SPEEDBÅDSBOGEN Til brug i forbindelse med speedbådskursus hos Jysk Speedbådsskole

Transkript

1 SPEEDBÅDSBOGEN Til brug i forbindelse med speedbådskursus hos Jysk Speedbådsskole Jysk Speedbådsskole, har valgt at effektivisere kurset endnu mere, og er et perfekt alternativ for dig, som vil have speedbådskurset, hurtigt, billigt og effektivt. Vi forventer at du har læst denne bog inden du møder op på kursus.

2 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Indledning: Side 4 Maritime udtryk : Side 5 Før du sejler: Side 6 Afmærkning af danske farvande: Side 10 Retning for sejlads i danmark Side 14 Vigereglerne: Side 15 Skibslys & Signalfigurer: Side 16 Hvis uheldet er ude: Side 20 Redningsudstyr: Side 24 Sådan er det: Side 27 Fritidsfartøjets maskineri: Side 28 Beskyttelse af havmiljøet Side 29 Knob & Stik Side 30

4 Indledning 4 Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer under 15 meter (speedbåde) For at føre speedbåd på egen hånd skal man være fyldt 16 år og have bestået den af søfartsstyrelsen fastsatte prøve. Promillegrænsen til søs er 0,5 promille. Overskrides dette, kan man blive straffet med bøde, frataget føreretten eller i grove eller ved gentagne overtrædelser få frataget sin båd. Til prøven for fritidsfartøjer med en længde under 15 meter skal man ved den praktiske prøve demonstrere specifikt kendskab til følgende: a) Søvejsregler b) Fartøjskendskab c) Styring og manøvrering af hurtiggående motorbåd e) Søsikkerhed f) Beskyttelse af havmiljøet g) Fritidsfartøjers maskineri Prøven aflægges for en af Søfartsstyrelsen bemyndiget person. Når prøven er bestået udstedes et speedbådscertifikat. Du kan efter bestået prøve forvente at modtage dit speedbådsbevis med posten indenfor ca. 2 uger.

5 Maritime udtryk 5 For at forstå hinanden bedst muligt, kan det være nyttigt at kende nogle af de anvendte maritime udtryk inden for motoriseret lystsejlads: - Styrbord Højre - Bagbord Venstre - For Forude - Agter Bagude - Tværs Vinkelret på bådens længdeakse - Luv Den side, vinden kommer fra. - Læ Modsat luv. - Hæk Bådens bagende - Stævn Bådens forende - Fribord Den del af bådens skrog, der er over vandlinjen - Lønning Den øverste kant af fribordet - Knob Bådens fart (1 Knob = 1,852 km/t) - Sømil Også kaldet nautisk mil, 1852 meter - Grad Kompasset er inddelt i 360 grader - Kurs Den retning (det antal grader) man styrer - Sidelys Grønne/røde lanterner, monteret på bådens styrbords/bagbords side - Agterlys Hvidt lys, lyser 135 grader agterud - Toplys Hvidt lys, lyser 225 grader forud - Pøs Spand el.lign. - Lænse At tømme båden for vand - Bådshage Skaft med krog i den ene ende - Pejling Retningen til et punkt eller et andet skib - Tamp Tovende - Pejling: Er stedbestemmelse ud fra retnings- og/eller afstandsbestemmelse til genkendelige objekter i landskabet, eller på kompasset. Hvis pejlingen ikke forandrer sig kendeligt, er der fare for sammenstød.

6 Før du sejler 6 Ajourførte kort Grundlaget for al sikker navigering er søkort og farvands-beskrivelser. Derfor siger loven, at skipperen skal have de ajourførte søkort, sejlhåndbøger m.m. med om bord, som er nødvendige i forhold til den planlagte sejlads. Samtidig har skipperen pligt til at gøre sig bekendt med de påbud og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, som skibet skal sejle i og de steder, som skibet skal anløbe. Udstyr om bord Sikkerheds- og navigationsudstyret om bord er en vigtig sikkerhedsfaktor, og mange fritidssejlere, især dem med begrænset sejladserfaring, er i tvivl om, hvordan de skal udruste deres fartøj. Søfartsstyrelsen har lavet regler om, hvordan fritidsfartøjer under 20 BRT, der anvendes som udlejningsfartøjer, skal være udrustet. Vi betragter disse regler for udlejningsbåde som en god vejledning for de fritidssejlere, der er usikre på, hvordan de bør udruste deres fartøj. Det anbefales, at reglerne følges af alle fritidssejlere under hensyntagen til det enkelte fartøjs konstruktion og påtænkte brug. På de næste sider bliver de væsentligste råd om sikkerhedsudstyr gennemgået. Du kan få yderligere info på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside: Udrustningskravene er bestemt ud fra hvilket fartsområde, fartøjet skal sejle i.

7 7 Lille fartsområde Lille fartsområde er havne, søer, åer, kanaler samt inden for 1500 m fra andre kyster end den jyske vestkyst. Her skal udrustningen være: 1. 1 sæt årer med tilbehør og en reserveåre. Dette krav gælder også for lette motorbåde. 2. Øsekar eller pøs. 3. Typegodkendt redningsvest i den rigtige størrelse til hver ombordværende voksen eller barn. 4. Lydgivere som foreskrevet i de internationale søvejsregler. 5. Lanterner. 6. Vandtæt lygte indrettet til signalering 7. Fartøjer med en skroglængde større end 6 m samt alle motorfartøjer skal være udstyret med en typegodkendt redningskrans med line. 8. Enhver redningsvest, -krans og -flåde skal være forsynet med lysreflekterende materiale. 9. Ankerudrustning. 10. Mindst 1 slæbetrosse med passende længde og brudstyrke. Mellemstort fartsområde Mellemstort fartsområde er uden for lille fartsområde og dækker en linje fra Lindesnæs i Norge til Helgoland og Cuxhaven i Tyskland samt Østersøen og mellemliggende farvande. Yderligere udrustning i fartøjer, der anvendes i mellemstort fartsområde: 1. Typegodkendt redningsflåde røde håndblus, 6 faldskærmssignaler. 3. Ankerkugle redningskranse med tilbehør. 5. Kastering med line. 6. Kompas hvis deviation skal holdes inden for rimelige grænser og være stabil. 7. Typegodkendt radarreflektor. 8. Søkort og nautiske publikationer til fartøjets sejlområde samt midler til at sætte en kurs. 9. Håndlod. 10. Lægebogen Førstehjælp for sejlere og en førstehjælpskasse. 11. Pulverslukker eller anden typegodkendt ildslukker. 12. Sejlbåde skal være udstyret med livliner eller sikkerhedsseler til samtlige ombordværende. 13. Værktøjskasse med passende indhold. For sejlbådes vedkommende en wiresaks eller nedstryger med HS-klinger.

8 8 Stort fartsområde Stort fartsområde ligger udenfor mellemstort fartsområde. Yderligere udrustning i fartøjer der anvendes i stort fartsområde: 1. Kompas med certifikat af klasse A. 2. Ekkolod. 3. Log. 4. Kikkert. 5. Barometer. 6. Sekstant. Ved sejlads inden for 40 sømil fra kyst kan sekstanten udelades. 7. Fornødne fyrfortegnelser. 8. SOLAS typegodkendt redningsflåde. 9. Drivanker egnet til det aktuelle fartøj. 10. Det udvidede sortiment af lægemidler. Vind og vejr himmel og hav Hvert år er over halvdelen af de ulykker og uheld, der sker for søsportsfolk, helt eller delvist forårsaget af vejret. Vejret har indflydelse på al sejlads, og derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, inden du sejler ud. Så vidt muligt skal du også sikre dig, at vejrudsigten lover godt vejr, så længe sejlturen varer. Vejret er et begreb, som omfatter mange ting: Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed, nedbør, lufttryk og temperatur. Alt dette sammen med havets tilstand d.v.s. bølgernes størrelse og strømmens retning og fart, som jo skabes af vejret bør du orientere dig om (her ser vi bort fra tidevandsstrømme, som opstår ved månens og solens tiltrækning af vandmasserne, og dermed er periodisk). I dag er der et tæt internationalt samarbejde mellem meteorologiske institutter, og udveksling af observationsresultater sker lynhurtigt elektronisk. Antallet af målepunkter er mangedoblet, og med data fra vejrsatellitter og radar er vejrudsigterne de senere år blevet meget mere sikre, og de præsenteres på en mere forståelig måde.

9 Er vejret godt nok til at sejle ud i? Om vejret er godt nok til at sejle ud i, kan du få besvaret ved direkte at iagttage og fornemme vejret, men lyt også til og se Danmarks Meteorologisk Instituts (DMI) vejrmeldinger. Er du i tvivl så bliv i land. Her er en oversigt over de muligheder, der er for at få en vejrudsigt m.m. fra DMI: Servicetelefonen for vejrinformation på dansk er: Her kan du finde: Farvandsudsigter Vejrobservationer Landsudsigt Lokaludsigter Vejret de kommende dage Endvidere kan du finde målinger og prognoser for de danske farvande på Farvandsvæsenets hjemmeside: Her kan du bl.a. se informationer om: - Vind - Strøm - Bølger - Vandstand - Vandtemperatur mm. På samme hjemmeside er der mulighed for at få prognoser for strøm, bølger, vind, temperaturer og vandstand sendt direkte på sms på mobilen Radiovejrmelding Vejrmelding med farvandsudsigter, varsler og observationsliste sendes dagligt kl. 05:45, 08:45, 11:45, 17:45 på mellembølge 1062 khz (DR P1). 9 Check vejret for en sikkerheds skyld!

10 Afmærkning af danske farvande 10 Afmærkningerne i de danske farvande følger anbefalingerne fra IALA (International Association of Lighthouse Authorities). Hovedprincippet for farvandsafmærkning er, at man skal have de grønne mærker for styrbord og de røde for bagbord, når et skib er for indgående. Sideafmærkninger Sideafmærkninger benyttes til afmærkning af sunde, fjorde, sejlløb og render, anbefalede ruter m.m.

11 Kompasafmærkninger Kompasafmærkninger benyttes til at vise, til hvilken side en hindring skal passeres. De er sorte og gule og har to sorte kegler som topbetegnelse. F.eks. er et nordmærke sort i den øverste halvdel og gult i den nederste og har 2 sorte kegler med spidsen opad som topbetegnelse. Mærket passeres nordom. 11

12 12 Isoleret fareafmærkning Isoleret fareafmærkning anvendes til at afmærke en hindring, der kan passeres på alle sider. Midtfarvandsafmærkning Midtfarvandsafmærkning er en afmærkning i sejlbart farvand og angiver enten midtlinien i en anbefalet rute, trafikskillelinie i et trafiksepareringssystem eller anduvning af fjorde, løb og havnerender. Kaldes ofte af sejlere for anduvningsbøjer.

13 Specialafmærkning Specialafmærkning benyttes, hvor afmærkningen ikke direkte skal tjene til egentlig vejledning for sejladsen. Det drejer sig om trafikskillezoner, forbudsområder, skydeområder, fredningsområder, lossepladser, kapsejladsbaner, kabler, rørledninger, havbrug og måleinstrumenter m.m. Desuden kan specialafmærkning være benyttet til vejledning i sejlruter, som benyttes af skibe med meget stor dybgang. 13 Midlertidig vragafmærkning Bruges til afmærkning af midlertidige vrag som endnu ikke er blevet fjernet eller besluttet om det skal have lov at blive liggende. Vragadvarselsbøjen fastgøres til vraget eller placeres så tæt ved vraget som muligt. Ved mindre vrag placeres én vragadvarselsbøje. Ved større vrag udlægges et antal vragadvarselsbøjer, én i hver ende eller et større antal rundt om vraget. Retning for sejlads i Danmark Afmærkningssystemet følger hovedsageligt international praksis, som anbefalet af IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Light House Authorities).

14 Hovedprincippet for farvandsafmærkning i vores del af verden (Region A) er»grønt om styrbord«og»rødt om bagbord«, når et skib er for indgående. I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er et skib for indgående, når det kommer fra søen. I følgende danske farvandsområder skifter afmærkningen retning for indgående: - Vadehavet: S for Esbjerg - Limfjorden: Hestehage W for Aalborg - Bøgestrøm: Dronning Alexandrines Bro (Ulvsund) - Farvandet Syd for Fyn: Ud for Svendborg Havn - Als Sund: Kong Chr. X s Bro i Sønderborg 14

15 Vigeregler 15 Der er regler for, hvordan skibe skal vige for hinanden. Generelt skal alle manøvrer, der foretages for at undgå sammenstød, udføres klart og tydeligt, i god tid og i overensstemmelse med godt sømandskab. Illustrationen viser, hvordan sejlskibe og motorbåde skal vige for hinanden.

16 Skibslys og signalfigurer 16 Skibslys skal føres fra solnedgang til solopgang og under nedsat sigtbarhed eller andre forhold, når det skønnes nødvendigt. De følgende illustrationer viser reglerne for skibslys, der kan vise hvilken skibstype, og hvilken side af skibet, man ser. Reglerne om signalfigurer skal følges om dagen.

17 17

18 18

19 19

20 Hvis uheldet er ude 20 Alarmering Eftersøgninger og redningsaktioner til søs ledes af søredningscentralen ved Søværnets Operative kommando (SOK) i Århus i samarbejde med redningscentralen (RCC) ved Flyvertaktisk Kommando i Karup. Kystradiostationer, marinedistrikter, politi m.v. kan medvirke som redningscentraler. På næste side kan man se, hvordan en alarmering i forbindelse med en nødsituation til søs foregår. Nødsignaler I de internationale søvejsregler står der at et skib, som er i nød og behøver hjælp, skal bruge de nødsignaler, der er beskrevet i søvejsreglerne. De forskellige signaler er listet her: Raketter - Orangerøg - Flammer - N+C Flag - Kugle+Firkant - S.O.S - Hæve/sænke armene - Kanonslag - Mayday(VHF) - Fløjte - Uafbrudt signal Illustrationen viser en række signaler, der sammen eller hver for sig betyder nød, og at hjælp er nødvendig:

21 21

22 Opmærksomhedssignaler Hvis et skib uden at være i nød ønsker hjælp eller at få kontakt med andre, kan det ske ved et hvilket som helst signal bare det ikke kan forveksles med et nødsignal eller søvejsreglernes andre signaler. Signalerne kan gives med signalflag, lys (lygte) eller lyd (fløjte eller tudehorn). Endelig kan der naturligvis tilkaldes assistance over radio (VHF) eller mobiltelefon. Brand og eksplosion Brand eller eksplosion hører til de mest alvorlige ulykker, der kan ramme et fartøj og de ombordværende. I næsten alle tilfælde, hvor større fritidsfartøjer totalforliser eller bliver svært beskadiget skyldes det brand eller eksplosion i motorrum, ved kogesteder eller andre tekniske installationer. Vær derfor opmærksom på følgende: 1. Fejl ved installeringen af motorer, brændstoftanke, rørforbindelser og andre anlæg. 2. Fejlagtig eller mangelfuld reparation og vedligeholdelse af installationerne. 3. Uforsigtighed ved påfyldning af brændstof og dårlig udluftning. Det gælder både benzin- og dieselmotorer, flaskegasanlæg og batterier. 22 Jeg kan ikke manøvrere Kontakt mig Jeg ønsker at komme i kontakt med dem Jeg behøver hjælp Jeg behøver lægehjælp Afbryd deres forehavende og giv agt på mine signaler Hvide eller grønne signaler Jeg ønsker kontakt

23 Brandbekæmpelse I alle både bør der være mindst én 2 kg pulverslukker monteret ved førerpladsen. I store motorbåde en 6 kg pulverslukker. Findes der koge- apparater om bord, bør man herudover have en 1 kg eller 2 kg pulverslukker og et brandtæppe i nærheden af dem. Vær desuden opmærksom på forsikringsbetingelserne for din båd. Og endelig bør både med agterkahyt have yderligere en 2 kg pulverslukker anbragt her. I tilfælde af brand skal man undgå panik. - Få alle mand ud i det fri op på dækket i vindsiden. - Alle skal have redningsvest på. - Gør evt. en gummibåd eller redningsflåde klar. - Smid gasflasker over bord. - Luk så tæt som muligt til det rum hvor der er brand ilt tilførslen skal begrænses. - Luk for brændstoftilførslen til motoren. - Tøm ildslukkeren ind i det brandhærgede område, men luk ikke op til rummet mere en højst nødvendigt. - Tilkald hjælp med nødsignaler. - Bliv længst muligt om bord. - Forlad båden til luv (vindsiden). 23 De tre sider i brandtrekanten illustrerer de tre forudsætninger for at en brand kan opstå: - Brandbart materiale - Varme - Ilt Sluk branden ved at fjerne en af de tre sider i trekanten.

24 Redningsudstyr Herunder er nævnt nogle få vigtige redningsmidler. Sørg altid for, at der er rednings- eller svømmeveste til alle om bord. Det er ikke bare fornuft, men også et krav fra Søfartsstyrelsen. Vestene skal være mærket i henhold til lovgivningen, de skal passe i størrelsen og have en flydeevne, der kan holde personen oven vande. Her kan du læse om mærkning og de forskellige vestes fordele og ulemper. 24 Redningsveste holder dit hoved over vandet En redningvest er konstrueret til at vende en bevidstløs person om på ryggen og holde næse og mund fri af vand. Der er to slags redningsveste dem med fast opdriftsmiddel (fx skum) og de oppustelige. Svømmeveste holder dig kun flydende En svømmevest kalder man også en flydevest. Den holder dig flydende, men kan hverken vende dig eller holde dit ansigt fri af vand. Mærkning og godkendelse veste skal opfylde de internationale krav Rednings- og svømmeveste skal være godkendt efter SOLAS eller af EU med CE-mærkning.

25 Beklædning trelagsprincippet På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion og evnen til at træffe sikre beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader. Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter trelagsprincippet: 1. lag fjerner fugt fra kroppen Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som leder sveden væk fra huden. 2. lag isolerer mod kulde udefra Det mellemste lag er et isoleringslag du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje. Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig. Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt, hvis det bliver vådt. 3. lag skærmer mod regn og blæst Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget fugtigt. Ultimativt men dyrt er jakker af materialet Gore-tex. 25

26 26 Ankeret bruger du ved fortøjning i en havn eller på en ankerplads. Ankeret er også en sikkerhed, du fx kan bruge mod luv, hvis du går på grund. Vælg dit anker ud fra bådens størrelse, og vær opmærksom på, at der er stor forskel på priserne. Her kan du læse om de tre mest almindelige ankre: Paraplyankeret sparer plads Paraplyankeret er en ny udgave af de gamle dræg. Ankeret er godt til mindre skibe, fordi du kan klappe det sammen, så det ikke fylder særlig meget. Men paraplyankeret holder ikke så godt på hård sandbund eller i blød mudder. Til gengæld har det en god holdeevne i stenbund. Pladeankeret er let Pladeankeret virker ved, at de to plader graver sig ned i havbunden. I forhold til ankerets lave vægt har det en stor holdeevne. Men ankeret har svært ved at fæstne sig i sten, tang og mudder. Plovankeret sidder bedst fast Plovankeret pløjer sig i bogstavelig forstand ned i alle havbunde, og det har den bedste holdeevne af de tre ankertyper

27 Sådan er det 27 - Signalflag A: Dykkerflag som vises når der er dykker i vandet. Flaget skal vises udstrakt, det skal om natten være oplyst, og et skib med dykker ude, skal i tåge afgive: 1 kort & 1 lang tone med fløjten. Dykkerflaget skal passeres med en afstand på mindst 50m. Det anbefales at der ikke dykkes mere end 30 meter fra flaget. - Der er altid kun én person ombord som bestemmer, og det er føreren af fartøjet. Føreren af fartøjet er ikke nødvendigvis ham der står bag rattet/roret. (Da der kan være udpeget en anden) - Det er en god idé at lægge til kai med fyldestudsen i læ side, når der tankes. Derved undgåes farlige dampe i båden. - Hvis du ser et andet skib eller person, som er i havsnød, har du pligt til at hjælpe, det er strafbart at ignorere et nødsignal, derfor er det vigtigt at du kender alle nødsignaler, samt er opmærksom på andre, og dine omgivelser når du færdes til søs. - Promillegrænsen til søs er 0,5, præcis som hvis du færdes på vejene. Gem sprutten til du er sikkert i havn og har fortøjret båden på forsvarlig vis. - Regel nr. 2 - Ansvarsreglen (De internationale søvejsregler) Intet skib, fører eller mandskab kan frasige sig sit ansvar ved at henvise til, at sådan står der i reglerne. Dvs. at du under alle forhold skal udvise almindeligt godt sømandsskab. Ser du en fare opstå, skal du bruge alle for hånden værende midler til at undgå, at et sammenstød indtræffer. - Du kan læse om alle reglerne i bogen Søvejsregler Reglerne er internationale, men der kan findes lokalregler i de forskellige lande. - Du må ikke plane tættere på kysten end 200 meter, bemærk dog, at der mange steder er lokalregler, som gør denne afstand er længere.

28 Fritidsfartøjets maskineri 28 Man ser sjældent en dieselmotor i en speedbåd, men det kan forekomme. Normalt er en dieselmotor meget driftsikker, da den ikke har et elektrisk tændingssystem. De problemer, der kan opstå i en dieselmotor, skyldes oftest manglende køling, vand i brændstoffet, eller at man løber tør for brændstof. Vand i brændstoffet kan undgås ved montering af en vandudskiller, som dog skal tømmes med mellemrum. Manglende køling skyldes ofte et tilstoppet søvandsfilter, men en sprængt kilerem til kølevandspumpen giver det samme problem. Kølesystemet kan man kontrollere på forskellig vis. Næsten alle påhængsmotorer, og en del indenbords, sender en lille vandstråle ud til siden, hvilket betyder at kølesystemet fungerer. Andre, og det er især indenbordsmotorer, sender kølevandet ud gennem udstødningen. Det kan man som regel se, men manglende kølevand i udstødningen vil også give en helt anden udstødningslyd, mere knaldende. Er man kørt tør, skal motoren som regel luftes ud før den kan genstartes. Der er forskellige fremgangsmåder, der er beskrevet i instruktionsbogen. I speedbåde anvendes oftest 2-takts eller 4-takts benzinmotorer, her kan man løbe ind i de samme problemer som nævnt ved dieselmotoren. En moderne benzinmotor til maritim brug er som regel overordentlig driftsikker, dog skal man være opmærksom på tændingssystemet, hvor fugt kan give svære problemer. Hold motoren ren og tør omkring alt det elektriske og sørg for at medbringe en dåse silikonespray. Silikonen fortrænger fugt og kan hjælpe en død motor i gang. Ved alle typer motorer gælder der: Hold maskineriet rent, det forebygger også brand, og følg instruktionsbogens anvisninger

29 Beskyttelse af Havmiljøet. 29 Folketinget vedtog for nogle år siden havmiljøloven. Havmiljøloven gælder for dansk søterritorium, der strækker sig 3 sømil ud fra kysten. Lovens fulde tekst findes på: Det danske havmiljø er sårbart og følsomt, og vi skal derfor passe godt på det. Alle havområder omkring Danmark er da også i flere sammenhænge udpeget som "særlige områder", hvilket bl.a. betyder, at der gælder strenge regler for skibes udtømning af f.eks. olie eller affald. Havmiljøloven opstiller en række forbud mod udtømning af bl.a. olie, flydende stoffer, der transporteres i bulk, kloakspildevand, affald, men også forbud mod dumpning af stoffer og materialer i havet samt begrænsning af svovlindholdet i skibes brændstof er en del af loven. Som tommelfingerregel skal man helt lade være med at kaste affald overbord, men især olieprodukter og uforgængelige stoffer, som plastik udgør et forureningsproblem. Eneste udtagelse er stort set fiskeaffald. I havne er det forbudt at benytte søtoilet. Nogle områder er udlagt som RAMSAR-områder. Det er specielt følsomme naturområder, hvor der gælder særlige bestemmelser. Ofte er der tale om særligt beskyttede yngleområder.

30 Knob & Stik 30 Du skal til speedbådsprøven kunne demonstrere udvalgte knob & stik, vi giver her de 4 mest anvendte, med udførlig guide til udførelse. Pælestik - bruges bla. til at fortøjre sin båd med. # # # # # Dobbelt halvstik - Velegnet til fastgørelse af eksempelvis fendere. #

31 31 Flagknob - Bruges til at binde to tov af forskellig tykkelse sammen, eksempelvis ved bugsering. Råbåndsknob - Bruges til at binde to tov af samme tykkelse sammen. Det er vigtigt at kunne sine knob både af sikkerhedsmæssige grunde, men også for din båds skyld. En dårlig/forkert fortøjret båd kan rive sig løs og drive til havs, eller ødelægge andre både i havnen. Husk at holde dit tovværk rent og tørt, og husk altid at have et ekstra sæt med i båden.