Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?
|
|
- Valdemar Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative og innovative evner er med henblik på at sikre den unge de evner, der bliver relevante på fremtidens arbejdsmarked. Skolen har altid haft menneskedannelsen og samfundsnytten som sit dobbelte formål. I fremtiden skal vi leve af kreativitet og innovation. Sådan lyder det igen og igen i samfundsdebatten. Men hvilke konsekvenser har det for skolen, og hører kreativitet og innovation til en økonomisk eller en pædagogisk dagsorden? Mit svar er, at det ene ikke udelukker det andet. Tværtimod har det altid været skolens opgave at danne og uddanne de kommende generationer til det samfund, der er og kommer i fremtiden. Hvis økonomien grundlæggende er under forandring og skifter til en kreativ og innovativ vidensøkonomi, bliver det afgørende at sikre, at de kommende generationer lærer at være kreative og innovative for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kreativitet og innovation er imidlertid ikke kun en økonomisk, men også en pædagogisk og dannelsesmæssig problematik. Siden reformpædagogikkens begyndelse med Rousseau (1762) og til dens udbredelse i 1970 erne har kreativitet i form af leg og æstetiske aktiviteter været værdsat som kilde til personlighedens dannelse og personens fysiske, følelsesmæssige og kognitive udvikling (Fröbel 1826; Piaget 1945). At kreativitet og dannelse har med hinanden at gøre viser sig umiddelbart også ved, at legen, der er børns måde at være kreative på, også er børns foretrukne værens- og socialitetsform i den forstand, at KvaN 92/2012 7
2 leg er den aktivitet og tilstand, børn helst vil være i og være i sammen med andre. Når kreativitet og innovation i dag fremstår både som en økonomisk dagsorden og en pædagogisk problematik, så er det historisk nyt. Det skyldes forestillingen om, at økonomien forandrer sig fra en industriøkonomi til en vidensøkonomi, hvor den primære kilde til økonomisk værdi ikke længere er kapital, maskiner, manuelt arbejde mv., men derimod viden og ikke mindst det at kunne bruge viden på nye måder og skabe ny viden. Videnssamfundet er med andre ord karakteriseret ved, at det menneskelige, herunder kreativitet, inddrages som ressource for skabelse af økonomisk værdi. At det er nyt, underbygges umiddelbart af, at den sammenføjning af begreberne kreativitet og innovation, som er så selvfølgelig for os i dag, i virkeligheden er alt andet end selvfølgelig, da der er tale om to grundlæggende forskellige begreber: Kreativitet er et gammelt teologisk og humanistisk begreb, der handler om at skabe ud af intet (creatio ex nihilo), hvilket præcis er det, der gør sig gældende i forestillingerne om den kristne Gud, den skabende kunstner, og det legende barn. Innovation derimod handler ikke om at få idéen, men om at føre den ud i livet og anvende den på en måde der er nyttig, og som skaber værdi. Innovation er først og fremmest et økonomisk begreb og præges for alvor af økonomen Joseph Schumpeter (1934). Et andet tegn på koblingen af den økonomiske dagsorden og kreativitetens problematik er, at de felter, der traditionelt har været kendetegnet ved kreativitet nemlig forskning, kunst og humor (Koetsler 1962) i dag synes at have fået deres vidensøkonomiske sidestykke, der er kendetegnet ved en nyttiggørelse af de pågældende former for kreativitet. Det drejer sig om nyttiggørelsen af forskningens nye idéer i form af innovation af produktion, varer og markeder; nyttiggørelse af kunstens kreative udtryk i form af design af produkter og varer; og nyttiggørelse af humorens muntre jokes i form af oplevelse af varen, købet og forbruget, hvilket er i fokus i oplevelsesindustrien og oplevelsesøkonomien. 8
3 Men hvad betyder alt dette for skolen? Det betyder, at skolen i dag ikke kun skal fremme kreativitet og dannelse, men også kreativitet og innovation, da begge dele forekommer at være vigtige at lære i fremtidens samfund. Det er imidlertid afgørende ikke kun at fremme begge dele, men også at være opmærksom på, at hensigterne hermed er vidt forskellige: Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative og innovative evner er med henblik på at sikre den unge de evner, der bliver relevante på fremtidens arbejdsmarked. Skolen har altid haft menneskedannelsen og samfundsnytten som sit dobbelte formål, og enhver tid må derfor stille sig spørgsmålene, hvilken type menneske ønsker vi, at de kommende generationer skal være, og hvad har den kommende generation brug for at lære og kunne for at klare sig i fremtidens samfund? Spørgsmålene er med andre ord, hvordan kreativitet med henblik på dannelse fremmes, og hvordan kreativitet og innovation fremmes i skolen. Det er imidlertid ikke lette spørgsmål at besvare. Det skyldes, påstår jeg nu, at man grundlæggende ikke ved, hvad kreativitet er. Kreativitet er godt nok defineret som den proces, der fører til et produkt, der på én gang er nyt og relevant (Boden 1994; Sternberg 1999). Men hvordan produktet skabes, og hvad der sker i processen har altid været omgærdet af mystik og har traditionelt været forstået som guddommelig inspiration, geniets intuition og i moderne tid som ubevidste processer. Hvordan får børn idéerne til nye lege? Hvorfor virker kreativitet og leg dannende? Vi ved, at det gør det, men ikke hvorfor. I min bog Kreativitet et spørgsmål om dannelse (Hammershøj 2012) har jeg forsøgt udvikle et nyt begreb om kreativitet som en dannelsesproblematik forstået som et samspil mellem sanselige kræfter. Nærmere betegnet er tesen, at den kreative proces bevirkes af et samspil mellem indbildningskraft, overskridelseskraft og afgørelseskraft. I det følgende skal jeg på baggrund af dette begreb om kreativitet forsøge at give et bud på, hvorfor kreativitet bevirker dannelse, og hvordan kreativitet 9
4 hører sammen med innovation. Endelig skal jeg til sidst forsøge at give et bud på, hvordan kreativitet og innovation kan fremmes i skolen set i dette perspektiv. Kreativitet som leg og kræfter Min idé er som sagt, at kreativitet er en dannelsesproblematik. Men hvad er så dannelse? Dannelse i egentlig forstand angår personlighedens dannelse og forløber som en proces, hvor personligheden dannes ved, at man selvoverskrider i det sociale (Schmidt 1999; Hammershøj 2003). Det vil sige, at man overskrider sin egen verden for at involvere sig med større verdener og her gøre erfaringer af andre måder at forholde sig til sig selv, andre og verden på. Det er samme figur, som kendes fra dannelsesrejsen, hvor man rejser hjemmefra ud i fremmede verdener og kulturer og her gør personlighedsdannende erfaringer. Samtidig med denne selvoverskridelsesproces indebærer dannelse en smagsdannelsesproces, idet dannelse altid handler om at danne sig til noget bedre, hvorfor enhver dannelsesproces involverer dannelsesidealer og forbilleder for dannelsen. Dannelse forudsætter, at den enkelte lærer at udøve sin egen smag, dvs. lærer at udøve dømmekraft i forhold til, hvilke fællesskaber der er værd at overskride i, hvilke forholdelsesmåder der er værd at efterligne etc. Den kreative proces kan umiddelbart siges at ligne dannelsesprocessen ved ligesom denne også at indebære en overskridelsesproces og en smagsafgørelsesproces. Det antydes umiddelbart af definitionen på det kreative produkt, der som nævnt er, at et produkt er kreativt, hvis det på én gang er nyt og relevant. At en idé fremstår som ny er således et resultat af en proces, hvor der er sket et brud eller en overskridelse af den eksisterende tænkning. At idéen fremtræder som relevant, er tilsvarende at betragte som resultatet af en proces, hvor der er sket en afgørelse af, hvilke brud og nye kombinationer der forekommer relevante, og hvilke der ikke gør. Det særlige ved den kreative proces er, at den skal lede frem til et produkt, der skabes ved, at 10
5 elementer, der hidtil eksisterede adskilt, kombineres i den nye idé (Koestler 1962). Min tese er i forlængelse heraf, at den kreative proces konstitueres af et samspil mellem overskridelseskraften, der bevirker bruddet med den eksisterende tænkning, afgørelseskraften, der sikrer, at bruddet og idéen er relevant, og indbildningskraften, der forbinder det, der hidtil eksisterede adskilt. Dette bekræftes umiddelbart af den klassiske forestilling om de fire faser i den kreative proces (Poincaré 1908). Denne indledes med en præparationsfase, hvor man enten på grund af inspiration eller irritation borer sig ned i et problem, som man alene formår at løse ved at gennemgå en inkubationsfase, hvor man ikke bevidst arbejder med problemet, men fornemmer at der er noget i den hidtidige tænkning, der ikke hænger sammen, og på mystisk vis får indkredset, hvor det er relevant at bryde hermed og hvordan. Processen kulminerer så i illuminationsfasen, hvor man får den nye, lyse idé, der er produktet af samspillet mellem overskridelses-, afgørelses- og indbildningskraften. Herefter følger en verifikationsproces, hvor den nye idé afprøves og justeres med henblik på at få idéen til at virke. Leg er som sagt børns måde at være kreative på. Legen er som kreativ proces for det første karakteriseret ved, at det kreative produkt er legen selv i form af legens fiktive univers eller imaginære situation. Det vil sige overskridelsen har dels karakter af en overskridelse af virkelighedens verden, dels af hvor fantasifuld i betydningen ny eller varieret den er i forhold til de lege, børnene tidligere har leget. Relevansen af legen afgøres på den anden side af, om den appellerer til fortsat leg, og hvor opslugte børnene er af legen, samt af hvor ofte legen gentages. Når børn leger sammen, opretholdes og udvikles legen ofte i kraft af et ping-pong-samspil (Løkken 2004), hvor man skiftes til at komme med indspark til legen (der bidrager med nye overskridelser), der så efterlignes af de andre eller giver anledning til latter (hvilket bekræfter relevansen heraf). For det andet er legen karakteriseret ved at være en kreativ proces, der ligesom humor overvejende foregår som eller i illu- 11
6 minationens tredje fase. Det viser sig ved, at legen sjældent ledsages af præparationsfasens irriterede og frustrerede følelse eller inkubationsfasens mystiske og foruroligende stemning, men derimod altovervejende ledsages af den for legen så karakteristiske muntre og begejstrede stemning. Endelig udmærker legen sig ved at være en aktivitet, der på én og samme tid er en kreativ proces og en dannelsesproces. Det er en kreativ proces i kraft af at frembringe et kreativt produkt i form af legens fiktive univers, og det er en dannelsesproces i kraft af at forudsætte, at deltagerne overskrider sig selv og bliver ét i legens stemning. Deltagelse i legen kræver således, at man bliver en anden, sætter sig selv på spil og involverer sig med legens større, fælles, fiktive verden. Legen er den eneste proces, der på samme tid er en kreativ proces og dannelsesproces. Imidlertid har man siden de gamle grækere været opmærksom på, at der tilsyneladende eksisterer en sammenhæng mellem kreativ aktivitet og dannelse af personligheden, hvilket f.eks. kommer til udtryk i forestillinger om et slægtskab mellem genialitet og galskab, skaberkraft og kunstnerpersonlighed etc. Mit bud er ganske simpelt, at dannelse og kreativitet er to grundlæggende forskellige processer, men at de gensidigt påvirker hinanden simpelthen, fordi de er bevirket af de samme sanselige kræfter. Det vil sige, at når man udfolder overskridelseskraft og afgørelseskraft i den kreative proces, så øver man samtidig de selvsamme kræfter, som bevirker dannelsesprocessen, og vice versa. Innovation som kompetence I dag, hvor kreativitet kædes sammen med innovation, stiller spørgsmålet sig, hvad forskellen på de to er, og hvordan de spiller sammen. I den forbindelse er det min tese, at kreativitet konstitueres af et samspil mellem sanselige kræfter, hvorimod innovation er en kompetence og ikke en hvilken som helst kompetence, men faktisk indbegrebet af kompetencebegrebet par excellence. En kompetence er en bestemt type af evne, hvorimod en sanselig kraft ikke er en evne. Forskellen på dem er, at 12
7 evner er bundet til personen og kommer til udtryk ved, at personen er i stand til relativt stabilt at udføre handlinger, løse opgaver eller håndtere udfordringer. Omvendt er sanselige kræfter ikke bundet til personen, men bringer derimod personen og dennes forhold til verden eller det sociale i spil, f.eks. ved at bryde med eksisterende tænkning som i kreative processer eller åbne nye verdener som i dannelsesprocesser. Endvidere er sanselige kræfter ikke intentionelle, men virker hinsides personens kontrol og bevidsthed. Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant beskriver til eksempel indbildningskraften som en blind, om end uundværlig sjælelig funktion (Kant 1781: 117), idet det er indbildningskraften, der gør, at vi overhovedet kan danne forestillinger og derfor ligger til grund for al erkendelse. Innovation forekommer at være en kompetence, idet innovation præcis ikke handler om at udføre en bestemt type af handling (færdigheder) eller løse en på forhånd defineret opgave (kvalifikationer), men om at håndtere en udfordring som ikke lader sig bestemme på forhånd, men afhænger af den aktuelle kontekst og dennes krav. Kompetence er således defineret som evnen til at mobilisere og anvende alt det, man har lært og kan dvs. ens viden, færdigheder, kvalifikationer, følelser, holdninger, mv. til at løse den aktuelle udfordring, man står overfor (DeSeCo 2005). Kompetencer er med andre ord performative i den forstand, at de alene viser sig i udførelsen af den konkrete handling og viser sig som den måde, den konkrete udfordring håndteres på. Innovationskompetence kan således siges at være indbegrebet af kompetencebegrebet i den forstand, at innovation handler om at føre den nye idé ud i livet på en måde, der er nyttig og skaber værdi. Innovationskompetence fremstår med andre ord som ren performativitet i form af den udøvende udførsel af idéen og som helt kontekstafhængig, idet det er de til enhver tid gældende vilkår for nytte og værdiskabelse, der er afgørende for, om der er tale om innovation eller ej. Innovation handler ikke om at skabe, men om at udføre noget bedre. Ifølge Schumpeter bidrager personer, der er innovative, dvs. entreprenører, 13
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever
Læs mereLeg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft
Læs mereDen ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?
Læs mereKreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Hvorfor er kreativitet vigtigt? Fremtidens beskæftigelse
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereKreativitet, leg og digitalisering. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet, leg og digitalisering Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Digitalisering og dagtilbud Hvorfor digitale medier og teknologier i dagtilbud? Generel uklarhed om formålet
Læs mereÅben skole og dannelse
Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-
Læs mereProfessionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre
Læs mereMuseet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Museet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Indledning Museet som sted for inspiration Oplevelsesrum: Underholde (fx event) Læringsrum: Udvikle
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereKAMPEN OM KREATIVE BØRN
KAMPEN OM KREATIVE BØRN Tidens mantra er kreativitet og innovation, og stadig fl ere mener, at kimen til det kreative samfund bliver lagt i daginstitutionen. Den pædagogiske verden jubler, men glemmer,
Læs mereCHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.
Title:!Ledelse af kreative kræfters selvledelse Author(s): Lars Geer Hammershøj Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 521-530 Published by: http://www.chara.dk
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Disposition Indledning Dannelse som begreb Dannelse i dag: Er to ting Bud på
Læs mereLedelse af kreative kræfters selvledelse
Ledelse af kreative kræfters selvledelse Af Lars Geer Hammershøj, ph.d., lektor og studieleder ved DPU Årsagen til den megen fokus på kreativitet i disse år er, at kreativitet som menneskelig ressource
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereDannelse og kreativitet
Dannelse og kreativitet Bachelorprojekt 7. semester 2013 Uddannelsessted: UCSJ Roskilde Marianne Dybdahl Jensen studienummer 529818, 09N Monica Stovgaard studienummer 529865, 09N Vejleder: Mette Rold Antal
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mere8 bud på billedforløb
8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette
Læs mereFarver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost
Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereFishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi
1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereOPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING
OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereDIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet
DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER (DIGITAL)
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereBørns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereLotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk
Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereDET BEDSTE LAND FOR VERDEN
DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:
Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Sang æstetisk set Stemmens lyde sat i æstetisk form - med eller uden ord Malene Bichel, sanger og proceskonsulent Sang eksistentielt set:
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereINNOVATION I PRAKSIS. Intro
INNOVATION I PRAKSIS Intro Min vej ind i innovation Pædagogikum Mp3-afspillere Innovationskursus Anvendelse i praksis hjælp! Først et hurtigt vue på innovationsbestræbelserne på det gymnasiale område:
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag
Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag Indholdsfortegnelse Overordnet emne... 3 Emne, motivation og problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Formål med projektet... 4 Afgrænsning af opgaven...
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-juni 2013/2014
Læs mereUniversitetets dannelseskonference
Universitetets dannelseskonference Onsdag den 7. december 2016, kl. 09.00-16.15 Festsalen på DPU, lokale A220 Campus Emdrup, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (ved Emdrup Station på
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereLeg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22.
Leg, læring og kreativitet Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22. november 2014 Hvorfor er leg og kreativitet vigtige? Fremtidsudsigter: Viden og
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereNår du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig
Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereRytmisk musik, kreativitet og dannelse.
1 Rytmisk musik, kreativitet og dannelse. Til besvarelse af spørgsmålet: Hvorfor er musik vigtig? Af Lars Geer Hammershøj, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og tilknyttet
Læs merePS12ABACH-08. Kreativitet, Æstetik og Identitet
PS12ABACH-08 Kreativitet, Æstetik og Identitet Bachelor Rapport VIA University College Peter Sabro, Aarhus Vejleder: Kirsten Næsvang Anslag: 39.631 Gruppe: PS12ABACH-08 Uarbejdet af: Mona Kjærgaard 185659
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSpørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold
Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs mereN å r B ø r n Udvikler Deres Identitet
16-6-2014 N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet G e nnem Legen U n i v e r s i t y C o l l e g e S y d d a n m a r k, P æ d a g o g u d d a n n e l s e n A a b e n r a a A n e t t e F r e d e r i k s
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mere