VVM og miljørapport. LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil

Transkript

1 VVM og miljørapport LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil December 2016

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-processen SMV- Strategisk Miljø Vurdering Første offentlighedsfase Høring af berørte myndigheder Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Den videre proces 14 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Projektet Alternativer Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Trafik Støj og vibrationer Luft og klima Geologi og grundvand Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Jordforurening og jordhåndtering Landskab, kulturarv og bymiljø Natur, flora og fauna Natura 2000 og bilag IV-arter Råstoffer og affald Socioøkonomi og befolkning Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler 24 3 PROJEKTBESKRIVELSE Formål Tidsplan Eksisterende forhold 26

3 2 3.3 Projektet Anlægsfasen Driftsfase Alternativer alternativ Andre alternativer 37 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Metode Forholdet til andre planer og programmer Kommuneplan Kommuneplanens rammebestemmelser Kommuneplanens retningslinjer Trekantplanen Lokalplanlægningen Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Affaldsplan Varmeforsyningsplan Vandforsyningsplan Råstofplan Trafikplan Trafiksikkerhedsplan Naturkvalitetsplan Klimatilpasningsplan Andre planer Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Regional vækst- og udviklingsstrategi Planstrategi for Billund Kommune Billund Byvision Børnenes Hovedstad Verserende plansager i Billund International lovgivning Natura 2000 og bilag IV-arter Vandområdeplaner National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Vandforsyningsloven Vejloven 51

4 Mangler 51 5 TRAFIK Metode Undersøgelsesområdet Ny bane til Billund Billund Kommunes trafikmodel Sammenfald i trafikstrømme Øvrige forudsætninger Beregning af spidstimeandel Eksisterende forhold og 0-alternativet Vurdering af hovedprojektet Anlægsfasen Driftsfasen Konklusion Vurdering af alternativet Anlægsfasen Driftsfasen Konklusion Samlet konklusion fravalg af alternativ Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 80 6 STØJ OG VIBRATIONER Metode Fakta om støj Støjkilder og undersøgelsesområde Anlægsfase Driftsfase Eksisterende forhold og 0-alternativet Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen 97

5 Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler 98 7 LUFT OG KLIMA Metode Anlægsfasen Driftsfasen Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler GEOLOGI OG GRUNDVAND Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen P-hus, udenomsarelaer og veje Anlægsfasen Administrationsygnignen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Overvågning Kumulative forhold Mangler OVERFLADEVAND, SPILDEVAND OG KLIMATILPASNING Metode 121

6 5 9.2 Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler JORDFORURENING OG JORDHÅNDTERING Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Overvågning Kumulative forhold Mangler LANDSKAB, KULTURARV OG BYMILJØ Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Plangrundlaget Naturgrundlaget Historisk udvikling Bymiljø Fund og fortidsminder Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen 149

7 Overvågning Mangler NATUR, FLORA OG FAUNA Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Metode Natura Bilag IV-arter Eksisterende forhold og 0-alternativ Natura Bilag IV-arter Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler RÅSTOFFER OG AFFALD Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning 164

8 Kumulative forhold Mangler SOCIOØKONOMI OG BEFOLKNING Metode Eksisterende forhold og 0-alternativ Vurdering af virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler REFERENCER BILAGSOVERSIGT 173

9 8 1 INDLEDNING Antallet af LEGO medarbejdere vokser i Billund, og der er mangel på kontorarealer. KIRKBI A/S ønsker derfor at opføre en ny administrationsbygning for LEGO på Åstvej, nye parkeringshuse på Højmarksvej samt undersøge muligheden for etablering af en ny adgangsvej fra Nordmarksvej til de nye P-huse. Byggeriet vil blive færdiggjort i etaper, hvor etape 1 af administrationsbygning, P-huse og adgangsvej forventes taget i brug i 2018, og sidste etape af administrationsbygningen i Byggeriet placeres i den nordlige del af byen, tæt på andre LEGO kontorer og det eksisterende LEGO P-hus på Højmarksvej, og med en central beliggenhed i forhold til turistattraktioner og bymidten. Området er i dag præget af LEGOs aktiviteter, som udover kontorer og P-hus omfatter lagerbygning og kølecentral. På Højmarksvej ligger desuden Billund Varmeværk s varmecentral, en ugeavis/bogtrykkeri og en smedevirksomhed. Grunden, hvor smedevirksomheden ligger, overtages af Kirkbi pr. 1. juli Fra projektområdet er der ca. 10 minutters gang til midtbyen. Den nye administrationsbygning planlægges med et areal op til m 2 over terræn, og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt i bygningsmassen nå en maksimal bygningshøjde på op til 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter, bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser, og et areal til intern medarbejdersalg af egne varer. Under terræn indrettes lager og teknikrum mv. Med udkørsel til Åstvej etableres optil 150 parkeringspladser på terræn. Administrationsbygningen forventes at rumme kontormedarbejdere plus servicepersonale. Omkring bygningen ønsker man at etablere grønne parkarealer med adgang for offentligheden. Med flere ansatte øges også behovet for parkeringspladser. På Højmarksvej planlægges 2 nye parkeringshuse med et samlet areal på optil m 2, og en bygningshøjde på op til 21 m. Husene forventes at få en samlet kapacitet på maksimalt biler, og sammen med det eksisterende P-hus vil der på Højmarksvej være en samlet parkeringskapacitet på biler. Som i det eksisterende parkeringshus vil der i de nye parkeringshuse ikke være adgang for offentligheden, men udelukkende for LE- GOs medarbejdere. Den nuværende adgang til området sker fra Højmarksvej, som er en blind vej med tilkørsel fra Hans Jensensvej og Solsortvej. Projektet omfatter etablering af en ny vej til parkeringshusene over LEGOLANDs parkeringsplads med ind/udkørsel til Nordmarksvej. En ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej forbliver lukket for gennemgående trafik til midtbyen. I rapporten beskrives og undersøges begge adgangsveje, og på baggrund af vurderingen vælges den adgangsvej som giver færrest miljøgener. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2, pkt. 11 a) Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. 1 BEK nr. 957 af 27/06/2016: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

10 9 Sweco Danmark A/S har derfor den 20. april 2016 på vegne af KIRKBI koncernen indsendt en anmeldelse af projektet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen til kommunen. På baggrund af anmeldelsen har Billund Kommune den 24. maj 2016 afgjort, at projektet må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1 er VVM-pligtigt og forudsætter gennemførelse af en VVM-proces. 1.1 VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og omfatter en vurdering af et konkret projekts miljømæssige konsekvenser. Formålet med VVM-proceduren er at gennemføre en miljøvurdering, som danner grundlag for beslutningen om at meddele tilladelse eller afslag til projekter, der potentielt kan påvirke miljøet væsentligt. Formålet er desuden at beskrive afværgeforanstaltninger for eventuelle negative påvirkninger, samt at inddrage offentligheden i projektet. En væsentlig del af VVM-processen er således offentlige høringer, hvor alle har mulighed for at komme med bemærkninger til projektet, så projektet evt. kan blive justeret undervejs. VVM-bestemmelserne gennemfører EU s VVM-direktiv og har lovhjemmel i planloven 2. I Danmark er reglerne udmøntet i VVM-bekendtgørelsen. VVM-bekendtgørelsen ledsages af bilag 1 og 2. Anlæg på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige og kræver altid VVM-redegørelse. For anlæg på bilag 2 skal der gennemføres en screening for at afgøre, om projektet kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning og derfor kræver VVMredegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af projektets virkninger på miljøet. I VVM-sammenhæng er miljøbegrebet bredt og omfatter således vurdering af påvirkning af mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, jf. VVM-bekendtgørelsens 5. VVM-redegørelsen beskriver således projektets direkte og indirekte påvirkning både i anlægsfasen og i driftsfasen på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv samt Samspillet mellem disse Der gøres endvidere rede for 0-alternativet, dvs. den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Endelig beskrives de kumulative påvirkninger, som er den samlede påvirkning af omgivelserne. Den kumulative påvirkning omfatter både påvirkningen fra selve projektet, samt påvirkninger fra andre virksomheder, planer og projekter i området. Sidstnævnte inddrager kommende planer og projekter, såfremt de er tilladt/vedtaget, også selvom de endnu ikke er realiseret. 2 LBK nr 1529 af 23/11/2015: Bekendtgørelse af lov om planlægning.

11 10 VVM-redegørelsen omfatter desuden en afklaring og beskrivelse af de såkaldte afværgeforanstaltninger. Dette er de tiltag, som kan gennemføres for at mindske eller eliminere de eventuelle negative miljøpåvirkninger, som projektet vurderes at medføre. Beskrivelsen af afværgeforanstaltningerne danner grundlag for, hvilke vilkår, der vil indgå i de eventuelle tilladelser og dispensationer, som projektet kræver efter anden lovgivning. VVM-redegørelsen bygger på de oplysninger Kirkbi har tilvejebragt i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen VVM-processen VVM-processen forløber i flere trin, der er fastlagt i VVM-bekendtgørelsen. I den første høringsperiode (1. offentlighedsfase) inviteres offentligheden til at give input til brug for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping). På baggrund af scopingfasen udarbejdes VVM-redegørelsen, som sendes i en 8- ugers offentlig høring (2. offentlighedsfase). Herefter træffer kommunen afgørelse om. hvorvidt projektet kan tillades. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en 4-ugers klageperiode. 1.2 SMV- Strategisk Miljø Vurdering Da projektet ikke kan etableres inden for de gældende planlægningsmæssige bestemmelser for så vidt angår bebyggelsesprocent og bygningshøjde forudsætter projektets realisering, at der vedtages en ny lokalplan for området, og et tillæg til kommuneplanen, som fastlægger de nærmere rammer for områdets fremtidige udnyttelse. Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget for projektet skal miljøvurderes (SMV) i henhold til miljøvurderingsloven 3. Lokalplanområdet i lokalplanforslaget er omfattet af to kommuneplanrammer for så vidt angår den del der planlægges bebygget. Området syd for Hans Jensensvej er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1 (bymidte og boligområde), og her introduceres en bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom på op til 300, og en bygningshøjde på 22 meter. Dette område ændres ikke ved gennemførelse af projektet/udkast til lokalplan, og da kommuneplanrammen for dette område allerede er miljøvurderet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen omfatter nærværende miljøvurderingen ikke den del af lokalplanforslagets område, som er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1. 3 LBK 1533 af 10/12/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer

12 11 SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmelserne om VVM. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår, mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Kommunen kan ikke meddele VVM-tilladelse før plangrundlaget for projektet er vedtaget. Der er en stor grad af sammenfald mellem VVM-reglerne og SMV-reglerne. VVM-redegørelsen og den strategiske miljøvurdering er derfor skrevet sammen i denne miljørapport, der lever op til kravene i begge regelsæt. Ud over kravene i VVM-reglerne skal miljørapporten i henhold til SMV-reglerne også indeholde: Beskrivelse af planens formål og forbindelse med andre planer og programmer. Beskrivelse af påtænkt overvågning af de relevante miljøpåvirkninger. Dertil kommer, at der skal foretages direkte høring af de myndigheder, hvis myndighedens fagområder kan blive berørt af planen. Høringen skal foretages både i idéfasen og inden kommunen træffer endelig afgørelse om planens vedtagelse. Disse høringer foretages samtidig med lokalplanforslagets og kommuneplantillæggets høringsfaser. Desuden skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse efter 2. offentlighedsfase, jf. Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, hvori der gøres rede for, hvordan miljøhensynene er integreret i planen, og hvordan bemærkninger fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Der skal også redegøres for, hvorfor planen er valgt på baggrund af alternativerne, samt hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger. Planens/projektets formål er beskrevet i afsnit 3.1, og forbindelsen til andre planer og programmer er beskrevet i afsnit 4.2. Overvågning er beskrevet under de fagkapitler, hvor der er vurderet at være behov for overvågning. 1.3 Første offentlighedsfase Billund Kommune offentliggjorde et debatoplæg om projektet på kommunens hjemmeside den 24. maj 2016 med høringsfrist den 14. juni Billund Kommune har modtaget i alt 5 skriftlige høringssvar. Høringssvarene har særligt været koncentreret om følgende emner: 1. Bymiljø ønske om bevarelse af den eksisterende jord-/støjvold og en sti langs denne i den grønne kile beliggende mellem LEGOLANDs parkeringsplads (P2) og boligerne i Fuglekvarteret. 2. Bymiljø indsigtsgener for beboelser i Skovparken fra den planlagte nye administrationsbygning

13 12 3. Trafikale forhold i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej fra Højmarksvej til Nordmarksvej, og de afledte effekter herfra - i særdeleshed støjgener. I høringssvarene gøres opmærksom på, at området allerede i dag er belastet af støj fra LEGOLAND og Billund Lufthavn. Desuden nævnes bekymring for trafikale gener på Nordmarksvej. 4. I høringssvarene indgår også et forslag til en alternativ placering af projektet i området ved Kornmarken, og adgangsvejen foreslås placeret så den skærer LEGOLANDs parkeringsplads (P2) tættere på Nordmardsvej, og den grønne kile dermed kan udvides mellem adgangsvej og boligkvarter. 5. Efter høringsfristens udløb er desuden modtaget et forslag til teknisk løsning ved udbygning af krydset mellem den nye adgangsvej og Nordmarksvej, hvor det foreslås, at den nye adgangsvej graves ned og der etableres en bro til fodgængere henover. Efterfølgende har Billund Varmeværk og Billund Lufthavn fremsendt følgende kommentarer til projektet: 6. Varmeværket fremfører, at man ikke ser noget i de fremlagte planer som vil afstedkomme problemer for den fremtidige drift af varmecentralen på Højmarksvej 1. Dog oplyses, at varmeværkets skorsten er 28,8 meter, og således lavere end den oplyste maksimale bygningshøjde for den planlagte nye administrationsbygning. Dette vil kunne medføre røgnedslag. Desuden pointeres, at det er nødvendigt for varmeværket forsat at kunne benytte de nuværende to indkørsler. 7. Billund Lufthavn vurderer, at projeketet ikke giver anledning til bemærkninger i forhold til højdegrænsebestemmelserne omkring lufthavnen, og at der ikke er behov for høring af projektet hos Trafik- og Byggestyrelsen. Lufthavnen bemærker, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen af projektet bør udarbejdes en security mæssig risikovurdering,og en godkendelse heraf hos Trafik- og Byggestyrelsen. De fremsendte tilkendegivelser og synspunkter er indgået i planlægningen, herunder ved udarbejdelse af miljørapporten. Nedenfor ses kommunens bemærkninger til de indkomne kommentarer: Ad 1) Bygherre har taget kommentarerne vedr. bevarelse af den eksisterende jord-/støjvold ad notem se afsnit 1.4 nedenfor. Ad 2) Indbliksgener fra den planlagte administrationsbygning beskrives i afsnit 11 Landskab, kulturarv og bymiljø. I vurderingen indgår bl.a. visualiseringer. Ad 3) Projektets trafikale påvirkning beskrives og vurderes i rapportens afsnit 5 Trafik. I afsnit 6 Støj og vibrationer beskrives og vurderes projektets støjpåvirkning på om kringboende, herunder kumulative effekter fra LEGOLAND og Billund Lufthavn.

14 13 Ad 4) Bygherre ejer lokaliteten og ønsker projektet etableret her af hensyn til nærheden til øvrige LEGO kontorer, og for at den nye administrationsbygning kan bidrage til en aktiv bymidte året rundt. Kommunen vurderer med henvisning til miljørapportens undersøgelser, at etablering og drift af den planlagte nye administrationsbygning, P-huse og adgangsvej på de undersøgte lokaliteter kan ske uden uacceptable gener for omgivelserne. Ad 5) Forslaget vil indgå ved detailprojekteringen af vejprojektet. Ad 6) Ved den planlagte lukning af Højmarksvej i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej, vil denne lukning ske efter varmecentralen, og således ikke ændre på tilkørselsforholdene hertil. I miljørapportens afsnit 7 Luft og klima beskrives og vurderes kommunaltive effekter fra varmeværkets luftemissioner Høring af berørte myndigheder I forbindelse med første offentlighedsfase har Billund Kommune modtaget følgende kommentarer fra berørte myndigheder: Sydvestjyske museer vurderer, at da de fleste af de områder man ønsker at bebygge allerede er bebygget idag, formodes der ikke noget af arkæologisk interesse under de eksisterende bygninger. Men den ubebyggede del (matr.nr. 2az), som i dag rummer LEGOLANDs parkeringsplads (P2) anbefaler man bliver forundersøgt, fordi der omkring 100 meter vest herfor er kendskab til 3 gravhøje, og der således godt kan tænkes at der er forhistorisk bebyggelse her. Bygherre vil snarest mulig indgå en aftale med Sydvestjyske museer om igangsættelse af en forundersøgelse i området med den planlagte nye adgangsvej. Trekantområdets brandvæsen anfører vigtigheden af, at politi, ambulancer og brandvæsen fortsat kan benytte Højmarksvej med tilkørsel via Hans Jensensvej som primær indsatsvej til LEGOLAND og bebyggelserne på Højmarksvej. Der vil også efter gennemførelse af projektet med en ny adgangsvej og lukning af Højmarksvej være tilkørsel for beredskaberne til Højmarksvej via Hans Jensensvej. Bygherre vil i detailplanlægningen i samråd med beredskaberne og Billund Kommune fastlægge en måde at lukke Højmarksvej for trafik f.eks. med nedsænkelige pullerter, kæde el.lign. som sikrer dette. Banedanmark har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at Banedanmark frem til 2017 undersøger projektet Ny bane Billund, hvori indgår to alternative placeringer for en station ved LEGOLAND en syd og en nord for Nordmarksvej. Banedanmark bemærker, at dette bør indgå i overvejelserne omkring den nye adgangsvej. Efterfølgende har bygherre haft kontakt med Banedanmark og indledt en dialog med det formål at sikre koordinering mellem de to projektet. I denne rapports vurderinger inddrages de kumulative effekter fra det planlagte baneprojekt i forhold til trafik- og støjpåvirkning. De indkomne høringssvar med forvaltningens bemærkninger, samt den politiske behandling ses i referat fra økonomiudvalgets møde den , jf. dette link til Billund Kommunes hjemmeside:

15 Projektets udvikling siden første offentlighedsfase Administrationsbygningens areal over terræn er øget fra max m 2 til max m 2, og arealet under terræn er øget fra max m 2 til max m 2. Antallet af parkeringspladser på terræn med udkørsel til Åstvej er øget fra 100 stk. til 150 stk. Efter 1. offentlighedsfase er besluttet, at prioritere fastholdelse af den eksisterende jord-/støj vold og sti i videst mulig omfang. Således vil den grønne kile inklusiv jord-/støjvold og sti fra anlægget og til Bogfinkevej ikke blive berørt af projektet. I stykket fra Bogfinke vej og til Systemvej vil den nuværende jord-/støjvold blive udbygget således grænseværdien for støj kan overholdes. Udbygningen af jord-/støjvolden vil ske med størst mulig hensyn til bevarelse af den eksisterende tætte beplantning således indtrykket af en grøn kile med en sti fra Højmarksvej til anlægget opretholdes. 1.5 Den videre proces Denne miljørapport omfatter både VVM-redegørelse og miljøvurdering (SMV) af planforslagene. Når forslaget til miljørapport foreligger, offentliggøres det i 8 uger sammen med forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg. Også i denne fase den 2. offentlighedsfase - kan alle komme med bemærkninger til projektet. Derefter kan kommunen på baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger beslutte, om projektet skal tillades. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse jf. SMV-reglerne. Kommunens eventuelle godkendelse vil bestå i en VVM-tilladelse, der normalt meddeles på nærmere vilkår, samt den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. VVM-tilladelsen og vedtagelsen af planforslagene ledsages af en 4-ugers klagefrist, hvor afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagereglerne kan ses på nævnets hjemmeside

16 15 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Projektet Projektet omfatter opførelse af en ny LEGO administrationsbygning på Åstvej 1 i Billund. Administrationsbygningen planlægges med et areal op til m 2 over terræn og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt nå op på en maksimal bygningshøjde på 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser og et areal til internt salg af egne varer. Under terræn indrettes lager, teknikrum samt parkerings-pladser til cykler og elkøretøjer til eget brug. Der anlægges grønne tage med opholdsarealer. På terræn etableres op til 150 parkeringspladser. Den nuværende vejadgang til Åstvej fastholdes. Den nuværende administrationsbygning på Åstvej rives ned. Administrationsbygningen forventes at rumme op til kontormedarbejder plus servicepersonale. Vareindlevering vil ske via den nye adgangsvej. Desuden planlægges en udvidelse af parkeringsfaciliteterne for LEGO medarbejdere på Højmarksvej med endnu 2 parkeringshuse. Parkeringshusene planlægges med et samlet areal på op til m 2, og en højde på op til 18 m over terræn. Bygningshøjden inkl. værn og evt. tekniske installationer vil være op til 21 m over terræn. P-husene etableres med nederste parkeringsdæk på terræn. Husene forventes at få en samlet kapacitet på maksimalt biler, og sammen med det eksisterende P-hus vil der på Højmarksvej blive en samlet parkeringskapacitet på biler. Som i det eksisterende parkeringshus vil der i de nye parkeringshuse ikke være adgang for offentligheden, men udelukkende for LEGOs medarbejdere. Højmarksvej er en blind vej med tilkørsel fra Hans Jensens vej. Projektet omfatter etablering af en ny vej til parkeringshusene langs kanten af LEGOLANDs parkeringsplads (P2) med udkørsel til Nordmarksvej. En ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej forbliver lukket for gennemgående trafik. Projektet er under detailplanlægning. Byggeriet færdiggøres i etaper med etape 1 af administrationsbygningen, P-huse og ny adgangsvej i Herefter nedrives det nuværende kontorbyggeri på Åstvej og etape 2 af administrationsbygningen påbegyndes med forventet færdiggørelse i Alternativer 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold, som i kapitlerne om trafik, støj og luftemissioner er fremskrevet til 2020, hvor byggeriet vil i fuld drift ligesom LEGO House, P-huset på Ole Kirksvej og et planlagt outletcenter på Firhøjevej forventes i drift.

17 16 De trafikmæssige konsekvenser er undersøgt ved to mulige tilkørselsveje til de nye P-huse. Dels uændrede vejforhold ved Højmarksvej, og dels etablering af en ny adgangsvej med ind-/udkørsel til Normarksvej og lukning af Højmarksvej efter varmeværket, således al den nuværende trafik til bl.a. det eksisterende P-hus samt trafikken fra de nye P-huse sker via den nye vej. På baggrund af beregningerne og vurderingerne er alternativet med fastholdelse af de nuværende tilkørselsforhold fravalgt. Det skyldes at den største stigning i trafikken vil ske på fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Trafikken kan således ikke afvikles medmindre krydset Solsortvej/Højmarksvej ombygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Det vurderes, at sådan en ombygning vil være et stort negativt indgreb i bymiljøet. Desuden vil trafiksikkerheden blive negativt påvirket i midtbyen som følge af mere trafik, hvilket er uhensigtmæssigt, da antallet af besøgende til fods i midtbyen forventes at stige som følge af LEGO House. På denne baggrund er det besluttet, at projektet/planforslagene omfatter etablering af en ny adgangsvej, og konsekvenserne ved at fastholde den nuværende tilkørselsvej er ikke undersøgt i miljørapportens øvrige afsnit. Der er ikke undersøgt alternativer i forhold til projektets placering på lokaliteten, idet lokaliteten ejes af Kirkbi, og bygherre ønsker projektet etableres her af hensyn til nærheden til de øvrige LEGO aktiviteter. 2.2 Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 11a): Infrastrukturanlæg. Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Billund Kommune har besluttet, at projektet er VVM-pligtigt, og der udarbejdes derfor VVM-redegørelse. Projektet forudsætter ny lokalplan og kommuneplantillæg, som skal miljøvurderes efter miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er sammenskrevet med VVM-redegørelsen i denne samlede miljørapport. Derudover kan projektet kræve tilladelse og dispensation i henhold til andre lovområder. Projektet vurderes ikke at forudsætte behandling efter naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. Udledning og nedsivning af regnvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, og ligeledes forudsætter en evt. grundvandssænkning en tilladelse fra kommunen. De gældende sektorplaner og strategier inden for det tekniske område gennemgås i miljørapporten. Udover, at projektet forudsætter et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan, vurderes der ikke at være konflikt med gældende planer og strategier.

18 Trafik For trafik omfatter miljøvurderingen to mulige tilkørselvej for de nye P-huse: 1) etablering af en ny adgangsvej langs LEGOLANDs P-plads (P2) med ind- og udkørsel til Nordmarksvej, hvor Højmarksvej lukkes for trafik syd for det eksisterende P-hus 2) uændrede vejadgang til Højmarksvej. 0-alternativet svarende til de eksisterende forhold fremskrevet til 2020, hvor LEGO House, parkeringshuset på Ole Kirksvej og det planlagte outletcenter på Firhøjevej er etableret. Trafik i forbindelse med den planlagte jernbanestation ved LEGOLAND er vurderet under kumulative effekter. I anlægsfasen vil kørsel til byggepladsen primært ske ad det eksisterende vejnet. Det er endnu ikke planlagt, hvornår i anlægsfasen den nye adgangsvej etableres, men når adgangsvejen er etableret, kan denne ligeledes bruges som adgangsvej til byggepladsen. Anlægsfasen vil medføre flere lastbiler. Den midlertidige forøgelse af lastbilandelen vurderes at kunne afvikles uden problemer på både Åstvej og via en ny adgangsvej. I driftsfasen vurderes trafikken til/fra den nye administrationsbygning at kunne afvikles tilfredsstillende. Ved etablering af en ny adgangsvej er det er nødvendigt, at krydset Nordmarksvej / adgangsvejen udbygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Med løsningen sikres, at bymidten kan friholdes for den øgede trafik til gavn for bymiljøet og trafiksikkerheden, da trafikmængden så vil falde i midtbyen. Ved en fortsat trafikvækst på Nordmarksvej, som den der er fastsat i kommunenes trafikmodel, kan der efter 2020 opstå begyndende trafikafviklingsproblemer i rundkørslen ved Båstlundvej. Der opstår ikke tilbagestuvning ved ind- eller udkørsel til/fra P-husene, hvis der som minimum etableres 5 bomme til de samlede P-huse. Alternativt skal der benyttes bomanlæg med en kortere ekspeditionstid, eller der skal anvendes en anden registreringsmetode. Trafiksikkerheden vurderes samlet set ikke at blive forringet ved etablering af den nye vej. Såfremt den nye vej ikke etableres kan trafikken ikke afvikles på det eksisterende vejnet og ombygning er nødvendig. Krydset Solsortvej / Højmarksvej skal ombygges til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Et sådant kryds vurderes pga. af størrelsen, at være et stort negativt indgreb i bymiljøet. Der vil opstå trafiksikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med den stigende trafikmængde i midtbyen, hvor krydsning af veje bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig, da de veje som vil få den største stigning, er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider også imod Billund Kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik. På baggrund af vurderingerne er alternativet med uændret tilkørselsforhold til Højmarksvej fravalgt. I rapportens øvrige kapitler indgår vurdering af de nuværende tilkørselsveje til Højmarksvej derfor ikke.

19 18 Der er truffet politisk aftale om en ny jernbaneforbindelse til Billund. Projektet indebærer etablering af en togstation ved Billund By/Legoland enten syd eller nord for Nordmarksvej. I tilknytning til baneprojektets nærmere planlægning kan der vise sig behov for at justere og tilpasse tilkørselsforholdene til projektområdet med henblik på at sikre muligheden en optimal udformning af baneprojektet. Kommunen vil bidrage hertil i tilknytning til den igangværende VVM-undersøgelse af baneprojektet, som forestås af Banedanmark og som forventes afsluttet i løbet af Støj og vibrationer Projektet forventes at give anledning til støj og evt. vibrationspåvirkninger i anlægsfase og driftsfase. I anlægsfasen vil påvirkningerne komme fra entreprenørmaskiner og kørsel til og fra byggepladsen. I driftsfasen vil der være støjpåvirkninger fra vejtrafik samt kørsel og parkeringsoperationer i P-husene. Der er foretaget vurderinger af påvirkningerne inden for et undersøgelsesområde bestående af boligområder og andre støjfølsomme områder omkring projektområdet, samt områder omkring vejene. Støj og vibrationer i anlægsfasen er vurderet kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Der er set på aktiviteter på selve byggepladsen samt kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Støjpåvirkninger i driftsfasen er bestemt ved beregninger på baggrund af det forventede trafikale grundlag og udformningen af P-husene. Det vurderes, at såfremt de støjende anlægsaktiviteter udføres inden for normal arbejdstid, vil de ikke medføre væsentlige støjgener for de omkringliggende boliger. Der vil dog kunne forekomme kortere perioder med forhøjede støjniveauer, og deraf følgende støjgener, når der udføres opbrydning af belægninger, gravearbejde, skærearbejde og kørsel med tunge maskiner. Disse arbejder vil blive tilrettelagt, så støjen minimeres mest muligt Det vurderes, at projektet vil medfører en reduktion af vejtrafikstøjen langs Solsortvej og Åstvej, mens der kan forventes en stigning i vejtrafikstøjen langs de øvrige veje i forhold til 0-alternativet. De nye P-huse vil medføre en forøgelse af støjpåvirkningen i forhold til 0-alternativet i det nærtliggende boligområde, men støjpåvirkningen vil overholde den vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj i dagperioden på hverdage når den sydligste facade delvis lukkes og der etableres en støjvold, som skærmer for støjen fra indkørslen til P-husene.Der forventes ikke væsentlig støj fra P-husene udenfor almindelig arbejdestid, dvs. i aften og natperioden. De nye P-huse og adgangsvejen vil medføre en yderligere støjpåvirkning af boligerne på Systemvej, Bogfinkevej og Fasanvej, som også er påvirket af støj fra Legoland og Billund lufthavn. For boligerne nærmest det ny P-hus vil det betyde en mindre stigning af det samlede støjniveau, men da det kun omfatter dagperioden på hverdage, vurderes dette at være acceptabelt.

20 Luft og klima I anlægsfasen kan forekomme gener i form af støv fra jordarbejde og transport samt fra emissioner fra entreprenørmateriel. Generne forventes dog ikke større end for andre tilsvarende anlægsarbejder. I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige luftemissioner fra administrationsbygningen, men der vil være udledning af luftforurenende stoffer fra kørsel i P-husene. Udledning til luften fra P-husene vurderes kun at medføre en ubetydelig påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne. Dette gælder både for P-husene i sig selv og i kumulation med luftemissioner fra Billund Lufthavn og den almindelige by-baggrund, herunder udledning fra biler til LEGOLAND mv. Bidraget af luftforurenende stoffer fra P-husene ligger på et meget lavt niveau, og da luftforureningen i forvejen er lav i området, vil EU s luftkvalitetskrav være overholdt med god margin. Den procentvise årlige merudledning fra influensvejnettet stiger betragteligt, men afspejler en lav udledning i 0-alternativet. Projektets påvirkning af luftkvalitet og klima vurderes at være minimal Geologi og grundvand Det vurderes, at udgravningen til P-husene samt etableringen af udenomsarealer og veje i projektområdet kan udføres uden, at det er nødvendigt, at sænke grundvandet i anlægsfasen. I forbindelse med udgravningen til kælder og fundamenter under administrationsbygningen skal det terrænnære grundvand sænkes 2-3 m i byggeperioden fra 2017 til Ved grundvandssænkningen forventes der at blive oppumpet 1-2 mio m 3 grundvand pr. år. Det oppumpede grundvand forventes at blive afledt til forsinkelsesbassinerne ved Den Internationale Skole, som er indrettet til at håndtere og rense vandmængder i den størrelsesorden. Den midlertidige grundvandssænkning planlægges og gennemføres således at oppumpning, recirkulering og udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller mobiliserer jordforureninger. Kælderen udføres som en vandtæt konstruktion op til mindst 0,5 m over det nuværende grundvandsspejl. Her etableres et dræn, som skal sikre at grundvandsspejlet omkring bygningen ikke kommer højere op i fremtiden som følge af klimaændringerne. Der vil således ikke være behov for en permanent dræning af bygningens kælder, men i perioder med ekstremt højt grundvandsspejl vil der foregå en dræningen omkring administrationsbygningen. Drænvandet vurderes at ligge i intervallet 0 til m 3 pr. år. Vandet renses for jern inden det udledes til offentlig kloak eller Billund Bæk. Drænet vil forhindre at grundvandsspejlet overstiger et maksimalt niveau, der ligger tættere på terræn end grundvandsspejlet gør i dag. Da vandspejlet ikke sænkes under det nuværende niveau, vil dræningen ikke påvirke bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller føre til en mobilisering af jordforureninger.

21 20 Drænvandet renses for jern inden udledning til enten den nuværende fælleskloak eller direkte til Billund Bæk. Udledningen kræver en forudgående tilladelse fra Billund Kommune. Her i sikres at udledningen ikke fører til en uacceptabel belastning af kloakken eller Billund Bæk i perioder med stor nedbør, samt at vandkvaliteten i det udledte grundvand ikke påvirker Billund Bæk. Projektområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Lindevej Vandværk, som dog planlægges nedlagt i I forbindelse med detailprojektering af administrationsbygningens kælder og P-husene vil gulvkonstruktion og belægninger blive fastlagt i samarbejde med Billund Kommune, således risikoen for nedsivning af forurenet vand fra biler minimeres, og fremtidig bortledning af grundvand under kælderen i administrationsbygningen minimeres Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Projektets mulige påvirkning af overfladevand (søer, vandløb og kystvande) som følge af håndtering af spildevand og afledning af regnvand er vurderet og relateret til Billund Kommunes spildevandsplan og klimatilpasningsplan. Den nærmeste recipient er Billund Bæk, idet der dog ikke er direkte udledning af spildevand eller regnvand fra projektet. Der vurderes ikke at være øvrige vandløb, søer eller kystvande, som kan blive påvirket af projektet. I anlægsfasen afledes regnvand fra projektområdet og sanitært spildevand til det offentlige kloaknet, og da udledningen ikke vil adskille sig væsentligt fra den eksisterende forventes ikke risiko for overløb og påvirkning af vandløb, søer eller hav. I driftsfasen vil sanitært spildevand og evt. spildevand fra de lukkede P-dæk blive afledt til det offentlige kloaknet. Mængden af spildevand forventes øget når antallet af medarbejdere øges. Dette vil blive opvejet af en betydelig reduktion i mængden af regnvand, som følge af en reduktion af de befæstede arealer evt. suppleret med LARløsninger Jordforurening og jordhåndtering Byggeriet opføres på et areal, der betragtes som let forurenet (områdeklassificeret), da det ligger i byzone. Region Syddanmarks data vedrørende jordforurening viser, hvor der er konstateret en forurening (V2), samt hvor der er mistanke om forurening baseret på arealets hidtidige anvendelse (V1). Der er ingen V2 kortlagte arealer tæt ved projektområdet, men i den nordlige del af projektområdet, hvor P-husene planlægges opført er et område V1 kortlagt. Højmarksvej 17 er kortlagt V1 som mulig forurenet fordi arealet har været anvendt til oplag af affald fra LEGOs produktion på fabrikkerne i Billund areal. På arealet hvor administrationsbygnignern skal opføres er der fremkommet oplysninger om tidligere værkstedsaktiviter og affedtning som også kan have medført forurening. Projektet medfører gravearbejde og muligvis flytning af let forurenet eller forurenet jord. Der vil være krav om afklaring af eventuel forurening og anmeldelse af jordflytning inden anlægsarbejdet, hvilket vil afdække behov for afværgeforanstaltninger.

22 21 Projektet forudsætter grundvandssænkning i anlægsfasen, og der vil således være risiko for mobilisering af miljøfremmede stoffer og forurening af oppumpet grundvand. I afsnittet om grundvand er beskrevet de tiltag, der om nødvendigt iværksættes, så en grundvandssænkning ikke medfører en påvirkning af grundvandet ved mobilisering af nærliggende jordforureninger eller forurening af grundvandet som følge af jordforurening. I driftsfasen vurderes genanvendelse af forurenet eller lettere forurenet jord ikke at udgøre en risiko Landskab, kulturarv og bymiljø Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og er ikke omfattet af kommuneplanens udpegninger vedrørende landskab og kulturmiljø. Påvirkningen af landskabet i driftsfasen begrænser sig til det omgivende bymiljø og kan være enten visuel påvirkning, skyggepåvirkning eller påvirkning af de arkæologiske lag. For at vurdere den visuelle påvirkning er der udarbejdet visualiseringer, der viser bygningernes rumlige udbredelse mellem den eksisterende bebyggelse set fra udvalgte punkter omkring bygningerne. Der er desuden udarbejdet skyggediagrammer over bygningernes skyggeafkast på omgivelserne fordelt over døgn og årstider. Påvirkningen af de arkæologiske lag er vurderet ved søgning efter fund og fortidsminder i Slots- og Kulturstyrelsens databaser, samt ved henvendelse til Sydvestjyske Museer. Både P-husene og den nye administrationsbygning er høje bygninger med store volumene, der vil påvirke bybilledet og bymiljøet. Bygningerne ligger i sammenhæng med både LEGOLAND mod nord og øvrig LEGO bebyggelse mod syd, og der vil som følge af de arkitektoniske valg være en rød tråd i byggeriet, som bevirker, at det er tilpasset LEGOs koncept og løse, legende form. De store bygninger vil uundgåeligt afvige fra parcelhuskvarterernes udtryk og størrelsesforhold. Overordnet set fra Billund By som helhed, vurderes bygningernes påvirkning ikke at være væsentlig, udover at opførelsen kan bidrage positivt med fornyet kvalitet. Lokalt i nærområdet kan påvirkningen være væsentligt for de omkringboende i form af ændret udsigt fra ejendomme og udearealer/veje. Det vurderes, at de nye bygninger ikke vil medføre væsentlig øget skygge- eller inbliksgener, ligesom lys fra P-husene ikke vurderes at medføre væsentlige gener. Der vurderes ikke at være risiko for væsentlig påvirkning af kulturmiljøet i form af arkæologiske lag i anlægsfasen, da projektområdet i forvejen er forstyrret, og da der ikke tidligere er registreret fund Natur, flora og fauna Projektets potentielle påvirkninger af terrestrisk natur er vurderet med udgangspunkt i Kommuneplan for Billund Kommune, samt kommunens vejledende 3- registrering og besigtigelsesdata af beskyttet natur. De nærmeste 3-områder udgøres af et vandhul og et hedeareal vest for projektområdet. Øvrige naturarealer udgøres af naturarealer langs Billund Bæk, som tilsammen udgør nærmeste økologiske forbindelse til projektområdet.

23 22 Øget trafik i området som følge af etablering af en ny adgangsvej medfører en potentiel påvirkning af hedearealet i form af næringsberigelse med luftbåren kvælstof fra trafikken. Øgningen af kvælstofbelastningen fra trafik vurderes dog at være på et niveau, der ikke vil være målbart indenfor variationen af den generelle baggrundsdeposition i området. Projektets øvrige miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfasen er af lokal karakter og udgøres af støj, lys og skygge, som ikke vurderes at påvirke områdets naturtyper eller arter væsentligt. Samlet vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter som følge af projektet Natura 2000 og bilag IV-arter Nærmeste Natura 2000-område er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km fra projektområdet. Da projektets påvirkninger vurderes at være af lokal karakter, forventes projektet ikke at medføre påvirkninger af hverken N85 Hedeområder ved Store Råbjerg eller Natura 2000-områder i større afstand. Syd for projektområdet løber Billund Bæk, som står i forbindelse med Grindsted Å hvis nedre del er omfattet af Natura 2000-område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Afledning af overfladevand og spildevand gennemføres uden væsentlige ændringer, og dermed uden væsentlig påvirkning af nedstrømsliggende recipienter og dermed N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Muligt forekommende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) nær projektområdet er markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, odder samt en række arter af flagermus. Eneste kendte registreringer nær projektområdet er stor vandsalamander og sydflagermus. Projektet berører dog ikke kendte eller potentielle levesteder for bilag IV-arter. I anlægsfasen afgrænses projektområdet mod vest med hegn og paddehegn, for at sikre rasteområde og vandrende individer af stor vandslamander mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. I anlægsfasen vurderes behov for at foretage grundvandssænkning. Grundvandssænkningen vurderes at kunne gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og øvrige naturarealer og dermed også levesteder for eventuelle bilag IV arter knyttet til disse lokaliteter. På grund af projektets lokale karakter og da projektet ikke påvirker levesteder eller potentielle levesteder for bilag IV-arter, vurderes, at projektet, med opsætning af hegn og paddehegn i anlægsfasen, kan gennemføres uden påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter Råstoffer og affald Projektområdet påvirker ikke råstofgrave- eller råstofinteresseområder, idet området ligger i god afstand fra disse.

24 23 Anlægsfasen medfører materialeforbrug svarende til lignende erhvervsbyggerier, dvs. anvendelse af almindeligt forekommende byggematerialer samt grus og belægning. Energiforbruget vil primært bestå i brændstof til anlægsmaskinerne. Vandforbruget vil bestå i vanding af arbejdsarealer til at nedbringe eventuelle støvgener samt til sanitet. Affaldsproduktion vil bestå af spildmaterialer fra byggearbejdet. Der vurderes ingen væsentlig miljøpåvirkning som følge af råstof-, energi- og vandforbrug i byggefasen. Der vil ikke være råstofforbrug i driftsfasen. I driftsfasen genereres almindeligt husholdningsaffald fra administrationsbygningen. Energiforbruget i driftsfasen består primært i belysning i bygningerne samt rumopvarmning i administrationsbygningen og forventes ikke at medføre væsentlig miljøpåvirkning Socioøkonomi og befolkning I eksisterende bymæssig bebyggelse vil miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med en ny administrationsbygning og nye P-huse især være relevante i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets erhvervsmæssige aktiviteter består i lokalområdet omkring P-husene og administrationsbygningen af LEGOLAND mod nord og øvrige LEGO erhvervsbygninger mod centerområdet i syd. Mod øst og vest findes boligområder med enfamilieshuse. Det vurderes, at erhvervsaktiviteterne omkring det nye byggeri ikke vil blive negativt påvirket af P-husene og administrationsbygningen i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Boligområderne samt dog i mindre grad - udsynet fra LEGOLAND kan fra visse steder i det omkringliggende blive påvirket visuelt, idet de store bygninger stedvis kan få markant virkning. Byområdets befolkningsmæssige aktiviteter består i denne del af Billund af boliger og erhverv samt turismeformål bl.a. i form af LEGOLAND. Det vurderes, at opførelse af de nye bygninger vil præge bymiljøet, men samtidig styrke både beskæftigelsen og kvaliteten i byområdet, idet der arbejdes med attraktive grønne områder omkring administrationsbygningen, og så vidt muligt med offentlig adgang. Der vurderes ikke at være væsentlig skyggepåvirkning omkring de nye bygninger. Det vurderes, at menneskers liv og ophold i byen ikke vil blive negativt påvirket af projektet i forhold til trafik, støj og luft. Ligeledes vurderes det, at Billund bys erhvervsmæssige interesser ikke vil blive negativt påvirket af projektet, men derimod kan påvirkes positivt, idet byggeriet bl.a. giver flere arbejdspladser og styrker LEGOs position i byen. De turistmæssige og rekreative interesser forventes ligeledes styrket, idet byggeriet i sin udformning og med attraktive grønne områder forskønner bydelen og skaber god sammenhæng mellem LEGOLAND og fx LEGOs Idéhus. Sammenfattende gælder, at lokalområdet i og omkring projektområdet ikke i væsentlig grad vil ændre karakter, men fortsat som vil fremstå som henholdsvis erhvervs- og boligområder samt forlystelsespark, og at byggeriet kan bidrage positivt til bymiljøet. 2.3 Afværgeforanstaltninger Der er identificeret behov for afværgeforanstaltninger i relation til følgende forhold

25 Overvågning Trafik: Krydset Nordmarksvej / den nye adgangsvej skal udbygges til et signalreguleret kryds med det nødvendige antal svingspor. Der skal samlet etableres fem bomme ved indkørsel og udkørsel til parkeringshusene for at sikre mod tilbagestuvning. Støj: Den sydligste facade på P-husene skal udføres som en delvis lukket ydervæg, som sikrer en dæmpning af støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-husene på min 3 db. Der skal desuden etableres en støjvold sydvest for P- husene. Volden skal have en højde på minimum 2,5 m over terræn og udføres som en forlængelse af den eksisterende jordvold langs adgangsvejen frem til Systemvej. Natur (Bilag IV-arter): I anlægsperioden afgrænses projektområdet mod vest med hegn og paddehegn, for at sikre rasteområdet og vandrende individer af stor vandsalamander mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. Ved grundvandssænkning vil der blive gennemført overvågning, så det sikres, at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur samt mobiliserer jordforureninger. Overvågningen vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning. 2.5 Kumulative forhold Kumulation med andre planer og projekter er vurderet indenfor områderne trafik, støj, luftemissioner. De nye P-huse og adgangsvejen vil medføre mere trafik og dermed støj og luftemissioner i området, der i dag er påvirket af trafik fra bl.a. gæster til LEGOLAND, og støj fra LEGOLANDs forlystelser samt støj og luftemissioner fra Billund Lufthavn. Samlet vurderes dog, at projektet i kumulation med øvrige planer og projektet ikke medfører uaccpetable miljøpåvirkninger. 2.6 Mangler Byggeriet og anlæg af den nye adgangsvej er ikke detailplanlagt. Vurderingerne i miljørapporten er foretaget på baggrund af worst case i forhold til påvirkning af miljøet. Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation miljørapportens temaer.

26 25 3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Formål Antallet af LEGO medarbejdere vokser i Billund, og der er mangel på kontorarealer. Nedrivningen af de gamle produktionshaller på Højmarksvej har skabt plads til opførelse af en ny administrationsbygning på området mellem Åstvej og Højmarksvej i det nordlige Billund. Udover kontor- og mødefaciliteter skal den nye administrationsbygning også indrettes og fungere som et fælles medarbejderhus for LEGOs medarbejdere. Det er tanken at skabe et dynamisk, kreativt og socialt mødested for lokale og internationale medarbejderne. Med den centrale placering i Billund by er det ønsket, at den nye administrationsbygning vil vedvirke til at skabe liv og aktiviteter i midtbyen. Byggeriet vil blive omgivet af en park, som vil være offentlig tilgængelig og give mulighed for ophold og diverse aktiviteter i det centrale Billund. Med flere ansatte øges også behovet for parkeringspladser. Parkeringsfaciliteterne på Højmarksvej med det nuværende parkeringshus ønskes derfor udvidet med 2 nye P-huse. Projektet omfatter ændring af de nuværende tilkørselsforhold på Højmarksvej med etablering af en ny adgangsvej til Højmarksvej med ind-/udkørsel til Nordmarksvej, og lukning af Højmarksvej nord for varmeværket. Miljørapporten skal undersøge og vurdere såvel de eksisterende tilkørselsforhold samt etablering af en ny adgangsvej når trafikken øges som følge af de nye P-huse. Projektet er endnu ikke færdigprojekteret, og en byggeriets udformning er derfor endnu ikke kendt i detaljer. Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er således at sikre muligheden for at opføre en ny administrationsbygning, og nye parkeringsfaciliteter, primært som P-huse, i området Åstvej/Højmarksvej, ligesom planerne skal sikre til- og frakørselsforholdene i området, herunder muliggøre en ny adgangsvej til området fra Nordmarksvej langs kanten af LEGOLANDs nuværende parkeringsareal (P2) Tidsplan Anlægsarbejderne igangsættes, så snart de nødvendige tilladelser og godkendelser er meddelt. Der forventes en samlet anlægsperiode på ca. 4 år fra primo 2017 til medio Byggeriet færdiggøres i etaper med etape 1 af administrationsbygningen, P-husene og adgangsvejen i Herefter nedrives det nuværende kontorbyggeri på Åstvej og etape 2 af administrationsbygningen påbegyndes med forventet færdiggørelse i 2020.

27 Eksisterende forhold Billund by er kommunens næststørste by med godt indbyggere (2012), og byen er kendt for sine turistattraktioner, den internationale lufthavn og for at være LE- GOs hjemby. I 2017 åbnes en ny turistattraktion: LEGO House i Billund midtby, og samtidig tages et nyt offentligt P-huse på Ole Kirksvej i brug. Disse byggerier er p.t. under opførelse. Projektet placeres i den nordlige del af byen, tæt på andre LEGO kontorer og et eksisterende P-hus på Højmarksvej for LEGO medarbejdere. Projektet forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan. Nedenfor i figur 3.1. er vist afgrænsningen af planområdet, som det er fastlagt i udkast til lokalplan nr Figur 3.1: Afgrænsning af lokalplanområdet Den sydlige del af lokalplanområdet, dvs. området syd for Hans Jensensvej, er omfattet af Billunds centerramme, som fastlægger anvendelsen til centerområde/bymidte. I forbindelse med vedtagelse af Billund kommunes kommuneplan er bl.a. retningslinjerne for bebyggelsesprocent allerede miljøvurderet. Da den sydlige del af lokalplanområdet således allerede er miljøvurderet, og VVM-projektet ikke berører dette område, er projektområdet, der miljøvurderes i denne rapport, fastlagt som den del af lokalplanområdet, der ligger nord for Hans Jensensvej. Projektområdet er vist i figur 3.2.

28 27 Figur 3.2 Projektområdet Projektområdet afgrænses mod nordvest af et offentligt grønt område, som med en kile adskiller LEGOLANDs parkeringplads og boligerne på den nordlige del af Fasanvej, Bogfinkevej og Systemvej. I dette grønne område er etableret en jordvold/støjvold og området er bevokset med tæt krat og høje træer. Mod Nordmarksvej grænser projektområdet op til LEGOLAND og LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Projektområdet omfatter den eksisterende ind/udkørsel til LEGOLANDs P-plads. På den anden side af Åstvej, sydøst for projektområdet, ligger boligområder ligesom projektområdet mod nordvest grænser op til boliger på Systemvej. På Højmarksvej grænser projektområdet op til LEGOs eksisterende P-hus med en kapacitet på 625 biler, Billund Fjernvarmes varmecentral og et trykkeri/avisredaktion. Projektområdet omfatter på Åstvej 1 LEGOs nuværende administrationsbygning inkl. kantine. Der er indkørsel fra Åstvej, og 195 parkeringspladser på terræn. Bygningerne ligger trukket tilbage fra Åstvej og er langs vejen afskærmet med buske og høje træer. Den sydlige del af projektområdet mod midtbyen er et åbent parkområde.

29 28 På Højmarksvej omfatter projektområdet Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps (Højmarksvej 5), LEGOs kølecentral (Højmarksvej 7), og MMS midtjysk smedeog maskinteknik A/S (Højmarksvej 11 og 11B). Maskinværkstedet flytter og grunden overtages af Kirkbi pr. 1. juli Højmarksvej nr. 19 er en ubebygget grund, som ejes af LEGOLAND og anvendes til personaleparkering. På Højmarksvej 2-20 ligger LEGOs lagerhal og kontorbygninger som bl.a. anvendes af LEGOLANDs administration. En del af de tidligere LEGO bygninger på Åstvej er nedrevet, og området er p.t. tilsået med græs. Fra det offentlige anlæg ved Granvej til Bogfinkevej og videre til Højmarksvej er en offentlig sti. Stien,som er en trampsti, forløber på ydersiden af et trådhegn etableret omkring LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Indenfor trådhegnet ligger en eksisterende 2-3 meter høj jord-/støjvold, som er bevokset med krat og høje træer. Volden ligger i varierende afstand til trådhegnet og gennembrydes af en grusvej ud for Bogfinkevej. I figur 3.3 nedenfor ses den eksisterende støjvold fra stien mellem LEGO- LANDs P-plads (P2) og boligområdet (Fuglekvarteret). Figur 3.3: Den eksisterende støjvold med beplantning set fra stien mellem det offentlige anlæg ved Granvej og Bogfinkevej. Mellem jord-/støjvolden og LEGOLANDs parkeringsplads har LEGOLAND en oplagsplads til bl.a. flis, sand o.lign. Undersøgelsesområderne, som er de områder, der primært inddrages i miljøvurderingen, defineres under de enkelte miljøtemaer, idet disse vil variere fra miljøtema til miljøtema, alt efter den mulige miljøpåvirknings udbredelse og karakter.

30 Projektet Anlægsfasen Administrationsbygning og P-huse opføres på arealer, der ejes af KIRKBI koncernen. I figur 3.4 er vist en en oversigtsplan med skitse af byggefelt for parkeringshuse og administrationsbygning, samt placering af den planlagte nye adgangsvej fra de nye P-huse til Nordmarksvej. Etablering af en ny adgangsvej forudsætter, at Højmarksvej lukkes efter varmecentralen, således gennemgående trafik fortsat undgås. Dermed vil også trafik til/fra det eksisterende P-hus og virksomhederne på Højmarksvej, herunder personaleparkering til LEGOLAND og varelevering til både LEGOLAND og den nye administrationsbygning ske via den nye adgangsvej fra Nordmarksvej. Trafikken til boligområder og i midtbyen vil blive reduceret. Figur 3.4: Situationsplan med skitsering af byggefelter. Den nye adgangsvej til P-husene er markeret med en pil. Der etableres 2 byggepladser: én til administrationsbygningen og én til P-husene. Byggepladserne hegnes ind hver for sig, og der etableres en skurby til håndværkere på hver byggeplads (max 50 personer), hvor skurbyen ved P-husene vil være væsentlig mindre end den ved administrationsbygningen. Afledning af sanitært spildevand i anlægsfasen sker til offentlig kloak. Byggepladsen forventes ikke oplyst uden for arbejdstiden.

31 30 Håndvækernes personbiler henvises til LEGOs eksisterende parkeringshus på Højmarksvej eller parkering på terræn ved byggepladsen. Håndværkerbiler henvises til parkering på byggepladsen. I anlægsfasen forventes op til 20 lastbiler/dag i alt til begge byggepladser. Trafik til og fra byggepladserne vil primært foregå ad Højmarksvej. Der vil blive arbejdet på byggepladserne mandag-lørdag kl Støjende arbejder vil fortrinsvis blive udført inden for normal arbejdstid på hverdage kl og lørdage kl. 7-14, dog kan arbejdstiden i forbindelse med støbearbejder blive udvidet. Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i anlægsfasen: Øget tung trafik fra tilkørsel af byggemateriale, og i etape 2 bortkørsel af gamle bygningsdele (nuværende administrationsbygning) se nærmere i kapitel 5: Trafik. Øget støj som følge af øget trafik, udførelse af støjende anlægsarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner, samt evt. vibrationer fra udførelse af anlægsarbejde, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer. Anvendelse af råstoffer, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald. Luftemissioner fra øget trafik og kørsel med entreprenørmaskiner og støv fra jordarbejde se nærmere i kapitel 7: Luft og Klima Udgravning og flytning af jord samt evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 8: Geologi og grundvand samt kapitel 10: Jordforurening og jordhåndtering. Mulig påvirkning af nærliggende naturområder som følge af evt. midlertidig sænkelse af grundvandsspejlet, se nærmere i kapitel 12: Natur, flora og fauna, samt kapitel 13: Natura 2000 og bilag IV-arter Driftsfase Projektet er er under detailplanlægning, og endelig udformning er derfor ikke helt fastlagt. Illustrationer i denne rapport er derfor kun vejledende. Administrationsbygningen I figur 3.5 nedenfor ses en foreløbig planskitse af den nye administrationsbygning.

32 31 Figur 3.5: Planskitse af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016). Skitsen angiver kun et ekstempel på byggeriets udformning, idet projektering stadig pågår. Det er et ønske at lave et spændende og inspirerende byggeri, som skaber gode rammer for et moderne og internationalt arbejdsmiljø. Da bygningen skal bruges af LEGO er det et ønske, at bygge en flot og præsentabel bygning med et legende formsprog. Grundstykket er stort, og man har tilsigtet, at bygningen skal have en størrelse, som ikke virker voldsom til området, og omgivet af en grøn park. Administrationsbygningen vil også komme til at rumme et medarbejderhus, hvilket tænkes at medføre meget aktivitet og liv i området omkring bygningen og den centrale byzone. I figur 3.6 nedenfor ses en illustration af det påtænkte byggeri, så det eksempelvis kan udformes.

33 32 Figur 3.6: Illustration af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016), eksempel på mulig udformning. Administrationsbygningen planlægges med et areal op til m 2 over terræn og ca m 2 under terræn. Bygningshøjden terrasseres og vil centralt nå op på en maksimal bygningshøjde på 30 meter. Administrationsbygningen vil over terræn blive indrettet til kontorer, mødefaciliteter, kantine/køkken, samt forskellige medarbejderfaciliteter bl.a. motionsrum, aktivitetshal og fritidsværksted. Desuden indrettes medarbejderværelser og et areal til internt medarbejdersalg af egne varer. Under terræn indrettes lager, teknikrum samt parkeringsplader til cykler og elkøretøjer til eget brug. På terræn etableres op til 150 parkeringspladser. Den nuværende vejadgang til Åstvej fastholdes. Administrationsbygningen forventes at rumme op til kontormedarbejdere plus servicepersonale. Tagene forventes udført som grønne sedum-tage med opholdsarealer (taghaver, evt. minigolf) og mulighed for taghuse til teknik mv. Sedum-tage gødskes normalt i opstarten, men er derefter vedligeholdelsesfri og skal på sigt hverken slås, gødskes eller sprøjtes. Figur 3.7 og 3.8 nedenfor viser illustrationer af den nye administrationsbygning. Illustrationerne er kun vejledende, idet projektet ikke er færdigprojekteret.

34 33 Figur 3.7: Illustration af den nye administrationsbygning (C.F.Møller, 2016), eksempel på mulig udformning. Figur 3.8: Illustration af den nye administrationsbygning set fra Åstvej (C.F.Møller, 2016). Eksempel på mulig udformning.

35 34 Adgang til kælderen under administrationsbygningen vil ske fra både Åstvej og Højmarksvej. Varetilkørsel forventes at ske fra den nye adgangsvej. Parkeringshuse Parkeringshusene designes, så fordelingen af biler kan foregå så hurtigt og effektivt som muligt. Dette er både for at brugerne oplever en let tilgængelig parkering, samt for videst muligt at undgå kødannelse udenfor husene. I figur 3.9 ses en skitse med placering af byggefelt for parkeringshusene og den nye adgangsvej. Figur 3.9: Skitse med placering af byggefelt for nye P-huse og ny adgangsvej (Ravn Arkitektur, 2016). Eksempel på muligt forløb af adgangsvej. Der etableres to P-huse med et samlet areal på op til m 2, og en højde på op til 18 m over terræn plus parkering på tagdæk. Bygningshøjden inklusiv værn og evt. tekniske installationer vil således være op til 21 m over terræn. P-husene etableres med nederste parkeringsdæk på terræn.

36 35 P-husene ønskes som udgangspunkt udført med åbne facader, men af hensyn til støjgener vil facaden tættest på boliger blive delvis lukket. Udformningen af facaderne vil ske i detailprojekteringen. I figur 3.10 ses glasfacaden på det eksisterende P-hus, som et eksempel på hvordan en delvis lukket facade kan udføres. Figur 3.10: Glasfacaden på det eksisterende P-hus på Højmarksvej, som eksempel på en delvis lukket facadeløsning. Det er endnu ikke vurderet, om der er behov for mekanisk ventilation, idet dette afhænger af, hvor lukkede facaderne bliver, hvilket afklares i detailprojekteringen. Parkeringshusene er planlagt til en samlet kapacitet på op til parkeringspladser, der kun kan anvendes af LEGO s ansatte, som forventes at benytte dem i dagperioden kl og kun i meget begrænset omfang udenfor disse tidspunkter. I ferieperioder f.eks. i juli-august forventes en betydelig mindre belægning af P-husene. Sammen med det eksisterende P-hus på Højmarksvej vil den samlede kapacitet blive parkeringspladser på Højmarksvej. P-husene konstrueres med en rampe placeret centralt mellem husene, hvorfra bilerne kører ind på et parkeringsdæk i et af P-husene. Der vil være markeringer, som viser hvilke dæk der er optaget og hvilke der har ledige pladser. På den baggrund er det forudsat, at hver bil kører direkte fra rampen til en ledig plads. Bilen vil således kun gennemkøre det parkeringsdæk, hvor den ledige plads findes.

37 36 Der ønskes mulighed for senere at kunne etablere evt. anlæg til solceller på tagetagen, således at tagdækket delvis overdækkes med et let tag som dækkes af solceller. Dette vil dog skulle afklares med Billund Lufthavn og Trafikstyrelsen, idet refeksioner fra solpaneler kan forstyrre flytrafikken. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårne, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning på tagdækket fastlægges ved detailprojekteringen. Der installeres sprinkleranlæg til brandslukning. Adgangsvej fra Højmarksvej til Nordmarksvej Adgang til de nye P-huse vil ske fra en ny adgangsvej, som etableres fra Nordmarksvej til området langs LEGOLANDs p-plads P2. Etablering af adgangsvejen indebærer, at Højmarksvej lukkes for trafik efter varmeværkets indkørsel. Det betyder, at trafik til og fra det eksisterende P-hus, de øvrige virksomheder på Højmarksvej, herunder LEGOLANDs personaleparkering, vareindlevering til LEGOLAND mv. samt trafik til og fra de nye P-huse vil ske via den nye adgangsvej fra Nordmarksvej. Højmarksvej skal dog fortsat være åben for beredskabet. Spildevand og regnvand Regnvand forventes afledt til offentlig kloak. I det omfang det er muligt, planlægges etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Sanitært spildevand fra administrationsbygningen, samt spildevand (f.eks. afsmeltet sne o.lign) fra P-husene afledes til det offentlige kloaksystem. Landskab Omkring administrationsbygningen anlægges et offentligt tilgængeligt parkområde. I landskabsprojektet som ligger til grund for etablering af parken indgår kuperet terræn med med varierede bakker. at overskudsjord fra udgravning til bygninger genanvendes på grunden og anvendes i etablering af parklandskabet. Ved genanvendelsen søges etableret jordbalance, og omfanget af genanvendt jord forventes at være i størrelsesorden mellem til m3. I parklandskabet anlægges bakketoppe med højde på op ca. 3 m over eksisterende terræn. Enkelte bakketoppe vil få en højde på op til ca. 5 m over eksisterende terræn. Skråningshældninger på bakkerne i parklandskabet vil generelt ikke være stejlere end 1:2 ud over enkelte steder, hvor der ønskes specielle legemuligheder som kælkning eller klatremuligheder. I en afstand af 2 m fra omgivende veje foretages ikke terrrænreguleringer på over 0,5 m. Ligeledes tages der i planlægningen højde for, at terrænreguleringer ikke må være i konflikt med oversigtsforholdene langs vejene. Generelt Nedenstående miljøpåvirkninger forventes i driftsfasen: Øget trafik, se nærmere i kapitel 5: Trafik Støj fra øget trafik på veje, parkeringsoperationer i P-husee samt evt. ventilationsanlæg i parkeringshuse, se nærmere i kapitel 6: Støj og vibrationer

38 Alternativer Luftemissioner fra biler og ventilationsafkast i parkeringshusene som kan påvirke mennesker og nærliggende naturområder, se nærmere i kapitel 7: Luft og klima, kapitel 13: Natur, flora og fauna samt kapitel 14: Natura 2000 og bilag IV-arter. Udledning af regnvand og spildevand, se nærmere i kapitel 9: Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Ændringer i udledning af spildevand og overfladevand kan påvirke nærliggende naturområder, dette er nærmere beskrevet i kapitel 13: Natur, flora og fauna samt kapitel 14: Natura 2000 og bilag IV-arter. Ændrede visuelle forhold samt lys- og skyggepåvirkning, se nærmere i kapitel 11: Landskab, kulturarv og bymiljø Generering af affald, se nærmere i kapitel 14: Råstoffer og affald alternativ 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold, som i kapitlerne om trafik, støj og luftemissioner er fremskrevet til 2020, hvor projektet vil blive taget i drift, og hvor LEGO House, P-husene på Ole Kirksvej og et outletcenter på Firhøjevej forventes i drift. 0-alternativet anvendes som reference i forhold til vurdering af miljøpåvirkningen fra anlæg og drift af projektet og vedtagelse af planforslagene Andre alternativer Den nuværende adgang til Højmarksvej, som er en blind vej, sker med tilkørsel fra Solsortvej og Hans Jensensvej. Det ønskes at etablere en ny vej til parkeringshusene over LEGOLANDs parkeringsplads med ind-/udkørsel til Nordmarksvej. Denne løsning forudsætter en lukning af Højmarksvej for fortsat at undgå gennemgående trafik til midtbyen. Ved etablering af en ny adgangsvej reduceres trafikken til midtbyen og boligområder, mens trafikken til området ved Nordmarksvej øges. I denne rapports Kapitel 5 Trafik er de trafikale konsekvenser undersøgt og vurderet for følgende to alternativer: 1) etablering af en ny adgangsvej og 2) fastholdelse af de nuværende tilkørselsmuligheder. Beregningerne og vurderingerne viser, at såfremt den nye adgangsvej ikke etableres, kan trafikken ikke afvikles på det eksisterende vejnet, men det er nødvendigt at ombygge krydset Solsortvej / Højmarksvej til et signalreguleret kryds med flere svingbaner. Et sådant kryds vurderes at være et stort indgreb i bymiljøet. Der opstår desuden trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med den stigende trafikmængde, hvor krydsning af vejen bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig da de veje som oplever den største stigning er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider ligeledes imod Billund kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik.

39 38 På denne baggrund er alternativet med uændret vejadgang til Højmarksvej fravalgt. Projektet/planforslagene omfatter således etablering af en ny adgangsvej, og konsekvenserne for alternativet med at fastholde den nuværende tilkørselsvej er ikke undersøgt i miljørapportens øvrige afsnit. Der er ikke undersøgt alternativer i forhold til projektets placering på lokaliteten. Bygherre ønsker projektet placeret i området Åstvej/Højmarksvej af hensyn til nærheden til øvrige LEGO kontorer, og for at den nye administrationsbygning kan bidrage til en aktiv bymidte året rundt, hvor LEGO medarbejdere og byens borgere og gæster - herunder gæster til LEGOLAND og LEGO House m.v., har mulighed for at komme tæt på hinanden og indgå i et positivt samspil. Lokaliteten ejes af Kirbi.

40 39 4 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 4.1 Metode Kapitlet er en overordnet gennemgang af projektets/planforslagenes lov- og planmæssige rammer. Projektets/planforslagenes forhold til relevant eksisterende planlægning beskrives og vurderes. Relevant international lovgivning gennemgås i forhold til EU-habitatbekendtgørelsen (Natura 2000-områder og bilag IV-arter) og miljømålsloven (Vandområdeplaner). Desuden gennemgås de eventuelle beskyttelser, som projektet/planforslagene berører i henhold til national lovgivning (vejloven, jordforureningsloven mv.). Flere af temaerne behandles mere detaljeret i separate kapitler i denne miljørapport, og der henvises i så tilfælde til de relevante kapitler. 4.2 Forholdet til andre planer og programmer Planloven Lov om planlægning 4 beskriver lovgrundlaget for planlægningen i Danmark, herunder kommuneplanlægning, lokalplanlægning og administrationen i de uplanlagte landzoner. Planloven beskriver også inddelingen af Danmarks areal i hhv. landzone, byzone og sommerhusområder. Projektområdet ligger i byzone og er i dag omfattet af lokalplan 82 fra Projektet er ikke i overensstemmelse med den gældende lokalplan, og der udarbejdes derfor en ny lokalplan sideløbende med nærværende miljørapport. Projektet er endvidere ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som er fastsat i Kommuneplan , og der udarbejdes derfor tillige et kommuneplantillæg sammen med lokalplanen. Forholdet til kommuneplanen og lokalplanen er uddybet i afsnit 4.3 og 4.5 herunder. Lov om planlægning indeholder desuden bestemmelser om VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, og nærværende miljørapport er udarbejdet på grundlag af disse bestemmelser, som er udmøntet i VVM-bekendtgørelsen. I afsnit 1.1. er VVM-reglerne og beskrevet. 4.3 Kommuneplan Gældende kommuneplan i Billund Kommune er Kommuneplan (Billund Kommune, 2013a). Kommuneplanen omfatter hovedstruktur, lokale retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede intentioner om at styrke turisme, erhverv og sikre infrastrukturel udvikling. 4 LBK nr af 23/11/2015: Bekendtgørelse af Lov om planlægning

41 Kommuneplanens rammebestemmelser Den del af lokalplanområdet i lokalplanforslaget, hvor der planlægges bebyggelse, er omfattet af to kommuneplanrammer. Området syd for Hans Jensensvej er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1 (status - bymidte og boligområde), og her introduceres en bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom på op til 300, og en bygningshøjde på 22 meter. Dette område ændres ikke ved gennemførelse af lokalplanen, og da kommuneplanrammen for dette område allerede er miljøvurderet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen omfatter nærværende miljøvurderingen ikke den del af lokalplanforslagets område, som er omfattet af kommuneplanramme 2.C.1. Projektområdet, og den øvrige del af lokalplanen ligger inden for følgende af kommuneplanens rammeområder: 2.E.10, som fastlægger anvendelsen til erhvervsområde med lettere industri. Der fastlægges en bebyggelsesprocent på 70 for den enkelte ejendom, ligesom der fastlægges en bygningshøjde på max. 14 m. 2.T.1, som fastlægger anvendelsen til turismeområde (rekreativt område, forlystelsesanlæg). Projektet/planen er ikke i overensstemmelse med disse anvendelser, bl.a. fordi højdegrænsen på 14 m ikke overholdes, og projektet forudsætter derfor et kommuneplantillæg, der reviderer kommuneplanens rammmebestemmelser. De eksisterende kommuneplanrammer for projektområdet er vist i figur 4.1. Figur 4.1: Eksisterende kommuneplanrammer i og omkring projektområdet, jf. Kommuneplan

42 Kommuneplanens retningslinjer Projektområdet ligger i byen og er ikke omfattet af kommuneplanens retningslinjer for fx værdifulde landskaber, naturområder, skovrejsning, økologiske forbindelser, værdifulde kulturmiljøer, geologiske interesser, særlige drikkevandsinteresser eller kirkeindsigtsområder. 4.4 Trekantplanen Trekantplanen er den fælles kommuneplan for Trekantomådet (Trekantområdet Danmark 2014). Trekantplanen omfatter hovedstruktur og retningslinjer for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Trekantplanens fælles mål og retningslinjer er videreført i kommuneplanen. Således er Trekantplanens højdegrænsebestemmelserne og støjkonsekvensområdet omkring Billund Lufthavn viderført til kommuneplanen for Billund Kommune. 4.5 Lokalplanlægningen Projektområdet er i dag omfattet af lokalplan nr. 82 og lokalplan nr. 60, se figur 4.2: Figur 4.2: Eksisterende lokalplanlægning. Projektområdet er vist med rødt. Lokalplanerne er følgende: Lokalplan nr. 82 (lyseblå): LEGO Midtby Erhvervsområde, februar 1996.

43 42 Lokalplan nr. 60 (grøn): Lokalplan for område til turistformål LEGOLAND, skulpturstien, Hotel Propellen ved Nordmarksvej i Billund By, oktober Disse lokalplaner rummer ikke mulighed for opførelse af den planlagte bebyggelse, bl.a. på grund af bygningshøjden. Opførelsen forudsætter derfor, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan gældende for projektområdet. Lokalplanen vil indeholde retningslinjer og bestemmelser for anvendelsen af området til P-huse og administration, samt for bebyggelsens udformning og placering, ind- og udkørsel mv. 4.6 Tekniske sektorplaner Spildevandsplan Spildevandsplanen blev vedtaget i 2012 og gælder frem til Spildevandsplanen er kommunens plan for håndteringen af spildevand og danner retsgrundlaget for spildevandsområdet. Planen indeholder en registrering af eksisterende afløbsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg, herunder en renoveringsplan for kommunale kloakker, målsætning og prioritering samt tids- og økonomiplan for arbejdet (Billund Kommune, 2012). Spildevand fra Billund By ledes til Grindsted Rensningsanlæg, der har udledning til Grindsted Å (Billund Kommune, 2014b). På sigt er hensigten, at Billund By separatkloakeres, og at regnvand så vidt muligt nedsives. Spildevandsforholdene behandles i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning Affaldsplan Affaldsplan 2009 beskriver rammerne for Billund Kommunes affaldshåndtering, både fra husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner (Billund Kommune, 2010) Varmeforsyningsplan Projektområdet er omfattet af varmeforsyningsplanen for Billund Kommune, og området er jf. denne udlagt til forsyning med fjernvarme. Der er tinglyst tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen på ejendommen, og der er forbud mod elopvarmning Vandforsyningsplan Området forsynes med drikkevand fra Billund Vand A/S. Projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vands indvinding ved Lindevej. Området har derved samme grundvandsbeskyttelsesstatus som områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Billund Vands indvinding ved Lindevej forventes nedlagt i løbet af Når dette sker vil projektområdet ikke ligge inden for et indvindingsopland.

44 Råstofplan Region Syddanmark vedtog i 2012 den gældende Råstofplan hvor kortlægning af råstoffer og planlægningen af den fremtidige råstofindvinding fremgår. Råstofplan 2016 er for tiden under udarbejdelse, og råstofgrave- og interesseområderne revideres i den forbindelse. I råstofplanen udlægges råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som fremgår af kortbilag til råstofplanen. Projektområdet ligger udenfor de udpegede råstofområder både i Råstofplan 2012 (Region Sydjylland 2012), samt i forslag til Råstofplan 2016a (Region Sydjylland 2016) Trafikplan Billund Kommune har i 2015 vedtaget en ny Trafikafviklingsplan for Billund By (Billund Kommune 2015). Planen skal imødekomme behovet for et robust vejnet og fremtidssikre trafikafviklingen, efterhånden som udviklingen kræver det. Trafikafviklingsplanen indeholder forslag til mulige konkrete og strategiske indsatser på kort og langt sigt inden for trafikområdet og den fysiske infrastruktur. Emnet Trafik behandles i Kapitel Trafiksikkerhedsplan Den gældende trafiksikkerhedsplan er vedtaget i 2009, og omfatter de mål og visioner, kommunen har inden for trafiksikkerhed. Planen er baseret på kortlægning af trafikuheld på det kommunale vejnet, samt dialog med borgere og interessenter. På baggrund af planen prioriteres arbejdet med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for kommunens arbejde med trafiksikkerhed. Se også Kapitel 5 Trafik Naturkvalitetsplan Den gældende Naturkvalitetsplan for Billund Kommunen udgøres af en plan for hhv. tidligere Grindsted og Billund Kommune, som Ribe Amt udgav i Naturkvalitetsplanen indeholder en status for naturområderne samt en planlægning for den fremtidige indsats til bevaring og forbedring af naturområderne. Planen indeholder målsætninger for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet samt en vurdering af, om målsætningen er opfyldt. Planerne kan ses på Billund Kommunes hjemmeside. Se også Kapitel 13: Natur, flora og fauna Klimatilpasningsplan Billund Kommune har i november 2014 vedtaget en Klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan i form af Kommuneplantillæg nr. 11. Klimatilpasningsplanen skal forberede kommunen, borgere og erhvervsliv bedst muligt på de kommende klimaforandringer, så tab af værdier videst muligt undgås. Planen ledsages af en handleplan samt risikokort, der viser hvilke områder, der især er truet af vandstandsstigninger, set i forhold til materielle værdier. Billund By, herunder også projektområdet, har høj prioritet i klimatilpasningsplanen og handlingsplanen. Dette fremgår af Klimatilpasningsplanens samlede kort over risikoområder (Billund Kommune 2014), der både omfatter vand fra oven (regnhændelser) og vand fra neden (stigende grundvand), se figur 4.3.

45 44 Klimatilpasningsplanen omtales også i Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Figur 4.3: Prioriterede risikoområder jf. Klimatilpasningsplan. Samlet prioritering, hvor risiko for regnhændelser, stigende grundvand, samt værdisætningen af områderne er indgået. Projektområdet ligger i område 3 Billund By (gul). (Billund Kommune 2014). 4.7 Andre planer Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 (Erhvervsstyrelsen 2015) viser de eksisterende, overordnede mål og krav som nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner mv., som kommuneplanerne skal spille sammen med.

46 45 Projektet/planerne vurderes ikke at være i konflikt med de statslige interesser Regional vækst- og udviklingsstrategi Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har undertitlen Det gode liv og er udgivet af Region Syddanmark i Det gode liv er visionen for vækst- og udviklingsstrategien i Syddanmark. Strategiens formål er at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder, så Syddanmark bliver en mere attraktiv, aktiv og produktiv region, hvor alle har mulighed for at leve et godt liv både som borger og erhvervsdrivende. Vejen til visionen og målene er fordelt på følgende seks indsatsspor: Flere indbyggere i Syddanmark, mere attraktive lokalområder, flere i arbejdsstyrken, højere uddannelsesniveau, flere skal bruge deres evner og talenter, bedst til vækst, god tilgængelighed i hele regionen. For hvert af de seks indsatsspor er fastlagt helt konkrete og målbare ønskede resultater for den fremtidige vækst frem til Projektet/planforslagene er med til at fastholde og styrke erhvervslivet og bosætningen i Billund, og er således helt i tråd med visioner og mål i den regionale vækst- og udviklingsstrategi Planstrategi for Billund Kommune Inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode skal byrådet offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Dette er den såkaldte planstrategi. Planstrategien indeholder dels oplysninger om den planlægning, der er sket efter seneste kommuneplanrevision, dels byrådets strategi for udviklingen fremover. Planstrategien omfatter også en redegørelse for, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres for næste planperiode. Planstrategien blev vedtaget i 2015 og består af en fælles del for hele Trekantområdet, samt en lokal del for Billund Kommune. Den fælles del for alle 6 kommuner i Trekantområdet kaldes Metropol på vej, og den lokale del for Billund Kommune kaldes 5 veje til vækst. Visionen i 5 veje til vækst er, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling i den næste kommuneplan, idet den gældende kommuneplan indeholder rummelighed nok til både nye boliger og nye virksomheder, og dermed til den næste planperiodes vækst. Byerne ønskes fortættet, dog med respekt for den grønne og blå struktur, og de mange igangværende udviklingsprojekter ønskes styrket og forankret lokalt. Byerne ønskes fremtidssikret ved, at klimatilpasning indtænkes i byvækst og -omdannelse. Der arbejdes for en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social, kulturel og økonomisk forstand. Specifik for Billund er visionen om Børnenes Hovedstad helt central i planstrategien. Denne vision beskrives nærmere i det følgende afsnit. Projektet/planforslagene er med til at fastholde og styrke erhvervslivet og bosætningen i Billund, herunder LEGO koncernens engagement i Billund, hvilket er helt essentielt for byens aktivitetsniveau og udvikling. Projektet/planforslagene er således helt i tråd med visioner og mål i planstrategien.

47 Billund Byvision Børnenes Hovedstad Visionen for Billund er, at byen er Børnenes Hovedstad: Her lærer børn gennem leg, og er skabende verdensborgere. Visionen er udviklet i samarbejdet mellem Billund Kommune, Kirkbi og Realdania, og vedtaget i Ambitionerne bag visionen er bl.a.: At Billund er kendt som Børnenes Hovedstad. At kreativiteten udvikles hos børn i alle aldre ved at anvende leg som vejen til læring. At Billund bliver globalt anerkendt som det sted, hvor viden om leg, læring og kreativitet skabes og efterleves i praksis og at byen er i børnehøjde og er indrettet med fokus på børn. Byen skal indbyde til leg og læring, og der skal være unikke og synlige tilbud til børn, så deres kreativitet stimuleres. Borgere og besøgende tiltrækkes af leg som gennemgående tema. Virksomheder og organisationer, der har fokus på børns etablerer sig i Billund. Børn inddrages i særlig grad i processen med at skabe og udvikle Børnenes Hovedstad, og det sker på en legende, lærende og inddragende måde. Visionen realiseres med et bredt ejerskab i Billund, både blandt borgere, organisationer, virksomheder m.fl. Den nye administrationsbygning mv. er beskrevet i visionsplanen, hvor den kaldes LEGO Campus. Ifølge visionen giver etablering af administrationsbygningen mulighed for at genoverveje samspillet mellem arbejdspladsen og bylivet. Idéerne bag er også nærmere beskrevet i Billund Byvision. Bygningen får en nøgleplacering, der forbinder turistattraktioner med bymidten, og som har potentiale til at blive en urban og åben arbejdsplads, hvor besøgende kan passere mellem bygningerne, idet der tænkes en porøs og åben bygningsstruktur, der forbinder de omgivende funktioner. Intentionerne i Billund Byvision Børnenes Hovedstad søges i vidt omfang realiseret i projektet/planforslagene, som således vurderes at bidrage til at udmønte visionen. 4.8 Verserende plansager i Billund Der er følgende igangværende planer og projekter i området: Lokalplan 285: Camping og feriecenter samt hotel ved Ellehammers Allé og Nordmarksvej Lokalplanforslag 289: Erhvervsområde Kløvermarken Lokalplanforslag 291: Hotel ved Åstvej VVM-redegørelse for Billund Lufthavn LEGO House parkeringsområde ved Granvej/Shuttlebusser Disse planer/projekter vurderes ikke at have nogen væsentlig kumulativ betydning med nærværende projekt og indgår derfor ikke i miljørapporten. Banedanmark arbejder indtil 2017 på en VVM-undersøgelse af projektet Ny bane Billund. De kumulative effekter herfra på projektet beskrives og vurderes i afsnit 5 Trafik og afsnit 6 Støj og vibrationer.

48 International lovgivning Natura 2000 og bilag IV-arter Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder, der er beskyttet gennem EUhabitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-områder omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Disse områder er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturtyper. Habitatdirektivet er suppleret af et bilag IV, der oplister en række dyre- og plantearter, som kræver streng beskyttelse. Beskyttelsen omfatter både arternes bestande og deres yngle- og rasteområder. EU-fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet forpligter medlemslandene og er i Danmark udmøntet gennem habitatbekendtgørelsen 5 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samme bekendtgørelse omfatter beskyttelse af de ovennævnte bilag IV-arter. Det betyder i praksis, at myndigheden i sin planlægning, sagsbehandling og administration skal sikre, at der ikke sker ændringer, der kan skade eller forringe de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Forbuddet mod forringelser gælder ikke kun for planer og projekter inden for Natura 2000-områderne, men også for ændringer, der udføres uden for Natura 2000-områderne, hvis ændringerne kan påvirke ind i Natura 2000-området. Der må heller ikke ske forringelser for bilag IV-arterne, dvs. de strengt beskyttede dyre- og plantearter på EF-habitatdirektivet. Bilag IV-arterne er beskyttet overalt, hvor de forekommer, både inden i og uden for Natura 2000-områder. Før myndigheden træffer afgørelse og fx giver VVM-tilladelse, skal der derfor foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det vurderes, at projektet kan medføre væsentlig påvirkning, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området set i forhold til områdets bevaringsmålsætning. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet vil skade området, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 7. Der kan heller ikke gives tilladelse, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bilagets plantearter må ikke ødelægges, uanset livsstadie. Dette fremgår af habitatbekendtgørelsens 11. Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte Natura 2000-områder, og kommunerne har derefter udarbejdet handleplaner for områderne. Naturplanerne er udarbejdet på grundlag af en basisanalyse for hvert område og omfatter beskrivelse af områdernes tilstand, målsætning og trusler. Handleplanerne beskriver de handlinger, som forventes igangsat for at forbedre områdernes tilstand, så målsætningen kan opfyldes. 5 BEK nr. 188 af 26/02/2016: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

49 48 Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde i forhold til projektområdet er EFhabitatområde nr. H74: Hedeområde ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km vest for projektområdet. Dette område er også udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. H48. Nærmeste vandløb er Billund Bæk, der løber ud Grindsted Å og videre til Varde Å, der er udpeget som EF-habitatområde nr. H77: Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde, beliggende ca. 20 km vest for projektområdet. Varde Å udmunder i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet, EF-habitatområde nr. H78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, som også er EF-fuglebeskyttelsesområde nr. H57: Vadehavet. Vadehavet er desuden udpeget som Ramsar-område. Vurderingen af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter indgår i Kapitel 14 Natura 2000 og bilag IV-arter Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er en udmøntning af EU s Vandrammedirektiv, der i dansk lovgivning er indarbejdet i miljømålsloven. Vandområdeplanerne indeholder bestemmelser for overfladevand og grundvand og erstatter de tidligere regionplaners bestemmelser og de tidligere Vandplaner Vandområdeplanerne indeholder en opdatering og videreførelse af vandplanerne fra første planperiode. Vandområdeplanerne er offentligt tilgængelige i Miljøgis (Miljøministeriet, 2014a). Billund ligger inden for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet, idet området afvander til Grindsted Å, der fortsætter ud i Varde Å med udmunding i Ho Bugt. Dette hovedvandopland ligger inden for vandområdedistrikt 1 Jylland og Fyn. Vandområdeplanerne indeholder beskrivelse af påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Projektets mulige påvirkning af overfladevand og grundvand behandles i Kapitel 8 Geologi og grundvand og Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning.

50 National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Lov om naturbeskyttelse 6 omhandler bestemmelser om beskyttelse af naturen på nationalt niveau. I VVM-sammenhæng er fredning, beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinjer ofte relevante sammen med bestemmelserne om offentlighedens adgang til naturen. Oplysningerne om områdeudpegninger i henhold til naturbeskyttelsesloven, museumsloven mv. stammer fra Danmarks Miljøportals Arealinformation (Danmarks Miljøportal, 2016). Fredning Nærmeste fredede område omfatter to gravhøje i det rekreative område ca. 215 meter umiddelbart vest fra den planlagte nye adgangsvej. Øvrige landskabsfredninger ligger i stor afstand fra projektområdet - ca. 4 km derfra (Grene Sande mod sydvest og Rækkebjergene mod nord) - og påvirkes ligeledes ikke af projektet. Fortidsminder behandles i Kapitel 11 Landskab, kuturarv og bymiljø. Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter et generelt forbud mod at ændre tilstanden i de pågældende områder. Det drejer sig om vandløb, søer, moser, heder, enge, overdrev og strandenge. Nærmeste 3- beskyttede naturområder udgøres af et hedeareal og vandhul beliggende syd for Nordmarksvej i det rekreative område vest for den planlagte nye adgangsvej. Billund Bæk, som også er 3-beskyttet, ligger ca. 280 m syd for projektområdet. Bækken er rørlagt på en del af strækningen gennem byen. Beskyttet natur er behandlet i Kapitel 12 Natur, flora og fauna og Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer fremgår af lovens og omhandler strandbeskyttelseslinje, sø- og åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje, fortidsmindebeskyttelseslinje og kirkebyggelinje. Førstnævnte administreres af staten, de øvrige af kommunen. Projektområdet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer (Danmarks Miljøportal, 2016), og disse behandles derfor ikke yderligere i rapporten Museumsloven Der er ikke registreret fredede fortidsminder jf. museumslovens 29e eller beskyttede sten- og jorddiger jf. lovens 29a inden for eller nær projektområdet (Danmarks Miljøportal, 2016). 6 LBK nr 1578 af 08/12/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

51 50 Sydvestjyske Museer har den 26. maj 2016 oplyst, at museet har kigget på de pågældende områder, der ønskes bebygget. Museet bemærker, at det meste er bebygget i dag, hvorfor museet formoder, at der under de eksisterende bygninger ikke er noget af arkæologisk interesse. Museet vil derimod anbefale, at den ubebyggede del (matrikel 2az), hvor den nye vej påtænkes anlagt, bliver forundersøgt, da der omkring 100 meter vest herfor er kendskab til 3 gravhøje, hvoraf de to stadigvæk eksisterer den dag i dag. Det kan således godt tænkes at der er forhistorisk bebyggelse i området. Bygherre kontakter museet således forundersøgelsen kan igangsættes snarest muligt. Såfremt der i øvrigt påtræffes fund, standses gravearbejdet og museet kontaktes, jf. museumslovens 27, stk. 2. Fund, fortidsminder og arkæologiske forhold er beskrevet i Kapitel 11 Landskab, kulturarv og bymiljø Miljøbeskyttelsesloven Udledning og nedsivning af regnvand eller oppumpet grundvand kræver kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 7 19 og 28 samt spildevandsbekendtgørelsens Forhold omkring miljøbeskyttelsesloven indgår i Kapitel 8 Geologi og grundvand for så vidt angår evt. grundvandssænkning i anlægsfasen, Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning samt Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering Jordforureningsloven Projektområdet ligger i byzone og er derfor omfattet af områdeklassificering. Et enkelt område inden for projektområdet er desuden kortlagt på V1-niveau, dvs. der er viden om, at der har været en aktivitet på arealet, der kan have forårsaget en forurening af jorden. Området hvor adminstrationsbygningen planlægges opført er ikke kortlagt som muligt forurenet, men der er fremkommet oplysninger om at der på en del af området tidligere har været værkstedsaktiviteter og affedtning, som kan have medført forurening (Niras 2016). Inden for områdeklassificering er jorden potentielt at betragte som let forurenet, og opgravning, håndtering og flytning af jord kræver derfor forudgående anmeldelse til Billund Kommune jf. Jordflytningsbekendtgørelsen 9, med krav om analyser. Reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen er implementeret i Billund Kommunes Regulativ for jordflytning. 7 LBK nr 1317 af 19/11/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 8 BEK nr 726 af 01/06/2016: Bekendtgørelse om spildevandstilladelse mv efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 9 BEK nr 1452 af 07/12/2015: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

52 51 Forhold omkring jordforurening er behandlet i Kapitel 10 Jordforurening og jordhåndtering Vandforsyningsloven I forbindelse med projektet kan der eventuelt blive behov for midlertidig grundvandssænkning. I tilfælde, hvor der skal bortledes mere end m 3 vand pr. år eller hvor grundvandssænkningen er indenfor 300 m fra en eksisterende indvindingsboring, kræves kommunes tilladelse jf. Vandforsyningsloven Hvis der i området er konstateret jordforurening skal det vurderes, om der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at forureningen ikke spredes ved grundvandssænkningen. Forhold omkring grundvandssænkning er behandlet i Kapitel 8 Geologi og grundvand Vejloven Til- og frakørsel til offentlig vej fra projektområdet forudsætter, at kommunen kan meddele tilladelse efter vejloven Mangler Forhold omkring vejadgang til projektområdet er behandlet i Kapitel 5 Trafik. Der vurderes ikke at være mangler i datagrundlaget for gennemgangen af lovgrundlag og planforhold. 10 LBK 1584 af 10/12/2015. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. 11 LBK 1048 af 03/11/2011: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje.

53 52 5 TRAFIK Der er undersøgt to alternativer for adgangsvej til de nye parkeringshuse: 1) Hovedforslaget med etablering af en ny adgangsvej over LEGOLANDs P-plads til Nordmarksvej, og 2) Alternativet, hvor de nuværende tilkørselsforhold er uændret. Nedenfor beskrives de to alternativer, som miljøvurderes i dette afsnit. Hovedforslaget ny adgangsvej I hovedforslaget etableres en ny adgangsvej til betjening af de nye P-huse. Vejen anlægges langs kanten af LEGOLANDs nuværende P-plads (P2) med udkørsel til Nordmarksvej (den nuværende udkørsel fra LEGOLANDs P-plads P2). Denne løsning tilgodeser, at trafikken ledes væk fra bymidten og boligkvarterer og er i god overensstemmelse med visionsplanen for Billund. Trafikken på Nordmarksvej vil øges i et område hvor der i sommerperioden i forvejen er meget trafik fra bl.a. besøgende til LE- GOLAND. Projektet er skitseret på figur 5.1 nedenfor. Den nye vej vil få status af privat fællesvej og skal udover LEGOLAND, administrationsbygning og p-huse også betjene Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps. Etableringen af en ny vej forudsætter, at Højmarksvej lukkes for trafik fra den sydlige ende efter varmecentralen, således gennemgående trafik undgås. Figur 5.1: Placering af ny adgangsvej samt lukning af Højmarksvej.

54 53 Trafik til og fra det eksisterende P-hus, Billund Ugeavis/Billund Bogtrykkeri & Offset Aps, varetilkørsel til LEGOLAND, personaleparkering til LEGOLAND samt varetilkørsel til den nye administrationsbygning vil ske via den nye adgangsvej. MMS midtjysk smede- og maskinteknik A/S (Højmarksvej 11 og 11B) flytter til en anden lokalitet ved gennemførelse af projektet. Der vil dog fortsat være adgang for beredskabet til LEGOLAND via Højmarksvej med tilkørsel fra Hans Jensensvej. I detailplanlægningen fastlægges i samråd med beredskabet og Billund Kommune, hvorledes lukningen skal gennemføres. Adgangsforhold til varmeværket på hjørnet af Højmarksvej og Hans Jensensvej vil være uændret. Alternativet uændrede vejforhold ved Højmarksvej Som alternativ til hovedforslaget ændres tilkørslen til Højmarksvej ikke, dvs. den øgede trafik fra de nye P-huse vil medføre en øget trafik på de omkringliggende villaveje og vejene i midtbyen. 5.1 Metode Undersøgelsesområdet Der er forskel på undersøgelsesområdet for hovedforslaget og for alternativet, da de to forslag påvirker vejnettet på forskellig vis. Hovedforslaget Det vurderes, at den forventede trafik til og fra den planlagte administrationsbygning via Åstvej ikke vil medføre nogen væsentlig trafikale ændringer i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at trafik til og fra parkeringshusene på Højmarksvej (det eksisterende og de planlagte) kun vil påvirke trafikken væsentligt på de nærmeste veje, mens påvirkningen af de øvrige veje i Billund by vil være ubetydelig, idet trafikken her i øvrigt påvirkes af trafik fra f.eks. LEGO House, P-huset på Ole Kirks Vej og Outletcenter på Firhøjevej. Undersøgelsesområdet for hovedforslaget vil derfor udelukkende omfatte Nordmarksvej mellem Åstvej og Granvej og tilhørende kryds. Det forventes, at det er de nære kryds og rundkørsler, der vil blive påvirket af en øget trafikmængde i spidstimen, og derfor gennemføres en kapacitetsberegning af nedenstående kryds: Nordmarksvej / Granvej Nordmarksvej / den nye adgangsvej Nordmarksvej / Båstlundvej På figuren nedenfor er undersøgelsesområdet vist, og krydsene er markeret med rød cirkel.

55 54 Der gennemføres desuden en kapacitetsscreening af krydset Nordmarksvej/Åstvej. Denne kapacitetsscreening foretages for at sikre, at der ikke opstår kapacitetsproblemer som følge af trafik til/fra parkeringshusene. Kapacitetsscreeningen gennemføres efter samme metode som i Billund Kommunes trafikafviklingsplan (Billund Kommune 2015). Krydset er vist med en blå cirkel på figur 5.2. Figur 5.2: Oversigtskort med angivelse af de kryds, der indgår i undersøgelsesområdet for hovedforslaget. Alternativet Tilsvarende hovedforslaget er der ingen væsentlig påvirkning ind til administrationsbygningen via Åstvej. Det vurderes tilsvarende, at det kun er de nærmeste veje, som vil blive påvirket i væsentlig grad. Undersøgelsesområdet omfatter derfor Solsortvej, Hans Jensensvej og tilhørende kryds. Det forventes, at det er de nære kryds, der vil blive påvirket af en øget trafikmængde i spidstimen, og derfor gennemføres en kapacitetsberegning af nedenstående kryds: Solsortvej / Højmarksvej Hans Jensensvej / Åstvej På figur 5.3 nedenfor er undersøgelsesområdet vist, og krydsene er markeret med rød cirkel.

56 55 Der gennemføres desuden en kapacitetsscreening af krydset Nordmarksvej/Åstvej efter samme metode som for hovedforslaget. Krydset er vist med en blå cirkel på figur 5.3. Figur 5.3: Oversigtskort med angivelse af de kryds, der indgår i undersøgelsesområdet for alternativet Ny bane til Billund Der er truffet politisk aftale om en ny jernbaneforbindelse til Billund. Projektet indebærer etablering af en station ved Billund By/Legoland. Banedanmark har derfor i 2014 igangsat en VVM-undersøgelse af Ny bane til Billund. Undersøgelserne, der omfatter flere forskellige linjeføringer, forventes afsluttet i løbet af Stationen ved Billund By/Legoland indgår i undersøgelserne med en placering af stationen nord for Nordmarksvej over for adgangsvejen til projektområdet eller en placering af stationen syd for Nordmarksvej. Det forventes, at der ved etablering af jernbaneforbindelsen vil ske en overflytning fra biltrafik til banen. Overflytningen vurderes at være større end biltrafikken til selve stationen. Ifølge oplysninger fra BaneDanmark vurderes den forventede trafik til og fra stationen at være inden for usikkerheden på trafikmodellen på 10 %.

57 56 Der planlægges 8 korttidsparkeringspladser samt 3 busholdepladser ved den nye station (Sweco 2016a). Af det samlede passagerantal til stationen forventes 2/3 til LE- GOLAND/Lalandia og 1/3 til Billund by (Trafikstyrelsen 2012). Passagerer til LEGO- LAND/Lalandia må forventes at gå det sidste stykke til deres destination. Spidsperioden for hente/bringe trafik til stationen må forventes at ligge fredag eftermiddag og søndag eftermiddag. For de beboere i Billund, som benytter stationen til daglig, forventes det, at trafikken til og fra stationen hovedsageligt vil bestå af fodgængere eller cyklende. Biltrafikken til og fra stationen må derfor forventes at være begrænset. Der er ikke sammenfald mellem spidsperioden for parkeringspladserne på Højmarksvej og hente/bringe trafikken til stationen. Der er på den baggrund ikke gennemført trafikmodelberegninger eller kapacitetsberegninger i tilknytning hertil i denne miljørapport. For det overordnede vejnet betyder den forventede overflytning af biltrafik til banen, at de kumulative effekter vurderes at være inddraget på et konservativt grundlag. En placering af station Billund By/LEGOLAND syd for Nordmarksvej indebærer, at der i den igangværende VVM-undersøgelse for Ny bane til Billund skal sikres en krydsning af vejen. I forbindelse med idefasehøringen er der peget på muligheden for, at fortsættelsen af banens linjeføring fra Billund Lufthavn sker til en nedgravet station placeret syd for Nordmarksvej. Ligeledes er det forudsat, at der udføres en grundig belysning af alle alternativer, der berører tilkørsels- og parkeringsforhold til LEGO- LAND. Etableringen af selve administrationsbygningen og P-husene inden for projektområdet vurderes ikke at ville berøre eller have betydning for udformningen af baneprojektet. De mulige stationsplaceringer og sikring af adgangsveje hertil ses dog at kunne indebære behov for, at der i den videre planlægning sikres en samordning med den trafikale adgang til projektområdet, herunder P-husene. For så vidt angår en stationsplacering nord for Nordmarksvej forventes dette især at kunne omhandle en tilpasning af krydsudformningen mellem Nordmarksvej og adgangsvejen. I forhold til stationsplaceringen syd for Nordmarksvej skal det udover en eventuel tilpasning af krydsudformningen sikres, at stationens placering og aktiviteterne i tilknytning hertil (trafik, parkering, adgang for bløde trafikanter m.v.) er forenelig med afviklingen af trafikken til og fra P-husene m.v. Billund Kommune er opmærksom på, at der i tilknytning til baneprojektets nærmere planlægning kan vise sig behov for at justere og tilpasse tilkørselsforholdene til projektområdet med henblik på at sikre muligheden for en optimal udformning af baneprojektet, og kommunen vil bidrage hertil i tilknytning til den igangværende VVM-undersøgelse for Ny bane til Billund.

58 Billund Kommunes trafikmodel Der er udarbejdet en trafikmodel for Billund By i forbindelse med Billund Kommunes trafikafviklingsplan. Basisåret i modellen er 2015, og derudover er der gennemført scenarieberegninger for 2018 og I 2018-scenariet indgår forventet mertrafik ved ibrugtagning af LEGO House, P-huse på Ole Kirks Vej, Outletcenter på Firhøjevej, samt mertrafik som følge af en tidligere planlagt mindre udbygning af administrationsbygningen på Åstvej. Derudover er indregnet den generelle forventede trafikvækst på vejene (1,5 % pr. år). Kommunens Trafikafviklingsplan omfatter også et mere langsigtet 2025-scenarie, som forudsætter at Firhøjevej forlænges og tilsluttes Lufthavnsvej. Vejforlængelsen er endnu ikke vedtaget, og betydningen for trafikken på Nordmarksvej er således stadig forbundet med usikkerhed scenariet er derfor fravalgt som udgangspunkt for beregningerne. Billund Kommunes scenarieberegninger omfatter således ikke det fulde projekt for ny administrationsbygning, og desuden forudsætter modellen, at trafikken fra udbygning af administrationsbygningen sker til Højmarksvej/Åstvej, dvs. effekten af en ny adgangsvej til Nordmarksvej, som indgår i hovedforslaget, er ikke beregnet. Til hovedforslaget er der gennemført en scenarieberegning i kommunens 2018-model for den fulde udbygning med ny administrationsbygning og P-huse, samt ny adgangsvej til Nordmarksvej med lukning af Højmarksvej, således at også trafikken fra det nuværende P-hus sker via den nye adgangsvej. Det beregnede 2018-scenarie fremskrives til 2020, med en årlig trafiktilvækst på 1,5 %. Til alternativet er der ligeledes gennemført en scenarieberegning i kommunens model for den fulde udbygning af administrationsbygningen og P-huse. Her er der eksisterende vejnet fastholdt. Det beregnede 2018-scenarie fremskrives ligeledes til Tabel 5.1 viser input data i de forskellige scenarieberegninger. Tabel 5.1: Input til Billund Kommunes trafikmodel i de forskellige beregninger. Basis 2015*) 0-alternativ Ny 2020 Hovedforslag Ny 2020 Alternativet Antal arbejdspladser Antal arbejdsparkeringspladser Vejadgang *) Input fra Billund Kommunes trafikmodel Solsortvej og Åstvej Nordmarksvej (og Åstvej) Højmarksvej (og Åstvej) Som det fremgår af tabel 5.1 er der forskel på antallet af P-pladser mellem 0-alternativet og hovedforslaget/alternativet. Forskellen på 1400 flere P-pladser skyldes Kirkbi s ønske om at sikre fleksibilitet og mulighed for på sigt at udvikle området med f.eks. flere arbejdspladser. P-pladserne i projektet er fordelt med P-pladser på Højmarksvej med udkørsel til Nordmarksvej i hovedforslaget, og udkørsel til Solsortvej i alternativet. Heraf er 625 i det eksisterende P-hus og i de planlagte nye P-huse. Desuden er der 100 P- pladser på Åstvej, som primært benyttes til gæsteparkering. I projektet øges disse gæstepladser til 150 P-pladser.

59 58 Der beregnes én tur til og én tur fra hver parkeringsplads pr. dag. Output fra trafikmodellen er trafiktal opgjort som ÅDT, som angiver trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. Trafikmodellen fordeler trafikken på vejnettet efter det princip, at trafikanterne benytter de ruter, hvor den samlede rejsetid er mindst. Trafikken bliver derfor fordelt på alle veje omkring projektområdet Sammenfald i trafikstrømme Parkeringshusene på Højmarksvej vil ikke være fuldt belastet i ferieperioder. Derfor regnes som på ÅDT trafiktal fra Billund Kommunes trafikmodel. I ÅDT modellen er indregnet trafik for LEGOLAND, LEGO House, Lalandia m.v. Hovedforslaget I for- og eftersommeren er LEGOLAND åben for gæster, og i samme periode er parkeringshusene på Højmarksvej fuld belastede. Spidstimen for parkering i P-husene er mellem kl. 7:45-8:45 og kl. 15:45-16:45 (se afsnit nedenfor). LEGOLAND åbner kl. 10, så spidstimen for gæster til LEGOLAND skønnes at være kl 9-10 og eftermiddagsspidstimen må skønnes af ligge omkring lukketid mellem kl. 18 og 20. Der er således ikke sammenfald mellem spidstimer for de enkelte funktioner, og derfor medregnes kun en lille trafikmængde i kapacitetsberegningerne som følge af LEGO- LANDs P-plads (P2) (se afsnit 5.1.6) Øvrige forudsætninger Der er ikke offentlig adgang til parkeringsfaciliteterne på Højmarksvej, dvs. parkeringen benyttes kun til ansatte ved Kirkbi/LEGO. Der etableres en specifik gæsteparkeringsplads med adgang fra Åstvej. Output fra trafikmodellen omregnes til spidstimetrafik i morgen- og eftermiddagsspidstimen til kapacitetsberegningerne. Spidstimeandelen fra eksisterende tællinger benyttes. Derudover benyttes følgende forudsætninger: Der er parkeringspladser med adgang fra Højmarksvej Morgenspidstimen er fra 7:45 til 8:45, hvor 50 % af parkeringspladserne bliver besat. Svarende til p-pladser. Eftermiddagsspidstimen er fra 15:45 til 16:45, hvor 40 % af parkeringspladserne bliver forladt. Svarende til p-pladser. Der medregnes en trafikmængde på 25 biler til LEGOLANDs P-plads (P2) i morgenspidstimen og en trafikmængde på 100 biler fra LEGOLANDs P-plads (P2) i eftermiddagsspidstimen (kun hovedforslaget). Tallene er skønnet. Procentsatserne for fordeling af trafikken i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimerne, samt tidspunkt for spidstimerne er skønnede ud fra observationer af den nuværende trafiksituation ved P-huset på Højmarksvej og P-kælderen på Systemvej. (Sweco 2016b).

60 59 Resultatet af kapacitetsberegningen for krydsene i undersøgelsesområdet omfatter den maksimale kølængde, der opstår, samt middelforsinkelsen pr. trafikant. Kølængden og middelforsinkelsen beskriver om trafikken afvikles optimalt. Vurderingen af middelforsinkelsen sker på baggrund af Serviceniveaubegrebet (se tabel 5.2). Serviceniveaubegrebet er en måde at kvalificere middelforsinkelsen i en nemmere forståelig form. Begrebet har været anvendt i mindst 20 år og er tidligere indgået i flere udgaver i de danske vejregler (indgår ikke længere). Tabellen nedenfor er inspireret af de tyske vejregler. Tabel 5.2: Serviceniveaubegrebet Serviceniveau Beskrivelse Middelforsinkelse (sek.) A Næsten ingen forsinkelse 10 B Begyndende forsinkelse C Ringe forsinkelse D Nogen forsinkelse E Stor forsinkelse F Meget stor forsinkelse (sammenbrud) Serviceniveau A-D beskriver en acceptabel trafikafvikling, hvorimod en ombygning af krydset bør overvejes ved serviceniveau E og F. Indretning af LEGOLANDs P-plads (P2) ved gennemførelse af projektet er ikke detailplanlagt. Dog forudsættes det, at betalingsanlæggene flyttes. LEGOLANDs P-pladser er fordelt på begge sider af den planlagte nye adgangsvej, hvorfor der skal etableres to nye betalingsanlæg. Der er ikke yderligere sammenfald mellem projekterne. Der tages udgangspunkt i vejreglerne for byernes trafikarealer og beregningsprogrammet DanKap (Vejdirektoratet 2015) Beregning af spidstimeandel Spidstimen er defineret som den time, inden for en nærmere defineret periode, hvor trafikintensiteten er størst (Vejdirektoratet 2004). Der kan både beregnes en morgenspidstime og en eftermiddagsspidstime, da der typisk er stor forskel i retningsfordelingen. Spidstimeandel er defineret som forholdet mellem spidstimetrafik og årsdøgntrafik opgjort i procent. Spidstimeandelen er beregnet ud fra tællinger på vejnettet 12. Trafikmængden i spidstimen for hver retning bestemmes som gennemsnit over talte hverdage. Tællingerne viser, at spidstimeandel for den største retningstrafik er mellem 6,9 % og 12,3 % af beregnet ÅDT fra tællingen. Den tilsvarende spidstimeandel for den mindste retningstrafik er mellem 3,1 % og 5,2 % af beregnet ÅDT fra tællingen. >70 12 Tællingerne er foretaget på Nordmarksvej og Båstlundvej i 2008 og 2012, samt på Solsortvej, Åstvej og Hans Jensensvej i 2015 uden for sommerferieperioden.

61 60 Af forudsætningerne i afsnittet fremgår det, at 50 % af p-pladserne bliver besat i morgenspidstimen og 40 % af p-pladserne bliver forladt i eftermiddagsspidstimen. Dette giver en spidstimeandel på hhv. 25 % og 20 %. Til omregning fra ÅDT til spidstimetrafik benyttes procentsatserne som fremgår af tabel 5.3. Tabel 5.3: Procentsatser til omregning fra ÅDT til spidstimetrafik Procentsats Morgenspidstime Procentsats Eftermiddagsspidstime 25 % Trafik direkte ind af den nye adgangsvej 8 % Spidstimeandel for den største retning for den øvrig trafik 5 % Spidstimeandel for den mindste retning for den øvrige trafik 20 % Trafik direkte væk fra den ny adgangsvej 8 % Spidstimeandel for den største retning for den øvrig trafik 5 % Spidstimeandel for den mindste retning for den øvrige trafik For trafik direkte ind til eller væk fra den nye adgangsvej benyttes en spidstimeandel på hhv. 25 % og 20%, denne sats svarer til trafikken ind til og ud fra parkeringsfaciliteterne. For den øvrige trafik er spidstimeandelen for den største retning fastsat til 8 % og spidstimeandelen for den mindste retning er fastsat til 5 %. De 8 % er valgt ud fra, at den samlede spidstimeandel, som beregnet ud fra tællingerne er en sammenfatning mellem P-hus trafik og øvrig trafik. Da P-hus trafikken er trukket ud, vælges 8 % som en passende andel. I alternativet benyttes en spidstimeandel på 15 % for en blanding mellem P-hus-trafik og øvrig trafik. Der henvises til bilag 1A og 1C for illustration af anvendelsen af spidstimeandelene. 5.2 Eksisterende forhold og 0-alternativet Herunder beskrives de eksisterende forhold for så vidt angår de geometriske forhold. Der præsenteres ikke trafikmængder, da trafikmængderne i 0-alternativet benyttes i den videre analyse. Nordmarksvej: Nordmarksvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I den sydlige side af vejen findes en dobbeltrettet cykelsti. Langs nordsiden af vejen ligger marker og skov, og langs sydsiden af vejen er LEGOLAND, LEGOLANDs P-plads (P2) samt skovområde. Åstvej: Åstvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Der er skillerabat mellem kørebane og cykelsti. Langs den nordlige vejside er hhv. projektområdet og LEGOLAND. Langs sydsiden af vejen er der parcelhuse, samt hotel LEGOLAND og Billund svømmehal. Solsortvej:

62 61 Solsortvej har en kørebanebredde på ca. 5,8 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Langs vejen er der parcelhuse og lejligheder i 2 etager. Hans Jensensvej: Hans Jensensvej har en kørebanebredde på ca. 8,2 m. I begge sider af vejen er der fortov og cykelsti. Langs vejen er der blandet erhverv, bl.a. detailhandel, Billund kirke og Billund plejehjem. Nordmarksvej / Båstlundvej: Rundkørslen er 3-benet med 1 cirkulationsspor. Der er heller på alle vejben og krydsning af dobbeltrettet cykeltrafik på to af disse. Der er tilstrækkelig med oversigt i rundkørslen. Midterøen har en radius på 9 meter. Bredden af cirkulationssporet er 6,6 meter. Nordmarksvej / de nye adgangsvej I dag er der kun indkørsel til LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Krydset er et prioriteret kryds. Der er ingen svingbaner langs Nordmarksvej. Fra parkeringspladsen er der et højresvingsspor og et venstresvingsspor. I sommerperioden, hvor der er meget trafik til/fra LEGOLANDs parkeringsplads guides trafikken af LEGOLANDs personale. Nordmarksvej / Granvej Rundkørslen er 3-benet med 1 cirkulationsspor. Der er krydsningsheller på alle vejben. Der er tilstrækkelig med oversigt i rundkørslen. Midterøen har en radius på 14 meter. Bredden af cirkulationssporet er ca. 5,5 meter. Hans Jensensvej / Åstvej: Krydset er et prioriteret kryds. Fra Åstvej er der både en højre- og en venstresvingsbane. Der er plads til 2 køretøjer i venstresvingsbanen. Oversigtslængden fra Åstvej mod syd er ca. 30 meter, hvor oversigtlængden mod nord er ca. 110 meter. Oversigtslængden skal ifølge vejreglerne være minimum 95 meter (Vejdirektoratet 2010). Der er således ikke tilstrækkelig oversigt mod syd fra Åstvej, hvilket både er et problem i forbindelse med trafiksikkerheden og kapaciteten af krydset. Den manglende oversigt skyldes udelukkende, at beplantningen på stedet er blevet for stor. Solsortvej / Højmarksvej: Krydset er et prioriteret kryds. Der er ingen svingbaner i krydset. Oversigten er tilstrækkelig i begge retninger. 0-alternativet 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold for så vidt angår vejanlægget. 0-alternativet er lig med det eksisterende aktivitetsniveau plus de trafikale effekter af LEGO House, P-huset på Ole Kirksvej, Outletcentret på Firhøjevej og den generelle trafiktilvækst (1,5 %) fremskrevet til Vurdering af hovedprojektet Anlægsfasen Det er endnu ikke planlagt, hvornår i byggeprocessen adgangsvejen etableres. Der er således to scenarier for lastbiltrafikken til byggepladsen i anlægsperioden:

63 62 1. Lastbiltrafikken forløber via hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. 2. Lastbiltrafikken forløber via den nye adgangsvej og Nordmarksvej. Det kan ligeledes være en blanding af de to scenarier, hvor nogle af lastbilerne ankommer som beskrevet i scenarie 1, og andre ankommer som beskrevet i scenarie 2. Det er oplyst, at der maksimalt ankommer 20 lastbiler til byggepladserne for administrationsbygningen og P-husene om dagen. Dette svarer til 40 ture til og fra byggepladserne. De 40 lastbilture lægges til den eksisterende trafik på vejnettet og den nye lastbilprocent beregnes. I scenarie 1 lægges de 40 ture til på alle tre veje for at sikre, at der regnes på en worst case situation, da den præcise rute for lastbilerne ikke kendes. Se resultatet nedenfor i tabel 5.4. Tabel 5.4: Eksisterende og fremtidig maksimal lastbilprocent, når lastbiltrafikken forløber af hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Scenarie 1 Vejnavn Eksist. lastbil% Fremtidig maks. lastbil% Solsortvej 6,4 % 9,3 % Hans Jensensvej 8,6 % 9,6 % Åstvej 8,8 % 10,2 % Selvom en forøget lastbiltrafik gennem byområder generelt ikke er hensigtsmæssig, vurderes omfanget heraf i tilknytning til det konkrete projekt ikke at ville medføre uacceptable trafiksikkerhedsmæssige forhold. For scenarie 2 beregnes igen for en worst case situation, da lastbiltrafikken må antages, at blive fordelt mod både øst og vest. Resultatet fremgår af tabel 5.5 nedenfor. Tabel 5.5: Eksisterende og fremtidig maksimal lastbilprocent, når lastbiltrafikken forløber af Ny adgangsvej og Nordmarksvej. Scenarie 2 Vejnavn Eksist. lastbil% Fremtidig maks. lastbil% Nordmarksvej 15,4 % 17,1 % Den fremtidige maksimale lastbilprocent er acceptabel, da Nordmarksvej er en større ringvej, og den øgede lastbilandel derfor ikke vurderes at give trafikale problemer. Det vurderes således, at lastbiltrafikken i anlægsfasen ikke vil medføre trafikale problemer uanset om den forløber af den nye adgangsvej eller den eksisterende, eller en kombination heraf. I sommerperioder med meget trafik til LEGOLAND kan en samtidig anvendelse af adgangsvejen til lastbiltrafik i anlægsperioden være uhensigtsmæssig (afhængigt af det tidsmæssige sammenfald), da lastbiler tager kapacitet fra krydset. Såfremt der opstår trafikafviklingsproblemer i forbindelse hermed kan der være behov for at sikre, at adgangsvejen ikke anvendes til lastbiltrafik i visse perioder.

64 63 Fodgængere fra den vestlige del af P2 P-pladsen skal krydse adgangsvejen, hvilket som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt ved lastbiltrafik. Lastbiltrafikken på adgangsvejen (40 daglige ture) vurderes dog ikke at ville have et omfang, der medfører uacceptable trafiksikkerhedsmæssige forhold Driftsfasen Trafikbelastning på vejnettet Beregningsresultaterne for 2020-scenariet for hovedforslaget ses på figur 5.6 og figur 5.7. Trafiktallene fra denne modelberegning benyttes til de efterfølgende kapacitetsberegninger. Figur 5.6: Trafikmængder (ÅDT) i hovedforslaget 2020 (stort udsnit).

65 64 Figur 5.7: Trafikmængder (ÅDT) for hovedforslaget i 2020 (lille udsnit). Ændringer i trafikmængden Som følge af forudsætningerne i tabel 5.1 etableres der ekstra P-pladser på området i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til bilture til og fra området. Ved etableringen af en ny adgangsvej bliver trafikken i Billund omfordelt på vejnettet. I tabel 5.6 vises den fremtidige trafikmængde og den procentvise stigning i forhold til 0-alternativet.

66 65 Tabel 5.6: Ændringer i trafikmængder i forhold til 0-alternativet (udvalgt strækninger) Vejnavn Hovedprojekt 0- alternativ (ÅDT) (ÅDT) Ændring Nordmarkvej ØF Adgangsvej % Granvej SF Nordmarksvej % Nordmarkvej VF Adgangsvej % Nordmarksvej VF Granvej % Båstlundvej % Lufthavnsvej SF Nordmarksvej % Granvej SF Solsortvej % Nordmarksvej SF Åstvej % Grindstedvej VF Granvej % Systemvej % Vejlevej ØF Nordmarksvej % Kløvervej % Åstvej % Hans Jensensvej SF Åstvej % Solsortvej Midtfor % Hans Jensensvej NF Åstvej % Figur 5.8 præsenterer ændringerne grafisk på et kort over Billund. Figur 5.8: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet. Trafikstigninger på de mindre veje i midtbyen er af beregningsmæssigkarakter. Når trafikmængden er lav giver en lille antaslmæssig ændring en stor procentvis ændring.

67 66 Som det fremgår vil vejene i byområdet blive aflastet, mens Nordmarksvej, der har funktion som fordelingsvej til byområdet, vil få øget trafik. Dette hænger godt sammen med Billund Kommunes vision om, at trafikmængden ikke må stige på vejene i midtbyen. Når trafikmængden falder i midtbyen, vil bymiljøet blive forbedret. Screening for kapacitetsproblemer Som beskrevet i afsnit Undersøgelsesområdet screenes krydset Åstvej / Nordmarksvej for kapacitetsproblemer. En detaljeret kapacitetsberegning gennemføres kun, hvis det i screeningen findes nødvendigt. Krydset er markeret med blå cirkel på figur 5.2. I trafikafviklingsplanen for Billund by viste beregninger, at kapaciteten i krydset ikke var tilstrækkelig til at kunne afvikle trafikken i sommerperioden i 2018 og Derfor er der iværksat etablering af et nyt signalanlæg, der afhjælper dette. Den JDT (julidøgn-trafik) trafikmængde, der er benyttet til dimensioneringen af det nye signalanlæg, er større end den ÅDT trafikmængde (års-døgn-trafik), der er beregnet i scenariet. Derfor opstår der ikke yderligere trafikafviklingsproblemer i krydset som følge af den omfordelte trafik ved gennemførelse af projektet med flere P-pladser på Højmarksvej. Yderligere kapacitetsberegning er således ikke nødvendig. Kapacitetsberegning af kryds i undersøgelsesområdet Der er gennemført en kapacitetsberegning for krydsene i undersøgelsesområdet for morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen, se røde cirkler på figur 6.2. Kapacitetsberegningen viser om yderligere tiltag er nødvendige, for at trafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis. Trafikmængden fra Billund Kommunes trafikmodel for hovedforslaget er omregnet til morgenspidstime og eftermiddagsspidstime efter de forudsætninger, som er angivet i metodeafsnittet og Figur 5.9 og figur 5.10 viser trafikmængderne i hhv. morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen når der benyttes forudsætningen om, at 50 % af p-pladserne fyldes i morgenspidstimen, og 40% forlades i eftermiddagsspidstimen. For benyttede spidstimeandele, retningsfordelinger og ÅDT henvises til bilag 1A.

68 67 Figur 5.9: Morgenspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Figur 5.10: Eftermiddagsspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Der henvises til bilag 1B for de samlede beregningsresultater fra kapacitetsberegningerne. Nordmarksvej / Granvej: Kapacitetsberegningen viser, at der ikke er trafikafviklingsproblemer i rundkørslen. Den maksimale middelforsinkelse om morgenen er på 7 sekunder fra Granvej, hvilket svarer til serviceniveau A. Den maksimale middelforsinkelse om eftermiddagen er på 7 sekunder fra Nordmarksvej øst, hvilket svarer til serviceniveau A, og den maksimale kølængde er på 3 køretøjer svarende til 18 meter.

69 68 Nordmarksvej / den nye adgangsvej: Trafikken kan ikke afvikles i det eksisterende prioriterede kryds. Derfor skal der foretages geometriske ændringer. Det vurderes uhensigtsmæssigt at anlægge en rundkørsel grundet den korte afstand til de to andre rundkørsler, hvorfor der bør etableres et signalreguleret kryds. Der skal benyttes køresporsopbygning som skitseret på figur 5.11, hvis trafikken skal kunne afvikles uden væsentlige forsinkelser. Figur 5.11: Skitse af kørespors opbygning for et signalreguleret kryds. Resultaterne af kapacitetsberegningen viser, at den maksimale middelforsinkelse i morgenspidstimen er på 25 sek. fra Nordmarksvej vest i højresvingssporet. Dette svarer til serviceniveau C. Kølængden er på 18 køretøjer svarende til 108 meter. Der er en kølængde på 11 køretøjer fra Nordmarksvej øst i begge venstresvingsspor. Venstresvingssporene skal således have en længde på minimum 66 meter. Anlægget kan således godt indpasses mellem de to eksisterende rundkørsler på Nordmarksvej. For eftermiddagsspidstimen viser resultaterne af kapacitetsberegningen, at den maksimale middelforsinkelse er på 39 sek. fra Nordmarksvej vest i ligeudsporet. Dette svarer til serviceniveau D. Kølængden fra adgangsvejen mod højre er på 12 køretøjer svarende til 72 meter. Ved venstresving fra adgangsvejen er der beregnet en kølængde på 13 køretøjer svarende til 78 meter. Det indebærer, at adgang til/fra den del af P2 P-pladsen, der ligger vest for adgangsvejen, skal flyttes længere mod syd. Det vurderes at være muligt at tilpasse vejarealet til denne kølængde. Nordmarksvej / Båstlundvej: Resultaterne fra kapacitetsberegningen i morgenspidstimen viser, at den maksimale middelforsinkelse er på 28 sekunder fra Båstlundvej, svarende til serviceniveau C, hvilket er acceptabelt. Belastningsgraden er på 0,86, hvilket ligeledes vurderes at være acceptabelt. Den maksimale kølængde er på 14 køretøjer svarende til 84 meter. For eftermiddagsspidstimen viser resultaterne fra kapacitetsberegningen, at den maksimale middelforsinkelse er på 28 sekunder fra Nordmarksvej vest, svarende til serviceniveau C, hvilket er acceptabelt. Belastningsgraden er på 0,87, hvilket også vurderes at være acceptabelt, fordi der regnes på en fuld udnyttelse af området, og det vurderes, at trafikken kan afvikles. Den maksimale kølængde er på 15 køretøjer svarende til 90 meter.

70 69 Lastbiltrafik i driftsfasen I driftsfasen vil der ankomme varekørsel til administrationsbygningen via den nye adgangsvej. Denne varekørsel forventes at være betydelig lavere end lastbiltrafikken i anlægsfasen, som er angivet i afsnit Derfor er der ingen trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger heri. Derudover er det oplyst, at der i LEGOLANDs åbningssæson vil ankomme lastbiler tidligt om morgenen. Disse lastbiler ankommer inden trafikken til P-husene og dermed også inden LEGOLANDs gæster ankommer. Derfor er der ingen trafiksikkerhedsproblemstillinger i disse lastbilankomster. Tilbagestuvningen fra bomanlægget Den gennemsnitlige ekspeditionstid i et bomanlæg er ca. 13 sekunder pr. bil, afhængig af registreringsmetode (Vejdirektoratet 2011). Dette svarer til en kapacitet for et bomanlæg på 275 biler / time. Som det er beskrevet i afsnit Øvrige forudsætninger er der foretaget beregninger for en situation, hvor der ankommer biler i løbet af en time, set som samlet ankomst til alle P-husene på Højmarksvej. Dette svarer til, at der ankommer en bil pr. 2,9. sekund. Etableres der 4 bomme ialt for begge P-huse, vil bomanlægget have en kapacitet på biler / time. Dette svarer til en manglende kapacitet på 125 biler i spidstimen, hvilket svarer til 750 meter kø. Dette er uacceptabelt. Ved at etablere i alt 5 bomme stiger kapaciteten af bomanlægget til biler / time, hvilket er tilstrækkeligt til at afvikle biler / time uden problemer. Det betyder, at hvis det skal sikres, at der ikke opstår kø som følge af bomanlægget, skal der minimum være 5 bomme ialt, når der ankommer biler i timen. Tilsvarende antal bomanlæg er gældende ved udkørsel fra P-husene. Alternativt findes bomanlæg med kortere ekspeditionstid end 9 sekunder pr. bil ved 3 bomme totalset eller 11 sekunder pr. bil ved 4 bomme ialt, eller der anvendes en anden registreringsmetode end bomanlæg. Det anbefales dog, at der etableres minimum 2 bomme pr. P-hus for at sikre mod udsving i ankomstfordelingen, og for at sikre mod nedbrud af den ene bom. Trafiksikkerhedsvurdering

71 70 Ved etablering af en ny adgangsvej fra Nordmarksvej vil trafikken fra P-husene på Højmarksvej ledes væk fra bymidten og boligkvarterer, hvilket vurderes at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister i midtbyen, da trafikmængden her falder. Trafikken stiger på Nordmarksvej, hvor der er cykelsti langs den sydlige vejside. Dette forværrer potentielt forholdene for fodgængere og cyklister. Mængden af cyklister og fodgængere langs Nordmarksvej vurderes dog at være beskedent. Fodgængertrafikken mellem LEGOLANDs P-plads (P2) og LEGOLANDs hovedindgang krydser ikke Nordmarksvej, hvorfor trafiksikkerheden her er uændret. Fodgængertrafikken fra den vestlige del af P2 P-pladsen skal krydse den nye adgangsvej, hvilket kan ske ved etablering af fodgængeroevergang i det nye signalregulerede kryds. Trafiksikkerheden for disse fodgængerne vurderes derfro at være tilgodeset. Der er både cykelsti og fortov langs begge sider af både Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Der er etableret krydsningspunkter omkring administrationsbygningen og i forbindelse med arbejdet med trafikafviklingsplanen udbygges nogle af krydsningspunkterne. Der er således gode forhold for lette trafikanter som skal til/fra administrationsbygningen på tværs af Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej. Figur 5.12 viser forgængerforbindelser mellem P-husene og arbejdsstederne. Figur 5.12: Fodgængerforbindelser mellem P-huse og arbejdssteder. Det er vigtigt at sikre en god forbindelse for fodgængerne på tværs af Solsortvej og Højmarksvej. Der er i dag forgængerfelt på tværs af Solsortvej og på tværs af Højmarksvej. Dette vurderes at være tilstrækkeligt, på trods af et stigende antal fodgængere, da trafikmængden falder kraftigt som angivet på figur 5.8 og tabel 5.6.

72 71 Både Solsortvej og Åstvej er fordelingsveje til boligkvarterer, og da trafikmængden falder på disse veje, vurderes trafiksikkerheden at blive forbedret som følge af projektet. Det er således positivt for trafiksikkerheden, når trafikmængden falder på disse veje. Bl.a. vil skolebørn og andre fodgængere få nemmere ved at krydse vejen. Trafikken stiger ligeledes på Granvej og på Nordmarksvej ud for travbanen, se figur 5.8. Stigningen på Granvej skyldes en meget lav trafikmængde i 0-alternativet, og der ses således ingen problemer i den fremtidige trafikmængde. På Nordmarksvej ud for travbanen er stigningen omkring 10 %, og trafikmængden er lavere end i julidøgnet, hvorfor trafikstigningen ikke giver anledning til problemer for trafiksikkerheden. Vejvisning Der etableres ikke vejvisning til det eksisterende eller de nye P-huse, da der ikke er offentlig afgang til parkeringsfaciliteterne Konklusion Udbygges krydset mellem den nye adgangsvej og Nordmarksvej med signalanlæg og svingspor, vurderes trafikken til og fra de nye P-huse at kunne afvikles tilfredsstillende. Med løsningen sikres, at bymidten kan friholdes for den øgede trafik, til gavn for bymiljøet og trafiksikkerheden. Ved en fortsat årlig trafikvækst på 1,5%, som angivet i kommunens trafikmodel, kan der efter 2020 opstå begyndende trafikafviklingsproblemer i rundkørslen ved Båstlundvej. I planlægningen for etablering af nyt signalreguleret kryds på Nordmarksvej, bør det derfor sikres, at denne ikke skaber hindringer for en senere udbygning/ombygning af rundkørslen ved Båstlundvej. Her tænkes på sammenhængen mellem længden af svingbanerne mellem de to krydsninger og udformningen af sideudvidelsen. Der opstår ikke tilbagestuvning ved ind- eller udkørsel til/fra P-husene, hvis der som minimum etableres 5 bomme til P-huse. Alternativt skal der etableres bomanlæg med en kortere ekspeditionstid end 11 sekunder pr. bil ved 4 bomme ialt, eller der skal anvendes en anden registreringsmetode end bomanlæg. Når fordelingen af antallet af P-pladser i de enkelte P-huse kendes, skal antallet af bomme for det enkelte P-hus beregnes. Trafiksikkerheden vurderes samlet set ikke at blive forringet. 5.4 Vurdering af alternativet Anlægsfasen Al lastbiltrafik forløber via hhv. Solsortvej, Hans Jensensvej og Åstvej, som beskrevet i scenarie 1 i afsnit under vurderingen af hovedforslaget. Som beskrevet er den fremtidige lastbilprocent acceptabel.

73 Driftsfasen Trafikbelastning på vejnettet Beregningsresultaterne for alternativet fra Billund Kommunes trafikmodel ses på figur 5.13 og figur 5.14 nedenfor. Trafiktallene fra denne modelberegning benyttes til de efterfølgende kapacitetsberegninger. Figur 5.13: Trafikmængder (ÅDT) for alternativet i 2020 (stort udsnit).

74 73 Figur 5.14: Trafikmængder (ÅDT) for alternativet i 2020 (lille udsnit) Ændringer i trafikmængden I tabel 5.7 vises den fremtidige trafikmængde og den procentvise stigning i forhold til 0-alternativet. Tabel 5.7.: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet (udvalgte strækninger). Vejnavn Alternativet 0-alternativ (ÅDT) (ÅDT) Ændring Højmarksvej % Hans Jensensvej NF Åstvej % Solsortvej VF Højmarksvej % Solsortvej Midtfor % Granvej SF Solsortvej % Hans Jensensvej SF Åstvej % Systemvej % Hohenwestedt Allé % Åstvej % Vejlevej ØF Hans Jensensvej % Båstlundvej % Figur 5.15 viser ændringen i trafikmængden grafisk på et kort over Billund.

75 74 Figur 5.15: Ændringer i trafikmængden i forhold til 0-alternativet. Trafikstigninger/fald på de mindre veje i midtbyen er af beregningsmæssig karakter. Når trafikmængden er lav giver det en lille antalmæssig ændring men stor procentvis ændring. Det fremgår, at trafikmængden på vejene i midtbyen stiger, hvilket vil have en betydning for bymiljøet. Specielt på Hans Jensensvej og Solsortvej, stiger trafikken kraftigt, hvilket vil medfører en betydelig negativ ændring for bymiljøet. Det bemærkes også, at trafikmængden ikke falder på nogle større veje, som det var tilfældet for hovedforslaget. Screening for kapacitetsproblemer Som beskrevet i afsnit Undersøgelsesområdet screenes krydset Åstvej / Nordmarksvej for kapacitetsproblemer. En detaljeret kapacitetsberegning gennemføres kun, hvis det i screeningen findes nødvendig. Krydsene er markeret med blå cirkler på figur 5.3. Screeningen for Åstvej / Nordmarksvej foretages på tilsvarende måde som for hovedforslaget. Trafikmængden i alternativet er også mindre end den dimensionsgivende trafikmængde for det ombyggede signalanlæg. Yderligere kapacitetsberegning er således ikke nødvendig. Kapacitetsberegning af kryds i undersøgelsesområdet Der er gennemført en kapacitetsberegning for krydsene i undersøgelsesområdet for morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen, se røde cirkler på figur 5.3. Kapacitetsberegningen viser, om trafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis, eller om geometriske ændringer er nødvendige.

76 75 Trafikmængden fra Billund Kommunes trafikmodel for alternativet er omregnet til morgenspidstime og eftermiddagsspidstime efter de forudsætninger som er angivet i metodeafsnittet og Figur 5.16 og figur 5.17 viser trafikmængderne i hhv. morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen når der benyttes forudsætningen om, at 50 % af p-pladserne fyldes i morgenspidstimen, og 40 % forlades i eftermiddagsspidstimen. For benyttede spidstimeandele, retningsfordelinger og ÅDT henvises til bilag 1C. Figur 5.16: Morgenspidstime trafik til kapacitetsberegningen. Figur 5.17: Eftermiddagsspidstime trafik til kapacitetsberegningen.

77 76 Der henvises til bilag 1D for de samlede beregningsresultater fra kapacitetsberegningerne. Hans Jensensvej / Højmarksvej: Kapacitetsberegningen af den eksisterende krydsudformning viser, at trafikken ikke kan afvikles på tilfredsstillende vis, hverken i morgen- eller eftermiddagsspidstimen. Der er tale om et total sammenbrud i trafikafviklingen. Der skal derfor foretages geometriske ændringer, for at trafikken kan afvikles tilfredsstillende. Ved etablering af en rundkørsel kan trafikken ikke afvikles, hvis det er en 1-sporet rundkørsel. Etableres en 2-sporet rundkørsel kan trafikken afvikles på tilfredsstillende vis med serviceniveau A i morgenspidstimen og serviceniveau B i eftermiddagsspidstimen. En 2-sporet rundkørsel er pladskrævende med den konsekvens, at der ikke er det nødvendige areal mellem eksisterende bygninger, hvorfor løsningen ikke kan bruges. Figur 5.18 viser en skitse over arealforbruget. Figur 5.18: Skitse over arealforbruget ved en 2-sporet rundkørsel Hans Jensensvej/Højmarksvej. Ved etablering af et signalanlæg med en svingbane i hver retning kan trafikken ikke afvikles optimalt. I morgenspidstimen svarer den maksimale middelforsinkelse til serviceniveau D og i eftermiddagsspidstimen svarer den maksimale middelforsinkelse til serviceniveau E. Den maksimale kølængde fra nord er 11 køretøjer, fra syd 18 køretøjer og fra øst 23 køretøjer. Kølængderne er ikke acceptable, og trafikafviklingen vil være til gene for beboerne i området.

78 77 Etableres der to svingbaner i hver retning kan trafikken afvikles på tilfredsstillende vis med en maksimal middelforsinkelse svarende til serviceniveau B for morgenspidstimen og serviceniveau D i eftermiddagsspidstimen. De maksimale kølængder er ligeledes acceptable. Et signalreguleret kryds med flere svingbaner er ligeledes meget pladskrævende, men kan tilpasses ind mellem eksisterende bygninger. Figur 5.19 viser en skitse over arealforbruget for signalanlægget. Figur 5.19: Skitse over arealforbruget ved et signalreguleret kryds med flere svingbaner i krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej. Et signalreguleret kryds af denne størrelse ses oftest på trafikveje i større byer og på veje i åbent land. Et så markant kryds vil ændre bymiljøet væsentligt. Hans Jensensvej / Åstvej: Trafikken kan afvikles i morgenspidstimen. Den maksimale middelforsinkelse svarer til serviceniveau B, hvilket er acceptabelt. I eftermiddagsspidstimen er der så meget trafik på Hans Jensensvej, at trafikanter fra Åstvej har svært ved at komme ud. Dette medfører at middelforsinkelsen for venstresvingende svarer til serviceniveau F, hvor en ombygning anbefales. Trafikken kan dog godt afvikles. Det er ikke trafikanter fra LEGO som vil opleve forsinkelsen, men derimod de øvrige trafikanter på vejnettet. Den negative trafikale påvirkninger for beboerne i området vil således være stor. Tilbagestuvningen fra bomanlægget Vurderingen er tilsvarende hovedforslaget.

79 78 Trafiksikkerhedsvurdering Som tidligere beskrevet, stiger trafikmængden på Solsortvej og Hans Jensensvej væsentligt i forhold til 0-alternativet. Dette er ikke godt for hverken trafiksikkerheden eller for vejenes udtryk som fordelingsveje til de omkringliggende boligkvarterer. Fodgængerstrømmenes forløb er tilsvarende som for hovedforslaget som illustreret på figur Trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister vurderes at blive forværret, da en større trafikmængde er med til at forstærke vejens barrierevirkning som gør det sværere at krydse vejen for fodgængere og cyklister. Ved etablering af et signalreguleret kryds i krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej reguleres fodgængernes krydsning med signaler, og fodgængerne kan dermed krydse vejen. Vejvisning Der etableres ikke vejvisning til området, da der ikke er offentlig afgang til parkeringsfaciliteterne Konklusion Trafikken til og fra P-husene på Højmarksvej kan ikke afvikles på det eksisterende vejnet, og ombygning af krydset Hans Jensensvej/Højmarksvej er nødvendig. Et signalreguleret kryds med flere svingbaner kan afvikle trafikken, men et sådan kryds vurderes at være et stort indgreb i bymiljøet. Der opstår trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med den stigende trafikmængde, hvor krydsning af vejen bliver mindre sikker. En så markant stigning i trafikmængden er uhensigtsmæssig, da de veje som får den største stigning, er fordelingsveje til de omkringliggende boligområder. Den øgede trafikmængde i midtbyen strider ligeledes imod Billund Kommunes vision om at friholde vejene i midtbyen for øget trafik. Antallet af bomme skal være tilsvarende hovedforslaget. Den negative indvirkning af de øgede trafikmængder på boligområder og midtbyen, og den uhensigtmæssige påvirkning af bymiljøet ved en nødvendig krydsombygning betyder, at alternativet med fastholdelse af de eksistende vejforhold fravælges som adgangsvej til de nye P-huse på Højmarksvej. 5.5 Samlet konklusion fravalg af alternativ På baggrund af ovenstående vurdering fravælges alternativet som omfatter uændret vejadgang til Højmarksvej. På den baggrund behandles dette alternativ ikke i miljørapportens øvrige kapitler. 5.6 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen.

80 Driftsfasen Krydset Nordmarksvej / den nye adgangsveje skal udbygges til et signalreguleret kryds med det nødvendige antal svingspor. Der skal samlet etableres fem bomme ved indkørsel og udkørsel til parkeringshusene for at sikre mod tilbagestuvning. 5.7 Overvågning Trafikforholdene vil blive overvåget som led i Billund Kommunes fremadrettede overvågning af trafikken i Billund. Der vurderes ikke at være behov for yderligere overvågning. 5.8 Kumulative forhold Som det er beskrevet i afsnit vurderes der ikke at være sammenfald mellem spidstimerne for trafikken til/fra P-husene og spidstimerne til/fra LEGOLANDs P-plads P2. I beregningen af spidstimetrafikken til/fra P-husene er der dog medtaget 25 biler til LEGOLANDs P-plads (P2) i morgenspidstimen og 100 biler i eftermiddagsspidstimen (se afsnit 5.1.6). Det er undersøgt, om der i de aktuelle morgen- og eftermiddagsspidstimer (se fig 5.9 og fig 5.10) er mere trafik på Nordmarksvej i julidøgnet (hvor trafikken til LEGOLAND er størst) end resten af året. Undersøgelsen tager udgangspunkt i eksisterende tællinger på Nordmarksvej ud for ind/udkørsel til LEGOLANDs P2 parkeringsplads. Resulterne ses i tabel 5.8. Tabel 5.8: Hverdags gennemsnit for tællinger på Nordmarksvej udfor den nye adgangsvej. (Hverdags gns.) Tælling ÅDT *) Tælling JDT **) *) Tælling fra januar 2008 er opregnet til 2015 (1,5 % pr. år) **) Tælling fra juli 2015 Tællingerne i tabel 5.8 bekræfter antagelserne i afsnit 5.1.5, om at der ikke er sammenfald i spidstimerne for gæster til LEGOLAND og LEGO medarbejdere til P-husene. Den samlede ligeudkørende trafik på Nordmarksvej ud for den nye adgangsvej, som er benyttet i kapacitetsberegningerne, er på 312 køretøjer, hvilket er højere end tællingerne for ÅDT og JDT situationen. De udførte beregninger er således worst case, og vurderingerne er robuste. Det vurderes på baggrund af ovenstående trafiktal, at trafikken til og fra LEGOLAND s p-plads kan afvikles i krydset Nordmarksvej/den nye adgangsvej sammen med det aktuelle projekt. Det er her forudsat, at den svingende trafik til/fra LEGOLAND er tilsvarende trafikken til P-husene.

81 80 Trafikken til og fra P-husene på Højmarksvej vurderes at være beskeden i de tidsrum, hvor tilstrømningen til LEGOLAND er størst, og vil derfor ikke have nævneværdig betydning for trafikafviklingen i disse perioder. Bilister med ærinde til P-husene i LEGO- LAND s spidsbelastningstimer vil dog kunne opleve kø, og det samme gælder besøgende til LEGOLAND, der måtte ankomme i P-husenes spidsbelastningstimer. Dette vurderes dog ikke at være hyppigt forekommende, idet personer med ærinde til P-husene normalt vil være bekendt med LEGOLAND s spidsbelastningsperioder, og idet LEGOLAND ikke er åben, når medarbejderne i administrationsbygningen møder på arbejde. Der vurderes derfor ikke at være væsentlig kumulativ effekt mellem de to anlæg. Ved den planlagte udbygning af den eksisterende overkørsel til et signalreguleret kryds, vil trafikafviklingen til og fra området blive forbedret, også for LEGOLANDS gæster. Der er i området desuden følgende aktuelle planer og projekter: Lokalplan 285: Camping og feriecenter samt hotel ved Ellehammers Allé og Nordmarksvej. Lokalplanforslag 289: Erhvervsområde ved Kløvermarken Lokalplanforslag 291: Hotel ved Åstvej VVM-redegørelse for Billund Lufthavn LEGO House parkeringsområde ved Granvej/Shuttlebusser Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative effekter fra disse planer/projekter med nærværende projekt/planer. 5.9 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets virkninger på trafikken.

82 81 6 STØJ OG VIBRATIONER Projektet forventes at give anledning til støj og evt. vibrationspåvirkninger i anlægsfase og driftsfase. I anlægsfasen vil det være entreprenørmaskinerne og kørsel til og fra byggepladsen som giver anledning til påvirkningerne. I driftsfasen vil der være påvirkninger i form af støj fra omkringliggende veje, hvor trafikken ændres, og støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-husene. I dette afsnit vurderes de forventede støj- og vibrationspåvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen. Desuden beskrives de eksisterende forhold, som svarer til 0-alternativet fremskrevet til Metode Fakta om støj Støj kan generelt defineres som uønsket lyd og støj måles i enheden decibel, forkortet db. I forbindelse med ekstern støj fra vejtrafik, virksomheder og anlægsarbejde anvendes betegnelsen db(a), hvor A betyder, at man har taget hensyn til det menneskelige øres opfattelse af lyd. For at give en ide om hvad forskellige støjniveauer svarer til, er der herefter gengivet et støjbarometer, som angiver støjniveauet fra forskellige kilder i forskellig afstand.

83 82 Figur 6.1. Støjbarometer. (DELTA). En 3 db ændring i støjniveauet svarer til en halvering eller fordobling af støjkildens styrke, eller til en halvering af trafikken, når det drejer sig om vejstøj. Omvendt vil 25 % ændring af støjkildens styrke eller af trafikmængden svare til 1 db ændring af støjniveauet. Når det gælder oplevelsen af ændrede støjniveauer kan følgende tommelfingerregler anvendes: 1 db er den mindste ændring, et menneske er i stand til at opfatte 3 db opleves som en lille ændring 6 db opleves som en væsentlig ændring 10 db opleves som en stor ændring og opfattes som en fordobling/halvering af støjen Støjkilder og undersøgelsesområde Vurderingen af støj og vibrationspåvirkninger omfatter anlægsarbejder inden for projektområdet, vejtrafik på omkringliggende betydende veje samt drift af de nye P-huse.

84 83 Projektområdet er vist på Figur 6.2. Figur 6.2. Oversigtstegning med angivelse af projektområdet og omgivende bygninger og veje. Vest for projektområdet ligger et boligområde med åben lav boligbebyggelse. Boligerne i dette område har adresse på Systemvej, Bogfinkevej og Fasanvej og Vibevej. Øst for projektområdet ligger et andet boligområde langs Åstvej. Nordvest for projektområdet ligger et rekreativt grønt område. Vejtrafikstøj er vurderet i områder omkring de betydende veje, og virksomhedsstøj fra drift af P-husene er vurderet i området omkring de nye og eksisterede P-huse. Der vurderes ikke at være en væsentlig støjpåvirkning fra driften af administrationsbygningen, herunder evt. støj i forbindelse med pleje og vedligeholdelse af tagområder. Derfor vurderes støj herfra ikke nærmere i dette kapitel Anlægsfase Støj og vibrationer i anlægsfasen er beskrevet kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Der er set på aktiviteter på selve byggepladsen samt kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen. Støj fra midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Miljøaktivitetsbekendtgørelsen BEK nr 467 af 23/05/2016: Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

85 84 Hvis en anlægsaktivitet medfører væsentlige støjgener, kan den pågældende myndighed med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 give påbud om, at støjen skal nedbringes, eller at støjende aktiviteter ikke må foregå uden for et nærmere anført tidsrum. VVM-tilladelsen kan indeholde vilkår om at begrænse støj i anlægsfasen, således at støjgener minimeres Driftsfase Støjpåvirkninger i driftsfasen er bestemt ved beregninger på baggrund af det forventede trafikale grundlag og udformningen af P-husene. Beregningerne er foretaget for følgende situationer 0-alternativ Projektforslag Støjberegninger er udført i henhold til metoder fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet for beregning af vejstøj og ekstern støj i Danmark (Miljøstyrelsen 1993, Miljøstyrelsen 2007, Vejdirektoratet 2013)). Støjen er dels beregnet som støjkort, der giver et overblik over støjpåvirkningen i omgivelserne, dels som supplerende punktberegninger, der viser den præcise støjbelastning i kritiske områder. Støjberegningerne er udført med beregningsprogrammerne Soundplan ver Støj- og vibrationspåvirkningerne vurderes i forhold til vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj primært er til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men de lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. De vejledende grænseværdier for virksomheder anvendes både ved etablering af nye virksomheder og ved planlægning af ny boliger. De vejledende grænseværdier gælder for det A-vægtede støjniveau i skel og på bygningsfacaden korrigeret for driftsforhold, toner og impulser. Det skal desuden være støjens fritfeltsværdi, hvilket vil sige, at støjens refleksion i boligens egen bygningsfacade ikke medregnes. Den endelige udformning af P-husene er ikke fastlagt, og derfor er støjpåvirkningerne herfra bestemt på et overordnet grundlag og på baggrund af erfaringer fra støjudbredelse fra andre P-huse. 6.2 Eksisterende forhold og 0-alternativet 0-alternativet svarer til eksisterende forhold, fremskrevet til 2020.

86 85 I den eksisterende situation er undersøgelsesområdet påvirket af vejtrafikstøj, virksomhedsstøj fra LEGOLAND inkl. parkeringspladsen og det eksisterende P-hus på Højmarksvej samt flystøj og terminalstøj fra Billund lufthavn. Der er etableret en jord- støjvold på den nordøstlige side af boligområdet på Bogfinkevej, Fasanvej og Systemvej, som skærmer for støjen fra LEGOLAND og LEGO- LANDs parkeringsplads. Der er ikke beregnet vejtrafikstøj og støj fra det eksisterende P-hus, da dette indgår i støjen i 0-alternativet, der benyttes i vurderingerne og sammenligningen med projektforslaget. Ifølge støjberegninger udført af Delta på vegne af Billund Lufthavn i forbindelse med den eksisterende miljøgodkendelse af Billund Lufthavn (Billund Kommune 2007) er der en flystøjbelastning i undersøgelsesområdet på db. Et udsnit af støjkortlægningen er vist i figur 6.3. De vejledende støjgrænser for flystøj er vist i tabel 6.1. Tabel 6.1 Grænseværdier for flystøj fra Billund Lufthavn (Billund Kommune 2007), angivet som DENL værdier. Det fremgår, at flystøjen i boligområdet vest for projektområdet overstiger de vejledende grænseværdier. Inden for projektområdet er flystøjen lavere end 60 db. Administrationsbygningens integrerede medarbejderværelser til overnattende udenbys LEGO medarbejdere, ligger således under grænseværdien, såfremt de opføres indenfor den gule eller orange zone i figur 6.3. Værelserne indrettes, så det indendørs støjniveau er acceptabelt.

87 86 Figur 6.3 Støjkortlægning af flystøj fra Billund lufthavn (Billund Kommune 2007, kort.billund.dk) I forbindelse med miljøgodkendelsen af Billund Lufthavn i 2007 blev udført beregninger ved motorafprøvninger og øvrige terminalaktiviteter. Ifølge disse beregninger gav motorafprøvningerne anledning til overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i Billund by. Der er efterfølgende etableret en ny afprøvningsplads, som vurderes at overholde støjgrænserne. Støjen fra de øvrige terminalaktiviteter overholder støjgrænserne med undtagelse af snerydning, som giver anledning til mindre overskridelser i Billund by, når det foregår i natperioden. Der verserer en VVM-sag om en ny startprocedure på Billund Lufthavn, men det vurderes, at den ikke vil resultere i et højere støjniveau i projektområdet. I en støjberegning udført af Arbejdsmiljøeksperten for LEGOLAND (Legoland 2013) er støjen fra forlystelsesparken beregnet ved boligerne Åstvej 6, Bogfinkevej 22 og Fasanvej 25, som alle er beliggende i undersøgelsesområdet. De beregnede støjniveauer ligger i intervallet 42,7-47,4 db, og støjgrænsen er 45 db på ugens hverdage kl Det konkluderes i beregningsrapporten, at de beregnede støjniveauer ved Åstvej 6 og Bogfinkevej 22 overstiger grænseværdien, men ikke signifikant. Projektområdet indeholder i dag virksomheder med lettere erhverv, heriblandt bygninger til LEGOLANDs administration, LEGOs lager og kølecentral, en avisredaktion/bogtrykkeri, en smedevirksomhed og varemodtagelse og personaleparkering til LEGOLAND. Det vurderes, at smedevirksomheden og vareleveringer til LEGOLAND kan have en mindre støjpåvirkning, men at den eksisterende støjpåvirkningen fra projektområdet er væsentlig mindre end støjen fra Billund lufthavn og LEGOLAND.

88 87 Det vurderes, at undersøgelsesområdet ikke er påvirket af vibrationer i den eksisterende situation. På figur 6.4 er projektområdet tegnet ind på et luftfoto (2014). Siden er den sydligste (lyseste) del af LEGO lagerbygningen centralt i projektområdet revet ned. Figur 6.4: Eksisterende forhold inden for projektområdet og i de nære omgivelser (2014). 6.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Støj I anlægsfasen vil der være støj fra entreprenørmaskiner og fra kørsel med lastbiler til og fra byggepladsen med materialer. Anlægsarbejderne vil blive udført på to byggepladser for henholdsvis administrationsbygning og P-husene med en samlet anlægsperiode på ca. 4 år fra primo 2017 til Byggefelterne færdiggøres i faser med fase 1 af administrationsbygningen og P-huse i Herefter nedrives det nuværende kontorbyggeri på Åstvej, og fase 2 påbegyndes med forventet færdiggørelse i Der forventes ikke støjende aktiviteter i hele byggeperioden. De mest støjende aktiviteter forventes udført i den første del af hver fase, og støjen vil desuden variere fra dag til dag, fordi byggeaktiviteterne ændrer karakter og flytter rundt på byggepladsen.

89 88 Der kan forventes støj ved udførelse af følgende aktiviteter: Gravearbejde Kraner Komprimering af materialer Kørsel til og fra byggepladsen Pumpeanlæg til evt. grundvandssænkning Der vil blive arbejdet på byggepladserne mandag-lørdag kl Støjende arbejder vil fortrinsvis blive udført inden for normal arbejdstid på hverdage kl og lørdage kl I forbindelse med støbearbejder kan arbejdstiden dog blive udvidet til kl Det vurderes, at såfremt de støjende anlægsaktiviteter udføres inden for normal arbejdstid, vil de ikke medføre væsentlige støjgener for de omkringliggende boliger. Der vil dog kunne forekomme kortere perioder med forhøjede støjniveauer, og deraf følgende støjgener, når der udføres opbrydning af belægninger, gravearbejde, skærearbejde og kørsel med tunge maskiner. Disse arbejder vil blive tilrettelagt, så støjen minimeres mest muligt. Kørsel til og fra byggepladsen vil primært ske ad Højmarksvej, hvor den tunge trafik med lastbiler kan give anledning til en mindre forøgelse af trafikstøjen. Forøgelsen vil dog være meget begrænset, da der kun forventes op til 20 lastbiler i døgnet svarende til 40 ture, og der i forvejen kører biler på Højmarksvej. Der forventes ingen lastbiltrafik til pladsen i aften og natperioden selvom der arbejdes på arbejdspladsen. Det forventes, at boliger langs den sydlige del af Åstvej og i den nordlige ende af Systemvej vil blive mest påvirket af støjen fra de to byggepladser. Evt. pumpeanlæg til grundvandssænkning placeres længst væk fra boliger og om nødvendigt opsættes støjskærme for at minimere støjen og undgå gener. Vibrationer I anlægsfasen vil følgende aktiviteter kunne give anledning til vibrationer i omgivelserne: Komprimering af byggematerialer Opbrydning af belægninger Kørsel med tunge maskiner og lastbiler Rammearbejde Anlægsaktiviteter med risiko for vibrationspåvirkning udføres på hverdage kl I forbindelse med ovenstående aktiviteter kan der forekomme kortere perioder med vibrationspåvirkning i de nærmeste boliger. Disse vibrationer kan virke generende, men der er ikke risiko for skader på bygninger. Aktiviteterne planlægges på en sådan måde, at generne minimeres mest muligt.

90 Driftsfasen Vejtrafikstøj Der er foretaget beregninger af vejtrafikstøj i den fremtidige situation, hvor projektet er etableret og i 0-alternativet, som svarer til eksisterende forhold fremskrevet til I beregningerne indgår veje, som påvirkes af projektet og som har væsentlig betydning for støjbelastningen i undersøgelsesområdet. Der er taget udgangspunkt i trafikmodellen for Billund Kommune, og der er udvalgt veje, hvor trafiktallene ændres med 25% eller derover, hvilket svarer til en støjmæssig ændring på 1 db. De udvalgte veje fremgår af tabel 6.2. De trafikale forudsætninger er beskrevet i detaljer i kapitel 5. Tabel 6.2 Anvendte trafiktal Vejnavn Projektet (ÅDT) 0- alternativ Hastighed (ÅDT) (Km/t) Nordmarkvej ØF Adgangsvej Granvej NF Nordmarksvej Nordmarkvej VF Adgangsvej Nordmarksvej VF Granvej Båstlundvej Åstvej Hans Jensensvej SF Åstvej Solsortvej Midtfor Hans Jensensvej NF Åstvej Vejtrafikstøj beregnes som det gennemsnitlige lydtrykniveau set over et år, altså på baggrund af vejenes årsdøgnstrafik, og støjen angives ved indikatoren L den i db. Der er regnet med, at den ny adgangsvej får en årsdøgnstrafik på 5100 biler jf. figur 5.6 i afsnit 5 Trafik. Fordelingen af trafikken på tidsperioder (dag, aften og nat) og køretøjskategorier er foretaget på baggrund af Håndbog i vejstøjberegninger (Vejdirektoratet 2013). De beregnede støjkort ses i figur 6.5 og figur 6.6. Kortene viser vejstøjen 1,5 meter over terræn.

91 90 Figur 6.5: Vejtrafikstøj i 0-alternativet Figur 6.6: Vejtrafikstøj ved etablering af ny adgangsvej

92 91 Der er udført punktberegninger ved udvalgte adresser, hvor der forventes væsentlige ændringer i vejstøjniveauet eller hvor der er tvivl om overskridelser af den vejledende støjgrænse. Der er beregnet for eksempel på Granvej nord for Solsortvej, hvor trafikken forventes at stige, på Solsortvej, som forventes aflastet, og ved boliger tæt på den ny adgangsvej. Resultatet af disse beregninger ses i Tabel 6.3. Bemærk, at Solsortvej er beliggende op til Granvej. Tabel 6.3: Beregnet vejstøjniveau i 0-alternativ og projektsituation ved udvalgte adresser. Beregningsposition Støj i 0-alternativet, Støj i projektforslaget, Ændring i db Lden i db Lden i db. Bogfinkevej 20 42,8 50,0 7,2 Bogfinkevej 22 42,9 48,7 5,8 Bogfinkevej 27 42,3 48,7 6,4 Fasanvej 25 44,1 50,1 6,0 Fasanvej 30 43,2 48,7 5,5 Granvej ,0 55,8 2,8 Solsortvej 14 57,5 53,9-3,6 Solsortvej 24 58,2 55,5-2,7 Solsortvej 40 50,1 51,6 1,5 Systemvej 36F 44,0 48,2 4,2 Systemvej 39 43,7 47,7 4,0 Åstvej ,3 59,7-1,6 Vejtrafikstøj vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj (Miljøstyrelsen, 2007). Disse værdier er vist i tabel 6.4. Tabel 6.4: Vejledende grænseværdier for vejstøj. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi Lden 53 db(a) Lden 58 db(a) Lden 63 db(a) Det fremgår af støjkortene, at projektet vil medfører en reduktion af vejtrafikstøjen langs Solsortvej og Åstvej, mens der kan forventes en stigning i vejtrafikstøjen langs de øvrige veje. Punktberegningerne viser, at langs Solsortvej vil støjen blive reduceret med ca. 3 db og langs Åstvej vil støjen blive reduceret med ca. 1,5 db. Langs den nordlige del af Granvej vil støjen derimod stige med ca. 3 db, men støjgrænsen på 58 db vil fortsat være overholdt ved boligerne. Den ny adgangsvej vil give anledning til en stigning i vejtrafikstøjen på 4-7 db ved boliger på Systemvej, Fasanvej og Bogfinkevej, da området ikke er påvirket af vejtrafikstøj i 0-alternativet. Støjniveauet i projektsituationen vil dog ikke overstige den vejledende grænseværdi på 58 db, og det vurderes derfor, at adgangsvejen alene ikke vil giver anledning til gener for boligerne på de pågældende veje.

93 92 Den eksisterende jordvold/støjvold mod boligkvarteret, samt den planlagte støjafskærmning langs adgangsvejen af hensyn til støj fra P-husene er ikke medregnet i støjkortene. Den reelle støjpåvirkning vil således være mindre end det fremgår af støjkortene og punktberegningen. Støj fra P-husene Driften af P-husene vil give anledning til støj fra kørsel til og fra P-husene på P-husenes matrikel, samt kørsel og parkeringsoperationer inde i P-husene og på tagdækket. Denne støj betragtes som virksomhedsstøj, og skal vurderes i forhold til miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Der er kun medregnet støj fra ind/udkørslen til P-husene. Kørsel på den ny fælles adgangsvej er ikke medregnet, da denne vej vil betjene flere virksomheder, og støjen medregnes derfor i vejtrafikstøjen. P-husenes placering samt ind- og udkørsel er skitseret på figur 6.7. Figur 6.7. Skitse af P-husenes byggefelt i forhold til omkringliggende veje og bebyggelser. De nærmeste beboelser er beliggende på Systemvej 36 og 39, Bogfinkevej 20, 22 og 27 og Fasanvej 27 og 30.

94 93 Til vurdering af støjpåvirkningerne er der udført støjberegninger for den placering af P-husene indenfor byggefeltet, som vil give den største støjpåvirkning. Der er således regnet med, at P-husene placeres helt ud til den sydlige afgrænsning af byggefeltet nærmest boligerne på Systemvej og Bogfinkevej. Da tilkørselsforholdene endnu ikke er besluttet, er der regnet med en worst case situation svarende til den længst mulige kørevej mellem adgangsvejen og P-husene, hvilket er et 30 meter bredt indkørselsområde, og at alle biler kører til det sydligste P-hus. Beregningssituationen fremgår af figur 6.9. I beregningerne er regnet med, at parkeringshuset er 135 meter langt og 83 meter bredt og har en højde over terræn på 18 meter. Det er endnu ikke afgjort, om det øverste dæk blive overdækket eller til åben tagparkering. I beregningerne er der regnet med åben tagparkering, da det antages at være worst case. De nederste 0,7 meter af brøstningen ved tagdækket forudsættes at være akustisk tæt (=skærm). Der er regnet med, at biler i døgnet vil benytte de nye P-huse, og at alle biler ankommer og forlader P-husene i dagperioden kl Erfaringer viser, at langt størstedelen af medarbejderne benytter parkeringsfaciliteterne indenfor dette tidsrum. P-husene er dog ikke aflåst uden for denne periode, så en meget begrænset anvendelse vil kunne forekomme. Beregningsmæssigt er der anvendt 12 køretøjer/time i perioden kl P-husene konstrueres med en rampe placeret centralt i P-husene, hvorfra bilerne kører ind på et parkeringsdæk i et af P-husene. Der vil være markeringer, som viser hvilke dæk der er optaget, og hvilke der har ledige pladser. På den baggrund er det forudsat, at hver bil kører direkte fra rampen til et parkeringsdæk med en ledig plads, og den gennemkører derfor kun dette dæk. Det er desuden forudsat, at de biler fordeles med 360 biler på tagparkeringen og biler jævnt fordelt på de underliggende parkeringsdæk. På baggrund af erfaringer fra andre P-huse er der indregnet en reduktion på 3 db af kildestyrken for kørsel og parkeringsoperationer. Reduktionen opnås ved absorption og afskærmning internt i P-husene og i bygningsfacaden. Dæmpningen er sat forholdsvis lavt, da der planlægges åbninger i facaderne af hensyn til ventilation. Den strækning, som bilerne skal gennemkøre på et parkeringsdæk, har i beregningerne en samlet længde på 300 meter. Der er regnet med en køretid på 1,2 min pr. bil svarende til en gennemsnitshastighed på 15 km/t. Der er indregnet støj fra parkeringsoperationer, hvilket omfatter ankomst og afgang inkl. dørsmæk pr. bil. Der er regnet med en samlet varighed på 1 min pr. bil. Ind- og udkørsel til P-husene vil foregå fra den ny adgangsvej til den nordvestlige facade. Der er indregnet en støjafskærmning fra en støjvold placeret ved indkørslen til P-husene. Støjvolden kan udføres med udgangspunkt i den eksisterende vold mellem boligområdet og LEGOLANDs parkeringsplads. Den anlægges langs med den ny adgangsvej frem til og med Systemvej med en højde på 2,5 meter over terræn. Placeringen af støjvolden fremgår af figur 6.9.

95 94 Støj fra P-husene vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen 1984). Grænseværdierne gælder for støjbelastningen i følgende referencetidsrum: Hverdage og søndage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 8 timers periode. Lørdage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 7 timers periode. Lørdage, dagperiode kl : Den mest støjbelastede 4 timers periode. Alle dage, aftenperiode kl : Den mest støjbelastede time. Alle dage, natperiode kl : Den mest støjbelastede ½ time. Grænseværdierne er vist i tabel 6.5, og naboområderne planlægningsmæssige støjfølsomhed er vist på figur 6.8. De grønne områder 2.T.1 og 2.G.4 anvendes til forlystelsesparken LEGOLAND og byparkanlæg med amfiteater og bålplads. Området er allerede påvirket af støj fra Billund lufthavn og LEGOLAND, og det er derfor kommunens vurdering, at en grænseværdig på 55 db(a) her bør være gældende for hele døgnet. Tabel 6.5. Vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdier af støjniveauer fra virksomheder, målt eller beregnet udendørs (Miljøstyrelsen 1984). Støjbelastning, angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Maksimalværdi af støjniveauer Hverdage kl og lørdage kl Hverdage kl , Lørdage kl , Søn- og helligdage kl Alle dage kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder

96 95 Figur 6.8. Naboområderne støjfølsomhed. Området nord for Ole Kirks Vej er udlagt til boligområde for åben og lav boligbebyggelse. Området syd for Ole Kirks Vej er udlagt til blandet bolig og erhvervsbebyggelse (centerområde). Det vurderes, at dørsmæk i forbindelse med parkering ikke vil opfattes som en tydelig hørbar støjimpuls, fordi støjen afskærmes og reflekteres flere gange inden den når frem til modtageren. Der er derfor ikke givet tillæg til støjen for tydeligt hørbare impulser. Såfremt der etableres et ventilationsanlæg med afkast på tagdækket, vil anlægget blive støjdæmpet, så støjbidraget fra det ikke får betydning for den samlede støjpåvirkning fra P-husene. Kildestyrker for kørsel og parkeringsoperationer er taget fra Støjdatabogen (Miljøstyrelsen 1989). Den beregnede støj fra driften af P-husene er illustreret på støjkortet i figur 6.9. Støjkortet viser, med farvelagte støjkonturer, de beregnede støjniveauer 1,5 meter over lokalt terræn. Det skal bemærkes, at støjkortene ikke viser frit felt niveauer i nærheden af bygningsfacader pga. facaderefleksion, og støjkortene viser derfor 2-3 db højere støjniveauer end punktberegningerne.

97 96 Figur 6.9. Støj fra drift af P-husene i dagperioden på hverdage kl Støjen skal vurderes i forhold til grænseværdier for dagperioden (kolonne 1 i tabel 6.5). GRØN: db(a). GUL: db(a). ORANGE: db(a). RØD: db(a). LILLA: db(a). BLÅ: > 60 db(a). Skel er markeret med en tynd blå steg. Der er desuden foretaget punktberegninger på facaden af de nærmest boliger. Resultatet af punktberegningerne er vist i Tabel 6.6. Tabel 6.6 Resultat af punktberegninger. Støjbelastning fra drift af P-husene. Beregningsposition Støjbelastning fra drift af P-husene, Lr i db Dag Aften Nat Bogfinkevej 20 41,4 28,5 28,5 Bogfinkevej 22 42,3 29,4 29,4 Bogfinkevej 27 39,2 26,3 26,3 Fasanvej 25 37,2 24,3 24,3 Fasanvej 30 39,5 24,6 24,6 Systemvej 36F 44,1 31,2 31,2 Systemvej 39 42,0 29,1 29,1 Tabellen viser, at støjpåvirkning fra driften af P-husene overholder den vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj i dagperioden på hverdage. Endvidere ses, at støjgrænserne for aften- og natperioden overholdes med en god margen. I aftenperioden kan helt op til ca. 100 biler pr. time forlade P-husene, og ca. 15 biler pr. halvtime i natperioden, inden støjgrænserne overskrides. Dette ligger betydeligt over, hvad der forventer ved driften af P-husene, hvor langt de fleste medarbejdere forventes at forlade P-husene indenfor normal arbejdstid.

98 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Driftsfasen For at sikre, der ikke sker en væsentlig støjpåvirkning skal følgende afværgeforanstaltninger etableres P-husenes sydvestlige facade skal udføres med en delvis lukket eller støjdæmpet ydervæg, som sikrer en tilstrækkelig dæmpning af støj fra kørsel og parkeringsoperationer i P-husene. Facaden skal yde en reduktion på min 3 db og gerne mere af bilernes støjkildestyrke. Der skal etableres en støjvold langs den ny adgangsvej fra Nordmarksvej til P- husene mod boligområdet på Systemvej. Støjvolden skal have en højde på minimum 2,5 m over terræn. Støjvolden kan udføres med udgangspunkt i den eksisterende jord/støjvold. 6.5 Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af støj og vibrationer. 6.6 Kumulative forhold Der kan være kumulative effekter i anlægsfasen i forhold til projektet for LEGO House. Der kan være sammenfald af kørselsveje med lastbiler til og fra begge projekter. Anlægsarbejderne på LEGO House, der kræver tungt maskinel, jordhåndtering m.v. forventes dog afsluttet på tidspunktet for opførelse af administrationsbygningen og de ny P-huse, hvorfor den kumulative effekt herfra vurderes at være minimal. Boligområdet på Systemvej, Bogfinkevej og Fasanvej er påvirket af støj fra Billund Lufthavn, som overstiger de vejledende grænseværdier, og støj fra LEGOLAND, som er på niveau med grænseværdierne. Boligerne på Systemvej er desuden påvirket af støj fra det eksisterende P-hus på Højmarksvej og Varmecentralen på hjørnet af Højmarksvej og Ole Jensensvej. De nye P-huse og adgangsvejen vil påvirke nogle af de samme boliger - mest boligerne i den nordligste ende af boligområdet, og påvirkningen vil ingen steder overstige de vejledende grænseværdier. Ved de nordligst beliggende boliger er der beregnet støjniveauer, som er 3-5 db lavere end grænseværdien og støjniveauerne fra LE- GOLAND, og her vil støjen fra P-husene medføre en mindre stigning i den samlede virksomhedsstøj. Ved de øvrige boliger i området er støjniveauet fra P-husene 5-10 db under støjgrænsen, hvilket kun vil have marginal betydning for det samlede støjniveau. Ved boligerne i nærheden af det eksisterende P-hus og Varmecentralen er støjniveauet fra de nye P-huse mere end 10 db under støjgrænsen, hvilket kun har marginal betydning for det samlede støjniveau fra virksomheder.

99 98 Der planlægges en ny jernbane til Billund med station i nærheden af Billund Lufthavn og LEGOLAND. Ved en placering af stationen nord for Nordmarksvej vil afstanden til det aktuelle boligområde være så stor, at der ikke forventes kumulative effekter med dette projekt. Ved en placering syd for Nordmarksvej kan kumulative effekter ikke udelukkes, men der forelægger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om jernbaneforbindelsens/stationens støjemissioner. Dette forventes derfor nærmere belyst i VVM-redegørelsen herfor. I Danmark administreres vejstøj, støj fra lufthavne og støj fra virksomheder ud fra forskellige grænseværdier og støjen beregnes forskelligt. Det er derfor ikke muligt at beregne og vurdere de kumulative effekter ved påvirkninger fra flere type støj samtidig. Desuden gælder støjgrænserne for virksomhedsstøj separat for hver virksomhed, og der fastsættes normalt ikke grænser for det samlede støjniveau fra flere virksomheder. 6.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i videngrundlaget for vurderingen af projektets virkninger på støj og vibrationer.

100 99 7 LUFT OG KLIMA I dette kapitel er der gennemført en vurdering af projektets luftemissioner og klimapåvirkning i anlægsfasen og i driftsfasen. For anlægsfasen er der, på basis af de forventede anlægsaktiviteter, foretaget en kvalitativ vurdering af påvirkningen af den lokale luftkvalitet. Da den del af anlægsfasen, som omfatter brug af større entreprenørmaskiner, gravearbejde og relativt meget lastbilkørsel i form af tilkørsel af byggematerialer er af forholdsvis kort varighed, er der ikke foretaget en vurdering af de årlige emissioner af luftforurenende stoffer og af klimagassen CO 2. For driftsfasen er der foretaget en beregning af emissionen af luftforurenende stoffer fra parkeringshusene på basis af oplyste trafiktal i Kapitel 5: Trafik.. På baggrund heraf er der foretaget en vurdering af den nødvendige højde af ventilationsafkast for at sikre luftkvaliteten i området, såfremt P-husene bliver mekanisk ventileret. Der er samtidig foretaget en vurdering af den samlede luftkvalitet i området. For driftsfasen er der yderligere foretaget en sammenligning mellem projektforslaget og 0-alternativet ud fra de samlede årlige emissioner af luftforurenende stoffer og CO 2. De årlige emissioner er her beregnet på basis af de oplyste trafiktal for parkeringshusene og det omkringliggende influensvejnet. For både anlægs- og driftsfase er det vurderet, om der er behov for afværgeforanstaltninger. 7.1 Metode Der er foretaget en kortlægning af kilder til luftbåren forurening for henholdsvis anlægsfase og driftsfase. De luftforurenende stoffer NO X, CO og partikler, der indgår i vurderingen er vist i tabel 7.1. Disse luftforurenende stoffer er erfaringsmæssigt de mest miljøbelastende stoffer fra køretøjer. NO X, og partikler er desuden blandt de stoffer, der er fokus på i relation til landets overholdelse af EU s luftkvalitetsgrænseværdier jvf. Luftkvalitetsbekendtgørelsen 14. Tabel 7.1: Beskrivelse af relevante luftforurenende stoffer og CO2. NOX (Kvælstofoxider) CO (Kulilte/Carbonmonooxid) Partikler CO2 (Kuldioxid) En blanding af forskellige kvælstofoxider. NO2 er sundhedsskadeligt, mens NO ikke er sundhedsskadeligt. NO oxideres i atmosfæren til NO2. Sundhedsskadelig. Luftforurening med partikler karakteriseres oftest som TSP (Total Suspended Particulate Matter/Svævestøv), PM10 eller PM2.5 (partikler med en diameter mindre end henholdsvis 10 og 2.5 µm). Partiklerne opstår bl.a. ved forbrænding af brændstoffer i f.eks. motorer, ved slid af dæk, bremser og veje samt ved ophvirvling af støv. Drivhusgas der påvirker klodens varmebalance og medfører klimaændringer. CO2 dannes ved forbrænding af kulstofholdige brændsler. 14 BEK nr af 21/12/2011: Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten.

101 100 I det følgende er der redegjort for de beregnings- og vurderingsmetoder, der er anvendt for henholdsvis anlægsfase og driftsfase Anlægsfasen Anlægsfasen er endnu ikke detailprojekteret, og der er således ikke konkret kendskab til omfanget af anvendt entreprenørmateriel. Der anvendes dog kun kendte metoder og materialer i anlægsarbejdet. Luftforureningen i anlægsfasen er derfor vurderet kvalitativt ud fra erfaringer fra tilsvarende projekter Driftsfasen Luftkvalitet P-husene er endnu ikke færdigprojekteret, og det er ikke fastlagt hvorvidt facaderne bliver åbne eller lukkede. I P-huse med lukkede facader skal der etableres et mekanisk ventilationsanlæg med faste afkast på tagetagen. Såfremt der etableres åbninger i facaderne skal behovet for mekanisk ventilation undersøges nærmere. Der er foretaget en beregning af emissionen fra P-husene for den driftstime med størst luftemissioner (spidstimen). Emissionen er beregnet ud fra antallet af personbiler, kørselsstrækningen, samt anerkendte emissionsfaktor som funktion af kørselshastighed. På basis heraf er der foretaget en beregning af den nødvendige afkasthøjde for at overholde kravene til maksimal tilladt påvirkning af luftkvaliteten i nærområdet. Ud fra en estimeret værdi for bybaggrundsforureningen samt forureningsbidrag fra øvrige kilder, er der foretaget en vurdering af den samlede luftkvalitet i området. Årlige emissioner og klimapåvirkning Den årlige emission fra personbiler i parkeringshusene er beregnet ud fra antallet af personbiler, kørselsstrækningen, samt anerkendte emissionsfaktor som funktion af kørselshastighed. For influensvejnettet er beregningerne baseret på ÅDT værdier for køretøjskategorier, kørselsstrækninger, kørehastigheder samt anerkendte emissionsfaktor. De beregnede værdier for projektforslag og 0-alternativ er sammenlignet. 7.2 Eksisterende forhold og 0-alternativ Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse. De omgivne arealer udgøres af boligog erhvervsbyggeri, forlystelsesparken LEGOLAND samt befæstede arealer/parkeringsplads. I nærområdet ligger også feriecenteret Lalandia og Billund Lufthavn. Luftforureningen i området er en funktion af forureningsbidraget fra en række forskellige kilder: Nærtrafikken på de omkringliggende veje, herunder kørsel til det eksisterende parkeringshus på Højmarksvej. Flytrafik i Billund Lufthavn Øvrige større kilder i området Den almindelige by-baggrund Den eksisterende trafik i området er beskrevet i Kapitel 5, Trafik.

102 101 Bidraget fra Billund Lufthavn er beskrevet i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser i 1999 (DMU 1999), og medtaget i vurderingen af luftkvaliteten. Det vurderes at bidraget fra LEGOLAND og Lalandia, med dertilhørende til- og frakørselstrafik, ikke bidrager med nogen betydende værdi ud over den almindelige baggrundsforurening. Der vurderes ikke at være nogen øvrige, væsentlige kilder i området. På basis af by-størrelse og øvrige kilder vurderes området at have et lavt til middel forureningsniveau. 0-alterativet svarer til de eksisterende forhold fremskrevet til De årlige emissioner fra trafik i influensområdet er vist i tabel 7.2. Tabel 7.2: Årlige emissioner for 0-alternativet Scenarie NOX CO Partikler CO2 0-alternativet, kg/år Vurdering af virkninger Anlægsfasen Etape 1 som består af administrationsbygning og parkeringshuse forventes at være taget i brug i Sidste etape af byggeriet forventes afsluttet i Anlægsfasen inkluderer aktiviteter, der kan påvirke den lokale luftkvalitet. Der kan være emission af støv i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder kørsel. Der vil også være emissioner i form af røggasser fra entreprenørmateriel. De primære forureningskomponenter er her partikler og NO X (nitrogenoxider). Påvirkningen er afgrænset af anlægsfasens længde, hvor de første måneder med udgravning og etablering af råhus vil medføre de største bidrag til luftforureningen. Der anvendes kun kendte materialer og metoder ved opførelse af parkeringshusene og øvrige bygninger, derfor forventes en miljøpåvirkning som fra andre tilsvarende anlægsarbejder. Erfaringsmæssigt kan anvendelse af entreprenørmateriel give anledning til lokal og kortvarig overskridelse af gældende grænseværdier for luftforurening. Anvendes f.eks. flere maskiner samtidig inden for et meget afgrænset område vil der erfaringsmæssigt kunne opstå overskridelser af grænseværdier ud til en afstand af m fra arbejdsstedet, primært hvis der anvendes ældre entreprenørmateriel (afstanden er baseret på SWECO s erfaringer i lignende sager). Ved anvendelse af enkelte maskiner og/eller af nyere dato, vil der normalt ikke forekomme overskridelser eller gener i naboområdet. Ud fra anlægsarbejdets omfang vurderes projektet ikke at medføre væsentlige gener/luftforurening i anlægsfasen.

103 102 I forbindelse med VVM-tilladelsen og byggetilladelsen kan kommunen fastsætte vilkår, der sikrer, at byggeriet udføres med mindst mulig gene for naboer og andre Driftsfasen Luftkvalitet Emissionen af NO X, partikler og CO fra kørsel i parkeringshusene er beregnet for spidsbelastningstimen. Der er beregnet følgende værdier for emissionerne i den mest belastende time i døgnet: NO X: 0,026 g/sek. CO: 0,23 g/sek. Partikler: 0,0018 g/sek. Beregning af spredningsfaktorer ud fra ovenstående emissioner viser, at det er tilstrækkeligt at føre afkastet 1 meter over tag (Miljøstyrelsen 2001). Det er derfor i beregningerne antaget, at der etableres et afkast minimum 1 m over taghøjde på P-husene. Taghøjden af P-husene er sat til 18 m, og 21 m er den maksimale højde for P-husene inklusiv tekniske installationer, trappetårne, overdækninger mv. Beregningsresultatet ændres dog ikke, såfremt den endelig bygningshøjde på P- husene bliver f.eks. 15 m over terræn. Ved anvendelse af OML er der foretaget en beregning af koncentrationen umiddelbart uden for P-husene i højden 1,5 m over terræn. Beregningerne er foretaget meget konservativt, idet det er antaget, at der er maksimal emission herfra alle døgnets 24 timer i 365 dage om året. Ved beregningen af NO 2 bidraget er det antaget at 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Ved positioner tæt på kilden som her, er det også en meget konservativ antagelse. Der er beregnet følgende forureningsbidrag: NO 2: 6 µg/m 3 som 19. højeste årlige timeværdi NO 2: 0,94 µg/m 3 som årsmiddelværdi CO: 0,074 mg/m 3 som 8 timers døgnmiddelværdi Partikler: 0,13 µg/m 3 som årsmiddelværdi. Det samlede forureningsniveau i omgivelserne består af forureningsbidraget fra parkeringshusene, bidrag fra Billund Lufthavn og den almindelige allerede forekommende forurening på stedet bl.a. fra LEGOLANDs p-plads og det eksisterende P-hus på Højmarksvej. Det samlede forureningsniveau skal overholde EU s luftkvalitetskrav i Luftkvalitetsbekendtgørelsen, som angiver nedenstående grænseværdier for luftkvalitet i relation til sundhedspåvirkninger for mennesker: NO 2: 200 µg/m 3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. år og 40 µg/m 3 som årsmiddelværdi. CO: 10 mg/m 3, 8 timers middelværdi

104 103 Partikler, PM 10 (indeholder også PM 2,5): Døgnværdi: 50 µg/m 3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. Årsmiddelværdi: 40 µg/m 3. For at vurdere, om ovenstående grænseværdier overholdes ved etablering af P-husene tages udgangspunkt i den lokale allerede eksisterende luftkvalitet. Der er imidlertid ikke registreringer af luftkvaliteten i Billund, og derfor anvendes i stedet data fra Århus. Forureningsniveauet vurderes dog at være væsentlig lavere i Billund. I nedenstående vurdering er der som worst case taget udgangspunkt i registreringerne for Århus i det landsdækkende luftkvalitetsmoniteringsprogram (DCE 2014). NO 2: Banegårdsgade (gadestation): 96 µg/m 3 (19. højeste) Botanisk have (bybaggrund): 48 µg/m 3 (19. højeste) Botanisk have (bybaggrund): 19 µg/m 3 (årsmiddelværdi) Værdierne vil være væsentlig mindre i Billund. Der er i de følgende beregninger regnet med en 19. højeste værdi på maksimalt 80 µg/m 3. CO: Banegårdsgade: 1,7 mg/m 3 (maks. 8. timer). PM 10 (indeholder også PM 2,5): Banegårdsgade: 26 µg/m 3 (årsværdi). Bidraget af NO 2 fra Billund Lufthaven er beregnet til at udgøre maksimalt 10 µg/m 3, regnet som årsmiddelværdi for scenariet 2010 fuld udbygning (DMU 1999). Dette svarer til et årligt passagertal på ca. 5,5 millioner på to baner. Til sammenligning var passagertallet i 2015 ca. 2,9 millioner. Der er ikke oplyst værdier for 19. højeste timeværdi. Det skønnes her, baseret på erfaringstal, at denne højst udgør 30 µg/m 3. Der foreligger ikke oplysninger om partikelbidraget fra Billund Lufthavn. Derfor tages udgangspunkt i målinger foretaget i Københavns Lufthavn i perioden 2009 til 2011 (DCE 2011). Her er koncentrationene af fine partikler (PM 2,5) målt til µg/m 3 som årsmiddelværdi. Til sammenligning er årsmiddelværdien for bybaggrundskoncentrationen af PM 2,5 for København målt til µg/m 3 i samme periode. Arsmiddelværdien for gadekoncentrationen af PM 2,5 i Aarhus er for målt til µg/m 3. Ud fra disse tal er det vurderet at København Lufthavns bidrag med PM 2,5 til omgivelserne ikke giver anledning til et yderligere bidrag end baggrundskoncentrationen. Det er vurderet at denne antagelse også er gældende for PM 10 og for Billund Lufthavn. Der kan med udgangspunkt i de beregnede bidragsværdier beregnes følgende totale forureningsniveau udenfor P-husene: NO 2, 19. højeste: 80 µg/m µg/m µg/m 3 =116 µg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 200 µg/m 3. Samtidig er de beregnende værdier meget konservativt fastlagt. NO 2, årsmiddelværdi: 19 µg/m µg/m 3 + 0,94 µg/m 3 = 30 µg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 40 µg/m 3. Samtidig er de beregnende værdier meget konservativt fastlagt.

105 104 CO: 1,7 mg/m 3 + 0,074 mg/m 3 = 1,8 mg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 10 mg/m 3 PM 10 (indeholder også PM 2,5): 26 µg/m 3 + 0,13 µg/m 3 = 26 µg/m 3. Den beregnede værdi ligger væsentligt under grænseværdien på 40 mg/m 3 Samlet viser beregningerne, at forureningsbidraget fra P-husene i sig selv og i kumulation med bidraget fra Billund Lufthavn og den almindelige by-baggrund herunder bidrag fra LEGOLANDs P-plads og det eksisterende P-hus på Højmarksvej er helt uden praktisk betydning, og at alle grænseværdier er overholdt med meget god margen. I praksis vurderes det ikke at være muligt, at registrere P-husenes effekt på luftforureningsniveauet i området. Årlige emissioner Emissionerne stammer fra trafikken til- og fra P-husene, samt fra kørslen i selve P- husene. Der er regnet på emissionen for kørsel på samme influensvejnet som for støj (kapitel 6) samt kørsel i parkeringshusene. Der er regnet med, at der køres i gennemsnit 200 m i parkeringshusene. Den årlige emission er beregnet ud fra døgntrafikken. Der er regnet med en kørehastighed på 15 km/time i parkeringshusene. De anvendte emissionsfaktorer er herudover multipliceret med en faktor 2 for at tage hensyn til tomgang i parkeringshusene. Emissionerne vurderes på den baggrund at være beregnet konservativt. De beregnede årlige luftemissioner fremgår af tabel 7.3. Tabel 7.3: Årlige emissioner for projektforslaget Scenarie NOX CO Partikler CO2 Kørsel, parkeringshus, kg/år Kørsel, vejnet, kg/år Projektforslag i alt, kg/år %-afvigelse fra 0-alternativet Den årlige merudledning af CO 2 er beregnet til ca. 648 tons. Denne mængde svarer til den årlige udledning fra ca. 90 personer (data fra år 2011, Globalis 2016). Projektet medfører en ubetydelig og ikke væsentlig merudledning af CO 2 og vurderes derfor ikke at have nogen målbar effekt på klimaet. Projektets årlige meremission skyldes et større kørselsomfang grundet de mange nye P-pladser. Trods en forholdvis stor procentvis stigning i emissionen i forhold til 0-alternativet ( %), er der der tale om en meget begrænset årlig merudledning set i forhold til emissionen fra den samlede trafik i området. Reduktion i årlig emission som konsekvens af en sandsynlig reduceret kørsel i andre områder udenfor influensvejnettet indgår ikke i vurderinge. Projektet vurderes ikke at få nogen væsentlig negativ effekt på miljø og klima. 7.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke behov for afværgeforanstaltninger

106 Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af luftkvaliteten og klima. 7.6 Kumulative forhold På hjørnet af Højmarksvej og Solsortvej ligger en varmecentral tilhørende Billund Varmeværk. Anlægget består af et naturgasfyret kraftvarmeværk med to motorer og et spids- og reservelast kedelanlæg med tre naturgaskedler. Såfremt der på projektområdet bygges højere bygninger end der tidligere har været, er der risiko for at anlægget ikke længere overholder B-værdierne for relevante stoffer. Billund Varmeværk risikerer derfor at skulle etableret en højere skorsten. Det afhænger dog meget af den endelige udformning af projektet. Bygherre er i dialog med Billund Varmeværk omkring løsninger således, at varmeværket også fremover kan overholde de lovmæssige grænseværdier. Bidraget fra Billund Lufthavn er medtaget i vurderingen af luftkvaliteten, øvrige kilder til luftkvaliteten i omgivelserne, herunder bidrag fra LEGOLANDs parkeringsplads, er medtaget i baggrundsbelastningen. Der verserer en VVM-sag om en ny startprocedure på Billund Lufthavn, men det vurderes, at dette projekt ikke bidrager med kumulative effekter. Det er vurderet, at der ikke er andre væsentlige kilder, der bidrager til kumulative effekter i området. 7.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af luftkvalitet og klima.

107 106 8 GEOLOGI OG GRUNDVAND I dette kapitel redegøres for de grundvandsmæssige og geologiske forhold, herunder konsekvenser af en eventuel midlertidig grundvandssænkning ved opførelse af administrationsbygning med parkeringskælder samt parkeringshus. 8.1 Metode Vurderingerne baseres på følgende: De geoteknisk undersøgelser udført: o I byggefeltet for den nye administrationsbygning (Frank Geoteknik 2016). o I forbindelse med: etableringen af en sprinklertank på sydsiden af bygningen på Højmarksvej (Sweco, 2015) o Ved LEGO Idéhuset (NIRAS, 2010). Prøvepumpninger udført i forbindelse med LEGO House-projektet (Billund Kommune, 2013, 2014c og 2015b). Grundvandssænkning udført i forbindelse med etableringen af en sprinklertank på sydsiden af bygningen på Højmarksvej (Sweco, 2015b). En prøvepumpning udført i forbindelse ved nedrivning af produktionsbygningen på Højmarksvej (Sweco 2015c). Lagtykkelser vurderet på baggrund af eksisterende boringer i området (GEUS, 2016). Redegørelse for GKO Grindsted-Løvlund-Billund (Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015) Anvendelse af eksisterende data fra tidligere LEGO projekter i området er vurderet repræsentative med baggrund i den korte afstand mellem projekterne, og at de generelle geologiske og grundvandsmæssige forhold i området erfaringsmæssigt kun varierer lidt. Der er inddraget GIS baserede data fra henholdsvis Miljøportalen (Danmarks Miljøportal, 2016) og GEUS (GEUS 2016). Undersøgelsesområdet omfatter projektområderne på Højmarksvej/Åstvej samt et område ved Den Internationale Skole, som inddrages til nedsivnings- og forsinkelsesbassin for oppumpet grundvand ved en evt. midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen. Dette kræver dog fornyet tilladelse fra Billund Kommune. Afgrænsning af undersøgelsesområdet er vist med rødt i de nedenstående figurer. 8.2 Eksisterende forhold og 0-alternativ 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold. Projektområdet ligger på en hedeslette skabt under sidste istid som et resultat af afsmeltningen af isen. Hedesletten består primært af smeltevandsgrus og -sand med underliggende prækvartære aflejringer bestående af miocænt sand og glimmerler.

108 107 Der forekommer flere sammenhængende terrænnære grundvandsmagasiner i området. Omkring projektområdet har det øvre sekundære magasin en mægtighed på omkring 9 m. I overgangen til dybereliggende grundvandsmagasiner i de prækvartære aflejringer er et mindre lerlag med en tykkelse på 1-3 m. Der er ikke fundet informationer om drikkevandsindvinding fra det terrænnære magasin. Under lerlaget forekommer et sammenhængende grundvandsmagasin med en lokal mægtighed på ca. 20 m i de miocæne aflejringer (Odderup formationen). Lerlaget vurderes at være en del af det sammenhængende lerlag i den centrale Billund By. Lerlaget er konstateret 8-12 m u.t ved geotekniske undersøgelser og grundvandssænkninger i Billund By. Lerlaget udbredelse er ikke kendt uden for Billund By. Ved grundvandssænkninger har lerlaget vist sig at virke som en hydraulisk barriere, med begrænset udveksling af vand mellem sandlagene over og under lerlaget. Projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Billund Vands indvinding ved Lindevej. Området har derved samme grundvandsbeskyttelses status som områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Billund Vands indvinding ved Lindevej forventes nedlagt i løbet af Når dette sker vil projektområdet ikke ligge inden for et indvindingsopland. I figur 8.1 er projektområdets beliggenhed i forhold til indvindingsopland, hvor Lindevej indvindingen er vist med gult. Desuden er områder med særlig grundvandsinteresse (OSD) vist.

109 108 Figur 8.1. Grundvandspotentiale i det terrænnære grundvandmagasin, samt drikkevandsinteresser og indvindingsoplande ved Billund By. Undersøgelsesområdet omfatter også et område ved den Internationale skole til nedsivning af oppumpet grundvand ved den midlertidige grundvandssænkning i anlægsfasen. Placeringen og antallet af drikkevandsboringer filtersat i Odderup og dybereliggende grundvandsmagasiner er angivet i tabel 8.1. Disse boringer er vist på figur 8.2 sammen med andre relevante indvindingsboringer i nærhed af projektområdet. Begge drikkevandsboringerne i tabel 8.1 tilhører Billund Vands vandværk ved Lindevej. Vandværket og de to indvindingsboringer forventes nedlagt i Indvindingsboring DGU nr viser vandtyper, der indikerer at de dybtliggende grundvandsmagasiner i området er velbeskyttede, hvilket stemmer overens med den generelle viden om magasinerne henholdsvis benævnt Bastrup- og Billund-sandet. Indvindingsboring DGU nr (jf. tabel 8.1) ved Lindevej vandværk er filtersat i Odderup-sandet. Boringen fungerer som reserveboring indtil vandværket og indvindingen nedlægges.

110 109 Figur 8.2. Indvindingsboringer i Billund By. Vandværksboringer er angivet med en mørkeblå cirkel (GEUS, 2016) (projektafgrænsning = undersøgelsesområdet). Tabel 8.1. Vandværksboringer i nærhed af projektområdet (GEUS, 2014). Boring (DGU nr.) Magasin Filterinterval (m.u.t.) X Y Terræn kote (DVR 90) Bastrup Odderup De to boringer, der er placeret sydvest for projektområdet er ifølge oplysninger fra Billund Kommune ikke i drift. Umiddelbart øst for projektområdet indvinder LEGOLAND op til m 3 vand pr. år fra boring som er filtersat i Odderup magasinet m u.t. Vandet anvendes til vanding. Boringens placering fremgår af figur 8.3. Der ud over er der vest for projektområdet 5 ejendomme der har korte boringer op til 10 m u.t. som de evt. anvender til havevanding. LEGO Koncernen er ved at etablere et grundvandskølingsanlæg i området omkring projektområderne. I den forbindelse er der etableret 8 boringer til ca. 30 m u.t. som skal anvendes til op- og nedpumpning af grundvand. Boringernes placering fremgår af figur 8.3. Driften af grundvandskøleanlægget vurderes ikke at påvirke det terrænnære grundvandsspejl i området (Billund Kommune 2015c).

111 110 Figur 8.3. Placering af boringer til grundvandkøling (grøn cirkel) og vanding (blå cirkel) (GEUS, 2016). Projektområdet er vist med rødt. Inden for byggefeltet til administrationsbygningen ligger grundvandsspejlet i kote 59,9 60,5 m målt i juli 2016 (Niras 2016). Her falder grundvandsspejlet med ca. 0,5 meter fra nordøst mod sydvest. Det bekræfter at det terrænnære grundvand strømmer mod Billund Bæk. I tabel 8.2 er de forventede maksimale vandspejl opsummeret. Grundvandets årstidsvariation i området ligger omkring 0,5 meter. Klimaændringer vurderes at medføre en stigning i grundvandsspejlet på omkring 20 cm (Niras 2016).

112 111 Tabel 8.2. Vurdering af maksimale vandstande (Niras 2016) Område Max. vintersituation Kote m DVR90 Kote m DVR90 Nordøst 60,5 60,8 61,0 Sydvest 59,9 60,2 60,4 Fremtidig max. vintersituation Kote m DVR90 Eksisterende grundvandspotentialekort viser en generelt øst-vestlig strømningsretning for det terrænnære grundvandsmagasin, som det fremgår af figur 8.1. I forbindelse med LEGO House byggeriet er der foretaget prøvepumpning i det terrænnære magasin, samt det dybereliggende magasin i de miocæne sandaflejringer til bestemmelse af magasinernes vandføringsevne. De to grundvandsmagasiner er vurderet til at have en transmissivitet på hhv. 1*10-2 m 2 /s og 3,3*10-3 m 2 /s (Billund Kommune, 2013), hvilket må betegnes som høje værdier, der beskriver grundvandsmagasiner med god vandføringsevne. En 3 dages prøvepumpning af en boring udført i projektområdet i december 2015 forud for nedrivning af kældrene i den tidlige produktionsbygning på Højmarksvej bekræfter den gode vandføringsevne i det terrænnære magasin. (Sweco 2015c) Billund Bæk løber syd for projektområdet, og er på nuværende tidspunkt rørlagt på en delstrækning gennem byen. Kommunen forventer dog fritlæggelse af bækken. I området omkring bækken kan der forekomme blødbundsaflejringer, hvilket kan betyde, at der er sætningsfølsomme bygninger i området. I den østlige del af Billund, fra Skovparken og mod øst er der kun ganske få bygninger i det område omkring bækken, hvor der kan forekomme blødbundsaflejringer. Vest for Skovparken er en del af midtbyen og de ånære boligkvarterer vest for midtbyen opført i området, hvor der kan forekomme blødbundsaflejringer. Risikoen for sætningsskader på bygningerne i midtbyen og de ånære kvarterer vest for midtbyen er vurderet og håndteret i forbindelse med de gennemførte grundvandssænkninger ved LEGO House og Billund Rensningsanlæg. I forbindelse med LEGO House-projektet er der foretaget vandanalyser for det terrænnære magasin samt Odderup magasinet. Analyserne har vist et højt indhold af jern (totalt) på 5 mg/l i det terrænnære magasin samt et indhold af jern (totalt) på 1,5 mg/l i Odderup magasinet (Billund Kommune, 2014c). I projektområdet, er der udtaget vandprøver til analyse fra det terrænnære magasin i forbindelse med prøvepumpningen i 2015 (Sweco, 2015c). Analyserne viste et indhold af jern (totalt) på 0,9 mg/l, mens der ikke blev påvist væsentlige indhold af metaller, olie komponenter eller chlorerede opløsningsmidler. Under den midlertidige grundvandssænkning ved opførelse af LEGO House, samt ved nedbrydningen af kældrene på Højmarksvej er det oppumpede grundvand ledt til et nedsivnings- og forsinkelsesbassin ved Den Internationale Skole øst for projektområdet.

113 112 Håndteringen af større mængder oppumpet grundvand fra en midlertidig grundvandssænkning ved opførelse af administrationsbygningen vil ske på samme måde efter forudgående tilladelse fra Billund Kommune. Ved eventuelle lokale grundvandssænkninger indenfor projektområdet, hvor der er tale om mindre vandmængder, vil vandet i stedet blive ledt til offentlig kloak efter forudgående aftale med Billund Vand. Indenfor 1000 m fra byggefeltet for administrationsbygningen er der enkelte områder med beskyttet natur. Det drejer sig om et engområde på begge sider af Billund Bæk, en række mindre søer og to hedearealer. Områdernes placering fremgår af figur Indenfor 1000 m fra byggefeltet for administrationsbygningen er der 4 forurenede (V2- kortlagte) grunde og 20 muligt forurenede (V2-kortlagte) grunde (Danmarks Miljøportal 2016). De 10 forurenede- og muligt forurenede grunde, der er placeret nord for Billund Bæk fremgår af tabel 8.3. Tabel 8.3 Forurenede- og muligt forurenede lokaliteter Danmarks Miljøportal 2016 og Region Syddanmark, 2016.) Lok nr. Kortlægning Adresse Aktivitet V2 og V1 Hovedgaden 48 Servicestation, bilværksted V2 Nordmarksvej 12 Oplag af benzin og olie, Billund Lufthavn V1 Højmarksvej 17 Plastproduktion oplag af kemikalie affald fra Legos produktion V1 Højmarksvej 1 Varmeværk V1 Højmarksvej 3 Værktøjsproduktion V1 Systemvej 36 Servicestation, bilværksted og autolakering V1 Granvej 2 Ikke oplyst V1 Nordmarksvej 2 Lufthavn V1 Nordmarksvej m.fl. Oplag og håndtering af olieprodukter på Billund Lufthavn V1 Hovedgaden 46 Ikke oplyst Der er ikke nogen påvirkning fra projektområdet af grundvand eller geologi under de eksisterende forhold (0-alternativet). 8.3 Vurdering af virkninger P-husene på Højmarksvej etableres uden kælder og med udkørsel på terræn. Udgravningen til P-husene samt etablering af udenomsarealer og veje i projektområdet forventes at kunne udføres uden grundvandssænkning. Kælderen under administrationsbygningen forventes etableret med følgende gulvkoter:

114 113 Tabel 8.4 Koter for kælderkonstruktion (Niras 2016b) Kote m Gulv i kælder (ekskl. teknikrum) 60,5 59,5 Gulv i teknikrum 59,8 58,8 Gulv i elevatorgruber 59,3 58,3 Fundamenter (laveste underkant) 58,9 58,7 Udgravningskote m Grundvandsspejlet er i juli 2016 truffet i kote 59,9-60,5 m jf. tabel 8.2. Om vinteren forventes grundvandsspejlet at ligge i kote 60,2 60,8 m. Vinter grundvandsspejlet forventes at stige med ca. 20 cm i fremtiden som følge af klimaændringerne. I forbindelse med udgravningen til kælder og fundamenter under administrationsbygningen skal det terrænnære grundvand sænkes 2-3 m. Kælderen udføres som en vandtæt konstruktion sikret mod opdrift op til 0,5 m over det nuværende grundvandsspejl svarende til kote 60,5 61,0 m. Her etableres et dræn som skal sikre at grundvandsspejlet omkring bygningen ikke kommer højere op i fremtiden. Der vil således ikke være behov for en permanent dræning af bygningens kælder, men i perioder med ekstremt højt grundvandsspejl vil der foregå en dræning omkring administrationsbygningen. Både administrationsbygningen og parkeringshuset ligger indtil videre indenfor indvindingsoplandet til vandværket på Lindevej. Derfor stiller Billund Kommune krav om af belægninger på veje og P-arealer udføres som tætte belægninger for at sikre det grundvand, der anvendes til drikkevand mod forurening. Det forventes at vandværket og indvindingen nedlægges i Administrationsbygningen og P-husene forventes tidligst taget i brug i På dette tidspunkt vil området ikke ligge i et indvindingsopland Anlægsfasen P-hus, udenomsarelaer og veje Udgravningen til P-husene på Højmarksvej samt etablering af udenomsarealer og veje i projektområdet forventes at kunne udføres uden grundvandssænkning. Eventuel tilstrømning af grundvand til udgravningen forventes bortledt med almindeligt læsning. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der bliver behov for grundvandssænkning i forbindelse udgravninger dybere end det nuværende grundvandsspejlet (ca. 1,5 m ut.) til f.eks. teknikrum, brønde, ledningsanlæg o.lign. Anlægsarbejdet udføres i samme periode som grundvandssænkningen i forbindelse med administrationsbygningen beskrevet nedenfor. Derfor vil grundvandsspejlet ligge lavere og behovet for supplerede grundvandssænkning vil være mindre. Eventuelle grundvandssænkninger kræver en forudgående tilladelse fra Billund Kommune jf. vandforsyningsloven 15, da projektområdet ligger indenfor 300 m fra LEGO- LANDs indvindingsboring LBK nr af 10/12/2015: Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

115 114 I den forbindelse vil det blive sikret, at de eventuelle grundvandssænkninger udføres således, at de ikke fører til en uacceptabel påvirkning af bygninger funderet på blød bund, Billund Bæk, andre naturområder, grundvandskøleanlægget og vandforsyningsboringer samt at nærliggende jordforurening ikke mobiliseres. Mindre mængder oppumpet grundvand forventes udledt til offentlig kloak efter forudgående aftale med Billund Vand. Eventuelle større mængder oppumpet grundvand kan afledes til eksisterende forsinkelsesbassin ved den Internationale Skole beliggende på matrikel nr. 25 Billund By, Grene, som beskrevet nedenfor. Da grundvandet skal bortledes samtidigt med grundvandet fra grundvandssænkningen til administrationsbygningen, skal det sikres at forsinkelsesbassinets kapacitet ikke overskrides. Hvis det bliver tilfældet kan grundvandet nedsives indenfor projektområdet. Afledning af grundvand til forsinkelsesbassinnet ved den Internationale Skole samt anden reinfiltration eller udledning af grundvand til vandløb, søer og andre vådområder kræver en forudgående tilladelse fra Billund kommunen jf. Miljøbeskyttelsesloven 16 og Vandløbsloven 17. Tilladelsen vil indeholde vilkår om kvantitet og kvalitet af det udledte/nedsivede grundvand, herunder monitering af kvantitet og kvalitet samt de nødvendige tiltag, der skal gennemføres for at kvantitet og kvalitet overholdes Anlægsfasen administrationsbygningen Ved udgravningen til kælder og fundamenter under administrationsbygningen skal der graves ned under grundvandsspejlet. Kælderen etableres i 3 faser i perioden Dette medfører at det terrænnære grundvand skal sænkes 2-3 m indenfor byggefeltet i hver af de 3 faser. Grundvandssænkning På baggrund af den grundvandssænkning, der er udført i forbindelse med nedrivningen af produktionsbygningen vurderes det, at grundvandssænkningen i hver fase kan gennemføres med 4-6 filterboringer med pumpeydelse på m 3 /t pr. boring. (Niras 2016). De vandmængder der skal oppumpes og bortledes i forbindelse med byggeriet af administrationsbygningen er opsummeret i tabel LBK nr 1317 af 19/11/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 17 LBK nr 1579 af 08/12/2015: Bekendtgørelse af lov om vandløb

116 115 Tabel 8.5 Vandmængder i fbm. udgravning til administrationsbygningen (Niras 2016) Etape Antal pumpeboringer Samlet pumpeydelse m 3 /t Periode måned Samlet vandmængde mio m ,3-1, ,9-1, ,9-1,2 Samlet 27 3,1-4,2 Filterboringerne udføres til max. 10 m u.t. således at grundvandet i magasinet under lerlaget ikke påvirkes af grundvandssænkningen. Påvirkning af grundvandsspejlet Grundvandssænkningen i de 3 faser skønnes at føre til en sænkning af det terrænnære grundvandsspejl på op til 40 cm i en afstand af 1 km fra byggefeltet efter 27 måneders pumpning (Niras 2016). Dette er et konservativt skøn, idet der ikke er regnet med grundvandsdannelse, forøget tilførsel af vand til grundvandsmagasinet fra Billund Bæk samt reinfiltration af vand i området ved den Internationale Skole. I praksis vil grundvandsdannelsen i området reducere sænkningen af det terrænnære grundvandsspejl. Samtidigt vil reinfiltration af vand i området ved den Internationale Skole samt forøget udstrømning af vand fra Billund Bæk til grundvandmagasinet bidrage til at stabilisere grundvandsspejlet i området syd for bækken. Den forøgede udstrømning af vand fra bækken til grundvandsmagasinet opvejes af den vandmængde, der udledes til bækken fra infiltrationsområdet. Påvirkning af beskyttede naturområder. I området nord for Billund Bæk er der en række mindre søer, der er beskyttet og som ligger indenfor 1 km fra byggefeltet til administrationsbygningen. Se figur Ligeledes er der flere søer i LEGOLAND, som ikke er beskyttet natur, men hvor en helt eller delvis tørlægning vil have en æstetisk betydning. Billund Kommune vurderer at søerne primært tilføres overfladevand, hvorfor en sænkning af grundvandsspejlet ikke vil føre til en uacceptabel sænkning af vandstanden i søerne. Det beskyttede engareal langs Billund Bæk vurderes ikke at blive påvirket af grundvandssænkningen, idet nedsivningen af grundvand fra det nærliggende infiltrationsområde og vandløbet vil holde grundvandsspejlet stabilt i engarealet. De beskyttede hedearealer i området vil ikke blive påvirket af grundvandssænkningen, da heder er en tør naturtype, som ikke er afhængig af grundvandsstand eller tilførsel af vand.

117 116 Påvirkning af forurenede og muligt forurenede grunde. Det kan ikke udelukkes, at en eventuel forurening med olie komponenter på de nærliggende muligt forurenede grunde Højmarksvej 1, 3, 17 og Systemvej 36 vil blive mobiliseret ved en langvarig sænkning af grundvandsspejlet i området. De øvrige forurenede og muligt forurenede grunde ligger i så stor afstand fra grundvandssænkningen, at der er ikke er risiko for mobilisering af forurening. I forbindelse med tilladelsen til grundvandssænkning vil risikoen for mobilisering af forurening blive vurderet nærmere, og hvis det er nødvendigt vil der blive stillet vilkår om tiltag der kan hindre at en mobilisering medfører en negativt påvirkning af grundvand mm. Påvirkning af anlæg til grundvandskøling og anden indvinding Legos indvinding af grundvand til køling og LEGOLANDs indvinding af grundvand foregår fra grundvandsmagasinet under lerlaget ca. 10 m u.t. I forbindelse med etablering af grundvandskøleanlægget og de tidligere grundvandssænkninger ved Lego House er det konstateret, at lerlaget fungerer som en hydraulisk barriere mellem det terrænnære grundvandsmagasin og de dybereliggende magasiner. Grundvandssænkningen i det terrænnære grundvandsmagasin vurderes derfor ikke at påvirke vandspejlet i de dybereliggende magasiner og indvindingen af grundvand fra disse magasiner. Påvirkning af områder med blødbund Det kan ikke udelukkes at grundvandsspejlet sænkes i de områder nord for Billund Bæk, hvor der kan være blødbundsaflejringer. Øst for Skovparken er der kun ganske få bygninger indenfor det område, hvor der kan forekomme blødbund. I midtbyen og de ånære boligkvarterer mod vest er der en række bygninger indenfor det område, hvor der kan forekomme blødbund Risikoen for sætningsskader på bygningerne i midtbyen og vest for midtbyen er håndteret i forbindelse med de tidligere gennemførte grundvandssænkninger ved LEGO House og Billund Rensningsanlæg. Forud for gennemførelsen af grundvandssænkningen vil risikoen for sætningsskader blive vurderet. På den baggrund vil den nødvendige monitering af grundvandsspejlet og eventuelle tiltag for at udgå sætningsskader vil blive gennemført. Tilladelse til grundvandssænkning Grundvandssænkningen kræver en forudgående tilladelse fra Billund Kommune jf. vandforsyningsloven 18, da pumpeperioden overstiger 2 år, vandmængderne overstiger m 3 pr. år og projektområdet ligger indenfor 300 m fra LEGOLANDs indvindingsboring LBK nr af 10/12/2015: Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

118 117 Tilladelsen vil indeholde vilkår om tiltag, der sikrer, at grundvandssænkningen ikke medfører en uacceptabel påvirkning af bygninger funderet på blød bund, Billund Bæk, andre naturområder, grundvandskøleanlægget og vandforsyningsboringer samt at nærliggende jordforurening ikke mobiliseres. Udledning af oppumpet grundvand Det oppumpet grundvand forventes at blive afledt til eksisterende forsinkelsesbassin ved den Internationale Skole beliggende på matrikel nr. 25 Billund By, Grene. Forsinkelsesbassinet er på m 2 og dimensioneret til at håndtere vandmængderne fra LEGO House-projektet (Billund Kommune, 2014c). Det oppumpede grundvand iltes ved indløb til forsinkelsesbassinet, hvorefter okker udfældes i forsinkelsesbassinet og det rensede vand siver retur til grundvandet. Bassinet er etableret med overløb til spredebomme placeret på engarealerne ved bassinet. Fra disse spredebomme er der mulighed for udtagning af vandprøver til kontrol af vandkvaliteten inden udløb til Billund Bæk. Denne håndtering af oppumpet grundvand har ikke medført negative påvirkninger (Billund Kommune, 2015b). De vandmængder der evt. skal nedsives og udledes i forbindelse projektet vurderes at være i samme størrelsesorden som de vandmængder der er blevet nedsivet og udledt i forbindelse LEGO House-projektet, og som er håndteret tilfredsstillende i forhold til omkringliggende miljø. Det er planlagt at åbne den rørlagte del af Billund Bæk i den periode, hvor der skal udledes grundvand til vandløbet. Åbningen af vandløbet reducerer vandløbets kapacitet på strækningen gennem midtbyen, men det åbne vandløb vil have kapacitet til at bortlede oppumpet grundvand op til 150 l/s (540 m 3 /t) sammen med de maksimale vandføringer der kan forekomme i bækken (Niras 2016c). Åbningen af bækken vi foregå samtidigt med etape 1 med grundvandssænkning. Grundvandssænkningen ved åbningen af bækken forventes udført med 2 boringer med en samlet ydelse op til 100 m 3 /t i ca. 3 måneder, hvor der forventes at være et overlap mellem grundvandssænkningerne i de to projekter i ca. 1-2 måneder (Niras 2016c). Tilladelse til nedsivning og udledning af grundvand Afledning af grundvand til forsinkelsesbassinnet ved den Internationale Skole samt anden reinfiltration eller udledning af grundvand til vandløb, søer og andre vådområder kræver en forudgående tilladelse fra Billund kommunen jf. Miljøbeskyttelsesloven 19 og Vandløbsloven 20. Tilladelsen vil indeholde vilkår om kvantitet og kvalitet af det udledte/nedsivede grundvand, herunder monitering af kvantitet og kvalitet samt de nødvendige tiltag, der skal gennemføres for at kvantitet og kvalitet overholdes. På baggrund heraf vurderes nedsivning og udledning af oppumpet vand fra projektet ikke at medføre en negativ påvirkning af vandløbet, engarealer og nærliggende boringer og bygninger. 19 LBK nr 1317 af 19/11/2015: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 20 LBK nr 1579 af 08/12/2015: Bekendtgørelse af lov om vandløb

119 Driftsfasen Der vurderes ikke at være risiko for en negativ påvirkning af grundvand og geologi i driftsfasen. Kælderen under administrationsbygningen udføres som en vandtæt konstruktion sikret mod opdrift op til mindst 0,5 m over det nuværende grundvandsspejl svarende til kote 60,5 61,0 m. Her etableres et dræn som skal sikre at grundvandsspejlet omkring bygningen ikke kommer højere op i fremtiden. Der vil således ikke være behov for en permanent dræning af bygningens kælder, men i perioder med ekstremt højt grundvandsspejl vil der foregå en dræning omkring administrationsbygningen. Drænet vil fastholde grundvandsspejlet i et niveau, der ligger tættere på terræn end grundvandsspejlet gør i dag. Drænet vil således ikke medføre en sænkning af grundvandsspejlet i forhold til det nuværende niveau. Da vandspejlet ikke sænkes under det nuværende niveau, vil dræningen ikke påvirke bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller føre til en yderligere mobilisering af jordforureninger. Drænvandet vurderes at udgøre op til m 3 pr. år svarende til 60 m 3 /t (17 l/s) i ca. 1 måned om året (Niras 2016). Vandet renses for jern inden det udledes til offentlig kloak eller Billund Bæk. Udledning af grundvand fra drænet til den nuværende fælleskloak eller direkte til Billund Bæk kræver en forudgående tilladelse fra Billund Kommune. Tilladelsen vil indeholde vilkår om kvantitet og kvalitet af det udledte grundvand, herunder monitering af kvantitet og kvalitet samt de nødvendige tiltag, der skal gennemføres for at kvantitet og kvalitet overholdes. På baggrund heraf vurderes en periodevis udledning af drænvand fra projektet ikke at medføre en negativ påvirkning af vandløbet, anden natur eller nærliggende boringer og bygninger. I forbindelse med detailprojekteringen af kælderen under administrationsbygningen og P-husene vil gulvkonstruktion og belægninger blive fastlagt i samarbejde med Billund Kommune, således at risikoen for nedsivning af forurenet vand fra biler minimeres. Når 1. etape af administrationsbygningen og P-husene tages i drift i 2018 forventes det at projektområdet ligger udenfor indvindingsoplandet til Billund Vands vandværker, fordi Lindevej vandværk planlægges nedlagt i Indvindingen af drikkevand i øvrigt sker fra de dybe og velbeskyttende grundvandsmagasiner i Bastrup- og Billund sandet. Den lavere befæstelsesgrad i området (jf. Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning) vil betyde at infiltrationen af regnvand til det terrænnære grundvands forøges. Dette kan medføre at grundvandsspejlet hæves hvis vandet ikke i tilstrækkelig grad kan afledes via magasinet til Billund Bæk. Den ubefæstede del af oplandet til Billund Bæk på strækningen nedenfor projektområdet i udgør ca. 2 km 2. Dette areal forøges med ca m 2 jf. Kapitel 9: Overfladevand, spildevand og klimatilpasning - tabel 1 og 2. i afsnit. Det svarer til en forøgelse af infiltrationen af regnvand på ca. 0,8% hvilket ikke vurderes at føre til en stigning af grundvandsspejlet.

120 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Ved den midlertidige grundvandssænkning vil der blive gennemført de afværgeforanstaltninger der sikrer at oppumpning, recirkulering og udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur, eller mobiliserer nærliggende jordforureninger. Dette kan f.eks. være at: Begrænse grundvandssænkningen til de mindst mulige arealer Minimere perioden hvor der skal grundvandssænkes. Etablere spuns rundt om de dybe udgravninger Recirkulere det oppumpede grundvand til grundvandsmagasinet så påvirkningen af grundvandsspejlet begrænses uden for projektområdet Rensning af det oppumpede grundvand inden udledning. De specifikke afværgeforanstaltninger vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning Driftsfasen Drænvandet fra den periodevise dræning af administrationsbygningens kælder, skal renses for jern inden vandet kan udledes til enten fælles kloakken eller Billund Bæk. De specifikke afværgeforanstaltninger i den forbindelse vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til dræning og udledning af drænvandet. 8.5 Overvågning Ved den midlertidige grundvandssænkning vil der blive gennemført overvågning, der sikrer at oppumpning, recirkulering og evt. udledning af grundvand ikke påvirker bygninger funderet på blød bund, indvindingsboringer, vandløb og anden natur samt mobiliserer jordforureninger. Overvågningen vil blive fastlagt i kommunens tilladelser til grundvandssænkning samt recirkulering og udledning. 8.6 Kumulative forhold I forbindelse med åbningen af Billund Bæk vil der være behov for grundvandssænkning. Denne forventes udført med 2 boringer med en samlet ydelse op til 100 m 3 /t i ca. 3 måneder, hvor der forventes at være et overlap mellem grundvandssænkningerne i de to projekter i ca. 1-2 måneder. Billund Kommune vil ved udarbejdelse af tilladelserne til grundvandssænkning samt udledning og nedsivning af vand i forbindelse med de to projekter stille vilkår med det formål at afværge, at de to projekter, hverken hver især eller samlet, medfører en negativ påvirkning af vandløbet, engarealer og nærliggende boringer og bygninger.

121 120 Der er planer om at etablere en jernbane mellem Vejle og Billund, hvilket kan medføre, at der skal laves grundvandssænkninger i området i samme periode som opførelsen af administrationsbygningen. Virkningerne af grundvandssænkning i forbindelse med jernbanen vil blive vurderet i forbindelse med en senere VVM for jernbanen. 8.7 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af geologi og grundvand.

122 121 9 OVERFLADEVAND, SPILDEVAND OG KLIMATILPASNING I dette kapitel redegøres for potentielle påvirkninger af overfladevand (søer, vandløb og kystvande) som følge af håndtering af spildevand, samt afledning af regnvand fra projektområdets befæstede arealer. Vurderingerne relateres til den gældende vandplan samt Billund Kommunes spildevandsplan og klimatilpasningsplan. Forhold vedrørende grundvand og evt. midlertidig grundvandssænkning samt foranstaltninger relateret til dette beskrives i Kapitel 8 Geologi og grundvand. 9.1 Metode Den nærmeste recipient til projektområdet er Billund Bæk, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet beskrives i forhold til tilstand, målsætning, indsatsprogram og retningslinjer med udgangspunkt i gældende vandplan og basisanalyse (Naturstyrelsen 2014, Miljøministeriet 2014a og Miljøministeriet 2014b). Projektets potentielle miljøpåvirkning som følge af spildevand og afstrømmende regnvand vurderes i relation til Billund Kommunes eksisterende og planlagte håndtering af spildevand og regnvand. Dette beskrives på grundlag af Billund Kommunes spildevandsplan, klimatilpasningsplan og handleplan (Billund Kommune 2012, 2014b) 9.2 Eksisterende forhold og 0-alternativ Vandområdeplan Nærmeste recipient er Billund Bæk, som ligger ca. 200 m syd for den sydligste del af projektområdet. Billund Bæk er rørlagt på strækningen mellem Hans Jensensvej og Grindstedvej. Der vurderes ikke at være øvrige vandløb, søer eller havområder, som kan blive påvirket af projektet. Billund Bæk er en del af Varde Å-systemet i hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Jf. gældende vandområdeplan (Naturstyrelsen 2014 og Miljøministeriet 2014a) er Billund Bæk målsat med god økologisk tilstand (faunaklasse 5), med undtagelse af den rørlagte strækning, som er målsat med god økologisk potentiale. Opstrøms den rørlagte strækning er der målopfyldelse, mens tilstanden på en ca. 2,4 km langs strækning syd for rørlægningen er moderat. Der er indsatskrav ved et overløb fra et fælleskloakeret overløb syd for rørlægningen, men en indsats på strækningen syd for rørlægningen er udsat pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. I den seneste basisanalyse for den nyligt vedtagne generation af vandplaner - Vandområdeplaner (Miljøministeriet 2014b) er det foreløbige miljømål for Billund Bæk god økologisk tilstand. Tilstandsvurderingerne for vandløb i vandområdeplanerne omfatter ud over smådyr (DVFI) også fisk og vandløbsplanter (makrofytter). Tilstanden nedstrøms rørlægningen er vurderet som moderat med hensyn til smådyr, dårlig for fisk og ukendt for makrofytter. Det er vurderet, at vandløbet er i risiko for manglende målopfyldelse i 2021 primært på grund af dårlig tilstand for fisk.

123 122 Spildevandsplan Jf. Spildevandsplan for Billund Kommune er hovedparten af projektområdet beliggende i opland BI24, som i dag er fælleskloakeret (Billund Kommune 2012). I figur 9.1 nedenfor er vist spildevandsplanens kort over oplande. Spildevand og regnvand ledes til pumpestationen ved det tidligere Billund Renseanlæg (HPST-Billund) i den vestlige del af byen. Herfra pumpes spildevand og regnvand til Grindsted Renseanlæg. Ved pumpestationen er der 2 overløb til Billund Bæk, heraf 1 overløb fra renseanlæggets tidligere laguner (Billund Kommune 2014b). Hovedparten af projektområdet grænser mod nordøst op til oplandene Bl25 og Bl26, der i dag er separat kloakeret, og hvor regnvandet ledes til regnvandsbassin med udløb i Billund Bæk placeret syd for Hotel Legoland. Spildevandet ledes til pumpstationen ved det tidligere Billund Renseanlæg. En mindre del af projektområdet, der omfatter den nordvestligste del af projektområdet, som omfatter P-husene og den nye tilkørselsvej, ligger i det separat kloakerede opland BI17. Der er ingen ledninger til afledning af regn- eller spildevand i den del af oplandet, hvor byggefeltet og vejen placeres. I den nordligste del af oplandet ledes regnvandet til en ledning som har udløb i en åben grøft på arealet vest for oplandet. Grøften løber ud i en sø/regnvandsbassin som har overløb til et rørlagt vandløb med udløb i Billund Bæk ved Møllevej. Ifølge Billund Kommunes spildevandsplan forbliver BI24 fælleskloakeret, med afledning af spildevand og regnvand til pumpestationen ved det tidligere Billund Renseanlæg (HPST-Billund). Det er aftalt mellem Kirkbi A/S og Billund Vand A/S, at byggeriet forberedes til separatkloakering, således at regnvandet kan skilles fra spildevandet i forbindelse med en senere separatkloakering af området. Figur 9.1: Oversigtskort Uddrag af spildevandsplan (Billund Kommune 2012)

124 123 Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og befæstelsesgraden er derfor forholdsvis høj som vist i tabel 9.1. Tabel 9.1: Nuværende befæstelsesgrad Opland Fremtidig bygning Areal af projektområde (m 2 ) Nuv. befæstet del af projektområde (m 2 ) Befæstelsesgrad Bl24 Adm. bygning ,75 Bl24/Bl17 P-huse ,65 Bl17 Areal for tilkørselsvej Samlet ,74 Klimatilpasningsplan Billund Kommune har vedtaget en Klimatilpasningsplan og Klimahandleplan med henblik på at forberede kommunen og dens borgere og erhvervsliv bedst muligt på de fremtidige klimaændringer i form af mere regn, ændret vandføring i vandløbene, ændret grundvandsstand, mildere og fugtigere vintre, varmere somre, mere vind samt større skydække (Billund Kommune, 2014). Ifølge retningslinje i Klimatilpasningsplan skal der altid foretages en vurdering af behovet for klimatilpasning, inden en planlægning sættes i gang. ( ) I eksisterende områder indgås en dialog med bygherre o.lign. med henblik på etablering af klimatilpassede løsninger. Og jf. retningslinje skal parkeringsarealer og anden byrumsbelægning skal som hovedregel udformes og etableres med henblik på hurtig og lokal nedsivning ved ekstrem regn. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker tillalder Billund Kommune normalt ikke nedsivning af overfladevand fra veje og parkeringsarealer. 9.3 Vurdering af virkninger Ændringer af arealanvendelse, bebyggelsesprocent og befæstelsesgrad på projektarealet kan medføre ændringer i mængden af afledt spildevand og ændret mængde afstrømmende regnvand og ændringer i indhold af forurenede stoffer i det afledte vand Anlægsfasen Afledning af regnvand fra projektområdet og sanitært spildevand fra byggepladsen sker via det offentlige fælleskloakerede kloaknet. Da der ikke sker direkte udledning af regnvand eller spildevand til vandløb, søer eller hav fra projektområdet, vurderes projektet at være uden væsentlige påvirkninger af overfladevand i anlægsfasen.

125 124 Udledning/nedsivning af oppumpet grundvand ved en eventuel midlertidige grundvandssænkning vil ikke medføre en påvirkning af Billund Bæk som beskrevet i Kapitel 8 Geologi og grundvand Driftsfasen Der sker ikke direkte udledning af regnvand eller spildevand til vandløb, søer eller hav fra projektområdet i driftsfasen. Det vurderes derfor, at projektet vil være uden væsentlige påvirkninger på Billund Bæk. Spildevand Administrations bygningen og P-husene tilsluttes offentligt kloakforsyning i overensstemmelse med Billund Kommunes Spildevandsplan (Billund Kommune 2012). Sanitært spildevand og spildevand fra lukkede P-dæk i P-husene (smeltet sne og vand fra evt. sprinkling) afledes til offentlig kloak i Højmarksvej. Realisering af projektet vil føre til at antallet af medarbejdere stiger fra ca til ca samtidigt stiger antallet af kantine pladser med ca. 500 pladser. Det svarer skønsmæssigt til en stigning på 400 PE. Grindsted Renseanlæg vil fortsat rumme rensekapacitet, idet belastningen på renseanlægget p.t. udgør omkring ca. 50% af total kapacitet på ca PE. Ved etablering af sprinkling dimensioneres afløbene fra P-dæk efter forudsætninger fra sprinklingssystemet. Såfremt detailprojekteringen viser at udledningsintensiteten overstiger den nuværende, etableres et underjordisk forsinkelsesvolumen inden udløb til offentlig kloak. Regnvand For det samlede projektområde sker der et betydeligt fald i befæstelsesgraden og derved belastningen af kloaksystemet med regnvand. Samlet falder befæstelsesgraden fra den nuværende ca. 0,74 til ca. 0,52 jf. tabel 9.1 og 9.2. Samlet set vil projektet medføre en reduktion af afledt regnvand fra arealet. Administrationsbygningen opføres med et betydeligt mindre grundareal end de tidligere bygninger på grunden Aastvej 1 og Højmarksvej De fremtidige befæstelsesgrader fremgår af tabel 9.2 nedenfor. Friarealerne omkring den nye administrationsbygning lægges ud til park. Den fremtidige bebyggede og befæstede areal forventes at udgøre hhv m 2 og m 2 hvilket betyder, at befæstelsesgraden halveres fra 0,75 til 0,35 jf. tabel 9.1 og 9.2.

126 125 Tabel 9.2: Forventet fremtidig befæstelsesgrad Opland Fremtidig bygning Areal af projektområde (m 2 ) Fremtidigt befæstet del af projektområde (m 2 ) Befæstelsesgrad Bl24 Adm. bygning ,35 Bl24/Bl17 P-huse ,0 Bl17 Areal for tilkørselsvej ,0 Samlet ,52 På Højmarksvej øges befæstelsesgraden jf. tabel 9.2 i forhold til den nuværende hvis de i dag ubefæstede arealer mod vest inddrages til P-huse og ramper. Hvis der vælges en placering af P-husene som kun omfatter de arealer der i dag er fuld befæstet vil befæstelsesgraden forblive uændret lokalt på Højmarksvej Dette afklares endeligt i forbindelse med detailprojekteringen. Evt. grøn bevoksning på administrationsbygningens tag forventes ikke at medføre at tagvandets indhold af f.eks. næringsstoffer øges. Endvidere afklares, om der lokalt ved P-husene er behov for etablering af et underjordisk forsinkelsesvolumen. Forsinkelsesvolumenet vil blive fastlagt så det sikres, at antallet af overløb som følge af regn ikke forøges i forhold til eksisterende forhold på Højmarksvej Etablering af tilkørselsvejen på arealet vest for Højmarksvej betyder at en større del af dette areal bliver befæstet, da arealet i dag er en ubefæstet P-plads med en asfalteret tilkørselsvej mod vest. Det fremtidige befæstede arealer i projektområdet vil blive fastlagt endeligt i forbindelse med detailprojekteringen. Lokal afledning af regnvand. Belastningen af kloaksystemet med regnvand kan reduceres yderligere ved lokal afledning af regnvand inden for projektområdet. I forbindelse med detailprojektering undersøges mulighederne for at håndtere regnvand inden for projektområdet ved eksempelvis nedsivning eller opsamling jf. klimatilpasningsplanens retningslinje og Nedsivning af regnvandet fra hustage og arealer uden trafikbelastning vil umiddelbart kunne nedsives uden at forurene grundvandet. Regnvandet fra veje og andre trafikbelastede arealer bliver forurenet af eksempelvis afslidt overflademateriale (asfalt og gummi), sand/grus og partikler fra køretøjer. Det er primært trafikmængden, der afgør størrelsen af denne forurening. Da der er vej og parkeringspladser i store dele af projektområdet i dag, vurderes det, at sammensætningen af forurenende stoffer i afstrømmende regnvand fra projektområdet vil adskille sig væsentligt fra den eksisterende afstrømning.

127 126 Et øget antal parkeringspladser vil betyde en øget mængde trafik i projektområdet. Langt størstedelen af parkeringspladserne vil dog være overdækkede og dermed vil det kun være regnvand fra til-/frakørslerne og p-pladserne på taget af P-husene der vil være udsat for regnvand. De forurenende stoffer, herunder olie og benzin, kan fjernes ved at etablere et olie-/benzinudskilleranlæg eller anden rensning. Regnvandet fra de trafikbelastede arealer så som tagparkeringen, og til- og frakørsel til P-husene vil ikke blive nedsivet men opsamlet og ledt til kloakken i Højmarksvej. Alternativ kan regnvandet fra de trafikbelastede arealer renses inden nedsivning, således at grundvandet ikke forurenes. Kravene til rensning fastlægges af Billund Kommune. Separat kloakering Afløbssystemerne for regnvand forberedes for separatkloakering. Derved kan regnvandet senere skilles fra spildevandet i forbindelse med en separatkloakering af området og åbning af Billund Bæk. Påvirkninger af en senere separatkloakering og udledning af regnvand til Billund Bæk vil blive vurderet i forbindelse med et senere tillæg til spildevandsplanen Samlet vurdering Projektet vurderes i såvel anlægs- som driftsfasen at kunne gennemføres uden påvirkning af Billund Bæk, eller andre beskyttede naturområder, med hensyn til afledning af spildevand og afstrømmende regnvand. Mængden af spildevand fra området forventes at blive øget i forhold til 0 alternativet når antallet medarbejdere øges. Dette vil blive opvejet af en betydelig reduktion i mængden af regnvand, som følge af en reduktion af de befæstede arealer evt. suppleret med LAR løsninger. Der forventes således ingen væsentlig ændring i forhold til 0-alternativet. 9.4 Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. 9.5 Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af overfladevand og spildevand. 9.6 Kumulative forhold 9.7 Mangler Der vurderes ikke at være kumulative forhold. Der vurderes derudover ikke at være mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af overfladevand.

128 JORDFORURENING OG JORDHÅNDTERING I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenet jord, og der foretages en vurdering af projektets mulige miljøpåvirkning i anlægs- og driftsfasen. Opgravning, håndtering, genindbygning og slutdisponering af jord, herunder eventuel forurenet jord, skal følge de gældende regler, således at påvirkningen af det omgivende miljø i forbindelse med jordhåndteringen bliver minimeret Metode Den anvendte metode tager udgangspunkt i den gældende lovgivning på området, den eksisterende viden om jordforurening samt skønnede opgravningsmængder under anlægsprojektet. Mængden af overskudsjord som følge af projektet samt jordens forureningsstatus inden for projektområdet kendes ikke endnu. Jordens eventuelle forureningsgrad fastlægges ved undersøgelser senere i projektforløbet. Den tilgængelige viden anvendes til at foretage en konservativ vurdering af, hvor meget af overskudsjorden, der kan være forurenet. Der er indhentet data fra Region Syddanmark for et område, som dækker en radius af ca. 500 m omkring projektområdet. Data viser lokaliteter, hvor der er konstateret en forurening (Vidensniveau 2 - V2), samt hvor der er mistanke om forurening baseret på viden om tidligere eller nuværende aktiviteter (Vidensniveau 1 - V1). Kortlægning foregår løbende, og indhentet data vil derfor være et øjebliksbillede som løbende ændres, efterhånden som lokaliteter undersøges/afklares Eksisterende forhold og 0-alternativ Jordforurening Placeringen af administrationsbygningen og P-huse er sammenholdt med databaseudtræk fra Region Syddanmark for ejendomme/arealer, som er kortlagt i henhold til jordforureningsloven 21 (Region Syddanmark, 2016). I figur 10.1 nedenfor er projektområdet vist i forhold til kortlagte ejendomme. P-husene placeres på Højmarksvej 17, som er kortlagt som muligt forurenet (lok. nr ) fordi arealet har været anvendt til oplag af affald (spildolie, opløsningsmidler, malerrester, plastaffald og elektronikskrot) fra LEGOs produktion på fabrikkerne i Billund. Kemikalieaffaldet blev oplaget i et kemikalieskur med opsamlingsbakke opført ved starten i 1989/90. Der er ikke oplysninger om hvornår oplaget er ophørt. Før 1990 blev grunden anvendt til betonfabrik. (Region Syddanmark, 2016b). Arealet hvor adminstrationsbygningen placeres er ikke kortlagt som muligt forurenet, men der er fremkommet oplysninger om, at der tidligere har været værkstedsaktiviteter og affedtning på en del af arealet, som kan have medført forurening (Niras 2016d). Byggefeltet for administrationsbygningen og den muligt forurenede lokalitet på Højmarksvej 17 (lok. nr ) ligger pt. indenfor indvindingsopland for Billund gl. vandværk, og er dermed omfattet af Regionsrådets indsatsområder. Ifølge jordforureningslovens 6, stk. 1, skal der ansøges om tilladelse efter jordforureningslovens LBK nr. 434 af 13/05/2016: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord

129 128 Formålet med tilladelsen er at sikre: At der ikke opstår fornyet behov for offentlig for offentlig indsats i form af undersøgelser og/eller afværgeforanstaltninger som følge af projektet. At en senere offentlig indsats i form af undersøgelser og/eller afværgeforanstaltninger ikke forhindres eller væsentligt fordyres som følge af projektet. Lindevej vandværk forventes at blive nedlagt i Herefter vil der ikke længere være indvindingsopland i området, og kravet om tilladelse vil derfor bortfalde. I nærområdet omkring byggefelterne er arealerne på Højmarksvej 1 og 3 og Systemvej 36 er ligeledes kortlagt som muligt forurenede pga. af følgende oplysninger: Højmarksvej 1 Lok Varmecentral med olieoplag, Højmarksvej 3 Lok Værktøjsproduktion med håndtering af olieprodukter Systemvej 36 Lok Servicestation, bilværksted og autolakering Områdeklassificering Projektområdet ligger i et område, der er omfattet af områdeklassificering. Billund Kommune har i henhold til jordforureningslovens 50 udført en områdeklassificering af al byzonejord. Efter 1. januar 2008 skal byzonejord betragtes som lettere forurenet, medmindre kommunen har udpeget de enkelte områder til ikke at være omfattet af områdeklassificeringen (undtaget af områdeklassificering). Resultatet af Billund Kommunes områdeklassificering fremgår af Danmarks Miljøportals Arealinformation (Danmarks Miljøportal, 2016), og er vist på nedenstående figur Jord, der skal flyttes fra områder/lokaliteter, som er områdeklassificerede, skal anmeldes til kommunen senest 4 uger inden opgravningen påbegyndes (jf. jordforureningslovens 50). Myndighederne kan efterfølgende stille krav om dokumentationsprøver for jordens forureningsniveau ved bortskaffelse til en jordmodtager eller ved genanvendelse.

130 129 Figur 10.1 Kort over kortlagte grunde i og omkring projektområdet. (Danmarks Miljøportal, 2016). Ovenstående beskrivelse af kortlagte ejendomme og arealer omfattet af områdeklassificering er også gældende for 0-alternativet Vurdering af virkninger Anlægsfasen Den planlagte administrationsbygning og P-husene vil medføre en del gravearbejde og flytning af overskudsjord. Forud for anlægsarbejdet udføres en række undersøgelser til forbedring af vidensgrundlaget om evt. forurenet jord i de to byggefelter. Dette kan danne grundlag for en jordhåndteringsplan. På baggrund af en forundersøgelse/historik fastsættes omfanget af forureningsundersøgelserne i samråd med Billund Kommune. Undersøgelserne forventes dog ikke udført inden VVM-processen er afsluttet. Tillige undersøges om de tidligere aktiviteter på Højmarksvej 2-20 og Højmarksvej 17, har medført en forurening, der kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. På baggrund af disse undersøgelser vil det blive sikret at opførelsen af administrationsbygningen og P-husene ikke hindrer en senere oprydning.

131 130 Generelt skal Billund kommune anvise flytning af jord til godkendt modtageanlæg. I henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen 22 skal der udtages jordprøver til analyse i forbindelse med flytning af jord til godkendt jordmodtager. Dokumentationsprøverne skal udtages med henblik på at få Billund Kommunes anvisning/accept af deponeringssted for dels forurenet overskudsjord (kategori 2 og uden for kategori) og dels ren overskudsjord (kategori 1). Bortskaffelse af jord fra anlægsarbejdet skal ske til godkendte jordmodtagere og i henhold til gældende regler og Billund Kommunes regulativ. På baggrund af oplysningerne om eventuelt forurenet jord foretages en vurdering af behovet for og evt. omfanget af afværgeforanstaltninger i forbindelse med etableringen af administrationsbygningen og P-husene. P-husene betragtes ikke i sig selv som følsom arealanvendelse. Belægningernes karakter omkring P-husene er endnu ikke fastlagt, men såfremt der anvendes belægninger med ikke-permeabel overflade (fliser, asfalt mv.), kan der genanvendes lettere og/eller forurenet jord til opbygning af underlaget. Genanvendelse af forurenet jord vil på den måde mindske brugen af rene materialer og råstoffer. Eventuel indbygning af forurenet jord/materialer vil efter en konkret vurdering kræve tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 19. Der forventes at blive behov for midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af administrationsbygningen. I samarbejde med Billund Kommune blive det blive sikret, at miljøfremmede stoffer ikke mobiliseres og pumpes væk fra tilgrænsende potentielt forurenede arealer, jf. se Kapitel 8 Geologi og grundvand. Gældende regler for håndtering og flytning af forurenet jord vurderes at sikre, at der ikke sker væsentlig miljøpåvirkning i anlægsfasen som følge af jordarbejderne og jordflytning Driftsfasen Når administrationsbygningen og P-husene er opført vurderes eventuel genanvendelse af forurenet - eller lettere forurenet jord fra projektområdet ikke at udgøre en risiko for miljøet, da dette i hvert enkelt tilfælde vil kræve tilladelse fra kommunen. Kommunen skal i en tilladelse tage højde for, at jorden ikke udgør en risiko ved at stille de nødvendige vilkår. Jorden kan ikke flyttes uden fornyet dokumentation, hvilket sikrer, at eventuel forurening ikke vil udgøre en risiko ved flytning. Der vurderes derfor ikke at være risiko for væsentlig miljøpåvirkning i driftsfasen af administrationsbygningen og P-husene i relation til jordforurening og jordhåndtering Samlet vurdering Gældende regler for genanvendelse, håndtering og flytning af forurenet jord vil sikre, at der ikke sker væsentlig miljøpåvirkning i forbindelse med forurenet jord i drifts- og anlægsfasen. 22 BEK nr af 07/12/2015: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

132 131 Helt eller delvis oprydning af en eventuel jordforurening på Højmarksvej 17 i forbindelse med opførelsen af P huset vil forbedre miljøtilstanden i forhold til 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af jordforurening, eftersom der tages hånd om potentiel risiko via tilladelser til håndtering af forurenet jord Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektets påvirkning af omgivelserne som følge af jordforurening og jordhåndtering Mangler Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning ift. jordforurening og jordhåndtering.

133 LANDSKAB, KULTURARV OG BYMILJØ Nye bygninger i et byområde vil uundgåeligt medføre visuel påvirkning af det omgivende bymiljø for de mennesker, der bor og færdes i området. I dette kapitel vurderes P-husenes og administrationsbygningens visuelle påvirkning af bymiljøet, herunder skyggeeffekt, samt påvirkningen af områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier 11.1 Metode Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse, og området tillægges derfor umiddelbart ingen særlig landskabelig værdi. Der er ikke registreret kulturmiljøer eller fredninger i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Projektområdet ligger i den nordlige del af Billund, som består af varieret bebyggelse, både i forhold til højde, volumen og udformning. Byen er forholdsvis ny, og omfatter ingen særlige arkitektoniske værdier set i en kulturarvsmæssig sammenhæng. Projektområdet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Den planlagte nye administrationsbygning med et etageareal på op til ca m 2 og en maksimal bygningshøjde på 30 m, og de nye P-huse med et areal op til m 2 og en maksimal bygningshøjde på op til 21 m vil begge være markante byggerier, som uundgåeligt vil medføre visuel påvirkning i det omgivende bymiljø for de mennesker, der bor og færdes i området. Med kort afstand fra de nye P-huse til naboer vil der kunne være indbliksgener fra P-husene til naboer, samt skyggepåvirkninger fra både den nye administrationsbygning og de nye P-huse. Som grundlag for vurderingen analyseres først det eksisterende omgivende landskab, herunder områdets dannelseshistorie, kulturhistoriske udvikling og karakteren af det omgivende bymiljø. Oplysninger om LEGOs historie stammer fra Dansk Biblioteks- Center (DBC 2016). Landskabskaraktermetoden anvendes efter behov til beskrivelsen af det omgivende landskab. Derudover anvendes oplysninger fra kommuneplanen og Per Smeds landskabskort. Historiske kort i form af målebordsblade fra og 1900-tallet samt luftfotos anvendes til at beskrive Billund by s udvikling. Miljøvurderingen foretages ved anvendelse af Miljøministeriets udgivelse Landskab og Kulturmiljø (Miljøministeriet, 2002). Til illustration af den visuelle påvirkning i nærområdet er udarbejdet visualiseringer, der giver et indtryk af administrationsbygningens og de nye parkeringshuses volumen på stedet. Da bygningernes endelige udformning, materialevalg og præcise placering inden for byggefelterne endnu ikke er fastlagt, er visualiseringerne kun vejledende og skal hovedsagligt give indtryk af bygningens højde og rumlige udbredelse. Bygningerne er visualiseret som kasser dvs. trappetårne, ventilationsafkast evt. overdækning mv. der forventes etableres på tagetagen af parkeringshusene fremgår ikke af modellerne. Administrationsbygningens form er dog tilpasset den forventede terrasserede udformning, herunder er der vist mulig placering af teknikhuse på taget. Visualiseringerne illustrerer således ikke facadernes endelige udformning samt farveog materialevalg.

134 133 Undersøgelsesområdet for den visuelle påvirkning omfatter det nærområde omkring administrationsbygningen og P-husene, hvorfra bygningerne forventes at kunne ses. Der er udarbejdet skyggediagrammer, der viser de arealer og bygninger, som potentielt kan blive påvirket af skygge på forskellige årstider og tidspunkter på døgnet. Skyggediagrammerne skal ses som udtryk for et worst case-scenario, hvor bygningen fylder hele byggefeltet og har maksimal højde. Den endelige bygning vil ikke fylde hele byggefeltet, og den forventede skyggepåvirkning forventes derfor at blive betydeligt mindre. Da administrationsbygningen planlægges terrasseret anvendes dog relevante varierende bygningshøjder inden for byggefeltet. Derved er alle omkringliggende ejendomme, der potentielt kan påvirkes af skygge, inkluderet i vurderingen af skyggepåvirkning. Der er indhentet oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsens databaser vedrørende fund og fortidsminder samt fredede og bevaringsværdige bygninger.ligeledes inddrages eventuelle oplysninger fra Sydvestjyske Museer Eksisterende forhold og 0-alternativ Naturgrundlaget, geologien og landskabets karakter beskrives ganske kort, da projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse. Der lægges derfor større vægt på det omgivende bymiljøs udvikling, nuværende udtryk og arkitektoniske karakter. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold Plangrundlaget Udpegningerne vedrørende kulturmiljø og landskab i kommuneplanen fremgår af figur 11.1 herunder (Billund Kommune, 2013a). Det ses her, at projektområdet samt området omkring dette ikke er omfattet af kommuneplanens udpegninger inden for kultur, landskab eller geologi.

135 134 Figur 11.1: Kommuneplanens udpegninger vedrørende geologi, kulturhistorie og landskab (Billund Kommune, 2013a). Projektområdets beliggenhed (ca.) er vist med rød ring Naturgrundlaget Billund ligger i den østlige ende af den store Grindsted Hedeslette, som hovedsagligt består af smeltevandssand aflejret gennem seneste istid en såkaldt smeltevandsterrasse. Billund ligger nær isens hovedopholdslinje, og isens afsmeltning har dannet det karakteristiske hedeslettelandskab med flade hedesletter. Omkring hedesletterne findes bakkeøer, som er aflejringer fra den næstsidste istid, hovedsagligt også med sandbund. Længere mod øst ligger det mere bakkede morænelandskab fra næstsidste istid herunder tunneldalene omkring Jelling og Vejle. Områdets geologiske karakter fremgår af Per Smeds landskabskort, se figur 11.2 (Smed, P.,1981).

136 135 Figur Per Smeds landskabskort for området omkring Billund (Billunds beliggenhed vist med pil). Landskabet og naturen omkring Billund er præget af sandede, magre jorde, gennemskåret af ådale og vandløb. På grund af det flade terræn havde vandløbene oprindeligt et meget bugtet forløb, hvilket prægede landskabsbilledet indtil vandløbene blev reguleret op gennem 1900-tallet. I dag er størstedelen af hedeområderne opdyrkede og består enten af landbrugsjord eller granplantager. Således er der også i området omkring projektområdet både granplantager, der har status af fredskov, samt mindre hedeområder mod både øst og vest. Disse fredskov- og naturområder grænser dog ikke direkte op til projektområdet. Mod Åstvej er en del træbeplantning inden for projektområdet. Længere mod syd forløber Billund Bæk midt gennem Billund by. Bækken er delvist rørlagt, delvist ligger som en rekreativ grøn kile gennem byen. Der er planer om på sigt at frilægge bækken i byen. Mod vest fortsætter Billund Bæk i Grindsted Å, der har Ho Bugt som slutrecipient. Vandløbets omgivelser er karakteriseret ved beskyttede moser og enge både i Billund By og i det åbne landskab uden for byen Historisk udvikling Landskabet er formet gennem dels de forudsætninger, som naturgrundlaget og geologien giver, dels gennem menneskets påvirkning gennem bl.a. landbrug, erhverv, byvækst og infrastruktur (veje, jernbane mv.). Som så mange andre byer er Billund opstået ved et vadested, og Billund Bæk forløber derfor midt gennem byen.

137 136 Billund er historisk set en nyere by, der især er vokset på grund af LEGOs aktiviteter i byen op gennem 1900-tallet. I starten af 1900-tallet bestod Billund kun af få gårde, mølle, smedje, mejeri mv., samt jernbanen fra Vejle til Grindsted. Dette ses på historiske kort fra denne periode, se figur 11.3 og Figur 11.3: Historisk kort (høje målebordsblade) fra perioden viser, at Billund dengang kun bestod af få gårde ved broen over Billund Bæk. Projektområdet er vist med rødt.

138 137 Figur 11.4: Historisk kort (lave målebordsblade) fra perioden Jernbanen og stationen ses nu syd for bækken. Projektområdet er vist med rødt. LEGO koncernens grundlægger Ole Kirk Christiansen startede sine erhvervsmæssige aktiviteter i byen i 1916, hvilket satte gang i byggeriet og befolkningstilvæksten på egnen, og Billund by voksede markant op gennem 1900-tallet. Jernbanen og stationen blev nedlagt i 1950 erne, men byens vækst fortsatte, ikke mindst på grund af LEGOs aktiviteter. Legetøjsfabrikken, der siden 1934 har heddet LEGO, blev grundlagt i 1932, lufthavnen blev indviet i 1962 og i 1968 LEGOLAND, som projektområdet grænser op til. Byen har i dag godt indbyggere mod omkring 500 i 1950, hvilket vidner om byens hastige vækst. LEGO koncernen har således haft afgørende betydning for udviklingen af Billund og LEGO koncernens bygninger og aktiviteter udgør det kulturhistoriske element, der har haft og stadig har størst betydning for Billund by s udvikling Bymiljø Bebyggelsen i Billund By er som følge af byens udvikling generelt af nyere dato, og der er i følge Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger ikke registreret fredede eller bevaringsværdige bygninger i Billund by. Projektområdet består i dag af erhvervsbyggeri, og de eksisterende bygninger udgøres af haller og lignende med store bygningskroppe. Bygningerne er for langt størstedelens vedkommende LEGO virksomheder, både industri, værksteds- og servicefaciliteter og administration.

139 138 Omgivelserne omkring projektområdet er karakteriseret ved LEGOLAND parken mod nord og nordøst, LEGOLANDs p-plads mod nordvest samt boliger i form af parcelhuskvarterer fra erne mod sydøst og vest. Projektområdet har kontakt til bymidten med centerfaciliteter mod syd, herunder længere mod syd detailhandel centreret omkring Hovedgaden Fund og fortidsminder Mennesket har påvirket det danske landskab i mere end år, og det ses især i ådale og kystområder, hvor vandet udgjorde livsgrundlaget. Ådalene i Danmark har generelt været attraktive bosætningsområder, både i forhistorisk og historisk tid. Det gælder også i Billund, hvor bosætningen begyndte langs Billund Bæk, sandsynligvis ved et vadested. På nedenstående kort figur 11.5 ses med rødt de nuværende synlige, fredede fortidsminder. Med blåt ses de ikke-fredede fortidsminder, der ofte består af overpløjede gravhøje, men som også kan angive fund. Hovedparten af fortidsminderne i Billund består af oldtidsrundhøje, der ikke længere er synlige i dag. Enkelte rundhøje i og omkring byen findes stadig og er fredede. Der er ingen registrerede fredede eller ikke-fredede fortidsminder inden for projektområdet. Figur 11.5: Oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder. Røde prikker er fredede fortidsminder, og blå prikker er ikke fredede fortidsminder, der også kan indikere fund. Projektområdet er vist med rødt.

140 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Den visuelle påvirkning af bymiljøet i anlægsfasen udgøres primært af midlertidig opstilling og anvendelse af entreprenørmaskiner, skurvogne mv. inden for projektområdet. Dette vurderes ikke at påvirke landskab, kulturarv og bymiljø væsentligt. Sydvestjyske museer har vurderet, at der på de i forvejen bebyggede arealer ikke er væsentlig risiko for at påtræffe fund. Matrikel 2az, hvor den nye vej forventes anlagt bør dog ifølge museet blive forundersøgt, da der omkring 100 meter vest herfor er kendskab til 3 gravhøje, hvoraf de to stadigvæk eksisterer den dag i dag. Det kan således godt tænkes, at der er forhistorisk bebyggelse i området. Såfremt der påtræffes fund, standses gravearbejdet og museet kontaktes, jf. museumslovens 27, stk. 2. Forundersøgelsen og museumslovens regler i øvrigt vurderes at sikre, at projektet ikke medfører risiko for skade på arkæologiske lag. Bygherre har oplyst, museet kontaktes for igangsættelse af forundersøgelsen snarest muligt Driftsfasen Visuel påvirkning i bymiljøet Både P-husene og administrationsbygningen er bygninger med store voluminer, og de vil både hver især og tilsammen påvirke bymiljøet og bybilledet. Der er derfor udarbejdet visualiseringer for at give et indtryk af, hvorfra i byen disse bygninger vil kunne ses, og i hvor høj grad bygningerne eventuelt vil fremstå markante og evt. dominerende i forhold til øvrig bebyggelse og anlæg i byen. Visualiseringerne er udarbejdet på grundlag af en række fotos, der er optaget fra udvalgte standpunkter i byen Standpunkterne er udvalgt, så de dækker indsigten til bygningerne hele vejen rundt om disse, og så indsigt fra både nærliggende boligområder, indfaldsveje, trafikknudepunkter og rekreative områder er repræsenteret. Af rekreative områder indgår fx LE- GOLAND og Billund Travbane. Standpunkterne er vist herunder samt et udvalg af visualiseringer. Samtlige visualiseringer er vedlagt i Bilag 3, hvor standpunkternes beliggenhed samt nummerering og kameravinkel også er vist (se Bilag 3, side 3). For P-husene er der lavet visualiseringer for hele byggefeltet og i bygningens fulde mulige højde. For administrationsbygningen er der udarbejdet visualiseringer for det scenarie, der forventes realiseret, dvs. med terraseringen. For hver visualiseringer er vist et før -billede, hvor bygningerne ikke er opført, svarende til 0-alternativet, samt et efter -billede, hvor voluminet af bygningerne er lagt ind. Bygningerne er visualiseret som gråhvide kasser, idet facadematerialer og farver endnu ikke er kendt. Visualiseringerne er således alene vejledende, idet byggeriet efter i detailprojekteringen kan afvige. Fra standpunkt 01 Polarland i LEGOLAND kan P-husene ses bag LEGOLANDs bygninger og anlæg. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig, og besøgende i parken vil typisk fokusere på de omgivende aktiviteter.

141 140 Fra standpunkt 02 Monorail i LEGOLAND kan administrationsbygningen kun svagt ses, og vil have ubetydelig visuel påvirkning. P-husene ses ikke herfra. Fra standpunkt 03 Aastvej/Skovparken vil administrationsbygningen uundgåeligt være markant, idet standpunktet er tæt på bygningen. Bygningens udformning og fremtoning vil have betydelig effekt på udsynet fra dette standpunkt, men som det ses i visualiseringen søges bygningen tilpasset omgivelserne og kan med sin kvalitet bevirke et løft i bymiljøet. Figur 11.6 Administrationsbygningen set fra standpunkt 03. Fra standpunkt 04 Skovparken (villavej), vil administrationsbygning tydeligt kunne ses bag villaer og beplantning, og den visuelle ændring kan herfra blive væsentlig.

142 141 Figur 11.7 Administrationsbygningen set fra standpunkt 04. Fra standpunkt 05 Aastvej / Billundcenteret, vil administrationsbygningen være markant, idet standpunktet er tæt på bygningen. Bygningens udformning og fremtoning vil have betydelig effekt på udsynet fra dette standpunkt som følge af bygningskroppens størrelse i forhold til villavejens bebyggelse. Det tilstræbes, at bygningen i arkitektur og fremtoning samt udformning af grønne arealer og beplantning tilpasses området, så det trods den markante fremtoning giver bymiljøet et løft. Det samme gælder fra standpunkt 06 Hans Jensens Vej/Højmarksvej, hvorfra både administrationsbygning og P-huse vil være synlig.

143 142 Figur 11.8: Standpunkt 06 P-husene ses bagest til venstre og administrationsbygningen i det meste af billedet. Fra standpunkt 07 Systemvej, er P-husene meget synligt og vil medføre en markant ændring i udsigten fra Systemvej mod P-husene nord for. Her er man meget tæt på de nye bygninger, og disse vil uundgåeligt påvirke bymiljøet. Figur 11.9: Administrationsbygningen set fra standpunkt 07.

144 143 Fra standpunkt 08 set fra Systemvej mod administrationsbygningen er bygningen synlig bag beplantning, men vurderes ikke at ændre bybilledet væsentligt. Figur 11.10: Administrationsbygningen set fra standpunkt 08. Fra standpunkt 09 tribunen på travbanen, kan bygningerne ikke ses. Det samme gælder standpunkt 10 Vejlevej. Fra standpunkt 11 Båstruplundvej, kan bygningerne ses bag byens øvrige bebyggelse og bidrager til byens skyline. Ændringen i bybilledet vurderes ikke at være væsentlig. Fra standpunkt 12 Nordmarksvej/indkørsel til P2 (LEGOLAND) vil bygningerne kunne ses bag parkens anlæg. Der vurderes at være nogen visuel påvirkning af bybilledet se herfra, men ikke med væsentlig betydning. Fra standpunkt 13 Solsortvej/Fasanvej, kan de nye bygninger kun svagt ses og der vurderes ikke at være væsentlige ændringer i bybilledet. Fra standpunkt 14 Bogfinkevej, vil bygningerne, især P-husene kunne ses fra visse åbne kiler mellem bebyggelsen, og sandsynligvis også, hvis man befinder sig i bygningernes tagetage. Den visuelle ændring i bybilledet kan stedvis være væsentlig. Fra standpunkt 15 Hans Jensens Vej/Systemvej, kan de nye bygninger ses i horisonten bag eksisterende bebyggelse og beplantning. Der kan set herfra være nogen visuel påvirkning af bybilledet. Det samme er tilfældet fra standpunkt 16 Hans Jensens Vej.

145 144 Figur 11.11: De nye bygninger set fra standpunkt 15. Fra standpunkt 17 rundkørslen ved Grindstedvej/Møllevej kan de nye bygninger ikke ses. Samlet set vurderes, at de nye bygninger stedvis især i nærområdet kan medføre en væsentlig påvirkning af bymiljøet. Bygningerne ligger i sammenhæng med både LE- GOLAND mod nord og øvrig LEGO bebyggelse mod syd, og der vil som følge af de arkitektoniske valg være en rød tråd i byggeriet, som bevirker, at det er tilpasset LE- GOs koncept og løse, legende form. De store bygninger vil uundgåeligt afvige fra parcelhuskvarterernes arkitektur og gennemgående bygningsstørrelse, både i volumen og i arkitektur, og der kan forventes en skarp kontrast til disse ret ensartede kvarterer. Fjernelsen af eksisterende, ældre bebyggelse inden for byggefelterne og på udearealerne, og opførelsen af den nye bebyggelse, forventes dog at give erhvervsområdet et kvalitetsmæssigt løft. Overordnet set fra Billund By som helhed, vurderes bygningernes påvirkning af bymiljøet ikke at være væsentlig, udover at opførelsen kan bidrage positivt med fornyet kvalitet. Lokalt i nærområdet kan påvirkningen være væsentlig for de omkringboende i form af ændret udsigt fra ejendomme og veje/udearealer. Parkarealet omkring administrationsbygningen vil blive modelleret af overskudsjord fra udgravning af bygningens kælder. Målet er at skabe et variet terræn med bakker mv., der giver mulighed for aktivitet, leg og ophold. Bakkerne vil typisk få en højde på op til 3 m over terræn, enkelte steder 5 m afhængig af den påtænkte aktivitet (rutchebane, kælkning mv). Terrænet modelleres således, at oversigtsforholdene på de omkringliggende veje fortsat er tilfredsstillende. I figur er vist et eksempel på, hvordan terrænet omkring administrationsbygningen kan udformes. Den endelige landskabsplan er dog endnu ikke udarbejdet, så illustrationen er alene vejledende.

146 145 Figur 11.12: Terrænregulering omkring den nye administrationsbygning set fra Åstvej. Skitsen er alene vejledende, idet en landskabsplan for parken er under udarbejdelse. Skyggepåvirkning For at illustrere og vurdere de planlagte bygningers skyggepåvirkning af omgivelserne er der udarbej det skyggediagrammer. Da det endnu ikke vides, præcis hvor bygningerne placeres inden for byggefeltet, er skyggediagrammerne udarbejdet på følgende grundlag: For P-husene er der lavet skyggediagrammer for hele byggefeltet og i bygningens fulde mulige højde. For administrationsbygningen er der udarbejdet skyggediagrammer for et sandsynligt scenarie. Placering af tekniske installationer som trappe- og elevatortårn, ventilationsafkast og evt. solcelleoverdækning afgøres i detailprojekteringen. Bygningshøjden på 21 m er inkl. tekniske installationer på P-husenes tag. Samtlige skyggediagrammer er vedlagt i Bilag 4 Skyggediagrammerne er udarbejdet for 21. marts, 21. juni, 21. september og 21. december måned for tidspunkterne kl. 09, 12, 15, 18 og for juni måned tillige kl. 21. Skyggepåvirkningen fra de nye bygninger er størst i marts, september og december. I juni står solen så højt det meste af dagen, at skyggeafkastet er ganske lille og kun berører arealerne helt tæt på bygningerne.

147 146 De ejendomme, der ifølge skyggediagrammerne potentielt kan opleve forøget skygge på de undersøgte datoer og tidspunkter, fremgår af Tabel 11.1 for parkeringshuset og Tabel 11.2 for administrationsbygningen. Det skal dog understreges, at der for P-husene er tale om worst case, idet de endelige bygninger ikke forventes at fylde hele byggefeltet, samt for administrationsbygningen et realistisk eksempel, der dog kan afvige lidt som følge af den videre projektering. For de måneder og tidspunkter, der ikke er nævnt i tabellen, vurderes der ikke at være væsentlig skyggepåvirkning af omkringliggende ejendomme. Tabel Ejendomme, der kan få forøget skyggepåvirkning som følge af byggeriet af parkeringshus. Måned og tidspunkt Adresse/sted Bemærkning 21. marts kl. 9 LEGOs p-plads og Systemvej 36F og 39. Skygge på den østlige del af p- pladsen samt delvis på boligejendommene Systemvej 36F og marts kl. 12 Omkring P-husene Skygge på udearealer tæt ved P- husene og i mindre grad på LE- GOs P-plads. 21. marts kl. 15 Bygninger og arealer mod NØ. 21. marts kl. 18 Bygninger og arealer, herunder LEGO- LAND, mod NØ. 21. juni kl. 07 Bygninger og p-plads mod sydvest Skygge på bygninger og arealer NØ for P-huse. Tilhører LEGO System og LEGOLAND. Solen er næsten gået ned, lange skygger mod NØ over LEGO- LAND samt udearealer omkring erhversbyggeri. Skygge på den nordlige del af boligerne Systemvej 36 A-F samt p- pladser syd for P-husene. 21. juni kl. 9 LEGOs P-plads Skygge på den østligste del af P- pladsen og tæt ved P-husene mod øst 21. juni kl. 12 Omkring P-husene Skygge på udearealer tæt ved P- husene. 21. juni kl. 15 Bygninger og arealer mod NØ Skygge NØ for P-husene, udearealer tilhørende LEGO System. 21. juni kl. 18 Udearealer og vej Skygge øst for P-husene på udearealer og vejareal. 21. juni kl Solen er gået ned. 21. september kl. 9 - Solen er ikke stået op. 21. september kl. 12 LEGOs P-plads og udearealer 21. september kl. 15 Bygninger og arealer mod NØ Skygger på P-plads samt udearealer mod NØ. Skygge på bygninger og arealer NØ for P-husene. Tilhører LEGO System og LEGOLAND. 21. september kl Solen er gået ned. 21. december kl. 9 - Solen er ikke stået op. 21. december kl. 12 LEGOLAND Lange skygger over LEGOLAND parken og LEGO s P-plads 21. december kl. 15 LEGOLAND Lange skygger over LEGOLAND mod nord. 21. december kl Solen er gået ned

148 147 Tabel Ejendomme, der kan få forøget skyggepåvirkning som følge af byggeriet af administrationsbygningen. Måned og tidspunkt Adresse/sted Bemærkning 21. marts kl. 9 Omkring bygningen samt Højmarksvej 5 Skygge på udearealer og vej vest for bygningen samt på Højmarksvej 3 og 5 (P-hus og erhverv). 21. marts kl. 12 Udearealer mod nord Skygge på udearealer mod nord helt tæt ved bygningen (egen grund) samt på hjørne af p-plads på Åstvej marts kl. 15 Udearealer mod NØ Skygge på udearealer mod NØ (egen grund). 21. marts kl. 18 Udearealer mod øst Lange skygger på udearealer mod øst samt på vestlig del af bygninger (Åstvej 3) på samme ejendom. 21. juni kl. 07 Udearealer mod vest og P-hus facade 21. juni kl. 9 Omkring bygningen samt Højmarksvej 5 Skygge på udearealer og vej vest for bygningen samt det eksisterende P-hus. Skygge på udearealer og vej vest for bygningen samt i mindre grad på Højmarksvej 5 (erhverv). 21. juni kl. 12 Udearealer mod nord Skygge på udearealer mod nord helt tæt ved bygningen (egen grund). 21. juni kl. 15 Udearealer mod NØ Skygge på udearealer mod NØ (egen grund). 21. juni kl. 18 Udearealer mod øst Skygge på udearealer mod øst (egen grund). 21. juni kl Solen er gået ned. 21. september kl. 9 Omkring bygningen samt Højmarksvej 5 samt Åstvej 1 (pplads) 21. september kl. 12 Udearealer mod nord samt Åstvej 1 (pplads) Skygge på udearealer og vej vest for bygningen samt i mindre grad på Højmarksvej 5 (erhverv) samt Åstvej 1 (p-plads), Skygge på udearealer og vej vest for bygningen samt hjørne af Åstvej 1 (p-plads) 21. september kl. 15 Udearealer mod NØ Skygge på udearealer mod NØ på egen grund. 21. september kl Solen er gået ned. 21. december kl. 9 - Solen er ikke stået op. 21. december kl. 12 Udearealer mod nord, samt Højmarksvej 5 og Åstvej 1. Lange skygger på udearealer nord for bygningen samt på Højmarksvej 5 (erhverv) samt Åstvej 1 (p-plads). 21. december kl. 15 Udearealer mod nord Lange skyggerpå udearealer og bygninger på egen ejendom mod nord. 21. december kl Solen er gået ned.

149 148 Skyggediagrammerne viser, at enkelte boliger på Systemvej kan få forøget skyggepåvirkning som følge af opførelsen af P-husene. Dette vil forekomme i morgentimerne i forårsperioden. Administrationsbygningen medfører ikke forøget skyggepåvirkning for boliger, men for udearealer, der for størstedelen udgør parken omkring selve bygningen samt p-pladser tilhørende LEGOs virksomheder. De lange skygger over LEGO- LAND i december vurderes ikke at have negativ betydning, da parken har vinterlukket. Virksomheden på Højmarksvej 5 består af lokalt avisredaktion. Det vurderes, at virksomheden ikke får væsentligt forøget skyggepåvirkning sammenlignet med eksisterende forhold, hvor bygninger øst for virksomheden ligeledes skygger i morgentimerne september og marts. Virksomhedens arealer til udeophold findes vest for bygningen, og ikke på de asfalterede arealer mod øst, dvs. i retning af administrationsbygningen. Samlet set vurderes ikke væsentligt forøget skyggepåvirkning af omgivelserne som følge af opførelsen af de nye bygninger. Indbliksgener for naboejendomme Indbliksgener er det forhold, hvor beboere på en ejendom bliver generet af, at personer fra naboejendomme kan kigge ned i haver og evt. ind i selve boligen, både fra vinduer og udearealer. Indbliksgener opleves primært, når der opføres højt byggeri tæt ved lavere boliger med haver. De nye parkeringshuse vurderes ikke at give anledning til indbliksgener til omkringliggende ejendomme. Størstedelen af P-husenes omgivelser består af parkeringsarealer eller øvrigt erhvervsbyggeri, og mod sydvest udføres facaderne delvist lukkede af hensyn til støjdæmpning. Desuden opholder folk sig normalt meget kort tid i et P-hus. Den nye administrationsbygning er mod syd omgivet af villakvarterer (Skovparken), hvor der potentielt kunne opstå indbliksgener fra det nye byggeri som følge af højden. Bygningens terrassering samt tagterrassers beliggenhed tilbagetrukket på tagfladerne bevirker, at der ikke vurderes at opstå indbliksgener. Desuden bevirker parkanlægget mellem administrationsbygningen og boligområdet, at eventuelle indbliksgener vil være meget begrænsede. Lys Lysgener kan stamme fra belysning af udearealer, lys fra bygninger samt lyskegler fra biler. Da begge bygninger ligger i bymæssig bebyggelse, hvor der i forvejen er væsentlig belysning, vurderes der ikke at være gener forbundet med belysning af udearealer eller lys fra bygninger. Biler, der forlader P-husene, vil belyse bygninger og arealer umiddelbart over for udkørslen. Dette kan især være generende for boliger. Ind- og udkørslen fra P-husene forventes at blive placeret i bygningens gavl mod nordvest ud mod LEGOLANDs parkeringsarealer. Der forventes derfor ingen gener som følge af lys fra biler, der forlader P-husene.

150 149 Kulturarv Der er ingen fredninger, fortidsminder, registrerede fund, bevaringsværdige eller fredede bygninger inden for projektområdet. Umiddelbart vest for projektområdet er et rekreativt areal med 3 gravhøje, hvoraf den ene er overpløjet, mens de 2 andre stadig findes. Dette areal er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje, og de to tilbageværende gravhøje er fredede. For så vidt angår den arkæologiske kulturarv sker den mulige påvirkning i anlægsfasen, hvortil der henvises. Driftsfasen adskiller sig på dette punkt ikke væsentligt fra 0- alternativet. Kulturarven fra nyere tid afspejler sig i det arkitektoniske og rumlige bymiljø. Dette påvirkes uundgåeligt i driftsfasen, hvor både selve bygningen rent visuelt og dens anvendelse vil præge bymiljøet. Det forventes, at P-husene og administrationsbygningen vil få et nutidigt og moderne udtryk, som arkitektonisk er tilpasset bygningernes anvendelse og omgivelserne. Det omgivende bymiljø består dels af erhvervsbyggeri i nærområdet og mod centerområdet i syd, dels af boligkvarterer mod øst og vest, dels af LEGOLAND parken mod nord. Bymiljøet følger således ikke en bestemt arkitektonisk linje, og der vurderes derfor at være forholdsvis vide rammer for tilpasning af P- husene og administrationsbygningen til omgivelserne, og tilsvarende lav risiko for at påvirke kulturarven i form af bymiljøet i negativ retning. De nye bygninger vurderes at kunne tilpasses omgivelserne og endda ved deres mere moderne udtryk at kunne højne kvaliteten i byområdet visuelt. Der vurderes ikke at være negative påvirkninger af kulturmiljø forbundet med projektet, hverken i form af risiko for forstyrrelse af arkæologiske lag, fortidsminder eller ved ændringerne i bymiljøet Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til landskab, kulturarv og bymiljø i anlægsfasen ud over de bestemmelser, som museumsloven angiver med hensyn til forundersøgelse og eventuelle arkæologiske fund i graveperioden Driftsfasen Anvendelse af ikke-reflekterende facadematerialer vil hindre uønsket refleksion af sollys for naboejendommene. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til landskab, kulturarv og bymiljø i driftsfasen Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektets påvirkning af landskab, kulturarv og bymiljø.

151 Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektets påvirkning af landskab, kulturarv og bymiljø.

152 NATUR, FLORA OG FAUNA 12.1 Metode Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om beskyttelse af en række naturtyper, som for eksempel heder, moser og ferske enge. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3 og skal sikre mod ændringer i arealernes tilstand. For at vurdere anlæggets virkning på beskyttede naturinteresser tages udgangspunkt i den vejledende registrering af 3 arealer, der fremgår af Arealinformation (Danmarks Miljøportal 2016), samt udpegninger i Billund Kommuneplan (Billund Kommune 2013a). Projektområdet ligger i bymæssig bebyggelse og omfatter ikke beskyttede arealer. De omgivende arealer udgøres hovedsagligt af bebyggede og befæstede arealer. I nedenstående beskrives de nærmeste 3-beskyttede arealer til projektområdet. Beskrivelser af naturarealer, der er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 er baseret på kommunale og amtslige besigtigelsesdata fra Naturdata (Danmarks Miljøportal 2016), Kommuneplan og Naturkvalitetsplan for Billund Kommune (Billund Kommune, 2013a og Ribe Amt 2005) samt VVM for LEGO House (Billund Kommune, 2013b). Disse data er suppleret med en søgning på sjældne og sårbare arter i citizenscience databasen Danmarks fugle og natur, hvor naturinteresserede borgere kan indberette fund af dyr og planter (Danmarks fugle og natur, 2016) Eksisterende forhold og 0-alternativ 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold, som beskrives nedenfor. Nærmeste 3-områder udgøres af et hedeareal og vandhul beliggende syd for Nordmarksvej m vest for parkeringspladsen hvor der ønskes etableret en ny adgangsvej til parkeringshusene, figur Hede og vandhul ved Nordmarksvej: Jf. Naturkvalitetsplan for Gl. Billund Kommune er arealet C-målsat. I planen beskrives C-målsatte lokaliteter som lokaliteter hvor det skønnes, at lokaliteten er så kulturpåvirket og isoleret, at det vil være vanskeligt eller urealistisk at forbedre naturværdien væsentligt. Arealet er således registreret, som værende uden væsentlige naturværdier. Arealet er dog besigtiget siden af Billund Kommune i 2009 og igen i 2013 i forbindelse med udarbejdelsen af VVM for LEGO House, hvor følgende beskrives: Lokaliteten afgræsses af får. I kanten af lokaliteten findes krat domineret af rød-eg, bøg og glansbladet hæg. Krattet omkring heden er ret artsfattigt. Mod øst erstattes heden af græsareal, som afgræsses sammen med heden. Lokaliteten er ved besigtigelsen i 2013 vurderes som fin med karakteristiske arter, bl.a. guldblomme. Det er endvidere vurderet, at hele lokaliteten har god naturværdi med hensyn til dyr og planter trods placeringen i kanten af byen ved LEGO- LANDs parkeringsplads. Mod sydøst findes et beskyttet vandhul, som ved besigtigelsen i 2013 vurderes at have rekreativ interesse. I vandhullet er bilag IV-arten stor vandsalamander registreret, se Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter.

153 152 Øvrige naturarealer udgøres af arealer langs Billund Bæk, Hedeareal samt sø og eng ca. 250 m henholdsvis øst og syd for projektområde, samt mose ca. 750 m vest for projektområde, herudover ligger der et areal med fredskov syd for projektområdet. Disse arealer udgør sammen med Billund Bæk nærmeste økologiske forbindelse til projektområdet Jf. Kommuneplan I umiddelbar nærhed af projektområdet er der ikke i øvrigt kendskab til registreringer af sjældne eller beskyttede arter, som vil kunne blive påvirket af projektet (vedr. bilag IV-arter se Kapitel 13 Natura 2000 og bilag IV-arter). Figur 12.1 Registreret 3-natur og fredskov omkring projektområdet, området (Danmarks Miljøportal 2016) Vurdering af virkninger Anlægsfasen Miljøpåvirkninger i anlægsfasen vil være af midlertidig og lokal karakter og udgøres af gener som for eksempel støj, støv og lys fra byggepladsen, samt emissioner fra anlægsmaskiner. I anlægsfasen forventes der at være behov for at foretage grundvandssænkning. Jf. Kapitel 8 Geologi og grundvand er det vurderet, at en evt. grundvandssænkning kan udføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og andre naturområder. Da miljøpåvirkningerne er midlertidige og lokale vurderes, at anlægsfasen ikke vil medføre væsentlige påvirkning af beskyttet natur eller arter.

154 Driftsfasen I driftsfasen er miljøpåvirkninger fra projektets generelt af lokal karakter og udgøres af påvirkninger som øget trafik, støj, lys, skygge samt luftemissioner fra trafik. Der forventes ingen grundvandssænkning i driftsfasen, jf. Kapitel 8 Geologi og grundvand. Emissioner af kvælstofoxider (NO x) fra trafik kan bidrage til eutrofiering af kvælstoffølsomme naturområder, som følge af kvælstofdeposition. De øvrige miljøpåvirkninger vurderes at være koncentreret i umiddelbar nærhed af projektet, og vurderes ikke at påvirke de nærliggende naturområder. Nærmeste kvælstoffølsomme naturtype er arealet med hede ca. 200 m fra den nye vej. Kvælstofoxider (NO x) er stort set ikke vandopløselige, og derfor er den atmosfæriske afsætning til det nærliggende vandhul ubetydelig i forbindelse med næringsbelastning fra trafik (Jensen et al, 2013). Baggrundsdepositionen i Billund Kommune er ca. 15,2 kg N/ha/år (opgørelse fra 2012, Institut for Miljøvidenskab, 2015). Med et tålegrænseinterval for hedearealer på kg N/ha/år er naturtypens nedre tålegrænse overskredet ved den generelle baggrundsdeposition. Den reelle baggrundsdeposition lokalt er bestemt af den præcise placering af punktkilder, som f.eks. landbrug, veje etc. Hedearealet er allerede i dag påvirket af deposition fra trafikken på Granvej og Nordmarksvej. Etablering af ny adgangsvej til P-husene vil betyde en forøgelse af trafikken i området på 5100 ÅDT (jf. Kapitel 5 Trafik). Koncentrationen af kvælstofoxider fra trafikken aftager med afstanden til vejen. Det samme gør kvælstofdepositionen, da der er en lineær sammenhæng mellem koncentration og deposition. Koncentrationen aftager hurtigst i afstande tæt på vejen. I et eksempel fra en motorvej i Vejdirektoratets Vejledning i luftkvalitetsvurdering af motorveje, halveres depositionen inden for de første 50 m fra vejen, mens reduktionen går langsommere ved afstande over 100 m, se figur 12.2 (Jensen et al, 2013). Figur 12.2 Kvælstofdepositionens afhængighed af afstanden fra vejen for forskellige trafikniveauer. Det er kun bidraget fra trafikken på vejen, som er medtaget, og baggrundsdepositionen indgår således ikke (Jensen et al, 2013).

155 154 Jf. eksemplet i Vejdirektoratets vejledning vil kvælstofbelastningen på en motorvej med en trafikbelastning på ÅDT være ca. 5 kg/ha/år (Jensen, 2013). Med udgangspunkt i dette vil en stigning i trafikmængden på 5100 ÅDT medføre en merpåvirkning i størrelsesordenen ca. 1 kg N/ha/år i umiddelbar nærhed til vejen. Med en halvering inden for de første m fra vejen, er merdepositionen reduceret til 0,5 kg N/ha/år. Endvidere vil den lavere hastighed og den lavere andel af tung trafik medføre en lavere koncentration af kvælstofoxider i udgangspunktet på de omgivende veje i forhold til ved en motorvej. Den reelle merdeposition vil således formentlig være væsentlig lavere end de 0,5 kg N/ha/år. Opgørelser af kvælstofdeposition rummer i sig selv et væsentligt element af usikkerhed (Ellermann et al., 2015), og herudover vil den faktiske deposition i området variere som følge af variationer i blandt andet vejrforhold, trafikmønster og baggrundsdeposition. Usikkerheder og variationer taget i betragtning, vurderes øgningen af kvælstofbelastningen fra den forventede trafik til adgangsvejen at være på et lavt niveau, der ikke vil være målbart indenfor variationen af baggrundsdepositionen i området. Det vurderes at øget kvælstofdeposition som følge af øget trafik ikke vil medføre tilstandsændringer i de nærliggende 3 arealer. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige påvirkninger af beskyttet natur eller arter i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen i relation til påvirkningen af beskyttet natur eller sjældne arter Overvågning Der vurderes ikke behov for overvågning i forbindelse med projektet i relation til beskyttet natur eller sjældne arter Mangler Der er ikke identificeret mangler i vidensgrundlaget for at kunne vurdere projektets påvirkning på beskyttet natur eller sjældne arter.

156 NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER 13.1 Metode Beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IVarter er foretaget på baggrund af eksisterende data. Der er indhentet data fra Billund Kommune og Naturstyrelsen, offentligt tilgængelige databaser samt relevant litteratur Natura 2000 Projektområdet ligger ikke i, og grænser ikke op til Natura 2000-områder. Projektområdet beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder er vist i figur Nærmeste Natura 2000-område er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, som ligger ca. 4 km fra projektområdet. Da projektets påvirkninger vurderes at være af lokal karakter, forventes projektet ikke at medføre påvirkninger af Natura 2000-områder i større afstand. Syd for projektområdet løber Billund Bæk, som står i forbindelse med Grindsted Å hvis nedre del er omfattet af Natura 2000-område 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Afledning af spildevand og regnvand tilsluttes offentlig kloak. Da der ikke sker direkte udledning af regnvand eller spildevand til vandløb, søer eller hav fra projektområdet vurderes at projektet vil være uden påvirkninger på Billund Bæk og dermed nedstrømsliggende vandområder, se Kapitel 9 Overfladevand, spildevand og klimatilpasning. Nedsivning af oppumpet grundvand ved en evt. grundvandssænkning vurderes at kunne udføres uden negativ påvirkning af Billund Bæk og nedstrømsliggende områder og recipienter jf. Kapitel 8 Geologi og grundvand. I nedenstående vurderes den mulige påvirkning af Natura 2000-området N85 Hedeområder ved Store Råbjerg. Beskrivelsen af Natura 2000-området baseres på Naturstyrelsens seneste to Natura 2000-planer samt seneste basisanalyse for området (Naturstyrelsen 2011b, Naturstyrelsen2014 og Naturstyrelsen 2016). Projektets mulige påvirkninger vurderes i forhold til, om gunstig bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes for områdernes naturtyper og arter, jf. Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011a).

157 156 Figur 13.1 Natura 2000-områder (markeret med grøn) omkring projektområdet (markeret med rød) Bilag IV-arter I Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard og Asferg 2007) er arternes udbredelse kortlagt i 10x10 km UTM-kvadrater. Jf. denne er der registreret en række arter, som vurderes at være potentielt forekommende nær projektområdet i de nærmeste UTM-kvadrater: Markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, odder samt en række arter af flagermus. Med henblik på at kortlægge konkrete registrerede forekomster af bilag IV-arter inden for eller nær selve projektområdet er der endvidere foretaget søgninger i offentligt tilgængelige databaser (Danmarks Miljøportal 2016, Danmarks fugle og natur 2016). Der er endvidere hentet information fra Billund Kommune og VVM og miljørapport for LEGO House (Billund Kommune, 2013b). Kendskab til de enkelte arters biologi og levevis samt bestandenes forekomst og udbredelse, sammenholdes med karakteren af projektets miljøpåvirkninger. Projektets potentielle påvirkninger på de enkelte arter beskrives og vurderes ud fra blandt andet følgende forudsætninger jf. vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011a). - Der skal være en klar årsagssammenhæng mellem projektet og de potentielle påvirkninger - Om der er gradvis forringelse af raste- og yngleområde - Om vandkvaliteten i vandområder kan opretholdes - Om artens økologiske fleksibilitet kan opretholdes

158 Eksisterende forhold og 0-alternativ 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold beskrevet nedenfor Natura 2000 N85 Hedeområder ved Store Råbjerg Området udgøres af Habitatområde H74 og Fuglebeskyttelsesområde F48. Naturarealerne udgøres hovedsageligt af hederne ved St. Råbjerg og Grene Sande. St. Råbjerg området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for fem fuglearter hvoraf kun trane er registreret som ynglefugl i området siden 2004 (observeret i 2009). Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af tabel I tabellen er der for hver naturtype og art angivet prognose og identificerede trusler angivet i det omfang, det fremgår af områdets Natura 2000-plan og den seneste basisanalyse (Naturstyrelsen 2011b, Naturstyrelsen 2014). Udpegningsgrundlaget omfatter blandt andet en række naturtyper, som er følsomme for næringspåvirkning. Blandt andet som følge heraf er prognosen for opnåelse af gunstig bevaringsstatus ugunstig eller vurderet ugunstig for alle kortlagte naturtyper på udpegningsgrundlaget. Tabel 13.1 Udpegningsgrundlag, samt prognose og identificerede trusler for Natura 2000-område N84 -habitatområde H74 og fuglebeskyttelsesområde F48. Habitatområde nr. H74 Naturtyper Trusler Prognose 2310 Visse-indlandsklit Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 2320 Revling-indlandsklit Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 2330 Græs-indlandsklit Manglende dynamik Ugunstig 3130 Søbred med småurter Ukendt 3160 Brunvandet sø Ukendt 4010 Våd hede Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 4030 Tør hede Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 5130 Enekrat Ukendt 6230* Surt overdrev Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 6410 Tidvis våd eng Næringspåvirkning, tilgroning Ugunstig 7140 Hængesæk Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 7150 Tørvelavning Næringspåvirkning, fragmentering Ugunstig 9110 Bøg på mor Ukendt 9190 Stilkege-krat Ukendt 91D0* Skovbevokset tørvemose Næringspåvirkning Ugunstig Arter 1166 Stor vandsalamander Ukendt Fuglebeskyttelsesområde nr. F48 Ynglefugle Trane Ukendt Natravn Ukendt Hedelærke Ukendt Rødrygget Tornskade Ukendt Tinksmed Uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning Ugunstig

159 Bilag IV-arter Som nævnt i ovenstående vurderes miljøpåvirkninger som følge af projektet at være af lokal karakter. Projektområdet ligger i byzone, og der er mere end 100 m til de nærmeste beskyttede naturområde ( 3), se Kapitel 12 Natur, flora og fauna. Nærområdet omkring projektområdet udgøres overvejende af bymæssig bebyggelse og befæstede arealer og vurderes umiddelbart ikke at indeholde væsentlige levesteder for bilag IV-arter. Billund Kommune oplyser, at der i vandhullet i det rekreative anlæg syd for Nordmarksvej findes stor vandsalamander, herudover er der ikke kendte forekomster af bilag IV-arter i eller nær projektområdet. En række bilag IV-arter er potentielt forekommende i omegnen af projektet (Søgaard og Asferg 2007), og enkelte af disse er registreret med konkrete fund, se Tabel Tabel 13.2 Potentiel forekomst af bilag IV-arter i omegnen af projektområdet, samt konkrete registreringer. Potentiel forekomst* Konkret forekomst Lokalitet Afstand til projektområde Kilde Flagermus Skulpturparken 150 m VVM LEGO House 2013 Odder Vandel Bæk 2500 m Naturdata 2011 Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø *Jf. Søgaard og Asferg 2007 Vandhul nord for LEGOLAND 100 m VVM LEGO House Vurdering af virkninger Anlægsfasen Miljøpåvirkninger i anlægsfasen er af lokal karakter og vil overvejende bestå af gener som følge af støj og lys fra byggepladsen samt emissioner fra anlægsmaskiner. Da projektets miljøpåvirkninger i driftsfasen er af lokal karakter, og da afstanden til nærmeste Natura 2000-område er ca. 4 km vurderes det, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder. Med undtagelse af stor vandsalamander i vandhullet 100 m vest for projektområdet og en enkelt registrering af sydflagermus i Skulpturparken er der ikke kendte forekomster i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Herudover er en række bilag IV-arter potentielt forekommende i omegnen af projektet. Vandhullet vest for projektet er eneste kendte ynglelokalitet for stor vandsalamander i området. Populationen vurderes derfor at være særdeles sårbar. Stor vandsalamander opholder sig efter yngletiden dels på land dels i vandhuller. Almindeligvis opsøger dyrene levesteder nær ynglevandhullet. Det er typisk skove og krat hvor der er gode skjulesteder (grene, sten eller lignende), men kan også være villahaver, udhuse og fugtige kældre. Det vurderes at dyr fra vandhullet vest for projektområdet, vil søge til den omgivende skov- og kratbevoksning når ynglesæsonen slutter.

160 159 Adgangsvejen til de nye P-huse etableres på LEGOLANDs parkeringsplads (P2). Projektet berører ikke det grønne område med den eksisterende jord-/støjvold beliggende fra det rekreative mod øst til området nord for Bogfinkevej. Projektet inddrager således ikke areal fra det potentielle rasteområde. For at sikre rasteområdet og vandrende individer mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. i anlægsfasen, afgrænses området med hegn og paddehegn. Med ovennævnte afværgeforanstaltninger vurderes, at projektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af stor vandsalamander. Projektområdet omfatter ikke kendte eller potentielle levesteder for øvrige bilag IVarter. Grundvandssænkning kan potentielt påvirke udenfor projektområdet. Det er vurderet i (Kapitel 8 Geologi og grundvand), at en grundvandssænkning i anlægsfasen kan gennemføres uden negative påvirkninger af Billund Bæk og øvrige naturarealer og dermed eventuelle bilag IV-arter knyttet til disse lokaliteter. Da projektet således ikke berører potentielle eller kendte levesteder for bilag IV-arter, og da miljøpåvirkningerne er lokalt forekommende i anlægsfasen, vurderes at projektet, med ovennævnte afværgeforanstaltninger for stor vandsalamander, kan gennemføres uden negativ påvirkning af bilag IV-arter. I figur 13.2 nedenfor er vist en skitse af beliggenhed af vandhul med stor vandsalamander, eksisterende jord-/støjvold samt ny adgangsvej.

161 160 Figur 13.2 Skitse over projektområdet med byggefelt til P-huse og ny adgangsvej. Projektet inddrager ikke skov og krat vest for projektområdet, ligesom den del af jord-/støjvold tættest på det rekreative område ikke berøres (markeret med grønt) Driftsfasen I driftsfasen er miljøpåvirkninger fra projektets generelt af lokal karakter og udgøres af påvirkninger som øget trafik, støj, lys, skygge samt luftemissioner fra trafik. Da projektets miljøpåvirkninger i driftsfasen er af lokal karakter, og da afstanden til nærmeste Natura 2000-område er ca. 4 km, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder. Vejtrafik gennem leveområder kan være et problem for stor vandsalamander, der bevæger sig langsomt og ikke opdages af trafikanter. Etablering af adgangsvejen vil medføre trafik til P-husene, men området er allerede i dag trafikbelastet. Da den nye vej ligger øst for leveområdet og således ikke deler dette, vurderes at projektet i driftsfasen ikke vil påvirke stor vandsalamanders mulighed for at vandre til og fra rasteområder.

162 161 Projektet berører ikke potentielle eller kendte levesteder for øvrige bilag IV-arter, jf. ovenstående, hvorfor det vurderes at de lokalt forekommende miljøpåvirkninger også i driftsfasen vil være uden betydning for den økologiske funktionalitet af bilag IV-arter i området Afværgeforanstaltninger Projektområdet afgrænses mod vest med hegn og paddehegn, for at sikre rasteområdet og vandrende individer mod påvirkninger fra entreprenørmaskiner mv. i anlægsfasen. Herudover vurderes det ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger i anlægsog driftsfasen i relation til påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter Overvågning Der vurderes ikke behov for overvågning i forbindelse med projektet i relation til Natura 2000-områder og bilag IV-arter Mangler Der er ikke identificeret mangler i vidensgrundlaget for at kunne vurdere projektets påvirkning på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

163 RÅSTOFFER OG AFFALD 14.1 Metode Projektets endelige udformning og materialevalg er endnu ikke kendt, og projektets forventede råstofforbrug kendes derfor heller ikke. Affaldsmængderne produceret i anlægs- og driftsfasen kendes ligeledes ikke. Vurderingen af råstofforbrug og affaldsmængder er derfor foretaget på grundlag af erfaringstal og generel viden, samt oplysninger om bebyggelsens omfang. Projektets forhold til råstofindvindingsinteresser i Billund Kommune er undersøgt via oplysninger fra Danmarks Miljøportal, Arealinformation.dk om udlagte råstofområder i Råstofplan 2012, samt forventede fremtidige udlagte råstofområder jf. Råstofplan Råstofplanerne udarbejdes af Region Syddanmark. Undersøgelsesområdet begrænses til at omfatte projektområdet Eksisterende forhold og 0-alternativ De eksisterende forhold svarer til 0-alternativet. Projektområdet ligger uden for udpegede råstofområder, både i gældende Råstofplan 2012 (Region Syddanmark 2012) og forslag til Råstofplan 2016 (Region Syddanmark 2016). Projektområdet omfatter bebyggelse i form af let industri og kontorer. Indenfor projektområdet forbruges primært vand, og energi i form af el og fjernvarme. Smede-/maskinværkstedet har desuden et mindre forbrug af gas til svejsning o.lign. samt forbrug af diverse råvarer og hjælpestoffer til metalforarbejdning. Kontorerne inkl. kantine frembringer affaldstyper som bl.a. papir, pap,plastik, elektronikaffald, batterier, lysstofrør m.v. samt almindeligt husholdningsaffald. Fra smedemaskinværkstedet vil være affaldstyper som jern-/metalaffald og spildolie. Forbrug af vand og energi samt produktion af affald afviger ikke fra andre virksomheder af denne type (kontor, let industri mv.) 14.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Projektområdet ligger udenfor udpegede råstofinteresseområder og råstofgraveområder. Projektet vurderes derfor ikke at kunne påvirke råstofinteresserne i området direkte. Indirekte kan projektet påvirke råstofinteresserne, idet projektet i anlægsfasen medfører forbrug af råstoffer.

164 163 Råstofforbrug og forbrug af materialer i anlægsfasen sker f.eks. til opførelse af bygningerne, stier og adgangsvej. Råstofforbruget forventes at bestå af tegl, cement, beton, stål, glas, træ, metaller mv. til bygningskonstruktionen. Derudover forventes anvendt grus- og belægningsmaterialer til adgangsvejen, anlægget af udearealerne omkring byggeriet og til fundering. Idet projektet ikke er færdigprojekteret, er der ikke foretaget en opgørelse over råstofog materialeforbrug til anlægsarbejdet. Forbruget forventes at svare til andre lignende nyere byggerier og vurderes ikke at være af væsentligt betydning rent råstofmæssigt. Der vil kun blive anvendt kendte materialer og metoder, dvs. der indgår ikke forbrug af sjældne eller kostbare råstoffer. Energiforbruget i anlægsfasen vil bestå i brændstofforbrug til entreprenørmaskiner, lastbiler og lignende. Dette forbrug vil ligeledes ikke adskille sig fra øvrige byggerier af denne type og vurderes ikke at være væsentligt. Vandforbrug i anlægsfasen vil primært bestå i vanding af arbejdsarealer for at begrænse eventuelle støvgener i tørre perioder. Dette vil afhænge af vejrliget og vurderes heller ikke af væsentligt omfang. Dertil kommer et mindre vandforbrug til byggepladsens midlertidige toiletter og lignende. Affald fra anlægsfasen fremkommer ved nedrivning, rydning og ledningsomlægning samt spild fra selve byggearbejdet og det vil blive håndteret, sorteret og bortskaffet i henhold til Billund Kommunes regulativer Driftsfasen I driftsfasen vil projektområdet alene omfatte kontorer, medarbejderværelser, P-huse og lagerbygninger, samt Billund Fjernvarmes varmecentral og LEGOs kølecentral. Smede-/maskinværkstedet flytter til en anden lokalitet. Der vil i projektet ikke være forbrug af råstoffer i driftsfasen. Vandforbruget vil udgøres af forbrug i kantine og bad/toiletter, samt sprinkleranlæg i forbindelse med evt. brand i P-husene og administrationsbygning. I forhold til 0-alternativet forventes et højere vandforbrug idet antallet af medarbejdere stiger. Elforbruget vil primært bestå i belysning. I P-husene forventes etableret energibesparende belysning, evt. PIR-belysning, der tænder og slukker via sensorer. Hele geometrien på administrationsbygningen er optimeret med henblik på at reducere elforbrug til belysning, køling, aktiv solafskærmning etc. Intentionen er et ambitiøst 2020 byggeri i forhold til energiforbrug. Administrationsbygningen forsynes med fjernvarme fra Billund Fjernvarmværk. El- og varme-, samt vandforbruget forventes tilsvarende eller mindre end andre nyere byggerier opført efter moderne standarder. Der forventes ikke væsentlig miljøpåvirkning i driftsfasen som følge af el-, varme og vandforbrug. Affaldstyper og mængderne forventes ikke at adskille sig væsentlig fra 0-alternativet, når der ses bort fra bidraget fra smede-/maskinværkstedet, som flytter til en anden lokalitet.

165 164 Affald håndteres, sorteres og bortskaffes i henhold til Billund Kommunes affaldsregulativ Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Kumulative forhold Der vurderes ikke at være relevante kumulative forhold som følge af projektet i relation til affald og råstoffer Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation til affald og råstoffer.

166 SOCIOØKONOMI OG BEFOLKNING 15.1 Metode VVM-bekendtgørelsen indeholder krav om, at vurderingen skal omfatte en beskrivelse af indvirkningen på mennesker og samfund, som forårsages af projektets miljøpåvirkninger. Denne beskrivelse omfatter i VVM-sammenhæng henholdsvis befolkningen og de afledte socioøkonomiske konsekvenser. En egentlig samfundsøkonomisk analyse ligger dog uden for rammerne af en VVM-redegørelse. Befolkningen defineres i VVM-sammenhæng som enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket af anlæggets miljømæssige konsekvenser, uanset afstanden fra anlægget. De afledte socioøkonomiske forhold, der eventuelt kan forårsages af projektet, skal desuden beskrives. Hermed forstås først og fremmest lokale samfundsmæssige påvirkninger i bred forstand. Med afledte socioøkonomiske forhold menes fx miljøpåvirkningernes betydning for sociale strukturer og erhvervsliv, indtægtsgrundlag for tredjemand mv. Projektets potentielle påvirkning af befolkningen, herunder ved påvirkning af materielle goder og mulighederne for friluftsliv beskrives i dette kapitel kvalitativt og overordnet. Påvirkningen af materielle goder i form af arkitektoniske, arkæologiske og kulturhistoriske værdier behandles mere detaljeret i kapitlet om landskab, kultur- og bymiljø. Resultaterne og konklusionerne fra miljørapportens kapitler om trafik, luftforurening og trafikstøj inddrages i denne vurdering. Det samme gælder elementer fra kapitlet om landskab og bymiljø. Beskrivelsen af de eksisterende forhold bygger på besigtigelser i området, visualiseringerne, data fra tilgængelige kort mv. Vurderingen baseres på miljørapportens øvrige kapitler, hvor miljøkonsekvenserne er vurderet, herunder påvirkningen af de nærmeste naboer, hvor den visuelle effekt, støj og trafik især vil være relevant Eksisterende forhold og 0-alternativ I eksisterende bymæssig bebyggelse vil miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med opførelsen af de nye P-huse og administrationsbygningen især være relevante i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. 0-alternativet svarer til de eksisterende forhold. Der er ikke under de eksisterende forhold væsentlige rekreative interesser knyttet til projektområdet, idet der er tale om et eksisterende erhvervsområde. Umiddelbart nord for projektområdet findes væsentlige rekreative og turistmæssige interesser i form af LEGOLAND forlystelsesparken.

167 166 Projektområdet indeholder i dag virksomheder med lettere erhverv, heriblandt bygninger til LEGOs administration, lager og kølecentral, en avisredaktion/bogtrykkeri, en smedevirksomhed samt varemodtagelse og personaleparkering til LEGOLAND. Mod øst og vest har områderne en helt anden karakter og anvendelse, idet der her ligger større boligområder med enfamiliehuse. Her er et helt andet aktivitetsniveau, der primært er knyttet til privatsfæren, og beboerne vil typisk forvente ro og trygge forhold, fx trafiksikkerhedsmæssigt. I boligområder er støj, trafik men også visuelle forhold derfor af stor betydning Vurdering af virkninger Anlægsfasen Anlægsfasens påvirkning af befolkningen relaterer sig primært til trafikstøj og byggeaktiviteter samt vibrationer. Det er vurderet, at støj fra anlægsaktiviteter og trafikstøj ikke vil medføre væsentlige gener. Evt. vibrationer forventes at overholde de gældende grænseværdier. Støjende byggeaktiviteterne vil primært foregå på hverdage inden for almindelig arbejdstid. Hvis detailprojekteringen viser behov for en midlertidig grundvandssænkning vil der blive iværksat foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke sker sætningsskader på omkringliggende bygninger, Selve anlægsarbejdet kan medføre forøget beskæftigelse for de virksomheder, der vil blive tilknyttet opgaven. Denne effekt forventes at blive væsentlig, idet der er tale om et byggeri af betydeligt omfang. Derved kan forventes afledte positive socioøkonomiske konsekvenser for tredjemand Driftsfasen I forhold til trafikbelastning er det ved trafikanalyser vurderet, at trafikken vil kunne afvikles tilfredsstillende, hvis der anlægges en ny adgangsvej og Højmarksvej lukkes for trafik syd for varmecentralen. Med denne løsning vurderes trafiksikkerheden ikke at blive forringet, og beboere og gæster kan fortsat færdes trygt til fods og med de forskellige transportmidler. Befolkning og dennes sundhedsniveau kan påvirkes af ændringer i luftforurening, støv og støj. I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige luftemissioner fra administrationsbygningen, men der vil være emissionen af luftforurenende stoffer fra kørsel i P-husene og på nærliggende veje. Udledningen til luften vurderes kun at medføre ubetydelig påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne, og befolkningen forventes derfor ikke påvirket heraf. EU s luftkvalitetskrav overholdes med god margin.

168 167 Støjmæssigt er projektområdet i forvejen påvirket af støj fra lufthavnen, samt fra LE- GOLAND. Den nye adgangsvej etableres, således de vejledende støjgrænseværdier for trafik overholdes. Drift af et P-hus vil altid medføre en vis grad af støj, både fra ind/udkørsel til huset, dørsmæk, bakkemanøvrer mv. De nye P-huse vil overholde de vejledende grænseværdier, såfremt facaden støjdæmpes og der etableres støjafskærmning mod boligområderne, men da boligområderne i forvejen er påvirket af støj fra både lufthavn og LEGOLAND vil den samlede støjpåvirkning i området øges. Den øgede støjpåvirkning vil dog primært være begrænset til dagtimerne. I forhold til bymiljø og visuel påvirkning er det vurderet, at bygningerne set fra flere standpunkter kan blive markante i bybilledet. Men bygningerne forventes udformet af arkitektonisk høj kvalitet og kan således bidrage til et spændende og attraktivt bymiljø, der signalerer leg og kreativitet, som LEGO står for. For så vidt angår skyggeafkast forventes bygningerne trods deres højde ikke at medføre forøget påvirkning af betydning på omgivelserne, da de hovedsaglig vil medføre skygge på egne udearealer samt vej og parkeringsarealer. Byområdets befolkningsmæssige aktiviteter består af både boliger, erhverv og turismeformål. Det vurderes, at menneskers liv og ophold i byen samlet set ikke vil blive negativt påvirket af byggeriet og den nye adgangsvej i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø og visuel påvirkning. Byområdets erhvervsmæssige aktiviteter består i lokalområdet af forskellige erhvervsvirksomheder, hvor LEGOs virksomheder er dominerende, men der er også mindre virksomheder i form af avisredaktion/trykkeri mv. Det vurderes, at disse erhvervsaktiviteter samlet set ikke vil blive negativt påvirket af bebyggelsen i forhold til trafik, støj og luft samt bymiljø, visuel og skyggepåvirkning. Billund bys rekreative interesser består dels af organiserede aktiviteter og friluftsliv, f.eks. via det lokale foreningsliv, såvel som ikke organiserede aktiviteter i form af byvandring, shopping, ophold og rekreation. Byen har mange udefra kommende gæster til bl.a. LEGOLAND, Lalandia og det kommende LEGO House i centrum af Billund by. Det vurderes, at Billund bys rekreative interesser samlet set ikke vil blive negativt påvirket af bebyggelsen, men at især administrationsbygningen med de grønne områder kan bidrage positivt både visuelt i bymiljøet og rekreativt. Billund bys velstand og materielle goder er summen af de samlede aktiviteter blandt byens erhverv, beboere og gæster. Bebyggelsen forventes at styrke beskæftigelsen og dermed muligvis også bosætningen i Billund, og dermed styrkes aktivitetsniveauet i byen med positiv effekt på velstand og materielle goder. Sammenfattende gælder, at lokalområdet i og omkring bebyggelsen ikke i væsentlig grad vil ændre karakter, men fortsat som nu, fremstå som et sammenhængende erhvervsområde med tilgrænsende boligområder. Mod nord er der kontakt til LEGO- LAND, mod syd til centerområderne i byens centrum, og derved vil projektet medvirke til at forbinde disse områder med både grønne områder og spændende arkitektur. Samlet set vil bebyggelsen ikke gøre lokalområdet mindre attraktivt til erhverv, beboelse og ophold, sammenlignet med den eksisterende situation i dag. Ligeledes vil Billund bys rekreative interesser samt velstand og materielle goder ikke blive negativt påvirket af bebyggelsen.

169 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være relevante afværgeforanstaltninger i relation til socioøkonomi og befolkning ud over de foranstaltninger, der er beskrevet under de øvrige fagkapitler Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning i relation til socioøkonomi, og befolkning ud over den overvågning, der er beskrevet under de øvrige fagkapitler Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i vidensgrundlaget for vurderingen af projektet i relation til socioøkonomi og befolkning-

170 REFERENCER Billund Kommune Ændret miljøgodkendelse af støjbelastningen fra Billund Lufthavn, J.nr P19, d. 4. juli Billund Kommune, Trafiksikkerhedsplan for Billund Kommune. Billund Kommune 2010: Affaldsplan 2009, Billund Kommune Billund Kommune, Spildevandsplan for Billund Kommune. Billund Kommune, Prøvepumpninger udført i forbindelse med LEGO Houseprojektet. Billund Kommune, 2013a: Kommuneplan for Billund Kommune Billund Kommune 2013b. VVM og miljørapport LEGO house og transportløsning, oktober Billund Kommune, Kommuneplantillæg nr. 11 for Klimatilpasningsplan og dertil hørende handleplan. Billund Kommune, 2014b. Tillæg nr. 2 til Billund Kommunes spildevandsplan Spildevandsledning mellem Grindsted og Billund, samt nedlæggelse af Billund Renseanlæg. Billund Kommune, 2014c. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil m 3 grundvand. Billund Kommune, 29. januar 2014 Billund Kommune, 2015: Trafikafviklingsplan for Billund By, november Billund Kommune, 2015b: Fremsendte oplysninger om vandkvalitet ved recirkulering og udledning fra LEGO House projektet. Billund Kommune 2015c. Kirkbi A/S Tilladelse til indvinding og returledning af grundvand til køleformål. Danmarks fugle og natur, Database: Naturbasen: (Maj 2016). Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal, maj DBC, Dansk BiblioteksCenters faktalink om LEGOs historie og udvikling 1. juni DCE 2011, Undersøgelse af luftforureningen på forpladsen i Københavns Lufthavn Kastrup i relation til arbejdsmiljø, DCE, Teknisk rapport nr. 2, 2011 DCE Luftmålinger, database.

171 170 DELTA støjbarometer, made by DMU Luftforurening ved en planlagt udvidelse af Billund Lufthavn, Faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 278, 1999 Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, december 2015: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Ellermann, T., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C., 2015: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 88 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Frank Geoteknik Geoteknisk Rapport. Parameterundersøgelse. LEGO. Åstvej 1. GEUS, Udtræk af jupiter databasen januar Globalis Globalis.dk. Institut for Miljøvidenskab, Hjemmeside: Depositionsberegninger for svovl og kvælstof baggrundsinformation. Revideret , besøgt Jensen, S.S., Ketzel, M., Hertel, O., Becker, T., Løfstrøm, P., Olesen, H.R Vejledning i luftkvalitetsvurdering af motorveje. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. LEGOLAND LEGOLAND Aps, Kildekortlægning, Miljømåling Ekstern støj, Arbejdsmiljøeksperten oktober Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Landskab og Kulturmiljø, Miljøkonsekvenser i det åbne land. Miljøministeriet, 2014a. Vandområdeplaner Miljøministeriet 2014b. Basisanalyse for Vandområdeplaner (juni 2016). Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, november 1984 Miljøstyrelsen Støjdatabogen, Miljøstyrelsen/Lydteknisk institut 1989 Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode, januar 1993 Miljøstyrelsen 2001, Luftvejledningen, vejledning fra miljøstyrelsen nr Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007, Støj fra veje.

172 171 Naturstyrelsen 2011a. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Naturstyrelsen, 2011b. Natura 2000-plan Hedeområder ved St. Råbjerg Natura 2000-område nr. N85. Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Miljøministeriet. Naturstyrelsen Natura 2000-basisanalyse for Hedeområder ved Store Råbjerg, Natura 2000-område nr. 85, Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Naturstyrelsen, Natura 2000 basisanalyse Revideret udgave. Hedeområder ved Store Råbjerg. Natura 2000-område nr. 85. Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2015: Notat GKO Grindsted-Løvlund-Billund. April Alectia. Naturstyrelsen, Natura 2000-plan Hedeområder ved Store Råbjerg Natura 2000-område nr. 85. Habitatområde H74, Fuglebeskyttelsesområde F48. Miljø- og Fødevareministeriet. NIRAS Geoteknisk undersøgelsesrapport, 2010, LEGO Midtown Innovation Campus, Billund, NIRAS A/S NIRAS HUB Billund. Notat Grundvand. Niras 12. juli NIRAS 2016b. LOBA Snit i kælder. Niras 30 maj NIRAS 2016c. Mail fra Bo Michael Frankø. Niras 11 august 2016 NIRAS 2016d. Telefonsamtale d med Jette Karlstoft vedr. forureningsforholdene på Højmarksvej Region Syddanmark, Råstofplan 2012, Region Syddanmark Region Syddanmark, Miljø og råstoffer kortlagte forurenede lokaliteter. (Udtræk af april 2016) Region Syddanmark, 2016a: Forslag til Råstofplan 2016 for Region Syddanmark, Region Syddanmar Region Syddanmark, 2016b. Miljø og råstoffer mail af med materiale vedr. V1 kortlagt lokalitet nr Højmarksvej 17. Matr nr. 5cp Billund By, Grene Ribe Amt, Naturen i Billund Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt. Smed, P.,1981: Landskabskort over Danmark, blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup

173 172 Sweco, Geoteknisk undersøgelse udført i forbindelse med etableringen af en sprinklertank på sydsiden af bygningen på Højmarksvej Sweco, 2015b Grundvandssænkning udført i forbindelse med etableringen af en sprinklertank på sydsiden af bygningen på Højmarksvej. Sweco, 2015c Prøvepumpning udført i forbindelse ved nedrivning af produktionsbygningen på Højmarksvej. Sweco, 2016a: Notat. Jelling-Billund Stationer, Sweco, 2016b: Teknisk notat. Trafiktælling ved LEGOs parkeringshus på Højmarksvej og parkeringskælder ved Systemvej, Trafikstyrelsen Forundersøgelse af banebetjening af Billund Lufthavn, Trekantområdet, Danmark 2014: Kommuneplan for Trekantområdet , Hovedstruktur og retningslinjer. Febr Vejdirektoratet Vej- og trafikteknisk ordbog, Doc.aspx?docId=vd full, 2004 Vejdirektoratet Vejkryds, Byernes trafikarealer, Vejdirektoratet Anlæg for parkering og standsning i byer, Vejdirektoratet Vejdirektoratets rapport nr. 434/2013. NORD2000 Håndbog beregning af vejstøj i Danmark. Vejdirektoratet Kapacitet og serviceniveau. Trafikteknik,

174 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 A-D: Trafikberegninger Bilag 2: OML-beregninger Bilag 3: Visualiseringer Bilag 4: Skyggediagrammer