Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth

Transkript

1 Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Greenland Tel.: Fax: mipi@nanoq.gl Høringssvar vedrørende Forslag til Inatsisartutlov om Børnetalsmand og Børneråd 2. udgave MIPIs bestyrelse modtog den 14. april 2011 Forslag til Inatsisartutlov vedr. Børnetalsmand og Børneråd. til høring. Forslaget er en revideret udgave af Forslag til Inatsisartutlov vedr. Børnetalsmand, Børneråd samt Videnscenter om Børn og Unge, som bestyrelsen fik til høring den 19. november MIPIs bestyrelse har følgende bemærkninger til lovforslaget: Indledningsvist vil MIPIs bestyrelse gerne påpege endnu engang, at børne- og ungeområdet er et meget omfattende område, hvor der er mange aktører og mange initiativer. Der er derfor et grundlæggende behov for en ordentlig forberedelse, når der skal vedtages nye love på området. Det er således nødvendigt, at der bliver taget hensyn til den viden og erfaring, der findes rundt omkring, og at aktørerne tages med i forberedelserne af de mange positive initiativer og planer på området. MIPIs bestyrelse udarbejdede til første udgave af lovforslaget et omfattende høringssvar og havde på baggrund heraf en forventning om, at der ville blive taget hensyn til de kritikpunkter, som bestyrelsen gav udtryk for. Bestyrelsen var derfor meget overrasket over, hvor få ændringer bestyrelsens anbefalinger har afstedkommet i det nuværende lovforslag. Det kan af det foreliggende Forslag til Inatsisartutlov vedr. Børnetalsmand og Børneråd ses, at tankerne i efteråret 2009 samt foråret 2010, om MIPI samt et nyt organ på børne- og ungeområdet, har ændret sig markant. Vedr. nedlæggelsen af MIPI Det var med stor forundring, at bestyrelsen kunne konstatere, at alle tidligere intentioner om at styrke og forbedre MIPI, som organisation, samt optimere det lovgivningsmæssige grundlag, som MIPI arbejder ud fra, er fuldstændigt forsvundet fra det aktuelle lovforslag. Ud fra partiernes tilkendegivelser under debatten om Redegørelsen om rådgivende organ på børne- og ungeområdet 2010 på Inatsisartuts Forårssamling 2010, vil bestyrelsen gerne bemærke, at partierne støttede op om en styrkelse af MIPI. Ingen af partierne udtrykker støtte til, at MIPI skal nedlægges, hvilket er konsekvensen af dette forslag. Bestyrelsen finder det derfor påfaldende, at Naalakkersuisut på denne måde vælger at gå imod Inatsisartuts tilkendegivelser om en styrkelse af MIPI. Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at dette lovforslag i så høj grad adskiller sig fra anbefalinger i Redegørelsen om rådgivende organ på børne- og ungeområdet 2010 samt de anbefalinger MIPIs bestyrelse gentagende gange er fremkommet med. Bestyrelsen var endelig meget kede af at læse i lovforslaget, at MIPIs navn helt forsvinder. På mindre end 10 år har MIPI udviklet sig til at blive en anerkendt og respekteret vidensinstitution i det grønlandske samfund samt i Arktis og Norden. Bestyrelsen kan derfor på ingen tænkelig måde bakke op om lovforslaget i dets nuværende form, da konsekvensen er, at MIPI helt ophører med at eksistere. MIPIs bestyrelse er også af den opfattelse, at børnerettighedsinstitutionen på den ene side ikke har tilstrækkelig økonomiske midler eller menneskelige ressourcer til at varetage MIPIs nuværende opgaver. På den anden side har børnerettighedsinstitutionen så stærkt et fokus på det rettighedsbaserede arbejde, der er institutionen primære kerneområde, at MIPIs opgaver i praksis kan ende med at blive nedprioriteret i en sådan grad, at de reelt ikke bliver udført.

2 Vedr. Børnetalsmandens myndighed Bestyrelsen finder det mærkværdigt, at Børnetalsmanden alene kan afgive udtalelser, men ikke træffe afgørelser. Jævnfør bemærkningerne side Udtalelserne er ikke juridisk bindende, dvs. de har ikke karakter af afgørelser, men er derimod vejledende overfor modtageren. Det vil have stor betydning for børnerettighedsinstitutionen, at Børnetalsmandens udtalelser hovedsageligt bliver fulgt, eller i det mindste har en vis gennemslagskraft. Det må derfor forventes, at der foreligger en god begrundelse for ikke at følge udtalelsen. På side 25 i bemærkningerne står der videre, at Myndigheder m.v. er forpligtet til at meddele Børnetalsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af Børnetalsmanden. Børnetalsmanden kan ikke selv sanktionere i de tilfælde en anmodning om oplysninger ikke efterkommes. Bestyrelsen finder det dybt uhensigtsmæssigt, at Børnetalsmanden ikke har nogle sanktionsmuligheder overfor myndigheder, som ikke udlevere de dokumenter m.v. som Børnetalsmanden efterspørger. Hvis Børnetalsmanden ikke har nogle sanktionsmuligheder kan enhver myndighed i realiteten vælge at ignorere Børnetalsmandens henvendelse uden frygt for repressalier. Børnetalsmandens gennemslagskraft kan derfor blive kraftigt formindsket, hvilket lovforslaget selv pointerer det problematiske i. Ydermere vil MIPIs bestyrelse vil gerne påpege, at FN s Børnekomité gentagende gange har kritiseret Danmark for kun at have et Børneråd, der i sin struktur minder om den børnerettighedsinstitution, der oprettes med dette lovforslag. Derfor undrer det bestyrelsen, at Grønland ikke har valgt at oprette en faktisk Børneombudsmand, der kan vurdere enkeltsager, træffe afgørelser og komme med henstillinger. Især da det må forventes, at FN s Børnekomité også vil komme med denne anbefaling til Grønland. Endelige vil bestyrelsen gerne gøre opmærksom på, at da Danmark blev eksamineret ved FN s Børnekomité i januar 2011 udtrykte komitéen tilfreds med, at Grønland har planer om, at oprette en institution baseret på Paris principperne, som opstiller en række krav til nationale menneskerettighedsinstitutioner. Bestyrelsen må på baggrund heraf udtrykke forundring over, at lovforslaget i så høj grad fraviger Paris principperne, hvilket må forventes at møde kritik fra FN s Børnekomité. Vedr. Børnetalsmandens opgaver Ud fra 8 i lovforslaget herunder bemærkningerne hertil om Børnetalsmandens opgaver, finder bestyrelsen, at Børnetalsmanden skal have både juridiske, pædagogiske og kommunikationsmæssige evner. Jævnfør 9 skal Børnetalsmanden desuden høres i forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der blandt andet dækker over udredninger og planer, der vedrører børns fysiske, kulturelle og sociale miljø. Børnetalsmanden bør, hvis der er kapacitet hertil, afgive høringsudtalelser ved sådanne tiltag jævnfør bemærkningerne side 19. Bestyrelsen har svært ved at se, hvordan det er muligt at finde én person, der besidder alle disse kvalifikationer. For at børnerettighedsinstitutionen kan fungere optimalt, er det derfor absolut nødvendigt, at der er ansat personer med de påkrævede kompetencer i sekretariatet, hvilket der økonomisk ikke er lagt op til med lovforslaget. Bestyrelsen kan derfor ikke se, hvordan Børnetalsmanden, med de afsatte midler, skulle kunne leve op til intentionerne i forslaget. MIPIs bestyrelsen vil samtidig gerne påpege, at bestyrelsen fremkom med det samme kritikpunkt i forbindelse med høringen af den første version af lovforslaget jævnfør MIPIs forrige høringssvar af 22. december Bestyrelsen stiller sig højest uforstående overfor, at Departementet på denne måde vælger at overhøre et validt kritikpunkt især da bestyrelsen er bekendt med, at flere andre høringsparter også fremkom med denne kritik til første udkast af lovforslaget. 2

3 Vedr. Børnetalsmandens adgang til institutioner Ifølge 12 har Børnetalsmanden adgang til offentlige og private institutioner for børn og foreninger og organisationer m.v. for børn. I bemærkningerne til 12 på side 24, står der, at Bestemmelsen indebærer, at Børnetalsmanden har adgang til samtlige lokaler, hvor der kan befinde sig børn, og kan udtale sig om alle de forhold, der kan have betydning for børns vilkår, herunder indretning, drift, forhold vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for brugerne. Børnetalsmanden kan i sin udtalelse give forslag til forbedringer, herunder bygningsændringer, bedre vedligeholdelse eller bedre fritids- og beskæftigelsesforanstaltninger. Disse pligter stiller endnu større krav til Børnetalsmandens kompetencer i form af sagkyndig viden omkring bygningernes indretning samt behandlingsmuligheder og aktiviteter for børn og unge. Kompetencer som Børnetalsmanden ikke kan forventes at være i besiddelse af selv, hvilket betyder, at også de skal findes i sekretariatet. Derfor må bestyrelsen endnu engang påpege, at de begrænsede ressourcer afsat til Børnetalsmandens arbejde umuliggør dette, hvilket gør bestemmelsen meningsløs, da Børnetalsmanden aldrig ville kunne leve op til kravene heri. Årsagen til, at Børnetalsmanden selv skal besøge institutionerne som paragraf 12 stiller krav om er blandt andet, for at Børnetalsmanden kan få et indtryk af forholdene, og komme i kontakt med børnene på deres præmisser. Bestyrelsen ser dette som en klar styrke, da det er vigtigt og nødvendigt at gøre sig bekendt med de faktiske forhold for at kunne lave en vurdering heraf. Der står dog også i bestemmelsen, at Børnetalsmanden kan ikke uddelegere kompetencen efter denne bestemmelse til andre. At det alene er Børnetalsmanden, der har fri adgang til steder, hvor børn opholder sig er betænkeligt af to årsager. For det første betyder det, at Børnetalsmanden, hvis denne ønsker at holde sig opdateret omkring de faktiske forhold, er nødsaget til at rejse meget. Det vil skabe problemer for selve børnerettighedsinstitutionen, da Børnetalsmanden dermed vil være mindre tilgængelig. For det andet er det et problem i forhold til kvaliteten af den servicering, som Børnetalsmanden vil modtage fra sekretariatet. Hvis resten af medarbejderstaben i sekretariatet ikke har adgang til de samme oplysninger som Børnetalsmanden, og ikke har mulighed for ved selvsyn at se de forhold, som børn lever under, kan sekretariatet ikke forventes at give de optimale råd samt vejledning og faglige støtte til Børnetalsmanden i dennes arbejde. Vedr. Børnetalsmandens behandling af henvendelser På side 23 under stk. 3 (lovforslagets 11, stk. 3) står der, at Børnetalsmanden afgør selv om en henvendelse giver grund til behandling. Børnetalsmanden har således ikke pligt til at behandle alle sager, der kommer ind. Børnetalsmanden må bedst selv kunne afgøre om en sag bør tages op eller ikke. Bl.a. kan saglige grunde og stort arbejdspres gøre det nødvendigt at undlade at behandle sager af mindre betydning. Børnetalsmandens praksis vil med tiden blive normdannende i afvisningsspørgsmålet. Som følge af de få ressourcer, der tilføres børnerettighedsinstitutionen med dette lovforslag, bliver en forventet konsekvens, at det bliver legaliseret og accepteret at afvise et stort antal sager som følge af et stort arbejdspres og få ressourcer. MIPIs bestyrelse finder det meget bekymrende, at det kan blive en norm at afvise sager som følge af et stort arbejdspres især når det gælder sager vedrørende børn og unge, som lovforslaget selv betragter som en af de mere udsatte og svage grupper i samfundet. Vedr. Børnerådets uafhængighed Ifølge det forrige lovforslag 4, stk. 2, skulle Børnerådet være uafhængigt og tværfagligt sammensat. I det nye lovforslag er det ikke længere påkrævet, at Børnerådet er uafhængigt jævnfør 5, men kun, at det er tværfagligt sammensat. MIPIs bestyrelse har tidligere efterspurgt yderligere uafhængighed fra det politiske 3

4 system, og må derfor udtrykke forundring over, at der sprogligt er lagt mindre vægt på uafhængighed i dette lovforslag i forhold til den forrige udgave af forslaget. I bemærkningerne til lovforslaget på side 9 står der: Børnerettighedsinstitutionen bygger på Parisprincipperne og anbefalingerne fra FN s Børnekomite om nationale menneskerettighedsinstitutioner. Efter at have læst Paris principperne må bestyrelsen sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt lovforslaget faktisk følger disse principper. I Paris principperne punkt 12 (som fundet på det danske Institut for Menneskerettigheders hjemmeside) står der, at Institutionens styrende organer skal, for at sikre institutionens uafhængighed, sammensættes på et pluralistisk grundlag og på en måde som sikre, at den repræsenterer de ikke-statslige organisationer, forskellige filosofiske og religiøse anskuelser, universiteter og kvalificerede eksperter, og Folketinget [red. Inatsisartut]. I det omfang dele af statsadministrationen, for eksempel ministerier [red. Departementer], er repræsenteret, må de kun deltage i en rådgivende funktion og ikke have indflydelse på institutionens beslutninger. Ifølge lovforslagets 6 og 6 stk. 2 skal 3 af Børnerådets medlemmer indstilles fra organisationer, der arbejder med børns vilkår og 3 skal indstilles fra offentlige myndigheder og offentlige og private institutioner for børn. De 3 repræsentanter fra organisationer, der arbejder med børns vilkår skal sikre, at civilsamfundet er repræsenteret i børnerådet. Offentlige myndigheder dækker over forvaltningsenheder, der har lovudøvende funktion såsom departementerne jævnfør bemærkningerne på side 14. Ved udelukkende at gøre det muligt for organisationer, der arbejder med børns vilkår samt offentlige myndigheder og offentlige og private institutioner for børn at opnå repræsentation i Børnerådet, må forslaget siges at stå i skarp modsætning til Paris principperne. MIPIs bestyrelse finder det højst besynderligt, at hverken institutioner såsom Ilisimatusarfik, Grønlands Statistik eller etiske og filosofiske institutioner har mulighed for at opnår repræsentation i Børnerådet, når det nu er dette Paris principperne så tydeligt stiller som krav til institutioner af denne slags. Ydermere står det eksplicit i Paris principperne, at hvis en statsadministration skal være repræsenteret i det styrende organ, må det alene være med en rådgivende funktion og ikke med nogen beslutningskompetencer overfor institutionen. Da det med forslaget er lagt op til, at Børnerådet skal medvirke til at lave strategier for Børnetalsmanden samt fastsætte børnerettighedsinstitutionens årlige fokus og indsatsområder (jævnfør lovforslagets 14), får Børnerådet en høj grad af beslutningskompetencer overfor børnerettighedsinstitutionen. De 3 mulige repræsentanter fra de offentlige myndigheder, kan altså kun være repræsenteret i Børnerådet, hvis de alene har en rådgivende funktion jævnfør Paris principperne. Det betyder, at Børnerådet risikere kun at have 3 beslutningsdygtige medlemmer samt Børnetalsmanden. Som bestyrelsen læser lovforslaget, er det meningen, at alle medlemmer af Børnerådet skal have beslutningskompetence, hvilket derfor må siges at være i modstrid med intentionerne i Paris principperne. Vedr. kriterier for indstilling og udvælgelse af kandidater til Børnerådet I 6, stk. 4 og 5 i lovforslaget står der, at Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om indstilling af kandidater til Børnerådet og om nærmere kriterier for udvælgelsen af kandidater til Børnerådet. Naalakkersuisut afgør endeligt, hvilke organisationer, foreninger mv. samt hvilke offentlige myndigheder og offentlige og private institutioner, der kan indstille kandidater til rådet. I bemærkningerne til denne paragraf er der hverken en uddybning af eller en forklaring på, hvad dette konkret indebærer udover, at Naalakkersuisut kan udarbejde en liste over hvilke organisationer, foreninger mv. der kan indstille kandidater til Børnerådet, hvis det anses for hensigtsmæssigt. jævnfør bemærkningerne side 15. 4

5 Bestyrelsen finder det yderst uhensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at der skal gives en begrundelse for, at udvalgte organisationer og institutioner kan eller ikke kan indstilles til Børnerådet. Derudover mener bestyrelsen, at der skal være større synlighed omkring hele processen i form af lovmæssige krav om offentliggørelse af de nærmere krav for indstilling og udvælgelse, som Naalakkersuisut kan fastsætte. Dette må være de forventelige minimumskrav ved en institution, der skal beskæftige sig med børns rettigheder. MIPIs bestyrelse er desuden af den opfattelse, at for at sikre den størst mulige grad af uafhængighed bør institutioner, NGO er med videre, der har interesse og viden på området og som ikke er en del af Selvstyret, have indflydelse på udformningen af reglerne for indstilling og kriterierne for udvælgelse af kandidater til Børnerådet. Dette er igen med til at sikre en større grad af uafhængighed fra det politiske system, da det derved ikke kun er Naalakkersuisut, som fastsætter reglerne. Større uafhængighed er desuden noget, bestyrelsen tidligere har efterspurgt. Vedr. Børnerådets opgaver. Det er ikke fuldt afdækket i lovforslaget, hvilken arbejdsmængde, der vil være forbundet med at sidde i Børnerådet, og hvordan der sikres praktisk og økonomisk mulighed for at sidde i rådet. Det er vigtigt specielt for at sikre deltagelse fra private organisationer og NGO er, som i forvejen ofte udfører dette arbejde udover normal arbejdstid. MIPIs bestyrelse betragter det som nødvendigt at få præciseret den forventede arbejdsbyrde for det kommende Børneråd i det endelige lovforslag, så eventuelle kandidater har mulighed for en realistisk vurdering af arbejdsbyrden i Børnerådet. Børnerådet skal blandt andet ifølge lovforslagets 14, stk. 2 bistå Børnetalsmanden med at udvikle strategier på børneområdet. Ifølge bemærkningerne side 26 skal bestemmelsen sikre, [ ] at Børnetalsmanden får den fornødne faglige bistand til udvikling af større strategier, som kan bidrage til at lette Børnetalsmandens arbejde. Bestemmelsen sikrer endvidere, at Børnerådets øvrige medlemmer får indflydelse på strategierne, idet de har krav på at deltage i udviklingen af strategier. MIPIs bestyrelse er positiv overfor, at Børnerådet har indflydelse på udviklingen af børnerettighedsinstitutionens strategier og fokusområder på børneområdet. Samtidig vil bestyrelsen dog gøre opmærksom på, at strategiarbejde er meget omfattende både tids- og ressourcemæssigt. Det er bestyrelsens erfaring, at bestyrelsesmedlemmernes faste arbejde gør det svært at afsætte tid til større opgaver derudover såsom strategiarbejde. Da der med lovforslaget samtidig ikke er afsat hverken yderligere tid til eller ressourcer for Børnerådets medlemmer til strategiarbejdet, har bestyrelsen svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre for Børnerådet at opfylde den funktion, det her er tiltænkt. Derudover finder bestyrelsen det påfaldende, at sekretariatet slet ikke er involveret i arbejdet med udviklingen af strategier på børneområdet. Det er sekretariatets medarbejdere, der kommer til at sidde med den daglige opgaveløsning for institutionen, og de har derfor en stor interesse i strategiernes udvikling og implementering. Medarbejderne besidder desuden en stor faglig viden på børneområdet, som det er yderst relevant at gøre brug af til dette arbejde. Vedr. Børnetalsmandens relation til Børnerådet MIPIs bestyrelse finder, at lovforslaget er uklart i forhold til om Børnerådet og Børnetalsmanden er den samme institution. Bestyrelsen må samtidig stille sig uforstående overfor, at Børnetalsmanden skal være formand for Børnerådet jævnfør 4, da Børnetalsmanden samtidig skal modtage råd og vejledning fra Børnerådet. Bestyrelsen mener derfor, at det er nødvendigt med en præcisering af forholdet mellem de to i det endelige lovforslag. 5

6 Jævnfør 7 i lovforslaget kan mindst 4 medlemmer af Børnerådet indstille et andet medlem af Børnerådet til afsættelse. Børnerådet kan dog ikke jævnfør bemærkninger på side 15 afsætte formanden Børnetalsmanden. Her er det igen uklart, hvilken relation, der er mellem Børnetalsmanden og Børnerådet, idet Børnetalsmanden kan være med til at afsætte et medlem af Børnerådet, mens Børnerådet ikke har noget at skulle have sagt i forhold til, hvem der bestrider posten som Børnetalsmand. Samtidig finder bestyrelsen det yderste problematisk, at Børnetalsmanden kan medvirke ved afsættelsen af et medlem af Børnerådet, hvilket giver Børnetalsmanden uforholdsvis stor indflydelse på Børnerådet, mens Børnerådet selv ikke ved fuld enighed blandt medlemmerne kan indstille Børnetalsmanden til afskedigelse. Begrundelse for at give Børnetalsmanden indflydelse på sammensætningen af Børnerådet er, at Børnetalsmandens arbejde i høj grad afhænger af et Børneråd, der kan fungere jævnfør bemærkningerne side 15. Omvendt vil bestyrelsen gerne pointere, at Børnerådet og den samlede institution er dybt afhængige af, at Børnetalsmanden er i stand til at udføre sit arbejde på forsvarlig vis. Bestyrelsen er derfor af den opfattelse, at et enigt Børneråd burde have mulighed for, med en skriftligt begrundelse, at indstille Børnetalsmanden til afskedigelse. På side 27 i bemærkningerne står der, at [...] Børnerådet har til opgave at virke som et rådgivende organ for Børnetalsmanden [...].Børnerådets formand, Børnetalsmanden, er Børnerådets ansigt udadtil og udtaler sig på Børnerådets vegne. [ ] Børnerådets øvrige medlemmer må således ikke udtale sig på vegne af Børnerådet, medmindre de har fået mandat fra Børnetalsmanden. [ ] Børnerådet har ikke besluttende myndighed i forhold til Børnetalsmanden. Børnetalsmanden afgiver udtalelser og handler på eget ansvar. Det ville føre til et mindre klart ansvarsforhold, hvis Børnerådet for eksempel kunne pålægge Børnetalsmanden at handle på en bestemt måde i en sag. I høringssvaret til den første udgave af lovforslaget, gjorde MIPIs bestyrelse opmærksom på det problematiske i, at der ikke er nogen kontrolfunktion med Børnetalsmanden. Som bestyrelsen for MIPI læser ovenstående har Børnerådet fortsat for lidt indflydelse i forhold til Børnetalsmanden. Børnerådet kan eksempelvis ikke forhindre Børnetalsmanden i at udtale sig heller ikke selvom et samlet Børneråd er uenig med Børnetalsmandens beslutning eller opfattelse af en konkret sag. Bestyrelsen finder det problematisk, at Børnetalsmanden alene kan benytte sig af Børnerådet, men ikke på nogen måde skal lytte til deres råd og vejledning. Der mangler desuden en klar adskillelse mellem Børnerådet og Børnetalsmandens arbejde siden Børnerådet ikke må udtale sig om Børnetalsmandens arbejde, mens Børnetalsmanden godt må udtale sig på vegne af Børnerådet. Det fremgår desuden af 16, stk. 2, at Børnerådet skal sørge for at holde offentligheden orienteret om sit arbejde, hvilket ikke er muligt, hvis det er Børnetalsmanden, der udtaler sig på vegne af Børnerådet. Vedr. sekretariatet for Børnetalsmanden og Børnerådet For at Børnetalsmanden og Børnerådet kan udføre deres arbejde skal der etableres et sekretariat jævnfør bemærkningerne side [ ] der skal etableres et sekretariatet for Børnetalsmanden og Børnerådet. Sekretariatet skal varetage administrationen for og yde faglig bistand til Børnetalsmanden og Børnerådet. Yderligere står der i bemærkningerne på side 29, at: Sekretariatet bør have en varieret faglig sammensætning. Som følge af det omfattende og komplekse kompetenceområde Børnetalsmanden varetager, vil Børnetalsmanden antageligt have behov for blandt andet juridisk assistance, økonomisk analytisk assistance og børnefaglige kompetencer i sekretariatet. Som bestyrelsen ser det ud fra en læsning af bemærkningerne til lovforslaget på side 29-31, er der behov for mindst 3 forskellige kompetencegrupper i sekretariatet. 6

7 1. For det første er der i sekretariatet behov for reel sekretærbistand til den administrationsmæssige betjening af Børnetalsmanden og Børnerådet herunder blandt andet opgaver såsom mødeindkaldelser og mødereferater for Børnerådet samt vedligeholdelse og sikring af rengøring af Børnetalsmandens faciliteter. 2. For det andet har Børnetalsmanden i sit daglige arbejde behov for omfattende juridisk assistance til at varetage af de i høj grad juridisk prægede opgaver, som Børnetalsmanden er pålagt at løse jævnfør lovforslagets 8 samt bemærkningerne side herunder yde råd og vejledning til børn om deres rettigheder og klageadgang samt monitorer at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med Grønlands forpligtelser i forhold til Børnekonventionen. 3. For det tredje er der behov for faglige kompetencer til at bakke op om Børnerådets arbejde samt videreføre de opgaver MIPI varetager i dag i form af blandt andet indsamling, udvikling og formidling af viden om børn og unge herunder evalueringsopgaver, undersøgelser, statistiske udgivelser med videre. Bestyrelsen mener, at det er yderst relevant at oprette et sekretariat, som kan understøtte Børnetalsmanden og Børnerådet i deres arbejde. MIPIs nuværende sekretariat består af 2 fuldtidsansatte medarbejdere samt en studentermedhjælper fra Ilisimatusarfik på deltid. Da der med lovforslaget ikke er lagt op til, at der kan ansættes flere medarbejdere til sekretariatet, betyder det, at MIPIs nuværende medarbejdere ikke alene skal udføre alle de opgaver, som MIPI i dag er pålagt, og som videreføres og udvides med lovforslaget, men også hele administrationen for såvel Børnetalsmanden som Børnerådet. Det betyder også, som bestyrelsen ser det, at det ikke er muligt at opnå målet om en varieret faglig sammensætning med blandt andet juridiske og økonomisk analytiske kompetencer i sekretariatet. Bestyrelsen er også af den klare opfattelse, at det på ingen tænkelig måde er muligt at opnå de påkrævede kompetencer i sekretariatet med kun 2 medarbejdere. Hvis børnerettighedsinstitutionen skal kunne løse sine opgaver fagligt forsvarligt, skal der tilføres flere ressourcer i form af yderligere kvalificerede medarbejdere til sekretariatet. Bestyrelsen må på baggrund heraf stille sig dybt uforstående overfor, at det forventes, at det sekretariat, der er lagt op til med lovforslaget, skal kunne varetage så omfattende arbejdsopgaver med de midler, der er afsat til børnerettighedsinstitutionen. Bestyrelsen for MIPI vil desuden gerne gøre opmærksom på, at de her omtalte problemstillinger også blev nævnt i bestyrelsens høringssvar til det første lovforslag. Bestyrelsen finder det derfor yderst påfaldende, at Departementet har valgt ikke at tage hensyn til bestyrelsens kritikpunkter og anbefalinger på dette centrale område. Vedr. sekretariatschefens opgaver og ansvarsområder Det er meget uklart i såvel lovforslag som bemærkningerne, præcist hvad sekretariatschefen skal lave i børnerettighedsinstitutionen. Der mangler en præcisering af sekretariatschefens opgaver og funktion i institutionen. Såfremt lovforslaget vedtages i dets nuværende form, er der i mindre grad behov for en sekretariatschef, særligt med henblik på det forslåede antal af ansatte i sekretariatet, da det må at forventes, at Børnetalsmanden kan udfylde den ledelsesmæssige funktion for de få medarbejderne i sekretariatet. Vedr. de økonomiske midler til børnerettighedsinstitutionen Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 7, at der er afsat mio. kr. til den samlede drift af børnerettighedsinstitutionen. MIPIs nuværende bevilling på mio. kr. er inkluderet i denne bevilling. Der er altså afsat yderligere mio. kr. til sikring af driften af den samlede børnerettighedsinstitution. Ud af den samlede økonomiske ramme udgør lønudgifterne cirka mio. kr. Dette inkludere den eksisterende normering i MIPI med 2 fuldtidsansatte samt en studentermedhjælper samt etableringen af 7

8 stillingen som Børnetalsmand og sekretariatschef, hvilket er de 2 eneste nye stillinger, der er afsat midler til. Dette efterlader mio. kr. til drift og oplysningsvirksomhed, seminarer, kurser samt rejseaktiviteter. Ifølge Paris principperne punkt 14 skal Institutionen have en infrastruktur som sikre, at den kan fungere effektivt herunder tilstrækkelig finansiering, herunder eget personale og egne lokaler, hvilket skal sikre autonomi i forhold til regeringen [red. Naalakkersuisut] og forhindre økonomisk kontrol, som kan true dens uafhængighed. Bestyrelsen finder således ikke, at lovforslaget lever op til Paris Principperne i forhold til de tildelte økonomiske og personalemæssige ressourcer. MIPI blev i starten af 2010 præsenteret for et økonomisk overslag, hvor der eksplicit stod, at MIPIs nuværende bevilling ikke var en del af overslaget for resten af børne- og ungeorganet, mens der samtidig var afsat midler til yderligere 5 stillinger 2 HK stillinger og 3 ekstra fuldmægtige til MIPIs sekretariat. Dette forslag byggede i høj grad på bestyrelsen anbefalinger for videreudviklingen af MIPI. Det var desuden ud fra dette oplæg, at bestyrelsen udtrykte positive tilkendegivelser i forhold til den kommende integration af MIPI i det nye børne- og ungeorgan. MIPIs bestyrelse er derudover meget betænkelig ved, at det ikke er klargjort i hvilken grad, Børnetalsmanden har råderet over den samlede bevilling til den nye børnerettighedsinstitution. Bestyrelsen vil derfor udbede sig, at det bliver tydeliggjort i bemærkningerne, at MIPIs nuværende budget naturligvis skal bruges til de opgaver, MIPI lovgivningsmæssigt er pålagt både i MIPIs nuværende lovgivning og i det lovforslag, der her er til høring samt at Børnetalsmanden ikke kan inddrage disse midler til andre projekter og opgaver. MIPIs nuværende bevilling er, som sagt, på mio. kr. Ifølge lovforslaget (side 7 i bemærkningerne) dækker dette beløb udgifterne til MIPIs eksisterende opgaveportefølje, og i lovforslaget er det ikke fundet nødvendigt at tilføje flere midler til sekretariatet, som overtager MIPIs opgaver. Bestyrelsen finder det som følge heraf betænkeligt, at der i bemærkningerne side 29 står, at Der er ikke tiltænkt ændringer i bestemmelsen ( 2, stk. 1 og stk. 2 i landstingslov nr. 26 af 18. december 2003 om Videnscenter om Børn og Unge) udover, at bestemmelsen er udvidet til at omfatte udvikling af ny viden om børns vilkår, samt at det er sekretariatet i børnerettighedsinstitutionen, der ved lovens ikrafttræden vil varetage de i bestemmelsen beskrevne opgaver. Udvikling af ny viden opfatter bestyrelsen i sig selv, som en kraftig udvidelse af de opgaver, som MIPI udfører i dag. Det er derfor beskæmmende at læse, at en opgaveudvidelse af dette format ikke medfølges af yderligere økonomiske midler til at udføre denne nye og yderst centrale opgave især fordi bestyrelsen i forvejen er af den opfattelse, at MIPIs nuværende midler er sparsomme nok til det store arbejde videnscenteret kan og skal udføre. Ydermere finder bestyrelsen det nødvendigt at påpege, at sekretariatet med det nuværende lovforslag ligeledes bliver pålagt at stå til rådighed for Børnetalsmanden og Børnerådet jævnfør bemærkningerne side 29 Sekretariatet skal varetage administrationen for og yde faglig bistand til Børnetalsmanden og Børnerådet Konkret betyder det, som bestyrelsen ser det, at sekretariatet det tidligere MIPI - kommer til at stå for alt det praktiske arbejde i forbindelse med Børnetalsmandens opgaver, da der med den nuværende bemanding og uden en tilføjelse af ekstra medarbejdere (hvilket er det lovforslaget ligger op til) alene kommer til at sidde MIPIs to nuværende ansatte i sekretariatet. Vedr. hvem der er økonomisk og regnskabsmæssig ansvarlig Det er uklart, hvem der er økonomisk- og regnskabsmæssig ansvarlig for børnerettighedsinstitutionen jævnfør side 28 i bemærkningerne, hvor der står i forhold til Børnerådets forretningsorden: Børnerådet kan 8

9 eventuelt lade sig inspirere af forretningsordenen for det danske Børneråd, hvor sekretariatschefen er sekretær for Børnerådet og har det daglige administrative og økonomiske ansvar for, at der træffes dispositioner i overensstemmelse med de givne retningslinjer, og at der aflægges løbende regnskab for børnerettighedsinstitutionen. Hvis Børnerådet vælger at følge dette forslag bliver sekretariatschefen ansvarlig for de daglige økonomiske beslutninger, men samtidig mangler der en afklaring af, hvem der har det endelige ansvar for børnerettighedsinstitutionens økonomi. Det fremgår af bemærkningerne, at der aflægges løbende regnskab for børnerettighedsinstitutionen, men det er uklart, hvad der menes med dette. Er børnerettighedsinstitutionen her det samme som Børnetalsmanden eller Børnerådet? Hvis det er Børnetalsmanden, hvad er så Børnerådets ansvar, og med hvilken begrundelse skal Børnerådet beskæftige sig med børnerettighedsinstitutionens regnskab? Hvem skal der aflægges regnskab overfor og hvem kan endeligt godkende børnerettighedsinstitutionens budget? Vedr. lovgivningens anvendelsesområde MIPIs bestyrelse finder det bekymrende, at 2 ikke længere dækker børn, der er anbragt udenfor Grønland, hvilket det tidligere lovforslag gjorde jævnfør 2, samt bemærkningerne side 11 i det første lovforslag om oprettelse af en børnetalsmand med videre. Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at børn, der er anbragt udenfor Grønland, netop må betragtes som en af de mere svage og udsatte grupper i samfundet. Det er derfor en af de grupper, som Børnetalsmanden bør have særligt fokus på i sit arbejde, hvilket gør det dybt uhensigtsmæssigt, at Børnetalsmanden ikke skal inkludere denne gruppe i sit arbejde. Vedr. præcisering af lovteksten I 8, stk. 3 i lovforslaget står der, at Børn skal i videst muligt omfang inddrages i Børnetalsmandens arbejde og så vidt muligt høres om tiltag i henhold til 8, stk. 2, nr MIPIs bestyrelse er af den opfattelse, at hvis det virkelig er intentionen, at børn og unge skal have gavn af denne institution, så er det ikke tilfredsstillende, at børn kun i videst muligt omfang bliver inddraget, så skal de inddrages. Bestyrelsen vil derfor foreslå, at paragraffen opstrammes, så der i stedet står Børn skal inddrages i Børnetalsmandens arbejde og høres om tiltag i henhold til 8, stk. 2, nr I 11, stk. 2 står der børn generelt, på side 21 i bemærkninger er dette defineret som: Med forhold, der omhandler børn generelt, forstås forhold, der vedrører alle børn og hvis betydning ikke alene drejer sig om et enkelt barns vilkår. Bestyrelsen vil gerne bemærke, at det ikke er alle forhold, der berører alle børn, hvilket betyder, at definitionen kan medvirke til at begrænse Børnetalsmandens arbejdsområde. Bestyrelsen vil derfor foreslå, at teksten ændres til Med forhold, der omhandler børn generelt, forstås forhold, der vedrører alle børn eller grupper af børn og hvis betydning ikke alene drejer sig om et enkelt barns vilkår. Dette skal naturligvis ikke ændres, hvis Børnetalsmanden får mulighed for, at behandle sager på vegne af enkelte børn, som en børneombudsmand ville kunne gøre. MIPIs bestyrelse vil se frem til, at der bliver taget behørigt hensyn til ovenstående bemærkninger i forbindelse med revurderingen af lovforslaget, når alle høringsparter har afgivet deres høringssvar. På vegne af MIPIs bestyrelse Kisea Bruun formand for MIPI 9