Kanondag på Skovvangskolen - Patienten

Transkript

1 Kanondag på Skovvangskolen - Patienten Indledning I forbindelse med vores arbejde med skønlitteratur på seminariet, har vi fået muligheden for at overtage tre 7. Klasser til en hel dag med kanontekster. Vi arbejder fænomenologisk med læsningen af disse tekster. Når man læser teksten fænomenologisk har man fokus på selve værket og forholdet mellem dette og læseren, det handler om at komme ind i værket. I vores undervisning på kanondagen havde vi konstant en observatør, denne observatør noterede alt hvad han fandt relevant, og det er ud fra disse observationer vi i det følgende tager vores udgangspunkt. I vores undervisning inddrager vi bl.a. højt læsning, tegneserier, diskussion af eksistentielle spørgsmål vedrørende teksten og værdilinier. Opgave og kontekst På Skovvangskolen i Hammel var vi inddelt i seks workshops der arbejdede med hver sin kanonforfatter. Vores valg faldt på Peter Seebergs novelle Patienten fra Det er en humoristisk tekst der stiller nogle eksistentielle spørgsmål, der til stadighed er aktuelle. Teksten lægger op til en diskussion om hvornår man er menneske, hvad vi ser i hinanden osv. I det følgende har vi valgt, at markere egne refleksioner med kursiv og efterfølgende inddraget Fælles mål med understregninger. Målformuleringer I fælles mål efter 9. klasse står der skrevet, at: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. (Fælles mål 2009, Dansk) 1

2 Ud fra ovenstående var vores overordnede mål med kanondagen, at opleve en skønlitterær tekst på en sjov og anderledes måde. Vores program for workshoppen var som følgende: 1.) Novellen Patienten læses højt: Louise H: 10 min. Vi valgte højtlæsning af novellen for, at alle så vidt muligt havde samme udgangspunkt for det videre arbejde med novellen. Eleverne får tid og ro til at danne deres egne billeder, i det de udelukkende koncentrerer sig om at lytte. 2.) Tegneserie: Rikke og Pernille: - 30 min. Vi har på forhånd inddelt novellen i afsnit, således at hvert afsnit indeholder to handlinger, som kan tegnes. Eleverne sidder sammen to og to, og tegner to billeder til deres afsnit i novellen. Efterfølgende samles eleverne i en rundkreds med deres tegninger og genfortæller novellen ud fra alle deres tegneserier. Eleverne skulle udforme tegneserier for, at visualisere teksten, og give dem mulighed for at fordybe sig i afsnittene. Her understøtter vi specielt de holistiske børns behov. Arbejdet med tegneserien giver samtidig eleverne mulighed for at få ejerskab over teksten. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster. (Trinmål for dansk efter 9. Klasse) Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten (Trinmål for dansk efter 9. klasse) 2

3 3.) Diskussion Morten: 20 min Slutningen læses højt l. 86 til slut. Eleverne sidder og taler sammen og summer over spørgsmålene som står på tavlen. 1.) Hvad ser hun i ham? : hurtig skrivning 2 min, tale sammen. 2.) Hvornår er man et menneske? hurtig skrivning 2 min, tale sammen. Spørgsmålene tages op på plenum og diskuteres. Slutningen læses højt for eleverne igen, for at genopfriske og sætte fokus på denne centrale del af teksten. Det er bl.a. her de eksistentielle spørgsmål, der ligger op til videre diskussion, bliver rejst. Eleverne hurtigskriver om emnet for at fastholde deres umiddelbare oplevelse og tanker omkring emnet. Derefter summer de to og to, for at udveksle meninger og erfaringer, og for at få italesat deres tanker, inden den fælles opsamling. På denne måde forsøger vi at sikre, at alle får talt om emnet, hvad enten man efterfølgende vil dele det på plenum eller ej. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. (Trinmål dansk, efter 9.kl) 4.) Værdilinie: Louise Dagens mand: Det er det ydre eller det indre der tæller perspektivering til teksten - Hvad er det der tæller når I skal finde en kæreste - det udvendige eller det indvendige? - Plastikkirurgi for/imod? - Organdonation for/imod? - Vil du vælge alle de organdonationer patienten vælger eller alternativet? I arbejdet med værdilinien har vi valgt, at rammesætte perspektiveringen. Baggrunden for dette valg, var at vi gerne ville have eleverne til, at kunne perspektivere til deres eget liv. Eleverne blev nødt til at tage stilling, og afprøve argumenter for og imod. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer. (Trinmål dansk, efter 9.kl) 3

4 Kort sammenskrivning af iagttagelser med konkrete illustrative eksempler eksempelfortællinger Højtlæsning: Louise beder eleverne om at sætte sig i en halvcirkel omkring hende. Louise sidder også selv på gulvet. Alle elever sætter sig på gulvet omkring hende. Louise præsenterer de andre lærerstuderende, hun peger på dem mens hun fortæller. Derefter fortæller hun, at vi har valgt at arbejde med Patienten af Peter Seeberg. Louise påbegynder højtlæsning. Hun kigger udelukkende ned i teksten mens hun læser. En dreng griner, pigerne har hovedet rettet mod Louise, mens nogle drenge kigger væk. 5 minutter inde i oplæsningen opstår lidt snak fra drenge, men ellers total ro. Louise rømmer sig, hvorefter pigerne kigger på hinanden. Et par drenge sidder og prikker lidt til hinanden, de forsøger, at komme i kontakt med en tredje dreng, men han afviser. Ti minutter inde i oplæsningen er der larm fra lokalet ved siden af, nogle eleverne begynder at kigge lidt rundt. Til slut kigger alle elever igen på Louise. I alle tre workshops sad eleverne stille, og virkede til at lytte opmærksomt. Et tydeligt mønster gennem de tre runder var, at halvvejs inde i oplæsningen spredte uroen sig blandt enkelte elever. Louise have bevidst valgt at holde øjnene på papiret, frem for at kigge op, for ikke at forstærke enkelte passager i teksten. På denne måde skulle eleverne selv have mulighed for at danne sig billeder og forståelser. I kraft af, at Louise kun har fokus på teksten og ikke på eleverne, skal der meget lidt til før eleverne mister koncentrationen. Havde Louise i stedet valgt, at gestikulere under oplæsningen, kunne elevernes koncentration og fokus måske have været bedre. Men samtidig kunne eleverne også have opfanget gestikulationen som noget af hendes tolkning af teksten, hvilket kunne have påvirket elevernes udformning af tegneserierne. Tegneserien: 4

5 Rikke forklarer, at de nu skal dele papiret op i to og tegne i rækkefølge på hver deres side. De skal visualisere det afsnit de har fået i historien og forberede sig på, at de skal genfortælle historien. Rikke siger er i med på det? hvorefter ingen elever svarer hende. Pernille tager over: I skal altså tegne en streg ned igennem arket, og tegne to billeder til jeres afsnit af historien. Rikke bryder ind ja så i skal læse jeres afsnit igen, og inddrage de ting i finder vigtige. Rikke holder en pause. Rikke forklarer opgaven endnu engang. Eleverne påbegynder opgaven. De fleste grupper taler og overvejer, hvad de skal. Én gruppe tegner og taler bagefter, en anden gruppe laver en plan og tegner derefter, en tredje tegner og taler samtidig, en fjerde griner og fjumrer. Et stykke tid efter, finder Rikke og Pernille ud af, at én af grupperne tror patienten var en pige. Morten går ned til en gruppe og spørger: har I styr på det? eleverne svarer: ja hvorefter Morten forlader dem. Lidt senere vandrer nogle drenge gentagne gange gennem lokalet hen til hen til to piger for at låne blyanter. Højt lydniveau. Eleverne tackler opgaven forskelligt. Nogle grupper vælger at dele papiret op, så de tegner på hver deres halvdel af papiret, mens andre tegner på begge halvdele. Pernille siger kort efter: Der er ca. fem minutter tilbage og tempoet sættes op. Mod slutningen begynder nogle drenge at tale højlydt og kaste med blyanter. Pernille og Rikke reagerer ikke på blyant-kasteriet. Et mønster i arbejdet med tegneserien bestod i, at eleverne havde svært ved at forstå opgaven. En anderledes, og mere udførlig opgavebeskrivelse, kunne have mindsket forvirringen. Man kunne f.eks. have udleveret opgaverne på papir. Vi fandt allerede i første workshop ud af, at der var kommunikationsproblemer, og forsøgte derfor i de følgende workshops at rette op på problemet ved at det enten var Rikke eller Pernille der stod for instruktionerne, frem for dem begge samtidig. 5

6 Et andet af de mønstre vi så gennem de tre workshops var, at eleverne tacklede tegneserieopgaven meget forskelligt. Dette skyldes formentlig, at opgaven var bredt formuleret. Kvaliteten af slutproduktet var også varierende. En overvejelse kunne være, at nogle elever ikke magter en opgave, der er så åben, og derfor har brug for en større grad af rammesætning. Vi valgte samtidig at justere formatet af papiret eleverne skulle tegne på. Vi tænkte at det måske kunne lette opgaven, hvis papiret var mindre, hvormed de ikke behøvede, at tegne så meget for at fylde det ud. Vi lavede det dermed halv størrelse, og tegningerne blev en del mere detaljeret og farverige. I arbejdet med denne opgave blev vi samtidig opmærksomme på, at spørgsmål som f.eks. har I styr på det bestemt ikke er fyldestgørende og hensigtsmæssige, når man forsøger at guide og vejlede eleverne. Man kunne med fordel have stillet en anderledes type spørgsmål, der er mere tekstnære og vedkommende for eleverne. Stiller læreren i stedet denne type spørgsmål, kan eleverne i højere grad se læreren som en hjælper, frem for observatør. Diskussion af eksistentielle spørgsmål i Patienten Eleverne sætter sig ved to store borde. Morten giver Instruktioner og deler efterfølgende papir ud. Elever henter blyanter. Morten genlæser slutningen. Han siger: I skal hurtigskrive om spørgsmålet Hvad ser konen i manden? Har I forstået opgaven? eleverne svarer Ja. Pige spørger: hvad var det vi skulle Morten griner og gentager instruktionen. Eleverne påbegynder opgaven. Pige griner pludseligt, Morten siger bare skriv videre. Efter hurtigskrivningen bliver anden opgave stillet; tal med sidemanden om det du skrev. Eleverne begynder at tale sammen. Nogle elever taler om opgaven, andre griner. Opsamling på tavlen: Uddrag af elevers svar på spørgsmålet: Pige: hun elsker ham, men føler samtidig, at hun skal elske ham Morten: er det medlidenhed? Pige: nej, ikke kun. Dreng: hun ser hans personlighed Morten: hvorfor ser hun det samme i ham? Dreng: fordi han har samme sjæl. Morten spørger: hvor ligger personligheden, hvis den ikke ligger i kroppen? 6

7 Elevs svar: måske i underbevidstheden eller sjælen Morten: det kunne være et svar. Ny opgave: Hurtigskrivning om spørgsmålet: Hvornår er man et menneske? Morten: HAR I FORSTÅET DET! SÆT I GANG! Da Morten underviser, har de andre lærerstuderende ikke særligt fokus rettet mod undervisningen. De kigger i computere. Elev larmer med genstand. Morten siger: SKRIV,SKRIV,SKRIV! Og smiler bagefter. Eleverne taler efterfølgende med sidemanden om, hvad de er kommet frem til. Meget larm da eleverne taler sammen. Opsamling på tavlen. Svar: fordi gud har skabt os - vores væsen gør os til mennesker fordi vi har kønsorganer. Morten: I har misforstået spørgsmålet. Meget larm og uro. Morten hæver stemmen. Eleverne larmer mindre. Timen slutter uden eleverne kommer frem til egentlige svar på opgaven. Målet med denne undervisningssession var at komme et spadestik dybere i teksten, og at tale om centrale temaer. Undervisningen var en blandet succes. De første hold vi underviste var roligere og mindre larmende end det sidste hold. Derfor blev det tydeligt for os, at man kunne differentiere undervisningen således, at man ikke laver stillesiddende opgaver, der kræver meget koncentration og refleksion, sidst på dagen. Det var desuden lærerigt, at opleve, at man ikke kan forcere en undervisning. Ser vi på opgaven om hvornår man er et menneske er det tydeligt, at Morten er blevet irriteret over eleverne, og forsøger at være bestemt. Det lykkedes, at virke bestemt, men samtidig er der ikke nok fokus på, om eleverne har forstået opgaven. Derfor ender det med, at eleverne misforstår opgaven. Ud fra denne oplevelse kan vi konkludere, at vi skulle have taget mere fat i elevernes svar og arbejdet videre med disse, frem for at afvise dem som forkerte eller misforståede. Værdilinie: 7

8 Efter diskussionen lægger Louise en værdilinje, i form af 6 a4 ark med numre fra 1-6, på gulvet og får samlet eleverne omkring den. Louise spørger eleverne om de kender til TV2 programmet Dagens Mand. Eleverne svarer ja og griner. Louise taler herefter lidt om hvad programmet går ud på og lægger op til et spørgsmål om kærester: Hvis I nu får en kæreste, lægger I så vægt på udseende eller det indre? Rikke byder ind med lidt ekstra info. Eleverne skal stille sig ved det nummer der passer bedst på dem selv. 1 er det indre og 6 er det ydre. De fleste elever stiller sig ved 3-4, og et par stykker står ved 2 og 5. Louise spørger ind til nogle af elevernes valg, og får dem til at forklare hvorfor de står som de gør. De fleste vil gerne have en kæreste der er sød og klog, men han/hun må ikke være grim. Personen der står ved 5, griner og siger at hun ikke gider grimme mennesker. Louise spørger om han så godt må være ond og dum så længe han er lækker? hvortil eleven svarer nej!, men uddyber ikke yderligere. Herefter stiller Louise et nyt spørgsmål omkring organdonation, og hvad deres holdning er til det. De skal stille sig ved 1, hvis de går ind for det og gerne vil donere organer når de dør og 6 hvis de er helt imod det. Eleverne stiller sig meget blandet denne gang. Der står mange ved både 1 og 6. Dem der står ved 6, vil ikke donere deres organer, og en af dem siger: Jeg kan godt lide mine organer og andre forklarer, at det er en klam tanke. Louise spørger: Hvis nu man bliver kørt ned af en bus, vil I så modtage organer? En af eleverne der stå ved 1, siger: Man er jo død, så det er jo ligegyldigt samtidigt er der en del uro mens der tales. Rikke bryder ind og siger: Hørte I hvad der blev spurgt om? da eleverne ikke fik svaret på om de ville modtage organer. Eleverne der står ved 6, synes det er en klam tanke, og debatten kører mellem eleverne. Dem der ikke vil donere deres organer vil gerne modtage organer for at overleve, og mange af eleverne er lidt usikre og ved ikke hvad de skal svare. Tiden løber ud, vi takker af og sender eleverne videre. I 3. workshop gav vi mere tid til værdilinjen, og spurgte også eleverne om deres holdning til plastikkirurgi. Mange af eleverne ville ikke overveje plastikkirurgi, hvis det bare var for, at ændre ens udseende. Men hvis de derimod havde været ude for en ulykke ville de gerne have plastikkirurgi, for at komme til at ligne sig selv igen. Et tydeligt mønster dannede sig ved værdilinjerne i alle 3 workshop: Eleverne ville meget gerne deltage og være aktive, det lader til at de synes det er en sjovere måde at debattere på. Mange af eleverne i alle tre workshops virkede meget ivrige for at få sagt deres mening og de debatterede 8

9 gerne. Når eleverne stilles over for en værdilinje, tvinges de til at tage en beslutning der hælder til den ene eller anden side, man kan ikke stille sig midt i mellem de to poler. På den måde skal eleverne tage en beslutning og argumentere for den. En anden tendens eller mønster der dannede sig var, at eleverne i høj grad stillede sig meget samlet. Særligt ved spørgsmålet om værdier i en kæreste, dog var der nogle elever der turde stille sig frem og sige sin helt ærlige mening. Dog skete det også at ved spørgsmålet om organdonation at eleverne var meget uenige. Det gode ved værdilinjen er, at eleverne vurderer spørgsmålet og kan argumentere for deres valgte position, da det blot er deres egen mening. Men eleverne har også mulighed for at kunne gemme sig i mængden ved spørgsmål der lægger op til et meget entydig svar, så som kæreste spørgsmålet. Da kærestespørgsmålet er sat lidt på spidsen ved at sige at polerne er lækker over for sød, men ikke så pæn vil mange vælge et punkt der er tæt på midten, da det er værdier alle kan lide og går op i. De færreste kan skyde sig i skoen, at de ikke tænker på udseende og derfor vil de fleste vælge en position tæt på midten, og der kan den generte elev gemme sig og måske slippe, for at blive bedt om at argumentere foran hele klassen. Dette kan undgås ved, at vælge spørgsmål der ikke er så oplagte for et entydigt svar, så som organdonationsspørgsmålet, som der var stor uenighed om til alle tre workshops. Handlingsperspektiv i forhold til egen videre uddannelse Vi har på kanondagen foretaget mange observationer. Idet vi har haft mulighed for at køre det samme undervisningsforløb igennem tre gange, har vi kunne bruge observationerne som evaluering på det første forløb og på den måde ændre små detaljer til næste omgang. En af de ting vi har fået øjnene op for i løbet af denne dag er, hvor gode observationer faktisk er. Der ligger rigtig meget gemt i disse observationer, som man ikke ser når man eksempelvis selv står i lærerrollen. I det man har en, der kun koncentrerer sig om at observere, opdager man hvad der sker alle andre steder end kun lige der, hvor man som lærer måske har fokus. Dette fik vi også bekræftet i vores snak med klassernes lærere, der brugte dagen på at observere deres elever. De fik derved mulighed for at opleve hvad eleverne bruger tiden på i timerne, og får måske øjnene op for nye omstændigheder. Udover vigtigheden af gode observationer, for at kunne analysere vores arbejde som lærere, har vi 9

10 også oplevet hvor meget det betyder at kunne give klare og tydelige beskeder. Der ligger mange overvejelser bag noget så simpelt som, at forklare hvad der nu skal ske. For at få målet med sin undervisning tydelig frem, er det vigtigt, at eleverne har forstået hvad der skal ske og hvordan. Hvis dette ikke lykkedes opstår der misforståelser, som man må bruge vigtig tid på at udrede. Dette så vi eksempelvis i den sidste workshop, hvor ikke alle havde forstået at tegneserien skulle deles i to, og at de hver skulle tegne en tegning. Kanondagen har givet os mere mod på disse kanonforfattere og deres tekster. Den fænomenologiske læsning har gjort arbejdet med disse tekster mere spændene og vedkommende, for både lærer og elev. Vi lagde meget lidt vægt på selve forfatteren og langt mere vægt på elevernes oplevelse af teksten og deres forståelse heraf. Dette giver umiddelbart et meget højere niveau af engagement end man måske ellers ville have oplevet. 10