Historiens første par handsker blev fremstillet i 1889
|
|
- Lærke Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valg og brug af handsker i tandlægepraksis Erling Østergaard og Margrethe Meyer Sundhedssektoren herunder tandlægepraksis har i de senere år fået præciseret hygiejneprocedurerne gennem en række danske standarder. Handsker er i den forbindelse blevet en fast del af klinikbeklædningen. Denne ændring har ikke været uproblematisk. Et antal medarbejdere på klinikkerne udvikler hvert år allergiske hudreaktioner over for de anvendte handsker. Artiklen beskriver de forskellige typer af hudreaktioner der kan forekomme, og artiklen søger gennem en beskrivelse af de forskellige handsketyper, deres kemiske sammensætning og kravene til produktionskontrol at give en baggrund for valg af de bedste og bedst egnede handsker til en given opgave. I tandlægepraksis anvendes handsker ikke blot som en smittebeskyttende barriere mellem behandler og patient. Handsker skal også i en række konkrete situationer give beskyttelse mod de kemikalier der anvendes i behandlingerne. Artiklen resumerer nogle af de nyere undersøgelser vedr. gennemtrængelighed af klinikrelevante kemikalier. Historiens første par handsker blev fremstillet i 1889 til en operationssygeplejerske. Hun var blevet allergisk og havde fået ødelagt sin hud af de korrosive stoffer som sublimat o. l., som dengang blev anvendt til hånddesinfektion. Kirurgen Halstead, som hun senere blev gift med, spurgte Goodyear Rubber Company om de kunne lave to par handsker til hende. Dette foregik på Johns Hopkins Hospital. Langsomt vandt idéen frem, og på samme hospital anvendte kirurger i 1899 handsker til rene indgreb (1) Herefter har der fundet en løbende udvikling sted til de handsker vi kender og anvender i dag. Materialet er gjort mere smidigt, og pasformen er gjort anatomisk korrekt. I dag er engangshandsker af meget høj kvalitet, men vi skal ikke længere tilbage i tiden end til 1970 hvor handsker blev genbrugt. De blev lagt i desinfektionsvæske, fx fenol, vasket og skyllet og herefter pakket og steriliseret. På det tidspunkt var der alene tale om handsker af naturgummi (latex), og de blev altså først brugt til at beskytte personalet og forebygge hudgener; senere for at beskytte patienten mod infektioner. Det er efterhånden både kendt og veldokumenteret at håndhygiejne er en af de vigtigste enkeltstående procedurer der kan forebygge infektioner. Til en korrekt udført håndhygiejne hører (2,3): korrekt anvendelse af handsker almindelig håndvask hygiejnisk hånddesinfektion. I denne artikel redegøres for den korrekte anvendelse af handsker samt efter hvilke kriterier disse kan udvælges og indkøbes. Formål med handskeanvendelse Med de stigende krav til og fokusering på kvalitetsudvikling er det naturligt for en tandklinik at inddrage infektionshygiejne. I denne sammenhæng dækker det både de infektionsprofylaktiske forholdsregler, så patienten beskyttes bedst muligt, og den erhvervsbetingede beskyttelse af personalet. I 2001 blev der fra Dansk Standard udgivet en dansk hygiejnestandard der er et kvalitetsstyringssystem som består af en styringsstandard (DS 2450) (4) og 12 faglige standarder med krav til de kliniske procedurer (DS 2451: 1-12). En af disse faglige standarder er DS : Krav til procedurer på tandklinikker (5). Her er der angivet en normativ reference til DS : Krav til håndhygiejne (2). En normativ reference betyder at den klinik der ønsker at efterleve kravene i DS , hvad angår håndhygiejne, også skal opfylde kravene i DS
2 Som anført i DS foreligger der ikke egentlige registreringer af hvor ofte patienter smittes i forbindelse med undersøgelse og behandling på danske tandklinikker. Fra udlandet findes rapporter om overførsel af tuberkulose og hepatitis- og herpes-virus samt et enkelt tilfælde af HIVsmitte. Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 1992 (6) angiver at handsker anvendes hvis der er risiko for at komme i kontakt med blod, sekret eller ekskret. At det forventes at personalet i sundhedssektoren overholder de infektionshygiejniske retningslinjer herunder håndhygiejne kan ses af en afgørelse fra Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn fra august Her fik en fysioterapeut en påtale fordi hun bar hånd- og fingersmykker under arbejdet på en intensiv afdeling. Nævnet fandt det i strid med almindelige hygiejniske regler og at vedkommende ikke havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Rene medicinske engangshandsker anvendes ved: alle ikke-rene procedurer ved sår eller rifter på hænderne som personligt værnemiddel (mod bakterier, virus og kemiske stoffer). bl.a. at producenterne skal efterleve kravene i standard EN455-1,2,3 (7-9). Denne standard beskriver bl.a. en række test som skal udføres: Testning af handsker efter standard EN455 Måling af vandopløselig protein Test for indhold af relevante restkemikalier Tæthedstest Brudstyrke og stræklængde Undersøgelse for synlige fejl og forureninger Pudderindhold Endotoksintest (kræves kun for sterile handsker) Bioburden (denne test er ikke krævet i standarden). De enkelte test omtales kort i det følgende: Proteinanalyser Der analyseres for mængden af vandopløseligt latexprotein i handskematerialet. I standarden er en analysemetode med en sikker detektionsgrænse ved 50 µg/g handskemateriale beskrevet. Andre målemetoder kan i dag udføres med en lavere detektionsgrænse. Som køber af handsker bør man ikke acceptere handsker med et højere proteinindhold end 50 µg/g. Sterile medicinske engangshandsker anvendes ved: alle procedurer, hvor der anvendes aseptisk teknik. Handsker skal altid skiftes: mellem hver patient mellem procedurer. Det betyder at handskerne ikke må vaskes mellem procedurerne, de skal skiftes. Rene handsker skal tages med rene hænder fra kassen, så denne eller de øvrige handsker ikke forurenes. Når handskerne tages af, skal hænderne vaskes eller desinficeres. Dette skyldes at hudens almindelige bakterieflora»blomstrer op«og får gode betingelser i de varme handsker. Man kan således dyrke flere bakterier i den væske der findes i handskerne når man tager disse af. Det er samtidig vigtigt at få renset hænderne for de kemikalier der er tilbage i handskerne efter fremstillingen. Endelig kan der under proceduren være opstået små huller i handskerne, hvor der kan være trængt mikroorganismer igennem. Brug af handsker kan ikke erstatte håndhygiejne. Kvalitetskrav til handsker Alle handsker der sælges på det europæiske marked, skal overholde kravene i lov om medicinsk udstyr. Det betyder Restkemikalier If. standarden skal producenter foretage analyser for relevante kemikalier, dvs. analysere for rester af de kemikalier der er blevet tilsat til handskeråmassen i forbindelse med handskefremstillingen. Det er især stoffer som carbamater og thiouramer der er vigtige at teste for, idet begge stofgrupper er kendte allergener. Som køber af handsker skal man forlange at få et sådant testresultat at se. Testene udføres som regel af eksterne laboratorier med regelmæssige mellemrum, fx hver tredje måned, så bed om de nyeste analyseresultater. Tæthedstest Handskerne undersøges for synlige fejl og forureninger i form af klumper, snavs og sammenklistring, og der udtages fra hvert parti et antal handsker til tæthedstest. I denne test opspændes et antal handsker i en prøvestand og fyldes med vand. Efter nogle minutter inspiceres for huller (Fig. 1). På basis af resultatet udregnes en AQL (Accepted Quality Level). AQL må ikke være større end 1,5, hvilket svarer til at højst 1,5% af handskerne i partiet har huller. Brudstyrke og stræklængde Standardiserede strimler af handskematerialet spændes op i en strækkemaskine. Materialet skal if. standarden kunne tåle at strækkes mere end 700% (Fig. 2). Ældningens påvirkning skal også testes. Det gøres ved at anbringe handskerne i varmeskab ved 80 C i FAGLIGE ARTIKLER 1219
3 Handsker Fig. 1. Tæthedstest. Med regelmæssige intervaller udtages en portion handsker fra produktionslinjen og testes for vandtæthed: Efter opspænding i prøvestander fyldes der én liter vand i hver. Efter 2-3 min. kontrolleres om der siver vand ud fra huller i handskerne. Fig. 1. Waterproofness test. During the production of gloves, samples are regularly selected for waterproofness test. The gloves are positioned with a tube and 1 litre of water is added to each glove. The gloves are inspected for holes after 2-3 minutes. Fig. 2. Brudstyrke og stræklængde. Billedet viser den maskine som anvendes i den løbende kontrol af handskernes brud- og stræklængde. Fig. 2. Force at brake. The picture illustrates the machine used for the on-going control of the gloves force at brake test. syv dage inden stræktesten gennemføres. En sådan varmebehandling svarer til opbevaring ved stuetemperatur i fem år. Pudder FDA (Food and Drug Administration i USA) anbefaler at pudderindholdet i pudrede handsker er maks. 120 mg/handske, mens pudderfri handsker højst må indeholde 2 mg pudder/handske. Bemærk, at det af den danske hygiejnestandard DS fremgår at man skal anvende pudderfri handsker. Bioburden Denne test kræves desværre ikke if. standarden. Testen er meget informativ, idet den giver oplysninger om hygiejnen på fabrikken. Testresultatet angives som regel som antallet af vitale mikroorganismer per handske. Endotoksintesten Denne test angiver hvordan handskeråmassen (specielt vigtig for rågummimassen) har været håndteret og opbevaret inden handskefremstillingen, idet mængden af endotoksin er et udtryk for antallet af mikroorganismer i polymeren før den blev forarbejdet. Typer af engangshandsker Engangshandsker fremstilles ud fra både naturlige og syntetiske polymermaterialer. Latex Dette er et naturmateriale fremstillet på basis af saft fra barken af gummitræet Hevea brasiliensis (Fig. 3). Latexråmassen tilsættes forskellige kemikalier, herunder en accelerator, inden den anvendes til handskefremstilling. Latexhandsker er tætte og elastiske og har generelt en god pasform. De kan give anledning til hudgener i form af allergiske reaktioner foranlediget af latexproteiner, som er naturligt forekommende i rågummimassen, samt allergiske reaktioner foranlediget af rester af de tilsatte kemikalier se nærmere i næste afsnit. Vinylhandsker Sådanne fremstilles på basis af PVC (polyvinylchlorid). For at opnå bløde og fleksible handsker er det nødvendigt at tilsætte en kemisk blødgører i form af en phthalat-forbindelse. 1220
4 Vinylhandsker er kun lidt elastiske, og de går let i stykker. Vinylhandsker frarådes direkte i standarden DS til brug i forbindelse med arbejde hvor der kan forekomme smitterisiko. Vinylmaterialet polymeriserer uden tilsætning af acceleratorkemikalier, så der forekommer normalt ikke allergiske reaktioner fra vinylhandsker. Derimod er der i øjeblikket fokus på de tilsatte blødgørere, idet flere phthalat-forbindelser i dag er kendt for at have hormonforstyrrende effekt. Der foreligger imidlertid i dag ikke data som viser om phthalater i handskepolymeren udgør et sundhedsproblem. En dansk virksomhed har lige introduceret en ny type blødgører til PVC. Man kan håbe at den også vil kunne finde anvendelse i forbindelse med fremstilling af vinylhandsker. Nitrilhandsker Disse fremstilles ud fra den syntetiske nitrilmonomer. Der tilsættes kemiske stoffer, herunder en accelerator i form af en thiouram- eller carbamat-forbindelse. Nitrilhandsker er tætte, ret elastiske og har en god pasform. Nitrilhandsker kan give anledning til hudgener i form af allergiske reaktioner foranlediget af de tilsatte kemikalier. Nitrilmaterialet er det af de tynde handskematerialer som yder størst beskyttelse mod klinikkens forskellige kemikalier (se senere). Fig. 3. Udgangsmaterialet for fremstilling af latexhandsker er saft fra barken af træet Hevea brasiliensis. Træerne ridses tidligt om morgenen, og efter tre timer indsamles dagens udbytte. Fig. 3. The raw material for production of latex gloves is the sap of the tree Hevea brasiliensis. The trees are cut in the morning and material is collected three hours later. Neoprenhandsker Disse fremstilles på basis af den syntetiske chloropren-monomer. Der tilsættes kemiske stoffer, herunder en accelerator i form af en thiouram- eller carbamat-forbindelse. Neoprenhandsker er tætte, elastiske og har en god pasform. Neoprenhandsker kan give anledning til hudgener i form af allergiske reaktioner foranlediget af de tilsatte kemikalier. Polyurethanhandsker Denne type er den nyeste handsketype på markedet. Polyurethanhandsker er syntetiske og fremstilles ud fra en vandbaseret polyurethan. Der tilsættes ikke yderligere kemikalier under processen. Polyurethanhandsker er tætte, ret elastiske og har god pasform. Det forventes ikke at handskematerialet vil give anledning til allergiske reaktioner. Ud over ovenstående»almindelige«engangshandsker findes der på markedet adskillige specialhandsker som enten anvender andre polymerer, fx elastyren, eller som kombiner flere af de kendte polymerer, fx coatning af indersiden af latexhandsker for at reducere risikoen for allergiske reaktioner. Risici ved anvendelse af handsker Forkert anvendelse af handsker Uanset hvilken type handsker der anvendes, kan der opstå problemer. En del glemmer at der kan overføres lige så mange bakterier med forurenede handsker som med hænderne uden handsker. Derfor er det vigtigt med en oplæring i hvornår og hvordan handsker anvendes, så de skiftes på de rigtige tidspunkter. Hvis handsker bæres for længe ad gangen, giver det en øget risiko for hudproblemer. For at undgå gener bør følgende regler altid overholdes (10): Hænderne skal være rene og tørre før handskerne tages på Handskerne skal anvendes så kort tid som muligt, men så lang tid som nødvendigt Handskerne skal være CE-mærkede og pudderfri Undgå hudplejemidler umiddelbart før handskerne tages på Hænderne skal altid vaskes/desinficeres når handskerne tages af. FAGLIGE ARTIKLER 1221
5 Handsker Tabel 1. Oversigt over allergier udløst af kontakt med handsker (11,12). Reaktionstype Påvirkning Reaktion Fremkaldes af Den IgE-medierede reaktion Latex IgE-medieret Latexproteiner = straksreaktion Den cellemedierede reaktion Latex og diverse syntetiske Cellemedieret Tilsatte kemikalier (thiouramer, = den forsinkede reaktion handskematerialer med rest- carbamater, mv.). indhold af allergene kemikalier Irritativt eksem Brug af alle slags handsker. Uspecifik Okklusionseffekt, mekanisk Håndvask mv. irritation (bl.a. pudder). Vand, sæbe, kemikalier På baggrund af de problemer der kan opstå ved brug af latexhandsker, har Sundhedsstyrelsen i 2003 udgivet en redegørelse og vejledning: Forebyggelse af latex-allergi (11). I denne vejledning gennemgås bl.a. de forskellige typer allergiske reaktioner som handskematerialerne kan give anledning til. Herfra skal disse kort refereres: Irritativt kontakteksem Det irritative kontakteksem kan opstå ved hyppig kontakt med handsker, pudder, håndvask, sæber, desinfektionsmidler mv. (Tabel 1). Man regner med at irritative reaktioner kan ses hos 30-50% af de personer der anvender handsker (Fig. 4). Nogle af disse kan udvikle et egentligt irritativt eksem. Særligt udsatte er de der tidligere har haft, eller har en aktuel atopisk dermatitis eller et allergisk håndeksem. Det er derfor vigtigt at vælge handsker som fx ikke er pudrede, og som indeholder så få tilsætningsstoffer og irritative stoffer som muligt. Den IgE-medierede allergiske reaktion = straksreaktion tidligere kaldet type 1 allergi. Dette er den egentlige latexallergi, som skyldes allergi over for proteiner fra rågummimaterialet (Tabel 1). Det er også den farligste, idet den hurtigt kan udvikle sig til et livstruende anafylaktisk shock. Kun personer der tidligere har været udsat for latex og er blevet sensibiliseret, enten ved direkte kontakt med hud eller slimhinder eller ved indirekte kontakt, hvor fx pudder indeholdende latexproteiner er indhaleret, udvikler denne allergi. Sensibiliseringen indebærer at den pågældende har dannet et specifikt antistof af IgE-typen mod et eller flere proteiner der findes i latex. Den allergiske reaktion udløses når den sensibiliserede person igen udsættes for latex. Symptomerne er lokal nældefeber og ødem (Fig. 5) samt kløe på hudområder der er i kontakt med latexmaterialet. Disse symptomer kan opstå få minutter efter at personen har været i kontakt med produktet. Hvis der anvendes pudrede handsker, kan latexproteinerne adsorberes i pudderet og derved blive luftbårne. Pudderet kan på den måde give anledning til høfeber, allergiske øjensymptomer og astma, selvom den pågældende ikke har været i direkte kontakt til latexmaterialet. Pudrede handsker bør derfor ikke længere anvendes. Den cellemedierede allergiske reaktion = den forsinkede reaktion tidligere kaldet type IV reaktion Dette er en kontaktallergi over for nogle af de kemikalier der tilsættes handskematerialet, specielt acceleratorstofferne carbamater og thiouramer (Tabel 1). Ved kontakt med et eller flere af disse kemikalier kan personen blive sensibiliseret, og ved en fornyet kontakt kan der opstå en allergisk reaktion i lettere eller sværere grad. Symptomerne kan være kløe eller rødme over håndryggen, evt. suppleret med små røde blærer (Fig. 6). Reaktionen kan optræde halve til hele dage efter ekspositionen og forsvinder først efter flere uger. Ved en vedvarende eksponering udvikles et kronisk eksem med fortykket hud, revner og fissurer. Handsker som værnemiddel mod klinikkens kemikalier Alle tynde engangshandsker på markedet skal være testet i overensstemmelse med standarden EN 455-1,2,3. Som det tidligere er beskrevet forholder denne standard sig til handskernes fysiske egenskaber samt til eventuelle risici ved brugen af handskerne, men der er i standarden ikke foreskrevet test vedr. handskernes beskyttende effekt over for kemikali- 1222
6 Fig. 4. Irritativt kontakteksem hos en tandlægestuderende. Fig. 4. Irritant contact dermatitis on a dental student Fig. 6. En cellemedieret allergisk reaktion = forsinket reaktion hos en tandlæge. Reaktionen er udløst af rester af acceleratorkemikalier i nitrilhandsker. Løsningen for denne person var at skifte til en handsketype uden acceleratorkemikalier. Fig. 6. Cell-mediated (delayed) allergic contact dermatitis on a dentist. The reaction is caused by remnants of accelerator chemicals in nitrile gloves. The solution for this dentist was to change to a glove without accelerator chemicals. Fig. 5. IgE-medieret allergisk reaktion = straksreaktion over for latexproteiner hos klinikassistent. Billedet er venligst udlånt af Dr. Henning Ahlmers, Tyskland. Fig. 5. IgE-mediated (immediate) allergy to latex proteins on a dental nurse. (The picture courtesy of Dr. Henning Ahlmers, Germany). er. Sådanne test findes derimod beskrevet i standard EN374-3 (13). Det er op til den enkelte producent at beslutte om han vil lade sine handsker teste efter denne standard. I de seneste år har enkelte producenter af nitrilhandsker valgt at lade deres handsker gennemgå kemikalietest i henhold til denne standard. Leverandøren kan på forespørgsel oplyse om en given handske er testet, og i bekræftende fald hvilke kemikalier der er undersøgt. Selv om de testede kemikalier som regel ikke er særlig relevante for klinikken, bør det betragtes som et positivt tegn at handskeproducenten har»stolet«så meget på kvaliteten af handsken at han har ladet testen gennemføre. Munksgaard rapporterede i 1992 og i 2000 (14,15) med brug af gaskromatografisk analysemetode hvor hurtigt forskellige plastkemikalier kunne trænge gennem forskellige handskematerialer. Resultaterne viste at ren Bis-GMA ikke trænger igennem handskerne inden for de første 20 min., hvorimod mere lavmolekylære methacrylater som TEGD- MA og HEMA i ren form trænger igennem vinyl- og latexhandsker på få minutter og igennem nitrilhandsker med hastigheder varierende mellem syv og 30 min. Endvidere har Østergaard & Bindslev (16) med fotoionisation undersøgt hvor hurtigt forskellige brugsklare plastmaterialer kan trænge gennem forskellige handsketyper. I forsøgene blev der testet plastfyldningsmaterialer og forskellige primere og bondings. Tabel 2 viser et sammendrag af resultaterne. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udfører Sikkerhedsudvalget løbende test af nye FAGLIGE ARTIKLER 1223
7 Handsker Tabel 2. Gennembrudstider for plastmaterialer gennem forskellige handsketyper (16). Materiale Vinylhandsker Latexhandsker Nitrilhandsker Plastfyldningsmaterialer: Herculite & Z100 >20 min. >20 min. >20 min. Vandige primere og bondings: 2-4 min. >20 min. Scotchbond Multi Purpose primer og adhesiv Alkoholbaserede primere og bondings: 1 min. 7->20 min. Scotchbond 1 adhesiv Acetonebaserede primere og bondings: 1 min. 1 / 2-1 min. Prime & Bond 2.1 Resiner: Concise >20 min. >20 min. handskematerialer, som supplement til de test som producenterne selv lader udføre. Disse test udføres ligeledes med fotoionisation. Resultaterne offentliggøres på hjemmesiden (17). Blandt resultaterne på denne hjemmeside ses at fx 70% ethanol trænger gennem latex og vinylhandsker på 2-4 min., mens nitrilhandsker afhængig af type bliver gennembrudt efter 7->30 min. Som det fremgår af resultaterne ovenfor, kan der være store variationer i gennembrudstiderne inden for samme handskemateriale. Det er derfor ikke muligt at komme med eksakte udsagn vedr. gennembrudstiderne for de enkelte typer af handskematerialer. Når man samtidig tager i betragtning at den kemiske sammensætning af de forskellige dentalmaterialer varierer fra fabrikat til fabrikat, betyder det at handsketestene ikke kan anvendes som rettesnor for hvor lang tid man kan have kontakt med et givent materiale. Testresultaterne kan udelukkende anvendes som grundlag for valg af den handsketype som er bedst egnet til opgaven. Handskevalg Handskerne bør udvælges på basis af pasform og på basis af tilfredsstillende dokumentation. Man bør forlange af leverandøren at han skaffer dokumentation vedr. alle tidligere nævnte test på handskerne. Erfaringer på Rigshospitalet med håndhygiejne og handsker Hovedstadens Sygehusfællesskab indkøber handsker gennem H:S Fællesindkøb. Indkøbene foregår i EU-udbudsrunder. Hvis en producent ønsker at få sine handsker med i udbud, skal han forinden besvare et firesiders skema hvor en lang række forhold vedr. produktionsforhold og kvalitetstest skal beskrives og dokumenteres (18). Dette materiale indgår i udbudsmaterialet. De pudrede handsker er for længst forladt, og for få år siden gennemførte Rigshospitalet et interventionsprojekt på Intensiv Afdeling med titlen»sund hud på arbejde«. Resultaterne af dette projekt viste at ved at give personalet grundig information om metoder (procedurer) og midler (sæber, hånddesinfektionsmidler, hudpleje og handsker) fik man motiveret de ansatte til at anvende de tilgængelige værnemidler mere systematisk (10). Tandlægeskolens erfaringer med gode handsker Til at belyse vigtigheden af at anvende gode veldokumenterede handsker kan følgende erfaringer fra Tandlægeskolen i Århus tjene som eksempel. Tandlægeskolen besluttede i 1998 at skifte fra markedets billigste handsker til gode veldokumenterede pudderfri latexhandsker. Skiftet skete efter at Tandlægeskolen i fem år havde fulgt og registreret antallet af hudproblemer blandt studerende og personale. En opgørelse viste at der i denne periode i gennemsnit var 10 personer/år som fik hudproblemer ved brug af latexhandsker hudproblemer som forsvandt når de pågældende fik adgang til nitrilhandsker. Efter indførelsen af de gode pudderfri latexhandsker faldt antallet af hudgener voldsomt. De to første år var der to personer/år med hudproblemer, og i de følgende fem år frem til i dag har der i alt været fire personer med hudproblemer altså i alt otte personer med hudproblemer på syv år, eller ca. én person/år. Samtidig med indførelsen af gode latexhandsker indførtes et nyt handskeprincip: procedurerelateret handskevalg. Meningen med dette princip var (og er) at man skal vælge handske efter opgave. Af planen fremgik det at gode 1224
8 Tabel 3. Guide til valg af handsker til forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdssituationer. Undersøgelse og behandling: Kirurgi: Håndtering af kemikalier, fx plastmaterialer: Aftryktagning, blanding af polymeraftryksmateriale: Rengøring af klinikenheden efter brug: Laboratoriearbejde, håndtering af aftryk, gips, o.l.: Laboratoriearbejde, arbejde med methylmethacrylat-holdige materialer: Arbejde i sterilisationen: Klinikarbejde, personer som har IgE-medieret allergi (straksreaktion): Klinikarbejde, personer med cellemedieret allergisk reaktion (den forsinkede reaktion): Klinikarbejde, personer som har uspecifik irritationsallergi: Klinikarbejde, personer med plastallergi: Her kan vælges gode pudderfri latexhandsker, eller alternativt nitril-, neopren- eller polyurethanhandsker Sterile pudderfri latexhandsker, eller alternativt sterile nitril-, polyurethan- eller elastyrenhandsker Her bør gode nitrilhandsker foretrækkes De fleste gode handsker burde kunne anvendes, men for at undgå problemer med afbindingen bør handsketyper uden accelerator foretrækkes, dvs. vinyl- eller polyurethanhandsker Alle typer engangshandsker kan anvendes Alle typer engangshandsker kan anvendes Ingen engangshandsker beskytter ud over ca. 1 / 2 min. Er der behov for god beskyttelse, må man anvende (kraftige) specialhandsker Her bør anvendes kraftige rengøringshandsker i fx pudderfri latex eller nitril, idet alle typer tynde engangshandsker for let vil blive perforerede under arbejdet. Gode latexfri handsker, fx nitril-, neopren- eller polyurethanhandsker Der skal vælges handsker uden acceleratorstoffer, dvs. polyurethanhandsker eller elastyren evt. vinyl til simple opgaver Brug handsker så lidt som muligt og undgå for tætsiddende handsker, dvs. de uelastiske handsker bør foretrækkes. Hvis muligt anvendes tynde bomuldshandsker inderst Brug handsker som giver bedst mulig beskyttelse - dvs. nitrilhandsker - og brug samtidig konsekvent non-touch-teknik for at undgå kontaminering. Hvis handskerne alligevel kontamineres under arbejdet, skiftes straks til nye handsker. Denne fremgangsmåde bør i øvrigt anvendes af alle! latexhandsker skulle anvendes til undersøgelse og behandling, mens nitrilhandsker skulle anvendes i forbindelse med plastarbejde, og vinylhandsker skulle anvendes i forbindelse med aftryktagning og som»hurtighandske«, hvis man kortvarig har brug for at beskytte huden. Vinylhandsker er nu udskiftet med polyurethanhandsker. I Tabel 3 er princippet om procedurerelateret handskevalg udbygget til også at omfatte en række specielle situationer, fx situationer hvor brugeren har pådraget sig en allergisk lidelse. Lad dig ikke lokke af et godt tilbud Med udgangspunkt i ovenstående skulle klinikken nu være rustet til at købe handsker. Det skal besluttes om man skal have to eller tre forskellige slags handsker på lager, og det skal besluttes hvilke leverandører der kan komme på tale. Vælg nogle firmaer som du kender noget til i forvejen, eller som du har hørt godt om gennem kolleger, og bed dem om at levere dokumentation og vareprøver, og lad så alle på klinikken prøve handskerne over nogle dage. Bemærk at dokumentationen skal indeholde nye analyseresultater for den serie af test som blev beskrevet tidligere. Et udsagn om at handsken overholder EN 455-1,2,3 er ikke et tilstrækkeligt svar. Selv om denne proces tager tid, er tiden brugt godt, idet resultatet forhåbentlig vil være at man i lang tid derefter ikke behøver at bekymre sig om andre handskemærker, og ikke behøver at bruge så megen tid på personale som får problemer med brugen af handsker. På Tandlægeskolen i Århus har vi som tidligere nævnt brugt det samme handskefabrikat i latexhandsker siden Vi har haft så gode erfaringer med denne handske at vi FAGLIGE ARTIKLER 1225
9 Handsker ikke siden har haft nogen tilskyndelse til at prøve andre handskefabrikater. Fig. 5 gengives med tilladelse fra Dr. Henning Ahlmers, Osnabrück. English summary How to select and use protective gloves in dental practice New hygiene standards in Denmark were introduced in Among the standards is one describing»requirements for hand washing practice for the prevention of nosocomial infection«, and one describing»requirements for procedures in dental clinics«. According to these standards, protective gloves must be used in dental treatment when there is a risk of contact with blood, secretion or excretion. However, daily use of gloves may give skin problems such as irritant contact dermatitis, cell-mediated or delayed contact dermatitis to remnants of accelerator chemicals and IgE mediated or immediate allergy to natural rubber latex. The article goes through the different types of disposable gloves for single use in order to examine their characteristics. It is concluded that latex gloves of good quality without powder are to be preferred for dental treatment; nitrile gloves are to be preferred when working with chemicals such as dental composite filling materials. Persons who have developed an IgE mediated allergy must avoid contact with latex-containing gloves, and persons who have developed a cell-mediated contact dermatitis must avoid contact with gloves containing accelerator chemicals. It is recommended to be very critical when looking for new gloves. It is necessary to see many test results and try many types of gloves. This process takes time, but it is important to find the right gloves for the staff and for different types of work at the clinic. Litteratur 1. Miller JM. William Stewart Halstead and the use of the surgical rubber glove. Surgery 1982; 92: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne. Dansk Standard DS Folkehelseinstituttet. Nasjonal veileder for håndhygiene. Om hvordan rigtig håndhygiene kan hindre smittespredning og redusere risikoen for infeksjoner. Smittevern 2004; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Dansk Standard DS 2450; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker. Dansk Standard DS ; Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte. Sundhedsstyrelsen; Medicinske engangshandsker Del 1: Krav til og prøvning af tæthed. Dansk Standard. DS/EN 455-1; Medicinske engangshandsker Del 2: Krav til og prøvning af fysiske egenskaber. Dansk Standard. DS/EN 455-2; Medicinske engangshandsker Del 3: Krav og biologisk evaluation. Dansk Standard DS/EN 455-3; Evidensbaserede standarder for håndhygiejne lær at vaske hænder. Sygeplejersken 2004; 19: Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen; Hamann CP, Depaola LG, Pamela AR. Occupation-related allergies in dentistry. J Am Dent Assoc 2005; 136: Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer Del 3: Bestemmelse af modstand mod permeation (gennemtrængning) af kemikalier. Dansk Standard. DS/EN 374-3; Munksgaard EC. Plastmonomeres diffusion gennem beskyttelseshandsker. Tandlægebladet 1992; 96: Munksgaard EC. Permeability of protective gloves by HEMA and TEGDMA in presence of solvents. Acta Odontol Scand 2000; 58: Oestergaard E, Arenholt-Bindslev D. Penetration resistance of disposable gloves to (di)methacrylate-based dental materials (abstract). J Dent Res 1998; 77 (Special issue B): Handskeinformationer på hjemmesiden for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet: HS Fællesindkøb. Varedatablad. (Kopi af varedatabladet kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne). Forfattere Erling Østergaard, sikkerhedsleder Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Enhed, afsnit 9101, H:S Rigshospitalet, Juliane Maries Vej 18, 2100 København Ø Allergi Arbejdsmiljø Handsker Hygiejne (ny) 1226
Fremstilling af engangshandsker i fjerneøsten. (artiklerne har været offentliggjort i NordentAvisen nr. 56, 57 og 59)
Fremstilling af engangshandsker i fjerneøsten. (artiklerne har været offentliggjort i NordentAvisen nr. 56, 57 og 59) Noter fra en studietur. Del 1, 2 og 3 Af sikkerhedsleder Erling Østergaard, Århus Tandlægeskole
Læs mereHandskeguide om valg af beskyttelseshandsker
Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker Baggrund I henhold til AT s Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (nr. 746 af 28. august 1992, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og nr. 186
Læs mereMaterialelære Arbejdsmiljø 15. december 2011. Erling Østergaard Århus Tandlægeskole
Materialelære Arbejdsmiljø 15. december 2011 Erling Østergaard Århus Tandlægeskole Pensum Kemi 2000, C niveau side 146 153 Side 182 183 Udleverede noter fra denne forelæsning og forelæsningen den 15/9
Læs mereVinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Abena vinyl. Vinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Farvekodning:
Hvornår er handsker nødvendige? Hvornår er handsker nødvendige? NEJ Handsker er ikke nødvendige ved rene procedurer, f.eks. håndtering af mad til patienten, skift af sengetøj (ikke kontamineret), måling
Læs mereGenerelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune
September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder
Læs mereHåndhygiejne og handsker
Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereDe vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.
Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereBeskytter handsker mod plastallergi?
Beskytter handsker mod plastallergi? e. christian munksgaard Skandinaviske undersøgelser blandt tandlæger 1-6 viser en relativt høj frekvens af generelle hudproblemer. De adspurgte tandlæger angav i 3
Læs mereHvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010
Hvilke krav er der til hygiejnen i dag? Lektor, ph.d. Tove Larsen Tandlæge, MPH Marianne Koch Uhre Tandlæge Adi Løie-Andersen 2010 Hvorfor? Der sker jo aldrig noget.. Dit næste tandlægebesøg: Er du tryg
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mereTemadag om arbejdsmiljø
Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program
Læs mereundersøgelseshandsker usterile og sterile
undersøgelseshandsker usterile og sterile Bestillings- og leveringsrutiner Leveringsbetingelser Ved ordrer under kr. 1000,- ekskl. moms tillægges ekspeditionsgebyr på kr. 75,- Der kan træffes specielle
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereRESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014
RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER Hvilke faggrupper deltog? 1057 (69%) 79 (5%) 102 (7%) 26 (2%) 11 (0,7%) 255 (17%) I alt 1542 Sygeplejerske Læge Social og sundhedsassistent
Læs mereIndhold. Indhold. Handsker
Handsker 1 Indhold Indhold Handsker Salgs- og leveringsbetingelser... 4 Abena har åbent hele døgnet... 5 Handsker til professionelle... 6 Guide til korrekt handskevalg... 8 Vinylhandsker... 9 Latexhandsker...
Læs mereFOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING
FOREBYGGELSE af LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING HØRING December 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 ORDFORKLARINGER...7 3 RESUME OG VEJLEDNING...8 4 EPIDEMIOLOGI...11 4.1 Forekomst...11
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation
Bilag 1 Kravspecifikation Generelle krav Priser og varenumre De tilbudte priser pr. stk. skal være gældende for alle tilbudte pakkestørrelser. Dvs. hvis der er budt ind med en pakkestørrelse som enhedsprisen
Læs mereIndikator 4.1 Hygiejne
Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg
Læs mereMaterialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen
Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Tandlægeskolen er under renovering De seneste 5 år har vi totalrenoveret klinikker og tekniske anlæg
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereFOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING
FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING 2003 Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning Redaktion: Jette Blands, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Center for Forebyggelse
Læs mereMaterialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen
Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Farlige egenskaber, generelt Håndtering af materialer med farlige egenskaber: Undgå at komme i direkte
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereMåling af gennembrudstider på engangshandsker
Måling af gennembrudstider på engangshandsker Baggrund for handskelisten samt anbefalinger En arbejdsgruppe under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Sikkerheds- og Arbejdsmiljøudvalg (SvFSAU) har udarbejdet
Læs mereProduktdatablad Handsker
Side 1 (5) Storlek Artikelnr REF Farvekode XS S M L XL 701031 6415 701032 6416 701033 6417 701034 6418 701035 6419 Farve: Blå/lilla Handskens længde: min. 240 mm I overensstemmelse med EN 455-2 Waterproof
Læs mereSund hud og vådt arbejde
tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.
Læs mereRetningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS
Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS Fotograf: Thomas Knoop, Erhvervsskolernes Forlag (EF) Institut for Odontologi og Oral Sundhed April 2017 Institut for Odontologi og Oral Sundhed, IOOS,
Læs mereStandard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereFærre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren
Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereArbejdsbetingede hudlidelser
Projekt Sund hud på mejerier og tarmafdelinger Mari-Ann Flyvholm Karen Mygind Gitte Lindhard 1 Anker Jensen 2 Karen Frydendall Jepsen Lea Sell Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet 1) Mejeriindustriens
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereSund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE
Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?
Læs mereIndretning og procedure for rengøring og desinfektion.
Indretning og procedure for rengøring og desinfektion. Jobcenter Langeland ønsker at indrette og drive rengøring og desinfektion af doseringsæsker, etui til doseringsæsker, pilleknusere, pilledelere samt
Læs mereSund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE
Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereKontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereKemikalier på arbejdspladsen
6. maj 2014 Kemikalier på arbejdspladsen FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om kemikalier på arbejdspladsen blandt samtlige medlemmer med e-mailadresse i forbundets Kost-
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereHandsker - argumenter og modargumenter
Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre
Læs mereInfektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.
Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?
Læs mereHygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Læs mereProduktprogram til levnedsmiddelindustrien
Produktprogram til levnedsmiddelindustrien Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevarevirksomheder, der fremstiller eller forarbejder fødevarer, er underlagt fødevarelovgivningen. Disse virksomheder har
Læs mereEvidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser
AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept
Læs mereAbena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem
Abena Skincare Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare - Hygiejne- og hudplejesystem er en komplet serie af produkter til vask, desinfektion og hudpleje. Serien er tilpasset de høje krav, der stilles
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark 6. oktober 2017, version 1.0 Baggrund for krav til mærkning af hygiejne og tissue produkter med Den Blå Krans Dette dokument redegør for baggrunden til de krav der stilles til produktkategorierne
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereBrug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde
Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereVarenummer Handske engangs latex str. M Prime Source med pudder AQL styk hvid
Varenummer 41202 Handske engangs latex str. M Prime Source med pudder AQL 1.5 100 styk hvid Materialekombination Brand Latex (natur gummi) - pudret indvendigt Prime Source Produkt specifikke oplysninger:
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereSmøring med fugtighedscreme
Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det
Læs mereTemadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker
Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereHygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi
Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker
Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereNOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser
NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan
Læs mereEgenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center
Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens
Læs mere6. Stoffer og materialer
Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 TN-3085-G
1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Handelsnavn : Anvendelse : Silikone Elastomer Firma : ReinhardOil.dk ApS Helleruplund alle 8 2900 Hellerup Nødtelefon : + 45
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereHandsker. en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien
Handsker en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien Vejledning om handsker en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien er udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse
Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements
Læs mereBranchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.
Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for
Læs mereINTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE
INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med
Læs mereHANDSKER. www.icm-arsima.com 97
HANDSKER BLUE STAR 97 generelt Vælg den rigtige til formålet! Hænderne er vort vigtigste arbejdsredskab, både på arbejdspladsen og i privatlivet. Desværre er der til stadighed en stor del af de anmeldte
Læs mere