VVM og miljørapport. LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil

Transkript

1 VVM og miljørapport LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil December 2016

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-processen SMV- Strategisk Miljø Vurdering Første offentlighedsfase Høring af berørte myndigheder Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Den videre proces 14 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Projektet Alternativer Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Trafik Støj og vibrationer Luft og klima Geologi og grundvand Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Jordforurening og jordhåndtering Landskab, kulturarv og bymiljø Natur, flora og fauna Natura 2000 og bilag IV-arter Råstoffer og affald Socioøkonomi og befolkning Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler 24 3 PROJEKTBESKRIVELSE Formål Tidsplan Eksisterende forhold 26

3 2 3.3 Projektet Anlægsfasen Driftsfase Alternativer alternativ Andre alternativer 37 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Metode Forholdet til andre planer og programmer Kommuneplan Kommuneplanens rammebestemmelser Kommuneplanens retningslinjer Trekantplanen Lokalplanlægningen Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Affaldsplan Varmeforsyningsplan Vandforsyningsplan Råstofplan Trafikplan Trafiksikkerhedsplan Naturkvalitetsplan Klimatilpasningsplan Andre planer Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Regional vækst- og udviklingsstrategi Planstrategi for Billund Kommune Billund Byvision Børnenes Hovedstad Verserende plansager i Billund International lovgivning Natura 2000 og bilag IV-arter Vandområdeplaner National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Vandforsyningsloven Vejloven 51

4 Mangler 51 5 TRAFIK Metode Undersøgelsesområdet Ny bane til Billund Billund Kommunes trafikmodel Sammenfald i trafikstrømme Øvrige forudsætninger Beregning af spidstimeandel Eksisterende forhold og 0-alternativet Vurdering af hovedprojektet Anlægsfasen Driftsfasen Konklusion Vurdering af alternativet Anlægsfasen Driftsfasen Konklusion Samlet konklusion fravalg af alternativ Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 80 6 STØJ OG VIBRATIONER Metode Fakta om støj Støjkilder og undersøgelsesområde Anlægsfase Driftsfase Eksisterende forhold og 0-alternativet Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen 97

5 Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 98 7 LUFT OG KLIMA Metode Anlægsfasen Driftsfasen Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler GEOLOGI OG GRUNDVAND Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen P-hus, udenomsarelaer og veje Anlægsfasen Administrationsygnignen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler OVERFLADEVAND, SPILDEVAND OG KLIMATILPASNING Metode 121

6 5 9.2 Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler JORDFORURENING OG JORDHÅNDTERING Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler LANDSKAB, KULTURARV OG BYMILJØ Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Plangrundlaget Naturgrundlaget Historisk udvikling Bymiljø Fund og fortidsminder Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen 149

7 Overvågning Mangler NATUR, FLORA OG FAUNA Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Metode Natura Bilag IV-arter Eksisterende forhold og 0-alternativ Natura Bilag IV-arter Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler RÅSTOFFER OG AFFALD Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning 164

8 Kumulative forhold Mangler SOCIOØKONOMI OG BEFOLKNING Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler REFERENCER BILAGSOVERSIGT 173

9 8 1 INDLEDNING Antallet af LEGO medarbejdere vokser i Billund, og der er mangel på kontorarealer. KIRKBI A/S ønsker derfor at opføre en ny administrationsbygning for LEGO på Åstvej, nye parkeringshuse på Højmarksvej samt undersøge muligheden for etablering af en ny adgangsvej fra Nordmarksvej til de nye P-huse. Byggeriet vil blive færdiggjort i etaper, hvor etape 1 af administrationsbygning, P-huse og adgangsvej forventes taget i brug i 2018, og sidste etape af administrationsbygningen i Byggeriet placeres i den nordlige del af byen, tæt på andre LEGO kontorer og det eksisterende LEGO P-hus på Højmarksvej, og med en central beliggenhed i forhold til turistattraktioner og bymidten. Området er i dag præget af LEGOs aktiviteter, som udover kontorer og P-hus omfatter lagerbygning og kølecentral. På Højmarksvej ligger desuden Billund Varmeværk s varmecentral, en ugeavis/bogtrykkeri og en smedevirksomhed. Grunden, hvor smedevirksomheden ligger, overtages af Kirkbi pr. 1. juli Fra projektområdet er der ca. 10 minutters gang til midtbyen. Den nye administrationsbygning planlægges med et areal op til m 2 over terræn, og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt i bygningsmassen nå en maksimal bygningshøjde på op til 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter, bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser, og et areal til intern medarbejdersalg af egne varer. Under terræn indrettes lager og teknikrum mv. Med udkørsel til Åstvej etableres optil 150 parkeringspladser på terræn. Administrationsbygningen forventes at rumme kontormedarbejdere plus servicepersonale. Omkring bygningen ønsker man at etablere grønne parkarealer med adgang for offentligheden. Med flere ansatte øges også behovet for parkeringspladser. På Højmarksvej planlægges 2 nye parkeringshuse med et samlet areal på optil m 2, og en bygningshøjde på op til 21 m. Husene forventes at få en samlet kapacitet på maksimalt biler, og sammen med det eksisterende P-hus vil der på Højmarksvej være en samlet parkeringskapacitet på biler. Som i det eksisterende parkeringshus vil der i de nye parkeringshuse ikke være adgang for offentligheden, men udelukkende for LE- GOs medarbejdere. Den nuværende adgang til området sker fra Højmarksvej, som er en blind vej med tilkørsel fra Hans Jensensvej og Solsortvej. Projektet omfatter etablering af en ny vej til parkeringshusene over LEGOLANDs parkeringsplads med ind/udkørsel til Nordmarksvej. En ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej forbliver lukket for gennemgående trafik til midtbyen. I rapporten beskrives og undersøges begge adgangsveje, og på baggrund af vurderingen vælges den adgangsvej som giver færrest miljøgener. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2, pkt. 11 a) Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. 1 BEK nr. 957 af 27/06/2016: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

10 9 Sweco Danmark A/S har derfor den 20. april 2016 på vegne af KIRKBI koncernen indsendt en anmeldelse af projektet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen til kommunen. På baggrund af anmeldelsen har Billund Kommune den 24. maj 2016 afgjort, at projektet må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1 er VVM-pligtigt og forudsætter gennemførelse af en VVM-proces. 1.1 VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og omfatter en vurdering af et konkret projekts miljømæssige konsekvenser. Formålet med VVM-proceduren er at gennemføre en miljøvurdering, som danner grundlag for beslutningen om at meddele tilladelse eller afslag til projekter, der potentielt kan påvirke miljøet væsentligt. Formålet er desuden at beskrive afværgeforanstaltninger for eventuelle negative påvirkninger, samt at inddrage offentligheden i projektet. En væsentlig del af VVM-processen er således offentlige høringer, hvor alle har mulighed for at komme med bemærkninger til projektet, så projektet evt. kan blive justeret undervejs. VVM-bestemmelserne gennemfører EU s VVM-direktiv og har lovhjemmel i planloven 2. I Danmark er reglerne udmøntet i VVM-bekendtgørelsen. VVM-bekendtgørelsen ledsages af bilag 1 og 2. Anlæg på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige og kræver altid VVM-redegørelse. For anlæg på bilag 2 skal der gennemføres en screening for at afgøre, om projektet kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning og derfor kræver VVMredegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af projektets virkninger på miljøet. I VVM-sammenhæng er miljøbegrebet bredt og omfatter således vurdering af påvirkning af mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, jf. VVM-bekendtgørelsens 5. VVM-redegørelsen beskriver således projektets direkte og indirekte påvirkning både i anlægsfasen og i driftsfasen på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv samt Samspillet mellem disse Der gøres endvidere rede for 0-alternativet, dvs. den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Endelig beskrives de kumulative påvirkninger, som er den samlede påvirkning af omgivelserne. Den kumulative påvirkning omfatter både påvirkningen fra selve projektet, samt påvirkninger fra andre virksomheder, planer og projekter i området. Sidstnævnte inddrager kommende planer og projekter, såfremt de er tilladt/vedtaget, også selvom de endnu ikke er realiseret. 2 LBK nr 1529 af 23/11/2015: Bekendtgørelse af lov om planlægning.

11 10 VVM-redegørelsen omfatter desuden en afklaring og beskrivelse af de såkaldte afværgeforanstaltninger. Dette er de tiltag, som kan gennemføres for at mindske eller eliminere de eventuelle negative miljøpåvirkninger, som projektet vurderes at medføre. Beskrivelsen af afværgeforanstaltningerne danner grundlag for, hvilke vilkår, der vil indgå i de eventuelle tilladelser og dispensationer, som projektet kræver efter anden lovgivning. VVM-redegørelsen bygger på de oplysninger Kirkbi har tilvejebragt i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen VVM-processen VVM-processen forløber i flere trin, der er fastlagt i VVM-bekendtgørelsen. I den første høringsperiode (1. offentlighedsfase) inviteres offentligheden til at give input til brug for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping). På baggrund af scopingfasen udarbejdes VVM-redegørelsen, som sendes i en 8- ugers offentlig høring (2. offentlighedsfase). Herefter træffer kommunen afgørelse om. hvorvidt projektet kan tillades. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en 4-ugers klageperiode. 1.2 SMV- Strategisk Miljø Vurdering Da projektet ikke kan etableres inden for de gældende planlægningsmæssige bestemmelser for så vidt angår bebyggelsesprocent og bygningshøjde forudsætter projektets realisering, at der vedtages en ny lokalplan for området, og et tillæg til kommuneplanen, som fastlægger de nærmere rammer for områdets fremtidige udnyttelse. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget for projektet skal miljøvurderes (SMV) i henhold til miljøvurderingsloven 3. Lokalplanområdet i lokalplanforslaget er omfattet af to kommuneplanrammer for så vidt angår den del der planlægges bebygget. Området syd for Hans Jensensvej er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1 (bymidte og boligområde), og her introduceres en bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom på op til 300, og en bygningshøjde på 22 meter. Dette område ændres ikke ved gennemførelse af projektet/udkast til lokalplan, og da kommuneplanrammen for dette område allerede er miljøvurderet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen omfatter nærværende miljøvurderingen ikke den del af lokalplanforslagets område, som er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1. 3 LBK 1533 af 10/12/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer

12 11 SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmelserne om VVM. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår, mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Kommunen kan ikke meddele VVM-tilladelse før plangrundlaget for projektet er vedtaget. Der er en stor grad af sammenfald mellem VVM-reglerne og SMV-reglerne. VVM-redegørelsen og den strategiske miljøvurdering er derfor skrevet sammen i denne miljørapport, der lever op til kravene i begge regelsæt. Ud over kravene i VVM-reglerne skal miljørapporten i henhold til SMV-reglerne også indeholde: Beskrivelse af planens formål og forbindelse med andre planer og programmer. Beskrivelse af påtænkt overvågning af de relevante miljøpåvirkninger. Dertil kommer, at der skal foretages direkte høring af de myndigheder, hvis myndighedens fagområder kan blive berørt af planen. Høringen skal foretages både i idéfasen og inden kommunen træffer endelig afgørelse om planens vedtagelse. Disse høringer foretages samtidig med lokalplanforslagets og kommuneplantillæggets høringsfaser. Desuden skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse efter 2. offentlighedsfase, jf. Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, hvori der gøres rede for, hvordan miljøhensynene er integreret i planen, og hvordan bemærkninger fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Der skal også redegøres for, hvorfor planen er valgt på baggrund af alternativerne, samt hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger. Planens/projektets formål er beskrevet i afsnit 3.1, og forbindelsen til andre planer og programmer er beskrevet i afsnit 4.2. Overvågning er beskrevet under de fagkapitler, hvor der er vurderet at være behov for overvågning. 1.3 Første offentlighedsfase Billund Kommune offentliggjorde et debatoplæg om projektet på kommunens hjemmeside den 24. maj 2016 med høringsfrist den 14. juni Billund Kommune har modtaget i alt 5 skriftlige høringssvar. Høringssvarene har særligt været koncentreret om følgende emner: 1. Bymiljø ønske om bevarelse af den eksisterende jord-/støjvold og en sti langs denne i den grønne kile beliggende mellem LEGOLANDs parkeringsplads (P2) og boligerne i Fuglekvarteret. 2. Bymiljø indsigtsgener for beboelser i Skovparken fra den planlagte nye administrationsbygning

13 12 3. Trafikale forhold i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej fra Højmarksvej til Nordmarksvej, og de afledte effekter herfra - i særdeleshed støjgener. I høringssvarene gøres opmærksom på, at området allerede i dag er belastet af støj fra LEGOLAND og Billund Lufthavn. Desuden nævnes bekymring for trafikale gener på Nordmarksvej. 4. I høringssvarene indgår også et forslag til en alternativ placering af projektet i området ved Kornmarken, og adgangsvejen foreslås placeret så den skærer LEGOLANDs parkeringsplads (P2) tættere på Nordmardsvej, og den grønne kile dermed kan udvides mellem adgangsvej og boligkvarter. 5. Efter høringsfristens udløb er desuden modtaget et forslag til teknisk løsning ved udbygning af krydset mellem den nye adgangsvej og Nordmarksvej, hvor det foreslås, at den nye adgangsvej graves ned og der etableres en bro til fodgængere henover. Efterfølgende har Billund Varmeværk og Billund Lufthavn fremsendt følgende kommentarer til projektet: 6. Varmeværket fremfører, at man ikke ser noget i de fremlagte planer som vil afstedkomme problemer for den fremtidige drift af varmecentralen på Højmarksvej 1. Dog oplyses, at varmeværkets skorsten er 28,8 meter, og således lavere end den oplyste maksimale bygningshøjde for den planlagte nye administrationsbygning. Dette vil kunne medføre røgnedslag. Desuden pointeres, at det er nødvendigt for varmeværket forsat at kunne benytte de nuværende to indkørsler. 7. Billund Lufthavn vurderer, at projeketet ikke giver anledning til bemærkninger i forhold til højdegrænsebestemmelserne omkring lufthavnen, og at der ikke er behov for høring af projektet hos Trafik- og Byggestyrelsen. Lufthavnen bemærker, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen af projektet bør udarbejdes en security mæssig risikovurdering,og en godkendelse heraf hos Trafik- og Byggestyrelsen. De fremsendte tilkendegivelser og synspunkter er indgået i planlægningen, herunder ved udarbejdelse af miljørapporten. Nedenfor ses kommunens bemærkninger til de indkomne kommentarer: Ad 1) Bygherre har taget kommentarerne vedr. bevarelse af den eksisterende jord-/støjvold ad notem se afsnit 1.4 nedenfor. Ad 2) Indbliksgener fra den planlagte administrationsbygning beskrives i afsnit 11 Landskab, kulturarv og bymiljø. I vurderingen indgår bl.a. visualiseringer. Ad 3) Projektets trafikale påvirkning beskrives og vurderes i rapportens afsnit 5 Trafik. I afsnit 6 Støj og vibrationer beskrives og vurderes projektets støjpåvirkning på om kringboende, herunder kumulative effekter fra LEGOLAND og Billund Lufthavn.

14 13 Ad 4) Bygherre ejer lokaliteten og ønsker projektet etableret her af hensyn til nærheden til øvrige LEGO kontorer, og for at den nye administrationsbygning kan bidrage til en aktiv bymidte året rundt. Kommunen vurderer med henvisning til miljørapportens undersøgelser, at etablering og drift af den planlagte nye administrationsbygning, P-huse og adgangsvej på de undersøgte lokaliteter kan ske uden uacceptable gener for omgivelserne. Ad 5) Forslaget vil indgå ved detailprojekteringen af vejprojektet. Ad 6) Ved den planlagte lukning af Højmarksvej i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej, vil denne lukning ske efter varmecentralen, og således ikke ændre på tilkørselsforholdene hertil. I miljørapportens afsnit 7 Luft og klima beskrives og vurderes kommunaltive effekter fra varmeværkets luftemissioner Høring af berørte myndigheder I forbindelse med første offentlighedsfase har Billund Kommune modtaget følgende kommentarer fra berørte myndigheder: Sydvestjyske museer vurderer, at da de fleste af de områder man ønsker at bebygge allerede er bebygget idag, formodes der ikke noget af arkæologisk interesse under de eksisterende bygninger. Men den ubebyggede del (matr.nr. 2az), som i dag rummer LEGOLANDs parkeringsplads (P2) anbefaler man bliver forundersøgt, fordi der omkring 100 meter vest herfor er kendskab til 3 gravhøje, og der således godt kan tænkes at der er forhistorisk bebyggelse her. Bygherre vil snarest mulig indgå en aftale med Sydvestjyske museer om igangsættelse af en forundersøgelse i området med den planlagte nye adgangsvej. Trekantområdets brandvæsen anfører vigtigheden af, at politi, ambulancer og brandvæsen fortsat kan benytte Højmarksvej med tilkørsel via Hans Jensensvej som primær indsatsvej til LEGOLAND og bebyggelserne på Højmarksvej. Der vil også efter gennemførelse af projektet med en ny adgangsvej og lukning af Højmarksvej være tilkørsel for beredskaberne til Højmarksvej via Hans Jensensvej. Bygherre vil i detailplanlægningen i samråd med beredskaberne og Billund Kommune fastlægge en måde at lukke Højmarksvej for trafik f.eks. med nedsænkelige pullerter, kæde el.lign. som sikrer dette. Banedanmark har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at Banedanmark frem til 2017 undersøger projektet Ny bane Billund, hvori indgår to alternative placeringer for en station ved LEGOLAND en syd og en nord for Nordmarksvej. Banedanmark bemærker, at dette bør indgå i overvejelserne omkring den nye adgangsvej. Efterfølgende har bygherre haft kontakt med Banedanmark og indledt en dialog med det formål at sikre koordinering mellem de to projektet. I denne rapports vurderinger inddrages de kumulative effekter fra det planlagte baneprojekt i forhold til trafik- og støjpåvirkning. De indkomne høringssvar med forvaltningens bemærkninger, samt den politiske behandling ses i referat fra økonomiudvalgets møde den , jf. dette link til Billund Kommunes hjemmeside:

15 Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Administrationsbygningens areal over terræn er øget fra max m 2 til max m 2, og arealet under terræn er øget fra max m 2 til max m 2. Antallet af parkeringspladser på terræn med udkørsel til Åstvej er øget fra 100 stk. til 150 stk. Efter 1. offentlighedsfase er besluttet, at prioritere fastholdelse af den eksisterende jord-/støj vold og sti i videst mulig omfang. Således vil den grønne kile inklusiv jord-/støjvold og sti fra anlægget og til Bogfinkevej ikke blive berørt af projektet. I stykket fra Bogfinke vej og til Systemvej vil den nuværende jord-/støjvold blive udbygget således grænseværdien for støj kan overholdes. Udbygningen af jord-/støjvolden vil ske med størst mulig hensyn til bevarelse af den eksisterende tætte beplantning således indtrykket af en grøn kile med en sti fra Højmarksvej til anlægget opretholdes. 1.5 Den videre proces Denne miljørapport omfatter både VVM-redegørelse og miljøvurdering (SMV) af planforslagene. Når forslaget til miljørapport foreligger, offentliggøres det i 8 uger sammen med forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg. Også i denne fase den 2. offentlighedsfase - kan alle komme med bemærkninger til projektet. Derefter kan kommunen på baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger beslutte, om projektet skal tillades. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse jf. SMV-reglerne. Kommunens eventuelle godkendelse vil bestå i en VVM-tilladelse, der normalt meddeles på nærmere vilkår, samt den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. VVM-tilladelsen og vedtagelsen af planforslagene ledsages af en 4-ugers klagefrist, hvor afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagereglerne kan ses på nævnets hjemmeside

16 15 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Projektet Projektet omfatter opførelse af en ny LEGO administrationsbygning på Åstvej 1 i Billund. Administrationsbygningen planlægges med et areal op til m 2 over terræn og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt nå op på en maksimal bygningshøjde på 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser og et areal til internt salg af egne varer. Under terræn indrettes lager, teknikrum samt parkerings-pladser til cykler og elkøretøjer til eget brug. Der anlægges grønne tage med opholdsarealer. På terræn etableres op til 150 parkeringspladser. Den nuværende vejadgang til Åstvej fastholdes. Den nuværende administrationsbygning på Åstvej rives ned. Administrationsbygningen forventes at rumme op til kontormedarbejder plus servicepersonale. Vareindlevering vil ske via den nye adgangsvej. Desuden planlægges en udvidelse af parkeringsfaciliteterne for LEGO medarbejdere på Højmarksvej med endnu 2 parkeringshuse. Parkeringshusene planlægges med et samlet areal på op til m 2, og en højde på op til 18 m over terræn. Bygningshøjden inkl. værn og evt. tekniske installationer vil være op til 21 m over terræn. P-husene etableres med nederste parkeringsdæk på terræn. Husene forventes at få en samlet kapacitet på maksimalt biler, og sammen med det eksisterende P-hus vil der på Højmarksvej blive en samlet parkeringskapacitet på biler. Som i det eksisterende parkeringshus vil der i de nye parkeringshuse ikke være adgang for offentligheden, men udelukkende for LEGOs medarbejdere. Højmarksvej er en blind vej med tilkørsel fra Hans Jensens vej. Projektet omfatter etablering af en ny vej til parkeringshusene langs kanten af LEGOLANDs parkeringsplads (P2) med udkørsel til Nordmarksvej. En ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej forbliver lukket for gennemgående trafik. Projektet er under detailplanlægning. Byggeriet færdiggøres i etaper med etape 1 af administrationsbygningen, P-huse og ny adgangsvej i Herefter nedrives det nuværende kontorbyggeri på Åstvej og etape 2 af administrationsbygningen påbegyndes med forventet færdiggørelse i Alternativer 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold, som i kapitlerne om trafik, støj og luftemissioner er fremskrevet til 2020, hvor byggeriet vil i fuld drift ligesom LEGO House, P-huset på Ole Kirksvej og et planlagt outletcenter på Firhøjevej forventes i drift.

17 16 De trafikmæssige konsekvenser er undersøgt ved to mulige tilkørselsveje til de nye P-huse. Dels uændrede vejforhold ved Højmarksvej, og dels etablering af en ny adgangsvej med ind-/udkørsel til Normarksvej og lukning af Højmarksvej efter varmeværket, således al den nuværende trafik til bl.a. det eksisterende P-hus samt trafikken fra de nye P-huse sker via den nye vej. På baggrund af beregningerne og vurderingerne er alternativet med fastholdelse af de nuværende tilkørselsforhold fravalgt. Det skyldes at den største stigning i trafikken vil ske på fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Trafikken kan således ikke afvikles medmindre krydset Solsortvej/Højmarksvej ombygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Det vurderes, at sådan en ombygning vil være et stort negativt indgreb i bymiljøet. Desuden vil trafiksikkerheden blive negativt påvirket i midtbyen som følge af mere trafik, hvilket er uhensigtmæssigt, da antallet af besøgende til fods i midtbyen forventes at stige som følge af LEGO House. På denne baggrund er det besluttet, at projektet/planforslagene omfatter etablering af en ny adgangsvej, og konsekvenserne ved at fastholde den nuværende tilkørselsvej er ikke undersøgt i miljørapportens øvrige afsnit. Der er ikke undersøgt alternativer i forhold til projektets placering på lokaliteten, idet lokaliteten ejes af Kirkbi, og bygherre ønsker projektet etableres her af hensyn til nærheden til de øvrige LEGO aktiviteter. 2.2 Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 11a): Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Billund Kommune har besluttet, at projektet er VVM-pligtigt, og der udarbejdes derfor VVM-redegørelse. Projektet forudsætter ny lokalplan og kommuneplantillæg, som skal miljøvurderes efter miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er sammenskrevet med VVM-redegørelsen i denne samlede miljørapport. Derudover kan projektet kræve tilladelse og dispensation i henhold til andre lovområder. Projektet vurderes ikke at forudsætte behandling efter naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. Udledning og nedsivning af regnvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, og ligeledes forudsætter en evt. grundvandssænkning en tilladelse fra kommunen. De gældende sektorplaner og strategier inden for det tekniske område gennemgås i miljørapporten. Udover, at projektet forudsætter et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan, vurderes der ikke at være konflikt med gældende planer og strategier.

18 Trafik For trafik omfatter miljøvurderingen to mulige tilkørselvej for de nye P-huse: 1) etablering af en ny adgangsvej langs LEGOLANDs P-plads (P2) med ind- og udkørsel til Nordmarksvej, hvor Højmarksvej lukkes for trafik syd for det eksisterende P-hus 2) uændrede vejadgang til Højmarksvej. 0-alternativet svarende til de eksisterende forhold fremskrevet til 2020, hvor LEGO House, parkeringshuset på Ole Kirksvej og det planlagte outletcenter på Firhøjevej er etableret. Trafik i forbindelse med den planlagte jernbanestation ved LEGOLAND er vurderet under kumulative effekter. I anlægsfasen vil kørsel til byggepladsen primært ske ad det eksisterende vejnet. Det er endnu ikke planlagt, hvornår i anlægsfasen den nye adgangsvej etableres, men når adgangsvejen er etableret, kan denne ligeledes bruges som adgangsvej til byggepladsen. Anlægsfasen vil medføre flere lastbiler. Den midlertidige forøgelse af lastbilandelen vurderes at kunne afvikles uden problemer på både Åstvej og via en ny adgangsvej. I driftsfasen vurderes trafikken til/fra den nye administrationsbygning at kunne afvikles tilfredsstillende. Ved etablering af en ny adgangsvej er det er nødvendigt, at krydset Nordmarksvej / adgangsvejen udbygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Med løsningen sikres, at bymidten kan friholdes for den øgede trafik til gavn for bymiljøet og trafiksikkerheden, da trafikmængden så vil falde i midtbyen. Ved en fortsat trafikvækst på Nordmarksvej, som den der er fastsat i kommunenes trafikmodel, kan der efter 2020 opstå begyndende trafikafviklingsproblemer i rundkørslen ved Båstlundvej. Der opstår ikke tilbagestuvning ved ind- eller udkørsel til/fra P-husene, hvis der som minimum etableres 5 bomme til de samlede P-huse. Alternativt skal der benyttes bomanlæg med en kortere ekspeditionstid, eller der skal anvendes en anden registreringsmetode. Trafiksikkerheden vurderes samlet set ikke at blive forringet ved etablering af den nye vej. Såfremt den nye vej ikke etableres kan trafikken ikke afvikles på det eksisterende vejnet og ombygning er nødvendig. Krydset Solsortvej / Højmarksvej skal ombygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Et sådant kryds vurderes pga. af størrelsen, at være et stort negativt indgreb i bymiljøet. Der vil opstå trafiksikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med den stigende trafikmængde i midtbyen, hvor krydsning af veje bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig, da de veje som vil få den største stigning, er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider også imod Billund Kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik. På baggrund af vurderingerne er alternativet med uændret tilkørselsforhold til Højmarksvej fravalgt. I rapportens øvrige kapitler indgår vurdering af de nuværende tilkørselsveje til Højmarksvej derfor ikke.

19 18 Der er truffet politisk aftale om en ny jernbaneforbindelse til Billund. Projektet indebærer etablering af en togstation ved Billund By/Legoland enten syd eller nord for Nordmarksvej. I tilknytning til baneprojektets nærmere planlægning kan der vise sig behov for at justere og tilpasse tilkørselsforholdene til projektområdet med henblik på at sikre muligheden en optimal udformning af baneprojektet. Kommunen vil bidrage hertil i tilknytning til den igangværende VVM-undersøgelse af baneprojektet, som forestås af Banedanmark og som forventes afsluttet i løbet af Støj og vibrationer Projektet forventes at give anledning til støj og evt. vibrationspåvirkninger i anlægsfase og driftsfase. I anlægsfasen vil påvirkningerne komme fra entreprenørmaskiner og kørsel til og fra byggepladsen. I driftsfasen vil der være støjpåvirkninger fra vejtrafik samt kørsel og parkeringsoperationer i P-husene. Der er foretaget vurderinger af påvirkningerne inden for et undersøgelsesområde bestående af boligområder og andre støjfølsomme områder omkring projektområdet, samt områder omkring vejene. Støj og vibrationer i anlægsfasen er vurderet kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Der er set på aktiviteter på selve byggepladsen samt kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Støjpåvirkninger i driftsfasen er bestemt ved beregninger på baggrund af det forventede trafikale grundlag og udformningen af P-husene. Det vurderes, at såfremt de støjende anlægsaktiviteter udføres inden for normal arbejdstid, vil de ikke medføre væsentlige støjgener for de omkringliggende boliger. Der vil dog kunne forekomme kortere perioder med forhøjede støjniveauer, og deraf følgende støjgener, når der udføres opbrydning af belægninger, gravearbejde, skærearbejde og kørsel med tunge maskiner. Disse arbejder vil blive tilrettelagt, så støjen minimeres mest muligt Det vurderes, at projektet vil medfører en reduktion af vejtrafikstøjen langs Solsortvej og Åstvej, mens der kan forventes en stigning i vejtrafikstøjen langs de øvrige veje i forhold til 0-alternativet. De nye P-huse vil medføre en forøgelse af støjpåvirkningen i forhold til 0-alternativet i det nærtliggende boligområde, men støjpåvirkningen vil overholde den vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj i dagperioden på hverdage når den sydligste facade delvis lukkes og der etableres en støjvold, som skærmer for støjen fra indkørslen til P-husene.Der forventes ikke væsentlig støj fra P-husene udenfor almindelig arbejdestid, dvs. i aften og natperioden. De nye P-huse og adgangsvejen vil medføre en yderligere støjpåvirkning af boligerne på Systemvej, Bogfinkevej og Fasanvej, som også er påvirket af støj fra Legoland og Billund lufthavn. For boligerne nærmest det ny P-hus vil det betyde en mindre stigning af det samlede støjniveau, men da det kun omfatter dagperioden på hverdage, vurderes dette at være acceptabelt.

20 Luft og klima I anlægsfasen kan forekomme gener i form af støv fra jordarbejde og transport samt fra emissioner fra entreprenørmateriel. Generne forventes dog ikke større end for andre tilsvarende anlægsarbejder. I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige luftemissioner fra administrationsbygningen, men der vil være udledning af luftforurenende stoffer fra kørsel i P-husene. Udledning til luften fra P-husene vurderes kun at medføre en ubetydelig påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne. Dette gælder både for P-husene i sig selv og i kumulation med luftemissioner fra Billund Lufthavn og den almindelige by-baggrund, herunder udledning fra biler til LEGOLAND mv. Bidraget af luftforurenende stoffer fra P-husene ligger på et meget lavt niveau, og da luftforureningen i forvejen er lav i området, vil EU s luftkvalitetskrav være overholdt med god margin. Den procentvise årlige merudledning fra influensvejnettet stiger betragteligt, men afspejler en lav udledning i 0-alternativet. Projektets påvirkning af luftkvalitet og klima vurderes at være minimal Geologi og grundvand Det vurderes, at udgravningen til P-husene samt etableringen af udenomsarealer og veje i projektområdet kan udføres uden, at det er nødvendigt, at sænke grundvandet i anlægsfasen. I forbindelse med udgravningen til kælder og fundamenter under administrationsbygningen skal det terrænnære grundvand sænkes 2-3 m i byggeperioden fra 2017 til Ved grundvandssænkningen forventes der at blive oppumpet 1-2 mio m 3 grundvand pr. år. Det oppumpede grundvand forventes at blive afledt til forsinkelsesbassinerne ved Den Internationale Skole, som er indrettet til at håndtere og rense vandmængder i den størrelsesorden. Den midlertidige grundvandssænkning planlægges og gennemføres således at oppumpning, recirkulering og udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller mobiliserer jordforureninger. Kælderen udføres som en vandtæt konstruktion op til mindst 0,5 m over det nuværende grundvandsspejl. Her etableres et dræn, som skal sikre at grundvandsspejlet omkring bygningen ikke kommer højere op i fremtiden som følge af klimaændringerne. Der vil således ikke være behov for en permanent dræning af bygningens kælder, men i perioder med ekstremt højt grundvandsspejl vil der foregå en dræningen omkring administrationsbygningen. Drænvandet vurderes at ligge i intervallet 0 til m 3 pr. år. Vandet renses for jern inden det udledes til offentlig kloak eller Billund Bæk. Drænet vil forhindre at grundvandsspejlet overstiger et maksimalt niveau, der ligger tættere på terræn end grundvandsspejlet gør i dag. Da vandspejlet ikke sænkes under det nuværende niveau, vil dræningen ikke påvirke bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller føre til en mobilisering af jordforureninger.

21 20 Drænvandet renses for jern inden udledning til enten den nuværende fælleskloak eller direkte til Billund Bæk. Udledningen kræver en forudgående tilladelse fra Billund Kommune. Her i sikres at udledningen ikke fører til en uacceptabel belastning af kloakken eller Billund Bæk i perioder med stor nedbør, samt at vandkvaliteten i det udledte grundvand ikke påvirker Billund Bæk. Projektområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Lindevej Vandværk, som dog planlægges nedlagt i I forbindelse med detailprojektering af administrationsbygningens kælder og P-husene vil gulvkonstruktion og belægninger blive fastlagt i samarbejde med Billund Kommune, således risikoen for nedsivning af forurenet vand fra biler minimeres, og fremtidig bortledning af grundvand under kælderen i administrationsbygningen minimeres Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Projektets mulige påvirkning af overfladevand (søer, vandløb og kystvande) som følge af håndtering af spildevand og afledning af regnvand er vurderet og relateret til Billund Kommunes spildevandsplan og klimatilpasningsplan. Den nærmeste recipient er Billund Bæk, idet der dog ikke er direkte udledning af spildevand eller regnvand fra projektet. Der vurderes ikke at være øvrige vandløb, søer eller kystvande, som kan blive påvirket af projektet. I anlægsfasen afledes regnvand fra projektområdet og sanitært spildevand til det offentlige kloaknet, og da udledningen ikke vil adskille sig væsentligt fra den eksisterende forventes ikke risiko for overløb og påvirkning af vandløb, søer eller hav. I driftsfasen vil sanitært spildevand og evt. spildevand fra de lukkede P-dæk blive afledt til det offentlige kloaknet. Mængden af spildevand forventes øget når antallet af medarbejdere øges. Dette vil blive opvejet af en betydelig reduktion i mængden af regnvand, som følge af en reduktion af de befæstede arealer evt. suppleret med LARløsninger Jordforurening og jordhåndtering Byggeriet opføres på et areal, der betragtes som let forurenet (områdeklassificeret), da det ligger i byzone. Region Syddanmarks data vedrørende jordforurening viser, hvor der er konstateret en forurening (V2), samt hvor der er mistanke om forurening baseret på arealets hidtidige anvendelse (V1). Der er ingen V2 kortlagte arealer tæt ved projektområdet, men i den nordlige del af projektområdet, hvor P-husene planlægges opført er et område V1 kortlagt. Højmarksvej 17 er kortlagt V1 som mulig forurenet fordi arealet har været anvendt til oplag af affald fra LEGOs produktion på fabrikkerne i Billund areal. På arealet hvor administrationsbygnignern skal opføres er der fremkommet oplysninger om tidligere værkstedsaktiviter og affedtning som også kan have medført forurening. Projektet medfører gravearbejde og muligvis flytning af let forurenet eller forurenet jord. Der vil være krav om afklaring af eventuel forurening og anmeldelse af jordflytning inden anlægsarbejdet, hvilket vil afdække behov for afværgeforanstaltninger.

22 21 Projektet forudsætter grundvandssænkning i anlægsfasen, og der vil således være risiko for mobilisering af miljøfremmede stoffer og forurening af oppumpet grundvand. I afsnittet om grundvand er beskrevet de tiltag, der om nødvendigt iværksættes, så en grundvandssænkning ikke medfører en påvirkning af grundvandet ved mobilisering af nærliggende jordforureninger eller forurening af grundvandet som følge af jordforurening. I driftsfasen vurderes genanvendelse af forurenet eller lettere forurenet jord ikke at udgøre en risiko Landskab, kulturarv og bymiljø Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og er ikke omfattet af kommuneplanens udpegninger vedrørende landskab og kulturmiljø. Påvirkningen af landskabet i driftsfasen begrænser sig til det omgivende bymiljø og kan være enten visuel påvirkning, skyggepåvirkning eller påvirkning af de arkæologiske lag. For at vurdere den visuelle påvirkning er der udarbejdet visualiseringer, der viser bygningernes rumlige udbredelse mellem den eksisterende bebyggelse set fra udvalgte punkter omkring bygningerne. Der er desuden udarbejdet skyggediagrammer over bygningernes skyggeafkast på omgivelserne fordelt over døgn og årstider. Påvirkningen af de arkæologiske lag er vurderet ved søgning efter fund og fortidsminder i Slots- og Kulturstyrelsens databaser, samt ved henvendelse til Sydvestjyske Museer. Både P-husene og den nye administrationsbygning er høje bygninger med store volumene, der vil påvirke bybilledet og bymiljøet. Bygningerne ligger i sammenhæng med både LEGOLAND mod nord og øvrig LEGO bebyggelse mod syd, og der vil som følge af de arkitektoniske valg være en rød tråd i byggeriet, som bevirker, at det er tilpasset LEGOs koncept og løse, legende form. De store bygninger vil uundgåeligt afvige fra parcelhuskvarterernes udtryk og størrelsesforhold. Overordnet set fra Billund By som helhed, vurderes bygningernes påvirkning ikke at være væsentlig, udover at opførelsen kan bidrage positivt med fornyet kvalitet. Lokalt i nærområdet kan påvirkningen være væsentligt for de omkringboende i form af ændret udsigt fra ejendomme og udearealer/veje. Det vurderes, at de nye bygninger ikke vil medføre væsentlig øget skygge- eller inbliksgener, ligesom lys fra P-husene ikke vurderes at medføre væsentlige gener. Der vurderes ikke at være risiko for væsentlig påvirkning af kulturmiljøet i form af arkæologiske lag i anlægsfasen, da projektområdet i forvejen er forstyrret, og da der ikke tidligere er registreret fund Natur, flora og fauna Projektets potentielle påvirkninger af terrestrisk natur er vurderet med udgangspunkt i Kommuneplan for Billund Kommune, samt kommunens vejledende 3- registrering og besigtigelsesdata af beskyttet natur. De nærmeste 3-områder udgøres af et vandhul og et hedeareal vest for projektområdet. Øvrige naturarealer udgøres af naturarealer langs Billund Bæk, som tilsammen udgør nærmeste økologiske forbindelse til projektområdet.

23 22 Øget trafik i området som følge af etablering af en ny adgangsvej medfører en potentiel påvirkning af hedearealet i form af næringsberigelse med luftbåren kvælstof fra trafikken. Øgningen af kvælstofbelastningen fra trafik vurderes dog at være på et niveau, der ikke vil være målbart indenfor variationen af den generelle baggrundsdeposition i området. Projektets øvrige miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfasen er af lokal karakter og udgøres af støj, lys og skygge, som ikke vurderes at påvirke områdets naturtyper eller arter væsentligt. Samlet vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter som følge af projektet Natura 2000 og bilag IV-arter Nærmeste Natura 2000-område er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km fra projektområdet. Da projektets påvirkninger vurderes at være af lokal karakter, forventes projektet ikke at medføre påvirkninger af hverken N85 Hedeområder ved Store Råbjerg eller Natura 2000-områder i større afstand. Syd for projektområdet løber Billund Bæk, som står i forbindelse med Grindsted Å hvis nedre del er omfattet af Natura 2000-område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Afledning af overfladevand og spildevand gennemføres uden væsentlige ændringer, og dermed uden væsentlig påvirkning af nedstrømsliggende recipienter og dermed N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Muligt forekommende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) nær projektområdet er markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, odder samt en række arter af flagermus. Eneste kendte registreringer nær projektområdet er stor vandsalamander og sydflagermus. Projektet berører dog ikke kendte eller potentielle levesteder for bilag IV-arter. I anlægsfasen afgrænses projektområdet mod vest med hegn og paddehegn, for at sikre rasteområde og vandrende individer af stor vandslamander mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. I anlægsfasen vurderes behov for at foretage grundvandssænkning. Grundvandssænkningen vurderes at kunne gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og øvrige naturarealer og dermed også levesteder for eventuelle bilag IV arter knyttet til disse lokaliteter. På grund af projektets lokale karakter og da projektet ikke påvirker levesteder eller potentielle levesteder for bilag IV-arter, vurderes, at projektet, med opsætning af hegn og paddehegn i anlægsfasen, kan gennemføres uden påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter Råstoffer og affald Projektområdet påvirker ikke råstofgrave- eller råstofinteresseområder, idet området ligger i god afstand fra disse.

24 23 Anlægsfasen medfører materialeforbrug svarende til lignende erhvervsbyggerier, dvs. anvendelse af almindeligt forekommende byggematerialer samt grus og belægning. Energiforbruget vil primært bestå i brændstof til anlægsmaskinerne. Vandforbruget vil bestå i vanding af arbejdsarealer til at nedbringe eventuelle støvgener samt til sanitet. Affaldsproduktion vil bestå af spildmaterialer fra byggearbejdet. Der vurderes ingen væsentlig miljøpåvirkning som følge af råstof-, energi- og vandforbrug i byggefasen. Der vil ikke være råstofforbrug i driftsfasen. I driftsfasen genereres almindeligt husholdningsaffald fra administrationsbygningen. Energiforbruget i driftsfasen består primært i belysning i bygningerne samt rumopvarmning i administrationsbygningen og forventes ikke at medføre væsentlig miljøpåvirkning Socioøkonomi og befolkning I eksisterende bymæssig bebyggelse vil miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med en ny administrationsbygning og nye P-huse især være relevante i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets erhvervsmæssige aktiviteter består i lokalområdet omkring P-husene og administrationsbygningen af LEGOLAND mod nord og øvrige LEGO erhvervsbygninger mod centerområdet i syd. Mod øst og vest findes boligområder med enfamilieshuse. Det vurderes, at erhvervsaktiviteterne omkring det nye byggeri ikke vil blive negativt påvirket af P-husene og administrationsbygningen i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Boligområderne samt dog i mindre grad - udsynet fra LEGOLAND kan fra visse steder i det omkringliggende blive påvirket visuelt, idet de store bygninger stedvis kan få markant virkning. Byområdets befolkningsmæssige aktiviteter består i denne del af Billund af boliger og erhverv samt turismeformål bl.a. i form af LEGOLAND. Det vurderes, at opførelse af de nye bygninger vil præge bymiljøet, men samtidig styrke både beskæftigelsen og kvaliteten i byområdet, idet der arbejdes med attraktive grønne områder omkring administrationsbygningen, og så vidt muligt med offentlig adgang. Der vurderes ikke at være væsentlig skyggepåvirkning omkring de nye bygninger. Det vurderes, at menneskers liv og ophold i byen ikke vil blive negativt påvirket af projektet i forhold til trafik, støj og luft. Ligeledes vurderes det, at Billund bys erhvervsmæssige interesser ikke vil blive negativt påvirket af projektet, men derimod kan påvirkes positivt, idet byggeriet bl.a. giver flere arbejdspladser og styrker LEGOs position i byen. De turistmæssige og rekreative interesser forventes ligeledes styrket, idet byggeriet i sin udformning og med attraktive grønne områder forskønner bydelen og skaber god sammenhæng mellem LEGOLAND og fx LEGOs Idéhus. Sammenfattende gælder, at lokalområdet i og omkring projektområdet ikke i væsentlig grad vil ændre karakter, men fortsat som vil fremstå som henholdsvis erhvervs- og boligområder samt forlystelsespark, og at byggeriet kan bidrage positivt til bymiljøet. 2.3 Afværgeforanstaltninger Der er identificeret behov for afværgeforanstaltninger i relation til følgende forhold

25 Overvågning Trafik: Krydset Nordmarksvej / den nye adgangsvej skal udbygges til et signalreguleret kryds med det nødvendige antal svingspor. Der skal samlet etableres fem bomme ved indkørsel og udkørsel til parkeringshusene for at sikre mod tilbagestuvning. Støj: Den sydligste facade på P-husene skal udføres som en delvis lukket ydervæg, som sikrer en dæmpning af støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-husene på min 3 db. Der skal desuden etableres en støjvold sydvest for P- husene. Volden skal have en højde på minimum 2,5 m over terræn og udføres som en forlængelse af den eksisterende jordvold langs adgangsvejen frem til Systemvej. Natur (Bilag IV-arter): I anlægsperioden afgrænses projektområdet mod vest med hegn og paddehegn, for at sikre rasteområdet og vandrende individer af stor vandsalamander mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. Ved grundvandssænkning vil der blive gennemført overvågning, så det sikres, at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur samt mobiliserer jordforureninger. Overvågningen vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning. 2.5 Kumulative forhold Kumulation med andre planer og projekter er vurderet indenfor områderne trafik, støj, luftemissioner. De nye P-huse og adgangsvejen vil medføre mere trafik og dermed støj og luftemissioner i området, der i dag er påvirket af trafik fra bl.a. gæster til LEGOLAND, og støj fra LEGOLANDs forlystelser samt støj og luftemissioner fra Billund Lufthavn. Samlet vurderes dog, at projektet i kumulation med øvrige planer og projektet ikke medfører uaccpetable miljøpåvirkninger. 2.6 Mangler Byggeriet og anlæg af den nye adgangsvej er ikke detailplanlagt. Vurderingerne i miljørapporten er foretaget på baggrund af worst case i forhold til påvirkning af miljøet. Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation miljørapportens temaer.

26 25 3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Formål Antallet af LEGO medarbejdere vokser i Billund, og der er mangel på kontorarealer. Nedrivningen af de gamle produktionshaller på Højmarksvej har skabt plads til opførelse af en ny administrationsbygning på området mellem Åstvej og Højmarksvej i det nordlige Billund. Udover kontor- og mødefaciliteter skal den nye administrationsbygning også indrettes og fungere som et fælles medarbejderhus for LEGOs medarbejdere. Det er tanken at skabe et dynamisk, kreativt og socialt mødested for lokale og internationale medarbejderne. Med den centrale placering i Billund by er det ønsket, at den nye administrationsbygning vil vedvirke til at skabe liv og aktiviteter i midtbyen. Byggeriet vil blive omgivet af en park, som vil være offentlig tilgængelig og give mulighed for ophold og diverse aktiviteter i det centrale Billund. Med flere ansatte øges også behovet for parkeringspladser. Parkeringsfaciliteterne på Højmarksvej med det nuværende parkeringshus ønskes derfor udvidet med 2 nye P-huse. Projektet omfatter ændring af de nuværende tilkørselsforhold på Højmarksvej med etablering af en ny adgangsvej til Højmarksvej med ind-/udkørsel til Nordmarksvej, og lukning af Højmarksvej nord for varmeværket. Miljørapporten skal undersøge og vurdere såvel de eksisterende tilkørselsforhold samt etablering af en ny adgangsvej når trafikken øges som følge af de nye P-huse. Projektet er endnu ikke færdigprojekteret, og en byggeriets udformning er derfor endnu ikke kendt i detaljer. Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er således at sikre muligheden for at opføre en ny administrationsbygning, og nye parkeringsfaciliteter, primært som P-huse, i området Åstvej/Højmarksvej, ligesom planerne skal sikre til- og frakørselsforholdene i området, herunder muliggøre en ny adgangsvej til området fra Nordmarksvej langs kanten af LEGOLANDs nuværende parkeringsareal (P2) Tidsplan Anlægsarbejderne igangsættes, så snart de nødvendige tilladelser og godkendelser er meddelt. Der forventes en samlet anlægsperiode på ca. 4 år fra primo 2017 til medio Byggeriet færdiggøres i etaper med etape 1 af administrationsbygningen, P-husene og adgangsvejen i Herefter nedrives det nuværende kontorbyggeri på Åstvej og etape 2 af administrationsbygningen påbegyndes med forventet færdiggørelse i 2020.

27 Eksisterende forhold Billund by er kommunens næststørste by med godt indbyggere (2012), og byen er kendt for sine turistattraktioner, den internationale lufthavn og for at være LE- GOs hjemby. I 2017 åbnes en ny turistattraktion: LEGO House i Billund midtby, og samtidig tages et nyt offentligt P-huse på Ole Kirksvej i brug. Disse byggerier er p.t. under opførelse. Projektet placeres i den nordlige del af byen, tæt på andre LEGO kontorer og et eksisterende P-hus på Højmarksvej for LEGO medarbejdere. Projektet forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan. Nedenfor i figur 3.1. er vist afgrænsningen af planområdet, som det er fastlagt i udkast til lokalplan nr Figur 3.1: Afgrænsning af lokalplanområdet Den sydlige del af lokalplanområdet, dvs. området syd for Hans Jensensvej, er omfattet af Billunds centerramme, som fastlægger anvendelsen til centerområde/bymidte. I forbindelse med vedtagelse af Billund kommunes kommuneplan er bl.a. retningslinjerne for bebyggelsesprocent allerede miljøvurderet. Da den sydlige del af lokalplanområdet således allerede er miljøvurderet, og VVM-projektet ikke berører dette område, er projektområdet, der miljøvurderes i denne rapport, fastlagt som den del af lokalplanområdet, der ligger nord for Hans Jensensvej. Projektområdet er vist i figur 3.2.

28 27 Figur 3.2 Projektområdet Projektområdet afgrænses mod nordvest af et offentligt grønt område, som med en kile adskiller LEGOLANDs parkeringplads og boligerne på den nordlige del af Fasanvej, Bogfinkevej og Systemvej. I dette grønne område er etableret en jordvold/støjvold og området er bevokset med tæt krat og høje træer. Mod Nordmarksvej grænser projektområdet op til LEGOLAND og LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Projektområdet omfatter den eksisterende ind/udkørsel til LEGOLANDs P-plads. På den anden side af Åstvej, sydøst for projektområdet, ligger boligområder ligesom projektområdet mod nordvest grænser op til boliger på Systemvej. På Højmarksvej grænser projektområdet op til LEGOs eksisterende P-hus med en kapacitet på 625 biler, Billund Fjernvarmes varmecentral og et trykkeri/avisredaktion. Projektområdet omfatter på Åstvej 1 LEGOs nuværende administrationsbygning inkl. kantine. Der er indkørsel fra Åstvej, og 195 parkeringspladser på terræn. Bygningerne ligger trukket tilbage fra Åstvej og er langs vejen afskærmet med buske og høje træer. Den sydlige del af projektområdet mod midtbyen er et åbent parkområde.

29 28 På Højmarksvej omfatter projektområdet Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps (Højmarksvej 5), LEGOs kølecentral (Højmarksvej 7), og MMS midtjysk smedeog maskinteknik A/S (Højmarksvej 11 og 11B). Maskinværkstedet flytter og grunden overtages af Kirkbi pr. 1. juli Højmarksvej nr. 19 er en ubebygget grund, som ejes af LEGOLAND og anvendes til personaleparkering. På Højmarksvej 2-20 ligger LEGOs lagerhal og kontorbygninger som bl.a. anvendes af LEGOLANDs administration. En del af de tidligere LEGO bygninger på Åstvej er nedrevet, og området er p.t. tilsået med græs. Fra det offentlige anlæg ved Granvej til Bogfinkevej og videre til Højmarksvej er en offentlig sti. Stien,som er en trampsti, forløber på ydersiden af et trådhegn etableret omkring LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Indenfor trådhegnet ligger en eksisterende 2-3 meter høj jord-/støjvold, som er bevokset med krat og høje træer. Volden ligger i varierende afstand til trådhegnet og gennembrydes af en grusvej ud for Bogfinkevej. I figur 3.3 nedenfor ses den eksisterende støjvold fra stien mellem LEGO- LANDs P-plads (P2) og boligområdet (Fuglekvarteret). Figur 3.3: Den eksisterende støjvold med beplantning set fra stien mellem det offentlige anlæg ved Granvej og Bogfinkevej. Mellem jord-/støjvolden og LEGOLANDs parkeringsplads har LEGOLAND en oplagsplads til bl.a. flis, sand o.lign. Undersøgelsesområderne, som er de områder, der primært inddrages i miljøvurderingen, defineres under de enkelte miljøtemaer, idet disse vil variere fra miljøtema til miljøtema, alt efter den mulige miljøpåvirknings udbredelse og karakter.

30 Projektet Anlægsfasen Administrationsbygning og P-huse opføres på arealer, der ejes af KIRKBI koncernen. I figur 3.4 er vist en en oversigtsplan med skitse af byggefelt for parkeringshuse og administrationsbygning, samt placering af den planlagte nye adgangsvej fra de nye P-huse til Nordmarksvej. Etablering af en ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej lukkes efter varmecentralen, således gennemgående trafik fortsat undgås. Dermed vil også trafik til/fra det eksisterende P-hus og virksomhederne på Højmarksvej, herunder personaleparkering til LEGOLAND og varelevering til både LEGOLAND og den nye administrationsbygning ske via den nye adgangsvej fra Nordmarksvej. Trafikken til boligområder og i midtbyen vil blive reduceret. Figur 3.4: Situationsplan med skitsering af byggefelter. Den nye adgangsvej til P-husene er markeret med en pil. Der etableres 2 byggepladser: én til administrationsbygningen og én til P-husene. Byggepladserne hegnes ind hver for sig, og der etableres en skurby til håndværkere på hver byggeplads (max 50 personer), hvor skurbyen ved P-husene vil være væsentlig mindre end den ved administrationsbygningen. Afledning af sanitært spildevand i anlægsfasen sker til offentlig kloak. Byggepladsen forventes ikke oplyst uden for arbejdstiden.

31 30 Håndvækernes personbiler henvises til LEGOs eksisterende parkeringshus på Højmarksvej eller parkering på terræn ved byggepladsen. Håndværkerbiler henvises til parkering på byggepladsen. I anlægsfasen forventes op til 20 lastbiler/dag i alt til begge byggepladser. Trafik til og fra byggepladserne vil primært foregå ad Højmarksvej. Der vil blive arbejdet på byggepladserne mandag-lørdag kl Støjende arbejder vil fortrinsvis blive udført inden for normal arbejdstid på hverdage kl og lørdage kl. 7-14, dog kan arbejdstiden i forbindelse med støbearbejder blive udvidet. Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i anlægsfasen: Øget tung trafik fra tilkørsel af byggemateriale, og i etape 2 bortkørsel af gamle bygningsdele (nuværende administrationsbygning) se nærmere i kapitel 5: Trafik. Øget støj som følge af øget trafik, udførelse af støjende anlægsarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner, samt evt. vibrationer fra udførelse af anlægsarbejde, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer. Anvendelse af råstoffer, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald. Luftemissioner fra øget trafik og kørsel med entreprenørmaskiner og støv fra jordarbejde se nærmere i kapitel 7: Luft og Klima Udgravning og flytning af jord samt evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 8: Geologi og grundvand samt kapitel 10: Jordforurening og jordhåndtering. Mulig påvirkning af nærliggende naturområder som følge af evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 12: Natur, flora og fauna, samt kapitel 13: Natura 2000 og bilag IV-arter Driftsfase Projektet er er under detailplanlægning, og endelig udformning er derfor ikke helt fastlagt. Illustrationer i denne rapport er derfor kun vejledende. Administrationsbygningen I figur 3.5 nedenfor ses en foreløbig planskitse af den nye administrationsbygning.

32 31 Figur 3.5: Planskitse af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016). Skitsen angiver kun et ekstempel på byggeriets udformning, idet projektering stadig pågår. Det er et ønske at lave et spændende og inspirerende byggeri, som skaber gode rammer for et moderne og internationalt arbejdsmiljø. Da bygningen skal bruges af LEGO er det et ønske, at bygge en flot og præsentabel bygning med et legende formsprog. Grundstykket er stort, og man har tilsigtet, at bygningen skal have en størrelse, som ikke virker voldsom til området, og omgivet af en grøn park. Administrationsbygningen vil også komme til at rumme et medarbejderhus, hvilket tænkes at medføre meget aktivitet og liv i området omkring bygningen og den centrale byzone. I figur 3.6 nedenfor ses en illustration af det påtænkte byggeri, så det eksempelvis kan udformes.

33 32 Figur 3.6: Illustration af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016), eksempel på mulig udformning. Administrationsbygningen planlægges med et areal op til m 2 over terræn og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt nå op på en maksimal bygningshøjde på 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser og et areal til internt medarbejdersalg af egne varer. Under terræn indrettes lager, teknikrum samt parkeringsplader til cykler og elkøretøjer til eget brug. På terræn etableres op til 150 parkeringspladser. Den nuværende vejadgang til Åstvej fastholdes. Administrationsbygningen forventes at rumme op til kontormedarbejdere plus servicepersonale. Tagene forventes udført som grønne sedum-tage med opholdsarealer (taghaver, evt. minigolf) og mulighed for taghuse til teknik mv. Sedum-tage gødskes normalt i opstarten, men er derefter vedligeholdelsesfri og skal på sigt hverken slås, gødskes eller sprøjtes. Figur 3.7 og 3.8 nedenfor viser illustrationer af den nye administrationsbygning. Illustrationerne er kun vejledende, idet projektet ikke er færdigprojekteret.

34 33 Figur 3.7: Illustration af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016), eksempel på mulig udformning. Figur 3.8: Illustration af den nye administrationsbygning set fra Åstvej (C.F.Møller, 2016). Eksempel på mulig udformning.

35 34 Adgang til kælderen under administrationsbygningen vil ske fra både Åstvej og Højmarksvej. Varetilkørsel forventes at ske fra den nye adgangsvej. Parkeringshuse Parkeringshusene designes, så fordelingen af biler kan foregå så hurtigt og effektivt som muligt. Dette er både for at brugerne oplever en let tilgængelig parkering, samt for videst muligt at undgå kødannelse udenfor husene. I figur 3.9 ses en skitse med placering af byggefelt for parkeringshusene og den nye adgangsvej. Figur 3.9: Skitse med placering af byggefelt for nye P-huse og ny adgangsvej (Ravn Arkitektur, 2016). Eksempel på muligt forløb af adgangsvej. Der etableres to P-huse med et samlet areal på op til m 2, og en højde på op til 18 m over terræn plus parkering på tagdæk. Bygningshøjden inklusiv værn og evt. tekniske installationer vil således være op til 21 m over terræn. P-husene etableres med nederste parkeringsdæk på terræn.

36 35 P-husene ønskes som udgangspunkt udført med åbne facader, men af hensyn til støjgener vil facaden tættest på boliger blive delvis lukket. Udformningen af facaderne vil ske i detailprojekteringen. I figur 3.10 ses glasfacaden på det eksisterende P-hus, som et eksempel på hvordan en delvis lukket facade kan udføres. Figur 3.10: Glasfacaden på det eksisterende P-hus på Højmarksvej, som eksempel på en delvis lukket facadeløsning. Det er endnu ikke vurderet, om der er behov for mekanisk ventilation, idet dette afhænger af, hvor lukkede facaderne bliver, hvilket afklares i detailprojekteringen. Parkeringshusene er planlagt til en samlet kapacitet på op til parkeringspladser, der kun kan anvendes af LEGO s ansatte, som forventes at benytte dem i dagperioden kl og kun i meget begrænset omfang udenfor disse tidspunkter. I ferieperioder f.eks. i juli-august forventes en betydelig mindre belægning af P-husene. Sammen med det eksisterende P-hus på Højmarksvej vil den samlede kapacitet blive parkeringspladser på Højmarksvej. P-husene konstrueres med en rampe placeret centralt mellem husene, hvorfra bilerne kører ind på et parkeringsdæk i et af P-husene. Der vil være markeringer, som viser hvilke dæk der er optaget og hvilke der har ledige pladser. På den baggrund er det forudsat, at hver bil kører direkte fra rampen til en ledig plads. Bilen vil således kun gennemkøre det parkeringsdæk, hvor den ledige plads findes.

37 36 Der ønskes mulighed for senere at kunne etablere evt. anlæg til solceller på tagetagen, således at tagdækket delvis overdækkes med et let tag som dækkes af solceller. Dette vil dog skulle afklares med Billund Lufthavn og Trafikstyrelsen, idet refeksioner fra solpaneler kan forstyrre flytrafikken. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårne, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning på tagdækket fastlægges ved detailprojekteringen. Der installeres sprinkleranlæg til brandslukning. Adgangsvej fra Højmarksvej til Nordmarksvej Adgang til de nye P-huse vil ske fra en ny adgangsvej, som etableres fra Nordmarksvej til området langs LEGOLANDs p-plads P2. Etablering af adgangsvejen indebærer, at Højmarksvej lukkes for trafik efter varmeværkets indkørsel. Det betyder, at trafik til og fra det eksisterende P-hus, de øvrige virksomheder på Højmarksvej, herunder LEGOLANDs personaleparkering, vareindlevering til LEGOLAND mv. samt trafik til og fra de nye P-huse vil ske via den nye adgangsvej fra Nordmarksvej. Højmarksvej skal dog fortsat være åben for beredskabet. Spildevand og regnvand Regnvand forventes afledt til offentlig kloak. I det omfang det er muligt, planlægges etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Sanitært spildevand fra administrationsbygningen, samt spildevand (f.eks. afsmeltet sne o.lign) fra P-husene afledes til det offentlige kloaksystem. Landskab Omkring administrationsbygningen anlægges et offentligt tilgængeligt parkområde. I landskabsprojektet som ligger til grund for etablering af parken indgår kuperet terræn med med varierede bakker. at overskudsjord fra udgravning til bygninger genanvendes på grunden og anvendes i etablering af parklandskabet. Ved genanvendelsen søges etableret jordbalance, og omfanget af genanvendt jord forventes at være i størrelsesorden mellem til m3. I parklandskabet anlægges bakketoppe med højde på op ca. 3 m over eksisterende terræn. Enkelte bakketoppe vil få en højde på op til ca. 5 m over eksisterende terræn. Skråningshældninger på bakkerne i parklandskabet vil generelt ikke være stejlere end 1:2 ud over enkelte steder, hvor der ønskes specielle legemuligheder som kælkning eller klatremuligheder. I en afstand af 2 m fra omgivende veje foretages ikke terrrænreguleringer på over 0,5 m. Ligeledes tages der i planlægningen højde for, at terrænreguleringer ikke må være i konflikt med oversigtsforholdene langs vejene. Generelt Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i driftsfasen: Øget trafik, se nærmere i kapitel 5: Trafik Støj fra øget trafik på veje, parkeringsoperationer i P-husee samt evt. ventilationsanlæg i parkeringshuse, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer

38 Alternativer Luftemissioner fra biler og ventilationsafkast i parkeringshusene som kan påvirke mennesker og nærliggende naturområder, se nærmere i kapitel 7: Luft og klima, kapitel 13: Natur, flora og fauna samt kapitel 14: Natura 2000 og bilag IV-arter. Udledning af regnvand og spildevand, se nærmere i kapitel 9: Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Ændringer i udledning af spildevand og overfladevand kan påvirke nærliggende naturområder, dette er nærmere beskrevet i kapitel 13: Natur, flora og fauna samt kapitel 14: Natura 2000 og bilag IV-arter. Ændrede visuelle forhold samt lys- og skyggepåvirkning, se nærmere i kapitel 11: Landskab, kulturarv og bymiljø Generering af affald, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald alternativ 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold, som i kapitlerne om trafik, støj og luftemissioner er fremskrevet til 2020, hvor projektet vil blive taget i drift, og hvor LEGO House, P-husene på Ole Kirksvej og et outletcenter på Firhøjevej forventes i drift. 0-alternativet anvendes som reference i forhold til vurdering af miljøpåvirkningen fra anlæg og drift af projektet og vedtagelse af planforslagene Andre alternativer Den nuværende adgang til Højmarksvej, som er en blind vej, sker med tilkørsel fra Solsortvej og Hans Jensensvej. Det ønskes at etablere en ny vej til parkeringshusene over LEGOLANDs parkeringsplads med ind-/udkørsel til Nordmarksvej. Denne løsning forudsætter en lukning af Højmarksvej for fortsat at undgå gennemgående trafik til midtbyen. Ved etablering af en ny adgangsvej reduceres trafikken til midtbyen og boligområder, mens trafikken til området ved Nordmarksvej øges. I denne rapports Kapitel 5 Trafik er de trafikale konsekvenser undersøgt og vurderet for følgende to alternativer: 1) etablering af en ny adgangsvej og 2) fastholdelse af de nuværende tilkørselsmuligheder. Beregningerne og vurderingerne viser, at såfremt den nye adgangsvej ikke etableres, kan trafikken ikke afvikles på det eksisterende vejnet, men det er nødvendigt at ombygge krydset Solsortvej / Højmarksvej til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Et sådant kryds vurderes at være et stort indgreb i bymiljøet. Der opstår desuden trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med den stigende trafikmængde, hvor krydsning af vejen bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig da de veje som oplever den største stigning er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider ligeledes imod Billund kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik.

39 38 På denne baggrund er alternativet med uændret vejadgang til Højmarksvej fravalgt. Projektet/planforslagene omfatter således etablering af en ny adgangsvej, og konsekvenserne for alternativet med at fastholde den nuværende tilkørselsvej er ikke undersøgt i miljørapportens øvrige afsnit. Der er ikke undersøgt alternativer i forhold til projektets placering på lokaliteten. Bygherre ønsker projektet placeret i området Åstvej/Højmarksvej af hensyn til nærheden til øvrige LEGO kontorer, og for at den nye administrationsbygning kan bidrage til en aktiv bymidte året rundt, hvor LEGO medarbejdere og byens borgere og gæster - herunder gæster til LEGOLAND og LEGO House m.v., har mulighed for at komme tæt på hinanden og indgå i et positivt samspil. Lokaliteten ejes af Kirbi.

40 39 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 4.1 Metode Kapitlet er en overordnet gennemgang af projektets/planforslagenes lov- og planmæssige rammer. Projektets/planforslagenes forhold til relevant eksisterende planlægning beskrives og vurderes. Relevant international lovgivning gennemgås i forhold til EU-habitatbekendtgørelsen (Natura 2000-områder og bilag IV-arter) og miljømålsloven (Vandområdeplaner). Desuden gennemgås de eventuelle beskyttelser, som projektet/planforslagene berører i henhold til national lovgivning (vejloven, jordforureningsloven mv.). Flere af temaerne behandles mere detaljeret i separate kapitler i denne miljørapport, og der henvises i så tilfælde til de relevante kapitler. 4.2 Forholdet til andre planer og programmer Planloven Lov om planlægning 4 beskriver lovgrundlaget for planlægningen i Danmark, herunder kommuneplanlægning, lokalplanlægning og administrationen i de uplanlagte landzoner. Planloven beskriver også inddelingen af Danmarks areal i hhv. landzone, byzone og sommerhusområder. Projektområdet ligger i byzone og er i dag omfattet af lokalplan 82 fra Projektet er ikke i overensstemmelse med den gældende lokalplan, og der udarbejdes derfor en ny lokalplan sideløbende med nærværende miljørapport. Projektet er endvidere ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som er fastsat i Kommuneplan , og der udarbejdes derfor tillige et kommuneplantillæg sammen med lokalplanen. Forholdet til kommuneplanen og lokalplanen er uddybet i afsnit 4.3 og 4.5 herunder. Lov om planlægning indeholder desuden bestemmelser om VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, og nærværende miljørapport er udarbejdet på grundlag af disse bestemmelser, som er udmøntet i VVM-bekendtgørelsen. I afsnit 1.1. er VVM-reglerne og beskrevet. 4.3 Kommuneplan Gældende kommuneplan i Billund Kommune er Kommuneplan (Billund Kommune, 2013a). Kommuneplanen omfatter hovedstruktur, lokale retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede intentioner om at styrke turisme, erhverv og sikre infrastrukturel udvikling. 4 LBK nr af 23/11/2015: Bekendtgørelse af Lov om planlægning

41 Kommuneplanens rammebestemmelser Den del af lokalplanområdet i lokalplanforslaget, hvor der planlægges bebyggelse, er omfattet af to kommuneplanrammer. Området syd for Hans Jensensvej er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1 (status - bymidte og boligområde), og her introduceres en bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom på op til 300, og en bygningshøjde på 22 meter. Dette område ændres ikke ved gennemførelse af lokalplanen, og da kommuneplanrammen for dette område allerede er miljøvurderet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen omfatter nærværende miljøvurderingen ikke den del af lokalplanforslagets område, som er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1. Projektområdet, og den øvrige del af lokalplanen ligger inden for følgende af kommuneplanens rammeområder: 2.E.10, som fastlægger anvendelsen til erhvervsområde med lettere industri. Der fastlægges en bebyggelsesprocent på 70 for den enkelte ejendom, ligesom der fastlægges en bygningshøjde på max. 14 m. 2.T.1, som fastlægger anvendelsen til turismeområde (rekreativt område, forlystelsesanlæg). Projektet/planen er ikke i overensstemmelse med disse anvendelser, bl.a. fordi højdegrænsen på 14 m ikke overholdes, og projektet forudsætter derfor et kommuneplantillæg, der reviderer kommuneplanens rammmebestemmelser. De eksisterende kommuneplanrammer for projektområdet er vist i figur 4.1. Figur 4.1: Eksisterende kommuneplanrammer i og omkring projektområdet, jf. Kommuneplan

42 Kommuneplanens retningslinjer Projektområdet ligger i byen og er ikke omfattet af kommuneplanens retningslinjer for fx værdifulde landskaber, naturområder, skovrejsning, økologiske forbindelser, værdifulde kulturmiljøer, geologiske interesser, særlige drikkevandsinteresser eller kirkeindsigtsområder. 4.4 Trekantplanen Trekantplanen er den fælles kommuneplan for Trekantomådet (Trekantområdet Danmark 2014). Trekantplanen omfatter hovedstruktur og retningslinjer for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Trekantplanens fælles mål og retningslinjer er videreført i kommuneplanen. Således er Trekantplanens højdegrænsebestemmelserne og støjkonsekvensområdet omkring Billund Lufthavn viderført til kommuneplanen for Billund Kommune. 4.5 Lokalplanlægningen Projektområdet er i dag omfattet af lokalplan nr. 82 og lokalplan nr. 60, se figur 4.2: Figur 4.2: Eksisterende lokalplanlægning. Projektområdet er vist med rødt. Lokalplanerne er følgende: Lokalplan nr. 82 (lyseblå): LEGO Midtby Erhvervsområde, februar 1996.

43 42 Lokalplan nr. 60 (grøn): Lokalplan for område til turistformål LEGOLAND, skulpturstien, Hotel Propellen ved Nordmarksvej i Billund By, oktober Disse lokalplaner rummer ikke mulighed for opførelse af den planlagte bebyggelse, bl.a. på grund af bygningshøjden. Opførelsen forudsætter derfor, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan gældende for projektområdet. Lokalplanen vil indeholde retningslinjer og bestemmelser for anvendelsen af området til P-huse og administration, samt for bebyggelsens udformning og placering, ind- og udkørsel mv. 4.6 Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Spildevandsplanen blev vedtaget i 2012 og gælder frem til Spildevandsplanen er kommunens plan for håndteringen af spildevand og danner retsgrundlaget for spildevandsområdet. Planen indeholder en registrering af eksisterende afløbsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg, herunder en renoveringsplan for kommunale kloakker, målsætning og prioritering samt tids- og økonomiplan for arbejdet (Billund Kommune, 2012). Spildevand fra Billund By ledes til Grindsted Rensningsanlæg, der har udledning til Grindsted Å (Billund Kommune, 2014b). På sigt er hensigten, at Billund By separatkloakeres, og at regnvand så vidt muligt nedsives. Spildevandsforholdene behandles i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Affaldsplan Affaldsplan 2009 beskriver rammerne for Billund Kommunes affaldshåndtering, både fra husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner (Billund Kommune, 2010) Varmeforsyningsplan Projektområdet er omfattet af varmeforsyningsplanen for Billund Kommune, og området er jf. denne udlagt til forsyning med fjernvarme. Der er tinglyst tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen på ejendommen, og der er forbud mod elopvarmning Vandforsyningsplan Området forsynes med drikkevand fra Billund Vand A/S. Projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vands indvinding ved Lindevej. Området har derved samme grundvandsbeskyttelsesstatus som områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Billund Vands indvinding ved Lindevej forventes nedlagt i løbet af Når dette sker vil projektområdet ikke ligge inden for et indvindingsopland.

44 Råstofplan Region Syddanmark vedtog i 2012 den gældende Råstofplan hvor kortlægning af råstoffer og planlægningen af den fremtidige råstofindvinding fremgår. Råstofplan 2016 er for tiden under udarbejdelse, og råstofgrave- og interesseområderne revideres i den forbindelse. I råstofplanen udlægges råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som fremgår af kortbilag til råstofplanen. Projektområdet ligger udenfor de udpegede råstofområder både i Råstofplan 2012 (Region Sydjylland 2012), samt i forslag til Råstofplan 2016a (Region Sydjylland 2016) Trafikplan Billund Kommune har i 2015 vedtaget en ny Trafikafviklingsplan for Billund By (Billund Kommune 2015). Planen skal imødekomme behovet for et robust vejnet og fremtidssikre trafikafviklingen, efterhånden som udviklingen kræver det. Trafikafviklingsplanen indeholder forslag til mulige konkrete og strategiske indsatser på kort og langt sigt inden for trafikområdet og den fysiske infrastruktur. Emnet Trafik behandles i Kapitel Trafiksikkerhedsplan Den gældende trafiksikkerhedsplan er vedtaget i 2009, og omfatter de mål og visioner, kommunen har inden for trafiksikkerhed. Planen er baseret på kortlægning af trafikuheld på det kommunale vejnet, samt dialog med borgere og interessenter. På baggrund af planen prioriteres arbejdet med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for kommunens arbejde med trafiksikkerhed. Se også Kapitel 5 Trafik Naturkvalitetsplan Den gældende Naturkvalitetsplan for Billund Kommunen udgøres af en plan for hhv. tidligere Grindsted og Billund Kommune, som Ribe Amt udgav i Naturkvalitetsplanen indeholder en status for naturområderne samt en planlægning for den fremtidige indsats til bevaring og forbedring af naturområderne. Planen indeholder målsætninger for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet samt en vurdering af, om målsætningen er opfyldt. Planerne kan ses på Billund Kommunes hjemmeside. Se også Kapitel 13: Natur, flora og fauna Klimatilpasningsplan Billund Kommune har i november 2014 vedtaget en Klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan i form af Kommuneplantillæg nr. 11. Klimatilpasningsplanen skal forberede kommunen, borgere og erhvervsliv bedst muligt på de kommende klimaforandringer, så tab af værdier videst muligt undgås. Planen ledsages af en handleplan samt risikokort, der viser hvilke områder, der især er truet af vandstandsstigninger, set i forhold til materielle værdier. Billund By, herunder også projektområdet, har høj prioritet i klimatilpasningsplanen og handlingsplanen. Dette fremgår af Klimatilpasningsplanens samlede kort over risikoområder (Billund Kommune 2014), der både omfatter vand fra oven (regnhændelser) og vand fra neden (stigende grundvand), se figur 4.3.

45 44 Klimatilpasningsplanen omtales også i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Figur 4.3: Prioriterede risikoområder jf. Klimatilpasningsplan. Samlet prioritering, hvor risiko for regnhændelser, stigende grundvand, samt værdisætningen af områderne er indgået. Projektområdet ligger i område 3 Billund By (gul). (Billund Kommune 2014). 4.7 Andre planer Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 (Erhvervsstyrelsen 2015) viser de eksisterende, overordnede mål og krav som nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner mv., som kommuneplanerne skal spille sammen med.

46 45 Projektet/planerne vurderes ikke at være i konflikt med de statslige interesser Regional vækst- og udviklingsstrategi Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har undertitlen Det gode liv og er udgivet af Region Syddanmark i Det gode liv er visionen for vækst- og udviklingsstrategien i Syddanmark. Strategiens formål er at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder, så Syddanmark bliver en mere attraktiv, aktiv og produktiv region, hvor alle har mulighed for at leve et godt liv både som borger og erhvervsdrivende. Vejen til visionen og målene er fordelt på følgende seks indsatsspor: Flere indbyggere i Syddanmark, mere attraktive lokalområder, flere i arbejdsstyrken, højere uddannelsesniveau, flere skal bruge deres evner og talenter, bedst til vækst, god tilgængelighed i hele regionen. For hvert af de seks indsatsspor er fastlagt helt konkrete og målbare ønskede resultater for den fremtidige vækst frem til Projektet/planforslagene er med til at fastholde og styrke erhvervslivet og bosætningen i Billund, og er således helt i tråd med visioner og mål i den regionale vækst- og udviklingsstrategi Planstrategi for Billund Kommune Inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode skal byrådet offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Dette er den såkaldte planstrategi. Planstrategien indeholder dels oplysninger om den planlægning, der er sket efter seneste kommuneplanrevision, dels byrådets strategi for udviklingen fremover. Planstrategien omfatter også en redegørelse for, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres for næste planperiode. Planstrategien blev vedtaget i 2015 og består af en fælles del for hele Trekantområdet, samt en lokal del for Billund Kommune. Den fælles del for alle 6 kommuner i Trekantområdet kaldes Metropol på vej, og den lokale del for Billund Kommune kaldes 5 veje til vækst. Visionen i 5 veje til vækst er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling i den næste kommuneplan, idet den gældende kommuneplan indeholder rummelighed nok til både nye boliger og nye virksomheder, og dermed til den næste planperiodes vækst. Byerne ønskes fortættet, dog med respekt for den grønne og blå struktur, og de mange igangværende udviklingsprojekter ønskes styrket og forankret lokalt. Byerne ønskes fremtidssikret ved, at klimatilpasning indtænkes i byvækst og -omdannelse. Der arbejdes for en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social, kulturel og økonomisk forstand. Specifik for Billund er visionen om Børnenes Hovedstad helt central i planstrategien. Denne vision beskrives nærmere i det følgende afsnit. Projektet/planforslagene er med til at fastholde og styrke erhvervslivet og bosætningen i Billund, herunder LEGO koncernens engagement i Billund, hvilket er helt essentielt for byens aktivitetsniveau og udvikling. Projektet/planforslagene er således helt i tråd med visioner og mål i planstrategien.

47 Billund Byvision Børnenes Hovedstad Visionen for Billund er, at byen er Børnenes Hovedstad: Her lærer børn gennem leg, og er skabende verdensborgere. Visionen er udviklet i samarbejdet mellem Billund Kommune, Kirkbi og Realdania, og vedtaget i Ambitionerne bag visionen er bl.a.: At Billund er kendt som Børnenes Hovedstad. At kreativiteten udvikles hos børn i alle aldre ved at anvende leg som vejen til læring. At Billund bliver globalt anerkendt som det sted, hvor viden om leg, læring og kreativitet skabes og efterleves i praksis og at byen er i børnehøjde og er indrettet med fokus på børn. Byen skal indbyde til leg og læring, og der skal være unikke og synlige tilbud til børn, så deres kreativitet stimuleres. Borgere og besøgende tiltrækkes af leg som gennemgående tema. Virksomheder og organisationer, der har fokus på børns etablerer sig i Billund. Børn inddrages i særlig grad i processen med at skabe og udvikle Børnenes Hovedstad, og det sker på en legende, lærende og inddragende måde. Visionen realiseres med et bredt ejerskab i Billund, både blandt borgere, organisationer, virksomheder m.fl. Den nye administrationsbygning mv. er beskrevet i visionsplanen, hvor den kaldes LEGO Campus. Ifølge visionen giver etablering af administrationsbygningen mulighed for at genoverveje samspillet mellem arbejdspladsen og bylivet. Idéerne bag er også nærmere beskrevet i Billund Byvision. Bygningen får en nøgleplacering, der forbinder turistattraktioner med bymidten, og som har potentiale til at blive en urban og åben arbejdsplads, hvor besøgende kan passere mellem bygningerne, idet der tænkes en porøs og åben bygningsstruktur, der forbinder de omgivende funktioner. Intentionerne i Billund Byvision Børnenes Hovedstad søges i vidt omfang realiseret i projektet/planforslagene, som således vurderes at bidrage til at udmønte visionen. 4.8 Verserende plansager i Billund Der er følgende igangværende planer og projekter i området: Lokalplan 285: Camping og feriecenter samt hotel ved Ellehammers Allé og Nordmarksvej Lokalplanforslag 289: Erhvervsområde Kløvermarken Lokalplanforslag 291: Hotel ved Åstvej VVM-redegørelse for Billund Lufthavn LEGO House parkeringsområde ved Granvej/Shuttlebusser Disse planer/projekter vurderes ikke at have nogen væsentlig kumulativ betydning med nærværende projekt og indgår derfor ikke i miljørapporten. Banedanmark arbejder indtil 2017 på en VVM-undersøgelse af projektet Ny bane Billund. De kumulative effekter herfra på projektet beskrives og vurderes i afsnit 5 Trafik og afsnit 6 Støj og vibrationer.

48 International lovgivning Natura 2000 og bilag IV-arter Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder, der er beskyttet gennem EUhabitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-områder omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Disse områder er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturtyper. Habitatdirektivet er suppleret af et bilag IV, der oplister en række dyre- og plantearter, som kræver streng beskyttelse. Beskyttelsen omfatter både arternes bestande og deres yngle- og rasteområder. EU-fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet forpligter medlemslandene og er i Danmark udmøntet gennem habitatbekendtgørelsen 5 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samme bekendtgørelse omfatter beskyttelse af de ovennævnte bilag IV-arter. Det betyder i praksis, at myndigheden i sin planlægning, sagsbehandling og administration skal sikre, at der ikke sker ændringer, der kan skade eller forringe de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Forbuddet mod forringelser gælder ikke kun for planer og projekter inden for Natura 2000-områderne, men også for ændringer, der udføres uden for Natura 2000-områderne, hvis ændringerne kan påvirke ind i Natura 2000-området. Der må heller ikke ske forringelser for bilag IV-arterne, dvs. de strengt beskyttede dyre- og plantearter på EF-habitatdirektivet. Bilag IV-arterne er beskyttet overalt, hvor de forekommer, både inden i og uden for Natura 2000-områder. Før myndigheden træffer afgørelse og fx giver VVM-tilladelse, skal der derfor foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det vurderes, at projektet kan medføre væsentlig påvirkning, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området set i forhold til områdets bevaringsmålsætning. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet vil skade området, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 7. Der kan heller ikke gives tilladelse, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bilagets plantearter må ikke ødelægges, uanset livsstadie. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 11. Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte Natura 2000-områder, og kommunerne har derefter udarbejdet handleplaner for områderne. Naturplanerne er udarbejdet på grundlag af en basisanalyse for hvert område og omfatter beskrivelse af områdernes tilstand, målsætning og trusler. Handleplanerne beskriver de handlinger, som forventes igangsat for at forbedre områdernes tilstand, så målsætningen kan opfyldes. 5 BEK nr. 188 af 26/02/2016: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

49 48 Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde i forhold til projektområdet er EFhabitatområde nr. H74: Hedeområde ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km vest for projektområdet. Dette område er også udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. H48. Nærmeste vandløb er Billund Bæk, der løber ud Grindsted Å og videre til Varde Å, der er udpeget som EF-habitatområde nr. H77: Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, beliggende ca. 20 km vest for projektområdet. Varde Å udmunder i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet, EF-habitatområde nr. H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, som også er EF-fuglebeskyttelsesområde nr. H57: Vadehavet. Vadehavet er desuden udpeget som Ramsar-område. Vurderingen af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter indgår i Kapitel 14 Natura 2000 og bilag IV-arter Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er en udmøntning af EU s Vandrammedirektiv, der i dansk lovgivning er indarbejdet i miljømålsloven. Vandområdeplanerne indeholder bestemmelser for overfladevand og grundvand og erstatter de tidligere regionplaners bestemmelser og de tidligere Vandplaner Vandområdeplanerne indeholder en opdatering og videreførelse af vandplanerne fra første planperiode. Vandområdeplanerne er offentligt tilgængelige i Miljøgis (Miljøministeriet, 2014a). Billund ligger inden for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet, idet området afvander til Grindsted Å, der fortsætter ud i Varde Å med udmunding i Ho Bugt. Dette hovedvandopland ligger inden for vandområdedistrikt 1 Jylland og Fyn. Vandområdeplanerne indeholder beskrivelse af påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Projektets mulige påvirkning af overfladevand og grundvand behandles i Kapitel 8 Geologi og grundvand og Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning.

50 National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Lov om naturbeskyttelse 6 omhandler bestemmelser om beskyttelse af naturen på nationalt niveau. I VVM-sammenhæng er fredning, beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinjer ofte relevante sammen med bestemmelserne om offentlighedens adgang til naturen. Oplysningerne om områdeudpegninger i henhold til naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. stammer fra Danmarks Miljøportals Arealinformation (Danmarks Miljøportal, 2016). Fredning Nærmeste fredede område omfatter to gravhøje i det rekreative område ca. 215 meter umiddelbart vest fra den planlagte nye adgangsvej. Øvrige landskabsfredninger ligger i stor afstand fra projektområdet - ca. 4 km derfra (Grene Sande mod sydvest og Rækkebjergene mod nord) - og påvirkes ligeledes ikke af projektet. Fortidsminder behandles i Kapitel 11 Landskab, kuturarv og bymiljø. Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter et generelt forbud mod at ændre tilstanden i de pågældende områder. Det drejer sig om vandløb, søer, moser, heder, enge, overdrev og strandenge. Nærmeste 3- beskyttede naturområder udgøres af et hedeareal og vandhul beliggende syd for Nordmarksvej i det rekreative område vest for den planlagte nye adgangsvej. Billund Bæk, som også er 3-beskyttet, ligger ca. 280 m syd for projektområdet. Bækken er rørlagt på en del af strækningen gennem byen. Beskyttet natur er behandlet i Kapitel 12 Natur, flora og fauna og Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer fremgår af lovens og omhandler strandbeskyttelseslinje, sø- og åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje, fortidsmindebeskyttelseslinje og kirkebyggelinje. Førstnævnte administreres af staten, de øvrige af kommunen. Projektområdet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer (Danmarks Miljøportal, 2016), og disse behandles derfor ikke yderligere i rapporten Museumsloven Der er ikke registreret fredede fortidsminder jf. museumslovens 29e eller beskyttede sten- og jorddiger jf. lovens 29a inden for eller nær projektområdet (Danmarks Miljøportal, 2016). 6 LBK nr 1578 af 08/12/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

51 50 Sydvestjyske Museer har den 26. maj 2016 oplyst, at museet har kigget på de pågældende områder, der ønskes bebygget. Museet bemærker, at det meste er bebygget i dag, hvorfor museet formoder, at der under de eksisterende bygninger ikke er noget af arkæologisk interesse. Museet vil derimod anbefale, at den ubebyggede del (matrikel 2az), hvor den nye vej påtænkes anlagt, bliver forundersøgt, da der omkring 100 meter vest herfor er kendskab til 3 gravhøje, hvoraf de to stadigvæk eksisterer den dag i dag. Det kan således godt tænkes at der er forhistorisk bebyggelse i området. Bygherre kontakter museet således forundersøgelsen kan igangsættes snarest muligt. Såfremt der i øvrigt påtræffes fund, standses gravearbejdet og museet kontaktes, jf. museumslovens 27, stk. 2. Fund, fortidsminder og arkæologiske forhold er beskrevet i Kapitel 11 Landskab, kulturarv og bymiljø Miljøbeskyttelsesloven Udledning og nedsivning af regnvand eller oppumpet grundvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 7 19 og 28 samt spildevandsbekendtgørelsens Forhold omkring miljøbeskyttelsesloven indgår i Kapitel 8 Geologi og grundvand for så vidt angår evt. grundvandssænkning i anlægsfasen, Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning samt Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering Jordforureningsloven Projektområdet ligger i byzone og er derfor omfattet af områdeklassificering. Et enkelt område inden for projektområdet er desuden kortlagt på V1-niveau, dvs. der er viden om, at der har været en aktivitet på arealet, der kan have forårsaget en forurening af jorden. Området hvor adminstrationsbygningen planlægges opført er ikke kortlagt som muligt forurenet, men der er fremkommet oplysninger om at der på en del af området tidligere har været værkstedsaktiviteter og affedtning, som kan have medført forurening (Niras 2016). Inden for områdeklassificering er jorden potentielt at betragte som let forurenet, og opgravning, håndtering og flytning af jord kræver derfor forudgående anmeldelse til Billund Kommune jf. Jordflytningsbekendtgørelsen 9, med krav om analyser. Reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen er implementeret i Billund Kommunes Regulativ for jordflytning. 7 LBK nr 1317 af 19/11/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 8 BEK nr 726 af 01/06/2016: Bekendtgørelse om spildevandstilladelse mv efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 9 BEK nr 1452 af 07/12/2015: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

52 51 Forhold omkring jordforurening er behandlet i Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering Vandforsyningsloven I forbindelse med projektet kan der eventuelt blive behov for midlertidig grundvandssænkning. I tilfælde, hvor der skal bortledes mere end m 3 vand pr. år eller hvor grundvandssænkningen er indenfor 300 m fra en eksisterende indvindingsboring, kræves kommunes tilladelse jf. Vandforsyningsloven Hvis der i området er konstateret jordforurening skal det vurderes, om der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at forureningen ikke spredes ved grundvandssænkningen. Forhold omkring grundvandssænkning er behandlet i Kapitel 8 Geologi og grundvand Vejloven Til- og frakørsel til offentlig vej fra projektområdet forudsætter, at kommunen kan meddele tilladelse efter vejloven Mangler Forhold omkring vejadgang til projektområdet er behandlet i Kapitel 5 Trafik. Der vurderes ikke at være mangler i datagrundlaget for gennemgangen af lovgrundlag og planforhold. 10 LBK 1584 af 10/12/2015. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. 11 LBK 1048 af 03/11/2011: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje.

53 52 5 TRAFIK Der er undersøgt to alternativer for adgangsvej til de nye parkeringshuse: 1) Hovedforslaget med etablering af en ny adgangsvej over LEGOLANDs P-plads til Nordmarksvej, og 2) Alternativet, hvor de nuværende tilkørselsforhold er uændret. Nedenfor beskrives de to alternativer, som miljøvurderes i dette afsnit. Hovedforslaget ny adgangsvej I hovedforslaget etableres en ny adgangsvej til betjening af de nye P-huse. Vejen anlægges langs kanten af LEGOLANDs nuværende P-plads (P2) med udkørsel til Nordmarksvej (den nuværende udkørsel fra LEGOLANDs P-plads P2). Denne løsning tilgodeser, at trafikken ledes væk fra bymidten og boligkvarterer og er i god overensstemmelse med visionsplanen for Billund. Trafikken på Nordmarksvej vil øges i et område hvor der i sommerperioden i forvejen er meget trafik fra bl.a. besøgende til LE- GOLAND. Projektet er skitseret på figur 5.1 nedenfor. Den nye vej vil få status af privat fællesvej og skal udover LEGOLAND, administrationsbygning og p-huse også betjene Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps. Etableringen af en ny vej forudsætter, at Højmarksvej lukkes for trafik fra den sydlige ende efter varmecentralen, således gennemgående trafik undgås. Figur 5.1: Placering af ny adgangsvej samt lukning af Højmarksvej.

54 53 Trafik til og fra det eksisterende P-hus, Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps, varetilkørsel til LEGOLAND, personaleparkering til LEGOLAND samt varetilkørsel til den nye administrationsbygning vil ske via den nye adgangsvej. MMS midtjysk smede- og maskinteknik A/S (Højmarksvej 11 og 11B) flytter til en anden lokalitet ved gennemførelse af projektet. Der vil dog fortsat være adgang for beredskabet til LEGOLAND via Højmarksvej med tilkørsel fra Hans Jensensvej. I detailplanlægningen fastlægges i samråd med beredskabet og Billund Kommune, hvorledes lukningen skal gennemføres. Adgangsforhold til varmeværket på hjørnet af Højmarksvej og Hans Jensensvej vil være uændret. Alternativet uændrede vejforhold ved Højmarksvej Som alternativ til hovedforslaget ændres tilkørslen til Højmarksvej ikke, dvs. den øgede trafik fra de nye P-huse vil medføre en øget trafik på de omkringliggende villaveje og vejene i midtbyen. 5.1 Metode Undersøgelsesområdet Der er forskel på undersøgelsesområdet for hovedforslaget og for alternativet, da de to forslag påvirker vejnettet på forskellig vis. Hovedforslaget Det vurderes, at den forventede trafik til og fra den planlagte administrationsbygning via Åstvej ikke vil medføre nogen væsentlig trafikale ændringer i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at trafik til og fra parkeringshusene på Højmarksvej (det eksisterende og de planlagte) kun vil påvirke trafikken væsentligt på de nærmeste veje, mens påvirkningen af de øvrige veje i Billund by vil være ubetydelig, idet trafikken her i øvrigt påvirkes af trafik fra f.eks. LEGO House, P-huset på Ole Kirks Vej og Outletcenter på Firhøjevej. Undersøgelsesområdet for hovedforslaget vil derfor udelukkende omfatte Nordmarksvej mellem Åstvej og Granvej og tilhørende kryds. Det forventes, at det er de nære kryds og rundkørsler, der vil blive påvirket af en øget trafikmængde i spidstimen, og derfor gennemføres en kapacitetsberegning af nedenstående kryds: Nordmarksvej / Granvej Nordmarksvej / den nye adgangsvej Nordmarksvej / Båstlundvej På figuren nedenfor er undersøgelsesområdet vist, og krydsene er markeret med rød cirkel.

55 54 Der gennemføres desuden en kapacitetsscreening af krydset Nordmarksvej/Åstvej. Denne kapacitetsscreening foretages for at sikre, at der ikke opstår kapacitetsproblemer som følge af trafik til/fra parkeringshusene. Kapacitetsscreeningen gennemføres efter samme metode som i Billund Kommunes trafikafviklingsplan (Billund Kommune 2015). Krydset er vist med en blå cirkel på figur 5.2. Figur 5.2: Oversigtskort med angivelse af de kryds, der indgår i undersøgelsesområdet for hovedforslaget. Alternativet Tilsvarende hovedforslaget er der ingen væsentlig påvirkning ind til administrationsbygningen via Åstvej. Det vurderes tilsvarende, at det kun er de nærmeste veje, som vil blive påvirket i væsentlig grad. Undersøgelsesområdet omfatter derfor Solsortvej, Hans Jensensvej og tilhørende kryds. Det forventes, at det er de nære kryds, der vil blive påvirket af en øget trafikmængde i spidstimen, og derfor gennemføres en kapacitetsberegning af nedenstående kryds: Solsortvej / Højmarksvej Hans Jensensvej / Åstvej På figur 5.3 nedenfor er undersøgelsesområdet vist, og krydsene er markeret med rød cirkel.

56 55 Der gennemføres desuden en kapacitetsscreening af krydset Nordmarksvej/Åstvej efter samme metode som for hovedforslaget. Krydset er vist med en blå cirkel på figur 5.3. Figur 5.3: Oversigtskort med angivelse af de kryds, der indgår i undersøgelsesområdet for alternativet Ny bane til Billund Der er truffet politisk aftale om en ny jernbaneforbindelse til Billund. Projektet indebærer etablering af en station ved Billund By/Legoland. Banedanmark har derfor i 2014 igangsat en VVM-undersøgelse af Ny bane til Billund. Undersøgelserne, der omfatter flere forskellige linjeføringer, forventes afsluttet i løbet af Stationen ved Billund By/Legoland indgår i undersøgelserne med en placering af stationen nord for Nordmarksvej over for adgangsvejen til projektområdet eller en placering af stationen syd for Nordmarksvej. Det forventes, at der ved etablering af jernbaneforbindelsen vil ske en overflytning fra biltrafik til banen. Overflytningen vurderes at være større end biltrafikken til selve stationen. Ifølge oplysninger fra BaneDanmark vurderes den forventede trafik til og fra stationen at være inden for usikkerheden på trafikmodellen på 10 %.

57 56 Der planlægges 8 korttidsparkeringspladser samt 3 busholdepladser ved den nye station (Sweco 2016a). Af det samlede passagerantal til stationen forventes 2/3 til LE- GOLAND/Lalandia og 1/3 til Billund by (Trafikstyrelsen 2012). Passagerer til LEGO- LAND/Lalandia må forventes at gå det sidste stykke til deres destination. Spidsperioden for hente/bringe trafik til stationen må forventes at ligge fredag eftermiddag og søndag eftermiddag. For de beboere i Billund, som benytter stationen til daglig, forventes det, at trafikken til og fra stationen hovedsageligt vil bestå af fodgængere eller cyklende. Biltrafikken til og fra stationen må derfor forventes at være begrænset. Der er ikke sammenfald mellem spidsperioden for parkeringspladserne på Højmarksvej og hente/bringe trafikken til stationen. Der er på den baggrund ikke gennemført trafikmodelberegninger eller kapacitetsberegninger i tilknytning hertil i denne miljørapport. For det overordnede vejnet betyder den forventede overflytning af biltrafik til banen, at de kumulative effekter vurderes at være inddraget på et konservativt grundlag. En placering af station Billund By/LEGOLAND syd for Nordmarksvej indebærer, at der i den igangværende VVM-undersøgelse for Ny bane til Billund skal sikres en krydsning af vejen. I forbindelse med idefasehøringen er der peget på muligheden for, at fortsættelsen af banens linjeføring fra Billund Lufthavn sker til en nedgravet station placeret syd for Nordmarksvej. Ligeledes er det forudsat, at der udføres en grundig belysning af alle alternativer, der berører tilkørsels- og parkeringsforhold til LEGO- LAND. Etableringen af selve administrationsbygningen og P-husene inden for projektområdet vurderes ikke at ville berøre eller have betydning for udformningen af baneprojektet. De mulige stationsplaceringer og sikring af adgangsveje hertil ses dog at kunne indebære behov for, at der i den videre planlægning sikres en samordning med den trafikale adgang til projektområdet, herunder P-husene. For så vidt angår en stationsplacering nord for Nordmarksvej forventes dette især at kunne omhandle en tilpasning af krydsudformningen mellem Nordmarksvej og adgangsvejen. I forhold til stationsplaceringen syd for Nordmarksvej skal det udover en eventuel tilpasning af krydsudformningen sikres, at stationens placering og aktiviteterne i tilknytning hertil (trafik, parkering, adgang for bløde trafikanter m.v.) er forenelig med afviklingen af trafikken til og fra P-husene m.v. Billund Kommune er opmærksom på, at der i tilknytning til baneprojektets nærmere planlægning kan vise sig behov for at justere og tilpasse tilkørselsforholdene til projektområdet med henblik på at sikre muligheden for en optimal udformning af baneprojektet, og kommunen vil bidrage hertil i tilknytning til den igangværende VVM-undersøgelse for Ny bane til Billund.

58 Billund Kommunes trafikmodel Der er udarbejdet en trafikmodel for Billund By i forbindelse med Billund Kommunes trafikafviklingsplan. Basisåret i modellen er 2015, og derudover er der gennemført scenarieberegninger for 2018 og I 2018-scenariet indgår forventet mertrafik ved ibrugtagning af LEGO House, P-huse på Ole Kirks Vej, Outletcenter på Firhøjevej, samt mertrafik som følge af en tidligere planlagt mindre udbygning af administrationsbygningen på Åstvej. Derudover er indregnet den generelle forventede trafikvækst på vejene (1,5 % pr. år). Kommunens Trafikafviklingsplan omfatter også et mere langsigtet 2025-scenarie, som forudsætter at Firhøjevej forlænges og tilsluttes Lufthavnsvej. Vejforlængelsen er endnu ikke vedtaget, og betydningen for trafikken på Nordmarksvej er således stadig forbundet med usikkerhed scenariet er derfor fravalgt som udgangspunkt for beregningerne. Billund Kommunes scenarieberegninger omfatter således ikke det fulde projekt for ny administrationsbygning, og desuden forudsætter modellen, at trafikken fra udbygning af administrationsbygningen sker til Højmarksvej/Åstvej, dvs. effekten af en ny adgangsvej til Nordmarksvej, som indgår i hovedforslaget, er ikke beregnet. Til hovedforslaget er der gennemført en scenarieberegning i kommunens 2018-model for den fulde udbygning med ny administrationsbygning og P-huse, samt ny adgangsvej til Nordmarksvej med lukning af Højmarksvej, således at også trafikken fra det nuværende P-hus sker via den nye adgangsvej. Det beregnede 2018-scenarie fremskrives til 2020, med en årlig trafiktilvækst på 1,5 %. Til alternativet er der ligeledes gennemført en scenarieberegning i kommunens model for den fulde udbygning af administrationsbygningen og P-huse. Her er der eksisterende vejnet fastholdt. Det beregnede 2018-scenarie fremskrives ligeledes til Tabel 5.1 viser input data i de forskellige scenarieberegninger. Tabel 5.1: Input til Billund Kommunes trafikmodel i de forskellige beregninger. Basis 2015*) 0-alternativ Ny 2020 Hovedforslag Ny 2020 Alternativet Antal arbejdspladser Antal arbejdsparkeringspladser Vejadgang *) Input fra Billund Kommunes trafikmodel Solsortvej og Åstvej Nordmarksvej (og Åstvej) Højmarksvej (og Åstvej) Som det fremgår af tabel 5.1 er der forskel på antallet af P-pladser mellem 0-alternativet og hovedforslaget/alternativet. Forskellen på 1400 flere P-pladser skyldes Kirkbi s ønske om at sikre fleksibilitet og mulighed for på sigt at udvikle området med f.eks. flere arbejdspladser. P-pladserne i projektet er fordelt med P-pladser på Højmarksvej med udkørsel til Nordmarksvej i hovedforslaget, og udkørsel til Solsortvej i alternativet. Heraf er 625 i det eksisterende P-hus og i de planlagte nye P-huse. Desuden er der 100 P- pladser på Åstvej, som primært benyttes til gæsteparkering. I projektet øges disse gæstepladser til 150 P-pladser.

59 58 Der beregnes én tur til og én tur fra hver parkeringsplads pr. dag. Output fra trafikmodellen er trafiktal opgjort som ÅDT, som angiver trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. Trafikmodellen fordeler trafikken på vejnettet efter det princip, at trafikanterne benytter de ruter, hvor den samlede rejsetid er mindst. Trafikken bliver derfor fordelt på alle veje omkring projektområdet Sammenfald i trafikstrømme Parkeringshusene på Højmarksvej vil ikke være fuldt belastet i ferieperioder. Derfor regnes som på ÅDT trafiktal fra Billund Kommunes trafikmodel. I ÅDT modellen er indregnet trafik for LEGOLAND, LEGO House, Lalandia m.v. Hovedforslaget I for- og eftersommeren er LEGOLAND åben for gæster, og i samme periode er parkeringshusene på Højmarksvej fuld belastede. Spidstimen for parkering i P-husene er mellem kl. 7:45-8:45 og kl. 15:45-16:45 (se afsnit nedenfor). LEGOLAND åbner kl. 10, så spidstimen for gæster til LEGOLAND skønnes at være kl 9-10 og eftermiddagsspidstimen må skønnes af ligge omkring lukketid mellem kl. 18 og 20. Der er således ikke sammenfald mellem spidstimer for de enkelte funktioner, og derfor medregnes kun en lille trafikmængde i kapacitetsberegningerne som følge af LEGO- LANDs P-plads (P2) (se afsnit 5.1.6) Øvrige forudsætninger Der er ikke offentlig adgang til parkeringsfaciliteterne på Højmarksvej, dvs. parkeringen benyttes kun til ansatte ved Kirkbi/LEGO. Der etableres en specifik gæsteparkeringsplads med adgang fra Åstvej. Output fra trafikmodellen omregnes til spidstimetrafik i morgen- og eftermiddagsspidstimen til kapacitetsberegningerne. Spidstimeandelen fra eksisterende tællinger benyttes. Derudover benyttes følgende forudsætninger: Der er parkeringspladser med adgang fra Højmarksvej Morgenspidstimen er fra 7:45 til 8:45, hvor 50 % af parkeringspladserne bliver besat. Svarende til p-pladser. Eftermiddagsspidstimen er fra 15:45 til 16:45, hvor 40 % af parkeringspladserne bliver forladt. Svarende til p-pladser. Der medregnes en trafikmængde på 25 biler til LEGOLANDs P-plads (P2) i morgenspidstimen og en trafikmængde på 100 biler fra LEGOLANDs P-plads (P2) i eftermiddagsspidstimen (kun hovedforslaget). Tallene er skønnet. Procentsatserne for fordeling af trafikken i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimerne, samt tidspunkt for spidstimerne er skønnede ud fra observationer af den nuværende trafiksituation ved P-huset på Højmarksvej og P-kælderen på Systemvej. (Sweco 2016b).

60 59 Resultatet af kapacitetsberegningen for krydsene i undersøgelsesområdet omfatter den maksimale kølængde, der opstår, samt middelforsinkelsen pr. trafikant. Kølængden og middelforsinkelsen beskriver om trafikken afvikles optimalt. Vurderingen af middelforsinkelsen sker på baggrund af Serviceniveaubegrebet (se tabel 5.2). Serviceniveaubegrebet er en måde at kvalificere middelforsinkelsen i en nemmere forståelig form. Begrebet har været anvendt i mindst 20 år og er tidligere indgået i flere udgaver i de danske vejregler (indgår ikke længere). Tabellen nedenfor er inspireret af de tyske vejregler. Tabel 5.2: Serviceniveaubegrebet Serviceniveau Beskrivelse Middelforsinkelse (sek.) A Næsten ingen forsinkelse 10 B Begyndende forsinkelse C Ringe forsinkelse D Nogen forsinkelse E Stor forsinkelse F Meget stor forsinkelse (sammenbrud) Serviceniveau A-D beskriver en acceptabel trafikafvikling, hvorimod en ombygning af krydset bør overvejes ved serviceniveau E og F. Indretning af LEGOLANDs P-plads (P2) ved gennemførelse af projektet er ikke detailplanlagt. Dog forudsættes det, at betalingsanlæggene flyttes. LEGOLANDs P-pladser er fordelt på begge sider af den planlagte nye adgangsvej, hvorfor der skal etableres to nye betalingsanlæg. Der er ikke yderligere sammenfald mellem projekterne. Der tages udgangspunkt i vejreglerne for byernes trafikarealer og beregningsprogrammet DanKap (Vejdirektoratet 2015) Beregning af spidstimeandel Spidstimen er defineret som den time, inden for en nærmere defineret periode, hvor trafikintensiteten er størst (Vejdirektoratet 2004). Der kan både beregnes en morgenspidstime og en eftermiddagsspidstime, da der typisk er stor forskel i retningsfordelingen. Spidstimeandel er defineret som forholdet mellem spidstimetrafik og årsdøgntrafik opgjort i procent. Spidstimeandelen er beregnet ud fra tællinger på vejnettet 12. Trafikmængden i spidstimen for hver retning bestemmes som gennemsnit over talte hverdage. Tællingerne viser, at spidstimeandel for den største retningstrafik er mellem 6,9 % og 12,3 % af beregnet ÅDT fra tællingen. Den tilsvarende spidstimeandel for den mindste retningstrafik er mellem 3,1 % og 5,2 % af beregnet ÅDT fra tællingen. >70 12 Tællingerne er foretaget på Nordmarksvej og Båstlundvej i 2008 og 2012, samt på Solsortvej, Åstvej og Hans Jensensvej i 2015 uden for sommerferieperioden.

61 60 Af forudsætningerne i afsnittet fremgår det, at 50 % af p-pladserne bliver besat i morgenspidstimen og 40 % af p-pladserne bliver forladt i eftermiddagsspidstimen. Dette giver en spidstimeandel på hhv. 25 % og 20 %. Til omregning fra ÅDT til spidstimetrafik benyttes procentsatserne som fremgår af tabel 5.3. Tabel 5.3: Procentsatser til omregning fra ÅDT til spidstimetrafik Procentsats Morgenspidstime Procentsats Eftermiddagsspidstime 25 % Trafik direkte ind af den nye adgangsvej 8 % Spidstimeandel for den største retning for den øvrig trafik 5 % Spidstimeandel for den mindste retning for den øvrige trafik 20 % Trafik direkte væk fra den ny adgangsvej 8 % Spidstimeandel for den største retning for den øvrig trafik 5 % Spidstimeandel for den mindste retning for den øvrige trafik For trafik direkte ind til eller væk fra den nye adgangsvej benyttes en spidstimeandel på hhv. 25 % og 20%, denne sats svarer til trafikken ind til og ud fra parkeringsfaciliteterne. For den øvrige trafik er spidstimeandelen for den største retning fastsat til 8 % og spidstimeandelen for den mindste retning er fastsat til 5 %. De 8 % er valgt ud fra, at den samlede spidstimeandel, som beregnet ud fra tællingerne er en sammenfatning mellem P-hus trafik og øvrig trafik. Da P-hus trafikken er trukket ud, vælges 8 % som en passende andel. I alternativet benyttes en spidstimeandel på 15 % for en blanding mellem P-hus-trafik og øvrig trafik. Der henvises til bilag 1A og 1C for illustration af anvendelsen af spidstimeandelene. 5.2 Eksisterende forhold og 0-alternativet Herunder beskrives de eksisterende forhold for så vidt angår de geometriske forhold. Der præsenteres ikke trafikmængder, da trafikmængderne i 0-alternativet benyttes i den videre analyse. Nordmarksvej: Nordmarksvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I den sydlige side af vejen findes en dobbeltrettet cykelsti. Langs nordsiden af vejen ligger marker og skov, og langs sydsiden af vejen er LEGOLAND, LEGOLANDs P-plads (P2) samt skovområde. Åstvej: Åstvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Der er skillerabat mellem kørebane og cykelsti. Langs den nordlige vejside er hhv. projektområdet og LEGOLAND. Langs sydsiden af vejen er der parcelhuse, samt hotel LEGOLAND og Billund svømmehal. Solsortvej:

62 61 Solsortvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Langs vejen er der parcelhuse og lejligheder i 2 etager. Hans Jensensvej: Hans Jensensvej har en kørebanebredde på ca. 8,2 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Langs vejen er der blandet erhverv, bl.a. detailhandel, Billund kirke og Billund plejehjem. Nordmarksvej / Båstlundvej: Rundkørslen er 3-benet med 1 cirkulationsspor. Der er heller på alle vejben og krydsning af dobbeltrettet cykeltrafik på to af disse. Der er tilstrækkelig med oversigt i rundkørslen. Midterøen har en radius på 9 meter. Bredden af cirkulationssporet er 6,6 meter. Nordmarksvej / de nye adgangsvej I dag er der kun indkørsel til LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Krydset er et prioriteret kryds. Der er ingen svingbaner langs Nordmarksvej. Fra parkeringspladsen er der et højresvingsspor og et venstresvingsspor. I sommerperioden, hvor der er meget trafik til/fra LEGOLANDs parkeringsplads guides trafikken af LEGOLANDs personale. Nordmarksvej / Granvej Rundkørslen er 3-benet med 1 cirkulationsspor. Der er krydsningsheller på alle vejben. Der er tilstrækkelig med oversigt i rundkørslen. Midterøen har en radius på 14 meter. Bredden af cirkulationssporet er ca. 5,5 meter. Hans Jensensvej / Åstvej: Krydset er et prioriteret kryds. Fra Åstvej er der både en højre- og en venstresvingsbane. Der er plads til 2 køretøjer i venstresvingsbanen. Oversigtslængden fra Åstvej mod syd er ca. 30 meter, hvor oversigtlængden mod nord er ca. 110 meter. Oversigtslængden skal ifølge vejreglerne være minimum 95 meter (Vejdirektoratet 2010). Der er således ikke tilstrækkelig oversigt mod syd fra Åstvej, hvilket både er et problem i forbindelse med trafiksikkerheden og kapaciteten af krydset. Den manglende oversigt skyldes udelukkende, at beplantningen på stedet er blevet for stor. Solsortvej / Højmarksvej: Krydset er et prioriteret kryds. Der er ingen svingbaner i krydset. Oversigten er tilstrækkelig i begge retninger. 0-alternativet 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold for så vidt angår vejanlægget. 0-alternativet er lig med det eksisterende aktivitetsniveau plus de trafikale effekter af LEGO House, P-huset på Ole Kirksvej, Outletcentret på Firhøjevej og den generelle trafiktilvækst (1,5 %) fremskrevet til Vurdering af hovedprojektet Anlægsfasen Det er endnu ikke planlagt, hvornår i byggeprocessen adgangsvejen etableres. Der er således to scenarier for lastbiltrafikken til byggepladsen i anlægsperioden:

63 62 1. Lastbiltrafikken forløber via hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. 2. Lastbiltrafikken forløber via den nye adgangsvej og Nordmarksvej. Det kan ligeledes være en blanding af de to scenarier, hvor nogle af lastbilerne ankommer som beskrevet i scenarie 1, og andre ankommer som beskrevet i scenarie 2. Det er oplyst, at der maksimalt ankommer 20 lastbiler til byggepladserne for administrationsbygningen og P-husene om dagen. Dette svarer til 40 ture til og fra byggepladserne. De 40 lastbilture lægges til den eksisterende trafik på vejnettet og den nye lastbilprocent beregnes. I scenarie 1 lægges de 40 ture til på alle tre veje for at sikre, at der regnes på en worst case situation, da den præcise rute for lastbilerne ikke kendes. Se resultatet nedenfor i tabel 5.4. Tabel 5.4: Eksisterende og fremtidig maksimal lastbilprocent, når lastbiltrafikken forløber af hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Scenarie 1 Vejnavn Eksist. lastbil% Fremtidig maks. lastbil% Solsortvej 6,4 % 9,3 % Hans Jensensvej 8,6 % 9,6 % Åstvej 8,8 % 10,2 % Selvom en forøget lastbiltrafik gennem byområder generelt ikke er hensigtsmæssig, vurderes omfanget heraf i tilknytning til det konkrete projekt ikke at ville medføre uacceptable trafiksikkerhedsmæssige forhold. For scenarie 2 beregnes igen for en worst case situation, da lastbiltrafikken må antages, at blive fordelt mod både øst og vest. Resultatet fremgår af tabel 5.5 nedenfor. Tabel 5.5: Eksisterende og fremtidig maksimal lastbilprocent, når lastbiltrafikken forløber af Ny adgangsvej og Nordmarksvej. Scenarie 2 Vejnavn Eksist. lastbil% Fremtidig maks. lastbil% Nordmarksvej 15,4 % 17,1 % Den fremtidige maksimale lastbilprocent er acceptabel, da Nordmarksvej er en større ringvej, og den øgede lastbilandel derfor ikke vurderes at give trafikale problemer. Det vurderes således, at lastbiltrafikken i anlægsfasen ikke vil medføre trafikale problemer uanset om den forløber af den nye adgangsvej eller den eksisterende, eller en kombination heraf. I sommerperioder med meget trafik til LEGOLAND kan en samtidig anvendelse af adgangsvejen til lastbiltrafik i anlægsperioden være uhensigtsmæssig (afhængigt af det tidsmæssige sammenfald), da lastbiler tager kapacitet fra krydset. Såfremt der opstår trafikafviklingsproblemer i forbindelse hermed kan der være behov for at sikre, at adgangsvejen ikke anvendes til lastbiltrafik i visse perioder.

64 63 Fodgængere fra den vestlige del af P2 P-pladsen skal krydse adgangsvejen, hvilket som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt ved lastbiltrafik. Lastbiltrafikken på adgangsvejen (40 daglige ture) vurderes dog ikke at ville have et omfang, der medfører uacceptable trafiksikkerhedsmæssige forhold Driftsfasen Trafikbelastning på vejnettet Beregningsresultaterne for 2020-scenariet for hovedforslaget ses på figur 5.6 og figur 5.7. Trafiktallene fra denne modelberegning benyttes til de efterfølgende kapacitetsberegninger. Figur 5.6: Trafikmængder (ÅDT) i hovedforslaget 2020 (stort udsnit).

65 64 Figur 5.7: Trafikmængder (ÅDT) for hovedforslaget i 2020 (lille udsnit). Ændringer i trafikmængden Som følge af forudsætningerne i tabel 5.1 etableres der ekstra P-pladser på området i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til bilture til og fra området. Ved etableringen af en ny adgangsvej bliver trafikken i Billund omfordelt på vejnettet. I tabel 5.6 vises den fremtidige trafikmængde og den procentvise stigning i forhold til 0-alternativet.

66 65 Tabel 5.6: Ændringer i trafikmængder i forhold til 0-alternativet (udvalgt strækninger) Vejnavn Hovedprojekt 0- alternativ (ÅDT) (ÅDT) Ændring Nordmarkvej ØF Adgangsvej % Granvej SF Nordmarksvej % Nordmarkvej VF Adgangsvej % Nordmarksvej VF Granvej % Båstlundvej % Lufthavnsvej SF Nordmarksvej % Granvej SF Solsortvej % Nordmarksvej SF Åstvej % Grindstedvej VF Granvej % Systemvej % Vejlevej ØF Nordmarksvej % Kløvervej % Åstvej % Hans Jensensvej SF Åstvej % Solsortvej Midtfor % Hans Jensensvej NF Åstvej % Figur 5.8 præsenterer ændringerne grafisk på et kort over Billund. Figur 5.8: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet. Trafikstigninger på de mindre veje i midtbyen er af beregningsmæssigkarakter. Når trafikmængden er lav giver en lille antaslmæssig ændring en stor procentvis ændring.

67 66 Som det fremgår vil vejene i byområdet blive aflastet, mens Nordmarksvej, der har funktion som fordelingsvej til byområdet, vil få øget trafik. Dette hænger godt sammen med Billund Kommunes vision om, at trafikmængden ikke må stige på vejene i midtbyen. Når trafikmængden falder i midtbyen, vil bymiljøet blive forbedret. Screening for kapacitetsproblemer Som beskrevet i afsnit Undersøgelsesområdet screenes krydset Åstvej / Nordmarksvej for kapacitetsproblemer. En detaljeret kapacitetsberegning gennemføres kun, hvis det i screeningen findes nødvendigt. Krydset er markeret med blå cirkel på figur 5.2. I trafikafviklingsplanen for Billund by viste beregninger, at kapaciteten i krydset ikke var tilstrækkelig til at kunne afvikle trafikken i sommerperioden i 2018 og Derfor er der iværksat etablering af et nyt signalanlæg, der afhjælper dette. Den JDT (julidøgn-trafik) trafikmængde, der er benyttet til dimensioneringen af det nye signalanlæg, er større end den ÅDT trafikmængde (års-døgn-trafik), der er beregnet i scenariet. Derfor opstår der ikke yderligere trafikafviklingsproblemer i krydset som følge af den omfordelte trafik ved gennemførelse af projektet med flere P-pladser på Højmarksvej. Yderligere kapacitetsberegning er således ikke nødvendig. Kapacitetsberegning af kryds i undersøgelsesområdet Der er gennemført en kapacitetsberegning for krydsene i undersøgelsesområdet for morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen, se røde cirkler på figur 6.2. Kapacitetsberegningen viser om yderligere tiltag er nødvendige, for at trafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis. Trafikmængden fra Billund Kommunes trafikmodel for hovedforslaget er omregnet til morgenspidstime og eftermiddagsspidstime efter de forudsætninger, som er angivet i metodeafsnittet og Figur 5.9 og figur 5.10 viser trafikmængderne i hhv. morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen når der benyttes forudsætningen om, at 50 % af p-pladserne fyldes i morgenspidstimen, og 40% forlades i eftermiddagsspidstimen. For benyttede spidstimeandele, retningsfordelinger og ÅDT henvises til bilag 1A.

68 67 Figur 5.9: Morgenspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Figur 5.10: Eftermiddagsspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Der henvises til bilag 1B for de samlede beregningsresultater fra kapacitetsberegningerne. Nordmarksvej / Granvej: Kapacitetsberegningen viser, at der ikke er trafikafviklingsproblemer i rundkørslen. Den maksimale middelforsinkelse om morgenen er på 7 sekunder fra Granvej, hvilket svarer til serviceniveau A. Den maksimale middelforsinkelse om eftermiddagen er på 7 sekunder fra Nordmarksvej øst, hvilket svarer til serviceniveau A, og den maksimale kølængde er på 3 køretøjer svarende til 18 meter.

69 68 Nordmarksvej / den nye adgangsvej: Trafikken kan ikke afvikles i det eksisterende prioriterede kryds. Derfor skal der foretages geometriske ændringer. Det vurderes uhensigtsmæssigt at anlægge en rundkørsel grundet den korte afstand til de to andre rundkørsler, hvorfor der bør etableres et signalreguleret kryds. Der skal benyttes køresporsopbygning som skitseret på figur 5.11, hvis trafikken skal kunne afvikles uden væsentlige forsinkelser. Figur 5.11: Skitse af kørespors opbygning for et signalreguleret kryds. Resultaterne af kapacitetsberegningen viser, at den maksimale middelforsinkelse i morgenspidstimen er på 25 sek. fra Nordmarksvej vest i højresvingssporet. Dette svarer til serviceniveau C. Kølængden er på 18 køretøjer svarende til 108 meter. Der er en kølængde på 11 køretøjer fra Nordmarksvej øst i begge venstresvingsspor. Venstresvingssporene skal således have en længde på minimum 66 meter. Anlægget kan således godt indpasses mellem de to eksisterende rundkørsler på Nordmarksvej. For eftermiddagsspidstimen viser resultaterne af kapacitetsberegningen, at den maksimale middelforsinkelse er på 39 sek. fra Nordmarksvej vest i ligeudsporet. Dette svarer til serviceniveau D. Kølængden fra adgangsvejen mod højre er på 12 køretøjer svarende til 72 meter. Ved venstresving fra adgangsvejen er der beregnet en kølængde på 13 køretøjer svarende til 78 meter. Det indebærer, at adgang til/fra den del af P2 P-pladsen, der ligger vest for adgangsvejen, skal flyttes længere mod syd. Det vurderes at være muligt at tilpasse vejarealet til denne kølængde. Nordmarksvej / Båstlundvej: Resultaterne fra kapacitetsberegningen i morgenspidstimen viser, at den maksimale middelforsinkelse er på 28 sekunder fra Båstlundvej, svarende til serviceniveau C, hvilket er acceptabelt. Belastningsgraden er på 0,86, hvilket ligeledes vurderes at være acceptabelt. Den maksimale kølængde er på 14 køretøjer svarende til 84 meter. For eftermiddagsspidstimen viser resultaterne fra kapacitetsberegningen, at den maksimale middelforsinkelse er på 28 sekunder fra Nordmarksvej vest, svarende til serviceniveau C, hvilket er acceptabelt. Belastningsgraden er på 0,87, hvilket også vurderes at være acceptabelt, fordi der regnes på en fuld udnyttelse af området, og det vurderes, at trafikken kan afvikles. Den maksimale kølængde er på 15 køretøjer svarende til 90 meter.

70 69 Lastbiltrafik i driftsfasen I driftsfasen vil der ankomme varekørsel til administrationsbygningen via den nye adgangsvej. Denne varekørsel forventes at være betydelig lavere end lastbiltrafikken i anlægsfasen, som er angivet i afsnit Derfor er der ingen trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger heri. Derudover er det oplyst, at der i LEGOLANDs åbningssæson vil ankomme lastbiler tidligt om morgenen. Disse lastbiler ankommer inden trafikken til P-husene og dermed også inden LEGOLANDs gæster ankommer. Derfor er der ingen trafiksikkerhedsproblemstillinger i disse lastbilankomster. Tilbagestuvningen fra bomanlægget Den gennemsnitlige ekspeditionstid i et bomanlæg er ca. 13 sekunder pr. bil, afhængig af registreringsmetode (Vejdirektoratet 2011). Dette svarer til en kapacitet for et bomanlæg på 275 biler / time. Som det er beskrevet i afsnit Øvrige forudsætninger er der foretaget beregninger for en situation, hvor der ankommer biler i løbet af en time, set som samlet ankomst til alle P-husene på Højmarksvej. Dette svarer til, at der ankommer en bil pr. 2,9. sekund. Etableres der 4 bomme ialt for begge P-huse, vil bomanlægget have en kapacitet på biler / time. Dette svarer til en manglende kapacitet på 125 biler i spidstimen, hvilket svarer til 750 meter kø. Dette er uacceptabelt. Ved at etablere i alt 5 bomme stiger kapaciteten af bomanlægget til biler / time, hvilket er tilstrækkeligt til at afvikle biler / time uden problemer. Det betyder, at hvis det skal sikres, at der ikke opstår kø som følge af bomanlægget, skal der minimum være 5 bomme ialt, når der ankommer biler i timen. Tilsvarende antal bomanlæg er gældende ved udkørsel fra P-husene. Alternativt findes bomanlæg med kortere ekspeditionstid end 9 sekunder pr. bil ved 3 bomme totalset eller 11 sekunder pr. bil ved 4 bomme ialt, eller der anvendes en anden registreringsmetode end bomanlæg. Det anbefales dog, at der etableres minimum 2 bomme pr. P-hus for at sikre mod udsving i ankomstfordelingen, og for at sikre mod nedbrud af den ene bom. Trafiksikkerhedsvurdering

71 70 Ved etablering af en ny adgangsvej fra Nordmarksvej vil trafikken fra P-husene på Højmarksvej ledes væk fra bymidten og boligkvarterer, hvilket vurderes at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister i midtbyen, da trafikmængden her falder. Trafikken stiger på Nordmarksvej, hvor der er cykelsti langs den sydlige vejside. Dette forværrer potentielt forholdene for fodgængere og cyklister. Mængden af cyklister og fodgængere langs Nordmarksvej vurderes dog at være beskedent. Fodgængertrafikken mellem LEGOLANDs P-plads (P2) og LEGOLANDs hovedindgang krydser ikke Nordmarksvej, hvorfor trafiksikkerheden her er uændret. Fodgængertrafikken fra den vestlige del af P2 P-pladsen skal krydse den nye adgangsvej, hvilket kan ske ved etablering af fodgængeroevergang i det nye signalregulerede kryds. Trafiksikkerheden for disse fodgængerne vurderes derfro at være tilgodeset. Der er både cykelsti og fortov langs begge sider af både Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Der er etableret krydsningspunkter omkring administrationsbygningen og i forbindelse med arbejdet med trafikafviklingsplanen udbygges nogle af krydsningspunkterne. Der er således gode forhold for lette trafikanter som skal til/fra administrationsbygningen på tværs af Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Figur 5.12 viser forgængerforbindelser mellem P-husene og arbejdsstederne. Figur 5.12: Fodgængerforbindelser mellem P-huse og arbejdssteder. Det er vigtigt at sikre en god forbindelse for fodgængerne på tværs af Solsortvej og Højmarksvej. Der er i dag forgængerfelt på tværs af Solsortvej og på tværs af Højmarksvej. Dette vurderes at være tilstrækkeligt, på trods af et stigende antal fodgængere, da trafikmængden falder kraftigt som angivet på figur 5.8 og tabel 5.6.

72 71 Både Solsortvej og Åstvej er fordelingsveje til boligkvarterer, og da trafikmængden falder på disse veje, vurderes trafiksikkerheden at blive forbedret som følge af projektet. Det er således positivt for trafiksikkerheden, når trafikmængden falder på disse veje. Bl.a. vil skolebørn og andre fodgængere få nemmere ved at krydse vejen. Trafikken stiger ligeledes på Granvej og på Nordmarksvej ud for travbanen, se figur 5.8. Stigningen på Granvej skyldes en meget lav trafikmængde i 0-alternativet, og der ses således ingen problemer i den fremtidige trafikmængde. På Nordmarksvej ud for travbanen er stigningen omkring 10 %, og trafikmængden er lavere end i julidøgnet, hvorfor trafikstigningen ikke giver anledning til problemer for trafiksikkerheden. Vejvisning Der etableres ikke vejvisning til det eksisterende eller de nye P-huse, da der ikke er offentlig afgang til parkeringsfaciliteterne Konklusion Udbygges krydset mellem den nye adgangsvej og Nordmarksvej med signalanlæg og svingspor, vurderes trafikken til og fra de nye P-huse at kunne afvikles tilfredsstillende. Med løsningen sikres, at bymidten kan friholdes for den øgede trafik, til gavn for bymiljøet og trafiksikkerheden. Ved en fortsat årlig trafikvækst på 1,5%, som angivet i kommunens trafikmodel, kan der efter 2020 opstå begyndende trafikafviklingsproblemer i rundkørslen ved Båstlundvej. I planlægningen for etablering af nyt signalreguleret kryds på Nordmarksvej, bør det derfor sikres, at denne ikke skaber hindringer for en senere udbygning/ombygning af rundkørslen ved Båstlundvej. Her tænkes på sammenhængen mellem længden af svingbanerne mellem de to krydsninger og udformningen af sideudvidelsen. Der opstår ikke tilbagestuvning ved ind- eller udkørsel til/fra P-husene, hvis der som minimum etableres 5 bomme til P-huse. Alternativt skal der etableres bomanlæg med en kortere ekspeditionstid end 11 sekunder pr. bil ved 4 bomme ialt, eller der skal anvendes en anden registreringsmetode end bomanlæg. Når fordelingen af antallet af P-pladser i de enkelte P-huse kendes, skal antallet af bomme for det enkelte P-hus beregnes. Trafiksikkerheden vurderes samlet set ikke at blive forringet. 5.4 Vurdering af alternativet Anlægsfasen Al lastbiltrafik forløber via hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej, som beskrevet i scenarie 1 i afsnit under vurderingen af hovedforslaget. Som beskrevet er den fremtidige lastbilprocent acceptabel.

73 Driftsfasen Trafikbelastning på vejnettet Beregningsresultaterne for alternativet fra Billund Kommunes trafikmodel ses på figur 5.13 og figur 5.14 nedenfor. Trafiktallene fra denne modelberegning benyttes til de efterfølgende kapacitetsberegninger. Figur 5.13: Trafikmængder (ÅDT) for alternativet i 2020 (stort udsnit).

74 73 Figur 5.14: Trafikmængder (ÅDT) for alternativet i 2020 (lille udsnit) Ændringer i trafikmængden I tabel 5.7 vises den fremtidige trafikmængde og den procentvise stigning i forhold til 0-alternativet. Tabel 5.7.: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet (udvalgte strækninger). Vejnavn Alternativet 0-alternativ (ÅDT) (ÅDT) Ændring Højmarksvej % Hans Jensensvej NF Åstvej % Solsortvej VF Højmarksvej % Solsortvej Midtfor % Granvej SF Solsortvej % Hans Jensensvej SF Åstvej % Systemvej % Hohenwestedt Allé % Åstvej % Vejlevej ØF Hans Jensensvej % Båstlundvej % Figur 5.15 viser ændringen i trafikmængden grafisk på et kort over Billund.

75 74 Figur 5.15: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet. Trafikstigninger/fald på de mindre veje i midtbyen er af beregningsmæssig karakter. Når trafikmængden er lav giver det en lille antalmæssig ændring men stor procentvis ændring. Det fremgår, at trafikmængden på vejene i midtbyen stiger, hvilket vil have en betydning for bymiljøet. Specielt på Hans Jensensvej og Solsortvej, stiger trafikken kraftigt, hvilket vil medfører en betydelig negativ ændring for bymiljøet. Det bemærkes også, at trafikmængden ikke falder på nogle større veje, som det var tilfældet for hovedforslaget. Screening for kapacitetsproblemer Som beskrevet i afsnit Undersøgelsesområdet screenes krydset Åstvej / Nordmarksvej for kapacitetsproblemer. En detaljeret kapacitetsberegning gennemføres kun, hvis det i screeningen findes nødvendig. Krydsene er markeret med blå cirkler på figur 5.3. Screeningen for Åstvej / Nordmarksvej foretages på tilsvarende måde som for hovedforslaget. Trafikmængden i alternativet er også mindre end den dimensionsgivende trafikmængde for det ombyggede signalanlæg. Yderligere kapacitetsberegning er således ikke nødvendig. Kapacitetsberegning af kryds i undersøgelsesområdet Der er gennemført en kapacitetsberegning for krydsene i undersøgelsesområdet for morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen, se røde cirkler på figur 5.3. Kapacitetsberegningen viser, om trafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis, eller om geometriske ændringer er nødvendige.

76 75 Trafikmængden fra Billund Kommunes trafikmodel for alternativet er omregnet til morgenspidstime og eftermiddagsspidstime efter de forudsætninger som er angivet i metodeafsnittet og Figur 5.16 og figur 5.17 viser trafikmængderne i hhv. morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen når der benyttes forudsætningen om, at 50 % af p-pladserne fyldes i morgenspidstimen, og 40 % forlades i eftermiddagsspidstimen. For benyttede spidstimeandele, retningsfordelinger og ÅDT henvises til bilag 1C. Figur 5.16: Morgenspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Figur 5.17: Eftermiddagsspidstime trafik til kapacitetsberegningen.

77 76 Der henvises til bilag 1D for de samlede beregningsresultater fra kapacitetsberegningerne. Hans Jensensvej / Højmarksvej: Kapacitetsberegningen af den eksisterende krydsudformning viser, at trafikken ikke kan afvikles på tilfredsstillende vis, hverken i morgen- eller eftermiddagsspidstimen. Der er tale om et total sammenbrud i trafikafviklingen. Der skal derfor foretages geometriske ændringer, for at trafikken kan afvikles tilfredsstillende. Ved etablering af en rundkørsel kan trafikken ikke afvikles, hvis det er en 1-sporet rundkørsel. Etableres en 2-sporet rundkørsel kan trafikken afvikles på tilfredsstillende vis med serviceniveau A i morgenspidstimen og serviceniveau B i eftermiddagsspidstimen. En 2-sporet rundkørsel er pladskrævende med den konsekvens, at der ikke er det nødvendige areal mellem eksisterende bygninger, hvorfor løsningen ikke kan bruges. Figur 5.18 viser en skitse over arealforbruget. Figur 5.18: Skitse over arealforbruget ved en 2-sporet rundkørsel Hans Jensensvej/Højmarksvej. Ved etablering af et signalanlæg med en svingbane i hver retning kan trafikken ikke afvikles optimalt. I morgenspidstimen svarer den maksimale middelforsinkelse til serviceniveau D og i eftermiddagsspidstimen svarer den maksimale middelforsinkelse til serviceniveau E. Den maksimale kølængde fra nord er 11 køretøjer, fra syd 18 køretøjer og fra øst 23 køretøjer. Kølængderne er ikke acceptable, og trafikafviklingen vil være til gene for beboerne i området.

78 77 Etableres der to svingbaner i hver retning kan trafikken afvikles på tilfredsstillende vis med en maksimal middelforsinkelse svarende til serviceniveau B for morgenspidstimen og serviceniveau D i eftermiddagsspidstimen. De maksimale kølængder er ligeledes acceptable. Et signalreguleret kryds med flere svingbaner er ligeledes meget pladskrævende, men kan tilpasses ind mellem eksisterende bygninger. Figur 5.19 viser en skitse over arealforbruget for signalanlægget. Figur 5.19: Skitse over arealforbruget ved et signalreguleret kryds med flere svingbaner i krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej. Et signalreguleret kryds af denne størrelse ses oftest på trafikveje i større byer og på veje i åbent land. Et så markant kryds vil ændre bymiljøet væsentligt. Hans Jensensvej / Åstvej: Trafikken kan afvikles i morgenspidstimen. Den maksimale middelforsinkelse svarer til serviceniveau B, hvilket er acceptabelt. I eftermiddagsspidstimen er der så meget trafik på Hans Jensensvej, at trafikanter fra Åstvej har svært ved at komme ud. Dette medfører at middelforsinkelsen for venstresvingende svarer til serviceniveau F, hvor en ombygning anbefales. Trafikken kan dog godt afvikles. Det er ikke trafikanter fra LEGO som vil opleve forsinkelsen, men derimod de øvrige trafikanter på vejnettet. Den negative trafikale påvirkninger for beboerne i området vil således være stor. Tilbagestuvningen fra bomanlægget Vurderingen er tilsvarende hovedforslaget.

79 78 Trafiksikkerhedsvurdering Som tidligere beskrevet, stiger trafikmængden på Solsortvej og Hans Jensensvej væsentligt i forhold til 0-alternativet. Dette er ikke godt for hverken trafiksikkerheden eller for vejenes udtryk som fordelingsveje til de omkringliggende boligkvarterer. Fodgængerstrømmenes forløb er tilsvarende som for hovedforslaget som illustreret på figur Trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister vurderes at blive forværret, da en større trafikmængde er med til at forstærke vejens barrierevirkning som gør det sværere at krydse vejen for fodgængere og cyklister. Ved etablering af et signalreguleret kryds i krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej reguleres fodgængernes krydsning med signaler, og fodgængerne kan dermed krydse vejen. Vejvisning Der etableres ikke vejvisning til området, da der ikke er offentlig afgang til parkeringsfaciliteterne Konklusion Trafikken til og fra P-husene på Højmarksvej kan ikke afvikles på det eksisterende vejnet, og ombygning af krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej er nødvendig. Et signalreguleret kryds med flere svingbaner kan afvikle trafikken, men et sådan kryds vurderes at være et stort indgreb i bymiljøet. Der opstår trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med den stigende trafikmængde, hvor krydsning af vejen bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig, da de veje som får den største stigning, er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider ligeledes imod Billund Kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik. Antallet af bomme skal være tilsvarende hovedforslaget. Den negative indvirkning af de øgede trafikmængder på boligområder og midtbyen, og den uhensigtmæssige påvirkning af bymiljøet ved en nødvendig krydsombygning betyder, at alternativet med fastholdelse af de eksistende vejforhold fravælges som adgangsvej til de nye P-huse på Højmarksvej. 5.5 Samlet konklusion fravalg af alternativ På baggrund af ovenstående vurdering fravælges alternativet som omfatter uændret vejadgang til Højmarksvej. På den baggrund behandles dette alternativ ikke i miljørapportens øvrige kapitler. 5.6 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen.

80 Driftsfasen Krydset Nordmarksvej / den nye adgangsveje skal udbygges til et signalreguleret kryds med det nødvendige antal svingspor. Der skal samlet etableres fem bomme ved indkørsel og udkørsel til parkeringshusene for at sikre mod tilbagestuvning. 5.7 Overvågning Trafikforholdene vil blive overvåget som led i Billund Kommunes fremadrettede overvågning af trafikken i Billund. Der vurderes ikke at være behov for yderligere overvågning. 5.8 Kumulative forhold Som det er beskrevet i afsnit vurderes der ikke at være sammenfald mellem spidstimerne for trafikken til/fra P-husene og spidstimerne til/fra LEGOLANDs P-plads P2. I beregningen af spidstimetrafikken til/fra P-husene er der dog medtaget 25 biler til LEGOLANDs P-plads (P2) i morgenspidstimen og 100 biler i eftermiddagsspidstimen (se afsnit 5.1.6). Det er undersøgt, om der i de aktuelle morgen- og eftermiddagsspidstimer (se fig 5.9 og fig 5.10) er mere trafik på Nordmarksvej i julidøgnet (hvor trafikken til LEGOLAND er størst) end resten af året. Undersøgelsen tager udgangspunkt i eksisterende tællinger på Nordmarksvej ud for ind/udkørsel til LEGOLANDs P2 parkeringsplads. Resulterne ses i tabel 5.8. Tabel 5.8: Hverdags gennemsnit for tællinger på Nordmarksvej udfor den nye adgangsvej. (Hverdags gns.) Tælling ÅDT *) Tælling JDT **) *) Tælling fra januar 2008 er opregnet til 2015 (1,5 % pr. år) **) Tælling fra juli 2015 Tællingerne i tabel 5.8 bekræfter antagelserne i afsnit 5.1.5, om at der ikke er sammenfald i spidstimerne for gæster til LEGOLAND og LEGO medarbejdere til P-husene. Den samlede ligeudkørende trafik på Nordmarksvej ud for den nye adgangsvej, som er benyttet i kapacitetsberegningerne, er på 312 køretøjer, hvilket er højere end tællingerne for ÅDT og JDT situationen. De udførte beregninger er således worst case, og vurderingerne er robuste. Det vurderes på baggrund af ovenstående trafiktal, at trafikken til og fra LEGOLAND s p-plads kan afvikles i krydset Nordmarksvej/den nye adgangsvej sammen med det aktuelle projekt. Det er her forudsat, at den svingende trafik til/fra LEGOLAND er tilsvarende trafikken til P-husene.

81 80 Trafikken til og fra P-husene på Højmarksvej vurderes at være beskeden i de tidsrum, hvor tilstrømningen til LEGOLAND er størst, og vil derfor ikke have nævneværdig betydning for trafikafviklingen i disse perioder. Bilister med ærinde til P-husene i LEGO- LAND s spidsbelastningstimer vil dog kunne opleve kø, og det samme gælder besøgende til LEGOLAND, der måtte ankomme i P-husenes spidsbelastningstimer. Dette vurderes dog ikke at være hyppigt forekommende, idet personer med ærinde til P-husene normalt vil være bekendt med LEGOLAND s spidsbelastningsperioder, og idet LEGOLAND ikke er åben, når medarbejderne i administrationsbygningen møder på arbejde. Der vurderes derfor ikke at være væsentlig kumulativ effekt mellem de to anlæg. Ved den planlagte udbygning af den eksisterende overkørsel til et signalreguleret kryds, vil trafikafviklingen til og fra området blive forbedret, også for LEGOLANDS gæster. Der er i området desuden følgende aktuelle planer og projekter: Lokalplan 285: Camping og feriecenter samt hotel ved Ellehammers Allé og Nordmarksvej. Lokalplanforslag 289: Erhvervsområde ved Kløvermarken Lokalplanforslag 291: Hotel ved Åstvej VVM-redegørelse for Billund Lufthavn LEGO House parkeringsområde ved Granvej/Shuttlebusser Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative effekter fra disse planer/projekter med nærværende projekt/planer. 5.9 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets virkninger på trafikken.

82 81 6 STØJ OG VIBRATIONER Projektet forventes at give anledning til støj og evt. vibrationspåvirkninger i anlægsfase og driftsfase. I anlægsfasen vil det være entreprenørmaskinerne og kørsel til og fra byggepladsen som giver anledning til påvirkningerne. I driftsfasen vil der være påvirkninger i form af støj fra omkringliggende veje, hvor trafikken ændres, og støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-husene. I dette afsnit vurderes de forventede støj- og vibrationspåvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen. Desuden beskrives de eksisterende forhold, som svarer til 0-alternativet fremskrevet til Metode Fakta om støj Støj kan generelt defineres som uønsket lyd og støj måles i enheden decibel, forkortet db. I forbindelse med ekstern støj fra vejtrafik, virksomheder og anlægsarbejde anvendes betegnelsen db(a), hvor A betyder, at man har taget hensyn til det menneskelige øres opfattelse af lyd. For at give en ide om hvad forskellige støjniveauer svarer til, er der herefter gengivet et støjbarometer, som angiver støjniveauet fra forskellige kilder i forskellig afstand.

83 82 Figur 6.1. Støjbarometer. (DELTA). En 3 db ændring i støjniveauet svarer til en halvering eller fordobling af støjkildens styrke, eller til en halvering af trafikken, når det drejer sig om vejstøj. Omvendt vil 25 % ændring af støjkildens styrke eller af trafikmængden svare til 1 db ændring af støjniveauet. Når det gælder oplevelsen af ændrede støjniveauer kan følgende tommelfingerregler anvendes: 1 db er den mindste ændring, et menneske er i stand til at opfatte 3 db opleves som en lille ændring 6 db opleves som en væsentlig ændring 10 db opleves som en stor ændring og opfattes som en fordobling/halvering af støjen Støjkilder og undersøgelsesområde Vurderingen af støj og vibrationspåvirkninger omfatter anlægsarbejder inden for projektområdet, vejtrafik på omkringliggende betydende veje samt drift af de nye P-huse.

84 83 Projektområdet er vist på Figur 6.2. Figur 6.2. Oversigtstegning med angivelse af projektområdet og omgivende bygninger og veje. Vest for projektområdet ligger et boligområde med åben lav boligbebyggelse. Boligerne i dette område har adresse på Systemvej, Bogfinkevej og Fasanvej og Vibevej. Øst for projektområdet ligger et andet boligområde langs Åstvej. Nordvest for projektområdet ligger et rekreativt grønt område. Vejtrafikstøj er vurderet i områder omkring de betydende veje, og virksomhedsstøj fra drift af P-husene er vurderet i området omkring de nye og eksisterede P-huse. Der vurderes ikke at være en væsentlig støjpåvirkning fra driften af administrationsbygningen, herunder evt. støj i forbindelse med pleje og vedligeholdelse af tagområder. Derfor vurderes støj herfra ikke nærmere i dette kapitel Anlægsfase Støj og vibrationer i anlægsfasen er beskrevet kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Der er set på aktiviteter på selve byggepladsen samt kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Støj fra midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Miljøaktivitetsbekendtgørelsen BEK nr 467 af 23/05/2016: Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

85 84 Hvis en anlægsaktivitet medfører væsentlige støjgener, kan den pågældende myndighed med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 give påbud om, at støjen skal nedbringes, eller at støjende aktiviteter ikke må foregå uden for et nærmere anført tidsrum. VVM-tilladelsen kan indeholde vilkår om at begrænse støj i anlægsfasen, således at støjgener minimeres Driftsfase Støjpåvirkninger i driftsfasen er bestemt ved beregninger på baggrund af det forventede trafikale grundlag og udformningen af P-husene. Beregningerne er foretaget for følgende situationer 0-alternativ Projektforslag Støjberegninger er udført i henhold til metoder fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet for beregning af vejstøj og ekstern støj i Danmark (Miljøstyrelsen 1993, Miljøstyrelsen 2007, Vejdirektoratet 2013)). Støjen er dels beregnet som støjkort, der giver et overblik over støjpåvirkningen i omgivelserne, dels som supplerende punktberegninger, der viser den præcise støjbelastning i kritiske områder. Støjberegningerne er udført med beregningsprogrammerne Soundplan ver Støj- og vibrationspåvirkningerne vurderes i forhold til vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj primært er til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men de lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. De vejledende grænseværdier for virksomheder anvendes både ved etablering af nye virksomheder og ved planlægning af ny boliger. De vejledende grænseværdier gælder for det A-vægtede støjniveau i skel og på bygningsfacaden korrigeret for driftsforhold, toner og impulser. Det skal desuden være støjens fritfeltsværdi, hvilket vil sige, at støjens refleksion i boligens egen bygningsfacade ikke medregnes. Den endelige udformning af P-husene er ikke fastlagt, og derfor er støjpåvirkningerne herfra bestemt på et overordnet grundlag og på baggrund af erfaringer fra støjudbredelse fra andre P-huse. 6.2 Eksisterende forhold og 0-alternativet 0-alternativet svarer til eksisterende forhold, fremskrevet til 2020.

86 85 I den eksisterende situation er undersøgelsesområdet påvirket af vejtrafikstøj, virksomhedsstøj fra LEGOLAND inkl. parkeringspladsen og det eksisterende P-hus på Højmarksvej samt flystøj og terminalstøj fra Billund lufthavn. Der er etableret en jord- støjvold på den nordøstlige side af boligområdet på Bogfinkevej, Fasanvej og Systemvej, som skærmer for støjen fra LEGOLAND og LEGO- LANDs parkeringsplads. Der er ikke beregnet vejtrafikstøj og støj fra det eksisterende P-hus, da dette indgår i støjen i 0-alternativet, der benyttes i vurderingerne og sammenligningen med projektforslaget. Ifølge støjberegninger udført af Delta på vegne af Billund Lufthavn i forbindelse med den eksisterende miljøgodkendelse af Billund Lufthavn (Billund Kommune 2007) er der en flystøjbelastning i undersøgelsesområdet på db. Et udsnit af støjkortlægningen er vist i figur 6.3. De vejledende støjgrænser for flystøj er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Grænseværdier for flystøj fra Billund Lufthavn (Billund Kommune 2007), angivet som DENL værdier. Det fremgår, at flystøjen i boligområdet vest for projektområdet overstiger de vejledende grænseværdier. Inden for projektområdet er flystøjen lavere end 60 db. Administrationsbygningens integrerede medarbejderværelser til overnattende udenbys LEGO medarbejdere, ligger således under grænseværdien, såfremt de opføres indenfor den gule eller orange zone i figur 6.3. Værelserne indrettes, så det indendørs støjniveau er acceptabelt.