Referat af projektgruppemøde 19. november 2014

Transkript

1 Referat af projektgruppemøde 19. november 2014 Dato og tidspunkt 19. november 2014, kl Sted Islands Brygge 37, 2300 København S Deltagere Claus Rosenkilde (København), Hans Hybschmann (Rødovre), Helle Riis Henriksen (Rudersdal), Jens Frost (Albertslund), Jesus del Pozo Molina (Brøndby), Johnny Wilche (Furesø), Lars Kamp Jørgensen (Frederiksberg), Lasse Medegaard Schelde (Ballerup), Louise Wiinblad (København), Malene Skagge Arvid (Ballerup), Martin Jensen (Furesø), Peter Funk (Gentofte/COWI), Rikke Thomsen (København), Susanne Bislev Sonnenberg (Gladsaxe), Thomas Gerulff (Gentofte), Thor Bjørneboe (København), Tina Windahl Halle (København), Ulrik Djupdræt (København) Bjørn Nielsen (Sekretariat), Catrine Schmidt (Sekretariat), Jesper Risting (Sekretariat), Lasse Skou Andersen (Sekretariat), Line Kildegaard Groot (Sekretariat), Peter Jantzen (Sekretariat), Tine Brandt-Nielsen (Sekretariat) Katrine Øhrberg (Rambøll), Lars Testmann (Rambøll) Referent Bjørn Nielsen Dagsorden 1) Opmærksomhedszoner ved skoler, bymæssig bebyggelse og stationer workshop med Rambøll 2) Ruter i eget trace 3) Kommunikation 4) Ansøgning til Supercykelstipuljen 5) Cykelkonferencen ) Eventuelt 1) Opmærksomhedszoner ved skoler, bymæssig bebyggelse og stationer workshop med Rambøll Sekretariatet har sat Rambøll til at udarbejde et katalog for opmærksomhedszoner på Supercykelstierne. Lars og Katrine fra Rambøll præsenterede udkast til katalog for opmærksomhedszoner, og faciliterede efterfølgende en workshop, hvor projektgruppen diskuterede ideer, barrierer og muligheder ved de forskellige opmærksomhedszoner. Tidsplan Katalog er efter tidsplanen færdig den 19. december 2014 Udvalgte opmærksomhedszoner Der er udvalgt 5 typer opmærksomhedszoner med potentielle konflikter, som kataloget skal vise løsningsforslag på. De 5 typer zoner er: skoleveje, boligområder, rekreative områder, stationsområder og bycentre. Der var fokus på tre former for indsatser i forbindelse med løsninger: anlæg, adfærdspåvirkning og ITS. Se nærmere detaljer i Rambølls præsentation, som

2 sendes ud sammen med referatet. Spørgsmål og kommentarer fra projektgruppen Er der afgrænsning på hvad opmærksomhedszonerne dækker over? Nej, løsninger er generelle og kan bruges alle relevante steder, ikke kun på den type opmærksomhedszone, som den er beskrevet for. Bliver der udviklet en helt konkret løsning? Ja, hvis der bliver holdt fast i de 5 konkrete cases, så vil vi gå mere i dybden. Men det er vigtigt at eksemplet også skal kunne bruges andre steder, og dermed hæves op på et mere generelt niveau. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved om man skal fokusere på fartdæmpende tiltag, når supercykelstierne bl.a. er til for at pendlere kan komme hurtigere frem. I forlængelse af dette, blev det nævnt, at man bør regne med flere pendlere med høj fart, når el-cykler bliver mere udbredt. Som svar blev det pointeret at det er vigtig at forebygge konflikter og utryghed. Supercykelstierne skal ikke være en cykelmotorvej. Visse steder i fx boligområder og rekreative områder må pendlere vænne sig til at sætte farten ned. Det er vigtigt at have for øje at kataloget skal kunne bruges til at mindske bekymringer hos chefer, butikker, ikke-brugere af Supercykelstier m.fl. og fortælle at der er tænkt over gode løsninger. Opdelingen i 5 kategorier bør genovervejes. Der er overlap og måske vil en bredere opdelinger i temaer bedre kunne bruges i forskellige situationer. 2) Ruter i eget trace Sekretariatet har sat Rambøll til at udarbejde en visionsplan, der beskriver muligheder for supercykelstier i eget trace. Tine fra sekretariatet fortalte at opgaven udspringer af arbejdet med Rutenet 2.0 ved sidste projektgruppemøde. På den baggrund efterspurgte styregruppen, om man kunne forestille sig ruter i eget trace på længere sigt om år. Lars fra Rambøll fortalte at de er begyndt på opgaven og at de i dette arbejde har brug for relevant viden fra kommunerne om fremtidige planer. Det drejer sig om fx cykelstrategier, cykelplaner, stiplaner, by- og erhvervsudvikling og andre materialer som kunne være relevant. Rambøll ønsker at materialet fremsendes til enten Morten Agerlin, [email protected] eller Lars Testmann, [email protected] 3) Kommunikation Line og Catrine fra sekretariatet fortalte om de forskellige kommunikationsindsatser. Se vedhæftede præsentation. Kommunikationstilbud Sekretariatet har udarbejdet kommunikationsmateriale, som frit kan benyttes af

3 de deltagende kommuner. Det drejer sig om budskabskatalog, præsentationshæfter, merchandise, fotos, film og roll-ups. Sekretariatet tilbyder et roadshow, hvor vi kommer og fortæller om supercykelstisprojektet. Det vil også være en mulighed for kommunerne for at dele viden med sekretariatet. Sekretariatet bistår også med hjælp til kommunikationsopgaver, så henvend jer endelig hvis I har behov for hjælp til at kommunikere gode historier i forbindelse med Supercykelstierne. Indsatser Web Den nuværende hjemmeside trænger til en opdatering, hvor den bliver mere dynamisk og integrerer sociale medier. Et nyt webbureau er gået i gang med at omarbejde siden, som også vil forbedre den interne side, samt sørge for at siden er tilpasset både computere og mobiltelefoner. Rutelanceringer Kommunikation i forbindelse med rutelanceringer. Det handler fx om at skabe kendskab og synlighed, give gode oplevelser på ruten og eksponere politikere. Man bør overveje et presseberedskab i forhold til ømme punkter. Man kan også tænke over hvordan mobilapplikationen kan benyttes ved rutelancering, fx ved at give rabat på entre til seværdigheder, hvis man kan vise at man har cyklet ruten. Udbud om indvielse Der er et udbud om kommunikation ved indvielser under udvikling, men der er pt. nogle juridiske udfordringer, som er afgørende for hvilken form udbuddet for. Vinterkampagner Sekretariatet planlægger en vinterkampagne, hvor der sættes fokus på cykelpendling i vinterperioden. Formålet er opnå en fastholdelse af cyklister hele året og i vinterperioden er der bedre mulighed for at få opmærksomhed. Lokalpolitisk forankring I fællesskab med styregruppen har vi vurderet, at dette p.t. bedst opnås ved at booste lokal historiefortælling. Anlægskommunikation Sekretariatet vil gerne lave anlægskommunikation. Kommunerne må gerne komme med indspil med hvor der sker noget: både synlige tiltag, usynlige, både før og under anlæg. God anlægskommunikation kan vende en umiddelbar negativ historie til en positiv historie, som formidler de gode tiltag. Sekretariatet har på baggrund af

4 dialog med kommunerne udpeget fire cases, som der arbejdes videre med: Skiltning om forbedring på Albertslundruten i Rødovre. Foreløbig respons er, at der hellere bør skiltes med de nye tiltag, mens der anlægges i stedet for efter. Skiltning om etablering af nye stier i Egedal. Her kan fx informeres i nærheden af hvor folk pendler, fx ved større veje eller i S-toget Skiltning om the missing link, hvor cyklisterne pt. oplever et hul mellem den forholdsvis færdige strækning fra Frederikssund og ind i Egedal og til grusvejene i Egedal. Cyklisterne bør informeres om at der er en fortsættelse på vej. Pressemateriale m.m. om det usynlige arbejde, fx forarbejde, evaluering m.m. med udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk. Ud fra ovenstående og andre cases arbejder Sekretariatet på en række anbefalinger i forbindelse med anlægskommunikation. 4) Ansøgning til Supercykelstipuljen Efterfølgende spurgte sekretariatet om projektgruppen havde ideer til gode kommunikationshistorier fra deres ruter og kommuner. Peter fra sekretariatet fortalte om supercykelstipuljen som har frist 11. marts 2015 og opfordrede kommunerne til at tænke over hvilke tiltag og ruter de kunne søge tilskud til. Man kan også søge penge til opgraderinger af igangværende projekterede ruter og til fælles tiltag og udvikling på tværs af ruterne, men dog ikke til tiltag, som der allerede er blevet givet penge til. I denne pulje kan også Vejdirektoratet selv søge penge til strækninger de administrerer, så hvis I har ideer til dem, så send endelig en mail til dem. 5) Cykelkonferencen 2015 Tine fortalte om den nationale cykelkonference, som i 2015 afholdes den maj i Furesø og Rudersdal. Sekretariatet ser en oplagt mulighed for at Supercykelstierne kan komme på dagsordenen, og vil derfor gerne komme med forslag til indslag på konferencen. Cyklistforbundet og Vejdirektoratet vil se positiv på programudkast fra Supercykelsti-samarbejdet. Sekretariatet fik projektgruppen til at komme med ideer til gode temaer, oplæg og oplægsholder, som vil kunne indgå på cykelkonferencen. 6) Eventuelt Form for projektgruppemøderne Tine spurgte til om formen for projektgruppemøderne er tilfredsstillende og hvor man eventuelt kunne lave forbedringer. Kommentarer

5 Godt når der er konkrete at arbejde med. Men der skal også være en balance, så det er relevant for alle. Det er vigtigt at der er punkter på dagsordenen, hvor det gør en forskel at man deltager. Det er vigtigt at præcisere dagsorden, så man ved hvad man skal komme efter. Det er godt med jævn kadence af møder, men det vil være fint at skære det til, hvis der ikke er meget at drøfte. Det vil være godt at planlægge møder langt frem i tiden, så man kan afsætte datoer i kalenderen. Forslag til at få nogle meget konkret oplæg. Det kunne være en kommune der fortalte om en vejstrækning og hvad de har gjort. Det kunne eventuelt deles op i to grupper fordelt på land og by. Forslag til udflugt hvor man ser på tiltag, men gerne vente til vejret er lidt bedre. Danmark Cykler Sammen kampagne Frederiksberg oplyser at de deltager i en kampagne som Kræftens bekæmpelse afholder under navnet Danmark Cykler Sammen. Kampagnen omfatter bl.a. en digital cykelcoach, som sender motivations sms er. Opfordring til at I tjekker kampagnen ud.