Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode

Transkript

1 Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1

2 Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater som form Idéselektion

3 Principper bag metoden Hovedsynspunkt: kreativitet handler om at handle med udgangspunkt i en bestemt indstilling ikke om bestemte egenskaber (talenter) Derfor improvisationsteater som træningsbane. Improvisation i mediet teater er baseret på tre grundlæggende kreativitetsprincipper : 1) Konkretisering, materialitet og sanselighed frem for abstrakt begrebslighed = LAD RAMMEN / REGLEN BESTEMME HVAD DU SPILLER IND 2) Parathed, nutidigt nærvær fremfor fremtidsorienteret målstyring = FOKUSER UDELUKKENDE PÅ OPGAVEN 3) Affirmation og bekræftelse af indspil frem for kritisk afvisning af muligheder = SKAB EN ATMOSFÆRE HINSIDES GODT OG ONDT SIG JA TIL ALT 3

4 4 R er som metode til at få problemet AARHUS spidset (What If Compagny: Sticky Wisdom) Reformuleringer Reformuler problemet gennem et Værk (1. fernisering) Relaterede verdener Beskriv, tegn, find billeder som viser, hvordan andre har løst samme problem i andre sammenhænge Revolutioner Revolutioner problemet gennem Værk II (2. fernisering), baseret på regelbrud (overdrivelse, modsigelse, reducering, omvending) Randomiserede forbindelser Beskriv problemet via helt andre forbindelseslinier, fx i narrativ form eller som digt med 5 tilfældige ord

5 Eksempel på springet fra 1. til 2. værk Problem reformuleret via værk I Problem revolutioneret via værk II Første værk med fokus på at have en proaktiv tilgang til det at arbejde kreativt Andet værk med fokus på at etablere en ramme at være re-aktiv i

6 Hvad sker der, når man går ind i AARHUS kunstfeltet først? Dette skifte (mellem værk 1 og værk 2) har ændret min optik fuldstændig i forhold til min tilgang og indstilling til arbejdet med kreativitet ( ) I mit oprindelige udgangspunkt har jeg i alle mine undervisningsforløb haft svært ved at rumme, når fx kursisterne blev sure, utilfredse eller på anden vis har givet udtryk for modstand. Jeg har i disse situationer forsøgt at glatte ud, skabe en god stemning, løse problemet og afhjælpe den spændingsfyldte situation og netop ikke at udsætte løsningen. Min erkendelse indebærer nu, at dette måske har haft den stik modsatte effekt. (fra kursists eksamenssynopsis)

7 Hvordan AARHUS opretholdes teori-praksis spændingen? Nietzsche s dannelsesteori om lidelse får en særlig værdi, idet mine forløb i høj grad ofte handler om væsentlige processer og situationer i menneskers dannelsesproces. Kreative processer er ikke noget, der skal iscenesættes som romantiske, spændingsløse forløb, hvor man som kursist har det let, enkelt og ligetil og til sidst finder vejen til drømmen. Det er derimod nødvendigt med lidelse, spænding og kaos som drivkræfter til at skabe en bevægelse mod et handlingsfelt, hvor handlingen kommer ud af en anelse om noget, man ikke kan kende resultatet af, og bliver født som en reaktion på noget helt konkret. Dermed bliver den kreative fordring til subjektet, som kan være et pres, erstattet af de objekter og materialer man reagerer på, hvilket (jeg vurderer) frisætter enorme energiressourcer. (fra kursists eksamenssynopsis)

8 Hvorfor kunsten? Hvorfor søger vi mod kunsten i vores jagt på kreativitet? To svar Lateral tænkning og den særlige affirmative kreativitetsindstilling er en selvfølgelighed i kunstneriske sammenhænge også selvom det ikke nødvendigvis formuleres på den måde Kunst ordner mulige betydninger på en alternativ, ikkebegrebslig og sanseligt orienteret måde, der åbner for en flertydighed af fortolkningsmuligheder

9 Kunstens måde at skabe orden på via Nietzsche AARHUS MYTHOS LOGOS Dionysos Kunst Apollon Videnskab Sokrates Kaos Æstetisk orden Begrebslig logik Dobbelt pointe: 1) Dionysisk kraft og apollinsk orden lige uomgængelige dimensioner i kunsten 2) En helt anden form for orden end den begrebslige orden

10 Visuel teknik som metode i problemløsningsfasen (idéselektion) Et enkelt eksempel på, hvor dan man kan træne reaktivitet i problemløsningsfasen Problem: Hvordan får vi gymnasieelever til at? Hvordan kan man løse problemet i forhold til det her billede? 10

11 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 11

12 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 12

13 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 13

14 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 14

15 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 15

16 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 16

17 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 17

18 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 18

19 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 19

20 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 20

21 PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 21

22 Idé-si Lav en liste over alle problemløsninger på en vertikal linie Oplist kriterier for udvælgelse af løsninger på en horisontal linie, fx: Innovativt potentiale Gennemførbarhed Komfort Holdbarhed Uddel point til alle problemløsningsforslag i forhold til hvert kriterium: 1 acceptabel imødekommelse af kriteriet 0 kriteriet imødekommes ikke 2 god imødekommelse af kriteriet

23 Pressemeddelse Det kreative team anvender fiktion til at hjælpe med idéselektionen Teamet skriver præsentationen i form af en pressemeddelelse henvendt til offentligheden repræsenteret ved kritiske journalister for på den måde at finde en positiv vinkel og træne sig i mødet med et skeptisk publikum Opgave: Præsenter den mest slagkraftige problemløsning som en pressemeddelelse Hvad er det nye? Hvem er det synd for? Hvordan kan det nye tiltag gøre det bedre for dem, det er synd for? Med andre ord: det melodramatiske skema