BYPLANVEDTÆGT NR. 2. Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965

Transkript

1 BYPLANVEDTÆGT NR. 2 Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965

2 KØGE KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 2. BYPLANVEDTÆGT FOR BOHOLTEMARKEN OG KLEMMENSTRUPMARKEN. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte og på vedlagte kortbilag, tegning nr. C 03-01, angivne område i Køge købstad. 1. Område. 1. Området begrænses mod syd og vest af kommunegrænsen, mod nord af skellene mod matr. nr. 6 a og 6 x og mod Ost af skellet mod matr. nr. 7 c alle af Sønder-Køge. 2. Området omfatter matr. nr.ne 38 (Boholtemarken) og 37 (Klemmenstrupmarken) begge af Sønder-Køge, samt alle herfra fremtidig udstykkede parceller, 2. Veje og 1. Der udlægges areal til følgende nye veje og stier med retstier. ning og beliggenhed som vist på kortbilaget: Vejen A-B i en bredde af 20 m. Vejene B-C og D-E i en bredde af 18 m. Alle øvrige veje i en bredde af lo m. Stierne i område III i en bredde af 3 m. Stien F-G i en bredde af 5 m over matr. nr. 38, og i en bredde af lo m over matr. nr. 37. Stien G-H i en bredde af 6 m. Stien G-J i en bredde af 3 m over matr. nr. 38 og i varierende bredde dog minimum lo m over matr. nr. 37. Stien K-L i en bredde af 5 m. Alle øvrige stier i en bredde af 4 m. 2. Ved blinde veje skal der udlægges areal til passende vendeplads. 3. Byggelinier 1. Langs følgende veje pålægges byggelinier i de nedenfor m.v. angivne afstande fra vejmidte: Vejen A-B, 15 m. Vejene B-C og D-E, 12 m. Alle øvrige veje, 8 m. 2. Hjørnegrunde skal have brudt hjørne af mindst 5 m bredde og med lige store vinkler mod vejlinierne. 3. Parceller, der grænser op til vejene A-B, B-C og D-E samt parceller, der grænser op til det grønne område mellem B og K, må ikke have adgang til disse strækninger, ej heller gående adgang gennem låge, dog kan byr%- det på nærmere fastsatte betingelser tillade etableret indkorsel fra vej A-B til område I. 4. Grundstør- 1. Grundene skal have en starrelse af mindst 700 m2 og en relser. facadelængde på mindst 20 m. I område III kan grundstørrelsen dog nedsættes til mindst 400 m for et kædehus og 300 m for et rækkehus. En del af dette mindste grundareal kan tillades udlagt som fælles opholds- eller parkeringsareal. 5. Områdernes Område I. afgrænsning. Erhvervsbebyggelse, omfatter et område begrænset mod nord af vej A-D, mod Ost af skellet mod matr. nr. 7 c og mod syd og vest af den på kortbilaget med kraftige prikker angivne områdegrænse.

3 Område II. Etageboligbebyggelse, omfatter et område begrænset mod Ost af skellet mod matr. nr. 7 c, mod syd af den på kortbilaget med kraftige prikker angivne områdegrænse, mod vest af skellet mod matr. nr. 38 og mod nord af skellet mod matr. nr. 6 a. Område III. Rækkehusbebyggelse, omfatter et område begrænset mod Ost af skellet mod matr. nr. 7 c, mod vest af vej D-E, mod nord og syd af den på kortbilaget med kraftige prikker angivne områdegrænse. Område IV. Omfatter resten af matr. nr.ne 37 og 38 af Sønder- Køge. 6. Område I. 1. Bebyggelsens anvendelse: a. Området er udlagt til erhvervsbebyggelse. b. Bebyggelsen må kun anvendes til de for kvarterets daglige forsyning nodvendige butikker. 2. Bebyggelsens udformning og placering: a. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,4. Udnyttelsesgraden for købstæderne og landet af 1961, kap. 2. b. Ingen bygning må opføres med mere end 1 etage og med en bygningshøjde over 4 m, målt fra ternen til skæring mellem ydermur og tagflade. c. Afstanden mellem en bygning og skel til områdegrænsen må ikke være mindre end 5 m. Dette 5 m bælte langs grundgrænsen må ikke under nogen form benyttes til oplagsplads, gårdsplads eller lignende. d. Ved udformning af bebyggelsen og de frie arealer skal sikres mulighed for etablering af mindst 1 parkeringsplads for hver 100 m etageareal på e- jendommen. Den nærmere placering og udstrækning af denne bebyggelse vil om fornødent blive fastlagt i et tillæg til nærværende byplanvedtægt, 7. Område II. 1. Bebyggelsens anvendelse: a. Området er udlagt til etageboligbebyggelse. b. Der må på ejendommen kun opføres bygninger til beboelse med de dertil hørende nødvendige garager. c. På ejendommen må ikke drives handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksted eller indrettes oplagsplads. Der må endvidere ikke drives nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter byrådets skøn er til gene for de omboende. d. Det skal være tilladt at drive sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseslejligheder, når det efter byrådets skøn kan ske, uden at e- jendommens karakter af beboelsesejendom forandres, eller kvarterets præg af boligkvarter brydes. e. Endvidere må indrettes sådanne institutioner til privat eller offentligt formål, som efter byrådets skøn ikke er til ulempe for boligbebyggelsen.

4 2. Bebyggelsens udformning og placering: a. Bebyggelsen skal opfares i overensstemmelse med den på kortbilaget viste retningsgivende bebyggelsesplan. b. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,4. Udnyttelsesgraden for købstæderne og landet af 1961, kap. 2. c. Ingen bygning må opfares med mere end 3 etager u- den udnyttet tagetage. d. Afstanden mellem en bygning og skel til nabogrund må ikke være mindre end 2,5 m. Bygningshajde og afstandsforhold skal endvidere overholde bestemmelserne herom i landsbyggelovens 34, stk. 1, og bygningsreglementets kap e. Ubebyggede arealer, der ikke benyttes som gårdsplads, vej- og parkeringsarealer, skal udlægges som fælles opholdsarealer og legepladser for ejendommens beboere. f. Ved udformning af bebyggelsen og de frie arealer skal udlægges areal til mindst 1 garage eller parkeringsplads for hver lejlighed. 8. Område III. 1. Bebyggelsens anvendelse: a. Området er udlagt til række- og kædehusbebyggelse. b. På hver parcel må kun opføres en beboelsesbygning med tilharende garage. c. På ejendommen må ikke drives handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksted eller indrettes oplagsplads. Der må endvidere ikke drives nogen art af virksomhed, som ved stav, rag, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter byrådets skøn er til gene for de omboende. d. Det skal være tilladt at drive sådan virksomhed, som almindeligvis udfres i beboelsesejendomme, når det efter byrådets skøn kan ske, uden at e- jendommens karakter af beboelsesejendom forandres, eller kvarterets præg af boligkvarter brydes. 2. Bebyggelsens udformning og placering: a. Bebyggelsen skal opfares efter en af byrådet godkendt for hele området fælles bebyggelsesplan, der om fornadent kan fastlægges som tillæg til næværende byplanvedtægt. b. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,25. Udnyttelsesgraden for købstæder og landet af 1961, kap. 2. c. Ingen bygning må opfares med mere end 1 etage og udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke o- verstige 4 m målt fra terræn til overkanten af øverste etageadskillelse. d. Ved udformning af bebyggelsen og de frie arealer skal der anlægges mindst 1 garage eller parkeringsplads for hver parcel. e. Garager må ikke opfares nærmere skel mod vej end 5 m. 9. Område IV. 1. Bebyggelsens anvendelse: a. Området er udlagt til åben og lav boligbebyggel- se. b. På hver parcel må kun opfares 1 beboelsesbygning med 1 lejlighed.

5 c. På ejendommen må ikke drives handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksted eller indrettes oplagsplads. Der må endvidere ikke drives nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, stoj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter byrådets skon er til gene for de omboende. d. Det skal være tilladt at drive sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelsesejendomme, når det efter byrådets skøn kan ske, uden at e- jendommens karakter af beboelsesejendom forandres, eller kvarterets præg af boligkvarter brydes. e. Endvidere skal det være tilladt på det på vedhæftede kortbilag ved vej B-C med skravering markerede areal, efter byrådets nærmere godkendelse efter behov at indrette de for kvarterets daglige forsyning nodvendige butikker samt en bornehave eller lignende institution. 2. Bebyggelsens udformning og placering: a. Udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,2. Udnyttelsesgraden for købstæderne og landet af 1961, kap. 2. b. Ingen bygning må opføres med mere end 1 etage og udnyttet tagetage, bygningshøjden må ikke overstige 4 m målt fra terræn til overkanten af øverste etageadskillelse. c. Afstanden mellem en bygning og skel til nabogrund må ikke være mindre end 2,5 m, dog må garager, der ikke er sammenbygget med beboelseshuset, opfores i skel, når det bebyggede areal ikke overstiger 35 m2, bygningshajden i skel ikke overstiger 2,4 m, bygningens største højde ikke overstiger 3,75 m, den mod skellet vendende side af bygningen ikke har større længde end 8 m, og tagvandet holdes inde på egen grund. Der må ikke opfores mere end en sådan bygning på hver grund. I øvrigt må der ikke opføres fritliggende udhuse eller skure på parcellen. d. Der skal anlægges en garage eller parkeringsplads på hver parcel. e. Garager må ikke opfares nærmere skel mod vej end 5 m. f. For det til butikker udlagte areal gælder, at der for hver 25 m erhvervsareal skal anlægges yderligere mindst 1 parkeringsplads. lo. Transformer- Transformerstationer, pumpestationer o. lign. på indstat ioner til 20 m2 grundareal og indtil 3 m højde kan opstilog lign. les under iagttagelse af de i denne vedtægt fastsatte regler om afstand til naboskel og vej og om bebyggelsens udformning i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse i kvarteret. Dog må stationerne opfores i naboskel, når højden ikke er over 2,4 m. ll. Almindelige 1. Alle frie sider på bygninger skal behandles som fabestemmelser. cademur. 2. Ubebyggede arealer, som ikke benyttes til indkørsler, parkeringsarealer, legepladser eller lignende, skal anlægges og vedligeholdes som have, fælles opholdsareal eller lignende.

6 3. Før noget byggeri påbegyndes, skal der til godkendelse af dets overensstemmelse med byplanen forelægges byrådet tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grunden og deres strørrelse, form, indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne skal oplyses. 4. Bestemmelserne i denne byplanvedtægt gælder forud for bestemmelserne i den til enhver tid for kommunen gældende bygningsvedtægt. 12. Byplanvedtæg- 1. Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene t ens overhol- Køge byråd. delse m.v. 2. Mindre betydende lempelser i bestemmelserne i denne vedtægt kan indrrammes af byrådet. 3. I øvrigt kan boligministeriet indrømme lempelser af byplanvedtægtens bestemmelser. 4. Ændringer i byplanvedtægten kan ske ned byrådets vedtagelse og boligministeriets godkendelse efter reglerne i byplanlovens 5. Således vedtaget af Køge byråd, der, 18. maj P. B. V. Åge Sund. / S. Laurentzius. 2.k.j.nr I medfør af 1 i lov om byplaner (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) godkendes foranstående af Køge byråd vedtagne forslag til partiel byplanvedtægt nr. 2 for et område i Køge kommune. Boligministeriet. den 19. juni 1965 P. M. V. Munck (sign). Foranstående byplanvedtægt er tinglyst på de af vedtægten omfattede ejendomme.

7