Frivillighed og foreningsliv sat på spidsen

Transkript

1 Frivillighed og foreningsliv sat på spidsen Hjerteforeningen, Region Midt 25. oktober 2013 Hans Stavnsager

2 Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige sociale arbejde. Vi arbejder for at fremme og støae frivilligt socialt arbejde i Danmark. Vores opgave er at hjælpe frivillige og frivillige sociale organisadoner med at udvikle rammer for frivilligt socialt arbejde, som Dltrækker nye frivillige og fremmer læring og udvikling. Frivillighed.dk er din indgang.l viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde. Eksempler på akdviteter: Bibliotek og informadon Rådgivning Kurser, netværk og konferencer Konsulentbistand Projekt- og metodeudvikling Evaluering og dokumentadon

3 Frivillighed generelt Ca. 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. For 25 år siden var det ca. 25 pct. 3 ud af 4 af danskerne udfører eller har udført frivilligt arbejde. 9 ud af 10 danskere er posidve overfor selv at udføre frivilligt arbejde. Frivilligrollen udvides og forandres. Formålet med frivillighed og foreningsliv er Dl debat.

4 Markedet Det offentlige Civilsamfundet Profitorienteret ReSghedsorienteret MoDvaDonsorienteret SelekDvt (pba. privatøkonomi) EffekDvitet opnås gennem konkurrence Universelt EffekDvitet opnås gennem centralisering SelekDvt (pba. personlige ressourcer) EffekDvitet opnås gennem samarbejde Rammestyring Detailstyring Ingen styring Økonomiske reladoner Regelbundne reladoner Personlige reladoner

5 Dilemma 1 Frivillighed eller foreningsliv?

6 Dilemma 2 Kommunal eller foreningsbaseret frivillighed?

7 Dilemma 3 DemokraD eller effekdvitet?

8 Dilemma 4 KvanDtet eller kvalitet?

9 Dilemma 5 Opgaveløser eller vagthund?

10 Dilemma 6 Markedsvilkår eller offentlig støae?

11 Workshop PERSONLIG KOMMUNIKATION

12 Dialog- øvelse Find en dialogpartner, som du ikke kender i forvejen. A fortæller, hvorfor hun/han i første omgang blev frivillig i Hjerteforeningen. B spørger ind Dl fortællingen men må kun sdlle spørgsmål, der starter med hv (hvad, hvem, hvorfor, hvordan, hvornår etc.). Skib rundt, så B fortæller A, der dereber spørger med hv - ord.

13 Den gode dialog Den gode dialog handler mere om at lyae end om at tale. Den gode dialog handler om at prøve at forstå dialogpartnerens modver og behov. Den gode dialog bygger på Dllid. Den gode dialog bygger på, at du siger, hvad du har at sige og gør det direkte Dl din dialogpartner.

14 God kommunikawon Bygger på win- win situadoner. Er konkret. Er præcis. Er Dl stede, når den bliver eberspurgt. MålreAer sig mod målgruppen.

15 Husk: Det er ikke det, der bliver sagt, der er vigdgt det er det, der bliver hørt. Alle har en privatsfære men den er forskellig fra person Dl person. At være en god samtalepartner kræver, at man interesserer sig for den anden person.

16 Spørgsmål Wl debat Hvad er den sværeste samtale, du har oplevet i Hjerteforeningen? I hvilke situadoner er der behov for, at I bliver bedre Dl dialog og samtale? Hvordan kan man sikre, at de frivillige i Hjerteforeningen har de nødvendige kvalifikadoner i forhold Dl dialog og samtale?

17 Gruppeøvelse 1 Et medlem med en alvorlig hjertesygdom fortæller dig, at hun/han er holdt op med at tage sin receptpligdge medicin. Hvordan tackler du den samtale?

18 Gruppeøvelse 2 En frivillig fortæller, at hun/han har besluaet sig for at stoppe som frivillig, fordi vedkommende ikke synes, at hun/han får anerkendelse nok for indsatsen. Hvordan tackler du den samtale?

19 Gruppeøvelse 3 Formanden i lokalafdelingen fortæller dig, at hun/ han gerne vil have dig Dl at udføre en opgave, som du egentlig ikke har lyst Dl. Hvordan tackler du den samtale?

20 Workshop Hvervning af frivillige

21 Barrier for frivillighed Er aldrig blevet spurgt. Nervøs for omfanget. Manglende kendskab Dl muligheder. Svært at se betydning af indsatsen. Lukkethed hos eksisterende frivillige.

22 6 typer af frivillige Netværksbyggeren jeg er frivillig for at opbygge sociale netværk. Idealisten jeg er frivillig, fordi jeg støaer en højere sag. AkWvitetsdeltageren jeg er frivillig for at kunne deltage i en akdvitet. Kompetencejægeren jeg er frivillig for at dygdggøre mig. Lokalsamfunds- aktøren jeg er frivillig for at styrke mit lokalsamfund. Problemløseren jeg er frivillig, fordi jeg har et problem, som jeg gerne vil have løst.

23 Rekru\ering 1 Det er de konkrete projekter og opgaver, der trækker. Tidsafgrænsede opgaver foretrækkes. Det skal kunne kombineres med mange andre akdviteter. What s in it for me?

24 Rekru\ering 2 nogle spørgsmål Hvorfor vil I gerne have flere frivillige? Hvilke typer af frivillige passer Dl jeres ønsker? Hvad kan I Dlbyde de nye frivillige? Hvilke målgrupper vil I henvende jer Dl? Hvilke kommunikadonskanaler kan/vil I bruge i forhold Dl de valgte målgrupper? Hvordan foregår introdukdonen af nye frivillige, og hvem har ansvaret for den?

25 Gruppediskussion Hvad var jeres modvadon, da I startede som frivillige i Hjerteforeningen? Og har den ændret sig? Hvilken modvadon regner I med, at nye frivillige i Hjerteforeningen kommer med? Hvad kan Hjerteforeningen Dlbyde for at leve op Dl den modvadon, som nye frivillige kommer med? Hvilke målgrupper er mest interessante, når det handler om at rekruaere nye frivillige?

26 Konkrete indsatsområder Formuler præcist, hvad I kan Dlbyde frivillige, og hvad de forventes at bidrage med (lav eventuelt en sdllingsannonce ). Tal med de frivillige, der kommer Dl, og dem der forlader foreningen og brug deres oplevelser akdvt. Få styr på modtagelse og introdukdon af nye frivillige. Klargør hvor frivillige har indflydelse. Overvej, hvordan I giver de frivillige anerkendelse i hverdagen.