BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug
|
|
- Jeppe Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012
2 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med hensyn til måling af produktionen på vedvarende græs under velkontrollerede forhold. Desuden er forholdene meget variable på forskellige lavbundsjorde. Der er derfor en ret stor usikkerhed med hensyn til produktionsniveauer, hvis der skal opskalleres på landsbasis. I det følgende er sammenfattet en række data ud fra ønsket om at kende produktions niveauerne ved henholdsvis produktionsoptimeret, miljøoptimeret og naturoptimeret drift. Produktionsoptimeret drift Her er der data fra forskellige jordtyper på våd lavbundsjord og enkelte fra drænet humusjord. Der findes også forskellige ældre forsøgsserier, hvor der har været undersøgelser i forbindelse med omlægning af arealer, men disse data er ikke medtaget her. Stigende N tilførsel på våd lavbundsjord Forsøg i bestående græsmarker på tre forskellige jordtyper, med stigende mængde N, alle PK gødet til højt niveau, dog ét enkelt led uden P tilførsel. Undersøgelsen er udført (Oversigt over Landsforsøgene 1991). Plantebestanden bestod af varige græsarter og uden kløver, og blev betegnet som naturgræs. Produktionsniveauet vil være afhængigt af tidligere drift, men det fremgår ikke hvilket gødningsniveau, der har været på arealerne inden forsøget startede op (Tabel 1). Tabel 1. Udbytte i tons tørstof per ha på våd lavbundsjord med naturgræs (græs og urter). Kg N Kg P Vegetation Kg K JB 3 og 4, sandjord (3 forsøg) Engsvingel, timothe, rapgræs og meget lidt rajgræs JB 7 og 10 ler og silt (2 forsøg) Svingelarter, rapgræs og meget lidt rajgræs JB 8 svær lerjord (2 forsøg) Eng rapgræs, knæbøjet rævehale, blød hejre og timothe JB 11 Humusjord (3 forsøg) Rød svingel, hvene, rapgræs, timothe og lidt rajgræs ,7 5,5 2,6 5, ,7 7,3 4,7 7, ,2 7,6 6,6 8, ,4 8,0 7,2 9, ,2 7,7 6,6 8,7 lsd 1,8 1,1 1,4 1,1 I forsøget er der analyseret for råprotein, dvs. at kvælstofbalancen kan beregnes. På nær for JB 8 blev der fjernet mere N end der blev ved et gødningsniveau på 100 kg N per ha og med PK gødning. Hvis man skønner P og K koncentrationen i afgrøden (0,2 0,3 pct. P, og 2,0 2,3 pct. K, afhængig af gødningsniveau), vurderes at der blev for meget P og K i forhold til fraførsel. Her vurderes at niveauet skulle ned på ca. 10 kg P og 90 kg K ved 0 N og ca. 20 kg P og 130 kg K ved 100 N. Niveauet vil naturligvis være afhængig af de lokale forhold. Stigende N tilførsel på veldrænet lavbundjord. Forsøg i bestående 5 årig græsmark med alm. rajgræs, kvik, eng rapgræs, mælkebøtte m.v. og i en 13 årig eng med et større islæt af timote og blød hejre (Nielsen, 1996). På den 5 årig kultureng var der fire Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 2 af 7
3 forskellige gødningsniveauer og på den ældre eng kun to gødningsniveauer. I den 5 årige kultureng ses udbytte niveauerne i første år med gødningsforsøg og fjerde år med gødningsforsøg i tabel 2. Der er et markant fald i niveau i behandlingen uden P og K tilførsel, men der er høj effekt af PK alene. Også i den ældste eng var der højt udbytte med tilførsel af P og K alene. Tabel 2. Udbytte i tons tørstof per ha på veldrænet lavbundsjord med tre årlige slæt. Kg N Kg P Kg K JB 11 humusjord Første års tilførsel areal 5 år gl. græs JB 11 humusjord Fjerde års tilførsel areal 8 år gl. græs JB 11 humusjord Andet års tilførsel areal 14 år gl. græs ,5 2, ,8 10,1 9, ,5 12, ,8 12,1 11,0 Forskellige driftsstrategier på relativ våd humusjord I Fussingø er der på en tidligere kultureng udført forsøg med forskellige ekstensive driftsstrategier på et areal med højt N mineraliserings potentiale (Nielsen & Hald, 2008). Arealet blev før 1990 drevet som intensivt græsareal og fra 1990 til 1997 som ekstensivt græsareal med slæt og afgræsning uden gødningstilførsel. I undersøgelsen med forskellige driftsstrategier blev en gødsket behandling dybstrøelse de første år, hvorefter behandlingen blev ændret til kalium vinasse (115 kg K per ha). Udbytter er vist i tabel 3. Ved to slæt er behandlingen med gødning signifikant højere end uden gødning. Tabel 3. Resultater fra forskellige driftsstrategier Fussingø. Gennemsnit af første 7 år med forsk. driftsstrategier ( ) Gennemsnit af 10. og 11. år med driftsstrategierne ( ) Ét slæt tidligt (ca. 10. juni), 2,7 2,2 fulgt af afgræsning Ét slæt sent (ca. 15. juli), 4,0 3,0 fulgt af afgræsning To slæt, første slæt tidligt 4,3 4,5 To slæt, første slæt sent 4,1 6,2 Gødskning*, to slæt ** 7,1 9,4 *Gødning var dybstrøelse i og kalium vinasse i ** I perioden var der sent første slæt i behandlingen med gødning, herefter tidligt første slæt Forskellig drift på humusjorde På 20 lavbundsarealer med varierende grad af humusindhold (i gennemsnit 27 % humus) og fugtighed (gennemsnitlig vandstand juni august på 43 cm) og med forskellige gødningsniveauer (0 200 kg N) blev der i gennemsnit høstet 7 t tørstof per ha ved to slæt og med en variation på 2,4 10,8 tons. Data blev indsamlet i projektet Grænser i landskabet (Nielsen et al., 2002). Landbrugsmæssig udnyttelse af vandløbsnære arealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 3 af 7
4 Der er udarbejdet en opsamling fra diverse ældre forsøgsdata ved intensiv græs/kløvergræsproduktion på vandløbsnære arealer (Djurhus, 1987). Ud fra disse data forventes et gennemsnitligt udbytte på hkg tørstof per ha for hhv. lavmose og lavtliggende sandjord. I ældre forsøg, hvor der ikke er kvælstof har udbyttet ligget på hkg tørstof per ha ved slæt (her er der P og K). (Djurhus regner med en omregningsfaktor på 2,5 kg bruttotørsof/netto fe eller 2,0 kg bruttotørsof/netto fe). Udbytter målt ved undersøgelse af ungdyrs afgræsningsforhold I en stor undersøgelse over afgræsnings med ungdyr på en række bedrifter, der benyttede forskellige N niveauer og ved beregning af udbytte i foderenheder per ha, blev det beregnet at der var ca fe ved kg N stigende til ca ved kg N ved storfoldsafgræsning. Niveauerne var højere ved afgræsningssystemer med 5 6 folde, nemlig ca fe ved kg N og ca ved kg N per ha. Der blev ikke observeret nævneværdige forskelle mellem udbytter på lav jord og på mineraljord. I alt blev der arbejdet med 140 ejendomme altså et meget omfattende registrerings arbejde i perioden (Bentholm & Nielsen Englyst, 1974). Der er sandsynligvis varierende PK mængder på de forskellige bedrifter. Miljøoptimeret drift Ved miljøoptimeret drift stiles mod at få en høj opsamling af næringsstoffer fra det givne areal. Det kan opnås ved at tilføre det begrænsende næringsstof i passende mængde. Herved øges produktionen, og denne driftsform kan i visse tilfælde være i modsætning til optimale botaniske naturhensyn (se senere). Effekt af gødskning med det begrænsende næringsstof er afhængig af de lokale forhold, herunder vegetationen i udgangspunktet. Vegetationen vil blive påvirket af den valgte strategi for næringsstoftilførsel, antal slæt og tidspunkter for slæt. F.eks. kan der på fugtig humusjord efterhånden blive mere rørgræs ved tilførsel af kalium (Nielsen & Hald, 2008). I tabel 4 er vist resultater fra BioMprojektet i Nørreådalen, der endnu ikke er afsluttet. Mere information kan læses i oversigt over Landsforsøgene fra 2011 (Larsen et al., 2011). Tabel 4 Resultater fra humusjord med to slæt (BioM). Vegetation Jordbund Kg K t/ha N fraført niveau i kg/ha P fraført niveau i kg/ha Rørgræs, humus mosebunke Rapgræs kvik humus Lyse siv m.v. humus Ud fra data fra BioM, som vist i tabel 4, vurderes at ved to slæt kan man som gennemsnit regne med 6,5 t ts, 100 kg N og 15 kg P fraført per hektar, hvis arealerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem disse vegetationstyper. På sigt forventes en nedgang, hvis der ikke tilføres næringsstoffer fra oplandet eller ved periodisk oversvømmelse af engene. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 4 af 7
5 Tabel 5. Forventet udbytte ved ét slæt på humusjord (ud fra BioM resultater) Vegetation Jordbund Kg K N fraført est. P fraført est. Rørgræs, humus t mosebunke Rapgræs kvik humus ,5 t Lyse siv m.v. humus 20 2 t 20 2 Udvasket sandjord forventes ikke påvirket af K tilførsel, men ikke udvasket jord forventes at respondere på begrænsende næringsstof i lighed med humusjord. Det vil sige, at ved ét slæt kan man sandsynligvis som gennemsnit regne med 3,5 t ts, 50 kg N og 5 10 kg P fraført per hektar, hvis arealerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem disse vegetationstyper. Niveauerne vil være påvirket af afdræningstilstand. De viste data er fra relativt våde arealer. I BioM er der i 2011 i gennemsnit høstet 3,5 t tørstof per ha ved ét slæt på humusjord i Nørreådalen (Jørgensen, T.V. 2012). Effekt af tilførsel af K kan vurderes ud fra vegetationens næringsstofsammensætning et N/K forhold væsentligt forskelligt 1 betyder, at der kan være grund til justeringer. Dette forhold kan f.eks. tjekkes med NIR analyse ved indlevering af biomassen på biogasanlæg. NIR har givet et rimeligt estimat for N og K, men desværre ikke for P indhold i engplanterne (Ward et al., 2011). Resultater fra BioM har indikeret at isåning af græsarter blot ved opridsning af græstæppet kan være en mulighed, der kan øge udbyttet til noget, der ligner K tilførsel og det er evt. lettere og billigere i praksis. Arterne skal være tilpasset fugtighedsforhold m.v. Vurderet ud fra nuværende datamængde har de målte udbytter med isåning været gode, men ikke signifikant højere end udbytter fra parceller uden græsisånin (Larsen et al., 2011). Naturoptimeret drift Ud fra den situation vi har i Danmark i dag med ådale, der vokser til i pil m.v., vil afslåning til biomassehøst i mange tilfælde være et rigtig godt alternativ. På nogle arealtyper vil det være relevant at satse på særlige hensyn til botanik, medens det på andre arealtyper vil være relevant at satse på særlige hensyn til fugle og vildt. Med hensyn til fugle forventes at de mere sjældne engfugle vil blive optimeret, hvor de mere sjældne plantearter også kan klare sig og det vil sige ved relativt lave, lysåbne vegetationer med alsidig plantebestand, der sætter frø eller tiltrækker insekter over en lang periode. Desuden er insektliv, fugleliv og græssende dyr også en god kombination, og det er derfor oplagt at biomassehøst på sådanne arealer kombineres med afgræsning. Med hensyn til botanik er der fokus på arter, der især mangler driftsmæssige hensyn, og som er knyttet til relativt lave produktionsniveauer. Dvs. at på arealer, hvor der ikke kontinuert tilføres store mængder næringsstoffer fra oplandet, vil en faseinddelt strategi med først næringsstoffjernelse, og derefter optimering af levevilkår for særlige engplanter være en god mulighed. Her kan fase ét være en udpining for især P være relevant dvs. at fase ét er en af de miljøvenlige strategier, hvorefter der kan arbejdes videre med særlig artspleje (Nielsen et al., 2006). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 5 af 7
6 Tabel 6. For den naturligt forekommende vegetation forventes uden gødningstilførsel eller tilførsel af næring fra opland eller via oversvømmelse at produktionsniveauet kommer ned på lave niveauer efter en kortere eller længere periode med biomassehøst (vurderet ud fra resultater fra forskellige forsøgsdata). Jordbund Kg K N fraført est. kg per ha P fraført est. kg per ha humus t sand t På sigt vil det derfor være en ét slæt strategi, og med et sandsynligt gennemsnit på 2 t per ha. Her kan det være relevant at gå over til andre udnyttelser af biomasse fra arealet. Der kan evt. høstes artsrig vegetation til foder i forbindelse med nicheproduktion af oste el. lignende for at få en bedre produktionsøkonomi, eller arealet kan gå over til en ren afgræsningsstrategi. Alternativt kan sådanne lavproduktive arealer nogle år bare slås af og biomassen efterlades, hvorefter der kan forventes en lidt højere produktion det følgende år. Det kræver at der skaffes økonomi til en sådan plejeindsats. Samlet strategi for ådal Når der etableres pleje af ådale med biomassehøst og afgræsning er det vigtigt at der fra starten tages hensyn til særligt sårbare botaniske arter, og at de forskellige scenarier tilpasses de lokale forhold. Referencer: Miljøoptimering Naturoptimering Bentholm, B.R. & Nielsen Englyst, A Undersøgelser over ungdyrenes afgræsningsforhold Planteavlsarbejdet i Landbo og husmandsforeninger, Djurhus, J Landbrugsmæssig udnyttelse af vandløbsnære arealer. Miljøministeriets projektundersøgelser Teknikerrapport nr pp. Jørgensen, T.V. 2012, personlig kommunikation. Larsen, S.U., Nielsen, L., Hald, A.B. & Lærke, P.E. 2011: Alternative afgrøder græs på engarealer i Oversigt over Landsforsøgene 2011, Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 6 af 7
7 Nielsen, A.L Vedvarende græsarealer på lavhundsjorde. SP rapport nr. 19, Nielsen, A.L. & Hald, A.B Management strategies to restore agriculturally affected meadows on peat biomass and N, P balances. Grassland Science in Europe, 13, Nielsen, L., Hald, A. B. & Buttenschøn, R. M Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje og naturplanlægning. Skov og Naturstyrelsen, 87 pp. Nielsen, L., Hald, A.B., Debosz, K. & Badsberg, J.H Genopretning af ferske enge indikatorer for potentiel botanisk naturkvalitet. Forest & Landscape Research, no. 31, Oversigt over Landsforsøgenen Stigende mængder kvælstof til græs på våd lavbundsjord, (Med ekstra baggrundsinfo via netdatabasen). Ward, A.J., Nielsen, A.L., Møller, H.B Rapid Assessment of mineral concentration in meadow grasses by near infrared reflectance spectroscopy. I Sensors, Vol. 11, nr. 5, page 4830 to Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: er ved forskellig drift af lavbundsjord, side 7 af 7
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereBilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereBiomasseproduktion på danske naturarealer
Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereFormål. Lokalitet og metode
Bilag 1. Effekt af kaliumtilførsel, isåning af græsarter og forskellig slætpleje på naturkvalitet, produktion og næringsstofopsamling på to eng-vegetationer I dette bilag vises de grundlæggende resultater
Læs mereBIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER
BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER Nørreådalen - Fase 1 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret LandboMidtØst Natur & Landbrug Viborg Kommune Rambøll Økologisk
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS. www.natlan.dk Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mere172 ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter
ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter > > SØREN UGILT LARSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, UFFE JØRGENSEN OG POUL ERIK LÆRKE, AARHUS UNIVERSITET Store udbytteforskelle mellem pilesorter i både første og
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereEnkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion
Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereStudielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater
Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mereBilag 2. Effekt på naturkvalitet af isåning med lokal engplanteart og lokalt enghø samt forskellig slætpleje på to forskellige eng-vegetationer
Bilag 2. Effekt på naturkvalitet af isåning med lokal engplanteart og lokalt enghø samt forskellig slætpleje på to forskellige eng-vegetationer I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra to forsøg
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mere