Ohn Dohn Dehn Brass Band

Transkript

1 Ohn Dohn Dehn Brass Band Koncert for indskolingen Der bliver spillet op til fantasien, når Ohn Dohn Dehn Brass Band vender op og ned på rim og remser og lader dem indgå i en grov blanding af New Orleans jazz og dansk folkemusik. Ohn Dohn Dehn er en eksplosiv blanding af messingblæsere, trommer, percussion og megafonsang, hvor der også levnes plads til det raffinerede og fine udtryk. Der spilles både gående og stående, på scene og blandt publikum. Det er forrygende, farligt, forfinet, forsigtigt, men først og fremmest for sjov, når Ohn Dohn Dehn Brass Band går på scenen. Ohn Dohn Dehn Brass Band består af musikere med baggrund i såvel folke-, klassisk - som rytmisk musik og er: John Kristensen - sousafon, sang Jakob Holdensen - trompet, sang, percussion Anders Ringgaard - trombone, sang, percussion Jakob Eilsø - trommer, sang, percussion Til musiklæreren Forberedelse til koncert Orkestret ønsker, at eleverne på forhånd lærer: 1. Omkvædsordene til sangen Gærdet 2. Sang og bevægelser til Ohn dohn dehn 3. Sangen Jens i morgen er det markedsdaw Det øvrige undervisningsmateriale er tænkt som yderligere inspiration til forberedelse/efterbearbejdning af koncerten. Undervisningsforslagene kan diffentieres efter klassens faglige niveau. På CD en er der musikeksempler fra koncertrepertoiret samt instruktion til de forberedende aktiviteter. Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de relevante lærere. Undervisningsmaterialet kan downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Ohn Dohn Dehn Brass Band LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2009

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Indskolingen Antal elever til koncerten 120 Opstillings-/nedtagningstid 15 / 15 minutter Lokale Almindelig gymnastiksal, aula el. lign. Helst ikke hal. Scene 6 x 3 meter på gulv, gerne midt for på langsiden af salen Publikumsplacering På gulvet, evt. med stole/bænke i de bagerste rækker Forplejning Vand, kaffe og gerne lidt brød/frugt Ved ankomst Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved at forhindre ukonstruktiv uro bl.a. ved at sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Navn: Jakob Holdensen Mail: jakobh@mail.dk (Tlf.: kun til brug under turnéen) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: LMS 2009

3 Ohn Dohn Dehn Brass Band S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE INDSKOLINGEN LMS 2009

4 INDHOLD s. 1 : - Om musikerne - til lærer s. 2-9 : - Om musikerne samt tilhørende instrumentplancher - til elev s. 10 : - Til musiklæreren om materialet s. 11 : - En lille historie s. 12 : - Om messingblæsere s. 13 : - Om Ohn Dohn Dehn Brass Band s blæseinstrumenter s : - Gærdet (node, tekst og dansebeskrivelse) s. 16 : - Ohn dohn dehn (node, tekst og bodypercussionrytme) s. 17 : - Jens i morgen er det markedsdaw (node, råbekor og håndbevægelser) s. 18 : - Lille koncertplakat til skolens opslagstavle EKSEMPEL-CD: 1. - NEW ORLEANS CONNECTION Tekst og musik: Ole Fessor Lindgreen 2. - LILLE HISTORIE OM INSTRUMENTERNE I Tekst: Anders Ringgaard 3. - GÆRDET Tekst og musik: Trad.dansk vise. Version efter Poul Lendal OHN DOHN DEHN - Sang og rytme Tekst: Trad. dansk remse. Musik: Jakob Holdensen 5. - JENS I MORGEN ER DET MARKEDSDAW - og demonstration af tilhørende råbekor Tekst og musik: Trad.dansk vise. Version efter Poul Lendal. Alle musikeksempler spilles af Ohn Dohn Dehn Brass Band. LMS 2009

5 Musikerpræsentation - til lærer Vi præsenterer... John Kristensen - sousafon Diplomuddannet i pædagogik fra rytmisk linie på Det Fynske Musikkonservatorium på trombone. Har arrangeret til diverse orkestre, bl.a. Radioens Big Band. Pt. ansat som musiklærer på Nyborg Musikskole. Spiller med Fyns professionelle rytmiske ensemble, Tip Toe Bigband. Jakob Holdensen - trompet Uddannet fra rytmisk linie på Det Fynske Musikkonservatorium på trompet. Har et års uddannelse fra jazzlinien på Det kongelige konservatorium i Haag (NL). Pt. bl.a. musiklærer på Nordfyns Musikskole. Spiller med Fyns professionelle rytmiske ensemble, Tip Toe Bigband. Uddannet fra klassisk linie på Det Fynske Musikkonservatorium på trombone. Tillige uddannet fra folkemusik-linien på Det Fynske Musikkonservatorium på harmonika. Spiller med Fyns professionelle rytmiske ensemble, Tip Toe Bigband. Anders Ringgaard - trombone Uddannet fra rytmisk linje på Det Fynske Musikkonservatorium på trommer. Har sammen med en kammerat studiet Addmusic, hvor de laver musik til film og TV. Jakob Eilsø - trommer LMS

6 Musikerpræsentation - til elev JOHN KRISTENSEN John spiller sousafon. Sousafonens tragt er så stor, at man kan gemme sig bag den. Her titter John frem fra sit skjul. LMS

7 SOUSAFON LMS

8 Musikerpræsentation - til elev JAKOB HOLDENSEN Jakob spiller trompet. En trompet kan lyde ret højt. Det får I at høre, når Jakob kommer og spiller for jer. Her spiller han nok En elefant kom marcherende. LMS

9 TROMPET LMS

10 Musikerpræsentation - til elev ANDERS RINGGAARD Anders spiller trombone. Trombonen kaldes også for trækbasun. Her leger han, at trombonen er en guitar. LMS

11 TROMBONE / TRÆKBASUN LMS

12 Musikerpræsentation - til elev JAKOB EILSØ Jakob Eilsø spiller på trommer. Når Jakob bliver sulten, tager han en bid af sit bækken! Vi ønsker ham god appetit! LMS

13 TROMMESÆT LMS

14 Om undervisningsmaterialet - til lærer Til musiklæreren På de næste sider er der ideer og baggrundsstof til en række aktiviteter, som forbereder børnene på koncerten med Ohn Dohn Dehn Brass Band. Side 11: En lille historie - om Ohn Dohn Dehns instrumenter (jf. CD track 2) Side 12: Baggrundsstof til lærer om messinginstrumenter i almindelighed Side 13: Om Ohn Dohn Dehns messinginstrumenter - til videreformidling til elever Brug evt. de instrumentplancher, der ligger i forbindelse med musikerpræsentationssiderne, under gennemgangen med børnene. Side 14-15: Gærdet (CD track 3) Til Gærdet er der en nodeside og en instruktionsside. Eleverne skal lære omkvædene udenad (vist med kursivskrift på instruktionssiden), så de kan synge med under koncerten. Ordet, der er markeret med fed skrift, er det ord, som orkestret (og jo ved senere lejligheder læreren eller en anden forsanger) finder på. For de interesserede er der en dansebeskrivelse til en almindelig tospring, som kan afprøves i klassen, til forældremødet, til en elevsamling... Side 16: Ohn dohn dehn (CD track 4) Til sangen Ohn dohn dehn er der noder og forslag til ledsagende bodypercussionrytme (tramp og klap). Melodi og rytme demonstreres på CD en. Til koncerten vil orkestret inddrage eleverne i udførelsen af nummeret, så det er en fordel, hvis eleverne har øvet sig på både sang og rytme. Side 17: Jens i morgen er det markedsdaw (CD track 5) Til sangen er der noder samt beskrivelse og forklaring til tilhørende råbekor og håndbevægelser. En demonstration af det tostemmige råbekor kan høres på CD en. Eleverne skal lære sangen, så de kan synge med til koncerten. Under koncerten vil musikerne instruere og inddrage publikum i råbekoret, som elever og lærere efterfølgende kan arbejde videre med i musiktimerne. God fremgangsmåde til indøvning af sangene med eleverne 1. Læreren lærer sig melodi og tekst på egen hånd. 2. Læreren synger sangen for børnene, evt. med eget akkompagnement. 3. Læreren synger en linie for ad gangen, som eleverne synger efter. 4. Lærer og elever synger hele sangen sammen uden akkompagnement. 5. Som 4. - nu med akkompagnement. 6. Sangen synges sammen med CD en. LMS

15 En lille historie om Ohn Dohn Dehn Brass Band s instrumenter EN LILLE HISTORIE (Er indtalt med musikledsagelse på CD ens track 2.) Forestil dig, at messinginstrumenterne i Ohn Dohn Dehn Brass-band er levende, og at de bor sammen i et stort hus, som hedder TRUT. Sousafonen bor i kælderen, fordi den godt kan lide at være dybt nede. Her er det nemlig lettere at få jorden til at ryste, og det synes sousafonen er sjovt. Så griner den lige som en stor mand, der morer sig så meget, at han må holde sig på maven, for at den ikke skal flække af grin. Ho ho ho, lyder det lystigt fra sousafonen. Trækbasunen er bygget af et lidt kortere rør end sousafonen. Derfor spiller den højere og lysere toner og bor højere oppe i huset, nemlig i stuen lige oven over kælderen. Når sousafonen griner, så kilder det i tæerne på trækbasunen, og så slår den ud med armene og begynder at grine med: Ha ha ha ha ha! Ind imellem inviterer den sousafonen op til sig. Så sidder de indenfor og drikker kaffe eller går ud i haven og kigger på blomster. Andre gange kommer trækbasunen på besøg nede hos sousafonen. Her får de en øl og snakker langsomt og længe. Når basunen så skal op til sig selv igen, er den træt og falder nogle gange på trappen og glider ned i kælderen igen. Når det sker, kommer der en lyd lige som på tegnefilm, når noget falder ned højt oppefra. Måske kan du lave lyden, hvis du fløjter. Når trompeten hører, at trækbasunen glider ned i kælderen, fniser den, hi hi hi hi hi, fordi den er så fræk. Trompeten bor allerøverst oppe under taget. Den kan godt lide at være højt oppe, for så kan den bedre pifte efter folk på gaden, uden at nogen opdager den. Nogle gange mødes de alle tre hos trækbasunen, hvor de spiller musik sammen. Det er trompeten helt vild med, og så skråler den i vilden sky og vil gerne spille første stemme hele tiden. Andre gange inviterer trompeten sine to venner ovenpå til fest. Men sousafonen vil sjældent med. Jeg kan ikke så godt tåle store højder, og desuden bliver jeg så forpustet af alle trapperne, forklarer den undskyldende. Så går trækbasunen selv op og danser fandango med trompeten. Imens har sousafonen budt stortrommen op til en tango nedenunder, for når der er fest i huset, kommer trommerne altid forbi. Trommerne kender du sikkert. De sætter gang i det hele og sørger altid for, at festen slutter med et ordentligt brag. LMS

16 Til lærer - til oplæsning/videreformidling Om messingblæsere I Ohn Dohn Dehn Brass Band er der mange blæseinstrumenter. Et blæseinstrument består af et rør og for at få lyd ud af røret, må man puste eller blæse luft igennem det. De blæseinstrumenter, vi bruger, er trompeten, trækbasunen (hedder også trombone!) og tubaen. De er alle tre lavet af messing, og derfor kaldes de for messingblæseinstrumenter eller bare messingblæsere. Fælles for alle messingblæsere er det tragt- eller skålformede mundstykke, som man trutter ind i. Lyden passerer derefter igennem røret og kommer til sidst ud af shallstykket, som er en slags tragt, der sidder for enden af instrumentet. Sådan laver man lyd på en messingblæser Når man spiller på et messingblæseinstrument, skaber man lyden med munden. Hvis du spidser munden lidt, som om du ville fløjte, og puster nedad, samtidig med at du presser læberne sammen, så kan du frembringe en lyd, der minder om en stor humlebi. Det er vigtigt, at du puster kraftigt. Hvis du samtidig bøjer fingrene ned til roden af tommelfingeren, så hånden bliver til et lille rør, og holder»røret«op til munden lige som et instrument, så bliver det meget nemmere at frembringe lyden. Instrumentet fungerer som lyd-forstærker Instrumentet virker som forstærkeren i et stereoanlæg. Forstærkeren forstærker lyden fra cd-afspilleren, lige som messinginstrumentet forstærker lyden fra læberne. På stereoanlægget kommer den forstærkede lyd derefter ud af højttalerne, lige som lyden kommer ud af shallstykket på messingblæserne. To familier Der findes to familier inden for messingblæsere: trompetfamilien (trompet og basun) og hornfamilien (horn, kornet og tuba). Du kan opleve messingblæsere i et symfoniorkester, et brassband eller i et big band. Messingblæsergruppen i symfoniorkesteret (rammet ind) På næste side beskrives trompeten, trækbasunen og tubaen. LMS

17 Til lærer - til videreformidling Om Ohn Dohn Dehn s blæseinstrumenter De første trompeter var signaltrompeter. De blev fortrinsvis brugt inden for militæret og flåden, fordi man ved hjælp af deres kraftige lyd hurtigt kunne signalere (sende korte beskeder) over lange afstande. Signaltrompeten mindede ikke meget om de trompeter, Trompet vi kender i dag. De første signaltrompeter er kendt fra middelalderen og bestod af et ca. 2 meter langt lige rør. De havde kun få toner og kunne derfor ikke spille alle melodier som trompeten i dag. Senere fandt man en teknik til at bøje messingrør, og nu blev trompeterne S-formede. For at kunne spille alle toner udstyrede man trompeterne med huller og klapper, som vi kender det fra klarinetten. Men først da ventilen blev opfundet omkring 1830, fik trompeten den form og klang, vi kender i dag. Trækbasunen eller trombonen. som den også kaldes, er et af de ældste instrumenter i messingfamilien. Den har været brugt i ca. 700 år og har stort set ikke ændret form i alle årene. Trækbasun (eller trombone) Trækbasunen kendes på den U-formede bøjle, der kaldes trækket, fordi man kan trække den ud og ind og på den måde varierere længden af røret. Ved at ændre på længden af røret ændrer man også på tonehøjden. Jo længere røret er, jo dybere bliver tonen. Trækbasunen findes i 3 forskellige størrelser. Den mindste hedder altbasun. Den bruges mest inden for klassisk musik. Basunen i Ohn Dohn Dehn Brass Band er den lidt større tenor-basun. Den bruges i mange forskellige slags musik fra rock til klassisk og er den mest almindelige basun. Den største basun er bas-basunen. Den har foruden trækket to ventiler, der gør den i stand til at spille ekstra dybt. - Trækbasunen er kendt som englenes fortrukne instrument på grund af sin himmelske klang. Tubaen er messingfamiliens dybeste instrument. Den er lavet af et langt tykt rør, og derfor skal man bruge meget luft, når man spiller på den. På en tuba kan der sidde op til 7 ventiler, som man betjener med fingrene. De bruges til at variere tonehøjden. Tubaen i Ohn Dohn Dehn Brass Band kaldes en sousafon. Du kan kende den på det kæmpestore shallstykke, og røret der er snoet tre gange rundt om maven på musikeren. Sousafonen bruges fortrinsvis i marcherende orkestre, og i 1920 erne var Tuba den meget populær i jazzgrupper. Den har sit navn efter amerikaneren John Philip Sousa, der ønskede at lave en tuba, der var god at marchere med. De første sousafoner fra 1898 havde shallstykker, der pegede lige op i luften. De fik øgenavnet»regnfangere«. I 1908 fandt man på at vende shallstykket fremad, så instrumentet ikke blev fyldt med vand i regnvejr. LMS

18 Til lærer Gærdet Jeg gik mig bag et 4 mød 7 "Sik 10 Pig 13 - te jeg Pig 16 - ke en dej - en nap' - en drog Al den som 20 Al den som en pi - lig hat i mig - mer og al -mer og al hat gær - de, så højt - ge, så smuk du har", - ten og drog, sa'e hat den den høst, - ten fra, høst, "nå det hun var. pigen til var. mig. Der jeg gjord' måt - te jeg dan måt te Traditionel efter Poul Lendal drog med hun - se hat (synges kun sidste gang) det." - te - løs. - jeg dan - se hat - te- løs. LMS

19 Sang- og dansebeskrivelse - til lærer Gærdet Traditionel efter Poul Lendal - Orkestret eller læreren er forsanger og finder på (jf. ordet, der er markeret med fed). - Det kursiverede er omkvæd og synges af alle. - Tonearten må gerne ændres. Jeg gik mig bag et gærde Så højt det var Der mødte jeg en pige Så smuk hun var Sikke en dejlig hat du har Sagde pigen til mig Pigen nap i hatten og drog Jeg drog med Pigen drog mig hatten fra Nå gjorde hun det? Al den sommer og al den høst Måtte jeg danse hatteløs Al den sommer og al den høst DANS: Almindelig tospring. Tospring danses i en åben kæde, hvilket vil sige, at kæden har to ender: en fordanser og en bagdanser. Fordanseren har en vigtig rolle, idet det er ham/hende, der fører kæden rundt i rummet. Fordanseren skal være meget opmærksom på, at kæden vikles sammen, så danserne ikke på noget tidspunkt danser med ansigtet ud mod væggen! Bagdanseren har kun fat i kæden med den ene hånd og har således mulighed for at lave smarte blære-bevægelser med den frie hånd. Hvis man ser den lille cirkel som fordanseren og pilen som bagdanseren, kan denne tegning illustrere den fornemmeste måde at sno kæden på: Dansen bygger på en enkel dansefigur bestående af fire trin, som gentages igen og igen. Der er seks taktslag fordelt på de fire trin som vist på illustrationen nedenfor. Kæden bevæger sig til venstre, med femte taktslag som det eneste højrerettede. Taktslag fire og seks er underbetonede ekstravug, hvor man henholdsvis letter lidt på højre (4), og siden venstre fod (6). LMS

20 Til lærer OHN DOHN DEHN Jakob Holdensen Sang og rytme kan evt. fordeles på to elevgrupper, hvis det er for svært at gøre begge dele samtidig. På CD ens track 4 kan man høre rytme og sang. LMS

21 Til lærer Jens i morgen er det markedsdaw Traditionel: efter Poul Lendal Jens i mor -gen er det mar -keds daw, så vil du vel da vel med på sjov. Så vil 5 du vel da vel med, det vil du vel da vel os'. Oohh Yes Råbekor Bruges som rytmisk fundament til Jens i morgen er det markedsdaw De enkelte stemmer kan afprøves i forskellige kombinationer under indøvningen. Lyt evt. til råbekoret på CD ens track 5. Forslag til håndbevægelser Tekstparti Jens i morgen er det markedsdaw så vil du vel da vel med på sjov Så vil du vel da vel med det vil du vel da vel os Oohh Yes Håndbevægelser Knyttede hænder slås oven på hinanden: - 2 taktslag med højre hånd øverst og - 2 taktslag med venstre hånd øverst Flade hænder føres vandret forbi hinanden i brysthøjde - 2 taktslag med højre hånd øverst og - 2 taktslag med venstre hånd øverst Højre hånd i blaffer -stilling: - føres forbi højre øre over 2 taktslag Venstre hånd i blaffer -stilling: - føres forbi venstre øre over 2 taktslag Man leger, at man pynter/glatter sit hår i højre side med en flad hånd glidende uden på håret Klap LMS

22 KONCERT MED Ohn Dohn Dehn Brass Band KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2009