HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

Transkript

1 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

2 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i paragraf l nævnte område i Haderslev kommune. Paragraf l, l, Paragraf 2, l, 4. Byplanvedtægtens område. Området begrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. l og omfatter følgende matr. nr samt del af 874 af Haderslev ejerlav og matr. nr. 62 og 293 samt dele af nr og 284 af Ladegård ejerlav, samt alle parceller der efter den 22. september 1976 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Områdets anvendelse. De af byplanvedtægten omfattede ejendomme inddeles i følgende byggeområder: Område A: til offentlige formål. Område B: til lav boligbebyggelse efter en samlet plan. Område C: til åben og lav boligbebyggelse. Område D* ekst. vandværk. Inden for område A må kun opføres bebyggelse for og i tilknytning til uddannelsesinstitutioner (øvelsesskole, seminarium, idrætshaller m.v.). Område B og C må med nedennævnte undtagelser kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres åben og lav boligbebyggelse. Der må inden for området ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter byrådets skøn er til ulempe for de omkringboende. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes

3 - 2 - en bolig for en familie. 5. Byrådet kan tillade opførelsen af dobbelthuse, hvor hver halvdel af huset indrettes til bolig for en familie. 6. Det er tilladt, at der på ejendommene drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning o.lign.)* kvarterets præg af boligkvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom. Ejendommen må iøvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. Med mindre virksomheden omfattes af ovenstående, må der således ikke på ejendommene indrettes bebyggelse til eller udøves handels-, vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplysningsvirksomhed. 7. Uanset foranstående bestemmelser kan der inden for område B og C eller dele deraf opføres eller indrettes bebyggelse til kollektive anlæg for området som f.eks. mødelokaler, fælles værksted, svømmebassin o. lign. efter retningslinierne som angivet på vedhæftede kortbilag nr. 2. Paragraf 3«Vej- og parkeringsforhold. 1. Der udlægges vej- og fodgængerarealer i princippet som vist på vedhæftede kortbilag nr. l og 2. 2é Vejen mrk. I, forlægningen af Ole Rømersvej udlægges i en bredde af 15 m. 3. De øvrige på vedhæftede kortbilag angivne nye veje skal udlægges i en bredde af 9 m. Den endelige beliggenhed af disse veje vil om fornødent blive fastlagt ved udarbejdelse af en lokalplan.

4 - 3 - Paragraf 4, l, Paragraf 5«l, Der skal i bebyggelsen sikres 2 parkeringspladser pr. bolig. Udstykninger. I område B må udstykning kun foretages i overensstemmelse med de på vedhæftede kortbilag nr. 2 viste retningslinier. 2. For område C f s vedkommende fastlægges udstykningen i forbindelse med en bebyggelsesplan og om fornødent ved udarbejdelse af en lokalplan. 3. De på kortbilag nr. 2 med priksignatur viste arealer må ikke udstykkes til boligbebyggelse, men udlægges som fælles friarealer for bebyggelsen* Med byrådets særlige tilladelse må der opføres mindre fællesanlæg ("bygninger) på de i friarealet angivne steder. Bebyggelsens omfang og placering. Bebyggelsen inden for byplanområde A må kun opføres i overensstemmelse med de på kortbilag nr. 2 viste retningslinier. Institutionsbyggeriets enkelte deletaper må kun opføres på grundlag af samlede bebyggelsesplaner, som fastlægges ved udarbejdelse af en lokalplai?, Bebyggelsen inden for område B må kun opføres i overensstemmelse med den på vedhæftede kortbilag nr. 2 viste retningsgivende bebyggelsesplan, der i sine væsentlige træk går ud på at skabe et haveboligområde med mulighed for individuel bebyggelse, men samtidig med en intim og tæt karakter. På den del af enendommen matr. nr. 874 der på kortbilag nr. l er vist med priksignatur, må der dog kun opføres en sluttet kæde- eller rækkehusbebyggelse efter byrådets nærmere godkendelse. Den øvrige bebyggelse inden for område B skal

5 - 4 - opføres efter følgende retningelinier: 3. På hver parcel må opføres een beboelsesbygning med et bebygget areal på max. I6o m 2. Garager, udhuse og tilsvarende mindre bygninger må herudover udføres med et max. bebygget areal på 3o m Bebyggelsen må kun opføres i l etage. 5. Beboelseshusene skal udføres med saddeltag og med en taghældning på mellem 25 og 35 grader. Udhuse, garager kan dog udføres med fladt tag. 6. For bygningens højde gælder det, at skæring mellem tagflade og ydervæg ikke overstiger 3,25 m, 7. Al bebyggelse skal placeres inden for de på bebyggelsesplanen fastlagte byggezoner. 8. Bygningernes længdesider skal placeres parallelt med hovedretningen af de på bebyggelsesplanen viste byggezoner. 9. Der må opføres vinkelhuse på de grunde, hvis byggezoner er vinkelformede. Vinkelhusets længste side skal placeres parallel med byggezonens hovedretning. 10. Det bør tilstræbes, at mindst een af boligens længdesider eller gavle placeres i skel efter de i kortbilaget viste retningslinier. 11. Ydervægge, gavltrekanter og faste hegn skal placeres inde på egen matrikel. Dog tillades et tagudhæng mod vej eller nabomatrikel på max. o,5 m. Tagvand skal holdes inde på egen grund. 12. Der må ikke udføres vinduer eller døre i ydervægge nærmere end 2,5 m til overforliggende naboskel. Vægge i skel mod vej eller sti kan udføres med vinduer og døre. I tagflader og gavltrekanter må der ikke placeres vinduer.

6 Ildsted og skorsten skal holdes mindst 2,5 m fra naboskel. 14, 15'. Paragraf Paragraf 7 < Landsbyggelovens og bygningsreglementets almindelige bestemmelser om vinduer og brandgavle er gældende for bebyggelse, der placeres nærmere skel end 2,5 m. Bebyggelse inden for område C må kun opføres på grundlag af en samlet bebyggelsesplan om fornødent ved udarbejdelse af en lokalplan. Bygningernes ydre fremtræden. Bygningernes udseende, herunder enhver form for skiltning, skal godkendes af byrådet som stemmende med områdets karakter. Taget på beboelsesbygninger udføres af tegl eller cementtagsten i mørkbrune nuancer, eller af moccafarvede siliconebehandlede bølgeeternitplader B 7. Til udvendige bygningssider, herunder sokler, må der kun anvendes materialer, der fremtræder i farver dannet af hvidt, sort eller oordfarverne (okker, terra de sienna, umbra, engelskrødt, dodenkop) eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Til døre, vinduesrammer, skodder og lignende mindre bygningsdele kan dog også andre farver anvendes. Alt udvendigt murværk skal udføres af og fremtræde i teglsten. Byplanvedtægtens overholdelse. Før noget byggeri påbegyndes, eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der - medmindre byrådet ansøges om godkendelse i henhold til byggelovgivningen - forelægges byrådet tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grunden og deres størrelse, form og indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden skal oplyses, således at byrådet kan påse overensstemmelsen med byplanvedtægten.

7 - 6 - Paragraf 8, Paragraf 9. Paragraf lo, Eksisterende bebyggelse. Nærværende byplanvedtægt er ikke til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse eller for fortsættelse af den hidtil lovligt gjorte brug af en ejendom. Udvidelse ved om- og tilbygning eller ibrugtagen til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens bestemmelser må ikke finde sted. Påtaleret. Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene Haderslev byråd. Dispensationer fra ændringer i byplanvedtægten< Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i nærværende byplanvedtægt kan indrømmes af byrådet, såfremt karakteren af det kvarter, som byplanen søger at skabe eller fastholde, ikke derved ændres. Ændringer i byplanvedtægten kan ske ved udarbejdelse af en lokalplan. Således vedtaget af Haderslev byråd Haderslev, den 21. januar 1977 i'. '',..' '.'. V-. " i ' ' \øv- \\ ";- ; ;'v."' * / H.* C. CarstensenW borgmester /Tajgfe Madsen komraimaldirektør 10. kl l.nr. P 440/ i\ fø Foranstående byplanvedtægt godkendes i medfør af 57, stk. 1, i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning, jfr. 17, stk. 2, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1977 om henlægt gelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen. Planstyrelsen den 2 J HAR, 1977 Torben

8

9