MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
|
|
- Aksel Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes overfor jobcenter således de kan følge den unges progression. Det vigtigste succeskriterium for MITrack er, at den unge bliver i stand til at anvende det, der læres både i den konkrete kontekst og overførbart til anden kontekst. Læringen skal konkret blive til bedre handlinger. Dokumentationen og udviklingen af den unges læring, tager sit udgangspunkt i Bjarne Wahlgrens forståelse af, at et kompetenceforløb tilrettelægges med henblik på anvendelse af det lærte. MITrack skal derfor tilrettelægges med henblik på, at man overfører det, man lærer til en ny situation altså det der kaldes transfer. Det væsentligste omdrejningspunkt for forløbet er derfor, hvad der fremmer transfer? I tilrettelæggelsen af forløbet lægger vi derfor vægt på, hvad den unge skal gøre anderledes og bedre for at kunne forøge anvendelsen af det, der læres. Vi arbejder med tre hovedoverskrifter i vores dokumentation og tilrettelæggelse af forløbet: Transferfaktorer som knytter sig til den lærende Transferfaktorer som knytter sig til undervisningen Transferfaktorer der knytter sig til den situation, hvor man skal anvende det man har lært Det betyder, at en læringssituation tager udgangspunkt i følgende tre pointer, der alle er lige vigtige elementer for transfer af den unges læring: Læring begynder inden undervisningen Den systematiseres i undervisningen Den implementeres efter undervisningen Udgangspunktet for MITrack er, at man skal gøre noget andet. Man skal blive bedre til noget. Og vigtigst: at man vil blive bedre til noget. Man skal ville forandringen, og man skal kunne se meningen med den. Baggrunden for god kompetenceudvikling er et ønske om forandring og udvikling at ville blive bedre til noget! Det er væsentligt at den, der går ind i forløbet, ønsker at anvende den nye viden og de nye færdigheder. Man skal kort og godt være motiveret for transfer i et eller andet omfang. Motivation har rod i et erkendt behov og knyttes til mening og brud på rutiner. Hvis det, der læres skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det, og man skal have en forestilling om, at anvendelsen opfylder behovet. For nogle unge vil der allerede være et ønske om forandring, for andre unge vil de skulle trænes i at nå dertil. Undervisningen og de individuelle aktiviteter vil hele tiden have til formål at få de unge til at nærme sig et ønske om noget de gerne vil lære og blive bedre til. 1
2 Tra n sf e rf a k t o re r so m k n y t t e r sig t il d e n læ re n d e De tre følgende faktorer er alle knyttet til transferfaktorer i relation til den lærende. Første faktor: Jo mere klart den, der lærer, kan se behovet for at lære jo mere transfer En forudsætning er, at de unge ved, hvorfor de skal kompetenceudvikles. De skal vide, hvad det betyder for det, de gør til daglig, og de skal kunne se en mening med det. Medinddragelsen i planlægen af forløbet er stimulerende for transfer. Medinddragelsen sikrer en bedre tilpasning mellem behov og læring og dermed mere motivation. Medinddragelsen af den unge sikrer samtidig en bedre sammenhæng mellem det, man har behov for at lære, og det man lærer. Analyseredskab: begrundelser for kompetenceudvikling 1. Hvad skal jeg blive bedre til? a. Lav en liste over de opgaver, som du skal blive bedre til at løse. b. Hvor får du brug for nye kompetencer? 2. Hvorfor er det vigtigt at blive kompetenceudviklet? a. Hvorfor er det vigtigt for dig? b. Hvorfor er det vigtigt for samfundet? Anden faktor: Jo mere klart den unge har formuleret målet for læringen jo mere transfer Fastlæggelse af læringsmål er den proces, hvor den unge beskriver, hvad læringen skal føre til. Man gør sig klart, hvad man vil lære. Målforpligtigelsen er den proces, hvor man overfor sig selv vedtager, at man vil arbejde for at nå målene. Formulering af mål vil ofte ske i samarbejde med undervisere på MITrack, men det er vigtigt, at den unge forstår og gør læringsmålene til sine egne. Målene skal være passende høje, men realistiske. De skal være formulerede og konkrete. De skal formuleres på en måde, så den unge kan vurdere om målet nærmes, og hvordan målet er nået. Analyseredskab: Læringsmål 1. Hvad er mine læringsmål? a. Hvad kan jeg allerede? b. Hvad er det nødvendigt at lære nyt? 2. Hvordan kan jeg vide, om jeg når mine læringsmål? a. Hvad er kriterierne for, at jeg er blevet bedre? b. Hvordan kan jeg se, om jeg løser nye opgaver godt? 3. Hvor højt vil jeg prioritere de forskellige læringsmål? a. Hvad er de vigtigste mål? b. Hvor meget til vil jeg bruge på kompetenceudviklingen? 2
3 Tredje faktor: Jo mere den unge tror på, at han kan anvende det, han lærer, jo større er sandsynligheden for, at han faktisk anvender det. Den lærendes tiltro på egne evner er væsentligt i forbindelse med transfer. Jo mere man tror man kan, jo mere kan man. Det kræver selvtillid at kunne handle på en ny måde i nye sammenhænge. Hvis det der er lært skal overføres til nye sammenhænge, betyder det, at der skal handles anderledes på en ny måde. Nye handlinger kan møde forskellige former for modstand. Det kan betyde, at man udsætter sig for en risiko og i værste fald et nederlag, hvis ikke handlingen kan gennemføres, eller hvis den fører til et uønsket resultat. Forestillingen herom hvad enten den er reel eller ej kan føre til manglende handling. Det kræver derfor et vist overskud, en vi selvtillid, hvis man vil handle anderledes. En væsentlig del af MITrack er derfor, at deltagerne, har en klar opfattelse af, at det kan nytte, og at den enkelte gør en forskel. Det bliver derfor et væsentligt sigte for forløbet at sikre, at denne kan ske. Tra n sf e rf a k t o re r so m k n y t t e r sig t il u n d e rv isn in g e n De næste 4 faktorer er alle transferfaktorer, der knytter sig til det, der sker i undervisningen. Fjerde faktor: Jo bedre den unge mestrer, det han har lært, jo større er sandsynligheden for, at han anvender det Læringen i MITrack tager udgangspunkt i, at det er bedre at lære i dybden end i bredden. Følgende spørgsmål skal løbende indgå i evlaueringen med de unge, således at det der sker opleves meningsfuldt og lærende for den unge. Analyseredskab: mestring af stoffet Har du lyst til at prøve det af i praksis og har nu kompetence til at gøre det? Har lyst til at prøve det af i praksis, men er usikker på om du kan gøre det? Emnet er gennemgået, men jeg har svært ved at se, hvad jeg lige skal bruge det til? Femte faktor: Jo flere identiske elementer, der er mellem læringssituationen og anvendelsessituationen, jo mere transfer Den unge skal kunne se en sammenhæng mellem læringssituation og anvendelsessituation. Der er to former for sammenhænge. Den ene er en indholdsmæssig sammenhæng at de to situationer ligner hinanden, og det man lærer svarer til det, man gør i praksis. Den anden er en begrebsmæssig sammenhæng at undervisningen omfatter begreber, som kan genfindes i anvendelsessituationen og omfatter derfor regler, retningslinjer eller teoretisk viden, der kan anvendes i forskellige situationer. Undervisningen skal så at sige pege på sammenhængene og skal oversættes til praksis. Med hensyn til den indholdsmæssige sammenhæng gælder det, at: jo mere læringssituationen ligner anvendelsessituationen, jo mere transfer. Jo flere elementer fra anvendelsessituationen, som indgår i undervisningen, jo mere transfer. Jo flere 3
4 eksempler fra praksis, jo mere transfer. Jo flere eksempler fra anvendelsessituationen, som deltagerne selv inddrager i undervisningen, jo mere transfer. Analyseredskab: identiske elementer Find eksempler på, at der er identiske elementer mellem undervisningssituationen og anvendelsessituationen I hvilke sammenhænge kan man anvende det lærte? Hvor identiske skal situationerne være for, at man kan anvende det? Sjette faktor: Jo bedre man er i stand til at reflektere over, hvordan sammenhængen mellem den teoretiske eller skolebaserede viden bliver og den praktiske anvendelsessituation, jo mere transfer. Jo bedre underviseren er i stand til at oversætte den teoretiske viden til forskellige praksissituationer, jo mere transfer. Jo bedre de unge er til at reflektere over mulige anvendelsessammenhænge, jo mere transfer. Jo bedre de unge selv er til at finde anvendelsesmuligheder, jo mere transfer. Refleksion over og innovativ anvendelse af den begrebsmæssige viden bidrager til en fremadrettet transfer. Analyseredskab: Teoretisk viden Hvilke andre sammenhænge kan den teoretiske viden anvendes i? Hvilke fordele har teoretisk viden sammenlignet med praksisbaseret viden? Syvende faktor: Jo mere man træner transfer i undervisningen, jo mere transfer MITrack ønsker at træne i transfer. Den unge trænes i at anvende det lærte. Den unge undervises i, hvordan han anvender det lærte. Træningen omfatter klargøring af vanskeligheder ved anvendelse og en undersøgelse af de forudsætninger, som skal være til stede, hvis man skal anvende det. Altså en undersøgelse af muligheder og begrænsninger for anvendelse. Efterfulgt at en diskussion af, hvordan man kan overvinde mulige begrænsninger gennem konkrete handlingsforslag. Træningen kan også omfatte en klargøring af, hvad der skal til for, at man gør noget andet, når man fortsætter i et videre forløb, evt. uddannelse. Analyseredskab: Træning i transfer Hvilke emner vil jeg følge op på i mit videre forløb? Hvad skal der være til stede det nye sted? Hvordan vil du undgå at have i de gamle rutiner og vaner? 4
5 Ottende faktor: Jo mere troværdig underviseren er, jo mere transfer Mere generelt kan man sige, at en god underviser skaber en relation til den unge, og at denne relation opleves som en forpligtigelse til at følge underviserens anvisninger. Følgende tre forhold ved underviseren har størst indflydelse på transfer: Samtale med underviseren om anvendelsen af det lærte Underviserens involvering og kendskab til den unges situation Positiv feedback fra underviseren Analyseredskab: feedback fra underviseren Hvad vil du gerne have feedback på fra underviseren? Hvad er du usikker om du har lært godt nok? Hvad vil du gerne vide mere om eller kunne bedre? Hvilke gode råd vil underviseren give, der kan styrke en korrekt anvendelse? Tra n sf e rf a k t o re r d e r k n y t t e r sig t il a n v e n d e lse ssit u a t io n e n De sidste tre faktorer knytter sig alle til transfer i anvendelsessituationen. Niende faktor: Jo bedre anvendelsessituationen er tilrettelagt i forhold til afprøvning og anvendelsen af det lærte, jo mere transfer Det understøttende miljø i forløbet, det der kaldes transferklimaet, omfatter både stimuleringer til at anvende det lærte og feedback på anvendelsen. Tovholder, undervisere og mentors rolle er at understøtte og opmuntre til anvendelsen af de nye færdigheder og den nye viden. På sigt vil en regelmæssig kontakt mellem den unge og MITrack være fordrende på den unges transfer i relation til en ny kontekst. Tiende faktor: Jo mere socialt understøttende anvendelsessituationen er, jo mere transfer En måde at systematisere den opfølgende læring er, at benytte personlige journaler, logbøger etc. De personlige journaler omfatter refleksioner over, hvad man anvender af det lærte, og hvordan man anvender det. Den personlige journal udfyldes på baggrund af en række på forhånd stillede spørgsmål, der relaterer sig til undervisningen. Analyseredskab. Din personlige logbog Hvordan anvender du det lærte i praksis i hverdagen? Gør status en gang om ugen: Hvad har jeg brugt af det, jeg har lært? Hvilke fordele har jeg haft ved at anvende det? Hvilke erfaringer har jeg gjort med henblik på den fremadrettede anvendelse? 5
6 Elvte faktor: Jo mere systematisk opfølgning der er på læringen, jo mere transfer Rationalet ved at anvende sådanne opfølgende pædagogiske metoder er, at den systematiske (skriftlige) opfølgning sikrer en løbende refleksion over, hvad man bruger det lærte til. Den systematiske tvungne refleksion fremmer i sig selv transfer. Den fremkalder en øget bevidsthed om det lærte, som man så husker bedre. Den fremkalder en tankemæssig kobling af læring og anvendelse, som gør anvendelse lettere. Tra n sf e rk lim a I MItrack arbejder vi med at sikre et transferklima, således at vi organiserer et forløb, der giver mulighed for at anvende det lærte, og vi skaber et understøttende social miljø, som fremmer anvendelse. Faktaboks: transferklima At den lærende bringes i situationer, som minder om eller giver associationer til det lærte At der opstilles systematiske mål, der implicerer anvendelsen af det lærte At selve forløbet og tilrettelægges, så anvendelsen af det lærte er nødvendigt At fordelene ved at anvende det nye har positive konsekvenser, som er synlige for den unge At anvendelse opfattes som en del af læreprocessen, og at der derfor er åbenhed og tolerance overfor vanskeligheder og mulige fejl At der hersker en forandringskultur i forløbet, som fremmer nytænking og er positiv overfor ny viden At der skabes sociale fællesskaber, fx ved at flere har lært det samme, som fastholder anvendelsen af det lærte At der er gode muligheder for at drøfte det lærte med undervisere og de øvrige deltagere i forløbet At der gives mulighed for systematisk refleksion over anvendelsen, fx i form af blog 6
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereMEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring
MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer til AMU
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mereMit indlæg omkring transfer
Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs mereTransfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17
Transfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17 Hvorfor fokus på transfer? Massiv investering i efter-og videreuddannelse i den offentlige og private sektor Samtidig lav transferværdi
Læs merePÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE
PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE Et inspirationshæfte Udkast Marts 2013 Bjarne Wahlgren 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Forhold der fremmer motivation... 7 Motivation og
Læs merePædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Et inspirationshæfte
Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse Et inspirationshæfte Bjarne Wahlgren, 2015 Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse Bjarne Wahlgren, 2015 Foto: STIIL Grafisk
Læs mereGodmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd
Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd Formiddagens program Hvordan kan UKYLérne hjælpe med til, at ny viden fra kurser kommer ind i afdelingen og omsættes til praksis?
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereTRANSFER OG PRAKSISNÆRHED
TRANSFER OG PRAKSISNÆRHED Censorsekretariatet 23 24. oktober 2018 Kim Pedersen http://www.eaviden.dk/project/transfer-og-praksisnaerhed/ LÆRING OG ANVENDELSE Hvad skal der til for at de studerende kan
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereTransfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden
Transfer - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden Peter Böhm Nielsen // udviklings- og uddannelsesbioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, pbn4111@rh.dk
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER AARHUS UNIVERSITET
BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER au AARHUS UNIVERSITET Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereGuide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden
TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereKompetanseutvikling av voksenlæreren *
Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mereForflytningspædagogik for forflytningsvejledere
U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs merePædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster
Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 7. februar 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereUNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring UNDERVISERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereLæringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?
Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereElevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereUndervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol
Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereGF2- UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2- UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereEvaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Læs mereProgressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback
Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereKompetenceudviklings aktiviter og evaluering
Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Hvad er det vi taler om fokus på kurser: Transfer: Det begreb der beskriver den dynamiske proces, når læring på et kursus/uddannelses omdannes, forankres så
Læs mereVejledning og vejledningsstrategier
Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereFra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning
Fra PUSH til PULL Artiklen handler om, hvordan mellemledere og deres organisationer kan få et større udbytte af deres lederuddannelser. En vej til dette er, at uddannelserne i højere grad tager afsæt i
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mere