Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20 Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Bilag Konsekvenser af kommunal selskabsdannelse Skolebakken 7, 1. tv Århus C Telefon: Fax: CVR:

21 1. Konsekvenser for kommunalbestyrelsens indflydelse Når et kommunalt forsyningsområde udskilles i et selvstændigt aktieselskab, ledes forsyningsområdet ikke længere af kommunalbestyrelsen men derimod af bestyrelsen for det pågældende selskab. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen. Kommunalbestyrelsen, der udgør generalforsamlingen i selskabet, har ret til at udpege medlemmerne til bestyrelsen. Derimod har kommunalbestyrelsen ingen instruktionsbeføjelse overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Endvidere har de udpegede bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt tavshedspligt om selskabets forhold. Direktionen i selskabet vil alene være underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse. Kommunalbestyrelsen eller andre ansatte i kommunen kan således ikke bevare instruktionsbeføjelsen over direktøren ansat i selskabet. For at sikre et fremtidig godt samarbejde mellem kommune og selskab, og for at sikre, at kommunalbestyrelsen kan udøve et aktivt ejerskab, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen fortsat har en række muligheder for styring af selskaberne. Blandt de styringsmuligheder, der findes er, at det ved en vedtægtsbestemmelse fastsættes, at visse nærmere angivne beslutninger træffes på generalforsamling, det vil sige af kommunalbestyrelsen. Endvidere er det muligt at stille krav til selskabet om, at visse informationer skal videregives kommunalbestyrelsen. 1.2 Indflydelse på selskaberne via generalforsamlingen Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Heri ligger, at ledelsen, det vil sige bestyrelsen i selskabet, må rette sig efter alle lovlige beslutninger fra generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan træffe beslutninger i ethvert selskabsanliggende, som ikke udtrykkeligt er henlagt til andre selskabsorganer. I de kommunalt ejede selskaber udgør kommunalbestyrelsen, generalforsamlingen, idet det er kommunalbestyrelsen, der udgør den øverste myndighed i kommunen. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for ved delegation at overlade borgmesteren kompetencen til at varetage kommunens interesser på generalforsamlingen. Ved aktieselskabsloven er en række beslutninger obligatorisk henlagt til generalforsamlingen. Der drejer sig om beslutninger om kapitalændringer, vedtægtsændringer, valg af bestyrelsen, godkendelse af regnskaber og fastsættelse af udbytte samt beslutning om selskabets ophør ved likvidation eller fusion. Derudover forudsætter aktieselskabsloven, at beslutninger, der er særlige betydningsfulde for selskabet skal forelægges generalforsamlingen. Side 2/10

22 Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Det er endvidere muligt i vedtægterne at fastlægge, at en række nærmere givne beslutninger skal træffes af generalforsamlingen. Det vil sige også andre beslutninger end de, der efter aktieselskabsloven obligatorisk er henlagt til generalforsamlingen. En række af de beslutninger, der skal træffes i Greve Kommunes forsyningsselskaber vil have offentlighedens interesse. Et spørgsmål som fortsat vil have offentlighedens interesse, og som det derfor kan overvejes at henlægge til generalforsamlingen, er spørgsmålet om samarbejde med andre. Hvis det i vedtægterne fastsættes, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om selskabets samarbejdsrelationer, vil kommunalbestyrelsen således godkende den fremtidige udvikling af sine selskaber. Et andet spørgsmål, som vil have offentlighedens interesse og derfor vil kunne behandles af generalforsamlingen, er større investeringer samt eventuelle frasalg. Beslutning om, at større investeringer skal behandles på generalforsamlingen vil kunne være hensigtsmæssigt i forhold til kommunalbestyrelses styringsmulighed for eksempel i forhold til kloakrenovering. Det skal fremhæves, at generalforsamlingens, det vil sige kommunalbestyrelsens mulighed for, at have indflydelse og indsigt i selskabets beslutninger skal afvejes overfor, at selskabet samtidig skal kunne fungere effektivt med en drift, der kan tilrettelægges så økonomisk effektivt som muligt. Det er derfor ikke tilrådeligt, at det fastsættes, at enhver form for beslutning i selskabet skal træffes på generalforsamlingen. Hensynet over for selskabets effektivitet må således afvejes over for offentlighedens interesse og indflydelse på visse af selskabets beslutninger. 1.2 Oplysning fra selskabet til kommunalbestyrelsen Den første forudsætning for at kommunalbestyrelsen kan udøve et aktivt ejerskab i forhold til sine selskaber er, at kommunalbestyrelsen har de rette oplysninger, som er nødvendige i forhold til selskabet. Muligheden for at få oplysninger fra selskabet til den kommunale ejer, bør gælde ud over generalforsamlingen. Derfor er det vigtigt, at der er klare rammer og retningslinjer for inddragelsen af, og direkte dialog med, ejeren, således at der ikke opstår tvivl om, hvem der ved hvad hvornår. Side 3/10

23 Medlemmerne i selskabernes bestyrelse har efter reglerne i aktieselskabsloven tavshedspligt og må derfor ikke løbende orienterer, hverken kommunalbestyrelse eller politisk gruppe om selskabets forhold. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Uanset at bestyrelsesmedlemmer i selskabet har tavshedspligt, er det via bestemmelse i forretningsorden m.v. muligt at sikre en information af kommunen som ejer, der går ud over den information som kommunen modtager på den årlige generalforsamling. Staten har i forhold til sine eneejede aktieselskaber udformet nogle retningslinjer for kommunikation med disse selskaber. Retningslinjerne er følgende: Løbende information om udvikling og strategi Det påhviler bestyrelsen at tilse, at ministeren automatisk modtager relevant information, der offentliggøres i selskabet Såfremt ministeren ønsker yderligere løbende information, fx om selskabets økonomiske udvikling, eller om centrale strategiske overvejelser, kan det aftales med bestyrelsen. Det bør fremgå af selskabets vedtægter, at ministeren kan indhente sådan yderlige information. Faste møder mellem ejer og ministerium Det bør aftales mindst et årligt møde, fx i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten, mellem ministeren og selskabets ledelse, i praksis formand eller formandskab samt eventuel administrerende direktør, med henblik på at drøfte selskabets udvikling og strategi, bestyrelsens sammensætning samt andre forhold af væsentlig betydning, herunder overvejelse om privatisering. For at kvalificere drøftelsen, kan det være hensigtsmæssigt, at selskabet forud for mødet fremsender skriftligt oplæg, der beskriver de centrale udfordringer og strategiske overvejelser. Halvårlige eller kvartalsvise møder mellem ministeren og selskabets ledelse kan være relevant for specielt de større selskaber. Alternativt kan det aftales, at fx selskabets økonomidirektør i forbindelse med delårsrapporter, redegør for udviklingen overfor relevant ansat i ministeriet, svarende til de investormøder, der afholdes af en række børsnoterede selskaber Forhåndsorienteringen af ministeren om væsentlige forhold Informering af ministeren bør følge det ikke overraskelses princip. Bestyrelsen bør således orientere ministeren forud for større strategiske beslutninger fx opkøb eller hvis den økonomiske udvikling afviger væsentligt fra det hidtidige udmeldte For hvert selskab kan endvidere overvejes om det vil være hensigtsmæssigt, at indsætte en vedtægtsbestemmelse der Side 4/10

24 overordnet fastlægger, hvornår en forhånds orientering er påkrævet. I et selskab med særlig bevågenhed bør det overvejes, at der mellem selskabet og ministeren aftales retningslinjer for pressehåndtering i visse situationer Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Anden kommunikation mellem ejer og ministerium og statslige aktieselskaber Kommunikation mellem selskab og det ministerium, der varetager statens ejerskab, går som udgangspunkt via bestyrelsesformanden, der er bindeled mellem ejerministerium og selskab Anden kommunikationsvej bør kun benyttes inden for nærmere aftalte rammer Denne forståelse kan fx etableres ved at udarbejde en positivliste over forhold, der umiddelbart kan afklares mellem selskabets og ministeriets ansatte uden bestyrelsesformandens inddragelse samt hvilke personer i selskabet, ministeriet skal anvende som indgang Alternativt kan tages stilling til spørgsmål i konkrete sager fx ved, at det i den initiale henvendelse til, fra bestyrelsesformanden om den konkrete sag, fremgår hvem der i givet fald kan tages kontakt til i det videre forløb. Indenrigsministeriet har i rapport om styringsrelation i forhold mellem kommunalbestyrelse og kommunale selskaber anbefalet, at kommunalbestyrelsen vedtager tilsvarende retningslinjer, som de der gælder for staten, for så vidt angår kommunikation mellem de kommunale selskaber og kommunalbestyrelsen. Det er således Indenrigsministeriets anbefaling, at der fastsættes kommunikationspolitik for selskaberne og at disse retningslinjer besluttes af kommunalbestyrelsen. I relation til kommunikationspolitikken skal det fremhæves, at fortrolig information, som er overgivet fra selskab til kommunalbestyrelsen, fortsat vil være fortrolig når den når kommunalbestyrelsen i hænde. Fortrolige oplysninger vil således ikke være prisgivet, selvom de videregives til kommunalbestyrelsen. Hensynet til bevarelse af selskabets forretningsog driftmæssige hemmeligheder tilgodeses ved, at de modtagne oplysninger efter omstændighederne ikke vil være undergiver aktindsigt efter offentlighedsloven jf. offentlighedsloven 12 stk. 1 nr. 2 og 13 stk. 1 nr. 5. Endvidere har Indenrigsministeriet anbefalet, at det i vedtægterne bør fremgå, at bestyrelsen har adgang til at videregive oplysninger til kommunalbestyrelsen, udover hvad der følger af aktieselskabsloven. 1.3 Anbefaling Side 5/10

25 Det er min anbefaling, at det i vedtægterne for det kommende Greve Spildevand A/S fastsættes bestemmelse om, at visse beslutninger som har offentlighedens interesse træffes på generalforsamlingen. Sådanne beslutninger kunne for eksempel være beslutning om samarbejdsrelationer og større investeringer. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Det er endvidere min anbefaling, at det i forretningsorden for selskabet fastsættes, at bestyrelsesformanden har adgang til at videregive informationer fra selskabet til kommunalbestyrelsen. Også i videre omfang end hvad der følger af de selskabsretlige regler. Det er endelig min anbefaling, at kommunalbestyrelsen stiller krav til selskabernes bestyrelse om, at selskaberne skal udarbejde en kommunikation/informationspolitik, og at denne politik skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 2. Konsekvenser for kommunens økonomi Udskillelse af et kommunalt forsyningsområderne til selvstændige selskaber vil kunne have konsekvenser for kommunens økonomi, særligt for følgende: Ejerskab Modregning i bloktilskud Lånegrundlag Mellemregningskonto Ved udskillelse af forsyningsområderne spildevand i selvstændige aktieselskaber har kommunen som ejer af aktierne i selskaberne fortsat indirekte ejerskab til forsyningsområdets aktiver. Kommunen kan således på et senere tidspunkt vælge, at sælge aktierne i selskabet, men er efter gældende regler ikke forpligtet hertil. Ejendommene, som benyttes af spildevandsforsyningen, er ifølge det oplyste finansieret inden for det takstfinansieret område og henhører således til dette område. Disse ejendomme vil derfor, i forbindelse med udskillelsen af forsyningsområderne til aktieselskaber, som udgangspunkt skulle overføres til aktieselskaberne uden vederlag til kommunen. Det er oplyst, at der muligvis er enkelte af spildevandsforsyningens e- jendomme, der er skattefinansieret. Hvis kommunen vælger at kræve betaling for disse ejendomme skal kommunen være opmærksom på, at det vil belaste spildevandforsyningens økonomi, og dermed indebære takststigninger. Taksstigninger som kommunen skal være sikre på kan holdes inden for et fremtidigt prisloft. Side 6/10

26 I lov om kommuners salg af vand- og spildevandforsyninger findes en række bestemmelser om, at uddelinger fra en kommunal vand- og spildevandforsyning kan udløse modregning i kommunens bloktilskud. Udskillelsen af Greve Kommunes forsyningsområde til kommunalt ejet aktieselskab udløser ikke modregning i kommunens bloktilskud, forudsat at udskillelsen gennemføres uden at kommunen modtager andet vederlag i forbindelse med udskillelsen end aktierne i selskaberne. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Det skal nævnes, at der i forbindelse med den kommende vandsektorlov ventes indsat nye regler om skattepligt for vand- og spildevandselskaber. Udskillelsen af forsyningsområdet indebærer skattepligt for selve selskabet. Derimod indebærer selve udskillelsen ingen skattepligt for kommunen. Ved udskillelse af spildevand og affald udgår forsyningsområdernes aktiver af kommunes lånegrundlag. På baggrund af Greve Kommunes nuværende låntagning har dette ikke konsekvenser for kommunens økonomi, idet kommunen ikke har benyttet forsyningsområdets aktiver til at optage lån i forbindelse med andre kommunale aktiviteter. Det skal fremhæves, at forsyningsselskaberne også vil være underlagt lånebekendtgørelsen jf. lånebekendtgørelsens 4 stk. 1 nr. 3. Hvis forsyningsselskaberne optager lån, skal selskaberne følge reglerne i lånebekendtgørelsen. Aktiviteter, der er omfattet af lånebekendtgørelsens 2 stk. 1, det vil sige aktiviteter, hvortil der er automatisk låneadgang, vil der tilsvarende være automatisk låneadgang for aktieselskabet. Endvidere vil kommunen frit kunne stille garantier for aktieselskabsloven. Ved udskillelse af forsyningsområdets spildevand og affald til selvstændige aktieselskaber vil mellemregningskontoen skulle indfris. Det er oplyst, at der på mellemregningskontoen i Greve Kommunes forsyningsområder for spildevand og affald står henholdsvis ca. ZZ mio. kr., og ca. YY mio. kr. i forsyningsområdets favør. Greve Kommune skal indfri disse beløb ved udskillelsen i selvstændige selskaber. 3. Konsekvenser for medarbejdere Konsekvensen for medarbejderne af udskillelsen af kommunens forsyningsområder spildevand og affald til selvstændige aktieselskaber er særligt følgende: Virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelse Kommunal overenskomst Særlige forhold vedrørende tjenestemænd Side 7/10

27 Udskillelse af forsyningsområderne til aktieselskaber er i retlig forstand en virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Virksomhedsoverdragelseslovens formål er at beskytte de ansatte i tilfælde af ny ejer af virksomheden og ejeren kan derfor ikke fravige aftaler, der stiller de ansatte ringere. Virksomhedsoverdragelseslovens 2 fastslår, at der ved virksomhedsoverdragelse sker et debitorskifte, så erhverver indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består for lønmodtageren på overdragelsestidspunktet. Dette indebærer, at lønmodtageren stilles som om der er tale om et ubrudt ansættelsesforhold uden ejerskifte og det betyder i praksis, at erhverver indtræder umiddelbart som arbejdsgiverpart i ansættelsesforholdet. Det vil sige, at medarbejderne kan fortsætte på samme overenskomst indtil overenskomstens udløbsperiode, og medarbejderen kan ikke afskediges som følge af overdragelsen. Forbuddet mod afskedigelse fremgår endvidere udtrykkeligt af lovens 3, der angiver, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv giver nogen begrundelse for arbejdsgiveren for at foretage opsigelser. Af virksomhedsoverdragelseslovens 3, kan der tilsvarende udledes at overdragelsen ej heller giver lønmodtageren mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Det vil sige, at der ikke eksisterer en indsigelsesret for lønmodtageren i forhold til overdragelsen. Lønmodtageren kan, i tilfælde af at overdragelsen måtte medføre væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren, vælge at betragte sig som opsagt af arbejdsgiver. Dette udløser opsigelsesvarsel samt mulighed for lønmodtageren for at fremsætte krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Endvidere skal det fremhæves, at hvis der sker væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsvilkår, har arbejdsgiveren, i dette tilfælde Greve Kommune, pligt til at høre den pågældende medarbejder efter reglerne i forvaltningsloven. Forelægger der modsat ikke væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene og nægter lønmodtageren at overgå til ansættelse hos erhverver, vil dette være at betragte som ophævelse af ansættelsesforholdet fra lønmodtagers side, hvilket indebærer øjeblikkelig ophør af arbejdsgivers lønforpligtigelse. I praksis vil opsigelse med lønmodtagers opsigelsesvarsel blive accepteret. Virksomhedsoverdragelsen af medarbejder skal efter domstolspraksis som udgangspunkt ske på tidspunktet for stiftelsen af selskaberne, idet det er en dato, hvor Greve Kommune overdrager sine aktiviteter inden for vand og spildevandsområdet til selskaberne. Dog lægges der i retspraksis op til, at det ikke kan tillægges afgørende vægt, at der er en vis mindre tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for erhververs påbegyndelse af driften og tidspunktet for sammes overtagelse af medarbej- Side 8/10

28 derne. Således vil der formentlig ikke som udgangspunkt være et problem i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven i forhold til at acceptere en vis kortere frist til at få kørt den selskabsretlige transaktion på plads, hvorunder medarbejderne forbliver adskilt fra den virksomhed, de skal overføres til. Gældende kommunale overenskomst udløber 1. april 2008 og ny 3-årig overenskomst begynder samme dato. Hvis Greve Kommune ønsker, at medarbejderne skal være beskyttet af den nye gældende overenskomst, kan Greve Kommune overveje at vente med at overdrage medarbejderne til selskaberne indtil ny overenskomst periode begynder at løbe. Imidlertid er det ikke klart i retspraksis, hvor lang til domstolene vil accepterer i forhold til en successiv overdragelse af medarbejderne. Derfor er denne model behæftet med en vis usikkerhed, og det er min anbefaling, at hvis Greve Kommune vælge denne model, orienterer medarbejderne og søger at opnå medarbejdernes tilslutning hertil. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a I nogle kommuner har der i forbindelse med selskabsdannelse af forsyningsvirksomheden været anvendt en model, hvor alle kommunens medarbejdere i forsyningsvirksomheden bibeholdes i kommunen og således fortsat har kommunen som arbejdsgiver og ikke selskabet. Fastholdelse af medarbejdere i kommunen vil være i strid med virksomhedsoverdragelsesloven. De påtaleberettiget i forhold til virksomhedsoverdragelsesloven er imidlertid medarbejderne selv. Hvis medarbejderne udtrykker ønske om fortsat at være ansat i kommunen, vil der derfor kun være begrænset risiko for, at en eventuel tilsidesættelse af virksomhedsoverdragelseslovens regler vil blive påtalt. Det skal dog nævnes, at medarbejdernes faglige organisationer ind imellem har en selvstændig holdning til forhold, der berører medarbejderne. De faglige organisationer kan således vælge, at rejse indsigelse og påtale en tilsidesættelse af virksomhedsoverdragelsesloven uafhængig af det enkelte medlems eget ønske. Det skal fremhæves, at hvis Greve Kommune vælger ovennævnte model og bibeholder medarbejderne i kommunen, vil Greve Kommune ikke på et senere tidspunkt kunne beslutte at overdrage medarbejderne til selskabet. Medarbejderne vil ikke være forpligtet til at tage ansættelse i selskaberne. Greve Kommune kan således ikke på et senere tidspunkt vælge, at gøre virksomhedsoverdragelsesloven gældende overfor medarbejderne, herunder pligten i loven for medarbejderne at tage ansættelse i selskabet. På baggrund af de problemstillinger som manglende iagttagelse af virksomhedsoverdragelsesloven indebærer, er det min anbefaling, at de medarbejdere, der fuldt er beskæftiget inden for affalds- og spildevandsområdet, overdrages til aktieselskaberne i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. Side 9/10

29 Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a Tjenestemænd kan på grund af disses særlige ansættelsesforhold ikke umiddelbart overdrages til et aktieselskab. Hvis tjenestemænd fortsat skal være beskæftiget indenfor forsyningsområdet skal der således indgås en udlånsaftale mellem kommunen og selskabet om at selskabet låner den pågældende medarbejder. Tjenestemændene har som udgangspunkt pligt til at lade sig udlåne til selskaber. Tjenestemændene kan også alternativt vælge at opgive tjenestemandsstatussen og overgå til overenskomstansættelse. Medarbejderne indenfor områderne affald og spildevand aflønnes i dag efter kommunale overenskomster. Hvis medarbejderne overføres til selskaberne har selskaberne således mulighed for at vælge en anden overenskomst i forhold til medarbejderne end den kommunale overenskomst. Selskabet kan dog også vælge at følge den kommunale. Det skal fremhæves, at selskaberne først kan vælge anden overenskomst ved den gældende overenskomst udløb. Kommunernes Landsforening er aktuelt ved at etablere en ordning, hvorefter kommunalt ejede aktieselskaber kan benytte Kommunernes Landsforening som arbejdsgiverorganisation. Ordningen er endnu ikke på plads, men det ventes den at være inden årets udgang. Side 10/10