SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
|
|
|
- Line Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I som team kan udvikle jeres skole-hjem-samarbejde. Som team kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager skole-hjem-samarbejdet: Hvad kendetegner jeres nuværende samarbejde? Hvorfor gør I, som I gør? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres samarbejdspraksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu varetager skole-hjem-samarbejdet. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal analysere og reflektere over, hvorfor I gør, som I gør. I skal overveje, hvilke elementer af jeres skole-hjem-samarbejde der fungerer godt, og I skal identificere elementer, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål for jeres fremtidige skole-hjemsamarbejde. I kan bruge arbejdsspørgsmålene som støtte til at lave konkrete aftaler for, hvem der gør hvad, og hvordan I vil holde øje med, at I når jeres mål.
2 Forslag til arbejdsproces: Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Overvej, hvilke relevante data I kan inddrage i jeres proces: Hvad eller hvem kan fx give jer konkrete billeder på, hvordan jeres skole-hjem-samarbejde fungerer i praksis, fx set fra de forskellige parters perspektiv. Råder I over disse data, eller skal de indsamles? Arbejd jer igennem de tre faser. Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Afslut hvert møde med at aftale, hvem der er ansvarlig for at gøre hvad, inden I mødes igen. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Skole-hjem-samarbejde og kan downloades på og 2
3 Beskrivelse af praksis I fase A skal I beskrive, hvordan I lige nu varetager skole-hjem-samarbejdet i jeres klasse. Konkretisér jeres beskrivelse ved hjælp af eksempler fra jeres nuværende skole-hjem-samarbejde, og lad jer inspirere af nedenstående spørgsmål: 1. Beskriv, hvordan I som pædagogisk personale arbejder med at opbygge relationer til forældrene i jeres klasse. Beskriv fx, hvordan jeres dialog med forældrene foregår, og hvordan I arbejder med at definere roller og ansvarsfordeling i skole-hjemsamarbejdet. 2. Beskriv, hvordan I arbejder med at inddrage forældrenes perspektiver, og hvordan I rammesætter møder og aktiviteter, der involverer forældrene. Beskriv fx, hvilken indflydelse forældrene har på form og indhold i de møder, de er inviteret til. Hvordan bevarer I nysgerrigheden over for forældrenes perspektiver, samtidig med at I foretager en tydelig rammesætning af møder, diskussioner og aktiviteter? 3. Beskriv, hvordan I kommunikerer med forældrene om deres barns læring. Beskriv fx, hvordan I giver forældrene indblik i undervisningens indhold og arbejdsmetoder, og hvordan I arbejder med at inddrage forældrene som støtte i elevernes læring. 4. Beskriv, hvilke samarbejdsformer I anvender. Beskriv fx, hvilke samarbejdsformer I anvender i jeres nuværende skole-hjem-samarbejde, og overvej, om alle forældre deltager tilstrækkeligt i samarbejdet. Fasthold jeres beskrivelser af, hvordan I varetager jeres nuværende skole-hjem-samarbejde. 3
4 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af jeres nuværende skole-hjem-samarbejde. 1. Tag afsæt i jeres beskrivelser fra fase A for at foretage en analyse af jeres nuværende praksis: Hvad hæfter I jer særligt ved? Hvorfor ser jeres praksis ud, som den gør? Kom fx ind på følgende: Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelser af, hvordan jeres skole-hjem-samarbejde fungerer? Hvad overrasker jer i jeres beskrivelser og hvorfor? Hvad påvirker jeres muligheder for at varetage et godt skole-hjem-samarbejde? Vurdér betydningen af forskellige formelle forhold, fx skolebestyrelsens arbejde, skolens principper for skole-hjem-samarbejde og ledelsens understøttelse af jeres arbejde. Vurdér også betydningen af uformelle forhold, fx kulturen i klassen, kulturen på skolen eller jeres indbyrdes samarbejdsrelationer. 2. Tag afsæt i vidensnotatet om skolehjem-samarbejde med henblik på at vurdere, hvordan jeres nuværende skole-hjem-samarbejde fungerer. Lad jer inspirere af vidensnotatet, og kom ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Få samarbejdet til at fungere som et partnerskab, der bygger på ligeværdige og tillidsfulde relationer. Inddrage forældrenes viden og perspektiver i samarbejdet. Konkretisere for forældrene, hvad de kan bidrage med, og hvad deres rolle er. Anvende forskellige samarbejdsformer, som tilgodeser forældrenes forskellige muligheder for at deltage. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 4
5 Mål for ny praksis Beskriv jeres visioner, og læg en plan for, hvordan I som team vil styrke jeres skole-hjem-samarbejde. 1. Med afsæt i jeres beskrivelser fra fase A og B skal I anvende vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde de vigtigste fokuspunkter for jeres videre arbejde. Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer af jeres nuværende praksis er vigtige for jer at fastholde? Hvilke aspekter af skole-hjem-samarbejdet er vigtige for jer at udvikle? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Diskuter også, hvorvidt skolens ledelse samt skolens værdiregelsæt og principper for skole-hjem-samarbejde i højere grad end i dag kan understøtte rammerne for jeres samarbejde. I givet fald hvordan? 2. Læg en konkret plan for jeres udviklingsarbejde. I kan fx lave aftaler om følgende: Hvordan vil I konkret organisere en udviklingsproces? Hvem vil I involvere i udviklingsarbejdet? Fx ledelsen, bestyrelsen, forældre eller andre centrale aktører? Hvad skal de forskellige parter involveres i? Hvordan vil I løbende følge op på, at I udvikler det, I gerne vil? 3. Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde. Aftal, hvordan og hvornår I vil følge op på aftaler og resultater og løbende justere jeres udviklingsproces. Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5
6 Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om skole-hjem-samarbejde. SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE PowerPoint-præsentation Præsenterer de vigtigste pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. Et godt skole-hjem-samarbejde understøtter elevernes læring og udvikling Speeddrawing På få minutter introduceres pointerne fra vidensnotatet i et lydklip med udgangspunkt i en visualisering. SKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Vidensnotat Se samarbejdet som et partnerskab Lær af forældrenes viden Konkretisér forældrenes rolle Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om skole-hjemsamarbejde. Differentiér samarbejdet med forældrene Prioriter samarbejdet strategisk og i hverdagen Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Skole-hjem- samarbejde og kan downloades på og SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Redskabet er bygget op omkring tre faser Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet der består af tre faser: Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, om skole-hjem-samarbejde, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I som team kan udvikle jeres skole-hjem-sam- A Beskrivelse af praksis arbejde. B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis Som team kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager skole-hjem-samarbejdet: Hvad kende- Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp tegner jeres nuværende samarbejde? Hvorfor gør I, som I gør? af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? samarbejdspraksis. Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Beskrivelse af praksis Analyse og vurdering Mål for ny praksis af praksis I denne første fase skal I beskrive I denne fase skal I kigge på jeres I denne sidste fase anvender I jeres jeres nuværende praksis, dvs. sætte egen praksis udefra. I skal analysere analyse og vurderinger til at sætte ord på, hvordan I lige nu varetager og reflektere over, hvorfor I gør, som mål og lave konkrete aftaler for jeres skole-hjem-samarbejdet. I gør. I skal overveje, hvilke elementer af jeres skole-hjem-samarbejde visningen. arbejde med at differentiere under- der fungerer godt, og I skal identificere elementer, der fungerer mindre godt. Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Skole-hjem-samarbejde Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: og ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om skole-hjemsamarbejde på og 6
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Redskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Redskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen
Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat Indhold 3 En god overgang kræver en fokuseret indsats, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne 5 Sæt fokus på elevernes læring og refleksion
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Redskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Dialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse
Feedback på arbejdspladsen
Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Samarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
