At leve med hiv. en bog til patienter og pårørende. Malet af Henning Sællænder
|
|
- Hilmar Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At leve med hiv en bog til patienter og pårørende Malet af Henning Sællænder
2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formålet med denne bog 3 Kursus for nykonstaterede 4 hiv-smittede Evaluering fra 25 hiv-smittede, 5 som har deltaget på kurset Hiv/AIDS - hvad er det nu, det er? 6 Lidt historie Hvor kommer hiv fra? 8 Human immundefekt virus 8 Hiv-test 10 Symptomer på hiv-infektion 10 Kontrol af hiv-infektionen 10 Opportunistiske infektioner 12 Forskellen på at være hiv-smittet 12 og have AIDS Medicinsk behandling 12 hvornår og med hvad? Hvordan og hvorfor udvikler 14 hiv resistens? Bivirkninger 15 Forskning 17 At leve med at skulle tage 18 medicin hver dag At være forberedt til at starte 18 behandling At være parat til at starte 19 behandling At starte behandling 20 Hvorfor er det så svært at 20 huske at tage sin medicin? Lyst til at stoppe behandlingen 21 At være tilknyttet ambulatoriet 22 I ambulatoriet deler vi vores 22 arbejdsopgaver Lægen 22 Sygeplejersken 22 Kontakt afdelingen ved 23 problemer! Hvilke psykologiske reaktioner 24 kan forventes, når man får diagnosen hiv? De første dage 24 Efter et par dage 25 Reaktioner på sigt 25 Psykiske reaktioner som 26 kræver opmærksomhed Hiv som en hemmelighed 26 Seksualitet 28 Lovgivning 29 Post Ekspositions Profylakse 29 (PEP-behandling) Smitteveje 29 Kondombrist 30 Kontaktopsporing 30 Hvad kan man selv gøre for at 31 finde balancen efter at være konstateret hiv-smittet? Mærk kroppen 31 Skriv dagbog 31 Andre redskaber til at 32 finde balance Kriger-Offer 33 Spis for velværet og sundheden 34 Følg kostrådene 34 Modvirk træthed og uoplagthed 34 ved at spise tit Vær varsom med kosttilskud 35 Hold normalvægten 35 På sporet af den sunde livsstil 35 Forslag til gode mellemmåltider 36 Lidt men godt når appetitten 36 er lille Ekstra kalorier 37 Vejledning og inspiration 38 Liv med hiv 39 Testen og den første tid efter 39 Åbenheden 40 De første 10 år 41 De næste 10 år Hennings gode råd til 43 ny-smittede Hennings Galleri 43 Nyttige adresser og links Ordliste
3 Indledning I Danmark lever mennesker med hiv. Sygdommen har ændret sig, fra den blev kendt i starten af 1980 erne og frem til i dag. Tidligere døde de fl este, der blev smittet med hiv i løbet af en årrække. Siden kombinationsbehandlingens indførelse i 1996 er antallet af dødsfald blandt hiv-smittede faldet drastisk, og man omtaler nu hiv som en kronisk sygdom i modsætning til tidligere, hvor hiv var en ubehandlelig sygdom. I dag regner man med, at hiv-smittede kan leve et langt liv, tæt på normalbefolkningens levealder, såfremt den hiv-smittede går til regelmæssig kontrol og overholder den anbefalede daglige indtagelse af medicin. Ud fra dette skulle man formode, at hiv-smittede kunne undgå fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, som følge af hiv-infektionen. Men sygdommen er for de fl este stadig tabubelagt, og angsten for andres fordomme er stadig udtalt. Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i relation til at leve med hiv. Det er individuelt fra person til person, hvordan man lever med sygdommen, og hvilke spørgsmål den hiv-smittede har. Det afhænger af, hvilken livssituation man befi nder sig i, og hvornår i sit liv man får sygdommen konstateret. Det kan være svært at få et overblik over alle de ting, man skal forholde sig til, og man skal som hiv-smittet lære at leve med hospitalsbesøg og livsvarig medicinsk behandling. Formålet med denne bog Med udgangspunkt i erfaringer fra Kursus for nykonstaterede hivsmittede afholdt på Infektionsmedicinsk afdeling Q, Århus Universitetshospital, Skejby, vil denne bog henvende sig til især personer, som inden for kortere tid har fået at vide, at de er hiv-smittede. Erfaringer fra kurserne viser, at hiv-smittede, som får information om sygdommen og dens følger, og sammen med andre forholder sig aktivt til de psykiske, sociale og seksuelle spørgsmål, der følger i kølvandet på sygdommen hiv, hurtigere fi nder fodfæste igen. Formålet med denne bog er at viderebringe information om hiv. Det er tænkt som et opslagsværk som hiv-smittede kan bruge, når spørgsmål og tanker dukker op, eller når pårørende stiller spørgsmål, som kan være svære at svare på. Angst og bekymringer er naturlige følelser lige efter, man har fået svar på hiv testen. Disse følelser skal på sigt afl øses af kontrol og handlemuligheder, for at man igen kan fi nde balance i livet. At få viden og indsigt virker angstreducerende og kan mindske den kaotiske tilstand, som ofte præger tiden efter det hiv-positive svar. Vi tror på, at hvis man får tilstrækkeligt med informationer og indsigt i sygdommen, kan det 3
4 give den enkelte mod til at leve et liv med mening, indhold og kvalitet. At forholde sig til det liv man har, på en ansvarsfuld og kærlig måde, kan bringe mennesker tilbage i balance igen. Kursus for nykonstaterede hiv-smittede Siden 2006 har infektionsmedicinsk afdeling Q, Århus Universitetshospital, Skejby, tilbudt patienter at deltage på et 2 dages kursus, som er tilrettelagt for personer, der inden for det seneste år har fået konstateret hiv, og som er tilknyttet afdeling Q. På kurset er der tavshedspligt. Dette er vigtigt, da mange vælger at leve med hiv som noget fortroligt. Det vil sige, at deltagerne lover hinanden ikke at fortælle andre om, hvem de har mødt på kurset, og ej heller referere noget til nogen, som gør, at man kan identifi ceres. At så mange lever anonymt med hiv kunne være en barriere for at oprette et kursus for hivsmittede, men det har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet. Omkring halvdelen af alle personer, som de sidste to år har fået konstateret hiv, og som er tilknyttet afdeling Q, har deltaget i kurset. Deltagerne på kurserne har været behjælpelige med at udfylde spørgeskemaer om udbyttet af kurset og bidraget med informationer om deres liv med hiv. Denne bog kan ikke erstatte deltagelse i kurset, men kan indgå som supplement, og denne bog kan anvendes af personer, som ikke kan deltage på kurset. Hiv-kursets indhold på de to undervisningsdage afspejler, hvilke informationer afdeling Q anser for vigtige at få, når man får konstateret hiv. Siderne om At være tilknyttet ambulatoriet beskriver således, hvordan afdeling Q arbejder sammen med patienterne om kontrolbesøg, samt hvordan og hvornår man bruger ambulatoriets personale frem for eksempelvis praktiserende læge. Hvis man på et eller andet tidspunkt kommer til at gå til kontrol et andet sted i landet, er det ikke sikkert, at man arbejder efter de i bogen beskrevne forhold. 4
5 Evaluering fra 25 hiv-smittede, som har deltaget på kurset Hvad synes du, var det sværeste? At træde ind over dørtrinet Angsten for at møde nogen, jeg kender At forholde sig til virkeligheden At forholde sig til noget, man prøver at fortrænge Hvad synes du, var det bedste? At møde andre hiv-smittede At høre hvilke problemer de andre har At få mere viden om min sygdom At få muligheden for at stille spørgsmål Har du oplevet nogle ændringer? Jeg er lidt mere åben omkring det at være hiv-smittet Jeg er mere rolig ved tanken om at skulle i behandling Jeg føler mig rustet til at tage kampen op med hiv Lysten til at deltage i et forum om det at være hiv-smittet og være med til at støtte andre i en lignende situation Hvilken betydning har det for dig fremover? Jeg har fået mere viden, og det giver mindre usikkerhed Vigtig viden om det at skulle leve med livslang behandling Refl eksion og ro i sindet Bedre til at informere andre 5
6 Hiv/AIDS - hvad er det nu, det er? Lidt historie I 1981 oplevede man i USA en epidemi med lungebetændelse forårsaget af mikroorganismen Pneumocystis jiroveci (tidligere P. carinii ) samt svampeinfektioner i mundhulen blandt tidligere raske homoseksuelle mænd, som samtidig havde tegn på en immundefekt. Kort tid efter blev der beskrevet lignende tilfælde hos blødere, stofmisbrugere samt heteroseksuelle mænd og kvinder. Man erkendte, at det drejede sig om en ny sygdom, der fi k navnet Acquired Immuno Defi ciency Syndrome (AIDS) eller på dansk erhvervet immundefekt syndrom. I 1983/84 lykkedes det at isolere det virus, der er årsag til AIDS. Dette virus fi k navnet Human Immundefekt Virus (hiv). Hiv er et RNAvirus tilhørende en gruppe kaldet retrovirus, der er karakteriseret ved at indeholde et enzym, reverse transkriptase, som er i stand til at omdanne arvematerialet RNA til DNA. Senere i 1984 blev det klart, at hiv for at infi cere en celle bruger et molekyle kaldet CD4, som overvejende fi ndes på overfl aden af nogle hvide blodlegemer kaldet T-hjælper-lymfocytter eller populært CD4-celler. CD4- celler spiller en central rolle i immunforsvaret, og årsagen til udvikling af immundefekt skyldes et gradvist fald i antallet af disse. Den første kommercielle hiv-test blev godkendt i 1985, og det var først derefter, at det blev muligt rutinemæssigt at teste patienter for, om de var smittet med hiv. Det første lægemiddel til behandling af hiv, en nukleosid reverse transkriptase hæmmer (NRTI), blev registeret i Det blev dog hurtigt klart, at behandling med ét lægemiddel alene ikke havde nogen effekt på forløbet af hiv-infektionen. Slutningen af 80 erne og første halvdel af 90 erne var derfor præget af behandling og forebyggelse af komplikationer til hiv-infektionen og en stigning i antallet af patienter, der udviklede AIDS og døde (fi gur 1). AIDS var i 1993 den hyppigste dødsårsag blandt voksne i alderen år i USA. Lidt optimisme var der dog grund til, da behandling med ét NRTI-præparat viste sig at kunne mindske risikoen for smitte med hiv fra mor til barn betydeligt. Endvidere kom der fl ere NRTI-præparater på markedet og kombinationsbehandling med to stoffer havde en forbigående effekt på udvikling af AIDS og død. Derfor var behandling med to NRTI præparater standard i perioden I de første mange år troede man, at hiv efter smittetidspunktet lå hvilende i kroppen for på et tidspunkt at bryde ud og give anledning til AIDS. Heraf formentlig udtrykket AIDS i udbrud. Det blev i 1995 muligt direkte at måle virusmængden i blodet, hvilket gjorde det klart, at hiv ikke har en 6
7 hvilende fase, men at der hos ikke-behandlede hiv-patienter hver dag produceres et stort antal nye viruspartikler, som lidt forenklet infi cerer og ødelægger CD4-cellerne. Immunsystemet forsøger at erstatte tabet af CD4-celler ved at danne nye, men udtrættes på sigt. Der er således hos hiv-smittede en stor omsætning af både virus og CD4-celler hver dag. Anmeldte pr. år Figur 1. Udvikling i antallet af anmeldte AIDS-tilfælde, døde og nye hiv-smittede i Danmark. Pilen angiver tidspunkt for indførelse af HAART. Det var et stort fremskridt i behandlingen, da den første proteasehæmmer (PI) kom på markedet i Året efter blev den første non-nukleosid reversetranskriptase hæmmer (NNRTI) godkendt. Fra midten af 90 erne blev en tre-stofs kombinationsbehandling bestående af to NRTI-midler plus enten en PI eller et NNRTI-præparat, såkaldt Highly Active Antiretroviral Therapy (HAART), indført som standardbehandling i USA og Vesteuropa. Dette medførte for første gang en betydelig reduktion i antallet af AIDS-tilfælde og dødsfald forårsaget af hiv (Fig. 1.). Der var endda dem, der mente, at hiv kunne udryddes fra kroppen efter 3-4 års behandling, hvilket dog har vist sig ikke at holde stik. 7
8 Holdningen var hit hard, hit early, hvilket betød, at hiv-smittede i fl ere lande blev sat i behandling på et tidligt tidspunkt i forløbet af hiv-infektionen. I løbet af de kommende år erfarede man, at behandling med HAART kunne give nogle ikke forudsete langtidsbivirkninger, hvilket førte til, at opstart af behandling blev rykket til et senere tidspunkt i sygdomsforløbet. Hvor kommer hiv fra? Der er de seneste årtier dukket fl ere nye virusinfektioner op. Ud over hiv kan nævnes SARS og fugleinfl uenza (H5N1). Fælles for disse er, at der er sket smitte med virus fra dyr til mennesker. Hiv er oprindeligt et abevirus. Der er hos omkring tredive forskellige abearter påvist et artsspecifi kt virus, simian immundefekt virus (siv), der er i familie med hiv. Mennesket kan smittes med både hiv-1 og hiv-2. Sidstnævnte forekommer overvejende i Vestafrika og stammer fra grønne aber (sooty mangabey). Det er lidt mere komplekst for hiv-1, idet der fi ndes fl ere typer, nemlig hiv-1 (M), hiv-1 (N) og hiv-1 (O). Hiv-1 (M) er det virus, der er årsag til den globale hiv/aids-epidemi. Hiv-1 (M) kan yderligere opdeles i subtyper, hvor subtype B er den, der overvejende fi ndes i USA og Vesteuropa. Der er fl ere gange sket smitte fra chimpanse til menneske, og både hiv-1 (M) og hiv-1 (N) stammer herfra. Det er formentlig sket første gang omkring 1931 ( ). Det er nyligt vist, at hiv-1 (O) stammer fra gorillaer. Smitte fra abe til menneske er sandsynligvis sket ved blodkontakt i forbindelse med jagt og slagtning af aber. Den ældste blodprøve, hvor der er påvist spor af hiv, er fra 1959 og stammer fra en afrikansk mand fra Kinshasa, Demokratiske Republik Congo. Human immundefekt virus Hiv er et virus, som smitter ved seksuel kontakt, i forbindelse med graviditet/fødsel/amning samt via blodprodukter. I Europa er smittespredningen størst blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), hvorimod hiv i Afrika primært overføres heteroseksuelt samt fra mor til barn. I Vesturopa screenes alt donorblod for hiv for at undgå smitteoverførsel ved fx blodtransfusion. Hiv består, meget simplifi ceret, af RNA (de virale gener arvematerialet) omgivet af en kapsel. Når hiv kommer ind i kroppen og over i blodbanen, binder det sig til CD4-molekylet på overfl aden af de hvide blodlegemer, hvorved det virale RNA frigives ind i den menneskelige celle (fi gur 2). Ved hjælp af enzymet reverse transkriptase overføres den genetiske information fra viralt RNA til viralt DNA, en proces, der er nødvendig for, at virus kan formere sig. 8
9 Til forskel fra de fl este andre vira benytter hiv nu enzymet integrase til at indsætte ( sy ) det virale DNA i det menneskelige DNA, hvor det forbliver lige så længe, cellen lever. Dette er en af årsagerne til, at hiv-infektionen ikke blot går over af sig selv som fx en infl uenza. Når hiv formerer sig, har det brug for enzymet protease for at blive samlet til nye viruspartikler, der til sidst forlader det hvide blodlegeme for at infi cere andre CD4-celler. FIGUR 2. Når hiv infi cerer en CD4-celle efterlades viralt DNA i cellekernen. Reverse transkriptase, integrase og protease er alle enzymer, som anvendes i produktionen af nye viruspartikler. 9
10 Hiv-test Der er fl ere måder, hvorpå man med en blodprøve kan undersøge, om en person er smittet med hiv: påvisning af antistoffer mod hiv (almindelig hiv-test). påvisning af hiv-arvemateriale, hiv-rna eller hiv-dna påvisning af hiv-antigener, små stykker af kapslen. På Århus Universitetshospital Skejby anvender man en kombineret metode, hvor man på samme tid måler både antistof og antigen. Det betyder, at testen bliver positiv allerede tre til fi re uger efter, at en person er smittet med hiv. Hvis man anvender en hiv-test, der kun måler antistof, skal der gå op til tre måneder, før man kan være sikker på, at en negativ hiv-test er korrekt, dvs. at man ikke er smittet med hiv. Symptomer på hiv-infektion Kan man mærke, at man bliver smittet med hiv? De fl este, men ikke alle, får efter to til tre uger symptomer på såkaldt primær hiv-infektion med feber, træthed, hududslæt, hovedpine, hævede lymfeknuder, ondt i halsen, muskel- og ledsmerter, kvalme, opkastninger, diarré og nattesved. Den primære hiv-infektion kan således ligne enhver anden virus infektion, hvorfor mange ikke forbinder symptomerne med hiv-smitte. Kan man mærke, at man har hiv? Som regel ikke de første år efter, at man er blevet smittet. Symptomer på såkaldt kronisk hiv-infektion kan dog være hævede lymfeknuder gennem måneder, udbrud af helvedesild, svamp i munden eller langvarig diarré. Kontrol af hiv-infektionen Sygdommens udvikling følges primært ved måling af CD4-tal og virusmængde i blodet. Når man er smittet med hiv, ødelægger hiv specifi kt den del af de hvide blodlegemer, der har CD4-molekyler på overfl aden. De hvide blodlegemer, herunder CD4-cellerne, er en del af vores immunforsvar og i forløbet af den kroniske hiv-infektion falder både procentdelen og det faktiske antal af CD4-celler i blodet. Man kan derfor bruge CD4-tallet i vurderingen af, hvor svækket immunforsvaret er og dermed, hvornår der er behov for behandling. Virusmængden angiver antallet af viruspartikler i en ml blod. Måling af en høj virusmængde under forløbet af den kroniske hiv-infektion betyder, at 10
11 der er en øget risiko for, at sygdommen progredierer hurtigt, dvs. giver et hurtigere fald i CD4-tal og dermed tidligere behov for behandling. Under den akutte hiv-infektion ses et markant fald i CD4-tal og en meget højt virusmængde i blodet. Disse forhold ændrer sig, når kroppen får mere kontrol over infektionen. Således ses en stigning i CD4-tal og et fald i virusmængde, når symptomer på primærinfektionen fortager sig (fi gur 3). FIGUR 3. Hiv-infektionens naturforløb Når man er i behandling, skal virusmængden helst være så lav, at den ikke kan måles. De tests, der anvendes, kan kun måle ned til et vist antal viruspartikler pr. ml. Når virus ikke kan påvises, eller virusmængden er umålelig betyder det ikke, at virus er væk, men det betyder, at behandlingen virker, som den skal. 11
12 Opportunistiske infektioner Når CD4-tallet falder til under 200 per mikroliter (μl), stiger risikoen for opportunistiske infektioner. De mikroorganismer (virus, bakterier, svampe), som giver anledning til opportunistiske infektioner fi ndes vidt udbredt, men det karakteristiske er, at de som regel kun giver sygdom hos personer med nedsat immunforsvar. En opportunistisk infektion opstår således på grund af et svækket immunforsvar og skyldes ikke hiv-infektionen i sig selv. Lungebetændelse med mikroorganismen Pneumocystis jiroveci, svamp i spiserøret, samt øjensygdom med cytomegalovirus (CMV) er eksempler på opportunistiske infektioner. Forskellen på at være hiv-smittet og have AIDS Man kan godt være smittet med hiv uden at have AIDS, men hvis man er smittet med hiv og samtidig har udviklet en sygdom, som tidligere blev kædet sammen med hiv-infektion og nedsat immumforsvar (AIDS-defi - nerede sygdomme som lungebetændelse med Pneumocystis jiroveci, tuberkulose, Kaposis sarkom, lymfekræft eller svamp i spiserøret), så får man diagnosen AIDS. Hvad angår kontrol og behandling, skelner man idag ikke længere skarpt mellem hiv og AIDS, dels fordi, den behandling, der gives, er den samme (HAART), dels fordi de AIDS defi nerede sygdomme også kan behandles eller forsvinder af sig selv, når CD4-tallet stiger under HAART. Medicinsk behandling Hvornår og hvad? Hos langt de fl este hiv-smittede kan man med medicinsk behandling opnå, at virusmængden i blodet bliver umålelig. Samtidig vil immunfunktionen bedres, og dermed forhindres udvikling af AIDS og død. Nyligt publicerede undersøgelser viser, at CD4-tallet kan normaliseres hos næsten alle hiv-smittede, såfremt virusmængden i blodet vedvarende er under 50 kopier pr. milliliter (ml). Der er fl ere hiv-smittede i Danmark, der har været i uændret kombinationsbehandling siden 1996 og vedvarende haft umålelig virusmængde. Ét af de store spørgsmål er, hvornår i forløbet af hiv-infektionen man skal starte behandling. Der er ikke nogen, der på nuværende tidspunkt kender det korrekte svar, og de forskellige internationale guidelines har ændret sig indenfor det seneste årti. Umiddelbart efter indførelse af 12
13 HAART startede man i nogle lande behandling, blot man var hiv-smittet, og i hvert fald hvis CD4-tallet var under 500 pr. mikroliter (μl). Et normalt CD4-tal er mellem 600 og 1200 pr. μl. Efterhånden, som man blev klar over, at HAART var forbundet med en række langtidsbivirkninger, rykkede grænsen for opstart af behandling nedad. De alvorlige komplikationer til hiv-infektionen ses normalt først, når CD4-tallet er under 200 pr. μl. Derfor er der enighed om, at behandling i hvert fald bør påbegyndes, inden CD4-tallet kommer under denne grænse. Der er lige så stor en procentdel af hiv-smittede, der starter behandling med et lavere CD4- tal, der opnår umålelig virusmængde, men der ses en overdødelighed i denne gruppe pga. komplikationer til hiv-infektionen, så længe CD4- tallet er lavt. Da de nyere antiretrovirale midler synes at have færre langtidsbivirkninger, og kliniske studier tyder på, at patienter, der er i behandling med HAART, har færre komplikationer end patienter med samme CD4-tal, der ikke er i behandling, er grænsen de seneste år atter rykket opad. Der er nu international enighed om, at behandling bør overvejes ved CD4-tal under 350 pr. μl og i hvert fald, inden det kommer under 200 pr. μl. Det er dog afgørende, at den hiv-smittede selv er indstillet på at opstarte behandling. Alle patienter, der har CD4-tal under 350 pr. mikroliter eller kliniske symptomer, tilbydes behandling. Gravide kvinder skal, uanset CD4-tal, sættes i behandling fra senest uge 16 for at forhindre, at barnet bliver smittet. Pr. maj 2008 var der i Danmark født 147 børn af hiv-smittede kvinder, der har været i behandling under graviditeten og ikke har ammet. Ingen af disse børn er hiv-smittede. Hvorvidt patienter med akut hiv-infektion skal tilbydes behandling, er meget kontroversielt. Der foreligger ikke kliniske undersøgelser, der viser, at det er bedre at opstarte behandling under akut hiv-infektion end at vente, til CD4-tallet er faldet til ovennævnte grænser. De danske retningslinjer for opstart af HAART er vist i tabel 1. Dansk Selskab for Infektionsmedicin s retningslinjer for hiv-behandling maj 2008 Opstart af behandling anbefales i følgende situationer: CD4-tal under 350/mikroliter (μl) AIDS Kliniske symptomer på hiv-infektion Graviditet senest fra 16. graviditetsuge for at forhindre smitte fra mor til barn TABEL 1 Akut hiv-infektion 13
14 Når det er besluttet, at man skal starte behandling, følger automatisk spørgsmålene, hvad skal jeg starte med? og hvad er den bedste behandling?. Man skelner mellem naive patienter, der ikke tidligere har været i behandling for hiv, og erfarne patienter, som er i behandling, og hvor behandlingen skal ændres pga. behandlingssvigt, resistensudvikling eller bivirkninger. Hvor det er muligt at lave anbefalinger for behandling af naive patienter, er dette ikke i samme grad tilfældet for erfarne patienter, hvor der er fl ere faktorer at tage hensyn til. Siden den første pille kom på markedet i 1987, er der udviklet en lang række lægemidler til behandling af hiv-infektion. Aktuelt er der registreret mere end 25 forskellige præparater. Efter udviklingen af integrase-hæmmere er der nu præparater med virkning på alle de vigtige enzymer i hiv: reverse transkriptase, integrase og protease. Desuden er der midler, der hæmmer binding af hiv til cellen, CCR5-antagonister, og forhindrer sammensmeltning med cellemembranen, fusionshæmmere. Traditionelt har HAART omfattet to NRTI præparater og én PI eller et NNRTI-præparat. Beslutningen om hvilken kombination, der er førstevalg, er baseret på kliniske studier med vurdering af effektivitet, bivirkninger, resistensudvikling, pillebyrden og først som sidste punkt omkostningerne. Udviklingen er gået i retning af færre langtidsbivirkninger, færre tabletter og kun én dosis i døgnet. Nyligt er der kommet en kombinationstablet på markedet, hvor man blot skal tage én tablet én gang i døgnet. Hvordan og hvorfor udvikler hiv resistens? De fl este har hørt om den engelske naturforsker Charles Darwin ( ) og hans evolutionsteorier, The Survival of the fi ttest, hvilket betyder, at den, der er bedst tilpasset, overlever. Dette gælder også for hiv. Det virus, der er bedst tilpasset det miljø, det befi nder sig i, formerer sig hurtigst og vil blive det dominerende. Hos hiv-smittede, der ikke er i behandling, dannes der hver dag milliarder af nye viruspartikler. Hver gang hiv deler sig, laver enzymet reverse transkriptase (RT) en kopi af dens genetiske kode, som består af ca basepar i RNA-strengen. Desværre er RT lidt sjusket og laver ca. én fejl pr. kopi, og der er ingen korrekturlæsning. Da der dannes et meget stort antal viruspartikler hver dag, betyder det, at enhver tænkelig fejl, kaldet mutation, kan opstå dagligt ved en tilfældighed. Hvis en mutation medfører, at ét virus er bedre tilpasset miljøet, vil der ske en naturlig udvælgelse af hiv med netop denne mutation. Da hiv har en meget kort generationstid, kan en sådan udvælgelse ske i løbet at få uger. Man har således ikke kun ét virus i kroppen, men en sværm af nært beslægtede vira. Hos en hiv-smittet, der ikke er i antiretroviral behandling, vil det 14
15 virus, der er dominerende i blodet være en såkaldt wild-type. Ovenstående forklarer også, hvorfor hiv er i stand til i løbet af kort tid at udvikle resistens overfor hiv-medicin, hvordan det kan undslippe angreb fra vores immunsystem, og hvorfor det er svært at fremstille en effektiv hiv-vaccine. En forudsætning for, at virus kan mutere, er, at det formerer sig. Hvis man er i en så effektiv behandling, at virus ikke kan formere sig, er der derfor ikke risiko for resistensudvikling. Omvendt, hvis man ikke er i behandling, har hiv ingen fordel i at bære på mutationer, der giver resistens overfor antiretrovirale midler. Tværtimod må hiv ofte betale en pris for at udvikle resistens, der medfører, at det formerer sig langsommere. Selvom hiv har udviklet resistens, kan der derfor være en fordel ved at forsætte med behandlingen. De to mest afgørende faktorer for at undgå udvikling af resistens er en effektiv behandling, og at den hiv-smittede husker at tage sin medicin. Hvis man er blevet smittet af en person, hvor den antiretrovirale behandling har svigtet, kan man risikere at være blevet smittet med et resistent virus. I Danmark ses resistent hiv hos omkring 5% af nykonstaterede hiv-smittede. I nogle lande er det helt op til 30%. Hvis virusmængden i blodet er over kopier pr. ml, kan man i en blodprøve fra den hiv-smittede undersøge, om der er mutationer i hiv- RNA, der kan medføre resistens. Dette kaldes en genotypisk resistensundersøgelse. Undersøgelsen anvendes overvejende hos patienter med behandlingssvigt for at kunne træffe det bedste valg ved skift af behandling, men der er andre tilfælde, hvor det kan være aktuelt. I Danmark får de fl este nykonstaterede hiv-smittede foretaget en resistensundersøgelse. Tolkning af resistensundersøgelser kan være vanskeligt og er en specialistopgave. Ved krydsresistens menes, at et virus, der er resistent overfor et bestemt lægemiddel, også er resistent eller har nedsat følsomhed overfor andre stoffer i samme gruppe. Hvis virus er resistent overfor lægemidler i fl ere grupper, taler man om multiresistens. Forekomsten af multiresistent hiv er aftagende både i Danmark og resten af den vestlige verden. Inden for de seneste år er der kommet fl ere nye lægemidler på markedet, fx integrase-hæmmere, der har gjort det muligt også at give hiv-smittede med multiresistent virus en effektiv behandling. Bivirkninger Indtagelse af et lægemiddel medfører altid større eller mindre risiko for bivirkninger. Det gælder naturligvis også for de forskellige antiretrovirale midler. Nogle hiv-smittede vil derfor efter opstart på HAART opleve én eller fl ere bivirkninger, men heldigvis har de fl este ingen større problemer med at tåle medicinen. Bivirkninger kan være hyppige eller sjældne, 15
16 milde eller alvorlige, forbigående eller vedvarende. Man skelner endvidere mellem korttids- og langtidsbivirkninger. Inden opstart af behandling vil man af sin kontaktlæge og kontaktsygeplejerske blive informeret både mundtligt og skriftligt om mulige bivirkninger til den behandling, man starter på, og hvad man specielt skal være opmærksom på. To uger efter behandlingsstart afholdes en samtale med kontaktsygeplejersken for at høre, om man har oplevet nogle bivirkninger. Samtidig tages kontrolprøver for at sikre, at man tåler behandlingen. Kortidsbivirkninger optræder efter få dage eller ugers behandling. Typiske bivirkninger kan være hudkløe og udslæt, diarré, hovedpine eller leverpåvirkning afhængigt af, hvilken behandling man får. En type medicin kan i starten give bivirkninger i form af søvnproblemer, livlige drømme, svimmelhed og osteklokkefornemmelse. Det anbefales derfor, at denne medicin tages før sengetid. Symptomerne aftager/forsvinder i de fl este tilfælde efter et par uger, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at ændre behandlingen. Stort set alle korttidsbivirkninger ophører, når man stopper med det præparat, som er udløsende årsag. Hos næsten alle hiv-smittede er det muligt at fi nde en kombination, som tåles uden problemer. De første år efter indførelse af HAART, blev man klar over, at behandlingen kunne medføre langtidsbivirkninger, der først viser sig måneder til år efter, man er startet på behandlingen. Flere af de antiretrovirale midler, fx PI, kan påvirke stofskiftet, hvilket kan medføre forhøjet kolesterol, forhøjet triglycerid, nedsat insulinfølsomhed og udvikling af sukkersyge. Dette kan forebygges ved at vælge nogle af de nyere præparater, der ikke i samme grad har disse bivirkninger, samt med diæt og motion. Der er endvidere i forbindelse med HAART observeret en øget forekomst af hjertekarsygdomme hos hiv-smittede. Den øgede risiko kan til dels forklares med forhøjet kolesteroltal, men der synes også at være en mindre direkte effekt af HAART. Derfor er det vigtigt hos patienter i behandling med HAART udover kolesterol også at fokusere på andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt, fysisk inaktivitet og ikke mindst rygning. Det skal understreges, at det er betydeligt farligere at ryge end at tage HAART. Forebyggelse af hjertekarsygdom omfatter således valg af HAART med mindst risiko, rygestop, fornuftig kost, motion, evt. kolesterolsænkende medicin og behandling af forhøjet blodtryk. Hos nogle hiv-smittede ses under behandlingen en ændring af kroppens fedtfordeling, kaldet lipodystrofi. Dels ses et svind af fedt fra underhuden på arme, ben, baller og ansigt medførende tynde arme og ben, en fl ad ende og at man bliver hulkindet. Dels ses ophobning af fedt på maven og i nakkeregionen, tyrenakke. Førstnævnte kaldes perifer lipoatrofi 16
17 og sidstnævnte central lipohypertrofi og skyldes formentlig to forskellige mekanismer, da de ses isoleret. Specielt forandringerne i ansigtet kan være kosmetisk generende, da man kommer til at se afmagret og syg ud. Udtalt svind af fedtvæv fra enden og under fødderne kan give fysiske gener i form af smerter, når man sidder i længere tid på en hård overfl ade og ved gang. Der er nu om dage mulighed for at tilbyde hiv-smittede med udtalt lipodystrofi kosmetiske operationer. Udvikling af lipodystrofi er især forbundet med behandling med nogle af de ældre NRTI-præparater og ses sjældent ved brug af nyere midler. Endelig påvirker nogle af de første NRTI-præparater et enzym, γ-polymerase, i vores celler, som har betydning for cellernes evne til at lave energi. Dette kan give symptomer i form af nervebetændelse, muskelsvækkelse, fedtlever og i sjældne tilfælde mælkesyreforgiftning. Symptomerne forsvinder ved ophør med behandling. Generelt er nyere antiretrovirale lægemidler forbundet med mindre risiko for udvikling af langtidsbivirkninger. Ved skift fra en kombination indeholdende ældre antiretrovirale midler til en kombination med nyere præparater kan man ofte forhindre videre udvikling af bivirkningerne, og i mange tilfælde få disse til helt eller delvist at forsvinde. Forskning Der fi ndes næppe noget sidestykke i medicinens historie, hvor der i løbet af så relativt kort tid er gjort tilsvarende behandlingsfremskridt som for hiv-infektionens vedkommende. Dette skyldes en massiv forskningsindsats, både indenfor grundforskning og klinisk forskning, og et forbilledligt samarbejde mellem medicinalindustrien, læger og ikke mindst hiv-smittede, som har deltaget i de kliniske forsøg. Virologisk og immunologisk grundforskning øger fortsat vores viden om hiv, og hvordan det påvirker vores immunforsvar. Denne viden er afgørende for, at der kan udvikles nye behandlingsmetoder og muligheden for udvikling af en hiv-vaccine. Der udvikles forsat nye lægemidler. Der er således, som tidligere nævnt, indenfor de seneste par år kommet præparater med ny virkningsmåde, fx integrasehæmmere og CCR5-antagonister. Desuden udvikles stadig nye NRTI-, NNRTI- og PI-præparater med forbedrede egenskaber, dvs. anden resistensprofi l og med færre bivirkninger. Udviklingen har også medført behov for indtagelse af færre tabletter dagligt, ingen afhængighed af fødeindtagelse og dosering kun én gang dagligt. Der er forsat behov for kliniske forsøg for at udvikle nye antiretrovirale midler og for at lære at bruge de midler, vi har, optimalt. En stor del af den viden vi har i dag kommer fra store hiv-databaser, bl.a. den Danske HIV Kohorte (DHK), som indeholder anonyme data på et stort antal hiv-smittede. Disse hiv-databaser vil også i fremtiden bidrage 17
18 til vores viden om, hvordan man optimerer behandlingen. Forsøgene på at lave en hiv-vaccine har været skuffende. De hidtidige strategier har slået fejl, og man er derfor gået i tænkeboks for at fi nde nye metoder til udvikling af en effektiv vaccine. Der er dog stadig forhåbning om, at det vil lykkes, men der vil uden tvivl gå fl ere år. Næsten alle hiv-smittede vil på et eller andet tidspunkt blive spurgt, om de vil deltage i forsøg med afprøvning af ny medicin eller vaccine-studier, give blodprøver til immunologiske eller virologiske undersøgelser, svare på spørgeskemaundersøgelser eller lignende. At leve med at skulle tage medicin hver dag I dag er behandlingen forbedret, så hiv-smittede skal tage færre tabletter dagligt. Antallet af tabletter afhænger af, hvilken slags medicin, man skal tage, men det varierer typisk fra 2 10 tabletter dagligt. Behandlingen bliver designet til den enkelte person og består ofte af 3-4 stoffer. De fl este hiv-smittede, der starter på behandling i dag, skal kun tage medicin én gang dagligt og da kun 2-4 tabletter. De fl este oplever, at det får indfl ydelse på deres levevis at skulle tage medicin 1-2 gange dagligt, og pillerne kan virke forstyrrende i hverdagen. Det er vigtigt, at hiv-smittede følger behandlingen nøje og tager medicinen på faste tidspunkter af døgnet. I modsat fald kan hiv udvikle resistens mod medicinen. Undersøgelser viser, at resistens i de fl este tilfælde kan forklares ved, at man ikke har overholdt tidspunkterne for indtagelse af medicinen. Man skal tage mindst 95 % af de ordinerede doser, og medicinen skal tages korrekt - ellers virker behandlingen ikke optimalt. Ved optimal behandling forstås, at hiv er umåleligt i blodet, og CD4-tallet stiger, hvilket er et udtryk for, at immunforsvaret bedres. Man mærker ikke umiddelbart en forværring af sygdommen, hvis man lader være med at tage medicinen, og der kan gå lang tid, før immunforsvaret er så svækket, at man får fysiske symptomer. Nogle giver udtryk for, at den omstændighed kan være en ulempe. Hvis kroppen med det samme reagerede negativt på, at man er holdt op med at tage medicinen, ville det måske være nemmere at huske pillerne. Hvis en hivsmittet udvikler resistens over for en bestemt type medicin, må lægerne fi nde andre præparater, som kan hjælpe, men det er bedst helt at undgå at komme i den situation. Jo fl ere gange man skifter behandling, jo færre behandlingsmuligheder er tilbage. At være forberedt til at starte behandling Det tager tid at forberede og vænne sig til et liv med behandling. I begyndelsen beskriver mange, at det føles som at miste kontrollen 18
19 over sit liv, fordi behandlingen styrer hverdagen. Man skal bruge mange ressourcer på at huske at tage medicinen korrekt. Efterhånden genvinder man kontrollen og tilpasser behandlingen til sit liv, så man oplever færre begrænsninger. Nogle fortæller, at det at starte behandling markerer en overgang i sygdomsforløbet - en overgang fra ét liv til et andet, fra at opleve sig som rask til at opleve sig som syg, fra at leve et liv uden begrænsninger til at skulle leve et liv med begrænsninger. Man har måske hidtil levet som rask, og sygdommen har ikke fyldt i hverdagen, men pludselig bliver man mindet om den dagligt, og derfor oplever man sig mere syg. Nogle oplever det som et paradoks at skulle begynde at tage medicin, som man kan få bivirkninger af, når man ikke føler sig fysisk syg. De fl este oplever en eller anden grad af bivirkninger, men de forsvinder oftest igen efter 6 8 uger, når kroppen har vænnet sig til medicinen. At være parat til at starte behandling Det er altafgørende, at man bestemmer sig for at ville behandlingen, er motiveret for at tage medicinen og ikke begynder, før man er parat. Hvordan vurderer man, om man er parat? Det skal vurderes inden start af behandling. Man kan stille sig selv spørgsmålene: Vil jeg? - Hvor vigtigt er det for mig at tage min medicin hver dag? Kan jeg? - Hvordan mener jeg mig i stand til at tage min medicin hver dag? Det har en betydning, at man kan se fordele ved at tage medicinen, for eksempel at holde sig i live, have kontrol over sygdommen, ikke at opleve begrænsninger i sin livsudfoldelse og selvfølgelig at opleve at behandlingen virker. Det er almindeligt, at man oplever modstridende motivationer og ikke føler sig 100% afklaret. Det kaldes også ambivalens - jeg vil gerne starte behandling - jeg vil ikke starte behandling, altså fordele og ulemper. Ambivalensen skal afklares inden start af behandling, da en uafklaret ambivalens er udtryk for manglende motivation. Det kan være en hjælp at skrive overvejelserne ned på et stykke papir. Inddel papiret i to kolonner en til fordele og en til ulemper. Følgende spørgsmål kan være vigtige at overveje: 19
20 Hvordan er mit liv nu, hvor jeg ikke skal tage medicin? Hvilke fordele og ulemper oplever jeg? Hvordan forestiller jeg mig mit liv vil blive, hvis jeg skal tage medicin hver dag? Hvilke fordele og ulemper forestiller jeg mig? At skrive det ned gør det mere klart, hvordan man prioriterer, og hvad der taler for og imod at skulle tage beslutningen om at påbegynde behandling. At starte behandling Det er vigtigt, at medicinen bliver tilpasset den hverdag, man har, og derfor er det væsentligt at drøfte start af behandling i god tid og planlægge præcist, hvornår det passer ind i ens liv og planer at begynde. Det er et teamwork mellem den hiv-smittede, lægen og sygeplejersken. Det er vigtigt, at man selv er med i planlægningen af, hvornår det passer ind i ens liv at starte. Hvis man ikke ønsker at starte behandling på det tidspunkt, lægen mener, vil det blive respekteret og ikke få indfl ydelse på behandlingen i ambulatoriet i øvrigt. Kontaktlægen og sygeplejersken vil informere og vejlede i god tid, inden man starter på behandlingen. Nogle af de ting, der vil blive drøftet, er, hvilke overvejelser og tanker man har i relation til at skulle starte behandling, behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger, hvilke problemstillinger kan der opstå i forhold til at følge behandlingen og vigtigheden i at følge behandlingen korrekt. Man vil få udleveret skriftligt materiale. Kontaktlægen og -sygeplejersken vil spørge til, hvordan det går med at tage medicinen, og om man har vanskeligheder ved at huske at tage medicinen. Hvorfor er det så svært at huske at tage sin medicin? Det kræver struktur, planlægning og rutine at gøre behandlingen til en integreret del af hverdagen. Der er mange faktorer, som gør sig gældende, når man skal huske at tage sin medicin, og det vil være individuelt hvilke faktorer, der har størst betydning for, om en behandling følges. Mange hiv-smittede lever i hemmelighed med sygdommen og skjuler, at de tager medicin. Det er belastende at skulle gemme medicin i hjemmet og tage den, uden at andre ser det. Det har også betydning, hvordan man i forvejen lever. Har man en struktureret hverdag og er vant til at planlægge, er det lettere at få kørt pillerne ind i de daglige rutiner, i modsætning til hvis man lever mere spontant, 20
HIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereHIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende
HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereHIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget
HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs merekronisk sygdom Få sygdomme hvis nogen har på Fra dødsdom til Farma
Hiv-behandlingen er ved at kombinere forskellige typer af læge midler gået fra at forlænge patienternes liv med få måneder til at kunne holde sygdommen så meget i skak, at de fleste med hiv i dag lever
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereForord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.
FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes
Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs mereMethotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mereDeltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereType 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mere