Via STADS selvbetjening: Link til STADS selvbetjening

Transkript

1 basiskursus 1: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i politologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Basiskursus Via STADS selvbetjening: Link til STADS selvbetjening Tilmeldingsperioden vil fremgå inden semesterstart. Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til studiesekretærerne i dit bachelorhus Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Undervisningssted Kursusrækkefølge Formål Fremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus. I store auditorium i bygning 01 samt i dit bachelorhus. Kurset skal tages på 1. semesters af Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Kurset har til formål at give den studerende en bred indføring i fagområdets centrale teorier, metoder og begreber. Kurset har ydermere til formål: At introducere til politologiens grundlæggende begreber, tankegange og problemstillinger. Det gøres dels gennem en oversigt over fagets opfattelser af politik, magt, demokrati, samt politiske regimer, systemer og aktører, og dels gennem en diskussion af den politiske magts forskydning opad til det transnationale niveau, nedad til det lokale niveau og udad til diverse forhandlingsnetværk. Kurset skal både give de studerende teoretisk og empirisk viden, så de er i stand til at forstå og orientere sig indenfor det politologisk fagområde, og give de studerende mulighed for at forstå og bearbejde politologiske teorier, begreber og problemstillinger og anvende disse i det efterfølgende tværvidenskabelige og problemorienterede projektarbejde på bacheloruddannelsen. Kurset vil i løbet af forelæsninger forsøge at svare på følgende spørgsmål: Hvis politik er politologiens genstandsfelt, hvad er så politik? I hvilket omfang er politik forbundet med magt, og hvilke former for magt kan vi skelne mellem? Er magt foreneligt med demokrati? Hvad er demokrati? Er der forskellige demokratiske normer og modeller? Hvordan er magten fordelt indenfor det liberale demokrati? Hvad er et politisk system og et politisk regime? Hvilke politiske regimer findes der på verdensplan? Hvad er politisk kultur? Hvordan legitimeres og forandres politiske regimer? Hvilket slags politiske system og regime har vi i Danmark? Hvad er magtens tredeling, og hvilke undtagelser er der i forhold til denne? Hvad er parlamentarisme i forhold til præsidentielstyre? Hvordan fungerer den parlamentariske styringskæde? Hvordan er de enkelte led i kæden blevet svækket? Hvorfor blev EU dannet og hvordan har EU udviklet sig? Hvordan forklarer forskellige politologiske teorier EU's fremkomst? Hvordan kan EU forstås som et europæisk politisk system? Hvilke institutioner er der i EU og hvordan træffer de beslutning? Hvilke problemer og udfordringer står EU overfor i dag? Har politiske partier mistet deres betydning? Hvad er interessegrupper, hvor meget magt bør de have, og hvor meget magt har de reelt? Er græsrodsbevægelserne kommet for at blive? Ligger magten i sidste ende hos bureaukratiet? Hvad er en policy? Hvordan forløber en policy proces? Hvordan kan policy processer forstås og analyseres? Hvilken rolle har den offentlige administration i policy processen? Hvordan kan samspillet mellem det centrale og lokale niveau organiseres? Hvordan har det kommunale styre i Danmark udviklet sig historisk? Hvordan fungerer det danske kommunestyre? Hvordan har decentraliseringen udviklet sig, og hvad er fordelene og ulemperne ved decentralisering? Hvordan er relationen mellem stat og økonomi under henholdsvis kapitalisme og socialisme? Hvad er forskellen på blandingsøkonomi, korporatisme og forhandlingsøkonomi? Hvordan har den danske forhandlingsøkonomi udviklet sig historisk? Hvad er fordelene og ulemperne ved netværksstyring? Hvad er statens rolle i netværkssamfundet?

2 Undervisningsform Forelæsninger og opfølgning med dialog i mindre grupper. De enkelte kursusgange: Hver af de 10 kursusgange omhandler et bestemt politologisk tema. Dette tema er kort beskrevet i kursusplanen, hvoraf det også fremgår, hvad der skal læses til de enkelte gange. Husk at møde velforberedt og have læst hele pensumet til hver gang. Undervisningen tager udgangspunkt i pensum, men gennemgår det ikke i detaljer. Det er op til dig at komme igennem pensum, som du vil blive stillet til regnskab for ved eksamen. Kursusgangen starter med en fælles forelæsning i det store auditorium, der varer ca. 1½ time. Forelæsningen vil søge at perspektivere pensum og give dig et overblik over vigtigste begreber og teorier indenfor dagens tema. Efter forelæsningen går alle over i deres basishus, hvor der skal laves obligatoriske øvelser i grupper. Her er der først mulighed for at stille afklarende spørgsmål til dagens tekst, forelæsning og øvelse. Det tager typisk 5-10 minutter, hvorefter I går ud i nogle administrativt nedsatte grupper og går i gang med øvelsen. Øvelserne tager udgangspunkt i nogle arbejdsspørgsmål, der er relateret til dagens tekst og forelæsning, hvor der eventuelt inddrages supplerende materiale i form af korte artikler eller lignende. Arbejdsspørgsmål og supplerende materiale er optrykt i kompendiet. Husk at læse disse på forhånd, så I ikke spilder hinandens tid med at sidde og læse, men kan kaste jer ud i nogle spændende diskussioner med det samme. Øvelsen tager i alt ca. 1½ time. Det er vigtigt, at I ude i grupperne disponerer jeres tid således, at I når alle spørgsmålene. Vælg f.eks. på forhånd en ordstyrer til næste kursusgang, der kan forberede sig ekstra grundigt, og som har ansvaret for at alle punkter nås. I skal også udpege en referent, der har ansvaret for at opsamle diskussionens konklusioner. I skal være opmærksomme på, at der typisk er en progression i arbejdsspørgsmålene. De to første spørgsmål er som oftest tekstnære, hvorfor det handler om at besvare spørgsmålet ud fra tekstens eller forelæsningens perspektiv. Det kan f.eks. handle om at redegøre for nogle af de centrale begreber i politologien. Det (de) efterfølgende spørgsmål kan f.eks. være mere diskuterende eller kan handle om at anvende tekstens eller forelæsningens begreber på at analysere en kort artikel. En af øvelserne har en særlig form. Det drejer sig om øvelsen i forbindelse med den tredje kursusgang (Politisk regime og politisk kultur). Her skal der gruppevis udarbejdes en skriftlig besvarelse på 3-6 sider, der skal afleveres og godkendes. Øvelserne afsluttes med en fælles opsamling i husets teorirum. Opsamlingen tager udgangspunkt i gruppernes besvarelser og lægger op til diskussion af disse med henblik på at få præcision i besvarelserne. Den kursusansvarliges opgave vil typisk være at perspektivere svarene og sikre at disse forankres i pensum. Din forberedelse: Det er vigtigt at være opmærksom på, at teksten og forelæsningen udgør en helhed, hvor de enkelte elementer supplerer hinanden. Teksten kan således ikke forventes gennemgået, og forelæsningen kan være vanskelig at forstå uden forudgående læsning af teksten. Det er derfor vigtigt, at teksten er læst på forhånd, og at der tages notater af forelæsningen (overheads vil eventuelt kunne udleveres til kopiering). Derudover skal I på forhånd læse arbejdsspørgsmål og materialer i forbindelse med disse. Tiden til øvelserne er relativ kort, og det vil derfor være en stor fordel, hvis I på forhånd hver især har overvejet, hvordan spørgsmålene kan besvares. Hvis I vil læse mere: Det vigtigste formål med kurset er at I får en god fornemmelse af, hvad politologi er, og hvad en politologisk analyse er for noget. Hvis I er interesseret i at se nogle eksempler på politologiske analyser kan vi anbefale jer at kigge i en af de følgende bøger. Det er ikke på nogen måde påkrævet, men kun ment som en service for dem, der gerne lige vil se, hvordan politologiske teorier kan anvendes i konkrete analyser. De bøger som I med fordel kan konsultere er: 1) Anders Berg Sørensen (red.) Politologi i praksis (1999, Roskilde Universitetsforlag); 2) Birthe Hansen og Carsten Jensen (red.) Grundbogen i Statskundskab (1998, Akademisk Forlag); og 3) Jørgen Goul Andersen m.fl. (red.) Den demokratiske udfordring (1999, Hans Reitzel). Afslutning: Politologilærergruppen håber selvfølgelig, at I vil finde kurset godt og spændende. Selvom kurset delvist er opbygget som sidste år, er der også sket mindre ændringer, der bl.a. skyldes studenternes evaluering fra sidste år. Vi vil derfor meget gerne undervejs i forløbet, og når det er afsluttet, have kommentarer til kurset og forslag til forbedringer. For nogle vil kurset måske virke svært, fordi det er et helt nyt univers, der bliver åbnet, mens andre måske vil synes, at dele af kurset er for elementært. Men vi tror, at vi har fået en nogenlunde balance mellem det elementært introducerende og det øjenåbnende, således at der både er tale om en introduktion til et fagligt perspektiv, og at I får nogle faglige inputs, som I kan bruge til jeres projektarbejde. Bedømmelseskriterier Målet med kurset er, at den studerende:

3 opnår forudsætninger for at reflektere over det samfundsvidenskabelige fags særlige måde at analysere samfundsmæssige forhold gennem fokus på teorier og genstandsområder, forstår politologiens grundlæggende begreber, tankegange og problemstillinger, herunder fagets opfattelser af politik, magt, demokrati, samt politiske regimer, systemer og aktører, samt opnår forudsætninger for at forstå og bearbejde politologi-ske teorier, be greber og problemstillinger, kan identificere og anvende relevante politologiske teorier og metoder til belysning af en problemstilling, og selvstændigt kan diskutere centrale samfundsmæssige fænomener ud fra grundlæggende politologiske teorier. Eksamensform Prøve i BK 1. Ved bedømmelsen af prøven medvirker intern bedømmer. Prøven er en skriftlig, individuel, bunden hjemmeopgave, og har en varighed af 24 timer og et omfang på 2-3 normalsider med 2400 anslag pr. side, svarende til anslag. Afviger opgaven side- og anslagsomfanget afvises den fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Der indgår ét spørgsmål i besvarelsen - spørgsmålet er inden for fagområdet politologi. Det er en betingelse for at deltage i prøven, at den studerende har deltaget i og fået godkendt en skriftlig gruppeopgave i politologi. Der gives bedømmelsen: Bestået/ Ikke bestået. Prøve i BK 1 er normeret til 5 ECTS point. Den selvstændige prøve i BK 1 afholdes samtidigt med den selvstændige prøve i BK 2. De to selvstændige prøver i BK 1 og BK 2 har en samlet varighed af 48 timer, og et samlet omfang på 4-6 normalsider med 2400 anslag pr. side, svarende til anslag. Afviger opgaven side- og anslagsomfanget afvises den fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. I besvarelsen af de to selvstændige prøver i henholdsvis BK 1 og BK 2 indgår to spørgsmål - ét spørgsmål inden for fagområdet politologi og ét spørgsmål inden for fagområdet sociologi. Besvarelsen af de to spørgsmål bedømmes hver for sig. Det er en betingelse for at begynde de to selvstændige prøver i henholdsvis BK 1 og BK 2, at den studerende har deltaget i og fået god kendt begge skriftlige gruppeopgaver én gruppeopgave i hhv. politologi og én i sociologi. Reeksamensform Såfremt den studerende opnår bedømmelsen ikke bestået i bedømmelsen af BK 1, kan den studerende genindstille sig til reeksamen. Ved genindstilling afholdes der en individuel mundtlig prøve. Ved prøven medvirker der intern bedømmer. Ved prøven eksamineres den studerende med udgangspunkt i et af eksaminator stillet spørgsmål inden for fagområdet politologi. Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende senest 24 timer før prøven. Prøven har en varighed af 15 min. inkl. votering. Samme bestemmelser gælder for sygeeksaminer. Der gives bedømmelsen: Bestået/ Ikke bestået. Eksamenstidspunkt For studerende der skal til eksamen i både BK1 og BK2, afholdes eksamen i perioden: 11. november kl.9.00 til 13. november kl.9.00 For studerende der kun skal til eksamen i BK1, afholdes eksamen i perioden: 11. november kl.9.00 til 12. november kl Reeksamen afholdes i januar måned. Undervisningsmaterialer Bøger der skal købes: P. Bogason (2011), Forvaltning og stat, 4. udgave, Herning: Systime. S. Christensen og P.-E. D. Jensen (2008), Kontrol i det stille, 3. udgave, Kbh: Samfundslitteratur. A. Heywood (2007), Politics, 4. udgave, Basingstoke: Palgrave. Tekster der er trykt her i Kompendiet: E. Sørensen, A.D. Hansen og C. Greve (1996), Demokrati i forandring, Kbh: DJØF Projekt offentlig sektor. P. M. Christiansen og L. Togeby (2006), Power and Democracy in Denmark: Still a Viable Democracy, Scandinavian Political Studies, årg. 29, nr. 1, s

4 M. Kelstrup, D. S. Martinsen og M. Wind (2008), Europa i forandring, Kbh: Hans Reitzel, s Strukturkommissionen (2004), Strukturkommissionens betænkning, Kbh., s J. Torfing (1995), Organiseringen af relationen mellem stat og økonomi: neokorporatisme, policy-netværk og forhandlingsøkonomi?, Økonomi og politik, årg. 68, nr. 3, s J. Torfing (2005), Governance network theory: Towards a second generation, European Political Science, årg. 4, nr. 3, s J. Torfing (2012), Strategisk styring af styringsnetværk i kommunerne, i Torfing (red.), Ledelse efter kommunalreformen, Kbh.: DJØF Forlaget, s Undervisningsansvarlig Jacob Torfing ( jtor@ruc.dk ) Kursussekretær Bettina Baastrup ( baastrup@ruc.dk ) Eva Sørensen ( eva@ruc.dk ) Olivier Rubin ( rubin@ruc.dk ) Michael Friederich Kluth ( kluth@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Politik og magt Tidspunkt 12/ kl. 08:30-12:00 Hvis politik er politologiens genstandsfelt, hvad er så politik? I hvilket omfang er politik forbundet med magt, og hvilke former for magt kan vi skelne mellem? Heywood, Politics, kap. 1. (25 sider) Christensen og Jensen, Kontrol i det stille, kap. 2, 3, 4, 6 og 7. (85 sider) 2. kursusgang: Magt og demokrati Tidspunkt 16/ kl. 08:30-12:00 Underviser Eva Sørensen ( eva@ruc.dk ) Er magt foreneligt med demokrati? Hvad er demokrati? Er der forskellige demokratiske normer og modeller? Hvordan er magten fordelt indenfor det liberale demokrati? -Heywood, Politics, kap. 4 og 20 (kun s (35 sider) -Sørensen, Hansen og Greve, Demokrati i forandring. (34 sider) 3. kursusgang: Nationale politiske systemer: Stater, nationer og regimer Tidspunkt 18/ kl. 08:30-12:00 Underviser Olivier Rubin ( rubin@ruc.dk )

5 Hvad kendetegner den moderne nationalstat, og hvordan er den opstået? Hvad er et politisk system og et politisk regime? Hvilke politiske regimer findes der på verdensplan? Hvordan legitimeres og forandres politiske regimer? Heywood, Politics, kap. 5, 8 og 12. (54 sider) 4. kursusgang: Det politiske system i Danmark Tidspunkt 23/ kl. 08:30-12:00 Underviser Eva Sørensen ( eva@ruc.dk ) Hvilket slags politiske system og regime har vi i Danmark? Hvilken betydning har grundloven for det politiske styre i Danmark og i forholdet til EU? Hvad er 'magtens tredeling, og hvilke undtagelser er der i forhold til denne? Hvad er parlamentarisme i forhold til præsidentialstyre? Hvordan fungerer den parlamentariske styringskæde? Hvordan er de enkelte led i kæden blevet svækket? Heywood, Politics, kap. 13 og 15. (41 sider) Christiansen and Togeby, Power and Democracy in Denmark. (24 sider) Bogason, Forvaltning og stat, s , (37 sider) 5. kursusgang: Det politiske system i EU Tidspunkt 25/ kl. 08:30-12:00 Underviser Michael Friederich Kluth ( kluth@ruc.dk ) Hvorfor blev EU dannet og hvordan har EU udviklet sig? Hvordan forklarer forskellige politologiske teorier EU's fremkomst? Hvordan kan EU forstås som et europæisk politisk system? Hvilke institutioner er der i EU og hvordan træffer de beslutning? Hvilke problemer og udfordringer står EU overfor i dag? Heywood, Politics, kap. 6 (kun ). (8 sider) Kelstrup, Martinsen og Wind, Europa. (27 sider) (website med basisoplysninger om EUs opbygning) 6. kursusgang: Politiske aktører Tidspunkt 26/ kl. 08:30-12:00

6 Har politiske partier mistet deres betydning? Hvad er en interessegruppe, hvor meget magt bør de have, og hvor meget magt har de reelt? Er græsrodsbevægelserne kommet for at blive? Ligger magten i sidste ende hos bureaukratiet? Heywood, Politics, kap. 10, 11 og 16 (kun s ). (55 sider). 7. kursusgang: Policy processer og offentlig administration Tidspunkt 30/ kl. 08:30-12:00 Hvad er en policy? Hvordan forløber en policy proces? Hvordan kan policy processer forstås og analyseres? Hvilken rolle har den offentlige administration i policy processen? Heywood, Politics, kap. 16 (kun s ). (9 sider) Bogason, Forvaltning og stat, s , (47 sider) 8. kursusgang: Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner Tidspunkt 02/ kl. 08:30-12:00 Underviser Michael Friederich Kluth ( kluth@ruc.dk ) Hvad er globalisering, og hvad er globaliseringens drivkræfter? Er globaliseringen en myte eller en realitet? Fører globaliseringen til en svækkelse af nationalstaten? Hvordan påvirker den forskellige typer af stater? Hvordan forstår hovedskolerne indenfor international politik globalisering? Er vi på vej mod en verdensregering? Heywood, Politics, kap. 17 og 19. (39 sider) 9. kursusgang: Den politiske magts forskydning nedad til det lokale niveau Tidspunkt 03/ kl. 08:30-12:00 Underviser Eva Sørensen ( eva@ruc.dk ) Hvordan kan samspillet mellem det centrale og lokale niveau organiseres? Hvordan har det kommunale styre i Danmark udviklet sig historisk? Hvordan fungerer det danske kommunestyre? Hvordan har decentraliseringen udviklet sig, og hvad er fordelene og ulemperne ved decentralisering? Bogason, Forvaltning og stat, s , (33 sider) Strukturkommissionen, Strukturkommissionens betænkning, s (22 sider)

7 10. kursusgang: Den politiske magts forskydning udad til diverse forhandlingsnetværk Tidspunkt 07/ kl. 08:30-12:00 Hvordan er relationen mellem stat og økonomi under hhv. kapitalisme og socialisme? Hvad er forskellen på blandingsøkonomi, korporatisme og forhandlingsøkonomi? Hvordan har den danske forhandlingsøkonomi udviklet sig historisk? Hvad er fordelene og ulemperne ved forhandlingsøkonomien? Hvad er statens rolle? Torfing, Organisering af relationen mellem stat og økonomi:. (10 sider) Torfing, Governance network theory: Towards a second generation (10 sider) Torfing, Strategisk styring af styringsnetværk i kommunerne (20 sider) STADS stamdata Bachelor Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25350 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur