Kærester slår da ikke?

Transkript

1 Undervisningshæfte om emnet kærestevold for årige Kærester slår da ikke?

2 Tekstoplæg: Chris Poole konsulent i forebyggelse af vold Tekstredigering: Departementet for Familie og Justitsvæsen Grønlands Selvstyre Postboks Nuuk Historier: Rosine Kreutzmann Sørine Steenholdt Layout: irisager.gl Undervisningsmaterialet er stillet til rådighed af: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup dkr@dkr.dk dkr.dk Kopiering tilladt med kildeangivelse 2

3

4 Indhold Forord... 5 Kærestevold som undervisningstema... 6 Hvor kan hæftet bruges?... 7 Tre projekter om kærestevold... 8 Sådan kan undervisningen bygges op... 9 Hvad er kærestevold...10 Sunde forhold, hvordan ser de ud?...11 Hvad kan man gøre Afrunding af undervisningen...12 Kopiark Opgaveark 1 Hvad ved du om kærestevold? Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Tre historier om kærestevold Forslag til opgaver i musik og grønlandsk eller dansk Forslag til opgaver i engelsk

5 Forord Kærestevold er et følsomt og tabubelagt emne, som kan være svært at tage op i klassen. I dette hæfte kan undervisere finde inspiration og hjælp til, hvordan emnet kan diskuteres med de unge. Ved at tale med teenagere om kærestevold og om sunde forhold, kan skolen være med til at give unge mennesker færdigheder til at udvikle positive, gode kæresteforhold og til at opdage forhold, der er usunde og måske skadelige. Det vil kunne forebygge kærestevold. Det er mest piger og unge kvinder, der oplever kærestevold. Men drenge og unge mænd oplever også kærestevold, og det er endnu mere tabubelagt. En række undersøgelser viser, at der er behov for en forebyggende indsats på området. Dette hæfte er et bud på en forebyggende indsats, der kan finde sted i skolen eller institutionen, hvor professionelle voksne kan stå for dialogen med de unge. Hæftets centrale temaer Den psykiske vold i kæresteforhold er et overset problem. Som regel starter volden med kontrol, nedværdigelser og chikane, som senere kan udvikle sig til fysisk vold. Det vil have stor betydning, hvis flere unge er opmærksomme på de første usunde tegn i deres forhold. Flere af opgaverne i hæftet tager udgangspunkt i en diskussion af, hvilke advarselstegn, man skal være opmærksom på, og hvornår og hvordan man kan sætte grænser i sit kæresteforhold. Unge i voldelige forhold har ofte svært ved at fortælle det til nogen. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne er opmærksomme på, at noget er galt, og tager initiativ til at hjælpe. Tilbuddet om hjælp fra en ven eller veninde kan få afgørende betydning for den unge. Hæftets andet centrale emne er derfor at gøre de unge opmærksomme på, hvordan de tager hånd om problemet, hvis de oplever, at en ven eller veninde er udsat. ditforhold.gl Der er udviklet en hjemmeside om kærestevold, som hæftet er knyttet sammen med. I hæftet giver vi forslag til, hvordan indholdet på hjemmesiden kan bruges som udgangspunkt for undervisningen. Vi håber, at underviserne her finder inspiration til samtalen med de unge om kærestevold, så flere unge bliver opmærksomme på, hvordan de kan tage ansvar og sætte grænser i deres kæresteforhold, eller hvordan de kommer ud af et voldeligt forhold. 5

6 Kærestevold som undervisningstema - Hvad er kærestevold? Vold er ikke noget, der kun foregår mellem voksne. Virkeligheden er, at mange unge kvinder og mænd mellem 16 og 24 år bliver udsat for partnervold, hvilket i denne aldersgruppe bliver kaldet for kærestevold. Kort fortalt er kærestevold enten psykisk, seksuel og/eller fysisk vold begået af en nuværende eller tidligere kæreste. Kærestevold består som regel af flere former for vold, og volden er progressiv, dvs. at den bliver værre, hyppigere og mere alvorlig med tiden, hvis ikke den stoppes. Kærestevold er et vidt begreb, der dækker over fx mobning, chikane, trusler, frihedsindskrænkning og voldtægt samt forskellige former for fysisk vold. Psykisk vold er fx trusler, chikane og mobning via elektroniske medier (Internet og mobiltelefon). Det kan også være at blive ydmyget, nedværdiget, kontrolleret eller overvåget. Fysisk vold kan være at blive skubbet, slået, sparket og udsat for livstruende vold som fx kvælningsforsøg. Der kan også blive brugt våben. Seksuel vold er at blive presset til seksuelle handlinger, man ikke har lyst til. Kærestevold forekommer hyppigere i forhold, som har varet under 6 måneder, og er hyppigere blandt unge, der ikke bor sammen med deres kæreste. Det er især de helt unge kvinder, der har begrænset erfaring med kæresteforhold, som har den største risiko for at opleve kærestevold. Drenge kan ligesom piger blive ofre for kærestevold (oftest psykisk vold). Men det er drenge eller unge mænd, som oftest begår volden. Volden kan ske for alle. Lær de unge at sætte grænser Et vigtigt element i indsatsen for at forebygge kærestevold er at give børn og unge en bevidsthed om deres egen krop og egne grænser. Voksne kan være med til at skabe et miljø og fællesskab både hjemme, i skolen og i ungdomsklubben, hvor der er bevidst opmærksomhed omkring de grænser, som den enkelte unge har i forbindelse med krop og seksualitet. Vi kan hjælpe de unge til at forstå, at både deres egne, men også andres grænser skal tages alvorligt, og at såvel psykisk som fysisk vold aldrig kan tolereres. Vi kan hjælpe en teenager med at forstå, hvad uacceptabel adfærd er, og gøre det klart, at hun eller han altid skal fortælle nogen, hvis en - også hvis det handler om et familiemedlem eller nær ven opfører sig på en måde, som er ubehagelig for hende eller ham. Ved at turde tale om volden i skolen eller i ungdomsinstitutionen, kan vi være med til at skabe et samfund, der ikke accepterer kærestevold i nogle af dens former. 6

7 Hvor kan hæftet bruges? Siden der kom fokus på, at kærestevold er et stort problem, er der udviklet projekter, som er målrettet den unge aldersgruppe. To af disse projekter præsenteres her sammen med forslag til, hvordan de kan bruges i forskellige undervisningssituationer: Projekterne er: Kampagnen Aappariippugut om kæresteforhold, som kommer i 2014 Fag som emnet kan tages op i Undervisningsopgaverne i dette hæfte kan bruges i følgende fag i folkeskolens klasse samt på ungdomsuddannelser: Grønlandsk Dansk Personlig udvikling Musik Samfundsfag Seksualundervisning Andre sammenhænge, hvor hæftet kan bruges Efterskoler Ungdoms- og fritidsklubber Ungdomsbosteder Undervisningen afsluttes med at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. På ditforhold.gl kan du under Søg hjælp og Du kan få hjælp finde de tilbud, der er i dag. Siden bliver opdateret, når der kommer nye tilbud til. Hvor kan du som underviser få mere at vide? På ditforhold.gl kan du finde meget andet materiale end det, der er medtaget i dette hæfte. Hjemmesiden indeholder også oplysninger til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres barn. Undervisningsmaterialer fra kampagnen Aappariippugut bliver lagt på siden, når de er lavet i Det skete for mig da jeg var 14 og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Vi var venner først og så begyndte vi at kæreste lidt. En dag prøvede han at presse mig til sex. Han skubbede mig ned og lagde sig oven på mig, selvom jeg sagde at han skulle lade være. Jeg var flov over det bagefter. Men til sidst fortalt jeg andre om det og jeg fik det bedre. Min veninde sagde at jeg ikke skulle finde mig i at blive behandlet på den måde og at jeg fortjente bedre. Mange af vores fælles venner sagde noget til ham og han fik det rigtigt dårligt over det han havde gjort mod mig. Jo mere jeg snakkede om det jo bedre fik jeg det. Jeg sagde til ham at jeg ikke vil være kæreste med ham mere. I dag vil jeg ikke finde mig i at blive presset til noget jeg ikke har lyst til. Pige - Mange af opgaverne kan også bruges i tværfaglige projektarbejder og som baggrund for kreative opgaver i formgivning, film og - musik. 7

8 Tre projekter om kærestevold - som kan bruges i undervisningen Hold en temadag Det kan være en god begyndelse at få nogle udefra til at tage hul på emnet i skolen. Forslag til temadagens program Inviter fx det lokale politi og et krisecenter til at holde et oplæg. Hvis det er muligt, er det også en god ide at invitere en person, der har været i et voldeligt parforhold, til at fortælle om det. Det er vigtigt, at kærestevold efterfølgende bliver debatteret i klassen, så ingen sidder med uforløste spørgsmål. Dette kan gøres ved hjælp af dette hæfte. Brevkassen På ditforhold.gl findes en brevkasse, hvor unge kan skrive om deres oplevelser med kærestevold eller vold i familien. Det er børnerettighedsinstitutionen MIO, der besvarer spørgsmålene. ditforhold.gl rummer informationer og råd til unge i alderen år. Menupunkterne er Hvad er kærestevold? bl.a. med beskrivelse af, hvad et godt, et usundt og et voldeligt forhold rummer. Historier fortællinger af unge om usunde/voldelige kæresteforhold Få hjælp - om hvorfor det er svært at slå op, og hvad man gør, hvis man vil ud af forholdet Giv hjælp hvordan man hjælper sin veninde/ven eller søn/ datter, der er i et voldeligt forhold, og hvilke signaler man skal man være opmærksom på Tests og quiz hvad ved du om kærestevold, og hvad gør du hvis dilemmatest og test din viden samt quiz. Er du i et godt forhold? Er du en god kæreste? Hjemmesiden er udarbejdet af Departementet for Familie og Justitsvæsen i Grønlands Selvstyre på grundlag af materialer fra Det Kriminalpræventive Råd i Danmark, der har samarbejdet med eksperten, Chris Poole, om at udforme indholdet. Vær opmærksom på elevernes reaktioner Når man taler om et emne som kærestevold, kan nogen blive mindet om den vold, de selv eller en de kender har været udsat for. Hvis nogen har oplevet vold tæt på, skal de finde en at snakke med fx en god ven/veninde, en lærer eller en anden voksen, de har tillid til. Fortæl, hvor de kan få hjælp (se s. 12). På kopiark 2 side 14 er en liste med advarselstegn, der kan indikere, at en elev udsættes for kærestevold. Et eller to af advarselstegnene er ikke ensbetydende med, at din elev er udsat for vold fra sin kæreste. Nogle af disse tegn kan også indikere andre problemer. Men noget kan være galt. Derfor vil en samtale med eleven være nødvendig for, at du kan henvise din elev til de relevante steder, der kan hjælpe. 8

9 Sådan kan undervisningen bygges op Inden temaet præsenteres Mange undervisere har en metode, de bruger i klassen, inden der arbejdes med et kontroversielt eller følsomt emne. Her er et forslag til nogle grundregler, man kan gennemgå med klassen, inden man præsenterer opgaverne om kærestevold og sunde forhold. Aftal evt. følgende regler, og snak om konsekvenserne ved at bryde reglerne, inden I går i gang: 1. Lyt til og respekter andre meninger. Vis respekt ved at lytte til hvad andre siger, og hvordan de siger det. Lyt til de erfaringer de andre deler med klassen. 2. Der er mange forskellige ideer og erfaringer i klassen. Vi kan lære fra hinanden, hvis vi er åbne og fordomsfrie. Start dine sætninger fx med Jeg, Jeg er ikke enig... Jeg mener, at Det er godt at diskutere og debattere. Ondskabsfulde ord eller ord, der nedrakker en person eller gruppe hjælper os ikke med at lære af hinanden. Det skaber splittelse og negative følelser. Du kan være uenig uden at rakke ned eller kalde nogen negative øgenavne. 4. Hvis nogen siger, at det de fortæller, ikke må fortælles uden for klassen, skal det respekteres. Gør eleverne opmærksomme på, at det er et følsomt emne, og at de skal overveje om deres oplevelser er for personlige til at dele med hele klassen. 5. Snak evt. med klassen om, hvilke konsekvenser det kan have, hvis ikke grundreglerne overholdes. Start med en temadag En temadag kan være et godt afsæt for det videre arbejde. Inviter fx Politiet, et krisecenter eller en person, der har været udsat for vold, til at holde et oplæg. Efter en temadag kan man starte med at give eleverne muligheden for at sætte ord på deres oplevelse af temadagen og stille de spørgsmål, de evt. står tilbage med. Derefter kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1. Opgaverne i dette hæfte kan sagtens bruges, selvom din skole ikke har mulighed for at arrangere en temadag. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i de øvelser, der findes i tema 1 på næste side Hvad er kærestevold? Her kan du finde inspiration og konkrete ideer til, hvordan emnet kan introduceres. Tre vigtige undervisningstemaer Der er tre vigtige temaer, som bør berøres i løbet af undervisningsforløbet for at komme hele vejen rundt om emnet. Tema 1: Hvad er kærestevold både den psykiske og den fysiske? Tema 2: Sunde forhold, hvordan ser de ud? Grænser, hvorfor er de vigtige i et forhold? Tema 3: Hvad kan man gøre, hvis ens kammerat er udsat for kærestevold? På s er der forslag til øvelser under de tre temaer, Afrunding Det er meget vigtigt, at undervisningen afsluttes med, at eleverne orienteres om de rådgivnings- og hjælpemuligheder, der findes i dag. Man kan henvende sig gratis og anonymt hos de fleste. Kopier og uddel side 12 som afslutning på undervisningen. 9

10 Tema 1: Hvad er kærestevold - både den psykiske, den fysiske og den seksuelle Målet med at tage emnet op er at definere og afklare, hvad kærestevold er, så eleverne kan: Genkende de forskellige former for kærestevold Lære at kende forskel på kærlighed og kontrol Få kendskab til og kunne opdage advarselstegn på et usundt eller voldeligt forhold. Som forberedelse kan du gennemlæse afsnittet Kærlighed og kontrol?, Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Teksterne er fra ditforhold.gl. Her kan du finde flere tekster, fx Sådan starter det og Hvorfor sker det?, som du kan læse som supplement inden undervisningen. Hvis der har været afholdt en temadag på skolen, kan du, efter at eleverne har haft mulighed for at stille spørgsmål og give respons på temadagen, fortsætte undervisningen med testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 21. Svarene til opgavearket finder du på side 22. Undervisningsopgaver i klassen: Gennemgå de tre former for kærestevold: psykisk, fysisk og seksuel vold. Du kan bede klassen om at komme med eksempler på hver form. Uddel kopiark 1 Kærlighed eller kontrol, s. 13 og diskuter skemaet med eksemplerne på de tre former for kærestevold. Diskuter forskellen mellem kontrol og kærlighed med klassen. Bed klassen om at bestemme om følgende eksempler viser kærlighed eller kontrol: a. Paninnguaq og Johannes er mange gange uenige om, hvilke film de skal se sammen. Men så skiftes de til at bestemme hvilken film, de skal se. b. Nuka og Martha er lige begyndt at være kærester, og Nuka ringer og sms er mange gange om dagen for at spørge Martha om, hvem hun er sammen med, og hvad hun laver. Han bliver sur, hvis ikke hun svarer ham omgående. Gennemgå derefter med klassen hvilke advarselstegn, der er på et usundt forhold og på et voldeligt forhold. Fortæl at volden er progressiv, dvs. bliver værre med tiden. Du kan finde listen med advarselstegn på kopiark 2-3 Et usundt forhold og Et voldeligt forhold på side Hvis der er tid, kan du evt. gennemgå Sådan starter det og Hvorfor sker det? eller foreslå eleverne selv at gøre det. Teksterne findes på ditforhold.gl. 10

11 Tema 2: Sunde forhold, hvordan ser de ud? Det er ikke kun vigtigt at udvikle evnen til at genkende tegn på et usundt eller voldeligt forhold. Lige så vigtigt er det at udvikle et billede af, hvad et sundt forhold er, og hvordan man kan være med til at skabe det. Det er meningen med de følgende opgaver. Som forberedelse kan du læse teksterne Et godt forhold og Bevar selvkontrollen på kopiark 4 og 6, side 16 og 18. Som overgang til at snakke om sunde forhold kan man bruge testen Hvad ved du om kærestevold, som findes i opgaveark 1, side 21. Bed de unge om at komme med eksempler på, hvilke kvaliteter et sundt forhold har og skriv evt. eksemplerne på tavlen. Uddel kopiark 4 Et godt forhold side 16 og brug den som udgangspunkt for at diskutere sunde forhold, og hvilke færdigheder, man kan bruge, til at udvikle dem. Skriv Sundt og Usundt på tavlen med en streg imellem. Bed derefter de unge om at komme med eksempler på, hvad et sundt forhold er og skriv eksemplerne på tavlen. Gentag med eksempler af usunde forhold. Uddel herefter opgaveark 2, side 23, Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold, og diskutér spørgsmålene på arket. Opgaveark 3, side 24, indeholder tre historier med spørgsmål til skriftlige opgaver og klassediskussion. Opgaven kan bl.a. bruges til at fremme forståelsen af vigtigheden af at sætte faste grænser i et forhold Hvis I har adgang til et computerrum, kan du dele klassen op i mindre grupper, der arbejder med Dilemmatesten hvad vil du gøre? på ditforhold.gl. Dilemmatesten findes under menupunkt Tests, hvor der også findes en videnstest og to quizzer om parforhold. Tema 3: Hvad kan man gøre... - hvis en kammerat er udsat for kærestevold? Mange undersøgelser viser, at unge mennesker ofte har mere tillid til unge på deres egen alder, end de har til de voksne, de omgås. Derfor er det vigtigt at klæde de unge på til at hjælpe hinanden bedst muligt, og også til at vide, hvornår de skal søge voksenhjælp. Se kopiark 7 Hjælp din ven eller veninde. Det er især vigtigt at gennemgå Hvad kan du gøre? med klassen, som findes på samme side. Gennemgå og diskuter, hvordan man kan snakke med en ven eller veninde, der behandler sin kæreste dårligt. Se kopiark 7. 11

12 Afrunding af undervisningen - Hjælp og rådgivning for teenagere Hvis dit forhold udvikler sig i en usund eller voldelig retning, kan du finde hjælp forskellige steder. Du kan ringe gratis og anonymt til Børne-Ungetelefonen mellem kl på tlf. 134 alle ugens dage Du kan også skrive til Brevkassen på ditforhold.gl, hvis du har spørgsmål omkring dit forhold. Brevkassen bliver besvaret af fagpersoner fra MIO. På chat- eller SMS-funktionen på MIO s hjemmeside kan du til at stille spørgsmål om de problemer, du går og tænker over. Er du studerende, kan du henvende dig hos din studievejleder. Hvis du har været udsat for vold eller andre overgreb, kan han/hun måske tilbyde dig et forløb hos en af Studenterrådgivningens psykologer. Der er lokale telefon- og ungdomsrådgivninger i forskellige byer på kysten. Hos kommunen kan de informere dig om, hvilke rådgivningsmuligheder, der findes i dit lokalsamfund. Denne side kopieres og uddeles til eleverne. 12

13 KOPIARK 1: Kærlighed eller kontrol? - Hvornår er det kærestevold KOPIARK Kærestevold er ikke et enkelt skænderi eller dårligt humør efter en dårlig dag. Kærestevold er krænkende handlinger, der bliver gentaget af en nuværende eller tidligere kæreste. For nogle kan det være svært at se forskel på kærlighed og kontrol - og ind imellem udvikler kontrollen sig til vold. Kærestevold kan være psykisk, seksuel og fysisk vold. Volden er progressiv det betyder, at den bliver værre, sker med kortere mellemrum og bliver mere alvorlig, når den ikke bliver stoppet. Volden kommer sjældent ud af det blå. Det starter næsten altid med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Det kan være, at han eller hun vil bestemme over dit udseende og tøj, eller hvornår du må være sammen med dine venner. Psykisk vold kan udvikle sig til konstante ydmygelser, isolation fra venner og familie og kontrol over, hvor du må tage hen. Senere kan det udvikle sig til fysisk vold eller seksuel vold. Psykisk vold at blive kaldt grove ting igen og igen at blive udsat for meget nedsættende kritik at blive truet eller domineret at blive overvåget og forfulgt at blive udsat for sygelig jalousi at blive ydmyget foran andre at blive ignoreret hele tiden at blive isoleret fra familie og venner Fysisk vold at blive skubbet eller rusket at blive sparket eller slået at blive kastet mod en væg eller ned ad en trappe at blive udsat for kvælningsforsøg at blive angrebet med kniv eller andet våben Seksuel vold at nogen viser intime billeder af dig til andre fx via internettet at blive krænket seksuelt, fx berørt på intime steder imod din vilje at blive truet til sex at blive voldtaget eller forsøgt voldtaget 13

14 KOPIARK KOPIARK 2: Et usundt forhold - når kærlighed bliver til kontrol Mange unge i voldelige forhold underdriver de ting, de bliver udsat for. De finder på alle mulige undskyldninger for kærestens handlinger. De tror måske, at kontrol og jalousi er tegn på, at deres kæreste elsker dem. Især, hvis de oplever, at forholdet er det vigtigste i deres liv. De fleste par oplever gode og mindre gode tider, men der er nogle ting, som ikke hører til i et godt forhold, og som du ikke skal acceptere. Det er ting, som intet har med kærlighed og respekt at gøre. Vær bevidst om dine egne grænser og rettigheder. De første usunde tegn: At blive: nedgjort råbt af skubbet kontrolleret ignoreret truet ydmyget foran sine venner Faresignalerne viser sig ikke altid i begyndelsen. Et forhold, hvor du føler dig helt oppe i skyerne, kan ændre sig, uden du lægger mærke til det. Kæresten, som har været sød og betænksom i begyndelsen, begynder måske at kritisere dit tøj eller dine venner. Du vil gerne gøre din kæreste glad, men giv dig selv tid til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Et usundt forhold kan udvikle sig til et voldeligt forhold. Det behøver ikke at blive sådan, hvis du tager de første advarselstegn alvorligt. Når du kender advarselstegnene, vil du hurtigere være i stand til at handle i forhold til dem. Et sundt forhold kræver ligeværdighed. For selv at blive respekteret, må du vise respekt overfor andre Advarselstegn Din kæreste kræver, at I hurtigt danner et meget tæt forhold. Der er ingen tid til at lære hinanden at kende Din kæreste er jaloux og ønsker ikke, at du skal bruge tid med dine venner Din kæreste udspørger og udspionerer dig Din kæreste har svært ved at forstå, at du har brug for tid uden ham/hende Din kæreste forsøger at kontrollere dit tøj, vil bestemme over dig, giver dig ordrer og tager de fleste beslutninger Han eller hun ydmyger og nedgør dine meninger Du er bange for din kæreste, og er bekymret for, hvordan han eller hun reagerer på noget, du siger eller gør Når din kæreste eller andre behandler dig dårligt, giver han/ hun dig skylden og synes, at du har fortjent det Din kæreste truer med at forlade dig, hvis du gør noget, han eller hun ikke synes om 14

15 KOPIARK KOPIARK 3: Et voldeligt forhold Måske er du en af de mange unge, der tror, at kærlighed og dét at blive dårligt behandlet hænger sammen. Især hvis du ikke har noget godt at sammenligne med hjemmefra. Volden og ydmygelserne bliver fulgt af undskyldninger og løfter om forandring. Efter volden komme ofte en periode, hvor kæresten er meget kærlig og hensynsfuld Kæresteforhold med vold har disse kendetegn: Man bliver isoleret fra sine venner og familie, og det gør det svært at få hjælp Måske giver din kæreste dig skylden for volden frem for at tage ansvar for sine egne handlinger. Det skal du ikke finde dig i. Skyld og skam er årsager til, at du kan miste dit selvværd og få en dårlig selvfølelse. Skyld og skam gør det ekstra svært at komme ud af forholdet. Volden bliver mere alvorlig og farlig, jo længere forholdet fort sætter Advarselstegn dig til seksuelle Din kæreste tvinger dig slå at d me er tru te er, eller prø Din kæres handlinger, du ikke ønsk er alkohol eller ved at give dig Din kæreste misbrug ver at manipulere dig til presse dig stoffer og forsøger at skyldfølelse e mm sa t de at gøre er har forsøgt at Din familie og venn te og er beslagsmål, bliver Din kæreste er tit i advare dig om din kæres at af r prale hurtigt aggressiv eller kymrede for dig e dr an re ne d at skade anchika Din kæreste truer me, forlader ham et dig, sparket Din kæreste har slå dre eller sig selv, hvis du fydig skadet taget kvælertag eller sisk på andre måder 15

16 KOPIARK Hvordan skaber du et godt forhold? KOPIARK 4: De erfaringer, du får med fra dine første kæresteforhold, vil påvirke dine fremtidige forhold. Hvis du har et klart billede af, hvad et godt forhold er, kan du nemmere skabe et godt forhold selv. Samtidig vil du blive bedre til at opdage, hvis dit forhold er ulige eller usundt og sige fra. Vær selv en god rollemodel, så du kan inspirere andre til at være gode kærester. Når du viser din kæreste, dine venner og din familie respekt, er du med til at opmuntre dem til at vise andre respekt. Måden, du er på over for andre, siger noget om, hvordan du selv ønsker at blive behandlet. Vær dig selv, men giv også plads til andre Hvis du har det godt med dig selv, får du nemmere ved at have det godt med din kæreste og stole på ham eller hende. Husk: Der skal være plads til jer begge to i forholdet. Positiv selvfølelse Arbejd på at udvikle og fastholde en positiv selvfølelse. Det vil styrke dine forhold til andre mennesker og kan beskytte dig mod kærestevold. Respekt, tillid, ærlighed Respekt betyder bl.a., at du sætter pris på din kæreste og forstår hendes/hans grænser. Det er mangel på respekt at tale grimt til sin kæreste eller tvinge sin vilje igennem. Tillid betyder, at I stoler på hinanden og føler jer trygge sammen. Tillid er vigtigt i et godt forhold. Det er et tegn på mistillid, hvis din kæreste hele tiden kontrollerer, hvad du laver eller omvendt. Vær ærlig overfor din kæreste. Det skaber tillid og styrker jeres forhold. Personlighed og kompromis Du kan ikke altid få din vilje. Lyt til din kærestes meninger og prøv at mød hinanden på halvvejen, når der er konflikter. Magtkampe ender med en vinder og en taber og det svækker forholdet. Til gengæld skal du ikke gå på kompromis med, hvem du er! Din identitet skal ikke bygge på, at du er i et forhold. Fortsæt med dine fritidsaktiviteter og bevar dine venskaber. Støt samtidig din kæreste i de ting, han eller hun kan lide. 16

17 KOPIARK 5: KOPIARK Løs konflikter på en ordentlig måde Man kan ikke undgå, at der opstår konflikter i et parforhold. Det behøver ikke at være dårligt, hvis bare I håndterer dem på en ordentlig måde, fx ved at tøjle temperamenterne og lytte til hinanden. Forståelse og god kommunikation Tal åbent og ærligt for at undgå misforståelser. Nogle gange har du måske brug for at mærke efter, hvad du føler, og så må din kæreste vente med at snakke. Din kæreste har også ret til at sige fra. God kommunikation handler ikke kun om at tale. Det handler lige så meget om at kunne lytte! Brug tid på at forstå, hvordan din kæreste har det, og forsøg at sæt dig i hans eller hendes sted. Så er der en god chance for, at I kan forstå hinanden og finde en løsning sammen. Konstruktive skænderier Et konstruktivt skænderi er et, hvor I holder jer til emnet og undgår at blande gamle konflikter ind i snakken. Så bliver det nemmere at finde en løsning. Tag en pause, hvis diskussionen bliver for hidsig. Når du er meget oprevet, er det svært at tænke klart. Kontrol med vrede og konflikter Vi kan alle sammen blive vrede en gang imellem. Men måden, vi udtrykker vrede på, er forskellig. Det er aldrig acceptabelt at udtrykke vrede med fysisk vold! Når du bliver vred, er det vigtigt, du tænker dig om, inden du taler eller handler. Du kan takle din vrede ved fx at trække vejret dybt, tælle til 10 inden du taler eller gå en tur, indtil du er faldet til ro. Hvis du og din kæreste ikke kan løse jeres problemer selv så prøv eventuelt at tal sammen med andre om det. Parterapi hos en psykolog kan hjælpe, hvis I har mulighed for det. 17

18 KOPIARK KOPIARK 6: Bevar selvkontrollen - hvad kan du selv gøre? Selvom din kæreste gør dig vred eller ked af det, er det aldrig en undskyldning for at gribe til vold. Det er muligt at løse problemer i dit forhold uden at blive aggressiv og miste kontrollen over sig selv. Måske kan det hjælpe dig at læse om, hvad der kendetegner et godt forhold. Hvis du har problemer med din vrede og ofte mister kontrollen over dig selv, er det vigtigt, at du får hjælp til at løse problemet. Tag ansvar i dit kæresteforhold Respekter altid din kærestes grænser - du og din kæreste er ligeværdige personer. Hvis dit selvværd er godt, har du ikke behov for at kontrollere din kæreste. Psykisk og fysisk vold bunder ofte i usikkerhed og dårligt selvværd. Prøv at arbejde med din selvfølelse. Bevar roen. Hvis du og din kæreste diskuterer, og du kan mærke, at du har svært ved at styre dit temperament, skal du sige det og holde en pause fra diskussionen. Tag ansvar. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der sker i dig - det er alene dit ansvar at stoppe, inden du mister kontrollen. Vær ærlig over for dig selv. Hvis du fornemmer, at du har et problem med din opførsel overfor din kæreste, så tal med nogen om det. Det fortjener både du og din kæreste. Vær realistisk. Du kan aldrig true eller tvinge en kæreste til at elske dig. Hvis din kæreste ikke gengælder din kærlighed, må du acceptere det - også selvom det gør ondt. Søg hjælp hvis du har brug for det. Hvis du er vokset op i et hjem med vold, kan det være svært at vide, hvordan du løser konflikter uden at bruge vold. Jeg havde lyst til, at nogen spurgte mig om problemerne i forholdet. Jeg kunne ikke bede om hjælp, fordi jeg var flov over det. Pige på 18 år 18

19 KOPIARK 7: Hjælp din ven eller veninde KOPIARK Har du en mistanke om at din veninde eller ven er i et voldeligt forhold, skal du ikke ignorere det. Kærestevold foregår mest, når parret er alene. Der er altså ingen vidner til volden. Det er ikke sikkert, du vil se dramatiske advarselstegn som blå mærker og brækkede arme og ben. Men lyt til din mavefornemmelse. Hvis du er bekymret for en veninde eller ven, har du sandsynligvis en grund til at være det. Tegn på at din veninde eller ven har brug for hjælp Kæresten nedgør din veninde/ ven og kalder ofte ham/hende øgenavne, mens andre er til stede. Kæresten opfører sig ekstremt jaloux, hvis din veninde eller ven snakker med sine bekendte af det modsatte køn, selvom det er helt uskyldigt. Din veninde/ven aflyser jeres aftaler i sidste øjeblik og kommer med begrundelser, der virker utroværdige. Din veninde/ven undskylder ofte sin kærestes måde at være på. Kæresten holder øje med alt, hvad din veninde/ven laver, ringer og sms er hele tiden med spørgsmål om, hvem hun/han er sammen med osv. Du har set kæresten blive meget vred, måske endda voldelig, når der noget, der går ham eller hende på. Din veninde/ven er altid bange for at gøre kæresten ked af det. Din veninde/ven opgiver aktiviteter og venner, og er på vej til at blive meget isoleret. Din venindes/vens udseende, kropsvægt eller skolearbejde har forandret sig drastisk. Din veninde/ven har skader, som ikke kan forklares, eller forklaringerne virker utroværdige. Hvad kan du gøre? En snak med en god veninde eller ven kan betyde meget for én, der er i et voldeligt forhold. Men det kan være svært at vide, hvad man skal sige. Her er nogle forslag: Snak med din veninde/ven under fire øjne, uden at andre kan høre jeres snak Stil åbne spørgsmål som fx hvordan har du det i dit forhold til...? Lyt først til, hvad din veninde/ven siger Fortæl, hvorfor du er bekymret. Vær konkret og snak ud fra situationer, du selv har set. Tilbyd at finde oplysninger til din veninde eller ven om, hvor der er hjælp at hente. Afhængig af jeres alder (fx om I er 14 eller 20 år) kan du foreslå andre, som din veninde/ven kan tale med. Det kan være en pædagog, en lærer eller blot en voksen hun/han har tillid til. Det er ikke sikkert, I kan klare situationen, uden at få hjælp fra andre. Hvis din veninde/ven afviser, at der er noget i vejen, skal du ikke tage det personligt eller presse på. Fortæl, at du er parat til at snakke mere en anden gang Giv fx din ven/veninde adressen på ditforhold.gl eller nummeret til Børne-ungetelefonen 134. Du skal ikke: Kritisere din venindes/vens måde at være på. Få din veninde/ven til at føle sig dum eller medskyldig i volden Presse din veninde/ven til at gøre noget, selvom det kan være svært at lade være. Det er op til din veninde/ven at bestemme, hvornår hun/han er klar til at få hjælp eller slå op. Skælde ud eller konfrontere den voldelige partner. Det kan både være farligt for dig og for din veninde/ven bagefter. 19

20 KOPIARK KOPIARK 8 Hvis din ven eller veninde begår vold Hvis du har mistanke om, at din veninde eller ven udøver vold mod sin kæreste, kan du: Tale med din ven/veninde om dine konkrete oplevelser og bekymringer. Lytte til hvad din ven/veninde siger, men gør det klart, at vold er uacceptabel Fortælle at volden kan få store konsekvenser både for ham/hende selv og kæresten. Accepter ikke benægtelser, bortforklaringer og underdrivelser af vold Hvis volden fortsætter, bør du opfordre din ven/ veninde til at søge hjælp Er du vidne, at din ven/veninde udøver grov vold mod sin kæreste, bør du overveje at anmelde volden til politiet, selvom det kan være svært.... familie og venner skal være opmærksomme på, hvordan unge har det, og de bør reagere, hvis de synes, at noget er forkert, som eksempelvis, at den unge mistrives med sin kæreste. I denne forbindelse er det også vigtigt, at venner og familie yder støtte og omsorg, uden at dømme den unge for at have kommet til at vælge en forkert kæreste. Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark,

21 OPGAVEARK 1 TEST - Hvad ved du om kærestevold? Den følgende test kan fx bruges i klassen efter en temadag, eller efter man har gennemgået, hvad kærestevold er. Den kan også bruges som overgang til at diskutere emnet sunde forhold og grænser. 10 spørgsmål med svarmulighederne Sandt eller Falsk. Påstand 1: Det er kun piger og kvinder, som bliver udsat for kærestevold Sandt Falsk Påstand 2: Kærestevold sker næsten kun for voksne Sandt Falsk Påstand 3 Kærestevold er, at man slår sin kæreste. Sandt Falsk Påstand 4: Kærestevold sker tit på grund af alkohol Sandt Falsk Påstand 5: Hvis kæresten bruger vold, er man som regel selv skyld i det Sandt Falsk Testen kan kopieres, og eleverne kan tage testen skriftligt eller mundtligt med efterfølgende diskussion om de rigtige svar. Du kan se de rigtige svar på næste side. Påstand 7: Det er et tegn på kærlighed, hvis din kæreste vil ha dig for sig selv Sandt Falsk Påstand 8: Voldelige kærester kommer fra dårligt stillede familier Sandt Falsk Påstand 9: Kærestevold har store konsekvenser, både for offeret og den der udøver volden Sandt Falsk Påstand 10: Hvis man bliver i et voldeligt forhold, er det fordi, det ikke er så slemt Sandt Falsk OPGAVE Påstand 6: Hvis kæresten har slået én gang, vil det sandsynligvis ske igen Sandt Falsk 21

22 22 SVAR Sandt eller falsk? De rigtige svar til opgaveark 1 Påstand 1: Kryds i falsk. Fakta Både unge kvinder og unge mænd bliver udsat for kærestevold. Men flere kvinder end mænd bliver udsat. Påstand 2: Kryds i falsk. Fakta Kærestevold sker både for unge og voksne. Jo tidligere man lærer at se advarselstegnene og skabe et sundt kæresteforhold jo bedre Påstand 3: Kryds i falsk. Fakta Kærestevold er både fysisk, psykisk og seksuel vold. Det begynder tit med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Psykisk vold kan blive til trusler og isolation fra venner og familie, og senere kan det udvikle sig til fysisk vold. Påstand 4: Kryds i falsk. Fakta Alkohol er ikke årsagen til, at der er vold i et kæresteforhold. Men alkohol kan øge risikoen for vold og gøre volden mere alvorlig. Påstand 5: Kryds i falsk. Fakta Det er aldrig ok at bruge vold! Der er ingen undskyldning for at bruge vold mod ens kæreste - heller ikke selvom man er vred eller irriteret. Påstand 6: Kryds i sandt. Fakta Volden er som regel progressiv - det betyder at volden med tiden bliver mere alvorlig og sker oftere, hvis den ikke bliver stoppet i tide. Påstand 7: Kryds i falsk. Fakta Jalousi og kontrol er almindelige advarselstegn på, at et forhold er usundt. Læs mere om advarselstegnene her på siden. Påstand 8: Kryds i falsk. Fakta Kærester, der bruger vold, kan komme fra alle samfundslag. Hvis man er vokset op i en familie med vold, er risikoen for, at man selv bruger vold eller bliver udsat for vold større. Påstand 9: Kryds i sandt. Fakta Kærestevold kan give psykiske lidelser og et usundt forbrug af medicin og beroligende midler. I værste fald kan kærestevold føre til selvmord. Den, der begår volden, risikerer bøde eller straf. Påstand 10: Kryds i falsk. Fakta Der kan være mange grunde til, at man bliver i et voldeligt forhold. Det kan fx være frygt for ensomhed, lav selvfølelse eller en tro på, at kæresten vil forandre sig.

23 OPGAVEARK 2 - Rettigheder og ansvar i et kæresteforhold Spørgsmål til diskussion: Hvad betyder det at blive behandlet med respekt i et kæresteforhold? Snak med eleverne om, at det blandt andet betyder at tage hensyn til hinanden, og at være åben overfor hinanden, selvom man godt kan have forskellige meninger om tingene. Hvad betyder det at sætte grænser i et kæresteforhold? Snak om, at forudsætningen for at sætte grænser i ens forhold er at mærke efter, hvad man har lyst til, hvad man kan klare og hvad man vil være med til. Dernæst, at man giver tydeligt udtryk for, hvad man vil have eller ikke vil have. Der er mange gevinster ved at sætte grænser i forholdet. En af dem er, at det giver kæresten en mulighed for at forstå os og vores reaktioner. Det kan forebygge misforståelser og i sidste ende forebygge krænkelser og vold. Bed eleverne om at give eksempler på gode og konstruktive måder at sætte grænser på i et kæresteforhold. Snak om, at hvis vi gang på gang oplever, at vores grænser ikke bliver respekteret i et kæresteforhold - selvom vi har givet tydeligt udtryk for dem - skal vi overveje om forholdet kan udvikle sig i tilfredsstillende retning. Så er det tid til at snakke med nogen, og måske til at slutte forholdet. I et kæresteforhold har jeg ret til at blive behandlet med respekt at være i et godt forhold at bestemme over min krop, tid, følelser, meninger og ejendele at have venner og aktiviteter, uden at min kæreste deltager at sætte grænser og sige nej at sige, hvad jeg kan lide, og hvad jeg gerne vil have at føle mig tryg i mit forhold at blive behandlet ligeværdigt at være mig selv at begå fejl at forlade eller slutte forholdet at bede om hjælp fra venner, familie og andre, jeg har tillid til I et kæresteforhold har jeg et ansvar for at give klart udtryk for, hvor mine grænser går at respektere min kærestes grænser, meninger og følelser, selvom jeg ikke er enig at vise hensyn at give min kæreste plads til at være sig selv ikke at bruge magt og kontrol at gå på kompromis en gang imellem at indrømme, når jeg begår fejl at bede om hjælp fra venner, familie og voksne, jeg har tillid til OPGAVE 23

24 24 OPGAVE - Tre historier om kærestevold OPGAVEARK 3 Her er en opgave, hvor de unge kan bruge den viden, de nu har fået om kærestevold til at tage stilling til, hvad de selv vil gøre i forskellige situationer. Målet er at få de unge til at reflektere over, at man kan handle og sige fra overfor vold, ligesom man kan stoppe udviklingen af et voldeligt forhold. Der er kommentarer til underviseren om mulige årsager og handlemuligheder. Historierne viser, hvordan et voldeligt kæresteforhold og optakten til kærestevold kan se ud. De kan bruges til at finde alternative og mere konstruktive handlingsmuligheder. Spørgsmålene kan også diskuteres i grupper. Undervejs er der spørgsmål til eleverne, som kan bruges til diskussion i klassen eller kan danne baggrund for en skriftlig opgave. Elsker du mig? af Rosine Kreutzmann Dengang jeg hjalp dig, hvad har jeg fået til gengæld?! Du har virkelig skuffet mig!! Råbte Ane modigt. Lad være med at tale om sådan noget, det er træls. Kom, vi kommer for sent til middagen, og lad være med at surmule! Svarer han. Ane følger Minik, som går forrest, hun skuler og smiler lidt til de forbigående, men lader helt være med at kigge på fyrene. I butikken følger hun efter Minik, som tager en øl. Minik hvisker sukkende til hende: Kun mænd drikker øl, her er din hindbærsodavand! Hun giver ham sin øl og beder ham om at købe 10 Prince. Da de kommer frem til Miniks ven, er de andre ved at sætte sig til bords. Han holder om hende bagfra, og først da de andre har sat sig, puffer han diskret til hende i retning af, hvor hun skal sidde. Han placerer hende så, hun sidder overfor ham, og ingen mænd sidder ved siden af hende. De andre ved godt, hvad der foregår. Minik holder øje med Ane under hele middagen. Han er meget opmærksom på, hvor hun kigger hen og iagttager det mindste kropssprog, hun udviser. Efter middagen kommer de våde varer på bordet. Der bliver røget og spillet kort. Minik puffer til Ane med benet indimellem, når hun bliver for stille. Hun adlyder, retter hovedet op og smiler. Anes mobiltelefon ringer, hun kigger over på Minik, går ud på toilettet, og begynder at tale i mobilen. Det er hendes ven fra en anden by, der beder om hjælp. Ane taler meget sagte, for hun ved, at hvis Minik hører hende, vil han ikke være hende nådig. Efter et stykke tid går Minik udenfor toilettet og lytter gennem døren. Indimellem prøver han at kigge igennem sprækken under døren. Da hun kommer ud fra toilettet, skubber han hende direkte ud og hjem til deres lejlighed. Han holder hende fast og kigger hende direkte i øjnene: - ELSKER DU MIG?! - Ja.. Han giver hende en lussing, da hun svarer. - Hvorfor har du så hemmeligheder for mig? Han sparker til en stol, så den knalder hårdt mod væggen. Han dækker hendes ansigt til med en pude og begynder at tæve på hendes krop. Han sparker og spytter på hende. Da han er færdig, siger han til hende: Giv mig nøglen! Du kommer aldrig hjem igen! Hvad vej skal hun gå? Hvem skal vejlede hende? Hvor skal livets farver være? Hun går på værtshus. Hun sætter sig i baren og køber en øl. Hun tager en tår og ser en fyr kigge på hende. Hun stiller øllen, kigger til siden og smiler til ham.

25 Elevspørgsmål Hvad kunne Ane gøre eller sige til Minik, da han vil bestemme over, hvad hun skal købe i butikken? Og når han vil bestemme, hvordan hun skal sidde og opføre sig til middagen? Hvad kan hun stille op? Hvilke andre muligheder har Ane for at handle, i stedet for at give efter for Minik? Hvad ville du gøre, hvis du var venner med Minik og Ane? Hvordan synes du, Ane skal reagere på, at Minik slår hende? Hvorfor tror du, Ane går på et værtshus? Hvilke andre muligheder har hun? Hvilke muligheder har Minik for at handle, så han ikke bliver mistænksom og jaloux? Til læreren: Ane har måske søgt en dominerende kæreste i Minik, fordi hun selv er lidt usikker og tilbageholdende. Ane forsøger at glæde Minik ved at gøre, som han vil, selvom hun ikke bryder sig om det. Hun lader sig styre af sin kæreste. Det er vigtigt, at Ane er opmærksom på at bevare sine egne interesser, sin kontakt til andre mennesker og sine rettigheder. Hun har ret til at bestemme, hvad hun selv vil købe og til at tage del i selskabet uden at lade sige styre af Minik. Telefonopkaldet sætter Miniks jalousi i gang, han bliver aggressiv og udsætter Ane for vold. Ane har lært Minik, at han godt må styre hende, og det kan føre til, at han behandler hende som et menneske uden grænser og rettigheder. Hvis ikke Ane har respekt for sig selv, kan Minik ikke have respekt for hende. Eller også har Minik et lavt selvværd, som får ham til at tro, at han skal kontrollere sin kæreste, fordi han fejlagtigt tror, hun vil være ham utro eller søge en anden, hvis han viser hende tillid i stedet for mistillid. OPGAVE Ane og Miniks venner kan være opmærksomme på parret og fx anbefale Ane at sige fra overfor Miniks kontrol, eller råde Minik til at behandle Ane med mere respekt. En ven/veninde kan hjælpe, så kontrol og jalousi ikke udvikler sig til vold, ved at vise interesse og spørge, hvordan vennen/ veninden har det osv.? Ane tør ikke fortælle ham om ting, fordi han angriber hende i stedet for at vise tillid og respekt. Minik udsætter hende for vold og smider hende ud af hendes eget hjem. At være kærester betyder ikke, at man underkaster sig hinanden. I stedet bør man støtte hinanden i de interesser og venner man har. Hvis man bliver udsat for vold, er det vigtigt at komme væk hurtigt og søge hjælp, og hvis volden er grov, er det bedst at anmelde volden til politiet og sende et klart signal om, at man ikke accepterer at blive behandlet sådan. En god kæreste slår ikke og kontrollerer ikke sin kæreste. 25

26 26 OPGAVE Ikke nu af Sørine Steenholdt Hvad mon Inuk vil sige, når jeg afviser ham igen? Jeg har altid en god undskyldning klar kender ikke grunden til, at jeg altid har én. Jeg har bare ikke lyst. Jeg elsker ham trods alt. Men han må vel forstå, at jeg til tider kan være træt. Jeg er jo ikke ligesom ham; arbejdsløs. Jeg arbejder og sørger alene for alt det praktiske i vores hjem udover ham. Vi har ikke dyrket sex i flere dage, og det kan ik ke vare længe, før han viser lyst igen. Jeg gider ba re ikke. Det er svært at sætte ord på, men jeg har i nogen tid mærket, at jeg ikke længere har behov for og lyst til sex. Mon jeg er træt, eller hvad er der med mig? Jeg elsker ham ellers, men til tider synes jeg, det er mærkeligt, at jeg ikke har lyst til ham. Nogle gange, når jeg har givet udtryk for, at jeg ikke har lyst til sex med ham, er jeg bange for, at han vil mistænke mig for at væ re forelsket i en anden mand eller tro, at jeg ik ke elsker ham længere. Da han kommer hjem lidt i seks, spiser vi. Det er misundelsesværdigt, at han altid har så meget energi til alt eller rettere sagt; til sex. Som sædvanligt mærker jeg min træthed efter aftensmaden, og jeg orker næsten ikke at vaske op. Men jeg kan jo ikke lade opvasken stå og er derfor nødt til at vaske op. Bagefter sætter jeg mig på sofaen for at se fjernsyn. Min tanke er at slappe af resten af aftenen. Vi sidder i hvert vores sofahjørne, og ved ti-tiden mærker jeg, at mine bange anelser er ved at blive til virkelighed. Mine planer om en afslappet aften bliver på et splitsekund erstattet af noget, jeg ikke gider. Når jeg ikke har lyst, skal jeg ikke tvinges, jeg er udmattet og vil bare slappe af. Jeg siger til Inuk: Ikke nu, jeg er træt. Han lader som om, han ikke hører mig og bliver ved i et håb om, at jeg lader mig rive med. Men min hjerne har allerede bestemt sig. Jeg har ikke lyst nu. Når lysten kommer, er den der, men nu er der ingen lyst; og jeg troede, han ville respektere det, men nej. Nu har han lagt sig ved siden af mig, og jeg lader som ingenting, for jeg har jo udtrykt, at jeg er træt. I hans iver, tænker jeg på mine rettigheder som menneske. Min krop. Mit liv. Selvom jeg har en kæreste, har jeg stadig et liv som individ. Selvom man bor sammen, skal man respektere hinanden, forstå hinanden. Nu sidder jeg i mit eget hjem, utryg ved at mine ord ikke respekteres. I irritation samler jeg mod til at sige til ham: Jeg har jo sagt, at jeg er træt, ikke nu! Han virker forskrækket, men på samme tid siger hans øjne: Nu igen! Med et irriteret udtryk lægger han sig i sofahjørnet og begynder at stille spørgsmål: Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Altid gør han sig til offer, hvorfor ikke acceptere, at det ikke har noget med ham at gøre? Kan jeg ikke bare få lov at hvile mig og ikke være træt? Når jeg har sagt, jeg ikke vil, hvorfor bliver du så ved? Mener du, jeg skal adlyde, selvom jeg ikke har lyst? Hvem kender du, der dyrker sex uden at have lyst? Mens jeg stadig snakker i vrede, - går han ud af døren. Jeg lægger mig på sofaen og tænker, at mit ønske om at afslappet aften ender med, at jeg ikke får slappet af. Hvornår mon han kommer hjem igen?

27 Elevspørgsmål: Hvorfor tror du, pigen er træt og afvisende overfor sin kæreste? Hvad synes du om, at det kun er pigen, der laver opgaverne i hjemmet? Hvilke forventninger tror du, de to har til hinanden? Hvilke muligheder har de for at forstå hinanden bedre? Hvorfor tror du, pigen bliver vred til sidst? Hvad synes du, de skal gøre for ikke at komme op og skændes og smække med dørene? Til læreren: Det er naturligt, at pigen bliver afvisende, når hun oplever, at Inuk ikke respekterer hendes nej til sex. Man har ikke et seksuelt forhold, fordi man skal, men fordi man har lyst. Hun tager sig af sin kæreste, som en mor tager sig af sit barn. Det hun kan gøre, er at fortælle ham om sit behov for at deles om opgaverne i hjemmet. Hun kan også fortælle om, at hun føler sig presset, og at det ikke handler om, hun ikke holder af ham, men at hun har brug for at blive respekteret, når hun siger fra. Måske tror han, at hun afviser ham, fordi hun ikke holder af ham. De kan begge få gavn af at tale om retten til at sige fra. Nogen gange, når man ikke får sagt fra tidligt, eller hvis man ikke bliver hørt, når man siger fra, kan man komme til at udtrykke sig ekstra hårdt, fordi man tror, den anden så vil forstå. Oftest bliver kæresten forskrækket, og man bliver mødt med irritation. Det kan hjælpe dem begge, hvis de tager en snak om deres sexliv og de forventninger, de har til hinanden. Hun laver alle de praktiske ting i hjemmet og på en måde kan man sige, at hun er som en mor for ham. Et ulige forhold kan påvirke sexlivet, og der er mere vold i ulige forhold. De kan kigge på fordelingen af opgaver i hjemmet, så hun ikke føler, hun blot står til rådighed for ham. At sige fra kan være en måde at bevare sin ret til at være der som sig selv. En god kæreste respekterer, når man siger nej. OPGAVE 27

28 28 OPGAVE Du er slet ikke dig selv Du skal være glad for, du har mig, for ingen andre vil ha dig Siger Aja bidende. Jeg kan bare ikke li, du læser mine sms er Siger Aaju. Jeg gider ikke ha en kæreste, som ikke kan tåle noget, du skal til at tage dig sammen, hvis du ikke vil miste mig! Aja sletter sms en med festinvitationen fra Aviaq - en veninde som Aaju har kendt siden barndommen. Hun smiler overbærende og tænder fjernsynet. Aaju føler sig tung og ked af det, undertrykker lysten til at sige noget. Han tænker på, om han har gjort noget galt - kan ikke komme i tanker om noget. Han og Aviaq er jo bare kammerater. I starten var det dejligt. De snakkede, grinte sammen og så hinanden tit - enten hos ham eller hende. Men så forandrede Aja sig. Hun var tit sur, og nogle gange ville hun slet ikke tale med ham. Hun var begyndt at fortælle højlydt om episoder, hvor han havde dummet sig, når de var sammen med andre, og hun blev ofte vildt gal, hvis han talte sammen med andre piger. Næste dag i klassen spørger Pilutaq: Kommer du til festen hos Aviaq i weekenden? Jeg ved ikke rigtigt. Måske vil jeg hellere være hjemme Svarer Aaju Kom nu det bliver rigtig sjovt. Du elsker jo fester Joh Du er slet ikke dig selv, efter du blev kærester med Aja. Har du det godt? Aaju tænker tit på at slå op, men han er stadig glad for Aja hun kan være sød og sjov, og til tider har de det stadig godt sammen. Han har også en fornemmelse af, at Aja ikke har det så godt selv. For det meste gør han, som hun vil, og håber at det bliver bedre; men det hjælper ikke. Elevspørgsmål: Hvad synes du om Ajas måde at behandle Aaju på, når de er sammen med andre? Har du ideer til, hvad Aaju kan sige eller gøre? Er det i orden, at Aja tjekker Aajus sms er eller truer ham med, at han ikke kan få en anden kæreste, hvis hun eller han slår op? Hvad ville du gøre, hvis du var venner med Aaju eller Aja? Til læreren: Det kan være svært at sige fra overfor én man er glad for. Det er nemt at tro at tingene vil blive bedre, hvis man gør som kæresten vil - også på bekostning af ens egne behov. Men det bliver et forhold ikke bedre af. Selvom Aja nogle gang er sød ved Aaju, har han ret til ikke at finde sig i at blive kontrolleret og behandlet dårligt. Fx kan han fortælle Aja, hvordan han har det, når hun gør grin med ham foran andre, og holde fast på, at hun skal holde op med det. Han kan også sige, han er glad for hende, men samtidig sætte klare grænser. Han kan fortælle Aja, det ikke er i orden, at hun truer ham med, han ikke kan få en anden kæreste, hvis hun slår op. Det er godt, Aajus ven reagerer og prøver at tale med ham. Og det er forståeligt, at han stopper forholdet, når situationen ikke forandrer sig, selvom han prøver at sige fra og sætte grænser. Aaju ved, at hun vil blive vred og ked af det. Men vil hun acceptere og forstå ham? Han tager en dyb indånding og går ind i stuen til Aja.