UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Transkript

1 UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

3 Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

4 Aspekter man kan differentiere på Differentiering på Mål Indhold og stof sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Relation til lærer Relationer til elever Metode organisering af aktiviteter Støtte i proces Samarbejdsformer, organisering af og deltagelse i grupper stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat produkter, evaluering af udbytte

5 Undervisningsdifferentiering forudsætter evaluering Evaluering, vurdering og samtale om hvad der virker for den enkelte elev er en naturlig del af undervisningsdifferentiering Evaluering forudsætter adgang til produkter produceret om og af eleven Test Delprodukter (kladder) Observation i praksis

6 Læremidler kan understøtte differentiering

7 Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

8 Differentiering af stof og sværhedsgrad

9 [Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd

10 Differentiering i fællesskabet Skolens indhold kan ikke beskrives som små enheder af fakta der kan relateres til hinanden gennem simple procedurer Skolens indhold er kompetenceudvikling, dvs. at eleverne bliver bedre til at møde udfordringer i situationer Vi løser (næsten) altid opgaver i fællesskab Fællesskabet er afgørende Vi skal kunne samarbejde om at løse opgaver

11 Forskellig forskellighed Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

12 Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Strukturerer løsningsprocesser Organiserer samarbejde omkring løsning Organiserer delopgaver (fx cooperative learningstrukturer) Inddrager elever i tilrettelæggelse Udfordrer elevers selvforståelse og umiddelbare tilskyndelser

13 Udfordringer for læreren I: Tilrettelæggelse Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver det stiller krav til Strukturering af arbejdsstier Organisering af samarbejdsgrupper Introduktion af faglige perspektiver, metoder og tilgange

14 Udfordringer for læreren II: Lærerroller Forskellige lærerroller over for forskellige elever (i forskellige situationer) Instruktør (modellér mig!) Leder (gør som jeg siger!) Vejleder (prøv at se på denne) Sparringspartner (hvad nu hvis?)

15 Udfordringer for læreren III: Gennemførelse Flere grupper arbejder forskellige steder i uvante sociale relationer Disciplin Fastholdelse i roller Øje for usunde sociale relationer (mobning)

16

17 Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

18 En ingeniørarbejdsplads...

19 Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

20 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

21 Forhandling Klassen forhandler ét løsningsforslag på plads

22 Organiserer samarbejde og understøtter lærerens overblik

23 Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene de er ikke multiple choice

24 Forsøgsopstillinger og artikler

25 Assistentrapport

26 Differentiering med KMD Education

27 Mål: Narrativ og æstetisk kompetence Lærer Søren vil arbejde med elevernes kompetence til selvfortælling/identitetsfortælling og han ønsker at eleverne skal opleve at sproget er et levende og mangefacetteret værktøj. Søren vælger at arbejde med skønlitteratur fra et receptivt og et produktivt perspektiv. Først læser eleverne en række bøger/noveller med selvfortællinger og identitetsfortællinger Dernæst skal de selv skrive skønlitterære tekster

28 Hvordan arbejder en forfatter? Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere

29 Aktivitet: Forfatterskole Få inspiration Diskuter problemstillinger, filosofiske spørgsmål Find på personer, handlinger, begivenheder Udgiv Layout Korrektur Teknik Vælg en genre Kursus Fx om stil, fx betydningen af sætningslængde, beskrivende ord, metaforer osv. Skriv Lav skriveøvelser Skriv del-tekster Giv respons Book on demand Lav markedsføring Tryk a5 på begge sider (som brochure). Bind ind. Interviews, forfatterarrangement er med forældre og yngre elever

30 Opret grupper

31 Organiser elever i grupper

32 Vælg læremidler

33 Vælg læremidler

34 Vælg læremidler

35 Opret aktiviteter

36 Lav fællesopgaver

37 Giv forskelligt læsestof

38 Giv forskellige opgaver

39 Giv forskellige opgaver Gruppe 1 Modtag teksten fra din forfattermakker. Læs teksten grundigt og svar på følgende spørgsmål. Hvad er forfatterens projekt? Hvad fungerer godt? På hvilke måder lykkes det ikke for forfatteren at nå sit mål? Hvordan kan forfatteren forbedre teksten så målet nås bedre? Gruppe 2 Modtag teksten fra din forfattermakker. Læs teksten grundigt og svar på følgende spørgsmål. Hvad handler teksten om? Hvem indgår i konflikten? Hvem er helt og hvem er modstander? Prøv at del teksten op i en begyndelse, en midte og en slutning. Hvad vil forfatteren gerne sige til sin læser? Hvad fungerer godt? (er opdelingen god? Er konflikten spændende? Er budskabet klart?) På hvilke måder lykkes det ikke for forfatteren at få fortalt en god historie? Hvordan kan forfatteren forbedre teksten så målet nås bedre?

40 Udviklingspotentialer Håndtering af delprodukter (svar på spørgsmål, filer osv.) Genbrug af genkommende aktivitetsstrukturer Fx strukturen for respons, interviewguide, gruppedannelse, inspiration, CL-strukturer osv. Håndtering af samarbejde Som indgår senere i processen, som læreren kan se, som andre elever kan arbejde med Fx skoleskema, gantt-skema osv. Et visuelt programmeringssprog til udvikling af didaktiske designs

41 Hvad siger I? Hvad tænker I om tilgangen? Hvilke muligheder ser I? Hvilke udfordrigner vil der blive? Hvordan understøtter vi en praksis hvor lærere udvikler grundigt beskrevne forløb og deler dem?

42 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?