KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
|
|
|
- Mads Olesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
2 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader
3 Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU
4 Aspekter man kan differentiere på Mål og indhold Læremidler Stofs sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Kompensatoriske læremidler Redskaber Stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat Organisering af aktiviteter Støtte i proces Elevernes relation til lærer Elevernes relationer til andre elever Metode Produkter, evaluering af udbytte Rum Samarbejdsformer Organisering af og deltagelse i grupper Strukturer i rum (bordopstilling mm.), antal personer i rum, rum uden for skolen
5 Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig
6 Læremidler kan understøtte differentiering
7 Typer af undervisningsmetoder Formidlingsorienterede Refleksionsorienterede Erfarings- og øvelsesorienterede Projektorienterede Terminologi fra eduvoc.dk
8 Formidlingsorienterede undervisningsmetoder Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgaveløsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem
9 Differentiering af stof og sværhedsgrad
10 Differentiering gennem ekstramateriale
11 Læringsniveauer Skabe og konstruere Vurdere og kritisere Analysere og fortolke Forstå og anvende Huske og regelfølge Terminologi fra eduvoc.dk
12 Formidlingsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum
13 Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra
14 Refleksionsorienterede undervisningsmetoder Elever bearbejder et emne, læst stof, et problemfelt gennem opsummering, refleksion, diskussion i forhold til deres eget udgangspunkt Fx læsegrupper Fx diskussionsgrupper
15 Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion
16 Differentiering under opgaveløsning i samarbejdsstrukturer Cooperative learningstrukturer med brug af digitale redskaber Images from
17 Refleksionssorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum
18 Differentiering i refleksionsorienteret undervisning: Styrker og svagheder Eleverne søger sammenhænge og forståelse Alle har noget at lave Eleverne kan spørge hinanden om hjælp Læreren kan fokusere på dem der har behov for hjælp Eleverne producerer ikke selv Eleverne kan bekræfte hinanden i forkerte forståelser Det tager lang tid, når eleverne selv skal skabe ind- og oversigten Har alle elever ikke behov for hjælp?
19 Erfarings- og øvelsesorienterede undervisningsmetoder Fx træningsopgaver Fx værkstedsundervisning Hvor elever husker og regelfølger Hvor eleverne kan arbejde med forskellige opgaver i små grupper i forskellig tid og med forskellig kompleksitet. Fx Inquiry based learning Hvor elever arbejder som videnskabsfolk på at undersøge fænomener i verden med en videnskabelig arbejdsmåde
20 [Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd
21 Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.
22 Øvelsessorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum
23 Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?
24 Inquiry based science education
25 Skrive sig til læsning
26 Første klasses bog om skolen
27 WriteReader
28 Erfaringsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum
29 Styrker og svagheder Eleverne relaterer deres forståelse af et fænomen til de input virkeligheden og forsøg med den giver Eleverne kan stille spørgsmål som de selv ønsker besvaret Opleves det som relevant af eleverne? Forstår eleverne faktisk hvad de arbejder med? Får de udfordret deres hypoteser (har læreren tid til alle)?
30 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling
31 Eksempel: Klassens avis En artikel hver uge En gruppe researcher og skriver Resten giver respons Læreren underviser i relevante faglige områder En gruppe læser korrektur Artiklen publiceres på hjemmesiden
32 Elevernes verden
33 Praksissimulering
34 Strukturering og organisering
35 Faglighed i processen
36 Redskaber fra praksis
37 Projektorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold Vurdere og kritisere Læremidler (stof) Analysere og fortolke Relation til lærer Forstå og anvende Relationer til elever Huske og regelfølge Metode Støtte i proces Resultat Rum
38 Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Inddrager elever i tilrettelæggelse
39 Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.
40
41 Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene
42 Lidt litteraturforslag Jeppe Bundsgaard: Redaktionen - It-støttet udfordringsdifferentiering I: Binderup, T., Jørgensen, M. og Rasmussen, T. N. (red.): Undervisningsdifferentiering og teknologi. Aarhus: KvaN. Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt. Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim. EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.
43 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering
Flipped Classroom i Køge It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Lad os få mere
Undervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Digital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Næstved Sprog- og Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til
Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
At bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Digital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Københavns sommeruniversitet
Københavns sommeruniversitet 4. august 2014 Udskolingen i folkeskolereformen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Redaktionen It-støttet udfordringsdifferentiering
Redaktionen It-støttet udfordringsdifferentiering Af Jeppe Bundsgaard I denne artikel argumenterer jeg for at undervisningsdifferentiering kan opfattes på forskellige måder afhængigt af hvilken forestilling
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning
Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet
Skolegade Skole Brønderslev 7. august 2015 DigitaleTitel læremidler Søgning og læsning på nettet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Mål og plan Mål At deltagerne har grundlag
Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne
Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
INKLUSION ELLER EKSKLUSION?
INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E
MaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Cooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning
Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Science i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE
+ Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget
Fagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.
Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet
Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
INKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver
Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information
Mobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl
Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00 Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen.
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Videndeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Elevplankonference marts 2015
Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Hvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
