efter døden eller organdonorer kan efter deres bortgang give svært syge en normal tilværelse ved at donere deres organer blive inkorporeret i teksten, da det ville kunne angive et fokus på den hjælp, modtager yder, i stedet for at organernes funktion fremhæves. Det blev tidligere i opgaven fastslået, at teksten omkranses af en professionel sfære, hvor forholdet mellem afsender og modtager er distanceret, og hvor kontakten og den affektive involvering er lav. I disse situationer er det typisk normen at benytte sig af et formelt sprogbrug (Eggins 1994: 65). Teksten bærer præg af at indeholde en formalitet i form af udtryk som fx transplantation, register, lægelig vurdering og bero på, men disse udtryk er praktisk taget uundgåelige og hører til i en tekst som denne. Derimod indeholder teksten træk fra talesproget, som fx den personlige kontakt, som vidner om en personlig sfære overfor den professionelle situation (Eggins 1994: 65). I teksten søges det asymmetriske forhold ophævet ved at anvende personlig og hverdagssproglig privat stil. De institutionelle rammer, som folderen foregår i, giver nogle begrænsninger for, hvad deltagerne i kommunikationen kan sige og gøre, men ved hjælp af den personlige tale til modtager ophæves den upersonlighed, som massekommunikation ofte kan have (Frimann 2004: 258). Teksten er således omgivet af en professionel sfære, et distanceret forhold til modtager og en lav affektiv involvering, og den indeholder samtidig en personlig vinkel, hvilket gør, at den bryder med oprindelige kontekstuelle rammer, nemlig at sproget i teksten blandt andet skulle være formelt, specialiseret og upersonligt. Dette viser, at teksten søger at rekonstruere den 59 Bilag 1 60 Selvfølgelig ville det være ideelt at finde de nyeste tal fra år

65 situationelle kontekst ved at lade teksten bevæge sig ind på modtager som privatperson ved netop at tale direkte og personligt til modtager. Tekstens indhold ændrer derved på de forhold for konteksten, som blev opstillet tidligere i opgaven, og teksten har derved påvirket konteksten. Dette viser, at tekst også er med til at skabe kontekst, og at kontekst ikke er noget forudbestemt og statisk. Formulering Folderens brug af formuleringer, der kan give anledning til tvivl, er også et forhold, som mine informanter lagde mærke til. Mine informanter har ikke direkte kommenteret på alle de næstfølgende eksempler og har ikke nærmere præciseret, hvad disse formuleringer har af betydning for deres oplevelse af teksten. For at søge at understøtte deres oplevelser med sproglige eksempler, der kan være grunden til, at de oplever, at teksten bruger forvirrende konstruktioner, har jeg valgt at fremhæve eksempler fra teksten, som jeg fandt forvirrende. Jeg havde dog mine to informanters (6. og 12. informant) eksempler in mente 61 og brugte disse eksempler som en indikation på, at sætningerne kunne have betydningen for den manglende tilmelding. Jeg mener, at sætningerne kan have en betydning i forhold til tilmeldingen til donorregistret, fordi de kan skabe tvivl om eksempelvis afsenders troværdighed. Tvivl synes at være i højsædet, når man taler organdonation i hvert fald på baggrund af mine informanters oplevelse af teksten. Beslutningen er svær, men det ændrer ikke på, at nødvendigheden af at skulle tage stilling kan opstå for de fleste af os om vi selv tager stilling, eller om vi skal tage stilling for et familiemedlem. Antallet af tilmeldingstallene til donorregistret i 2013 var ikke så høje som i 2011 og Årsagen er endnu uvist, men det er ikke usandsynligt, at Carina-sagen 62 i 2012 har betydning for, at stigningen ikke er så stor som årene forinden. 63 Tvivlen om, hvorvidt lægerne træffer en forkert beslutning og konstaterer hjernedøden fejlagtigt, er en tanke, der for mange ikke ville være fjern, især på grund af Carina-sagen, som havnede i mediernes søgelys. Denne tvivl kan lede til en forvirring omkring organdonation. 64 For at afværge sådanne tvivlsspørgsmål i folderen kunne man ændre et par sætninger. Sætningen I Danmark konstateres 61 De nævnte blandt andet sætningerne: Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres ( ), Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer ( ) og Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. 62 Mens Carina stadig lå i koma efter en voldsom ulykke, vurderede lægerne, at Carina ikke ville overleve den voldsomme ulykke. Det fik de sorgtyngede forældre til at skrive under på, at Carinas organer måtte bruges til organdonation, og lægerne standsede behandlingen af Carina. Men få dage senere skete miraklet, da Carina vågnede af sig selv. Efterfølgende blev der rejst skarp kritik af Aarhus Kommune Hospital, hvor Carina var indlagt. 63 Bilag

66 hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnende til organdonation. kan ændres til I Danmark er personer hvert år medicinsk egnede til organdonation på grund af hjernedød. Førstnævnte sætning kan skabe konnotationer til Carina-sagen på grund af verbet konstatere, som indeholder en Verbal Proces og ikke en Relationel Proces, som sætningen, den kunne ændres til, indeholder. Udskifter man den Verbale Proces konstatere med den Relationelle Proces er, kan en eventuel tvivl forsvinde, idet de Relationelle Processer klassificerer og identificerer og ikke blot er en symbolsk udveksling af mening, som de Verbale Processer er. Sætningen Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. kan også give grund til tvivl på grund af modaliseringen. Når man tilkendegiver sin holdning til organdonation, så forudsættes det, at den holdning, man angiver, bliver fuldt ud respekteret og ikke kun muligvis bliver respekteret, som sætningen kan give udtryk for. Hvis sætningen blev ændret en smule, fx målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den respekteres i tilfælde af hjernedød, ville tvivlen i sætningen ikke være til stede, og sætningen ville indeholde en garanti for, at ens holdning bliver respekteret. Jeg har tidligere i opgaven kommenteret på muligheden for, at sætningen også kan antyde fremtid, men på grund af min 12. informants tvivl om, hvorvidt hendes holdning bliver respekteret eller ej, har jeg valgt at komme med et ændringsforslag. En anden sætning, der kan skabe tvivl, er sætningen Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. Ved blot at fjerne modalverbet kan ændres sætningen til fuld tilladelse omfatter udover de nævnte organer også menisker, ledbånd, brusk og sener. Der er nu ingen tvivl om, hvad en fuld tilladelse omfatter. En sætning, der kan virke lidt brutal, er Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. På grund af den tingsliggørelse hjernedøde personer er udsat for, ville en omskrivning af sætningen, så den virker knap så voldsom, eventuelt kunne lyde Hjernedøde personers organer kan bruges til organdonation. Organdonation sker i overensstemmelse med hjernedødskriteriet. Udvider man syntagmet hjernedøde personer med organer, gøres organer til kernen i leddet og fjerner dermed fokus fra det menneskelige. Organet og ikke mennesket er nu det, der kan bruges. Det er bemærkelsesværdigt, at i langt størstedelen af alle passiv-sætningerne i folderen, kan læge være den skjulte Aktør, hvilket kan være et fornuftigt valg, hvis man tænker på Carina-sagen, hvor en læge stod bag den skæbnesvangre vurdering af Carinas fremtid. I det fleste af sætningerne, hvor lægen er skjult, er handlingerne enten det at bruge organer fra de hjernedøde eller det at bruge de hjernedøde som donorer. Ved at skjule lægen i sætningerne skubber man lægen ud i periferien, og lægen bliver således ikke direkte forbundet med fx at operere organer ud. Lægerne er dog også 62

67 direkte inkorporeret i flere sætninger, og som oftest er det i form af funktionen Siger. Når lægerne står som Siger i konstruktionerne, er Processen ikke forbundet med et modalverbum, som det er tilfældet i mange af tekstens sætninger. Dette kan betyde, at lægerne er forbundet med en større sikkerhed, end hvis deres talehandlinger var modaliseret. Endelig vil jeg nævne den lille klynge af tre sætninger, som udløser en dramatisk stil, og som endvidere indeholder ordet hjernedød og dets nære synonyme udtryk hele tre gange. Ved at omstrukturere sætningerne, der i teksten lyder således Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen., til fx hjernedøde personer kan bruges 65 til organdonation i henhold til hjernedødskriteriet, som betyder, at personen ikke blot er bevidstløs, men at vedkommende aldrig kan vågne op igen, ændrer konstruktionen sig, så det undgås, at ordet hjernedød nævnes mere end højst nødvendigt. Det løsner endvidere konstruktionen op fra dramatikken ved at anvende et sætningskompleks i stedet for de fremhævede korte sætninger, der er karakteristisk for den rammende og dramatiske skrivestil. Korrektur og tekstlængde På baggrund af mine informanters kommentarer om den manglende korrekturlæsning, som synes at få afsender til at fremstå uprofessionel, bør teksten korrekturlæses, og fejlene udbedres. Der er ikke lavet deciderede undersøgelser omhandlende stavefejl og eventuelle betydninger for modtagers oplevelse af teksten, men det vurderes, at sproglige fejl kan virke meningsforstyrrende for forståelsen af budskabet. 66 Med hensyn til tekstlængden er der ikke de store løsningsforslag, idet meget af informationen i folderen virker vigtig. Et muligt løsningsforslag, så modtager ikke føler teksten så lang, kunne være at organisere den vigtigste information først i teksten. De knap så vigtige informationer kunne man lade indgå i tekstbokse. Mine respondenter har fx givet tilkende, at afsnittet om loven ikke er så essentielt for folderen. Opsamling Generelt kunne folderen godt trænge til en revidering, hvor nogle af sætningskonstruktionerne ændres. Der bør endvidere informeres mere om modtagers rolle i hele 65 Sætningens oprindelige ordlyd er her bevaret. 66 Dansk Sprognævns rapport til Rigsrevisionen om forbedring af tekster: 63

68 organdonationssammenhængen og oplyses mere om, hvordan modtager reelt kan gavne som organdonor. Det store fokus på de pårørende ville ved yderligere information omhandlende modtagers rolle muligvis ikke være så fremtrædende, som den er nu. På baggrund af mine informanters oplevelser vil det dog være væsentligt at få inkorporeret information om, hvorfor de pårørende mange gange vælger at sige nej til, at deres pårørende må bliver organdonorer. Den personlige stil med den personlige henvendelse er for emnet passende, idet en eventuel kancellistil muligvis ville blive for alvorlig og distanceret for modtager. Med indblik i mine informanters oplevelse af teksten i folderen og med baggrund i min egen analyse af teksten, er det klart anbefalelsesværdigt at lave en ændring i folderens sprogbrug, da det muligvis i fremtiden vil give et højere antal tilmeldte i donorregistret. En ændring i folderens sprogbrug er en lille ændring, der kan gøre den store forskel. Perspektiver Som vi har set i det forudgående, har min undersøgelse givet svar på min problemformulering. Jeg har med udgangspunkt i Systemisk Funktionelle Lingvistik udfoldet en kommunikationsanalyse af folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste og har argumenteret for, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Denne undersøgelse kunne have været mere omfangsrig, hvis jeg fx havde valgt at gå i dybden med alle de 103 sætninger, som teksten indeholder. Jeg kunne derved have fremdraget endnu flere forhold, end jeg har gjort i dette speciale, og jeg kunne have vist endnu flere paradigmatiske valgmuligheder og fremdraget endnu mere information omkring en sætnings forhold til de omkringliggende sætninger. En realisering af dette var dog blot mundet ud i en overfladisk behandling af teksten, da man må sande, at en afgrænsning er en nødvendighed. Det ville have givet en mere gennemarbejdet analyse, som ville fremlægge flere og mere præcise resultater, end jeg har været i stand til, da jeg i min analyse har udvalgt og analyseret de sætninger, jeg fandt mest interessante i forhold til emnet. Jeg må derved sande, at jeg har udvalgt, hvilke aspekter af teksten der er blevet trukket frem. Jeg har dog haft mine informanters svar som opbakning for denne udvælgelse, idet de i høj grad har haft fokus på stort set de samme aspekter, som jeg har i min SFLanalyse. Mine informanter har dog kommenteret på tekstlængde og stavefejl, som jeg i min analyse ikke har lagt vægt på, idet det ikke er hovedformålet med SFL. 64

69 For at finde ud af præcis hvilke sætninger mine informanter fandt forvirrende, kunne jeg have designet min undersøgelse, så den i højere grad gav mulighed for uddybende spørgsmål. Manglen på disse uddybende spørgsmål gjorde, at jeg i analysen til dels måtte tænke mig til, hvilke konstruktioner der kunne være forvirrende for modtager. Min 12. informant omtalte dog en af teksten sætninger som forvirrende, idet hun ikke forstod meningen med den. Den omtalte sætning er Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. Min 12. informant forstod ikke meningen med at skrive kan respekteres, da hun følte tvivl om, hvorvidt hendes holdning bliver respekteret eller ej. Da sætningen indeholder et modalverbum, gav dette mig en indikation af, at modalverber i nogle tilfælde kunne have betydning for mine informanters forståelse af sætninger. Dette havde jeg in mente, da jeg udvalgte de konstruktioner, der kunne være forvirrende. Jeg kunne helt have udeladt dem af opgaven, men jeg mener, at disse sætninger er vigtige at fremhæve netop på grund af den usikkerhed, de kan vise. Jeg er ligeledes overbevist om, at hvis jeg havde fået uddybet bare nogle af mine informanters svar, ville nogle have kommenteret på disse sætninger. Også her kunne muligheden for at stille uddybende spørgsmål til mine informanter have haft en gavnlig effekt. Endvidere ville en inddragelse af flere informanter have gjort det muligt at få indsigt i oplevelser fra flere forskellige grupper af respondenter, som fx mænd mellem 18 og 30 år, kvinder mellem 30 og 50 år, mænd mellem 30 og 50 år osv. Det ville derved have været muligt at undersøge, om de pågældende grupper har forskellige opfattelser af folderen, og om det ville være en idé at målrette folderen til flere grupper. Dette ville dog blive en større undersøgelse, da det dataarbejde, man i så fald ville få, også ville blive mere omfangsrigt. Manglen på uddybende spørgsmål ændrer ikke på, at dette speciale i høj grad kan ses som en indikation på, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding, idet mine informanter oplevede en modvillighed til at tilmelde sig. Endvidere kunne mange af de aspekter de nævner som et problem understøttes af SFL-analysen. Så på trods af disse muligheder for at udvide min undersøgelse, tror jeg stadig på dette speciales brugbarhed. En måde at teste effekten af undersøgelsen på kunne være at udarbejde en prototype på baggrund af dette speciales ændringsforslag. Denne prototype kunne man så teste ved hjælp af samme interviewform, som jeg har brugt i dette speciale. Selvfølgelig er det nødvendigt at have in mente, at visse informationer er nødvendige at have med i folderen, ligesom det er vigtigt stadig at have beskrivelser af, hvad hjernedød og hjertedød er m.m. Supplerende kunne der efterfølgende foretages 65

70 interviews, hvor en interviewer fik konkretiseret nogle af de svar, informanten under det skriftlige interview var kommet med. Dermed ville reliabiliteten af undersøgelsen kunne blive bekræftet yderligere, idet flere personers oplevelse af teksten blev testet. Man ville derved i højere grad kunne sige noget mere generelt omkring folderens sprogbrug og dens betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. SFL har i denne sammenhæng vist sig som et godt analyseværktøj til en opgave som denne. SFL har hjulpet mig til at komme på ændringsforslag blot ved fx at ændre en Proces, et Mål eller en Aktør i en sætningen. Jeg er ikke sikker på, om andre teorier ville kunne havde fundet frem til lige så brugbare resultater, som jeg mener, denne opgave har givet, idet det i en SFL-analyse er muligt at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter. Selvfølgelig er der en fejlmargen, som udspringer fra sprogpsykologiens teori om, at betydninger er individuelt forankret. Jeg kan derved ikke fuldstændigt afgøre, hvilke betydninger teksten rummer for den enkelte modtager af teksten. Netop derfor har jeg valgt at benytte mig af interviews for at se, om de resultater, min SFL-analyse kom frem til, stemmer nogenlunde overens med mine informanters oplevelse af teksten. Denne undersøgelse er kun et lille spadestik i forhold til, hvor mange årsager der kan være til, at folk ikke tilmelder sig til donorregistret, fx religiøs eller spirituel overbevisning. Dog er det stadig min vurdering, at ved at ændre sprogbrugen og tilføre lidt flere informationer, kan folderen bevirke, at folk tilmelder sig til donorregistret. Konklusion Jeg har i dette speciale undersøgt, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i folderen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at undersøge dette har jeg lavet en SFL-analyse og foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med i alt 12 informanter. Jeg har sammenstillet SFL-analysen og mine informanters oplevelse af teksten med det formål at se på, om de oplevelser, mine informanter havde af teksten, kunne understøttes af sproglige eksempler fra min SFL-analyse. Denne fremgangsmåde skulle hjælpe mig til at finde ud af, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i teksten rent faktisk kan være en af årsagerne til den manglende tilmelding til donorregistret. I min sammenstilling af SFL-analysen og mine interviews fandt jeg, at mange af mine informanters oplevelser med teksten kunne forklares og understøttes af sproglige elementer fra min SFL-analyse. 66

71 Det vil sige, at jeg fandt en sammenhæng mellem oplevelserne og sprogbrugen. Da mine informanter havde det til fælles, at de ikke følte sig overbevist om at tilmelde sig donorregistret, indikerer det, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding. Mine informanter oplevede blandt andet et stort fokus på de pårørende og et mindre fokus på modtageren af teksten. Jeg søgte ved hjælp af min SFL-analyse at forklare, hvad der gjorde, at mine informanter følte dette store fokus på de pårørende og et mindre fokus på dem selv som modtager. Dette kunne jeg blandt andet forklare ved at vise, hvordan tekstens Mentale Processer i de fleste tilfælde blev realiseret af de pårørende. Det manglende fokus på modtager understøttede SFL-analysen ved at vise, hvordan modtager på intet tidspunkt i teksten blev forbundet som en hjælp til transplantationspatienter. Når hjælpen til disse patienter er i fokus i teksten, er det organerne, der er i fokus. Modtager forbindes i teksten udelukkende med det at være organdonor eller det at tage stilling til organdonation. Mine respondenter fandt også døden som et hyppigt brugt ord, der endvidere ofte blev forbundet meget direkte til dem. Med baggrund i min SFL-analyse kunne jeg vise, hvordan ordet var indholdet i den næstmest benyttede leksikalske kæde i teksten, samt et ord, som en del gange var blevet valgt som Tema. Endvidere indeholder teksten passager, hvor ordet død og modtagerne bliver forbundet med hinanden. Formuleringerne i teksten blev også kommenteret af mine informanter, men nærmere præciseringer af, hvad disse forvirrende og kludrede formuleringer kunne betyde for dem, blev ikke fremhævet. På nær enkelte formuleringer har informanterne heller ikke præciseret, hvilke formuleringer det drejer sig om. I SFL-analysen fandt jeg flere sætninger af forvirrende og kludret karakter, og jeg valgte derfor at fremhæve de sætninger, jeg på baggrund af SFL-analysen fandt forvirrende. Jeg valgte blandt andet, på baggrund af to informanters kommentarer, at fremhæve sætninger, der indeholder modalisation. Jeg valgt endvidere, igen på grund af mine informanters kommentarer, at fremhæve en sætning, hvor den afdøde person i teksten blev tilskrevet en form for tingsliggørelse. Sammenstillingen af min SFL-analyse og mine interviews indikerer, at sprogbrugen i teksten kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret, og dette førte til en diskussion af de sproglige valg i teksten. I diskussionen søgte jeg at følge mine informanters oplevelser af og kommentarer til teksten ved at komme med konkrete ændringsforslag til nogle af sætningerne i teksten. Ideerne til disse ændringsforslag udsprang fra min egen SFL-analyse, hvor jeg i flere tilfælde kunne påpege, hvorfor fx en Relationel Proces var bedre end fx en Verbal Proces, eller 67

72 hvorfor en ændring af en sætnings Aktør var at foretrække. Med mine informanters kommentarer i baghovedet var det muligt at foretage disse ændringer. SFL har vist sig at være et godt og brugbart redskab til finde frem til, om sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret, idet det har været muligt at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter. Har man blot in mente, at betydning og forståelser er, i sprogpsykologisk forstand, individuelt forankret, og at SFL er en deskriptiv og ikkenormativ kommunikationsteori, er SFL en meget anvendelig analyseform, som kan frembringe utallige aspekter i vores sprog. Jeg mener, at denne undersøgelse kan danne grundlag for mange gode ændringsforslag til folderens sprogbrug. Ved at udarbejde en prototype på baggrund dette speciale og teste den ved hjælp af samme interviewform, som det blev brugt i dette speciale, efterfulgt af et mundtligt interview, kan dette skabe et fundament for en helt ny og gennemarbejdet folder, som forhåbentlig kan ændre på den manglende tilmelding til donorregistret. 68

73 Litteraturliste Albeck, U. (1963): Dansk Stilistik: 4. udgave. København: Gyldendal. Andersen, T. & Smedegaard, F. (2005): Hvad er meningen? Syddansk Universitetsforlag. Diderichsen, P. (1968): Elementær dansk grammatik. Gyldendal. Dysthe, O. (2005): Ord på nye spor indføring i procesorienteret skrivepædagogik. Oversat af Ib Høy Hansen: Århus: Klim. Eggins, S. (1994): An Introduction to Systemic Functional Linguistics. London: Pinter. Fogtmann, C. (2007): Samtaler med politiet. Ph.d. afhandling, INSS, KU. Frimann, S. (2004): Kommunikation tekst i kontekst. Aalborg Universitetsforslag. Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen (2007): Dansk Sprog en grundbog: 2. udgave. Schønberg. Halliday, M. A. K. (1973): Explorations in the functions of language. London: Edward Arnold. Halliday, M. A. K. (1974): Language and Social Man. London: Longman. Halliday, M.A.K (1978): Language as social semiotic. The social interpretation of language and mening. London: Arnold. Halliday, M.A.K. (1994): An Introduction to Functional Grammar: 2nd edition. London: Arnold. Halliday, M. A. K. (1997): So you say pass thank you three muchly. A. D. Grimshaw (red.): What s Going On Here? Complementary Studies of Professional Talk 2. Norwood: Ablex Publishing Cooperation Halliday, M.A.K (2014): Halliday s Introduction to Functional Grammar. Reviesed by Christian M.I.M Matthiessen. UK: Routledge. Halliday, M.A.K. og Hasan, R. (1976): Cohesion in English. USA: Longman. Hansen, E. & Steensig, H. (1974): Dansk er mange ting sprog og tekst. Gjellerup. Hermann, J. (1995): Betydning og Forståelse. I: Ronnefeld, M og Olesen, J. E. (red.): Stort og småt om små og store. Festskrift til Hans Vejleskov 23. november 1995 (s ). Danmarks

74 Lærerhøjskole. Hermann, J. (1992). Mennesket i sproget. Sprogpsykologiens sprogbruger. København: Gyldendal. Herman et al. (2005): På Sporet af Sprogpsykologi. Frederiksberg: Frydenlund. Kvale, S. og Brinkmann, S. (2009): Interview. Introduktion til et håndværk. Oversat af Bjørn Nake: 2. udgave, 5. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Larsen, P. (1997): Skriv sundere en kritisk brugsbog for sygeplejersker om skriftlig kommunikation. København: Teknisk Forlag. Rathje, M. og Svenstrup, L. (2004). Forord. I: Rathje, M. og Svenstrup, L (red.): Sprogpsykologi udvalgte kerneemner (s. 7-9). København: Museum Tusculanums Forlag. Smedegaard, F. (2005): Vi skal holde sammen i Danmark og i verden en systemisk funktionel kommunikationsanalyse. I: NyS 33, s Links Alle links er senest besøgt den 21. maj 2014 Sundhedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2006: 07.pdf Udregning vha. Tal fra Danmarks Statistik: Den Danske Ordbog

75 Om organdonation Dansk Sprognævn 22%20B2013.5%20DSN%20rapport%20skemaer%20og%20breve.pdf

76 Bilagsoversigt Bilag 1: korrespondance mellem Sundhedsstyrelsen og undertegnede Bilag 2: Interview, 1. informant Bilag 3: Interview, 2. informant Bilag 4: Interview, 3. informant Bilag 5: Interview, 4. informant Bilag 6: Interview, 5. informant Bilag 7: Interview, 6. informant Bilag 8: Interview, 7. informant Bilag 9: Interview, 8. informant Bilag 10: Interview, 9. informant Bilag 11: Interview, 10. informant Bilag 12: Interview, 11. informant Bilag 13: Interview, 12. informant Folder: Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste

77 Bilag 1 korrespondance mellem undertegnede og Bjørn Ursin Knudsen fra Sundhedsstyrelsen. sendt til Bjørn Ursin Knudsen den 29. April 2014 Hej Bjørn Så er det så småt ved at være tid til, at jeg skal aflevere mit speciale. Jeg har haft meget sjov med indholdet og håber på et fint resultat. Jeg vil høre dig, om du kan svare mig på et par spørgsmål og yderligere bekræfte dine udsagn, som kom til udtryk, da vi tidligere på året talte i telefon sammen? Jeg har herunder lavet en lille opsummering af de ting, du sagde om folderen, da vi talte sammen sidst: "Kort gennemgang af Sundhedsstyrelsens tanker om folderen: Folderen er det eneste informationsmateriale om organdonation. Folderens formål er at informere om organdonation, men formålet er samtidig også at få folk til at tale om emnet. Det er ikke afgørende for Sundhedsstyrelsen, om folk tilmelder sig registret, bare man taler om emnet og forholder sig til, om man vil være organdonor eller ej. Det vigtigste er at få talt om det. Men selvfølgelig vil de helst have, at man går på nettet og tilmelder sig. Folderens målgruppe er alle mennesker i Danmark over 18 år, men de unge bør opprioriteres, da man realistisk set kommer længst ved at satse på de unge. Folderen skal fastholdes i en kontinuitet, sådan at den vækker genkendelse, når man ser den. Derfor er den iøjefaldende røde farve brugt og derfor er der ikke ændret markant på sproget i teksten siden Sundhedsstyrelsen er ikke tilhængere af, at der skal gøres brug af reklamemæssige strategier som fx skræmmebilleder eller billeder af smukke mennesker, der har modtaget eller doneret organer. Der skal kort sagt ikke benyttes nogen billedlige virkemidler. Det er ikke formålet med folderen at folk skal presses formålet er at informere og få folk til at tilkendegive deres mening enten til et familiemedlem, i form af et donorkort eller en registrering i donorregistret på internettet. Kan du bekræfte, at dette er de tanker, du har om folderen?

78 Jeg har yderligere et par spørgsmål, jeg håber, du kan være behjælpelig med: - Kan man sige noget om, hvor mange (evt. i % ) der er tilmeldt donorregistret? Og hvor mange af dem er organdonorer? - Er der mangel på organdonorer i Danmark? - Jeg har erfaret fra en holdningsundersøgelse fra 2006, at der er 87 % af befolkningen i Danmark, der har en positiv holdning til organdonation, men har du evt. kendskab til nyere undersøgelser? - Kristeligt Dagblad havde den 14. april 2014 en artikel i deres avis, hvor de skrev, at antallet af organdonorer i Danmark aldrig har været så lavt som i Kan du bekræfte dette? Jeg håber, du kan være behjælpelig med besvarelser af mine spørgsmål. Venlig hilsen Simone Jensen Svar modtaget fra Bjørn Ursin Knudsen den 30. April 2014 Hej Simone Spændende at se hvad du har fået ud af det vi kan vel lære noget ;-) Ganske kort til din opsummering: Det er rigtigt, at folderen gennemgående (dvs over tid) er det eneste informationsmateriale, da vi har aftaler om at den står fremme på biblioteker, apoteker, praktiserende læger og borgerservicecentrene samt udsendes til alle sundhedskortmodtagere. Det gør det væsentligt, at den har en tydelig og genkendelig udstråling, hvad forside, størrelse og det meste af indholdet signalerer. Det mener vi er vigtigt. Men det udelukker ikke at vi godt kunne have billeder og oversigter/grafer/data osv i folderen også, men dels vil det fylde væsentligt mere end den nuværende, dels ville vi skulle revidere hyppigere og måske have flere udgaver, hvis vi fx havde målgrupperettede (fx aldersmæssigt) billeder og indslag. Mange af de forskellige (reklame)bureauer, vi har haft samarbejde med, har ønsket at ændre på folderen, og foreslået nye forsider, billeder mv, men ofte har de konkrete forslag hertil båret præg af deres egne ønsker om at sætte deres aftryk på produktet.

79 Det har til gengæld været helt fint i andre tiltag og mere afgrænsede kampagneforløb (Tag stilling/2008, Livet som gave/2002, samt div. annoncer og plakater, hjemmesiden Oplysning om Organdonation osv). Så det er alene folderen, vi (endnu) ikke har sluttet at gå nye veje. Som jeg håber du vil forstå mig, så er det ikke blank afvisning af ændringer af folderen, men hele tiden en afvejning af muligheder og begrænsninger og hvis vi ændrer, så bør vi have virkelig god sikkerhed for at vi får et bedre alternativ og at vi ikke dropper noget temmelig velfungerende. Måske du kan overbevise os om at ændre??? Og vedr. tilmeldte i donorregistret der er nu tilmeldte heraf er 6,5% forbud eller ved ikke, så 93,5% har givet hel eller begrænset tilladelse. Skal du have det i % af befolkningen, må du finde det aktuelle befolkningstal (over 18 år) hos Danmarks Statistik, og selv regne det ud. Når det kommer til faktiske donationer, så er det ca 150 personer der (hjerne)dør årligt her hjemme. En del af disse er ikke egnede som donorer, og har man ikke taget stilling, vil de pårørende i ca 20% af tilfældene sige nej til donation - så reelt er der ca hjernedøde, der ender med at blive donorer. Da der er ventelister på over 500 i alt, så er der en vedvarende mangel på organer. De nævnte 87% der er positive, er blevet bekræftet i andre undersøgelser efter vores seneste holdningsundersøgelse. Og endelig er det rigtigt, at tilmeldingstallene for 2013 ikke er så høje som de var i 2011 og Årsagen kender vi kke, men det er ikke usandsynligt, at Carina-udsendelsen fra Danmarks Radio TV1 i 2012 har betydning for at stigningen ikke er så stor som årene før. Antallet af registrerede er dog stadigt stigende. Hilsen Bjørn Ursin Knudsen Fuldmægtig sociolog Sygehuse og Beredskab Aksel Heides Gade København S Dir. tlf: Mail: [email protected]

80 Bilag 2 1. informant - 28 år. Det første som springer mig i øjnene er den røde farve, som for mig symboliserer fare/blod, nu skal du læse om noget der er farligt agtigt, og blod forbinder de fleste sikkert med noget dårligt. Sprogbruget i folderen er ok, tænker de fleste mennesker godt kan forstå det. Men der står jo sindssygt meget tekst i folderen, jeg fik nærmest ondt i hovedet inden jeg nåede halvvejs. Synes afsnittene om hvornår er man død og afskeden. fylder for meget. Tænker de er ret negativt prægede. Mener de fleste ved vel hvornår man er død. Vedr. om afsnittet om lovgivning det synes alle sikkert er kedeligt. Hvis jeg kan se noget om loven, orker jeg nærmest ikke en gang at læse det. Jeg synes at afsnittet livet med et nyt organ skulle være meget mere i fokus i folderen. For mig har det da aller størst betydning at mine organer kan redde et andet menneske. Er det ikke dybest set det som det hele handler om? Jeg mener bare det er så vigtigt at folk tager stilling. Der er intet det er rigtig eller forkert, bare sæt det kryds, så pårørende ikke skal stå i sorg og tage stilling til det. Seriøst, så burde alle fra fødsel automatisk skrives op til organdonation, så tror jeg vidst nok folk godt kunne tage sig sammen til at tage stilling til at de ikke vil være donorer. Synes jeg har hørt det er i Sverige man har indført det, men er ikke sikker. Jeg er selv organdonor. Det eneste som de ikke må tage er mine øjne. Men for mit vedkommende i starten så mente jeg ikk det var særlig vigtigt, for man tænker som regel det sker aldrig for mig, men det kan det jo sagtens, desværre. Mange har bare rigtig meget berøringsangst i forhold det emnet, og ja til døden i det hele taget. Kan bare se på manden og min far, de kan ikke fordrage at tale om det, de får det nærmest helt dårligt når man har brunget det på banen. Og synes bestemt det er rigtigt relevant, det eneste sikre her i livet er da at vi alle skal dø, så hvorfor ikke kunne tale om det. Men kan godt forstå det, mærkeligt at tænke på man en dag ikke er her mere, og at verden altså fortsætter uden en. Det er da lidt underligt at tænke på. Lagde egentlig også mærke til hjernedød bliver nævnt mange gange. Hvis det ikk skræmmer folk, så ved jeg snart ikke.

81 Bilag 3 2. informant - 23 år. Folderen er alt for teksttung. Det er svært at få læst alt og tage stilling til alt. Dårligt ift at det er en folder vil jeg mene. Misforstået situation. Teksten er kludret og der er rigtig mange medicinske udtryk. generelt en overvægt af de samme begreber som bliver nævnt tusind gange. Eks. Hjernedød... For meget information også ift den kliniske situation og afsnittet "hvornår er man død" (eller hvad det nu hedder) For mange småfejl. Jeg vil altid gerne være donor, men bliver en smule afskrækket af folderens information. Den tvinger til at forholde sig til sig selv som død - ikke rart Altså de største problemer for mig er tekstmængden og niveauet af kludret tekst og underlige formuleringer. Og kliniske udtyk som transplantation, register, pårørende, hjernedød, lægelig vurdering, bero, rubrik osv osv osv. Mange fremmedord der komplicerer mere end de ekspliciterer. Men de er måske også med til at skubbe det "hårde" lidt væk

82 Bilag 4 3. informant - 29 år. Alle afsnit er skåret ud i pap. Korte ukomplicerede sætninger. Det er ikke svært at læse for den almindelige dansker. Alle afsnit er meget informative. De skriver meget hvad det er man skal vide, meget konkret. Og jeg synes de første par afsnit er rigtig gode = organdonor ja eller nej = fint Afsnittet Hvornår er man død? er et godt afsnit. Det begynder at blive lidt mere teknisk med ord som fx hjernedød, hjertedød. Det er rigtig fint, at de skelner mellem hjertedød og hjertedød, netop for at forklare forskellen. Man kan ikke bruge organer fra en som er hjertedød, for så er organerne døde og de kan ikke bruges. De bruger ikke bare dårlige organer. Det er dog stadig meget information for den lavere del af befolkningen, som måske i højere grad søger lidt mere konkret information og lidt kortere. For dem der søger viden er det fint at have den information. Jeg tror måske at nogen bare vil have en smule mindre info man kunne derfor sagtens korte lidt ned på afsnittet. Det er en lang brochure. Det er igen fin information for dem der er højtuddannede, for den der kan forstå ting og sætte ting sammen. De er gode til ikke at bruge mange fagudtryk og ikke gøre det alt for fagligt. De bruger normale danske ord for tingene, og det gør det let forståeligt Afsnittet afskeden er sprogligt fint nok skrevet, Men det er et tungt afsnit, hvor de beskriver forskellige muligheder for død. For folk der ikke har taget stilling til om de vil være organdonorer, er det nok et afsnit som folk ikke har lyst til at læse. Det er naturligt for mig, fordi jeg er sygeplejerske og vant til at stå i de situationer, som teksten beskriver. Afsnittet er et ret konfronterende afsnit for folk Tror at der er mange der slet ikke orker at tænke i de baner at de skal dø. Der er de slet ikke slet ikke unge mennesker Jeg har selv mødt mange mennesker på år som heller ikke er klar til at dø. Afsnittet trækker folk væk. De går døde og lægger teksten lidt væk fordi det er så tungt for mange mennesker Meget lang beskrivelse af hvad der foregår det er måske lidt lige meget. Folk kan vel regne ud at de får lov til at sige farvel. Afskeden skal ikke være så langt et afsnit. Hvis det skulle ske, at du selv eller en pårørende død, skal du jo nok få din information og de detaljer man har behov for.

83 Afsnittet beder mig om at forholde mig til alt hvad der sker omkring mig når jeg selv eller folk omkring dig dør Det er meget at kræve. Folderen tager ikke parti for hvad der er det bedste. Den taler ikke for organdonation, men heller ikke imod. Demokratisk Jeg synes faktisk at den er meget god. Ikke for svær at læse, men måske for lang. Nogle af afsnittene er måske for lange. Folderen er ekstremt dækkende for alle spørgsmål. Men måske der er for meget sprog Det er en lang tekst. Jeg tænker, at nogle mennesker måske godt vil have tekst men også noget visuelt, så de bedre kan forstå, det de skal forholde sig til. Det er jo bare én lang tekst, som unge mennesker måske har svært ved at læse eller sluge. Det ville måske være fint, hvis der var et billede fx en fagperson, der sad med et familiemedlem eller en fagperson, hvor en person lå i baggrunden i respirator eller noget, så vi kan få en idé om, hvilket rum vi er i. Det kunne også være en tegning af kroppen, der lå i respirator eller noget der vist den proces man går igennem, når man er hjernedød, og så måske en lille tekst til billedet. Det ville være fint, hvis man visuelt kunne vise tryghed. Man får så grimme billeder i hovedet. Det er grimt, det ved jeg det er måske derfor de har valgt teksten. Helt personligt tror jeg, fordi jeg ikke er den store læser, at jeg måske ville ligge folderen væk. Den er for lang Jeg læste den, fordi jeg skulle. Forsiden er flot rød, og det tegnede godt. Jeg regnede ikke med at der var så mange afsnit. Jeg regnede mere med, at man ville fokusere på, hvad der er vigtigst. Godt at der er lavet alle de afsnit det er moralsk og etisk og jeg kan godt lide, at folderen ikke er lavet for at påvirke folk.

84 Bilag 5 4. informant - 29 år. Helt overordnet synes jeg der er et miksmaks af forskellige modsatrettede budskaber som man præsenteres for, og derudover synes jeg at visse begreber (hjernedød) ikke introduceres ordenligt inden de bruges ud fra en bestemt forudsætning. Hvert afsnit har på en eller anden måde sin modtager/sine modtagere. Læseren tildeles mange roller. (Derudover skulle de have haft en korrekturlæser på til tegnsætningen og andre småting når jeg kan se det er det ikke så godt) Tekstens virkning på mig: Jeg føler mig ikke overbevist om at jeg skal donerer mine organer. I stedet føler jeg mig overbevist om at det er et emne med mange modsætninger og de kommer meget tydeligt til udtryk i pjecen Om ikke andet har de da formået at forvirre mig på et højere plan. For mig virker det meget forvirrende at de pårørendes holdning til mine organer er et vigtigt tema i pjecen. Opfordr mig til at tage stilling til mine organers fremtid og ikke hvad min mor/mand/søn/datter/eks/niece ville sige hvis de skulle tage stilling efter min bortgang. Derudover forvirrer det mig virkelig meget at de arbejder med flere dødbegreber. Hjernedød og hjertedød er for mig det samme og hvis døden skal have et mærkat er det fordi man ikke er rigtig død. Jeg synes også der er flere af sætningerne for hjernedøden tages op som noget særligt noget ganske særligt. Men det er det jo så også finder man ud af på side 4 Det er for sent når hjernedød har været brugt fra begyndelsen. Så hele begrebsapparatet forvirrer mig meget. Ved forklaringen om hjernedød får de det lidt til at lyde som om det er vanskeligere at erklære død dermed er personen jo stadig i live (i teorien i hvert fald) En person kan kun erklæres hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Det er en lang række undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen er hjernedød. Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød. At personen er erklæret død forinden nævnes ikke og hvem er en person? En underlig distancering jeg skal tage stilling til min død så må den person jo være mig

85 Det virker i det hele taget som om de forsøger at overbevise dig om at du gør en god gerning ved at være organdonor men du gør din familie kede af det ved at lade dig partere inden afskeden. Desuden synes jeg at det store afsnit om den svære afsked overbeviser mig mere om at jeg af hensyn til min familie ikke skal donere. Efterfølgende kommer der et kort afsnit om den effekt min donation faktisk har på dem der kan bruge det jeg ikke selv har brug for. Det lille glade afsnit Livet med et nyt organ lever et hårdt liv mellem det store afsnit Afskeden og det tunge afsnit Loven. Jeg synes i det hele taget mere der lægges op til at man skal diskutere det her med dine pårørende end det siger meld dig. For mig er tekstens overordnede sproghandling en opfordring til en familiedebat Tag diskussionen med dem der måske skal tage beslutningen end til at handle Meld dig som donor Og så bryder jeg mig heller ikke om at mine pårørende er organisationens værste fjende. Pårørende vil ikke have at deres nu afdøde slægtning skal hjælpe andre. Jeg synes teksten indeholder modsætninger som for mig som læser til at tvivle på om det er det rigtige at blive donor: Eks. 1: Vi mangler donorer, men vi er mange i forvejen? I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer ( ) Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt selv at tage stilling. (side 1) I foråret 2009 var over tilmeldt donorregistreret (side 6) Eks. 2: hjernedøde er døde, men ikke helt (taget lidt ud af sin kontekst) En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død? (side 4) Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator (side 4) Eks. 3: det mærkelige lovafsnit du kan ikke tjene penge på organdonation i DK, men det kan du andre steder ;p ORGANER MÅ IKKE KØBES OG SÆLGES I DANMARK Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er anderledes i nogle andre lande.

86 Bilag 6 5. informant - 18 år. Jeg synes, at folderen er meget informerende - måske lidt for meget endda. Selvfølgelig skal vedkommende vide, hvad betingelserne er ved at være organdonor, men der appelleres alt for lidt til patos. Der kunne godt være et eksempel, hvor et menneske havde fået glæden af et nyt organ. Informationen er i top, men den sælger ikke meget hos mig, desværre.

87 Bilag 7 6. informant - 24 år Organdonor ja eller nej? I denne del af folderen, påvirker disse ord mig: familie, børn, døde/afdøde og pårørende. Dog synes jeg, at det fremkommer uoverskueligt at læse, grundet mangel på strukturel opdeling og fokus på touch points. Donerkort Der opstår forvirring usikkerhed omkring hvem der reelt svarer/skal svarer. Hertil synes jeg dog, at spørgsmålsrubrikken forbud bevirker en positiv effekt, da det går ind og presser modtageren til at tage et ansvar/vælge (derfor skal spørgsmålsrubrikken ved ikke undlades). Tag stilling Denne tekstdel er meget kringlet og forvirrende at læse: Du kan altid ændre din beslutning, hvis du senere skifter mening ligegyldigt hvordan du har valgt at give den til kende.. Dog kan jeg godt lide denne tekstdel Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød., da den skræmmer mig, og får mig til at tænke. Den resterende tekst frem til sektionen Hvornår er man død? er for mig fuldstændig irrelevant. Hvornår er man død? Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer får mig i første omgang til at føle, at hjernedøde personer er mindreværdige og ikke er rigtige mennesker men tekstdelen hænger hertil fint sammen med den følgende tekst. Afskeden Endelig kom fed/bold markeringen af touch points. Alt efterfølgende er for mig irrelevant. Folderens tekst er for lang, og jeg tror at lige netop dét faktum bevirker den lave tilmelding. Hvis folderen var kortet ned til en koncis tekst med klare touch points og budskaber, tror jeg at tilmeldingen var højere.

88 Bilag 8 7. informant - 27 år Organdonation Jeg synes, at teksten skifter hurtigt fra at tale om, hvad et nyt organ kan give af muligheder, til at tale om hjernedød. Det virker voldsomt. Det er uvant at læse om sin egen død. Efter din død virker voldsomt på skrift. Skiftet fra at tale om at tage stilling til pludselig at tale om, hvornår man er død, og hvordan man tager afsked, virker også lidt markant. Folderen er let at læse, men nogle af overskrifterne er lidt forvirrende i forhold til indholdet af afsnittene. Jeg synes også, at afsenderen gentager sig selv en del. Jeg synes, der står meget om de forskellige måder at dø på. Det er rart at få information om, hvordan det fungerer med hjernedød, men afsnittet giver meget mere information, end jeg er interesseret i. Det virker lidt som om, at folderen er fanget imellem på den ene side at skulle fremlægge alle valg som værende lige gode og på den anden side gerne at ville opfordre folk til at donere. Afsnittet om donorregistret gør mig i tvivl om, om det ikke er lige så godt at have donorkortet i sin pung. Der står på bagsiden, at folderen tilbyder mig hjælp til at tage stilling. Folderen giver mig en masse information, men jeg synes, at teksten tager for givet, at de valgte punkter (afsked, hvornår man er død sv.) er dem, der gør folk i tvivl. For mig ville det give mere mening, hvis man eksplicit skrev, at punkterne er eksempler på ting, man skal overveje, når man tager stilling. Det fremstår lidt uprofessionelt, at der ikke er helt korrekturlæst. Jeg havde taget stilling til organdonation, inden jeg læste folderen. Jeg har et donorkort liggende i min pung, og folderen fik mig ikke umiddelbart til at kontakte donorregistret også.

89 Bilag 9 8. informant - 29 år. Organdonation Folder Det første jeg tænker over er længden af teksten, der er utrolig meget information og det virker uoverskueligt at læse. Første gang sprang jeg meget af teksten over. Meget af det virker også som gentagelser, og så er der ingen struktur. Jeg blev lidt overrasket over at der stod at pårørende oftest vælger at sige nej til organdonation, hvis den afdøde ikke selv har taget stilling. Det fik mig til at overveje om det egentlig ville være noget min familie ville være imod. For mig er det jo et eller andet sted lige meget for jeg er jo død, men man tænker da over hvad der er rarest for dem man efterlader. Teksten er meget lige på, det er ikke rart at sidde og læse om hvordan ens familie ville skulle tage afsked osv. Det er selvfølgelig nødvendig information, men der behøver måske ikke direkte at stå når du er død, det synes jeg var ubehageligt. Jeg synes at folderen virker meget uoverskuelig med forvirrende sætninger, og den giver mig ikke noget brugbart overblik over de ting man skal overveje. Folderen har på ingen måde inspireret mig til at blive organdonor og hvis den kom ind ad døren tvivler jeg meget på at jeg ville læse den.

90 Bilag informant - 30 år. Folderen ligger hårdt ud og går direkte til sagen, hvor det for nogen måske vil hjælpe med en blidere introduktion i stedte for at starte med død og sygdom, selvom jeg har gjort mit valg, bliver jeg alligevel en lille smule stødt og har lyst til at lægge folderen fra mig, da det bliver for virkeligt. Dog tænker jeg at det er et kontroversilet emne og der muligvis skal noget provokation til for at vække interessen blandt flere af de som endnu ikke har taget stilling. Folderen spiller på følelser overfor pårørende og det er også det der rammer mig og det vil sikkert også ramme andre, mens de vil støde nogen at man prøver at køre på den dårlige samvittighed overfor ens pårørende, hvis de alene skal stå med denne svære beslutning. Teksten giver bestemt grund til overvejelse, hvis det ikke var for denne folder, er jeg ikke sikker på at jeg i sin tid havde meldt mig til donorregistret, da jeg i det tilfælde ville have været uvidende om emnet og hvilken betydning det egentlig vil have på mine pårørende. For mig er det en stor beslutning at tage, ikke om jeg skal eller ej, men hvilke organer jeg vil give tilladelse til. En vigtig del af min overvejelse går ud på hvad det vil have af betydning for mine pårørende. I det hele taget, er det en meget diffus tanke, at man skal tage stillign til noget sker efter man er død og kun hvis situationen passer og organerne er brugbare. Der er mange hvis er som først skal gå op og derefter kan man måske hjælpe en anden videre i det liv, der nu er slut for en selv. Jeg tænker meget over hvordan det vil være for min mand og barn at skulle tage afsked med en mor som ikke er der helt, dele af hende er væk. For mig er den sværeste del hjertet, da det hjerte i tanken har tilhørt min mand og når jeg ikke længere er her, skal det ikke længere slå i en anden, for en anden, den tanke rører mig dybt. Samtidigt gør det mig glad, at vide at, min beslutning om donorer andre organer måske kan være med til at redde en anden mor, hvsi barn får lov til at have sin mor hos sig.

91 Bilag informant - 27 år. Feed-back på Sundhedsstyrelsens folder om organdonation Umiddelbart synes jeg, at folderen virker let læselig og overskuelig. Der er til tider passager som er lidt for nemme at læse, hvilket understreger, at Sundhedsstyrelsen ønsker at henvende sig til alle samfundsgrupper. Der bruges bl.a. korte sætninger, gøres meget ud af at fortælle hvad det vil sige at være hjerne- og hjertedød og der bliver fortalt præcis hvordan det kommer til at foregå når der gives fuld eller begrænset tilladelse. Dette tror jeg er fint, for de mennesker som mangler lidt overtalelse for at tilmelde sig. Ligeledes gives der et fint billede af, at selvom den afdøde giver fuld eller begrænset tilladelse til organdonation, så får de pårørende lov til at tage afsked med et fysisk, helt menneske, både før og efter organtransplantationen, da den afdøde kommer tilbage til afdelingen igen og ikke synligt har været ude for store operationer. Jeg synes at folderen giver et klart og overskueligt billede af hvordan man tilmelder sig donorregistret. Jeg synes til gengæld, at folderen giver et uklart billede af hvordan den afdødes krop kommer til at se ud hvis personen har givet fuld eller begrænset tilladelse til organdonation. Hermed mener jeg, hvordan kroppen kommer til at se ud, rent fysisk, efter at organerne er blevet opereret ud. Netop dette tror jeg har stor indflydelse på hvad man vælger at give tilladelse til, hvis man skal tage stilling som pårørende. F.eks. tror jeg at mange lader sig afskrække af, at skulle donere hud og hornhinder, da dette logisk set vil være synligt når man efterfølgende skal tage afsked med den afdøde. På samme måde er denne gruppe mennesker formentlig ikke opmærksomme på, at hornhinder ikke ændrer øjets ydre udseende, eller at huden kan tages fra områder, som ikke vil være synlige når de efterfølgende ser den afdøde oppe på afdelingen. Dette synes jeg godt at folderen kunne have gået mere i dybden med. Efterfølgende synes jeg at der er en fin forklaring af hvordan nogle organer kan benyttes, mens andre ikke er anvendelige. Til sidst vil jeg sige, at jeg synes der er en del steder i folderen hvor der er dårlig tegnsætning og manglende nutids r er mm., men at folderen alt i alt er meget forståelig og får budskabet, om vigtigheden i at tage stilling til organdonation, igennem.

92 Bilag informant - 28 år. " Teksten er uinspirerende og taler ikke direkte til modtageren. " Der mangler en form for målgruppe til budskabet, det virker som om de bare taler til alle. " Sproget er tørt og især vil jeg nævne introteksten, som er skrevet dårligt, med mange korte sætninger. Specielt synes jeg denne sætning Et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn. er formuleret dårligt, og er meget kedelig. Jeg ser denne sætning som hovedbudskabet, og derfor meget vigtigt for folderen. Men, budskabet kommer ikke rigtigt frem. " Jeg mangler at vide hvor stort behovet for organdonation er, det nævnes ikke. " Jeg mangler lidt patos i teksten. ( ikke for meget men lidt) " Hvad er det vigtige i teksten? hvilke budskaber skal frem? Jeg synes ikke sætningerne bygger op omkring det vigtige. " Det et godt når de bruger DU og Dig i teksten. " Teksten fremstår troværdig, men ikke fangende. Det er godt at de er tal, paragraffer og procenter med, men der skal gøres endnu mere spiseligt. " Jeg får ikke lyst til at tilmelde mig som doner på baggrund af denne folder fordi jeg ikke bliver inspireret til det og jeg får ikke at vide hvor vigtigt det er. Teksten taler ikke til mig. " Jeg synes det er godt at der er meget fakta, og jeg synes det er vigtige afsnit hvornår er man død og afskeden. " Jeg synes at folderen virker lidt gammeldags og uopdateret. " Jeg tror ikke kun det er folderens skyld at der mangler organdonere, det er nok hele konceptet der ikke bliver talt meget om men en udvikling af folderen (teksten), vil jeg tro kunne gøre rigtig meget.

93 Bilag informant - 28 år. Teksten er meget lang. Der er mange informationer, men også steder, hvor jeg synes, at der mangler informationer. Forvirrende sætninger bl.a. formuleringer, men også lange snirklede sætninger eller blot tvivlsspørgsmål. Jeg faldt over sætningen, hvor der står at min holdning kan respekteres. Det synes jeg er underligt, og jeg forstår ikke meningen med dette kan respekteres. Altså respekterer de min holdning eller ej? På samme side er der en sætning, som gør at jeg må tilbage i teksten for at se om der er noget jeg har misforstået eller måske sprunget over. De nævner noget om nogle nævnte organer, som jeg ikke husker at have læst noget om. Det springer ligesom bare ud af den blå luft. Jeg synes det er mærkeligt at sige, at man har givet informationer, som man i virkeligheden slet ikke har givet. Synes også at det er med at hjernedøde personer kan bruges som organdonor virker en smule direkte eller hvad man siger. På side 3 er der en opremsning af nogle underlige små sætninger. Det synes jeg virker mærkeligt. Ordet død bliver gentaget. Der bliver i høj grad lagt vægt på mine pårørendes mening i langt højere grad end der bliver lagt væk på mig. Der er ingen direkte informationer om hvad mine organer kan udrette. Det kunne være nyttigt med information om, hvor mange der behøver nye organer sidestillet med hvor mange donorer der er, så man kan se om der er mangel på donorer. Jeg er organdonor, men er ikke sikker på, at denne folder ville have overbevist mig.

94 Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T DONORKORT Sundhedsstyrelsen

95 Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk nyre, hjerte, lever eller lungesvigt. Et nyt organ kan give svært syge en normal tilværelse med skole, arbejde, familie og børn. Organer fra hjernedøde kan anvendes til transplantation. I Danmark konstateres hvert år personer hjernedøde og medicinsk egnede til organdonation. Heraf bliver mellem 60 og 80 donorer. Hvis den døde selv har taget stilling er det erfaringen, at de pårørende følger afdødes holdning. Hvis den døde ikke selv har taget stilling skal de pårørende tage stilling, og så siger ca. halvdelen nej. Derfor er det vigtigt selv at tage stilling. DONORKORT FULD TILLADELSE Jeg giver hermed fuld tilladelse til, at alle mine organer kan anvendes til transplantation efter min død. PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept. BEGRÆNSET TILLADELSE Jeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død. Hjerte Nyrer Lunger Lever Hornhinder Tyndtarm PÅRØRENDES ACCEPT Min begrænsede tilladelse forudsætter mine pårørendes accept. Bugspytkirtel Hud VED IKKE Jeg har ikke taget stilling til, om mine organer må bruges til transplantation efter min død. FORBUD Jeg modsætter mig, at mine organer bruges til transplantation efter min død. Dato CPR-nr. Navn Underskrift

96 Tag stilling Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling. Ikke mindst fordi de i forvejen vil stå i en vanskelig situation umiddelbart efter din død. Derfor er det vigtigt at du selv tager stilling. Du kan altid ændre din beslutning, hvis du senere skifter mening ligegyldigt hvordan du har valgt at give den til kende. Målet er at sikre, at din holdning er kendt, så den kan respekteres i tilfælde af hjernedød. HVORDAN TAGER MAN STILLING Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor, kan du meddele det på tre måder. Du kan: fortælle beslutningen til dine nærmeste udfylde et donorkort og bære det på dig tilmelde dig Donorregistret (se sidste side). Tilmelder du dig donorregistret, er det ikke nødvendigt også at udfylde et donorkort. Der er fire måder at tage stilling til organdonation på. Du kan: Give fuld tilladelse. Det betyder, at alle dine organer må bruges til transplantation. Fuld tilladelse kan udover de nævnte organer også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener. Give begrænset tilladelse. Det betyder, at kun nogle af dine organer må bruges. Svare ved ikke. Det betyder, at du ikke har taget stilling til, om dine organer må bruges til transplantation, og at dine pårørende skal tage stilling for dig. Nedlægge forbud. Det betyder, at ingen af dine organer må bruges til transplantation. ALLE OVER 18 ÅR KAN TILMELDE SIG DONORREGISTERET. Er man under 18 år kan man ikke tilmeldes donorregistret, så hvis en person under 18 år hjernedør, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal tage stilling til organdonation. Der er ikke en fast øvre aldersgrænse for at kunne blive organdonor. Nogle organer fra ældre mennesker kan ikke bruges f.eks. på grund af åreforkalkning det gælder oftest hjertet, hvorimod både lever nyrer og hornhinder fra årige kan være egnede. Den hjernedødes helbredstilstand før ulykken eller sygdommen spiller også ind. Det vil derfor altid bero på konkret lægelig vurdering, om organerne kan anvendes.

97 PÅRØRENDE Hvis du gerne vil være organdonor, men samtidig give dine pårørende mulighed for at modsætte sig din beslutning, skal du afkrydse i rubrikken Pårørendes accept på donorkortet eller i tilmeldingen til donorregisteret. Hvis du ikke sætter kryds i denne rubrik, betyder det, at dine pårørende ikke kan ændre din beslutning. Hvornår er man død? Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet. En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død? Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. En læge konstaterer døden ved at hjertet ikke slår, og ikke kan bringes i gang igen. Det kaldes hjertedød. Ved hjertedød begynder alle kroppens organer straks at gå til grunde, fordi blodcirkulationen ophører. I tilfælde om året er det hjernen, der dør først. En hjernedød kan aldrig genoplives. Hjertet kan kun slå, fordi afdøde fortsat er tilkoblet en respirator og selv på den måde, kan organerne kun fungere i ganske få dage. En person kan kun erklæres hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Det er en lang række undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen er hjernedød. Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød. Hjernedød kan opstå som følge af hjerneblødninger, ulykkestilfælde med kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller som følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop. Disse hændelser betyder, at blodtilførslen til hjernen stopper, og hjernefunktionen derefter ophører. Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator indtil organerne er fjernede. Den fortsatte funktion af hjertet og blodcirkulationen sikrer, at organerne ikke går til grunde. Er der sagt nej til donation slukker lægerne for respiratoren når hjernedøden er konstateret.

98 Afskeden At tage afsked med en hjernedød person hvor der er givet tilsagn til organdonation, er anderledes end at tage afsked med en hjernedød person, hvor der ikke er givet tilsagn til organdonation. Ved tilsagn til organdonation kan de pårørende tage afsked med afdøde både før og efter organerne er taget ud. Tager de afsked før, er afdøde stadig tilkoblet respiratoren. Det betyder, at brystkassen bevæger sig, og at afdøde er varm. Der vil være god tid til at tage afsked. Ved afsked efter organudtagningen: Fra beslutning til afdøde kommer tilbage til afdelingen igen, hvor den sidste afsked kan tages, kan der gå op til 12 timer. Det er fordi, der er mange nødvendige forberedelser forud for operationen, og fordi selve organudtagningen kan tage lang tid. Kirurger på en operationsstue operere de organer ud, som tilladelsen omfatter, og respiratoren slukkes på operationsstuen. Til sidst vil de lukke såret, som efter en almindelig operation. Afdøde kommer tilbage til afdelingen, hvor de pårørende kan tage afsked med afdøde. Er der ikke givet tilsagn til organdonation vil respiratoren blive slukket, og ingen organer bliver fjernet. De pårørende kan være til stede, når lægen slukker respiratoren, og de kan opholde sig ved afdøde bagefter. Livet med et nyt organ Patienter, der får et nyt organ, kan oftest vende tilbage til et normalt liv efter transplantationen, selv om de skal tage medicin resten af livet. De fleste transplanterede patienter oplever, at de får et godt liv, og at de har det meget bedre, end før de fik et nyt organ. Overlevelsen med et nyt organ er stadigt stigende. Fire til fem år efter transplantation af hjerte, lever, lunge eller nyrer, lever 80-90% af patienterne med deres nye organ. Hvad siger loven? Danmark fik en lov om organdonation i Her indførte man hjernedødskriteriet, der betyder, at en person er død, hvis hjernen ikke

99 længere fungerer/reagerer. Reglerne indgår nu i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005, med senere ændringer). Efter loven må der ikke udtages organer, medmindre afdøde eller pårørende har givet tilladelse til det. Hvis der ikke er en tilkendegivelse fra afdøde, er det op til de pårørende at tage stilling. ORGANER MÅ IKKE KØBES OG SÆLGES I DANMARK Man må ifølge loven ikke købe eller sælge organer i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Loven er anderledes i nogle andre lande. Alle organer, der bruges til transplantation i Danmark, kommer fra mennesker, der personligt eller gennem pårørende har sagt ja til at være organdonor. En patient med behov for transplantation kan altså hverken købe eller få transplanteret et købt organ i Danmark. Donorregistret I Donorregistret kan du registrere din holdning til organdonation uanset om du vil give fuld eller begrænset tilladelse eller nedlægge forbud mod at dine organer bliver brugt efter din død. Lægerne kontakter altid donorregistret inden en organdonation for at undersøge, om den afdøde har registreret sin holdning. I foråret 2009 var over tilmeldt donorregistreret. For at lade din holdning registrere kan du enten bruge blanketten i denne folder eller registrere dig på internettet på dk. Normalt vil du efter et par uger modtage et brev der bekræfter, at Donorregistret nu kender din holdning. Du kan altid senere ændre din beslutning. Har du spørgsmål angående organdonation der ikke er blevet besvaret i denne folder, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte Sundhedsstyrelsen på mail: [email protected] eller på telefon nummer: Nye tilmeldinger eller ændringer i tilmeldingen kan ikke foretages telefonisk, men har du andre spørgsmål til Donorregistret, kan de kontaktes på: Du kan bestille flere af denne folder hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Rosendahls-SchultzDistribution - tlf eller [email protected]

100 Limkanten fugtes og klappen bøjes ned. Blanketten herunder har allerede påtrykt adresse og forudbetalt porto. Blankettens limkant skal fugtes og kortet bukkes, så navn og CPR-nummer skjules. Hvis du hellere vil sende blanketten i en kuvert, koster det et frimærke. Du kan også tilmelde dig på: Donorregistret Tilmeld dig donorregistret på eller udfyld os indsend nedenstående tilmeldingsblanket CPR-nr. (Brug venligst blokbogstaver) Navn: Gade: Postnr.: By: Dato: Underskrift FULD TILLADELSE Jeg giver hermed fuld tilladelse til, at alle mine organer kan anvendes til transplantation efter min død. PÅRØRENDES ACCEPT Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept. BEGRÆNSET TILLADELSE Jeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer, jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død. Hjerte Lunger Lever Nyrer Bugspytkirtel Tyndtarm Hornhinder Hud PÅRØRENDES ACCEPT Min begrænsede tilladelse forudsætter mine pårørendes accept. VED IKKE Jeg overlader det i stedet til mine nærmeste pårørende at tage stilling til, om mine organer kan anvendes til transplantation efter min død. FORBUD Jeg modsætter mig, at mine organer anvendes til transplantation efter min død.

101 I dette hæfte kan du finde informationer om organdonation og hjælp til at tage stilling til om du vil være organdonor, samt om hvordan du kan meddele din holdning. donorregistret Rigshospitalet, afsnit 9631 Blegdamsvej København Ø Ny udgave nov. 2009, oplag Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s

102 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA FOGTMANN FAG: SPROGPSYKOLOGI AFLEVERINGSDATO: 26. MAJ 2014 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB