Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer

Transkript

1 Forandringskompas for misbrugsområdet Vejledning og skalaer

2 Indhold Hvorfor et forandringskompas?... 2 Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat?... 3 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes?... 4 Skalaerne... 5 Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren?... 8 Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen Krav til forandringskompas for misbrugsområdet Alkohol Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Fysisk Helbred og egenomsorg Psykisk Helbred Sociale netværk og familie Bolig Kriminalitet Økonomi Beskæftigelse og uddannelse Struktureret dagligdag Forældreressourcer Hvorfor et forandringskompas? Københavns Kommunes Socialforvaltnings forandringskompas for misbrugsområdet skal løbende afdække borgerens ressourcer og problemområder, så det bliver tydeligt: Hvilke dimensioner af borgerens liv, der fungerer godt På hvilke dimensioner borgeren behøver hjælp Hvordan borgeren udvikler sig undervejs i behandlingsforløbet Hvilke forandringer/resultater vi opnår med vores indsatser i Socialforvaltningen Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løbende udredning og det 2

3 behandlingsarbejde, der allerede foregår på behandlingstilbuddene. Hensigten er ikke, at kontaktpersoner/behandlere skal ændre den professionelle tilgang til borgere men at vi med faste intervaller kan måle borgernes udvikling positiv eller negativ - undervejs i behandlingen. På misbrugstilbud, hvor hensigten snarere er skadesreduktion frem for stoffri behandling, kan forandringskompasset også give behandleren vigtig information: Beholder borgeren sin nuværende mestring af de dimensioner, hvor han/hun har problemstillinger? Bliver helbredet, for eksempel, drastisk værre? Fastholdet borgeren sit nuværende forbrug af stoffer eller er sidemisbruget eskaleret? Informationerne fra borgernes forandringskompasser kan samtidig give vigtig information om behandlerindsatsen på tilbuddet - og medføre nogle vigtige spørgsmål, som kan drøftes af medarbejderne: På hvilke dimensioner fungerer de borgere, vi får i behandling, typisk godt? På hvilke dimensioner har de borgere, vi får i behandling, typisk problemstillinger? Og hvordan mestrer borgerne typisk disse problemstillinger? På hvilke dimensioner lykkes det typisk borgeren af få det bedre undervejs i behandlingen? Hvad gør vi, der understøtter denne udvikling? På hvilke dimensioner lykkes det mindre godt for borgeren at udvikle sig positivt mens han/hun er i behandling hos os? Hvad kan vi gøre anderledes, der kan gøre en positiv udvikling mulig? Det er hensigten, at informationerne fra forandringskompasset - både den enkelte borgers og sammenstillede informationer fra alle de indskrevne borgere - skal tydeliggøre resultaterne af den behandling, som borgeren deltager i. Fordi Socialforvaltningen ønsker at give borgerne den bedst mulige indsats indenfor de rammer, som behandlingen foregår indenfor. Kort sagt: Hvad er vi gode til? Og hvad kan vi blive bedre til? Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat? Københavns Kommunes forandringskompasser består alle af 10 dimensioner med hver 10 trin fra Jo større borgerens problemstilling er, jo lavere scorer han/hun i forandringskompasset. Tilsvarende scorer han/hun højere, jo bedre han/hun mestrer en eventuel problemstilling. 10 betyder, at der slet ikke er problemer på denne dimension. Dette er ens for alle kompasserne i Socialforvaltningen. Udredning af borgerens eventuelle problemstillinger på de 10 dimensioner skal sikre, at borgeren møder en helhedsorienteret behandling: Kontaktpersonen/behandleren afdækker 3

4 problemområderne og støtter borgeren i at mestre sine problemstillinger - enten ved selv at varetage problemstillingerne i behandlingen eller ved at støtte op om, at andre gør det. Forandringskompas for misbrugsområdet indeholder disse dimensioner: 1. Alkohol 2. Stoffer 1 3. Fysisk helbred og egenomsorg 4. Psykisk helbred 5. Socialt netværk og familie 6. Bolig 7. Kriminalitet 8. Økonomi 9. Beskæftigelse og uddannelse 10. Struktureret dagligdag/forældreressourcer 2 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes? Forandringskompasset kan udfyldes under en samtale med borgeren eller af behandleren alene, hvis borgeren ikke kan eller ønsker at medvirke. For nogle borgere vil det være svært at koncentrere sig under udfyldelsen af hele kompasset - og da især, hvis det bagefter forventes, at han/hun skal sammenligne scorer og eventuelt formulere nye mål for behandlingen. For disse borgere kan arbejdet med forandringskompasset eventuelt deles op udfyldelse af scorerne kan strækkes over to samtaler, samtalen om målsætninger måske til en helt tredje samtale osv. Det er vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren bruger sit kendskab til borgeren til at vurdere, hvad han eller hun kan rumme - uden samtidig at undervurdere borgeren. Forandringskompassets dimensioner afspejler næsten alle områderne, som er kendt fra ASI/NAB, men enkelte er nye, blandt andet dimensionerne Bolig og Struktureret dagligdag. Kompasscoren skal betragtes som en helhedsscore en sammenfatning af borgerens motivation for og tro på forandring, som behandler og bruger drøfter i forbindelse med opfølgning på behandlingsplaner mv. 1 Der er udviklet to skalaer for stoffer: Èn for borgere med potentiale for stoffrihed og én for borgere uden potentiale for stoffrihed 2 Tilbud, der arbejder struktureret med borgerens varetagelse af forældreevne (Familieambulatoriet Thoravej og nogen alkoholbehandling) kan vælge at udfylde dimensionen Forældreressourcer i stedet for dimensionen Struktureret dagligdag. Se endvidere særskilt vejledning i udfyldelse af kompasset i CSC Social 4

5 Men hvor det tidligere forandringskompas automatisk blev dannet ud fra borgerens svar i ASI, skal kontaktpersonen/ behandleren nu i dialog med borgeren vurdere han/hendes score i kompasset. Hvis borger og kontaktperson/behandler ikke er enige i scoren, kan der udfyldes et kompas med henholdsvis borgerens og kontaktpersonens/behandlerens opfattelse. 3 Der er altid medarbejderens kompas, der bliver indberettet til statistik, idet det er udtryk for en faglig vurdering. Af samme grund er det vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren undlader at tage udgangspunkt i personlige holdninger men lader scoren udtrykke fagligt funderede målsætninger og værdier. Skalaerne Forandringskompas for misbrugsområdets forandringsskalaer er opbygget omkring nedenstående fem forandringsfaser 4, der kendetegner udviklingsforløb for de fleste mennesker. Faserne kan helt overordnet beskrives med disse borgerudsagn: Førovervejelse Trin 1: Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Trin 2: Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette I førovervejelsesfasen giver borgeren udtryk for, at han/hun ikke oplever, at han/hun har et problem. Borgeren har ikke nogen intentioner om at ændre sin adfærd eller har så lille forventning om, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd, at han/hun ikke ønsker at tale om problemerne. Borgeren vil evt. undgå information om de skadelige konsekvenser af sin adfærd. Borgeren ønsker ikke at modtage hjælp. Overvejelse Trin 3: Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Trin 4: Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det I overvejelsesfasen er borgeren i højere grad opmærksom på, at hans/hendes adfærd kan have problematiske konsekvenser. Borgeren giver udtryk for, at han/hun både kan se fordele og ulemper ved sin nuværende adfærd, men at han/hun ikke har redskaber til eller ikke ved hvordan, der kan skabes forandringer. 3 Kompasset kan vises grafisk i CSC Social. Se særskilt vejledning. Behandleren/kontaktpersonen kan afkrydse flere målinger og se dem i samme graf, så det bliver tydeligt, på hvilke områder, der er sket en udvikling. 4 Forandringsfaserne tager udgangspunkt i den såkaldte transteoretiske forandringsmodel af DiClemente og Prochaska 5

6 Forberedelse Trin 5: Jeg planlægger hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin 6: Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer I forberedelsesfasen er borgeren så småt begyndt at ændre adfærd. Borgeren er bevidst om, hvordan situationen kan ændres og eksperimenterer evt. med nye måder at handle eller planlægger hvordan der kan skabes konkrete forandringer. Fasen er forberedende idet borgeren skaber grundlaget for varige forandringer til på sigt at være uafhængig af støtte. Handling Trin 7: Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Trin 8: Andre har bemærket min ændrede adfærd I handlingsfasen har borgeren formået at skabe konkrete forandringer og er begyndt at opleve de positive konsekvenser heraf. I handlingsfasen bliver det først rigtig tydeligt for andre, at der er skabt forandringer. Støttebehovet er mindre og består typisk i hjælp til selvhjælp / hjælp til at fastholde de positive forandringer. Selvhjulpen/vedligeholdelse Trin 9: Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Trin 10: Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp I vedligeholdelsesfasen fastholder borgeren de opnåede forandringer og opretholder en stabil livsstil på området. Borgeren ved, hvor der kan søges hjælp, hvis det behøves. 6

7 Opbygning af forandringsskalaerne i denne vejledning Alle kompassets skalaer er opbygget på en ensartet måde med udgangspunkt i de fem forandringsfaser: Skalaerne indeholder en overordnet beskrivelse af en overordnet udviklingsproces for hver af de 10 dimensioner. Under hver overskrift præsenteres dernæst en række vejledende eksempler på, hvordan borgeren kan agere i de forskellige forandringsfaser. Det er vigtigt, at behandleren/ kontaktpersonen altid primært tager udgangspunkt i fasen, eventuelt inspireret af eksemplerne, når han/hun skal vurdere borgerens mestring af en problemstilling. Der kan være tilfælde, hvor borgerens situation passer med flere af de vejledende eksempler. Fx kan en borger på dimensionen Bolig være god til at håndtere naboer, men kan samtidig have svært ved de administrative/økonomiske regler, der skal til for at opretholde en bolig. Behandleren/kontaktpersonen skal da tage udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvilken forandringsfase der bedst beskriver borgeren overordnet set. Scoren skal ikke være udtryk for et øjebliksbillede, men sammenfatte borgerens motivation for og tro på forandring over en længere periode - for eksempel siden seneste handleplan/behandlingsplan blev udfyldt. Af hensyn til borgerens motivation for forandring er det vigtigt at tilstræbe, at en tilbagegang i kompasset er udtryk for en faktisk forværring af borgerens tilstand. Det er centralt at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. 7

8 Ikke relevant og Ved ikke Så vidt muligt skal alle forandringskompassets dimensioner udfyldes. Hvis der er dimensioner, der af den ene eller anden grund ikke er relevante er der mulighed for at svare ikke relevant. Hvis dimensionen er relevant, men medarbejderen endnu ikke har viden nok om dimensionen (hvis medarbejderen ikke har talt med borgeren om emnet endnu) svares ved ikke. Det er vigtigt, at ikke relevant og ved ikke kun anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt for medarbejderen at gennemføre en vurdering. Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren? Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løsningsorienterede dialog med borgeren, som allerede finder sted på behandlingstilbuddene. Det er ikke nok at konstatere, at han/hun scorer sådan og sådan på de enkelte dimensioner - det er vigtigt at kontaktpersonen/ behandleren samtidig spørger ind til de enkelte scorer og udviklinger - positive eller negative - der har været siden udfyldelsen af det seneste kompas. Eksempler på spørgsmål kan være: Hvilke dimensioner er du mest optaget af? Hvorfor? Hvad tænker du, når du ser denne score? Hvilke sider af dig selv bruger du, så problemstillingen ikke bliver værre? Hvad har du gjort siden det går så meget bedre på dette område? Hvad skal der til for at det går bedre på denne dimension til næste opfølgning? Hvilken score tror du, du vil have ved næste opfølgning? Hvad skal der til for at det bliver sådan? Hvilken score kunne du tænke dig at have, når du er færdig i behandling? Indledningsvis kan man vælge at fokusere på de "høje" scorer - de dimensioner, hvor det går godt - og hente energi og måske afdække konstruktive handlemønstre, som kan bruges i diskussionen af, hvad der skal gøres på de dimensioner, hvor det går mindre godt. I samtalen om de problemfyldte dimensioner kan man tydeliggøre, at redskabet måler de små skridt fremad - selv små forandringer kan aflæses på kompasset. Således kan for eksempel en lille positiv forandring alligevel flytte scoren opad. Forandringskompasset har fokus på netop forandring af dimensioner, hvor borgeren har problemstillinger. Det kan vise en "startmåling" men det vigtigste er snarere trin udad (eller 8

9 færre/langsommere trin indad ) i figuren. Som ovenfor kan kompasset bruges i samtaler med borgeren, hvor man ønsker at motivere for eller give håb om forandring: Hvordan kan det være, med alt det du har fortalt mig, at din problemstilling ikke er værre? Hvilken styrke bruger du eller har du tidligere brugt for at overkomme den problemstilling? Hvilke fordele har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke ulemper har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke fordele og ulemper ser du ved din nuværende adfærd/situation? Ser du nogen grund til at ændre adfærd? I så fald hvilke? Megen af denne dialog med borgeren foregår allerede på tilbuddene. Forskellen med forandringskompasset vil være, at kontaktpersonen/behandleren systematisk følger op på det arbejde, der allerede foregår og får mulighed for at måle konsekvensen af eventuelle justeringer af behandlingen, hvis borgens udvikling ikke er som forventet. Hvem skal lave forandringskompas for misbrugsområdet og hvad er sammenhængen med andet skriftligt arbejde? Alle kontaktpersoner/behandlere på misbrugsbehandlingstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning skal udfylde forandringskompas sammen med de borgere, som de er ansvarlige for på tilbuddet. 5 Ofte vil udfyldelsen af forandringskompas for misbrugsområdet ske i sammenhæng med opfølgningssamtaler, hvor borgeren og kontaktpersonen/behandleren skal opdatere borgerens handle- eller behandlingsplan. Mange informationer fra arbejdet med forandringskompas for misbrugsområdet vil kunne genbruges direkte i arbejdet med sociale handleplaner og behandlingsplaner mm, som behandlingstilbuddet skal udfylde sammen med eller for den enkelte borger. Kravene til opfølgning er beskrevet i afsnittet Krav til forandringskompas for misbrugsområdet nedenfor. 5 Rådgivningscenter København vil udmelde, hvilke medarbejdere på modtage- og behandlingsenhederne der skal bruge forandringskompasset 9

10 Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen Socialforvaltningen vil løbende danne rapporter på baggrund af informationerne fra borgernes forandringskompas ser. Rapporterne vil kunne belyse spørgsmål som for eksempel: Hvordan er profilen for de borgere, der opsøger misbrugsbehandling i Københavns Kommune, når de henvender sig? Hvilke problemstillinger ses typisk? Hvilke indsatser giver positive resultater på hvilke dimensioner? Hvad kan vi altså forvente af en given indsats? Hvor/hvad kan vi lære af hinanden? Informationerne vil vise, hvilke borgere Socialforvaltningen når ud til og give et fingerpeg om udvikling indenfor området. Derfor er det også vigtigt, at kompasscorerne afspejler fagligt funderede helhedsscorer. Forvaltningen har udarbejdet et koncept for, hvordan informationer fra forandringskompasserne skal diskuteres i de forskellige enheder. Krav til forandringskompas for misbrugsområdet Forandringskompasset skal jævnligt følges op. Det rummer en del information om borgerens problemfelter ved indskrivning på tilbuddet men de vigtigste informationer vil være, hvor meget borgeren udvikler sig når de deltager i en given type behandling. På denne måde kan vi afhjælpe at borgeren, hvis han/hun ikke profiterer af behandlingen blot modtager mere af det samme, men at han/hun måske kan tilbydes en alternativ behandlingsindsats. Det vil altid være centret i dialog med DU kontoret, der beslutter hvor ofte der skal udfyldes forandringskompas. For behandlingstilbud med en intensiv behandlingsindsats og/eller borgere med tydeligt udviklingspotentiale skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op på hver tredje måned og ved behandlingsskift. 6 Det gælder fx. tilbud, der varetager stoffri behandling og alkoholbehandling. 6 For eksempel inden og efter behandlingstilbud udenfor kommunens tilbud, for eksempel privat døgnbehandling 10

11 For behandlingstilbud med et mere skadesreducerende sigte, hvor borgerne kan forventes at udvikle sig over længere tid eller hvor en negativ udvikling søges begrænset så meget som muligt skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op hver sjette måned og ved behandlingsskift. Det gælder fx. tilbud, der varetager substitutionsbehandling. Ved planlagt udskrivning fra tilbuddet udfyldes et forandringskompas til måling af samlet udbytte af behandlingen. For borgere, som ikke kan/ønsker at deltage i udfyldelsen af forandringskompasset kan kompasset udfyldes uden borgerens medvirken. Kontaktpersonen/behandleren skal dog løbende forsøge at sætte rammerne og motivere for, at borgeren deltager i arbejdet med kompasset. Informationerne fra forandringskompasset skal indgå og kommenteres om nødvendigt i det skriftlige materiale, der i forvejen arbejdes med på behandlingstilbuddet: Sociale handleplaner, behandlingsplaner, statusskrivelser mm. Det er centralt, at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. Se endvidere forvaltningens dialogkoncept for forandringskompasserne. Forandringskompasset og behandlingstilbuddets skriftlige materiale erstatter ikke journalnotater Hvis en borger allerede ved indskrivning har et forandringskompas fra for eksempel et hjemløseherberg, erstattes dette ved indskrivning af forandringskompas for misbrugsområdet. Idet kompasserne for hhv. herbergs- og misbrugsområdet ligner hinanden meget, vil nogle scorer kunne overføres. Behandleren/kontaktpersonen skal dog altid reflekteres over, om scoren er retvisende. 11

12 Alkohol Dimensionen Alkohol handler om borgerens forbrug af alkohol og i hvilken grad et problematisk forbrug af alkohol griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens motivation for at forandre et problematisk forbrug af alkohol. De lave scorer afspejler, at borgeren ikke ønsker at konfrontere sig med alkoholforbrugets skadevirkninger og/eller mangler tro på, at han/hun er i stand til at gøre noget ved det i en sådan grad, at han/hun ikke ønsker at tale om det eller på anden måde modtage hjælp. Udviklingen i kompasset viser en gradvist voksende evne til og tro på, at alkoholforbruget kan mindskes, ophøre eller stabiliseres på et tåleligt niveau. I starten med hjælp og støtte, men efterhånden mere og mere selvhjulpent. På de høje scorer vil borgeren have stabiliseret sit alkoholforbrug. Han/hun kan være ophørt fuldstændig med at drikke eller kan have reduceret sit forbrug, så det ikke griber forstyrrende ind på de øvrige områder af borgerens liv. Opmærksomhedspunkter Som i alle kompassets dimensioner er det vigtigt ikke at tage udgangspunkt i egne normer for alkohol eller være for fokuseret på alkoholens sundhedsskadelige effekter, men at respektere borgerens mål for alkoholforbruget. Naturligvis med en vis realisme. En borger kan godt score relativt højt i kompasset og have et vist alkoholforbrug - så længe det ikke er bekymrende i forhold til hans/hendes liv som helhed. Hvis borgeren i perioder erstatter alkoholen med benzodiazepiner, kan disse også behandles under alkoholdimensionen. Hvis borgeren derimod har et misbrug af benzodiazepiner uden at dette har direkte forbindelse med et problematisk forbrug af alkohol, behandles forbruget af medicin under dimensionen "stoffer". Hvis borgeren har været alkoholfri eller haft et kontrolleret forbrug i en periode og derefter tager et tilbagefald vil det afspejles i kompasset som en tilbagegang. Scoren 10 skal afspejle et ikke-skadeligt og ikke-bekymrende forbrug af alkohol uden behov for støtte. Hvis borgeren efter en længere periode med et sådant kontrolleret forbrug ønsker helt at ophøre med alkoholforbruget, vil scoren ikke ændre sig, idet borgeren fortsat ikke har problematisk alkoholadfærd. 12

13 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Alkohol Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af alkohol 3 Jeg oplever, at mit forbrug af alkohol kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af alkohol 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af alkohol 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af alkohol Alkoholforbruget udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om alkohol eller mener ikke, at alkoholforbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af alkohol alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af alkohol, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp i forhold til alkoholforbruget Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandlingsmuligheder, men tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at alkoholforbruget skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åben overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af alkohol Indvilliger i at modtage alkoholbehandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring alkoholforbruget og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan forbruget kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge behandlingen men kan stadig kan have behov for støtte hertil Overvejer evt. antabus eller anden støttemedicin Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at reducere alkoholforbruget. Kan have kortere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med alkohol og har ikke brug for hjælp på dette område Har reduceret sit forbrug og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Alkoholbehandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har selvkontrol og viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et øget alkoholforbrug, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen over forbruget. Deltager regelmæssigt og på egen hånd i behandlingen Har længere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Alkoholforbruget udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan han/hun kan planlægge fremadrettet Forbrug af alkohol er under kontrol og griber meget sjældent ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af alkohol er under kontrol og griber ikke ind i dagligdagens planer og prioriteringer Har ikke behov for støtte 13

14 Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til flertallet af borgere i misbrugsbehandlingssystemet, nemlig borgere hvor målet er stoffrihed 7. Det kan være borgere i stoffri behandling eller borgere i substitutionsbehandling, hvor det vurderes at der er en (selv lille) chance for potentiel stoffrihed - også selvom dette vil ligge langt ud i fremtiden. 8 Dimensionen handler om borgerens forbrug af stoffer og i hvilken grad et eventuelt problematisk forbrug af stoffer griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå et andet forhold til stoffer. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved stofforbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med forbruget. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer har borgeren opnået stabilitet i forhold til stoffer. Han/hun kan have opnået stoffrihed eller et kontrolleret forbrug af stoffer, som ikke griber forstyrrende ind i hans/hendes liv som helhed. Opmærksomhedspunkter Dimensionen handler om borgerens målsætninger i forhold til stoffer generelt set. Hvis borgeren har forskellige ønsker til forskellige typer stoffer - for eksempel ønsker at fortsætte sit hashforbrug men reducere sit forbrug af kokain - kan man i papirkompasset, der kan printes fra kk.net tydeliggøre den "delmængde" (det stof) som han/hun ønsker at arbejde med, så udviklingsprocessen bliver tydelig for borgeren ved at sætte flere krydser i samme kompas. Den kompasscore, som indberettes til forvaltningen, skal dog afspejle en helhedsvurdering. Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald og ikke formulering af nye målsætninger. 7 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 8 For borgere i substitutionsbehandling hvor potentialet for stoffrihed vurderes at være meget lille, henvises til skalaen Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed. 14

15 Selvhjulpen / vedligeholdel se Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af stoffer 3 Jeg oplever, at mit forbrug af stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med stoffer og har ikke brug for hjælp på dette område Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af stoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af stoffer Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af stoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af stoffer Indvilliger i at modtage behandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af stoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres/stabiliseres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af stofforbruget og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Reducerer evt. sidemisbrug Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af stoffer. Har fx fokus på at opbygge relationer og deltage i aktiviteter, der ligger udenfor det almindelige misbrugsmiljø. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af stoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Behandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et problematisk forbrug af stoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere stoffrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Forbruget af stoffer udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan planlægge fremadrettet Forbrug af stoffer er under kontrol og griber ikke væsentligt ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af stoffer er ophørt eller ubetydeligt Har ikke behov for yderligere behandling eller støtte hertil 15

16 Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til det mindretal af borgere i substitutionsbehandling, som har så langvarigt et opioidmisbrug bag sig, at de ikke vurderes at have potentiale for stoffrihed - heller ikke i en fjern fremtid. 9 Dimensionen handler om stabilisering af borgere i substitutionsbehandling. Det vil sige målsætningen er stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk stofadfærd (for eksempel injektion af substitutionsmedicin). Der skelnes i skalaen mellem misbrugsstoffer (sidemisbrug) og substitutionsmedicin. På denne skala kan der ikke scores højere end 8 ud fra et ønske om at signalere, at Københavns Kommune overordnet set opererer med stoffrihed som mål. Er en borger blevet vurderet efter denne skala (dvs. uden potentiale for stoffrihed) og viser han/hun alligevel motivation og vilje til at ophøre med substitutionsmedicin, scores han/hun da på skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 10 Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og uhensigtsmæssig adfærd i forhold til andre stoffer en substitutionsmedicinen. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved (side)misbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med problemstillingerne omkring det. Hvis borgeren er i substitutionsbehandling vil fremmødet være yderst sporadisk og præget af kaos. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer (indtil 8) har borgeren opnået stabilitet i forhold til substitutionsbehandling og stofadfærd. Opmærksomhedspunkter Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald set over en længere periode efter behandlerens/kontaktpersonens vurdering. 9 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 10 Det kan markeres i CSC Social om borgeren er blevet vurderet efter denne eller skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 16

17 Selvhjulpen / Vedligeholdels e Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men mener ikke selv at have sidemisbrug/uhensigtsmæssig adfærd i forhold til stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til sidemisbrug og/eller uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 3 Jeg oplever, at min adfærd i forhold til stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit sidemisbrug/min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af misbrugsstoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Yderst sporadisk (om nogen) kontakt med behandlingssystemet Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af misbrugsstoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Indvilliger i at modtage substitutionsbehandling men fremmødet er ikke stabilt Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af misbrugsstoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af forbruget af misbrugsstoffer og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af misbrugsstoffer. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af misbrugsstoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Substitutionsbehandlingen følges som oftest, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde den Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke forbruget af misbrugsstoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere perioder med stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug eller problematisk adfærd relateret til stoffer 9 Borgere uden potentiale for stoffrihed har som højeste mål scoren 8: Stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk adfærd relateret til stoffer (fx injektion af metadontabletter el.lign.). 10 Hvis borgeren trods vurderingen udviser motivation for stoffrihed, arbejdes der videre med skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 17

18 Fysisk Helbred og egenomsorg Dimensionen Fysisk Helbred og egenomsorg handler om, hvorvidt borgerens adfærd understøtter et godt helbred og tilstrækkelig egenomsorg. Under Helbred om borgeren er villig til at modtage og opretholde en sundhedsfaglig behandling, herunder om borgeren regelmæssigt tager ordineret medicin for fysiske lidelser. Dimensionen handler også om, om borgeren selv reagerer på sygdomssymptomer og selv opsøger læge/sygeplejersker. Og om hvorvidt borgeren opbygger vaner og rutiner, der understøtter et sundt helbred. Under Egenomsorg om borgeren tager vare på sig selv og sine omgivelser (fx bolig), herunder om borgeren har opbygget stabile vaner omkring fx rengøring og hygiejne. Dimensionen handler også om borgerens tandstatus og -hygiejne. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens grad af problemerkendelse og mestring af fysisk helbred og egenomsorg med udgangspunkt i de vilkår borgeren nu engang har. På de lave scorer kan borgeren udvise manglende opmærksomhed på fysisk sygdom eller skader eller have en så spinkel tro på, at helbred eller egenomsorg kan bedres, at han/hun ikke ønsker at konfronteres med det. Der kan være stærk sygdoms- eller dødsangst, som forhindrer borgeren i at handle på symptomer. Eller borgeren kan leve så kaotisk, at han/hun ikke passer sin egen hygiejne. Et voksende mod og vilje til at tage hånd om sit helbred afspejles i de voksende scorer. På de høje scorer har borgeren opnået at mestre sit helbred, med eller uden kroniske sygdomme. Han/hun ved, hvor og hvordan der kan søges hjælp og handler selv hensigtsmæssigt i forhold til helbredet. Opmærksomhedspunkter Som i de øvrige dimensioner handler forandringskompas for misbrugsområdets skalaer om borgerens grad af mestring af de kroniske problemstillinger, han/hun har. Dette gælder ikke mindst på denne dimension, hvor mange kan mangle lemmer, lide af kroniske sygdomme osv. Dimensionen har altså ikke karakter af en screening for sygdomme. Det er altså ikke nødvendigt at være helseguru for at score 10 - men at have opnået sygdomsindsigt og mestring inden for de vilkår, som borgeren har. Som med de øvrige dimensioner vurderes scoren over en længere periode og ikke fra dag til dag. 18

19 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Fysisk helbred og egenomsorg Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke jeg har problemer med mit fysiske helbred Vil ikke diskutere sit helbred og egenomsorg Reagerer ikke på alvorlige sygdomssymptomer Udviser en bevidst eller ubevidst selvskadende adfærd 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere mine fysiske problemer 3 Jeg oplever at mit fysiske helbred kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Er villig til at tale om helbredsproblemer / problemstillinger ift. egenomsorg men ønsker ikke at modtage hjælp Giver udtryk for manglende håb om, at helbredet / egenomsorgen kan forbedres Giver udtryk for fysiske smerter eller overvejer gener ved manglende egenomsorg Tager imod hjælp hvis det kan afhjælpe aktuelle smerter, men handler ikke aktivt i forhold til mindre gener og de mere langsigtede helbredsproblemer 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at forbedre mit fysiske helbred 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mit fysiske helbred Begynder at overveje fordele ved at ændre adfærd, men handler ikke på det Accepterer sporadisk hjælp fra læger og sygeplejerske Accepterer støtte ift. egenomsorg Giver selv udtryk for et ønske om og en interesse i at forbedre sit helbred / sin egenomsorg Vil gerne tale om sit helbred / egenomsorg og om mulige initiativer til at forbedre problemstillinger 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere eller forbedre mit fysiske helbred 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for bedre at kunne håndtere og forbedre mit fysiske helbred Taler om eget helbred / egenomsorg på længere sigt, og opstiller mål om en mere hensigtsmæssig livsstil Følger sundhedsfaglig behandling hvis medarbejderen arrangerer aftale med læge, hospital m.v. eller løbende minder om det Tager små selvstændige initiativer til at forbedre helbredet har fx selv fokus på at få mere sund mad eller at ændre dårlige søvnvaner Opsøger engang imellem egen læge/sundhedsfaglig behandling uden at andre organiserer det Tager små initiativer til forbedret egenomsorg 8 Andre har lagt mærke til at jeg er begyndt at håndtere mit fysiske helbred bedre Oplever at de nye mere hensigtsmæssige vaner giver et forbedret helbred /bedre velvære Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, der er blevet nemmere som resultat af forbedret fysisk helbred / bedre egenomsorg 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet Har opbygget en række vaner og rutiner der understøtter et forbedret helbred / egenomsorg reagerer fx selv på symptomer, søger selv sundhedsfaglig behandling, varetager selv hygiejne mm. Kan have brug for støtte, hvis der opstår nye helbredsproblemer eller nye behov for behandling 10 Jeg har det godt (efter omstændighederne) og ved hvordan jeg skal håndtere eventuelle fysiske vanskeligheder Udviser den passende ansvarlighed i forhold til helbred / egenomsorg Ved hvor der søges hjælp hvis det behøves 19

20 Psykisk Helbred Dimensionen Psykisk Helbred handler om, hvordan borgeren håndterer psykiske vanskeligheder og om kontakten til psykologisk / psykiatrisk behandling. Herunder om borgeren har en erkendelse af egne psykiske vanskeligheder, om borgeren er villig til at indgå i en dialog/behandling samt om borgeren har eller udvikler mestringsstrategier i forhold til egne psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder defineres her som psykiske / psykiatriske symptomer, der virker forstyrrende ind på borgerens liv. Det kan være angst, depression, psykotiske tilstande, problemer omkring impulsregulering, personlighedsforstyrrelser og ADHD uanset om symptomerne er relateret til forbruget af rusmidler. Symptomer, som ikke eller kun i ringe grad virker forstyrrende ind i borgerens livsførelse, medtages ikke. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens udviklingsproces mod at erkende og handle på psykiske vanskeligheder. Borgeren kan på de lave score udvise ingen eller ringe indsigt i de psykiske problemstillinger eller en manglende tro på at kunne få det bedre. Voksende erkendelse af og evne til at håndtere psykiske vanskeligheder vil afspejle sig i de voksende scorer. Ved de høje scorer har borgeren opnået indsigt i egne reaktionsmønstre og han/hun kan ved egen kraft opsøge hjælp, hvis der opstår kriser. Scorerne 9 og 10 forudsætter at borgere med medicinkrævende psykiske vanskeligheder har adgang til relevant medicinsk behandling, således at symptomerne på de psykiske vanskelligheder (fx angst, depression) er lindret eller kan håndteres hensigtsmæssigt. Opmærksomhedspunkter Som ved dimensionen fysisk helbred afspejler dimensionen mestring af de vilkår, borgeren har, og ikke kliniske diagnoser. Borgere, der lider af en diagnosticeret psykisk lidelse og er stabilt medicineret vil således score højt i kompasset, mens borgere, der ikke har psykiske lidelser i egentlig forstand men udviser ringe psykisk selvindsigt og egenomsorg kan score lavere. Borgere der er meget tungt medicineret vil dog fortsat have behov for meget støtte og vil derfor ikke kunne indplaceres i fasen Vedligeholdelse. 20

21 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Psykisk Helbred Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have psykiske vanskeligheder 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder 3 Jeg oplever at psykiske vanskeligheder kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at håndtere psykiske vanskeligheder 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mine psykiske vanskeligheder 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere psykiske vanskeligheder 7 Jeg er begyndt at håndtere psykiske vanskeligheder på en ny måde 8 Jeg håndterer mine psykiske vanskeligheder og får det bedre 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet 10 Jeg har det godt og kan håndtere eventuelle psykiske vanskeligheder Kan have én eller flere udiagnosticerede psykiske vanskelligheder Hvis borgeren har en diagnosticeret psykisk lidelse, har han/hun ikke fulgt medicinsk behandling eller modtaget psykiatrisk/psykologisk bistand i flere år Psykiske vanskelligheder kan resultere i isolation og manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge Er ikke i stand til at tale om egne følelser og afviser al tale om psykologisk/psykiatrisk behandling Giver udtryk for en begyndende bevidsthed om, at de psykiske vanskelligheder skaber problemer, men kan/vil ikke tale om det Har ingen kontakt med det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem, følger ikke evt. medicinsk behandling og afviser hjælp hertil Giver udtryk for, at de psykiske vanskelligheder kan skabe problemer Er villig til ind imellem at tale om evt. tidligere diagnoser eller evt. tidligere psykiatriske / psykologiske behandlingsforløb Giver udtryk for en vis forståelse af sammenhængen mellem psykiske vanskelligheder og øvrige problemstillinger Giver udtryk for ind imellem at overveje at opsøge terapi eller medicinsk behandling men har svært ved at tage det endelige skridt Oplever fortsat isolation som følge af psykiske vanskelligheder men kan momentvis indgå i sociale sammenhænge Kan indgå i en dialog om egne følelser, psykiske vanskelligheder og psykiske velbefindende. Kan i højere grad reflektere over egne psykiske vanskelligheder men har endnu ikke redskaberne til at håndtere dem Giver udtryk for håb om at få det bedre Er generelt fokuseret på, hvordan han/hun kan få det bedre Søger selv viden om egne psykiske vanskelligheder og forbundne problem Erkender, at det kræver en stor og vedholdende indsats at få det bedre Er villig til i at indgå i psykiatrisk / psykologisk behandling, men det er vanskelligt at få adgang til behandlingen Giver udtryk for at de psykiske vanskelligheder er blevet mindre dominerende og får deraf øget overskud og motivation Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, som han/hun ikke magtede tidligere, men som nu er mulige fordi psykiske vanskelligheder er reduceret Deltager regelmæssigt i psykiatriske / psykologiske behandling (terapi og/eller medicin) men skal have støtte til at iværksætte og opretholde den Opbygger mestringsstrategier til at håndtere de situationer, der fremkalder angst, fobier mv. Kan for det meste indgå uden problemer i kendte sociale sammenhænge Psykiske vanskelligheder udgør ikke en afgørende barriere for, at borgeren kan håndtere andre livsområder Har opbygget mestringsstrategier til at håndtere psykiske vanskelligheder og umiddelbare kriser Følger evt. medicinsk behandling regelmæssigt Psykiske vanskelligheder har ikke kontrol over borgeren og er ikke en barriere for at han/hun kan realisere egne mål og ønsker Kan selv håndtere umiddelbare og kan selv søge hjælp blandt netværk eller det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem hvis nødvendigt 21

22 Sociale netværk og familie Dimensionen Sociale netværk og familie handler om, hvilke sociale netværk borgeren indgår i, om borgeren tager skridt til at skabe kontakt og (genetablere) venskaber, der støtter op om hans/hendes mål, og om borgerens evne til at afklare og handle på ønsker til familierelationer. Dimensionen kan også handle om følelsesmæssige problemstillinger i forhold til netværk og familie, så som problematikker omkring selvværd og/eller empati, savn, svigt, skam eller relationer præget af borgerens eller andres manglende respekt for andres personlige grænser. Udviklingsproces Kompassets dimensioner afspejler borgerens tillid til andre mennesker og evne til at indgå i relationer, der understøtter hans/hendes målsætninger. På de lavere scorer vil borgeren opleve ensomhed, mistillid og manglende respekt overfor andre. eller han/hun vil være handlingslammet i forhold til at bryde med destruktive mønstre overfor andre. Kompassets scorer afspejler borgerens udvikling mod tro på muligheden for andre mere konstruktive relationer og hans/hendes mod til at opsøge (tidligere eller nye) sociale arenaer, som i højere grad understøtter de mål, han/hun har sat sig. På de højeste scorer vil borgeren have opbygget tilstrækkelige sociale færdigheder til at indgå i både forpligtende og uforpligtende relationer. Opmærksomhedspunkter Det er ikke afgørende, hvor stort et netværk borgeren har, men om det opleves som meningsfuldt og støttende. For borgere i stoffri/alkoholfri behandling kan dimensionens scorer vise, at der skabes stabile netværk, der kan støtte op om målet om stoffrihed/alkoholfrihed. For andre borgere kan målet være at indgå på en mere konstruktiv måde i relationerne til det kendte miljø. For alle gælder det, at relationen til familien ikke altid er et gode i sig selv. Nogle familierelationer kan være for destruktive og præget af vold, manglende grænser eller skyld. Spørgsmålene i ASI handler om konflikter med familie og netværk. Det er vigtigt at understrege, at problemstillingerne i denne dimension i kompasset skal forstås bredere. 22

23 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Socialt netværk og familie Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have problemer i forhold til mit netværk og min familie Har ingen tætte relationer med mennesker Accepterer sin situation og ønsker ingen ændring eller hjælp Kontakten til familien er uafklaret - borgeren ønsker hverken at genetablere kontakt eller træffe valg om at bryde med familien 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit netværk og/eller min familie 3 Jeg oplever, at mit forhold til mit netværk og/eller min familie kan have negative konsekvenser for mig selv og/ eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt jeg kan tage i forhold til at ændre mit forhold til mit netværk og/eller min familie 5 Jeg har besluttet at gøre noget for at forbedre mit forhold til mit netværk og/eller min familie Føler sig fastlåst i ofte destruktive relationer Oplever at alternativet til disse relationer er ensomhed og isolation Begynder at erkende, at relationerne ikke er som de burde være, men ved ikke hvordan det kan afhjælpes Mangler sociale færdigheder og tillid til at opbygge positive relationer og søge hjælp Har en forståelse af at de sociale relationer kan være destruktive, men oplever det er vanskelligt at ændre ved situationen Små skridt tages i retningen af en mere tillidsfuld relation til medarbejder eller til at opbygge helt nye relationer men det forudsætter støtte Er ikke altid afvisende overfor sociale aktiviteter Forstår, at han/hun må ændre sine nuværende relationer for at få det bedre Har fortsat brug for støtte til at finde nye muligheder for positive relationer Udtrykker ønske om at afklare forholdet til familien / tidligere netværk 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre anderledes for at forbedre mit forhold til mit netværk og/eller min familie 7 Jeg er begyndt at gøre noget for at forbedre mit forhold til mit netværk og/eller min familie 8 Andre har lagt mærke til at jeg er begyndt at gøre noget for at forbedre mit forhold til mit netværk og/eller min familie 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til selv at få styr igen på mit forhold til mit netværk og/eller min familie 10 Jeg har ingen problemer i forhold til mit netværk og/eller min familie og har ikke brug for hjælp (Gen) etablerer konstruktive relationer Er mere bevidst om værdien af at opbygge konstruktive relationer Arbejder konstruktivt med svære følelser overfor netværk og familie som skyld, skam mm. Har opnået positive erfaringer med nye relationer, der understøtter en positiv livsførelse Eksperimenterer med at deltage i sociale aktiviteter udenfor miljøet Tager initiativ til at afklare forholdet til familien eller tage kontakt til tidligere netværk Oplever at styrket socialt netværk kan bidrage til at nå andre mål i livet understøtter fx et reduceret misbrug Har positiv kontakt til nye venner eller tidligere netværk Har afklaret forholdet til familien har positiv kontakt eller har truffet et bevidst fravalg Har brug for støtte til at håndtere og lære af konflikter og oplevelsen af svigt i forhold til forventningerne i de nye relationer Har lange perioder uden brug for konkret støtte i forhold til sociale relationer Søger i mindre grad støtte i forhold til komplikationer i sociale relationer Har et positivt socialt netværk og er uafhængig af støtte til at opretholde det Har opbygget konstruktive relationer, der kan tilbyde hjælp i krisesituationer, fx ved risiko for tilbagefald Er tilfreds med sit sociale netværk og eventuelle familiære relationer 23

24 Bolig Dimensionen bolig handler om de forskellige elementer, der skal til for, at borgeren opbygger en stabil boligsituation. Fx om borgeren overholder lokale husregler, om borgeren opbygger gode relationer med andre beboere eller naboer og om borgeren opretholder aftaler og møder med relevante myndighedspersoner i forhold til boligen. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens voksende indsigt i egne problemstillinger omkring bolig og hans/hendes oparbejdelse af kompetencer til at fastholde en bolig og imødekomme eventuelle konflikter og problemstillinger. De lave scorer afspejler, at borgeren ikke magter at forholde sig til en ustabil boligsituation. Det kan være pga. misbrugsproblemer eller andet, der forhindrer borgeren i at handle langsigtet og overskue konsekvenserne af at leve på gaden eller være i risiko for at miste boligen. På de højere scorer vil borgeren vise overskud til at forudse konsekvenser af fx manglende huslejeindbetaling eller anden misligehold af husregler. På de højeste scorer opretholder borgeren en stabil boligsituation, som han/hun er forholdsvis tilfreds med. Opmærksomhedspunkter Dimensionen dækker både over egen bolig og botilbud. Borgeren kan altså godt score højt i kompasset, hvis han/hun har opnået en stabil boligsituation i et botilbud eller en plejebolig med megen støtte. Derimod vil borgeren ikke kunne score 10, hvis han/hun bor på herberg. 24

25 Vedligeholdel se Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Bolig Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke selv at have et problem med min boligsituation 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til min boligsituation 3 Jeg oplever at boligsituationen kan have negative konsekvenser for mig selv eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvordan jeg kan handle anderledes ift. min boligsituation Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til min boligsituation Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere min boligsituation Jeg er begyndt at handle på en ny måde i forhold til min boligsituation Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at skabe en stabil boligsituation 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at få styr på min boligsituation igen 10 Jeg har ikke problemer i forhold til min boligsituation, og har ikke brug for hjælp på dette område Er i risiko for at blive smidt ud af lejlighed eller botilbud fx pga. manglende overholdelse af regler for husorden og/eller pga. manglende husleje-/opholdsbetaling Afviser, at der er problemer, og ønsker ikke hjælp Hvis borgeren opholder sig på gaden, ser han/hun intet problem heri Er villig til at tale om boligsituation, men har ingen forhåbninger om at situationen ændrer sig Afviser hjælp i forhold til planlægning og stabilisering af boligsituation Kan ikke overskue at skulle ændre adfærd eller søge løsninger Er træt af den usikkerhed, der følger med den ustabile boligsituation Taler med behandler/kontaktperson om mulige løsninger nu og i fremtiden men kun nødtvungent Åbner langsomt op for at tale om nødvendige ændringer i adfærd fx administration af husleje/opholdsbetaling, god opførsel, behandling af misbrug m.v. men er endnu ikke klar til at ændre adfærd Overholder møder og aftaler, der skal til for at opretholde værelse/bolig Involverer behandler/kontaktperson i eventuelle konflikter omkring naboer, ubetalt husleje etc. Begynder at tage ansvar for egen bolig sætter fx regler for gæster Erkender selv at have et ansvar for boligsituationen Deltager konstruktivt i møder om eventuelle problemer i boligforhold med sagsbehandler/behandler/ kontaktperson m.v. Har fortsat brug for støtte til at ændre adfærd og undgå tilbagefald til gamle vaner. Har fokus på egen adfærd og afprøver/indvilliger i nye initiativer, der kan forbedre boligsituation (ændrer adfærd i relation til overholdelse af husorden, betaling af husleje, naboskab eller lign.) Kan beskrive, hvorfor egne handlinger tidligere har ført til ustabil boligsituation og hvad der skal til for, at det ikke sker i fremtiden Forsøger på egen hånd at håndtere evt. konflikter med naboer eller udlejer/myndigheder Er ikke i umiddelbar risiko for udsmidning Har opnået positive erfaringer med ændret adfærd fx opnået bedre relation til naboer, modtager ikke længere indkaldelse til møder pga. huslejerestance m.v. Opretholder og skaber ved behov selv kontakt til sagsbehandler, boliganvisning, social boligrådgiver eller andre relevante instanser Borgeren giver udtryk for, at tilværelsen er nemmere, når han/hun aktivt håndterer sin boligsituation Problemstillinger vedrørende husleje, husorden, naboskab m.v. er bedret Overholder betalingsfrister og husorden Kan fortsat have tilknyttet bostøtte i form af boligrådgiver, hjemmevejleder, SKP, CTI eller ACT, der hjælper med at fastholde de tillærte bokompetencer. Har opnået en stabil og permanent boligløsning Håndterer selv eventuelle konflikter med naboer eller udlejer eller ved hvordan der kan søges hjælp hertil Er i egen bolig uden støtte eller har opnået anden permanent boligløsning, der understøtter borgerens behov og ønsker 25

26 Kriminalitet Dimensionen Kriminalitet handler både om borgerens faktiske kriminelle handlinger og borgerens holdning til det at begå kriminalitet. Borgeren kan f.eks. udvise et afhængighedslignede adfærdsmønster i forhold til den spænding, som kriminelle handlinger kan medføre. Køb af stoffer er ikke omhandlet af dimensionen "kriminalitet", da stofforbrugets omfang (og dermed køb af stoffer) behandles under dimensionen "stoffer". Dimensionen omhandler alle former for kriminalitet som f.eks. vold, tyveri, røveri, hæleri mm. og altså ikke kun om berigelseskriminalitet. Udviklingsproces På de lavere scorer vil borgeren prioritere gevinsten ved de kriminelle aktiviteter og ikke tage højde for de negative konsekvenser. Gevinsten kan være penge til rusmidler, anerkendelse i et kriminelt miljø eller spænding. På de højere scorer giver borgeren udtryk for bevidsthed om de negative konsekvenser og en vis impulskontrol i forhold til kriminel adfærd. På de højeste scorer har borgeren ikke længere behov for kriminelle aktiviteter. Opmærksomhedspunkter Dimensionen Kriminalitet er for mange borgere i misbrugsbehandlingssystemet tæt forbundet med forbruget af rusmidler. Hvis forbruget af rusmidler falder eller stabiliseres ved hjælp af fx substitutionsmedicin, vil borgeren i disse tilfælde også opleve at kriminaliteten aftager, så kompasdimensionerne følges ad. Det samme kan være tilfældet for dimensionen Økonomi For andre borgere vil de kriminelle aktiviteter i højere grad udspringe af manglende impulskontrol eller en vanemæssig kriminel adfærd, som i højere grad er uafhængig af behovet for penge. For disse borgere vil kompasset afspejle stigende problemerkendelse og konsekvensberegning. I ASI spørger man alene til berigelseskriminalitet. Det er altså vigtigt at understrege overfor borgeren, at dimensionen Kriminalitet i kompasset defineres bredere. 26

27 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Kriminalitet Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med kriminalitet 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til kriminalitet 3 Jeg oplever at kriminalitet kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for bedre at håndtere impulser i forhold til kriminaliteten 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til kriminalitet 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere fristelser i relation til kriminalitet 7 Jeg er begyndt at handle på en ny måde i forhold til kriminalitet 8 Andre har lagt mærke til at jeg handler for at komme ud af kriminalitet 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at få kontrol over impulser til kriminalitet 10 Jeg har ingen problemer i forhold til kriminalitet og har ikke brug for hjælp på dette område Borgeren oplever ikke selv, at den kriminelle adfærd er problematisk og/eller ønsker ikke at tale om det Forsøger ikke at erstatte kriminelle handlinger med anden adfærd (f.eks. for at skaffe penge eller spænding) Er villig til at tale om den kriminelle adfærd men har ingen forhåbninger til eller ønske om at situationen kan ændre sig Oplever evt. gevinster ved de kriminelle aktiviteter som attraktive Åbner langsomt op for at tale om nødvendige ændringer i adfærd men er endnu ikke klar til at ændre adfærd Giver udtryk for at han/hun er fastlåst i forhold til det kriminelle miljø Involverer behandler/kontaktperson i problemstillinger relateret til den kriminelle adfærd Giver ind imellem udtryk for et vist ønske og håb om, at det er muligt at lægge afstand til den kriminelle adfærd og det kriminelle miljø Forstår, at han/hun må ændre sine nuværende adfærd for at situationen forbedres Har fortsat brug for støtte til at ændre adfærd og undgå tilbagefald til gamle vaner Har stigende fokus på egen adfærd og afprøver/indvilliger i nye initiativer, der kan forbedre situation omkring kriminalitet Kan beskrive hvorfor egne handlinger tidligere har ført til kriminalitet og hvad der skal til for, at det ikke sker i fremtiden Forsøger fx. på egen hånd at håndtere eventuelle konflikter uden at gribe til vold Har opnået positive erfaringer med sin gradvist ændrede adfærd fx opnået bedre relation til netværket Modtager positiv respons fra sin omverden som resultat af ændret adfærd Giver udtryk for, at tilværelsen er mindre presset, når han/hun aktivt afstår fra kriminel adfærd Kan gennemskue de mentale impulser, der ligger bag den kriminelle adfærd (f.eks. vrede, behov for spænding, angst) Arbejder aktivt for at stabilisere sin økonomiske situation og/eller forholdet til netværket uden kriminelle aktiviteter Har opnået kontrol over sin kriminelle adfærd men kan stadig tage mindre tilbagefald Hvis der opstår tilbagefald til kriminalitet håndterer, søger han/hun hjælp hertil Er i stand til at afvise tilbud om kriminalitet Udviser ingen kriminel adfærd 27

28 Økonomi Dimensionen Økonomi handler om, hvordan borgeren håndterer penge og økonomi. Fx. om borgeren er i stand til at opretholde et forsørgelsesgrundlag, er i stand til at håndtere sin gæld og om borgeren er sårbar overfor økonomisk udnyttelse af andre i miljøet. Udviklingsproces På de lavere scorer i kompasset er borgeren utilbøjelig til at tage ansvar for sin egen økonomiske situation og tage højde for konsekvenser af at bruge flere penge, end han/hun har til rådighed. Borgeren har ikke overblik og kan være angst for at konfrontere sig selv med et økonomisk kaos. Der kan være stor gæld til pushere eller andre i eller udenfor miljøet. På de højere scorer viser borgeren begyndende mod til at tage hånd om de økonomiske problemstillinger efterhånden mere ved egen kraft. Borgeren tager imod rådgivning eller undersøger selv sine rettigheder i forhold til at skabe et stabilt forsørgelsesgrundlag hvad end det er arbejde eller andet. Borgeren tager også hånd om eventuel gæld og ophører med at skabe yderligere gæld. Og han/hun formulerer en plan for stabilisering af økonomien. På de højeste scorer har borgeren et stabilt forsørgelsesgrundlag og har opnået kompetencer til at handle på egen hånd, hvis der opstår kriser. Opmærksomhedspunkter Dimensionen Økonomi er naturligvis tæt forbundet med dimensionerne beskæftigelse og uddannelse, struktureret dagligdag og Stoffer. Dimensionen sætter fokus på borgerens håndtering af sin økonomiske situation med de vilkår, han/hun har. Dimensionen afspejler altså ikke, hvor mange penge borgeren har til rådighed, men snarere hvordan han/hun mestrer sin økonomi og udviser impulskontrol i forhold til økonomien. De fleste mennesker forbruger i perioder flere penge end de havde planlagt. Det er vigtigt, at vurderingen i kompasset afspejler tilbagevendende problemstillinger i forhold til det at håndtere økonomien, og ikke bare uheldige konsekvenser af en uforudset regning eller lignende. Borgere på kontanthjælp eller andre meget lave ydelser kan score 10 på kompasset, selvom de har meget få midler til rådighed, hvis deres økonomiske situation er stabil og de mestrer økonomien så godt det kan lade sig gøre. 28

29 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Økonomi Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med økonomi 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til økonomi 3 Jeg oplever at min økonomi kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for bedre at håndtere økonomi 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til min økonomi 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere min økonomi 7 Jeg er begyndt at handle på en ny måde i forhold til økonomi 8 Andre har lagt mærke til at jeg handler for at håndtere og skabe en stabil økonomi 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at få styr på min økonomi Regninger bliver ikke betalt, og borgeren har problemer med kreditorer eller fogedret Er løbende i risiko for at miste forsørgelsesgrundlag fx ved ikke at møde i jobcenter Penge bliver brugt med det samme Afviser at tale om sin økonomi eller mener ikke, at økonomi udgør et problem Erkender, at have problemer med økonomien Har ikke overblik over hvor meget der skyldes væk og til hvem og vil ikke forsøge at afklare gæld eller modtage hjælp hertil Ved ikke, hvordan økonomiske problemer skal løses eller tror ikke, at de kan løses Giver udtryk for, at det ville være rart ikke at have økonomiske problemer Beder om hjælp til enkeltstående problemer så som ansøgning om enkeltydelse eller lignende Ønsker at blive fri for den usikkerhed som de økonomiske problemer giver Er fortsat i risiko for økonomisk udnyttelse i miljøet - eksempelvis fra folk der presser på for at låne penge / indkassere gæld Vil gerne tale om sine økonomiske problemer og modtage hjælp til at få klarhed over gæld Får de basale ydelser som der er krav på og er ikke i umiddelbar risiko for at miste forsørgelsesgrundlag Forsøger at tage ansvar for sin økonomi og få overblik over indtægter og udgifter Forsøger at se evt. gæld i øjnene Forsøger at afklare økonomiske mellemværender med andre i miljøet Bevidst om at indtægter og udgifter skal stemme, men skal have hjælp hertil Forsøger at undgå andres udnyttelse undgår eksempelvis at låne penge til nogen, der ikke betaler tilbage Beder selv om hjælp til at handle på regninger eller rykkere, der bekymrer Betaler sine regninger regelmæssigt og forsøger aktivt at undgå at opbygge mere gæld Kan se, at det er bedre ikke at blive rykket hele tiden af kreditorer Oplever, at det kan betale sig at være ansvarlig i forhold til pengesager De øjeblikkelige problemer med evt. gæld er der styr på Har afviklet eller har klare aftaler om afvikling af økonomiske mellemværender med andre i miljøet Begynder at planlægge over tid Forsøger selv at håndtere dele af sin økonomi, men oplever problemer når forholdene ændrer sig Overholder oftest et budget Lader sig ikke udnytte af andre til at låne/udlåne penge eller lignede Behøver stadigvæk engang imellem hjælp til at håndtere økonomi 10 Jeg har ingen problemer i forhold til økonomi, og har ikke brug for hjælp på dette område Har et fast forsørgelsesgrundlag og kan håndtere sin økonomi uden støtte Har indblik i egne rettigheder og pligter i forhold til gæld, husleje, tildeling af offentlige ydelser m.m.. Kan planlægge sin økonomi langsigtet Har ingen gæld eller betaler fast af på sin gæld 29

30 Beskæftigelse og uddannelse Dimensionen Beskæftigelse og uddannelse handler om, hvorvidt borgeren er motiveret for og har mål om at opnå beskæftigelse eller uddannelse. Herunder om borgeren deltager i beskæftigelsestilbud og opbygger sociale/arbejdsmæssige kompetencer, der understøtter stabil støttet eller ordinær daglig struktur/beskæftigelse. Borgere i støttede beskæftigelses-, uddannelses- og behandlingstilbud kan score op til 8 i kompasset, men vil ikke kunne indplaceres i fasen Vedligeholdelse, idet deltagelsen i tilbuddene netop kræver udefrakommende støtte. Udviklingsproces På kompassets lavere scorer er borgeren i en situation, hvor hverdagen kan være ustruktureret eller indholdsløs. Der er ikke kontakt til jobcenter, uddannelsesinstitutioner eller øvrig beskæftigelse og borgeren har ikke håb om eller tiltro til at det kan blive anderledes. På de højere scorer viser borgeren initiativ til og tro på, at kunne få en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. I starten behøver han/hun hjælp og stadige opfordringer, men efterhånden kan han/hun opsøge og passe en form for beskæftigelse på eget initiativ. På de højeste scorer er borgeren tilknyttet en form for ordinær beskæftigelse, som han/hun føler sig tilpas med og fremmøder stabilt. Opmærksomhedspunkter Ligesom de øvrige scorer kan denne "gå den anden vej". Det vil sige at borgeren kan være i risiko for at miste sit arbejde, måske på grund af misbrugsproblemer. I så fald er det vigtigt at tage udgangspunkt i faserne, når borgeren skal indplaceres i kompasset: Har han/hun er erkendelse at problemets omfang og en plan for, hvordan derouten skal afværges? Kan han/hun ved egen kraft komme tilbage på arbejdsmarkedet eller skal der tilbydes et vist omfang af støtte? Pensionister vil i udgangspunktet score 10. Hvis der er problemer med at udfylde tilværelsen med meningsfulde aktiviteter, kan dette behandles under dimensionen "Struktureret dagligdag". Spørgsmålene i ASI om økonomi og beskæftigelse omhandler primært en aktuel arbejdssituation. Det er vigtigt at tydeliggøre, at dimensionen Beskæftigelse i kompasset skal forstås noget bredere. 30

31 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Beskæftigelse og uddannelse Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med beskæftigelse/ uddannelse 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til min beskæftigelses /uddannelsessituation 3 Jeg oplever, at det kan have negative konsekvenser ikke at have beskæftigelse eller uddannelse, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt jeg kan tage i forhold til at ændre min beskæftigelses / uddannelsessituation 5 Jeg har besluttet at gøre noget for at forbedre min beskæftigelses- /uddannelsessituation 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre anderledes for at forbedre min beskæftigelses-/uddannelsessituation 7 Jeg er begyndt at gøre noget for at forbedre min beskæftigelses/ uddannelsessituation 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at gøre noget for at forbedre min beskæftigelses/ uddannelsessituation og for at skabe en mere stabil situation 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til selv at få styr på sin beskæftigelses- /uddannelsessituation igen 10 Jeg har ingen problemer i forhold til min beskæftigelses /uddannelsessituation, og har ikke brug for hjælp Afviser at der er et problem og vil ikke tale om det Afviser at tale omfremtiden i forhold til beskæftigelse og uddannelse Afviser at deltage i nogen former for aktivitets- eller beskæftigelsestilbud Er ind imellem villig til at tale om beskæftigelse og uddannelse, men afviser at modtage hjælp Er bevidst om problemet men mener ikke, at der kan gøres noget ved det Ser ikke sig selv som en del af det arbejdende folk Giver udtryk for et ønske om meningsfuld hverdag men føler ikke, at arbejde eller uddannelse er realistisk Indvilliger i at afprøve et værksteds- eller beskæftigelsestilbud, men deltager kun kortvarigt, distraheres let eller møder ikke op Møder op til aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, men kun under et vist pres Har en vision om beskæftigelse og/eller uddannelse og giver udtryk for hvad han/hun gerne vil, men har ingen konkrete planer for hvordan det kan opnås. Følger andres initiativ til at få udarbejdet / revideret beskæftigelsesplan Erkender selv at have et ansvar for beskæftigelsessituation Har evt. fået udarbejdet en beskæftigelsesplan Samarbejder konstruktivt om de mål, der arbejdes med i beskæftigelsesplan/social handleplan Møder mere regelmæssigt op til aftaler eller aktiviteter skal dog stadig støttes hertil Er fokuseret på at forandre situationen Tager selv initiativ til at undersøge sine muligheder men har brug for støtte hertil Bibeholder motivation til forandring, også selvom der er forhindringer Følger mål og plan, som er fastlagt i beskæftigelsesplan/handleplan Er villig til at tage flere chancer beder fx medarbejder / sagsbehandler om hjælp til en ansøgning eller til at tage kontakt til beskæftigelsestilbud / virksomhed / udannelsesinstitution Har opnået gode erfaringer med deltagelse i ex. støttet beskæftigelse og har derigennem opnået øget selvværd og motivation for måske at komme i mere ordinær form for beskæftigelse/uddannelse. Kan selvstændigt håndtere mindre konflikter og barrierer, der opstår ifm. aktiviteter /uddannelse Kan stadig opstå uoverensstemmelser med medarbejdere, arbejdsgiver m.fl. og skal støttes i at forebygge konflikter Er i beskæftigelse og møder forholdsvist stabilt Har ind imellem brug for støtte, fx ved overgang til ny beskæftigelse Har selv kontrol over området og har ikke brug for mere støtte Er i beskæftigelse, der bidrager til en stabil og meningsfuld hverda 31

32 Struktureret dagligdag Dimensionen Struktureret dagligdag handler om, hvorvidt borgeren kan vise en stabil tilknytning til aktiviteter, væresteder eller lignende. Dimensionen handler også om, om borgeren kan strukturere sin dag, så han/hun kan overholde de planer, han/hun har for dagen. Intensiv misbrugsbehandling dagbehandling/ døgnbehandling) vurderes på linje med anden støttet beskæftigelse. Udviklingsproces På kompassets lavere scorer er borgeren i en situation, hvor hverdagen kan være ustruktureret eller indholdsløs. Borgeren har ingen struktur for dagen eller kan være meget impulsiv i forhold til at opgive planer og struktur. Der er ikke kontakt til nogen form for støttet beskæftigelse og borgeren har ikke håb om eller tiltro til at det kan blive anderledes. På de højere scorer viser borgeren initiativ til og tro på, at dagligdagen kunne struktureres. I starten behøver han/hun hjælp og stadige opfordringer, men efterhånden kan han/hun strukturere sin dagligdag, ofte med en form for beskæftigelse, på eget initiativ. På de højeste scorer formår borgeren selv at strukturere sin dagligdag omkring ikke-destruktive aktiviteter. Opmærksomhedspunkter Det er vigtigt at understrege, at beskæftigelse som frivillig eller i samværs- og aktivitetstilbud op til et vist niveau opfylder samme funktion som ordinær beskæftigelse: Nemlig at tilbyde borgeren en vis struktur i hverdagen og oplevelse af at høre til. Forskellen er dog her, at dimensionen Struktureret dagligdag snarere handler om at borgeren formår at strukturere sin hverdag og holde sig til en plan for dagen. Dette kan være i regi af organiserede beskæftigelses- eller samværstilbud, men kan også være andre faste rutiner, der bidrager til at skabe en vis orden og overskuelighed i dagligdagen. Som ved mange af de øvrige dimensioner er det vigtigt at vurdere, om borgerens aktiviteter støtter konstruktivt om det, han/hun ønsker for sit liv. En hobby, som stresser borgeren (ex. overdreven sportsudøvelse) kan således tilbyde struktur men kan samtidig være destruktiv. 32

33 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Struktureret dagligdag Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med at strukturere min dagligdag 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til at strukturere min dagligdag 3 Jeg oplever, at det kan have negative konsekvenser ikke at have en struktureret dagligdag men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt jeg kan tage i forhold til at strukturere min dagligdag 5 Jeg har besluttet at gøre noget for at forbedre min daglige struktur 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre anderledes for at strukturere min dagligdag 7 Jeg er begyndt at gøre noget for at strukturere min dagligdag 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at gøre noget for at strukturere min dagligdag og for at skabe en mere stabil situation 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til selv at få styr på strukturen 10 Jeg har ingen problemer i forhold til at strukturere min dagligdag og har ikke brug for hjælp Afviser at deltage i nogen former for aktivitets- eller beskæftigelsestilbud Er ikke involveret i nogen regelmæssige daglige aktiviteter eller faste gøremål Er overvejende impulsiv i forhold til aktiviteter Er bevidst om problemet men mener ikke, der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Kan ikke se sig selv som et menneske, der kan opretholde en struktureret dagligdag Møder ikke op til tilbudte aktiviteter Er bevidst om problemet og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for et ønske om meningsfuld daglig beskæftigelse, men føler ikke, at det er realistisk at følge planer Indvilliger i at afprøve et aktivitets- eller værkstedstilbud, men deltager kun kortvarigt eller møder ikke op Accepterer i nogen grad hjælp Møder op til aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, men kun under et vist pres Kan let afledes og "pjækker" ofte fra sine strukturer Begynder at tage ansvar for egen situation Møder mere regelmæssigt op til aftaler eller aktiviteter skal dog stadig støttes hertil Kan formulere interesseområder og ønsker til aktiviteter Er fokuseret på at forandre situationen Tager selv initiativ til at undersøge nye tilbud, men har brug for støtte hertil Bibeholder motivation for forandring, også selvom der er forhindringer. Har en formuleret plan for struktur/beskæftigelse Deltager regelmæssigt af egen kraft i arbejdsopgaver på værested eller andre beskæftigelsestilbud. Har opnået gode erfaringer med deltagelse i aktiviteter og har derigennem opnået øget selvværd og motivation for at komme ud blandt andre eller bruge sine evner Kan selvstændigt håndtere mindre konflikter og barrierer, der opstår ifm. aktiviteter men skal stadig støttes i at forebygge konflikter Deltager stabilt i tilbud med støtte Formår at strukturere sin dagligdag på en overordnet positiv måde "Falder ind imellem i" men formår at komme i gang igen med et minimum af støtte Har selv kontrol over området og har ikke brug for støtte Har en stabil og meningsfuld hverdag 33

34 Forældreressourcer Dimensionen Forældreressourcer handler om borgerens evne til at drage omsorg, være nærværende og tage ansvar for barnets eller børnenes behov. Herunder at være opmærksom på barnets fysiske og følelsesmæssige behov, dets behov for struktur og forudsigelighed i dagligdagen og udvikling af barnets sociale kompetencer behov som ofte er særligt udtalte for børn opvokset i familier med misbrug. Endelig omhandler dimensionen forældrenes blik for og handlen på de skadevirkninger, som misbruget har eller har haft på barnet. Udviklingsproces På de lave scorer vil borgeren vise manglende indsigt i barnets reaktionsmønstre og særligt i, hvordan han/hendes eget forbrug af rusmidler påvirker barnet. Borgeren kan lide af så stor skamfølelse over ikke at slå til som forælder, at han/hun ikke magter at konfrontere sig selv med skadevirkningerne på barnet. Eller have så lille tro på at have styrke til at forandre den konfliktfyldte relation, at han/hun ikke ønsker at tale om problemstillingerne. På de højere scorer opnår borgeren mod til at indse og handle på forældrerollen - i starten med støtte, efterhånden som tilliden vokser i højere grad ved egen kraft. De høje scorer afspejler en indsigt i og blik for barnets behov. Opmærksomhedspunkter Dimensionen Forældreressourcer er særligt udviklet til tilbud, der direkte arbejder med borgere med børn eller hyppigt samvær med børn under 18 år. Den lokale ledelse afgør, hvorvidt der skal arbejdes med dimensionen. Også selvom der ikke er hjemmeboende egne børn kan det være relevant at arbejde med forældreressourcer - fx. hvis borgeren ofte har samvær med en kærestes børn. Husk altid de gældende regler for underretning. Dimensionen henvender sig i udgangspunktet ikke til forældre med voksne børn. Selvom der ikke altid dannes ligeværdige relationer mellem børn og forældre, handler dimensionen i høj grad om en forælders evne til at drage omsorg for barnet og indse, at barnets tarv er afhængig af den voksnes adfærd - hvilket ikke på samme måde gør sig gældende i relationen til voksne børn. De borgere, der ikke har børn, noteres med "ikke relevant" i kompasset. 34

35 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Forældreressourcer Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke nogen vanskeligheder i forhold til min forældrerolle 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til min forældrerolle 3 Jeg oplever, at min forældrerolle kan have negative konsekvenser for mig og mine børn/andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at blive bedre til at varetage min forældrerolle 5 Jeg har besluttet mig for, at jeg vil blive bedre til at varetage min forældrerolle 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at blive bedre til at varetage min forældrerolle 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at blive bedre til at varetage min forældrerolle 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes som forælder 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med min forældrerolle og har ikke brug for hjælp på dette område Mangler blik for barnets/børnenes behov og/ eller har svært ved at tilsidesætte egne behov, f.eks. for brug af alkohol og/eller misbrugsstoffer Giver ikke udtryk for ønske om forandring af egen adfærd som forældre og relation til barnet/børnene Mangler indsigt i rusmiddelforbrugets skadevirkning på barnet Passivitet i forhold til at påtage sig forældrerolle Ser ingen løsninger på konfliktfyldt samspil i familien Giver udtryk for ikke at kunne forandre egen (rusmiddelrelateret) adfærd eller relationen til barnet/børnene Giver udtryk for bekymring over barnets/børnenes tarv, men magtesløshed i forhold til at påtage sig forældrerollen og skabe forandringer Giver udtryk for bekymring for hvordan forbruget af rusmidler har påvirket barnet/børnene Har ønsker om at skabe gode rammer for barnet/børnene, men oplever ikke at have handlemuligheder Ønsker hjælp til bedre at kunne vejlede/opdrage/sætte trygge grænser/rammer for sine børn og varetage dets/deres behov Giver udtryk for håb om at relationen til barnet/børnene kan forandres Viser en vis indsigt i hvordan forbruget af rusmidler påvirker barnet/børnene Formulerer mål for forandring i forhold til samspillet med barn og egen forældrerolle og giver udtryk for, hvad der ønskes hjælp til Formulerer hvad der ønskes støtte/hjælp til i forhold til barnet/børnene og egen rolle som forælder Er begyndende opmærksom på egen adfærd i forhold til barnet/børnene og bliver opmærksom på nye måder at handle på Påtager sig et ansvar for barnets/børnenes adfærd og behov, men er endnu ikke begyndt at handle anderledes/føre de nye planer ud i livet Formulerer de rammer og den struktur der skal gælde i barnets/børnenes hverdag Er opmærksom på hvordan barnet/børnene fungerer i øvrige sociale arenaer skole, daginstitution mm. Er opmærksom på at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at skærme barnet/børnene fra egne problemer Agerer konkret som ansvarlig forælder er tydeligere i at sætte rammer for barnet/børnenes virke og støtter barnet/børnene i deres socialisering Viser mod til at efterprøve ændringer i hverdagen sammen med barnet/børnene Har opnået positive erfaringer med nye måder at handle på i forhold til barnet/børnene og giver udtryk for det Er oftest i stand til at skærme barnet/børnene fra egne problemer Har etableret nye rammer for barnet/børnene og arbejder aktivt med egen rolle som forældre Varetager forældrerollen adækvat og drager omsorg for barnets/børnenes følelsesmæssige og fysiske behov Har sporadisk brug for støtte men kan håndtere mindre tilbagefald i stressede eller pressede situationer Mestrer en hverdag med sig selv og sine børn/sit barn også i perioder med pres Har kompetencer til at håndtere rolle som forælder og kan håndtere de udfordringer/konflikter der opstår 35

36 36