EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik

Transkript

1 EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner April 2016, version 2

2 Indledning 4 Læsevejledning 4 Det normale/ukomplicerede forløb 5 Forberedelse og indsatser i graviditeten: 5 Indhold i jordemoderkonsultationen i uge 16 i forhold til barnets trivsel og ernæring af barnet: 7 Indhold i Fødsels og forældreforberedelsen i fht barnets trivsel og ernæring af barnet 7 Indhold i jordemoderkonsultation vedr. opfølgning efter forældrenes deltagelse i Fødsels og forældreforberedelse. 11 Tilbud om ammesamtale 11 Graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske 12 Den allerførste tid efter fødslen 13 Barnets sutteteknik 14 Udskrivelse efter fødslen 14 Inden udskrivelsen 15 Hjemmebesøg eller telefonkontakt med familien dagen efter udskrivelse 16 Ophold på Barselsafsnit 16 Udmalkning 17 Brystets forandringer i de første dage 18 Brystspænding 18 Natamning 19 Barnets trivsel 19 Brug af sut 20 Efterfødselspakke timer efter fødslen 20 Koordinering af videre opfølgning 21 Kommunikation mellem fødested og kommuner 22 Sundhedsplejens indsats 22 Telefonkontakt med sundhedsplejersken 3. dag med henblik på at aftale tidligt barselsbesøg 22 Indhold af tidligt sundhedsplejerskebesøg dag 23 Behovsbesøg dagen med opfølgning på barnets trivsel 24 Indhold af etableringsbesøg ved sundhedsplejerske: 24 Grafisk fremstilling af de sundhedsfaglige indsatser i de første to barselsuger 25 Problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med amning og ernæring af barnet 26 Mor barn kontakt ved adskillelse (fx sectio, operation efter fødslen) 26 Barn på Neonatal Afdeling 27 Forkert sutteteknik 27 Hvis barnet ikke kan/vil sutte 29 Amning af tvillinger 29 Icterus hos nyfødte 29 Vægttab 30 Tilskud 31 Medicinsk (faglig) indikation for tilskud 31 Mængden af tilskud: 32 Side 2

3 Sen præmature (Uge ) 32 Early feeding 33 Metoder til tilskud 34 "Fingerfeeding" 34 Smerter og sår på brystvorterne 34 Symptomer og behandling af infektiøs brystbetændelse 35 Svamp 35 Mb Raynaud hvide brystvorter 35 Utilstrækkelig/forsinket mælkeproduktion 36 Vedholdende for stor mælkeproduktion (ikke i etableringsfasen) 38 Stimulation af brystet 38 Ammeophør 39 Anvendelse af suttebrik 40 Perspektiver i det videre samarbejde omkring en fælles indsats 40 Referencer 42 Bilag 1 44 Bilag 2 46 Side 3

4 Indledning Materialet tager dels afsæt i en forebyggende ramme, der bl.a. giver forældrene handleanvisninger. Desuden tager materialet afsæt i en sundhedsfremmende ramme, hvor det i fællesskab tilstræbes at understøtte forældrenes egne vurderinger, deres tro på at kunne og deres mestringsevne i barnets første leveuger. Overordnet er det tilgangen at gøre det så simpelt som muligt og primært vejlede i det, der har relevans for den enkelte familie. Hensigten er at støtte forældrenes naturlige kompetencer til at tage sig af barnet og dække barnets behov. Det tilstræbes at bygge vejledningen på anvendelsesviden, da det er mere sandsynligt, at forældrene omsætter vejledning, når det omfattes som relevant og personligt (Kreuter et al 1999). Den viden, som formidles, bliver mere anvendelig i det øjeblik forældrene kan se, hvad de skal bruge den til. Personalet tager afsæt i den konkrete situation og sætter ord på det, der ses og høres. Hensigten er sekundært, at de sundhedsprofessionelle der møder de gravide og nybagte forældre arbejder ensartet og målrettet i at støtte og styrke forældrenes naturlige kompetencer. Dermed fungerer materialet også som handlingsanvisninger til personalet, idet det bidrager til at skabe gennemsigtighed i intentioner og opgaveløsninger og vigtigst en fælles indsats. Materialet anbefales derfor at indgå som en del af introduktionsmaterialet til nyansatte, ligesom det kan danne baggrund for drøftelser i det daglige arbejde. Materialet er opdateret i december 2015 i forbindelse med, at fødestederne Herning og Holstebro reviderer tilbuddene til førstegangsfamilier. På trods af stærke ambitioner om at tage udgangspunkt i den samlede familie begrænser dette materiale sig fra at beskæftige sig dybere med partnerens selvstændige velbefindende og trivsel. Læsevejledning Materialet er opbygget sådan, at det først præsenterer rammerne for de tværsektorielle sundhedsfaglige indsatser vedrørende det ukomplicerede forløb på tværs af kommuner og fødesteder. Denne del omhandler dermed det normale forløb og de almindelige problemstillinger, der kan opstå. I anden del præsenteres Hospitalsenheden Vest s principper for de sundhedsfaglige indsatser ved mere specifikke problemstillinger og komplicerede forløb. Materialet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikationer som anført i reference-listen og skal ses som et lokalt supplement til Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 (Sundhedsstyrelsen 2013).

5 Målsætning Målsætningen er overordnet at kvalificere en sammenhængende kommunal og regional indsats i graviditeten og i barnets første to uger, og videre i det samlede forløb, hvor sundhedsplejerskerne overtager familierne, herunder: At forældrene oplever øget tryghed i samværet med det nyfødte barn, bl.a. ved at deres egne vurderinger støttes og styrkes, og ved at vejledningen fra alt sundhedspersonale er koordineret, genkendeligt og tager fælles udgangspunkt i barnets trivsel At kvinden og familien får den støtte og vejledning, de har brug for i forhold til ernæring af det nyfødte barn. Dermed at kvinder, der ønsker det påbegynder amning og ammer fuldt ud under barselsopholdet samt at kvinder, der fravælger amning gør det på et velinformeret grundlag og respekteres og støttes i deres beslutning Det normale/ukomplicerede forløb Forberedelse og indsatser i graviditeten: En væsentlig del af forældrenes formåen til at kunne mestre den nye opgave og at være med til at sikre barnets og familiens sundhedstilstand afhænger af, at forældrene er forberedte på opgaven. Derfor hænger indsatserne i graviditeten sammen med forældrenes muligheder og formåen til at kunne varetage opgaven. I forhold til amning er der dokumentation for, at kvinder, der er forberedte i graviditeten gennem et forberedelseskursus med fokus på at øge deres mestringsevne, har større tiltro til at kunne amme gennem graviditeten og har mere tilstrækkelig viden om amning 6 uger efter fødslen (Kronborg H, Maimburg RD, Væth M. 2011). Undersøgelser viser ligeledes, at kvinder, der har haft mulighed for at drøfte amning før fødslen, ammer i længere tid (Mattar CN et al, 2007). Desuden viser et dansk studie, at kvinder med stor viden om amning ammer længere (Sundhedsstyrelsen 2013a). Derfor er der fokus på amning i jordemoderkonsultation, i fødselsforberedelsen og ved graviditetsbesøg af sundhedsplejerske. Formålet er at introducere viden, som kan medvirke til, at forældrene er forberedte på at begynde amning efter fødslen og gradvist opbygger tiltro til amning. De faglige indsatser i graviditeten sætter fokus på kvaliteten af den tidlige forældre-barn relation, som har afgørende betydning for barnets Side 5

6 fremtidige sociale, emotionelle og kognitive udvikling, hvorfor der er faglig opmærksomhed på udvikling af tilknytningsmønstre allerede i graviditeten (Margereta Brodén 2010; s ). Forberedelsen i graviditeten omhandler desuden, at forældrene introduceres for at have opmærksomhed på barnets trivsel. De introduceres for Trivselsskemaet og App en GRO, hvilket giver dem genkendelighed, når de senere skal vurdere barnets trivsel og moderens sundhedstilstand. Familier der deltager i Fødsels og forældreforberedelse introduceres for skemaet i undervisningen, mens forældre, der ikke deltager i Fødsels og forældreforberedelse kort præsenteres for skemaet i jordemoder-konsultationen i uge Side 6

7 Indhold i jordemoderkonsultationen i uge 16 i forhold til barnets trivsel og ernæring af barnet: Parret spørges til, om de har gjort sig tanker om, hvordan de ønsker at ernære deres barn. Det er vigtigt, at forældrene føler sig støttet og respekteret, hvis de allerede her fravælger amning. Tilbydes kort information om amning: o Vigtigheden af partnerens støtte o o Modermælkens fordele: Mindsker risikoen for allergi og infektioner, letfordøjeligt og indeholder præcis den næring barnet har brug for Anbefalet ammeperiode: Udelukkende amning til barnet er omkring 6 måneder og fortsætte med delvis amning til barnet er 12 måneder eller længere Opfordres til at læse yderligere i pjecen: Amning og tidlig kontakt Førstegangsfamilier informeres om tilbud om Fødsels- og forældreforberedelse, som bl.a. omhandler barnets trivsel og amning/mælk til barnet samt om de lokale tilbud, der udbydes i familiens kommune som fx forældregrupper, Familieiværksætterne osv. Den gravide spørges til, om hun er brystopereret eller om der er andre forhold, der har betydning for hendes mulighed for amning Pr. 1. januar 2016 er det udelukkende kvinder med operative indgreb i brystet (ej implantater) brystreduktion, abces, gentagne mastit, der kan henvises til ammesamtale ved IBCLCuddannet ammekonsulent Tidligere problemstillinger og forhold med evt. betydning for amningen noteres i EPJ Indhold i Fødsels og forældreforberedelsen i forhold til barnets trivsel og ernæring af barnet Førstegangsfamilier tilbydes Region Midtjyllands fælles tilbud om Fødsels og forældreforberedelse En familie fødes. Tilbuddet består af tre moduler og tager afsæt i en dialogbaseret gruppe-undervisning, der tilstræber at fremme forældrenes egne refleksioner og handlekompetence i relation til den forestående fødsel og det kommende forældreskab. Flere kommuner tilbyder supplerende forældreundervisning, hvor En familie fødes vil være en integreret del af tilbuddet. Side 7

8 Følgende emner indgår: Hud mod hud kontakt Barnets parathed Den allerførste amning Partnerens betydning i et ammeforløb Myter og skrøner om amning Trivselstegn hos det nyfødte barn trivselsskemaet og App en GRO introduceres i undervisningen Hvordan jordemødre, barselspersonalet og sundhedsplejersker arbejder sammen på tværs af sektorer: som hjælper til at forældrene drager sig et overblik og fornemmelsen af at være i gode hænder oplever tryghed ved en koordineret og fælles indsats Drøftelse af førstegangsfamiliers muligheder i forbindelse med fødslen (se boksen herunder): Forældrene henvises specifikt til filmen Mælk til Frederikke på afdelingens hjemmeside. Underviseren kan desuden vælge af vise filmklip fra Biological Nurturing om barnets skridt mod amning samt et filmklip fra Bryst er bedst om barnets signaler. Førstegangsfamilier informeres om følgende muligheder: Som førstegangsfamilie tilrettelægges fødestedets tilbud ud fra familiens situation efter fødslen. De aktuelle muligheder drøftes allerede i graviditeten, men vurderes endeligt i samarbejde med forældrene umiddelbart efter fødslen. Såfremt fødslen er forløbet ukompliceret, og forældre og sundhedsprofessionelle vurderer, at amningen har gode forudsætninger for at kunne lykkedes samt at forældrene er psykiske og fysiske velbefindende, kan forældrene vælge at gå hjem direkte fra fødegangen eller at blive en nat på barselsgangen. Hvis der er særlige forhold hos mor eller barn, tilbydes familien indlæggelse på barselsafsnittet. Der er udarbejdet en film om at tage hjem kort tid efter fødslen. Forældrene opfordres til at se filmen Hjem efter en nat forud for 2. mødegang. Alternativt vises den til Fødsels og familieforberedelses undervisningen. Se link til filmen her: Side 8

9 Hjem direkte fra fødegangen: Tager familien hjem direkte fra fødegangen kommer jordemoderen på barselbesøg 2 gange: - 1. besøg er dagen efter fødslen - 2. besøg er mellem 48 og 72 timer efter fødslen. Besøget dagen efter fødslen handler primært om, hvordan familien har det med fokus på barnets ernæring og trivsel. Besøget giver forældrene lejlighed til at drøfte de spørgsmål, de er stødt på. Ved ammevejledningen er det oplagt, at barnet ligges til brystet under besøget, så forældrene kan opnå både opmuntring og vejledning til amning. Der opfordres til, at begge forældre er tilstede under besøget. Andet besøg indeholder en vurdering af barnets trivsel, herunder vejning af barnet, hælblodprøve (PKU), en efterfødselssamtale, hørescreeningsundersøgelse samt evt. tilsyn af bristning. Besøget varetages af familiens kendte jordemoderteam eller af mobiljordemoder og forventes at tage ca. 1 time. Der opfordres til, at begge forældre er til stede under besøget. Forældrene modtager en SMS inden kl. 10 samme dag som besøget aflægges med besked om, hvornår de kan forvente besøg. Hjem efter en nat: Bliver familien en nat på barselgangen får de ét besøg i hjemmet af en jordemoder, når barnet er mellem 48 og 72 timer gammel. Besøget varetages enten af familiens kendte jordemoderteam eller af mobil jordemoderen. Besøget indeholder en vurdering af jeres barns trivsel, herunder vejning af barnet, hælblodprøve (PKU), en efterfødselssamtale samt hørescreeningsundersøgelse. Såfremt mor er blevet syet ved fødslen, tilbydes desuden eftersyn af bristningen. Besøget giver forældrene lejlighed til at drøfte de spørgsmål, de er stødt på i de første dage efter fødslen. Ved ammevejledningen er det oplagt, at barnet ligges til brystet under besøget, så forældrene kan opnå både opmuntring og vejledning til amning. Der opfordres til, at begge forældre er tilstede under besøget. Besøget varer ca. 1 time. Forældrene modtager en SMS inden kl. 10 samme dag som besøget aflægges med besked om hvornår de kan forvente besøg. Side 9

10 Forældrene informeres om, at de har livlinjer døgnet rundt, hvor de kan få råd og vejledning i de første dage. Indlæggelse ved særlige behov indlæggelse i de første dage efter fødslen: Hvis der er særlige forhold hos barnet eller hos mor, tilbydes barselsophold på et af de to barselsafsnit i Herning eller Holstebro. Dette vurderes sammen med forældrene. Tidligt Barselsbesøg ved sundhedsplejerske: Forældrene informeres om, at sundhedsplejersken ringer til forældrene omkring 3. døgn og planlægger tidspunktet for tidligt barselsbesøg på 4. eller 5. dagen efter fødslen til familier, der er taget hjem fra fødestedet indenfor de første 72 timer efter fødslen. Side 10

11 Indhold i jordemoderkonsultation vedr. opfølgning efter forældrenes deltagelse i Fødsels og forældreforberedelse. Hos flergangsfødende udspiller samtalen sig i jordemoderkonsultationen uge 28-30: Der spørges ind til forældrenes forventninger og tanker om barnets ernæring Opfølgning på partners rolle i et ammeforløb Amning de første døgn: Hud mod hud. Tiden på fødestuen/efter kejsersnittet, barselsophold hjemme eller på hospitalet Opmærksomheden skærpes overfor: Gravide med tidligere kompliceret/traumatisk ammeforløb Tidligere sår og revner på brystvorterne, der har medført ammestop eller langvarige/svære udfordringer Tidligere for lidt mælk/dårlig trivsel af barn Tidligere svampeinfektion på brystvorterne Unge gravide Gravide rygere Sårbare gravide f.eks. gravide i antidepressiv behandling Gravide der ikke ønsker at amme Overvægtige gravide med BMI > 35 Indadvendte brystvorter Brystopererede gravide (tilbydes amme-samtale) Gestationel ovarie lutein cyste (forhøjet testosteron) Kvinder med PCOS (hormon forstyrrelse) Kvinder med hypoplasi (for lidt kirtelvæv) særligt obs på tidl. Overvægtige kvinder samt nogle kvinder med implantater Kvinder med diabetes (følges i Skejby) Kvinder med for lavt stofskifte (myxødem) Det tilstræbes, at egen jordemoder sammen med kvinden/parret laver en plan for kommende amning, som dokumenteres i EPJ under Forventning til amning. Ved behov kan der rettes henvendelse til kollega, der har IBCLC uddannelsen for sparring og derefter lægges plan sammen med den gravide. Hvis ikke det lykkes, kan der henvises til ammesamtale. Tilbud om ammesamtale med IBCLC-uddannet ammekonsulent (sygeplejerske eller jordemoder, som har uddannelsen IBCLC, International Board Certified Lactation Consultant) Der er tilbud om en udvidet samtale i graviditeten omkring amning for kvinder i specifik målgruppe. Ønsker kvinden amning, er målet med samtalen, at styrke kvinden i troen på egne ressourcer i forhold til at få Side 11

12 amning til at lykkes, samt at udarbejde en plan for det kommende ammeforløb, hvor sundhedsplejerskens rolle også kan defineres. Målgruppen kan fx dreje sig om kvinder med følgende erfaringer: Kvinder med operative indgreb i brystet (ej implantater), brystreduktion, abces eller gentagne mastis. Fremgangsmåde Forældrenes konsultationsjordemoder optager amme-anamnese, og ved behov bookes tid til ammesamtale ved IBCLC ammekonsulent. Samtalen gennemføres som udgangspunkt efter 28. graviditetsuge med mindre der er særlige forhold, som forældrene har behov for at få afklaring på. Partneren opfordres til at deltage. Under samtalen tages udgangspunkt i forældrenes oplevelser. Bearbejdning og identifikation af problemstillinger med særligt fokus på hæmmende eller fremmende faktorer i forhold til, at amning lykkedes/ikke lykkedes. Der udarbejdes en plan for kommende ammeforløb ud fra forældrenes behov. I planen kan evt. indgå: Indlæggelse til barselsophold og ammeetablering (indlæggelse på Føde-barselsafsnittet i Holstebro) Ambulant fødsel med tæt opfølgning i Barselsklinikken indtil sundhedsplejerske kontakt Kontakt til sundhedsplejerske enten i graviditeten eller med det samme efter fødslen Der noteres et kort referat af samtalen i EPJ med vægt på fremtidige aftaler og fokuspunkter. Referatet sendes til forældrene og efter forældrenes tilsagn til sundhedsplejersken via korrespondance-brev. Graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske Alle kommuner tilbyder graviditetsbesøg af sundhedsplejerske til gravide med særlige behov. Konsultationsjordemoder og egen læge er opmærksomme på familiens situation og behov og tilbyder forældre besøg af sundhedsplejerske i graviditeten og etablerer efter ønske kontakten med sundhedsplejersken. Formålet med besøget er bl.a. at etablere kontakten til familien med afsæt i følgende punkter: Tidlig relationsdannelse forældre-barn Tidlig opsporing i fht efterfødselsreaktioner hos mor og far Side 12

13 Tidlig indsats i fht børn med særlig behov Det forventes, at begge forældre deltager i graviditetsbesøget. Herning kommune tilbyder graviditetsbesøg til alle. Opmærksomhedspunkter ved graviditetsbesøget Sundhedsplejens og øvrige kommunale tilbud Forventninger og forestillinger om barnet og til at blive forældre at være mor, at være partner erindringer fra egen barndom Erfaringer fra tidligere børn spørg ind til graviditet, fødsel, barnets ernæring, tilknytning Parforholdet ressourcer, styrkesider Fokus på de kommende forældres psykiske tilstand, tidlig opsporing af efterfødselsreaktioner og depressioner Netværk og mulighed for at inddrage dem efter barnets fødsel Familiens livsbetingelser, herunder skolegang/uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytningsadfærd: o Et ønske om at tilegne sig viden om det ufødte barn o Glæde over samspillet med barnet både i virkeligheden og i fantasien o Ønske om at beskytte barnet og imødekomme dets behov, hvilket indebærer at tage vare på egen og barnets sundhedstilstand allerede i graviditeten o Bekymringer for at miste barnet ved abort eller angst for, at barnet skal være sygt eller misdannet o Behovet for at beskytte barnet overskygger egne behov og gør det muligt at give afkald på dem til fordel for barnet Forventninger i forhold til ernæring af barnet Alkoholvaner og misbrugsproblematikker Udstyr til barnet Evt. supplerende besøg med deltagelse af socialrådgiver og andre kommunale ressourcepersoner mhp tidlig planlægning af støtte, som kan iværksættes i graviditeten eller ved barnets fødsel. Den allerførste tid efter fødslen Forældrene opfordres til selv at tage styringen og prøve sig frem, og understøttes i dette. Formålet er, at forældrene får tid og ro til at opdage og forundres over barnets medfødte kunnen og støttes dermed i at få gode erfaringer med første amning. Det prioriteres, at personalet er omkring forældrene i de første timer, så de kan spørge ved behov. Hvis barnet fødes ved planlagt kejsersnit, som forløber ukompliceret tilbydes forældrene hud mod hud kejsersnit, hvor barnet kommer direkte op på mors mave. Side 13

14 Det tilstræbes efter fødslen: At barnet lægges hud mod hud på mors mave umiddelbart efter fødslen/kejsersnittet. Såfremt barnet tages på Sechers bord, da lægges det nøgent tilbage på mors mave hurtigst muligt At moderen vejledes og hjælpes med at udnytte barnets skærpede vågenhed og interesse for at ville sutte lige efter fødslen (0-2 timer). Dette medvirker til en god sutteteknik fra starten og dermed stor betydning for ammeetableringen på sigt Partneren inddrages som en aktiv part allerede ved første amning Forældrene opfordres til at have barnet hud mod hud mest muligt de første døgn. Udviser barnet ikke umiddelbart lyst til at sutte, opfordres forældrene til, at barnet forbliver hud mod hud hos mor, indtil det er klar. Mor hjælpes evt. til laid-back ammestilling Forældrene bekræftes undervejs i ammestilling og sutteteknik Vedrørende Den første kontakt samt Det nyfødte barns vej til brystet henvises til side 62-63: Amning - en håndbog for Sundhedspersonale 2013 Barnets sutteteknik Personalet bestræber sig på at i talesætte sutteteknikken overfor forældrene, så de støttes i at lære, se og mærke, når barnet sutter rigtigt. Dette opnås bl.a. ved at spørge ind til mors oplevelse af amningen, ved at gøre brug af barnets medfødte reflekser og ved sammen med forældrene at oversætte barnets signaler og adfærd. Der prioriteres fokus på kvalitet af amningen frem for kvantitet det er vigtigere, at barnet sutter korrekt i kort tid, frem for at det sutter længe. Vedr. tegn på, at barnet har godt fat, henvises til side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Udskrivelse efter fødslen Under graviditeten er det drøftet med forældrene, hvorvidt barselsopholdet skal foregå hjemme, hjemme efter én nat eller om der er indikation for indlæggelse på hospitalet. Efter fødslen vurderes det igen, hvor barselsopholdet skal foregå. Førstegangsfamilier har ovennævnte muligheder. Flergangsfamilier forventes såfremt de har de godt, og der ikke er faglige grunde til, at de skal forblive på barselsafsnittet at føde ambulant. Det vil sige, at de tager hjem indenfor de første 2-6 timer efter fødslen. Side 14

15 Det har betydning, at tilbuddet om ambulant fødsel italesættes på en positiv måde. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der fokuseres på de fordele, forældrene får ved ambulant fødsel og hvilke tilbud og kontaktmuligheder, der er i de første dage efter fødslen. Inden udskrivelsen Inden familien udskrives er der tre væsentlige ting, de opfordres til at have været omkring: 1. Har prøvet at skifte barnet 2. Mælk til barnet. Hvis barnet skal ammes, har mor selv lagt barnet til, hvor barnet har suttet. Mor har en klar fornemmelse af, hvordan en korrekt amning føles og ser ud. Fagpersonalets tilstedeværelse er væsentlig. Hvis forældrene har valgt at give flaskemælk har forældrene givet barnet flaske. Det sikres, at forældrene er trygge ved at tilberede og give flaske til barnet. De støttes i at vurdere behovet for mængden af mad der henvises til App en GRO for beregning af mælkemængden, og folderen om flaskeernæring udleveres 3. Er bekendte med trivselstegnene Forældrene introduceres til Trivselsskemaet og til App en GRO, og herfra tages afsæt i, hvad de kan forvente i de kommende dage i forhold til barnets trivsel. De introduceres ligeledes for skemaet over mors sundhedstilstand i de første uger, og forældrene gøres opmærksomme på, hvad og hvornår tilstanden kræver, at de reagerer på det. I bestræbelserne på at tilføre forældrene information just in time er der behov for en meget selektiv tilgang til hvilke informationer, der er nødvendige at give på hvilke tidspunkter af forløbet. Forældrene skal informeres om de faglige forhold, der vurderes relevante indtil næste kontakt med familien. Fx informeres der ikke rutinemæssigt om gulsot i forbindelse med udskrivelsen eller ved første hjemmebesøg dagen efter fødslen. Men er barnet derimod gult, er det et væsentligt element i vejledningen til familien. Så vejledningen og informationen vil givetvis altid afhænge af den specifikke kontekst. De informeres om kontaktmuligheder, og inden udskrivelsen laves aftaler om kontakt de efterfølgende dage, bl.a. at der tilbydes hjemmebesøg eller laves telefonopringning den efterfølgende dag, og der er lavet aftale om tidspunkt for efterfødselspakke. Forældrene informeres om, at der gives besked til sundhedsplejen om, at barnet er født, og at de kan forvente kontakt af sundhedsplejersken på 3. dag mhp. besøg dag efter fødslen. Side 15

16 Hjemmebesøg eller telefonkontakt med familien dagen efter udskrivelse Nybagte førstegangsfamilier, der udskrives indenfor de første 2-6 timer efter fødslen tilbydes hjemmebesøg af jordemoder dagen efter fødslen. Nybagte flergangs familier, der udskrives indenfor de første timer efter fødslen, kontaktes den efterfølgende dag af det afsnit, som har udskrevet familien, for at sikre opfølgning efter udskrivelsen. Indhold i telefonkontakten Der tages afsæt i Trivselsskemaet eller App en GRO vedr. barnets trivsel og skemaet over moderens sundhedstilstand Mors velbefindende. Der spørges ind til hendes tilstand og dannes et samlet indtryk i forhold til fx blødning, efterveer/smerter, vandladning og evt. amning Barnets velbefindende. Der spørges ind til barnets tilstand med udgangspunkt i emnerne i Trivselsskemaet, barnets ernæring, vandladning, afføring, hudfarve og andre trivselstegn Forældrenes psykiske velbefindende Telefonsamtalen dokumenteres i EPJ. Der kan evt. laves aftale om ny opringning, og det sikres, at der er aftalt tid til efterfødselspakke. Ophold på Barselsafsnit Opholdet på barselsafsnittet er et tilbud om restitution ovenpå fødslen til familier med behov, samt en periode hvor familien kan lære det nyfødte barn at kende. Partnerens deltagelse og mulighed for ophold under indlæggelsen prioriteres højt. I hele vejledningen er det væsentligt at medinddrage partner, eller anden pårørende for at styrke mulighederne for hjælp efter udskrivelsen. Indlæggelsestiden i Barselsafsnittet for mor og barn med kompliceret forløb er individuel og relateret til sygdomsbehandlingen og forældrenes mestringsevne i forhold til egen og barnets medicinske og plejemæssige problemstillinger. Forudsætningen for vellykket udskrivelse er, at familien kender forholdsregler og er vidende om, hvordan forløbet forventes at udvikle sig efter udskrivelsen. Amning Amning er et samspil, som udvikler sig fra fødslen. Amning er også en proces, og forældrene skal vide, at situationen kan ændre sig fra time til time i de første dage og at de derfor kan opleve, at personalets vejledning ændres. Det tilstræbes at observere en amning i hver vagt, især hos førstegangs-fødende eller hos kvinder med tidligere Side 16

17 ammeproblemer for at styrke og i talesætte amningen. Kvinden vejledes i at kunne vurdere barnets sutteteknik ved brystet, og det tilstræbes, at kvinden afprøver forskellige ammestillinger under indlæggelsen. Det er et vigtigt parameter i ammevejledningen at spørge moderen, om det føles rigtigt og behageligt. Forældrene støttes i at få øje på barnets tegn på sult samt trivselstegn, jf. trivselsskemaet. Se side 72, 81 og 85 i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke mælk ud. Udmalkning kan dog være aktuelt i følgende situationer: hvis brysterne er spændte hvis brystvorterne er meget ømme hvis moderen vil øge sin mælkeproduktion hvis barnet er for svagt til at sutte hvis barnet er forkvalmet og ikke har suttet indenfor de første 6 timer hvis moderen er adskilt fra sit barn Moderen kan bruge hånden eller en brystpumpe. Håndudmalkning er blid ved brystvorterne, kræver ikke noget udstyr og er effektiv, når man har lært teknikken. Håndudmalkning anbefales det døgn efter fødslen, så den gode og ofte lille mængde råmælk ikke går til spilde ved evt. at sidde i brystpumpesættet. Er det ikke lykkedes at få barnet til at sutte de første timer efter fødslen, kan mor vejledes i at håndudmalke råmælk til barnet, så barnet smager mælken. Senest 6 timer efter fødslen opfordres mor til aktivt at begynde at håndudmalke og gentage dette ca. hver 3. time, indtil barnet sutter effektivt, så mælkedannelse og produktionen stimuleres yderligere i opstarten. Evt. fortsættes i længere tid, hvis der er særlige behov. Nogle mødre vælger at fortsætte udmalkning med hånden, især de mødre, som oplever, der ikke kommer noget mælk med den elektriske brystpumpe. De fleste mødre prøver brystpumpe med vacuum efter 1 1/2 døgn, hvis der fortsat er behov for udmalkning på dette tidspunkt - en elektrisk brystpumpe er i de fleste tilfælde mest effektiv, hvis moderen skal malke ud i længere tid. Hyppigheden af udmalknining afhænger af situationen. Der er stor forskel på at skulle stimulere for at oparbejde eller booste en mælkeproduktion i etableringsfasen eller at skulle understøtte en etableret amning med udfordringer undervejs. Der er derfor også forskel på, om forældrene forventer at udmalke intensivt i en kort og afgrænset periode, eller skulle Side 17

18 have udmalkning til at fungere over længere tid. Det anbefales derfor vejledning målrettet netop deres situation. Fokus på Oxytocin-miljøet Personalet kan medvirke til at opfylde forudsætninger, der øger mors og barnets velbefindende, og som fremmer udskillelsen af Oxytocin og dermed amningen. Dette gøres bl.a. ved at være behjælpelig med at sikre ro på stuen om natten dæmpet belysning og ved at have fokus på moderens fysiske velbefindende. Forældrenes psykiske velbefindende har ligeledes stor betydning for samspillet med barnet og barnets trivsel i de første dage. Vedrørende hyppighed og varighed af amning, se side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Brystets forandringer i de første dage Det er almindeligt, at brystvorterne er ømme i starten af amningerne i de første uger. Disse smerter er fysiologisk betingede og kan altså ikke forebygges ligesom de heller ikke i sig selv er tegn på, at noget er galt. Ømhed udover ovenstående kan forebygges ved at sikre korrekt sutteteknik, og ved at barnet lægges ofte til brystet i vekslende ammestillinger. Ved vedvarende smerter skal årsagen findes og afhjælpes. Brystspænding For afhjælpning af kraftig og ubehagelig brystspænding er forskellige behandlinger foreslået: Anti-inflammatorisk medicin varme geleposer, varme bade (varme benyttes før amning) kolde geleposer (kulde benyttes efter amning og imellem amningen) brystmassage og udmalkning Undersøgelser har vist, at anti-inflammatorisk medicin har vist sig at have den bedste virkning (Jan Riordan, side ). Vedrørende fysiologisk brystspænding og mælkestase, se side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Side 18

19 Natamning Der er en væsentlig ambition i overfor forældrene at understrege vigtigheden af natamning. Barnet kender ikke forskel på nat og dag så moderen opfordres til at sove, når barnet sover. Mælkeproduktionen stiger ved hvile, og natamning øger hormonproduktionen og dermed mælkeproduktionen. Forældrene vejledes i: liggende ammestilling at barnet kun behøver bleskift om natten i forbindelse med afføring eller ved meget våde bleer at tænde så lidt lys som muligt at holde al aktivitet på så lavt blus som muligt, minimer samtale og tal dæmpet opmærksomhed på tillempet Bedding-in Vedrørende natamning, se endvidere side 83 i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Vedrørende samsovning henvises til side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Flaskeernæring Det er evt. allerede afklaret i graviditeten, hvis kvinden ikke ønsker at amme. I så fald hæmmes mælkedannelsen medicinsk kort efter fødslen. Det kan i den enkelte situation overvejes, om kvinden forinden ser det som en mulighed at lægge barnet til en enkelt gang for at lade det få en dosis råmælk. Såfremt kvinden udtrykker tvivl om, hvorvidt hun ønsker at amme, tilstræber personalet, at hun støttes i sin vurdering, bl.a. ved at lade hende afprøve, hvordan hud mod hud kontakt opleves af hende. Inden endelig beslutning om ammeophør sikres det, at hun er afklaret omkring sit ønske, og at hun er bekendt med alternativer som fx at malke ud og give sin egen mælk på flaske. Når hun har truffet beslutningen, støttes hun i denn. Kvinder, som beslutter sig for ikke at amme, kan have brug for særlig opmærksomhed og støtte for at føle, at de lykkes i deres rolle som mor. Forældrene gives praktisk vejledning vedr. tilberedning af mælk, mængde af mad, flaskegivning og rengøring af flaske. Disse informationer kan evt. hentes i App en GRO. Der er særlig opmærksomhed på forældrenes oplevelse af barnets signaler for sult og mæthed. Barnets trivsel Forældrene styrkes i at have fokus på barnets trivsel, og det tilstræbes at styrke forældrenes mestringsevne i forhold til at lære at tolke barnets signaler. Forældrene tilføres anvendelsesviden. Der tages afsæt i den Side 19

20 konkrete situation, og personalet sætter sammen med forældrene ord på det, der ses og høres. Hvis dette ikke er muligt, anvendes illustrationer fra trivselsskemaet til at anskueliggøre vejledningen, fx ved hjælp af billeder af barnets afføring på forskellige dage efter fødslen. Et af de vigtigste parametre i forhold til at mestre den nye rolle som forældre, er evnen til at berolige og trøste sit barn. Forældrene støttes derfor i forskellige måder at trøste barnet på. Brug af sut Hyppig brug af sutten kan for barnet betyde, at suttelysten sløres og kan derved bevirke, at barnet ikke får stimuleret brystet tilstrækkeligt. Dette har betydning i ammeetableringsfasen, indtil der er etableret tilstrækkelig mælkemængde. Brugen af sut anbefales derfor begrænset i ammeetableringsfasen. Jf. forældrenes evne til at trøste sit barn, vejledes i forskellige måder at trøste barnet på, og anvendelse af sut kan være et af redskaberne. Tidligere har man troet, at sutten kunne give sutteforvirring hos barnet fordi det er forskellig sutteteknik på sutten og ved brystet det er der ikke belæg for. Der kan være særlige forhold, der gør sig gældende hos for tidligt fødte børn, læs mere side 21. Se endvidere side 111 i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Efterfødselspakke timer efter fødslen Alle familier tilbydes efterfødselspakke timer efter fødslen, hvad enten familien fortsat er indlagt eller opholder sig i hjemmet. Formål er dels at sikre tilbud om rutinemæssige screeningsundersøgelser af barnet samt at følge op på barnets og moderens velbefindende efter fødslen. Indhold i efterfødselspakke timer efter fødslen Barnet Vurdering af barnets sundhedstilstand, herunder trivselstegn ernæringstilstand, vandladning (antal bleer angives), afføring (antal bleer angives samt beskrivelse af farven), hudfarve samt andre trivselstegn, vågent, roligt/uroligt, tilpas barn. Der gives vejledning til amning eller mælk fra bæger/flaske. Da den kliniske vurdering af dehydrering ikke kan stå alene, anbefaler Hospitalsenheden Vest, at barnet vejes på dagen. På trods af, at barnet ikke er 3 fulde døgn, vejes det i forbindelse med efterfødselspakken. Hensigten er, at vægten dermed danner udgangspunkt for vægten hos sundhedsplejersken på dag. Der Side 20

21 er en væsentlig pædagogisk opgave i at formidle resultat, betydning og plan herefter til forældrene. Vurderingen af vægttab tager afsæt i det fælles udviklede Aktionskort for vægttab hos nyfødte, se side 22. Særlig opmærksomhed på, at det maximale vægttab forefindes 72 timer efter fødslen. Et evt. forventeligt yderligere vægttab afhænger dermed også af, om barnet er 48 eller 70 timer gammelt ved efterfødselspakken. Erfaringerne fra Audit på genindlæggelser viser, at to faktorer tæt på grænseværdien (fx vægttab på 9,2 % samt begyndende gult barn) fordrer skærpet faglig opmærksomhed og opfølgning Hælblodprøve/PKU Hørescreening Undersøgelse for hofteluksation Kvinden/parret Kvindens/parrets fysiske og psykiske tilstand. Afklaring af evt. spørgsmål i relation til selve fødslen, herunder afklaring af kvindens/parrets eventuelle bekymringer, som graviditets eller fødselsforløbet har affødt. Screening for akut behov for efterfødselssamtale Vurdering af kvindens fysiske restitution, herunder smerter, efterveer, blødningsmængde eller evt. gener fra bristninger/suturer, bækkenbund, inkontinens. Kvinden tilbydes inspektion af bristning og palpation af livmoderen Rådgivning og information med afsæt i Trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand, så forældrene er i stand til at identificere tilstande hos barn og/eller mor, som kræver kontakt med fødestedet, sundhedsplejerske eller egen læge for udredning, rådgivning og vejledning Vurdering af den nuværende status for ammeforløbet, er amning eller anden ernæring etableret? Oplever kvinden gener og bekymringer? Hvis det ikke er muligt at se en amning, bør det sikres, at forældrene er klar over tegnene på korrekt sutteteknik samt at de er opmærksomme på evt. synkelyde. Fokus på tilknytning og samspil med barnet, evt. efterfødselsreaktion Koordinering af videre opfølgning Der er en væsentlig opgave i at koordinere et eventuelt behov for videre opfølgning. Der kan være fund i forbindelse med efterfødselspakken, som foranlediger videre opfølgning den efterfølgende dag. Det kan fx dreje sig om følgende situationer: Side 21

22 Vægttab > 10 % Gulsot Dårlig sutteteknik Kort tungebånd Brystbetændelse Ammeproblemer, der kræver observation af flere amninger Status på mælkeproduktionen Forældrenes psykiske eller fysiske velbefindende I hver situationen vurderes, hvor opfølgningen mest hensigtsmæssigt finder sted i Barselsklinikken eller i sundhedsplejen. Overvejelserne inddrager hensyntagen til at bruge hinandens kompetencer på tværs samt hensyn til forældrene som fx transport samtidig med, at der sikres faglig sufficient håndtering af opfølgningen. Sundhedsplejen har mulighed for at henvise forældrene direkte til Barselsklinikken indenfor den første uge, fx ved nærmere undersøgelse for gulsot, for stort vægttab osv. Såfremt opfølgningen aftales at foregå på fødestedet, bedes forældrene selv give besked til sundhedsplejersken om dette, så sundhedsplejersken ikke besøger familien forgæves. Kommunikation mellem fødested og kommuner Der afsendes Fødselsmeddelelse til Sundhedsplejen snarest muligt efter fødslen. Ved særlige behov for opfølgning og videreformidling til Sundhedsplejen tager Fødestedet kontakt til Sundhedsplejen, enten telefonisk eller via sikker mail-korrespondance eller korrespondance-brev. Der afsendes elektronisk korrespondance-brev til sundhedsplejen på alle nyfødte i forbindelse med hver kontakt og ved afslutning af forløbet, fx efterfødsels-pakken. Desuden sendes korrespondance-brev på moderen ved behov. Sundhedsplejens indsats I alle kontakter mellem sundhedsplejersken og familien er der opmærksomhed på familiens psykiske velbefindende, tilknytning og relationen mellem barnet og dets primære omsorgsperson samt kvaliteten heraf. Såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler, aflægger sundhedsplejersken et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Telefonkontakt med sundhedsplejersken 3. dag med henblik på at aftale tidligt barselsbesøg Indholdet og detaljeringsgraden af telefonsamtalen afhænger af, om familien netop har aflagt besøg på fødestedet eller haft besøg i hjemmet. Side 22

23 Telefonsamtalen skal betragtes som den første vejledning, hvor sundhedsplejersken aktivt spørger forældrene ind til barnets trivselstegn, således at forældrene oplever sammenhæng mellem fødestedets og sundhedsplejerskens vejledninger. Der spørges ind til, hvordan forældrene oplever barnet, jf Trivselsskemaet, der anvendes som forældrenes kendte referenceramme, og som også anvendes ved sundhedsplejerskens første besøg. Herved opnår forældrene vejledning til de 1-2 døgn inden barselsbesøget på døgn, hvilket er afgørende døgn for en vellykket ammeetablering eller grundlag for valg af anden ernæring. Forældrene spørges, hvornår de er kommet hjem, og om kontakten med fødestedet er afsluttet. Der laves aftale om besøg på dag, og vigtigheden af at partneren er til stede pointeres. Indhold af tidligt sundhedsplejerskebesøg dag Sundhedsplejersken vil have et særligt fokus på barnets trivsel 1. Vurdering af sufficient ernæring I tilfælde af manglende udskillelser, eller hvis mor har mere end start-ømhed i brystvorterne ved amning observeres en amning, herunder barnets suttemønster og teknik Barnets suttemønster og teknik 2. Vurdering af barnets trivsel og udskillelse med afsæt i Trivselsskemaet og evt. App en GRO og særligt forældrenes evne til at tolke barnets signaler 3. Vurdering af problematikker for barnets og forældrenes trivsel i sammenhæng til fødselsmeddelelsen, fx problematikker, som kan medføre forsinket mælkedannelse (Sundhedsstyrelsen 2013b; ): sectio, blødning > 500 ml, medicinsk smertestillende, stress hos mor og barn, højt BMI, retineret placentavæv, lokal eller generel anæstesi, s-drop, PCOS, brystopererede, type 1 diabetes, barnets apgar, lav fødselsvægt, præmaturitet, blodsukker problematikker 4. Børneundersøgelse indeholder vurdering af muskeltonus, hud, navle og kontakt samt vægt (den fulde børneundersøgelse med reflekser, hoved og længde m.m. ventes til etableringsbesøget). Vedr. vurdering af barnets vægttab henvises til Aktionskort over vægttab hos nyfødte samt Hospitalsenheden Vest s instruks om Vægtkontrol af nyfødte. Se aktionskortet herunder. 5. Nye aftaler - får barnet ikke tilstrækkeligt med mælk, eller er der ikke tilstrækkelig udskillelse jf. Trivselsskemaet, aftales opfølgning på barnets trivsel, oftest efter 1 døgn. Side 23

24 Behovsbesøg dagen med opfølgning på barnets trivsel Indholdet af sundhedsplejerskens behovsbesøg tilrettelægges efter behovet. Indhold af etableringsbesøg ved sundhedsplejerske: Fokus på barnets trivsel: Barnets trivsel, ernæring og udskillelser. Så vidt muligt observeres en amning Børneundersøgelse (Sundhedsstyrelsen 2011, ) Barnets fysiske tilstand, herunder vægtøgning og gulsot Vejledning om pleje og pasning af barnet, forebyggelse af allergi, forebyggelse af vuggedød, forebyggelse af skævt baghoved og passiv rygning Vitaminer og jerntilskud til barnet Tilknytning mellem forældre og barn, herunder hud mod hud, barnets signaler samt forældrenes handlemuligheder i forhold til at trøste/berolige barnet Forældres og eventuelle søskendes oplevelse af den nye/større familie Moderens fysiske tilstand Forældrenes psykiske tilstand. At identificere forældre som kan have alvorlige problemer med relationen til og omsorgen for barnet Henvisning til andre tilbud, lokale netværk, åbent-hus og telefonrådgivning Side 24

25 Grafisk fremstilling af de sundhedsfaglige indsatser i de første to barselsuger Fødsel Ambulant fødende Nybagte familier, som har født ukompliceret og ikke har særligt behov. Udskrives 2-6 timer efter fødslen. Hjem efter en nat Nybagte familier, som har født ukompliceret og ikke har særligt behov. Udskrives efter en nat i afdelingen Hjemmefødende Indlæggelse ved særlige behov Tilbud til førstegangs og flergangsfamilier med særlige behov Råd og vejledning ved udskrivelse/efter fødslen De nybagte forældre får ved udskrivelse/efter fødslen råd og vejledning om de første døgn efter fødslen med udgangspunkt i trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand. Kontakt dagen efter fødslen Alle ambulante førstegangsfødende og hjemmefødende tilbydes barselsbesøg i hjemmet af jordemoder dagen efter fødslen. Ambulante flergangsfødende kontaktes telefonisk indenfor 24 timer efter fødslen af det afsnit, de er udskrevet fra. Barselsophold under indlæggelse Barselsophold tilrettelægges individuelt ud fra de aktuelle omstændigheder. Efterfødselspakken afvikles under indlæggelsen hvis muligt. Råd og vejledning ved udskrivelse/orientering om kontakt Råd og vejledning om de første døgn/den første tid med udgangspunkt i trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand. Efterfødselspakke timer efter fødslen Varetages ambulant hos familier, der opholder sig i hjemmet på tidspunktet. Hos hjemmefødende og ambulante førstegangsfamilier tilbydes efterfødselspakken i hjemmet. Flergangsfamilier tilbydes efterfødselspakken i afdelingen. Tidligt sundhedsplejerskebesøg i hjemmet til familier, der er udskrevet < 72 timer Aflægges på dag forudgået af telefonisk kontakt Etableringsbesøg ved sundhedsplejerske Fremtidige fælles opgaver Side 25

26 Problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med amning og ernæring af barnet Det kommende afsnit beskriver mere specifikke problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med amning og ernæring af barnet Mor barn kontakt ved adskillelse (fx sectio, operation efter fødslen) Hvis det er nødvendigt at adskille mor og barn efter fødslen, kan barnets medfødte evne til at finde brystet aktiveres på et senere tidspunkt ved at lægge det nøgne barn hud mod hud hos mor. Det er vigtigt, at adskillelsen mellem mor og barn er så kortvarig som muligt, da den intense kontakt lige efter fødslen spiller en vigtig rolle for både tilknytning og et vellykket ammeforløb. Det tilstræbes at: adskillelsen mellem mor og barn er så kortvarig som muligt. barnet ikke suges rutinemæssigt, fordi det dels påvirker vagus refleksen, der kan medføre bradycardi, og dels kan nedsætte barnets sutte/søgereflekser, så det varer længere tid, inden barnet bliver klar til at sutte barnet så vidt muligt kommer hud mod hud på mors bryst eller hos far, der holder barnet tæt hen til mors ansigt det er far, der har den første kontakt med barnet gerne hud mod hud, indtil mor er klar, såfremt mor evt. er i universel anæstesi barnet - lægges hud mod hud på mors bryst, så snart mor kommer over i sengen og at barnet ligger hud mod hud under transporten til afsnittet barnet ligger længst muligt hos mor, inden de adskilles, hvis mor skal på OP efter fødslen barnet bringes til mor på Intensiv Afdelingen, hvis opholdet er af lidt længere varighed starte med let brystmassage efter de første 6 timer for at stimulere mælkeproduktionen, hvis mor og barn ikke har mulighed for at være sammen. Motivationen for at få gang i mælkedannelsen er ofte særlig stor, når mor og barn er adskilt. Side 26

27 Barn på Neonatal Afdeling Neonatal Afdelingen behandler børn, der er syge eller født for tidligt, og har derfor retningslinjer som afviger fra retningslinjerne om de raske mature børn. Det er vigtigt for mødre, børn og personale, at afdelingernes forskelligheder respekteres. Mor fortsætter håndudmalkning hver 3. time, indtil barnet er klar til at sutte. Er mor og barn fortsat adskilt, anbefales det at starte stimulation/udmalkning med vacuum efter 1-2 døgn. Syge nyfødte børn tilbydes sut, hvis mor og barn adskilles, eller barnet er så sygt, at det ikke lægges til brystet. Præmature børn tilbydes sut, da der er evidens for tidligere udskrivelse fra Neonatal Afdelingen, når det præmature barn tilbydes sut, samt at de er mindre stressede, se side 176 i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Anbefalinger når barnet kommer tilbage på barselsafsnittet: Det tilstræbes: At starte forfra hvis barnet kun har været kortvarigt omkring neonatalafdelingen, se side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 At lægge barnet hud mod hud under iagttagelse af de samme principper som efter den vaginale fødsel At informere forældrene om, at sutten ikke må erstatte et måltid, og at sutten kan have en hæmmende indflydelse på ammeetablering At lade forældrene træffe deres egen afgørelse om brug af sut ud fra et informeret grundlag. Forkert sutteteknik For at malke effektivt fra brystet skal barnet have rigtigt fat og mor have en hensigtsmæssig ammestilling. Mor skal lære at se og mærke, at barnet sutter rigtigt. Dette opnås ved at gøre brug af barnets medfødte reflekser og ved at hjælpe med at oversætte barnets signaler og adfærd. Side 27

28 Barnet har forkert fat, når: Der er hul i kinderne, eller der fremkommer kliklyde Kvinden har vedblivende smerter, når barnet sutter Underlæben eller overlæben ikke er krænget ud Når barnet gentagne gange slipper brystet efter få suttebevægelser Brystvorten er klemt ud af facon, når barnet slipper (ligner eksempelvis en ny læbestift) Forkert sutteteknik kan medføre: At amningen gør ondt mekanisk efterfølgende pga infektion Brystet stimuleres ikke tilstrækkeligt, dvs. der kommer ikke nok mælk Der opstår sår på brystvorterne Vægttab på over 10 % af fødselsvægten Maraton amning, dvs. amninger der vedvarende strækker sig over 1 time Årsagen til forkert sutteteknik kan være mekanisk: Kort tungebånd, se e-dok dokument om at klippe Kort Tungebånd Skævhed i kæben, udtalte suttesvage børn kontakt ergoterapeut Lotte Sønderskov Ganespalte Høj, hvælvet gane Ømme nakkemuskler fra fødslen Afhjælpning af forkert sutteteknik: Ændre ammestilling en god ammestilling for mor. Biological Nurturing det vil sige: o skabe et Oxytocinmiljø o mor ligger tilbagelænet grader, åbner op og danner en beskyttende rede o er afslappet og godt støttet af puder o hun har frie hænder til at kærtegne og stimulere barnet o der skal være øjenkontakt mellem mor og barn o mor behøver et minimum af kræfter for at hjælpe barnet til brystet o barnet har fuld kropskontakt og god støtte under fødderne (mors krop eller tæpper/puder) o barnet gaber bedre op tyngdekraften arbejder med o der udøves ikke tryk på barnets ryg, nakke eller hoved, hvilket ofte medfører, at barnet selv finder og svøber Side 28

29 o brystvorten barnet er aktivt, og mor understøtter og hjælper. Mor støttes i at følge sin egen intuition og ønsker, og lære barnet sutteadfærd endnu bedre at kende og agere derefter med støtte af en fagperson. Vedrørende Aktiv hjælp til moderen, se endvidere side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Hvis barnet ikke kan/vil sutte Se Afdelingens udarbejdede flowchart; De raske mature sutteinteresserede børn 0-48 timer. Hvis barnet ikke er interesseret i at sutte Se Afdelingens udarbejdede flowchart; Det ikke-sutteinteresserede barn Amning af tvillinger Mødre til tvillinger kan producere den mælk, som tvillinger har behov for i mængde og sammensætning. Ved præmature tvillinger kan der være specielle udfordringer. Mødre kan vælge at amme børnene samtidig eller hver for sig. Oftest kan det specielt for førstegangsmødre være mere overskueligt at amme børnene hver for sig i opstartsfasen og dernæst introduceres til amning af begge børn samtidigt. Børnene kan have hver deres bryst eller bytte plads ved hver amning. Det vigtigste er, at begge børn får mulighed for at få den fede mælk. Det har en meget vigtig positiv indvirkning på etablering og opretholdelse af amningen, at moderen forberedes i graviditeten, og at faderen inddrages så tidligt som muligt. Se desuden side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Icterus hos nyfødte Tidlig indsats hos børn i risikogruppe kan i nogen grad være med til at forhindre, at icterus udvikler sig til at blive behandlingskrævende. Se Afdelingens e-dok dokument om Icterus. Se desuden side i Amning en håndbog for sundhedspersonale 2013 Side 29