Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister. Trine Stig Mikkelsen Udviklingskonsulent Cyklistforbundet
|
|
- Astrid Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Trine Stig Mikkelsen Udviklingskonsulent Cyklistforbundet
2 Hvad er problemet? Danskerne oplever ofte at cyklister bryder reglerne, og de synes det er meget generende
3 Hvad er visionen? Hvis Danmark skal være verdens bedste cykelland, kræver det at vi har verdens bedste cyklister - Lone 69 år, gående og bilist fra Frederiksberg
4 Hvad kan vi ændre på? ADFÆRD (CYKLISTEN OG CYKELKULTUREN) STRUKTUR (REGLER OG INFRASTRUKTUR)
5 STRUKTUR ADFÆRD
6 Indhold Tilgang til opgaven Roller i trafikken Normer i trafikken 5 spændinger i trafikken Hvor opstår der flest problemer?
7 Tilgang til opgaven
8 Undersøgelsen bygger på 4 typer viden Adfærds-mapping Fokusgrupper Online spørgeskemaundersøgelse Etnografiske interviews 11 respondenter Forståelse for konteksten 5 personer i Herning, 7 personer i Kbh. Forståelse for sociale dynamikker 2506 deltagere Forståelse for omfanget 8 interviews Forståelse for den enkeltes oplevelser
9 Vi har fået forståelse for konteksten Metode: Adfærds-mapping Adfærds-mapping er en metode, hvor respondenter indsender billeder, film, noter mm. med oplevelser fra hverdagen. Vi har i dette projekt fået forskellige trafikanter til at føre trafikdagbog med videoklip, s, billeder og sms er. Meget af materialet blev lavet mens vores respondenter var på farten. På den måde fik vi indblik i umiddelbare reaktioner i trafikken, og vi kunne indfange mange af de øjeblikke, som folk kan have svært ved at huske i interviewsituationer. Vi bad 11 respondenter fra hele landet om at indsamle følgende på deres daglige færd i trafikken: - Personlige videoer optaget på farten - Sms er med umiddelbare tanker fra trafikken - Stemningsbilleder samt billeder der viser interessant adfærd og strukturer - s med længere beretninger om turen til og fra arbejde mm.
10 Vi har fået forståelse for sociale dynamikker Metode: Fokusgrupper En fokusgruppe er et struktureret gruppeinterview, hvor kontraster og sociale dynamikker blandt deltagerne kan føre til refleksioner og indsigter, som ellers sjældent bliver italesat. Grupperne bestod af forskellige trafikanttyper med forskellige syn på trafikken. Under fokusgrupperne benyttede vi forskellige visuelle og interaktive øvelser, samt videoer til inspiration og diskussion. Vi gennemførte to fokusgrupper: én i Herning og én i København med hhv. 7 og 5 deltagere. Hver fokusgruppe indeholdt bl.a. følgende: - Fælles bearbejdelse af oplevelser i trafikken på post-its - Diskussion af de scenarier, der kan opstå i lyskryds med udgangspunkt i visuelle eksempler - Formulering a trafikråd med udgangspunkt i en fiktiv persona - Produktion af egen cyklistkampagne
11 Vi har fået forståelse for omfanget Metode: Online spørgeskemaundersøgelse En online spørgeskemaundersøgelse er en kvantitativ metode til at afdække adfærd og holdninger hos en stor gruppe. Med spørgeskemaundersøgelsen udbredte vi vores indsigter til den danske befolkning. Derved kunne vi uddybe de centrale problemstillinger og finde frem til de relative ligheder og forskelle, der er på landsplan. Hovedtemaerne var hvor ofte danskerne oplever at cyklister bryder regler, og hvilken grad af gene det medfører andre trafikanter. Spørgeskemaundersøgelsen blev forestået af YouGov. Den bestod af besvarelser og var repræsentativ på følgende parametre: - Geografi - Køn - Alder
12 Men jeg er død-bange for cyklister Man følger ikke reglerne som cyklist Jeg cykler fordi der er nogle friheder ved at cykle Jeg er bare interesseret i ikke at køre nogen cyklister ned Cyklisterne fylder meget, og de tager mange chancer Jeg er aldrig utryg på cyklen Cyklisterne er en blød vare man skal passe på Bevidste cyklister i trafikken er super god adfærd Vi har fået forståelse for den enkeltes oplevelser Metode: Etnografisk interview Et etnografisk interview er et åbent og dybdegående interview, som kommer tættere på den enkeltes hverdagsliv. Vi besøgte respondenterne i eget hjem, og for at stimulere og kvalificere dialogen benyttede vi os af visuelle og interaktive øvelser. I dette projekt var metoden særligt værdifuld, fordi det gav adgang til dybe indsigter og en forståelse for respondenternes bevæggrunde, følelser og frygt i trafikken. Vi gennemførte 8 etnografiske interviews. Respondenterne var bosat forskellige steder i landet og havde en god spredning i både transportform og trafikadfærd. Vi brugte følgende interaktive øvelser: - Day in a life: En visuel fortælling om respondentens daglige trafikvaner - Trafikrollespil: Et interaktivt spil hvor man i forskellige scenarier kan sætte sig i andre trafikanters sted.
13 Roller i trafikken
14 3 trafikanter Uden store forskelle Bilisten 47% kvinder Flest i 40erne Fordeler sig på hele landet Flest funktionærer Cyklisten 51% kvinder Flest i 20-30erne Flest i hovedstaden Flest funktionærer Fodgængeren 52% kvinder Flest i 20-30erne Flest i hovedstaden Flest funktionærer
15 Trafikantgrupperne og deres vilkår Bilisten Cyklisten Fodgængeren - Kørekortet gør, at man er godkendt som trafikant og uddannet i færdselsreglerne - Reglerne håndhæves med bøder, og der er ikke plads til afvigelser - Fast plads på vejen, som der ikke er mange muligheder for at afvige fra - Bilisten har blikket rettet langt frem på vejen - Bilen er forudsigelig og homogen. - Det kræver ikke energi at starte og stoppe - Cykelturen er learning by doing - Regler efterleves intuitivt og der gives sporadiske bøder - Ikke altid en fast plads, og fletter sig ind imellem bilister og fodgængere - Cyklisten har blikket rettet på vejen lige foran, og er fleksibel nok til hurtig at ændre retning - Cyklisterne er mangfoldige og uforudsigelige - Instinktivt holder cyklisten sig helst i gang, da det kræver energi at starte og stoppe - Det kræver ingen særlig træning at være fodgænger - Der kun er få regler som skal efterleves og sjældent bøder - Fortovet og gågaden er adskilt fra de øvrige trafikanter - Fodgængerne har overblik og orienterer sig uden problemer - Fodgængerne er forskellige, men forudsigelige fordi de bevæger sig relativt langsomt - Det kræver ikke energi at starte og stoppe
16 Cyklisterne tager hverken vare på sig selv eller andre Bilisten Fodgængeren Jeg skal tænke for dem. Sådan føler jeg det - Rigmor 73 år, bilist fra København Set med bilistens øjne er cyklisten utilregnelig og ikke opmærksom på egen sårbarhed. Derfor bliver det bilistens ansvar at være årvågen og sikre alles sikkerhed. Bilisten ser alligevel på cyklisten med en grad af misundelse. Cyklisten er fri og fleksibel, mens bilisten selv er låst af sin plads på vejen, regler og bøder. Derfor er det både frustrerende og udemokratisk, når cyklisterne blæser på reglerne. Vejen tilhører bilisterne, og det er ret frustrerende, når cyklisterne drøner rundt derude. Cyklisten Vi fodgængere er altså endnu blødere trafikanter - Lone 69 år, fodgænger fra Frederiksberg Set med fodgængerens øjne er cyklisterne hensynsløse, og alle sammen potentielt farlige. Det er særligt deres fart og uventede kørsel i fodgængerens zoner, der overrasker og forskrækker. Ifølge fodgængerne er cyklisterne hårde trafikanter, som de ikke har noget til fælles med. De er ikke særligt meget i kontakt med cyklisterne, og foretrækker det sådan. Fortovet, fodgængerovergangen og gåden tilhører fodgængeren, og cyklisten har intet at gøre her.
17 Irritationen forstærkes af forherligelsen af cyklister I København er der en masse cyklister der tager det for givet, at de kan køre over for rødt og at de kan stå midt ude på vejen og ikke flytte sig. Og gamle og unge, tykke og tynde de kører i et virvar imellem hinanden ud af Nørrebrogade. Det er helt vildt hvordan anarkismen stortrives der. - Henrik 52 år, motorcykel og cyklist fra Helsingør Der var den her mand og han havde to børn. De skulle af sted, og det skulle være nu. Pæn mand, han er sikkert jurist i et eller andet ministerium, og han stemmer rigtigt og han bor pænt og han spiser økologisk, men det her, det vil han skide på. Det er sådan en dobbeltmoral; derfor kan folk generelt set ikke lide cyklister. - Lone 69 år, gående og bilist fra Frederiksberg Cyklismen er fremme som en slags præmieform for transport. Og det gør at mange cyklister bare har hovedet under armen når de cykler. - Jeppe 28 år, cyklist fra København
18 OPSUMMERING OG RETNING 1. De fleste mennesker tilhører flere trafikantgrupper, men er kun obs. på behovene hos gruppen de tilhører i øjeblikket Hjælp folk til at sætte sig ud over den situation de selv står i nu og her 1. Man indtager særlige roller i trafikken Vær opmærksom på hvor styrede trafikanterne er af deres roller og tal ind i det 1. Overordnet set er bilisterne de mest generede af cyklisternes adfærd Hjælp cyklisterne til at forstå hvor hårdt det er for bilisterne at føle, at de ultimativt står med ansvaret 1. Forherligelsen af cyklister provokerer andre trafikanter Italesæt at cyklister ikke er perfekte mennesker, og også må tage ansvar i trafikken
19 Overordnede pointer
20 Oversigt over steder hvor flest danskere oplever problemer med cyklister I hele landet Lyskrydset I gågader og veje i byen uden cykelsti I større byer Busstoppesteder Cykelstier I landområder Landevejen
21 Den overraskende fare og forventede irritation Den sjældne cyklist er FARLIG De mange cyklister er IRRITERENDE I landområder, villakvarterer og byer med få cyklister, har man ingen forventning om at møde cyklister på vejene. Det fører til farlige situationer, fordi trafikanterne er mindre opmærksomme på cyklister. I områder hvor man sjældent støder på en cyklist, er det derfor faren der fylder mest i trafikantgruppernes fortællinger om gener ved cyklister: Jeg kørte en stille og rolig morgen og måtte pludselig stå på bremsen, fordi en årig dreng fra en sidevej kørte lige ud foran mig. Jeg blev så forskrækket! - Jens 55 år, bilist fra Hjørring I byer med stærk cykelkultur er man meget opmærksom på cyklisterne, og trafikantgrupperne oplever derfor sjældnere, at der opstår farlige situationer i trafikken. Sådanne steder beskrives cyklisternes adfærd af trafikantgrupperne som irriterende og hensynsløs, og irritationen vokser for hver gang ens negative forventninger bekræftes: Selvom vi måske synes at det er røv irriterende at cyklisterne er der på indersiden, så er vi jo forberedt på at de er der - Maria 29 år, bilist fra Vanløse
22 TEORI Normer der skaber problemer for cyklister Cyklisterne hører ikke til her Cyklisterne fralægger sig ansvaret når de er mange Cyklisterne har modsat bilister og fodgængere ikke altid en fast plads i trafikken. Når de bevæger sig ind i de andres domæner, skaber de utryghed fordi de opfattes som noget, der ikke bør være der. Når cyklister bevæger sig i større grupper, lægger de ansvaret for at navigere hensynsfuldt i trafikken fra sig og følger i stedet strømmen.
23 5 spændinger i trafikken
24 Alle trafikantgrupper er enige om de 5 spændingsfelter Selvfølgelig skal der være regler Jeg bryder reglerne, når det giver mening Vi skal jo alle sammen være her Flyt dig jeg har travlt Jeg placerer mig til alles bedste Alles bedste afhænger af transportform Jeg søger øjenkontakt i trafikken Min transporttid er min alene-tid Det er kun sure folk der råber Jeg råber, når jeg bliver forskrækket
25 Spændingsfelt #1 Selvfølgelig skal der være regler Jeg bryder reglerne, når det giver mening
26 Selvfølgelig skal der være regler Reglerne ensretter Det kræver overblik at navigere sikkert i trafikken, og trafikregler er med til at skabe den nødvendige forudsigelighed. Reglerne fungerer som en rettesnor i uoverskuelige situationer, og sikrer en afgørende ensretning af trafikanter. Det er usolidarisk, hvis reglerne kun gælder for nogle Flere fortæller, at der bør være mere fokus på at alle trafikanter overholder trafikreglerne. Det er ikke kun af sikkerhedshensyn, men fordi det ikke er fair, hvis ikke regler gælder for alle det er faktisk lidt provokerende, når nogle blæser på de trafikregler, som andre overholder. Der er særligt blandt de ældre en opfattelse af, at regler er regler, og dem bryder man pr definition ikke derfor er de ældre generelt mere provokerede af cyklisternes regelbrud. Man kan jo ikke få et samfund til at køre, hvis der gælder nogle regler for A og nogle andre regler for B. Det er udemokratisk; det er det det er, det er udemokratisk. - Lone 69 år, bilist og fodgænger fra København Den første anbefaling fokusgruppedeltagerne ville give en ny cyklist i Danmark er: Lær reglerne! Man skal jo ikke sløjfe reglerne. For der er jo også idioter, som ikke kan manøvrere ift. hvornår man bør og ikke bør overskride reglerne. - Amalie 29 år, bilist fra København
27 Jeg bryder reglerne, når det giver mening Omkring mine børns skole er der forældre, børn og lærere, der kører overfor rødt, og kører på fortovet. Småulovligheder, der egentlig er sund fornuft. Ikke noget der er farligt. - Betina 43 år, fodgænger fra København Man er mere opmærksom, når man kører på kanten Folk, som kører blindt efter reglerne, opfattes som mindre opmærksomme og derfor svære at kommunikere med. Det er især farligt for de bløde trafikanter, som når en cyklist eller fodgænger blindt holder på deres ret i trafikken. Man er mere opmærksom, og man bliver nødt til at kommunikere mere, når man kører på kanten af hvad der er tilladt. En kompetent trafikant opfattes derfor som en, der forstår at køre efter forholdene frem for reglerne. Det kan være hensynsfuldt at bryde reglerne Vi skal have trafikken til at glide, og i den forbindelse opfattes regelbrud ofte som en pragmatisk handling, der kan være med til at lette situationen for alle. Opfattelsen er desuden, at trafikanter lærer hensynsfuld adfærd gennem erfaring og ikke gennem regler alene. Jeg synes helt klart, cyklisterne skal dreje til højre for rødt, ellers kommer vi jo aldrig til. - Rigmor 73 år, bilist fra København Drejer til højre for rødt Er det mindst generende regelbrud indenfor alle trafikantgrupper
28 Hvorfor er problemet størst med cyklister? Selvfølgelig skal der være regler Regelbrudene er en glidebane - Inden cyklisten er kørt fra kantstenen, er den første regel brudt Cyklister over hele landet forlader vejkanten uden at række venstre arm ud, og bryder dermed den første regel. Den løse omgang med regler skyldes, at cyklister finder mange af reglerne meningsløse, og nogle regelbrud er derfor socialt accepterede. Inden for sociologiens broken window theory beskriver man tre faktorer, der leder til regelbrud og som kan genfindes i trafikken: Personlige normer der ikke flugter med reglerne Fravær af håndhævelsen af reglerne Sociale signaler i det omgivende miljø, der indikerer at regelbrud er i orden Jeg bryder reglerne, når det giver mening Jeg ved ikke om man kan sige at det er ok at bryde en færdselsregel Lige præcis højresvingscyklister synes jeg giver rigtig god mening. Der er allerhøjest nogle fodgængere der kan komme i vejen, men cyklister plejer at være ret gode til at flette sig ind og ud med fodgængere. - Henrik 52 år, motorcykel og cyklist fra Helsingør
29 Anbefaling 1 - Fjern meningsløsheden Hvad får i ud af at arbejde med anbefalingen Hvis alle regler, forbud mm giver mening, fjerner man den fortolkning der i dag er op til den enkelte. Den enkelte vil i højere grad overholde reglerne, og der vil være social enighed om, at de skal håndhæves. IDÉ Adfærdsændringer Fremhæv hvad reglerne skal gøre godt for - Fx at der ikke kun er cykellygterazzia for at fylde politiets lommer IDÉ Adfærdsændringer Del cykellygter ud i stedet for bøder - Sæt fokus på hvorfor reglen er der, fremfor selve reglen IDÉ Strukturændringer Tag udgangspunkt i cyklisten ved nye regler Lav regler der understøtter cyklistens logikker (ikke kun bilistens) IDÉ Strukturændringer Reducér antallet af regler og håndhæv dem Behovet for håndhævelse vil faktisk blive mindre, når reglerne giver mere mening IDÉ Strukturændringer Skab cykelvenlig infrastruktur Understøt cyklens flow, fx ved at give bilerne vigepligten på cykelhovedveje i stedet for den bilcentrerede infrastruktur
30 Spændingsfelt #2 Vi skal jo alle sammen være her Flyt dig Jeg har travlt
31 Anbefaling 2 - Hjælp cyklisten til at bevare sit flow Hvad får i ud af at arbejde med anbefalingen Cyklisterne vil i højere grad følge strukturer og regler, hvis de støtter op om deres grundlæggende behov for at være i flow. IDÉ Adfærdsændringer Flyt fokus fra funktionalitet til sanselighed Fremhæv den sanselige cykeloplevelse, og cyklens særlige fordele når vinden blæser og tankerne flyver IDÉ Adfærdsændringer Arbejd først med travlhed og derefter hensyn I Danmark cykler vi meget stærkt, men det er svært at øge hensyntagen så længe folk har travlt IDÉ Strukturændringer Skab regler der understøtter flow Gør fx højresving for rødt lovligt, så cyklisten ikke skal starte og stoppe unødigt IDÉ Strukturændringer Lav fleksible infrastrukturer tilpasset døgnets rytme Lade sig inspirere af lyskryds der blinker gult uden for myldretiden, så cyklisten kan bevare flow IDÉ Strukturændringer Skab kommunikerende infrastruktur Fx lyskryds der viser, hvor mange sekunder der er til lysskift, så cyklisten kan justere sin fart og undgå at sætte foden ned
32 Spændingsfelt #3 Jeg placerer mig til alles bedste Alles bedste afhænger af transportform
33 Jeg placerer mig til alles bedste Jeg sætter mig i de andres sted For at trafikken glider som helhed, er det vigtigt at den enkelte kan sætte sig i de andre trafikanters sted. Hvor vil de andre trafikanter foretrække at at man placerer sig i trafikken? Hvor forventer de at man ligger? Idealet om at være en empatisk trafikant gør, at man prøver at se trafikken gennem andres øjne. Den hensynsfulde cyklist har kørekort og omvendt Det er en udbredt opfattelse at de, der tilhører flere trafikantgrupper, er bedre til at sætte sig i andres sted. Dermed mener folk, at de mest hensynsfulde trafikanter benytter flere transportformer. Et tilbagevendende eksempel er, at mange cyklister først er blevet opmærksomme på de problemer, der kan være med sigtbarhed og blinde vinkler i bilen, efter de selv er blevet bilister. Nu er de mere opmærksomme og kører altid med lys. Som bilist stopper man ved fodgængerfeltet og giver cyklisterne plads på indersiden. Der vil de helst være. - Josefine 28 år, bilist fra Odense Nogle cyklister er opmærksomme på, at bilister skal svinge; det giver et mere nuanceret blik på transportmidlet, hvis man også kører bil. - Henning 65 år, cyklist og bilist fra København 88% har kørekort til bil de fleste burde altså kunne sætte sig i hinandens sted
34 Alles bedste afhænger af transportform Jeg tænker tit på, hvor cyklisterne skal lægge sig i forhold til biler, når alle holder for rødt? Nogle er utålmodige og lægger sig foran. Andre er bange for ulykker og lægger sig bagved, men kan måske ikke ses af chaufføren i bilen - Mikkel 28 år, cyklist fra København Der er ikke enighed om, hvad der er det rigtige at gøre Der opstår ofte situationer i trafikken, hvor der er uenighed om, hvad der er det mest hensigtsmæssige at gøre. Ved lyskryds er der eksempelvis ikke enighed om, hvor biler og cykler skal placere sig. Særlige situationer forstærker tvivlen, som når der er udtalt tvivl om reglerne (fx ved vejarbejde) eller steder hvor reglerne opfattes som værende til forhandling (fx gågader). Udgangspunktet er det transportmiddel man selv bruger Da der ikke er enighed på tværs af trafikantgrupperne, tager forestillingen om alles bedste udgangspunkt i ens eget transportmiddel. Man kan simpelthen ikke se trafikken med de andre trafikanters øjne og ender med at gøre det, der er bedst for den transportform man selv benytter. Jeg overhaler gerne en cykel, så jeg bliver til gene for en billist, der så må blive bag mig. Vi er to cyklister på den samme plads som han har for sig selv i bilen, hvor han sidder i tørvejr og varme. - Mathias 35 år, cyklist fra Frederiksberg Det mest generende cyklistadfærd, er den der foregår i ens trafikzone : Bilister bliver irriterede af cyklister på vejen Cyklister bliver irriterede af cyklister på cykelstien Fodgængere bliver irriterede af cyklister på fortovet
35 Hvorfor er problemet størst med cyklister? Jeg placerer mig til alles bedste Alles bedste afhænger af transportform Cyklen hører til ingen og alle steder Den generelle tvivl om hvordan man placerer sig hensynsfuldt i forhold til de andre trafikanter forstærkes i cyklisternes tilfælde, fordi de ikke altid har et fast sted på vejen. Ved krydset ligger bilen relativt fast, mens cyklisterne placerer sig rundt om - der er mange muligheder, og derfor også større risiko for at fejle. Når der ikke er cykelsti, opstår der problemer, fordi der simpelthen ikke er enighed om, hvorvidt cyklisterne er bløde eller hårde trafikanter. Dette bliver sat på spidsen ved eksempelvis vejarbejdet, hvor cykelstien ophører, og cyklisterne ikke gives et klart alternativ. Der er ikke mange cykelstier, og så benytter de vejen. Jeg kan også godt se at de ikke har andre valgmuligheder, og de føler måske at vejen er lige så meget deres. Men det er sindssygt provokerende hvis de lægger sig helt herinde ved kantstenen og jeg skal køre på ydersiden af dem. - Amalie 29 år, bilist fra Vanløse
36 Anbefaling 3 - Gør det nemmere for cyklisten at handle til alles bedste Hvad får i ud af at arbejde med anbefalingen Alles bedste bliver mindre situationsbestemt med fælles regler og normer for adfærd, der fremmer forudsigelighed og mindsker gener IDÉ Adfærdsændringer Det er svært at gøre det rigtige Vær med til at skabe fælles normer for placering i trafikken, fx ved at oplyse om placering IDÉ Adfærdsændringer Sæt jer i de andres sted Vise sammen situation fra forskellige trafikanters perspektiv, da det ikke er noget de kan tænke sig til IDÉ Adfærdsændringer Cyklisten hører også til Gør andre trafikanter opmærksomme på, at cyklisterne også skal være der; gør dem til matter in place IDÉ Strukturændringer Skab tydelig plads - Vis hvor på vejen cyklisten skal placere sig, fx lade sig inspirere af de blå cykelbaner IDÉ Strukturændringer Målret infrastrukturen til cyklister - Lav lys, sti, skiltning mm der er specifikt tiltænkt cyklisterne IDÉ Strukturændringer Vær konsekvent Ved at være konsekvent opstår normer for alles bedste, som bliver mindre situationsbestemt og lettere at efterleve
37 Spændingsfelt #4 Jeg søger øjenkontakt i trafikken Min transporttid er min alene-tid
38 Jeg søger øjenkontakt i trafikken Der er tryghed i at se og blive set Alle trafikantgrupper peger på øjenkontakt som den mest hensigtsmæssige og hensynsfulde form for kommunikation i trafikken. Det handler om at se hinanden og vise, at man ved at den anden er der. Det skaber tryghed at vide, at man er blevet set, og de bløde trafikanter placerer sig ideelt så de føler, at de har bedst mulighed for at skabe denne form for kontakt til især billister. Det er hensynsfuldt at vise, hvad man har tænkt sig at gøre Kommunikationen mellem trafikanter handler ikke kun om at vise at man har set hinanden. Når man har hinandens opmærksomhed får både bilist, fodgænger og cyklist mulighed for at vise hvad deres næste træk bliver. Ideelt set giver denne form for kommunikation overblik over de andre trafikanters gøren, og det bliver muligt for den enkelte at tilpasse sin egen taktik derefter. Når man møder cyklister, kan man få meget ud af at have øjenkontakt. Så lægger man mærke til, om der er tegn på, at de for eksempel vil skifte vejbane. - Poul 68 år, bilist fra Kalundborg Jeg synes det er behageligt hvis man lige får et nik; kør bare over, jeg har set dig. - Michael 43 år, cyklist fra Birkerød Det er meget generende, når cyklister drejer/stopper uden at give tegn: 51% bilister 46% cyklister 34% fodgængere
39 Min transporttid er min alene-tid Mange kører med musik i ørerne. Det gør jeg også selv. Og med hætte på. Man ved ikke hvad der sker bag en og man gider ikke kigge. Man er fuldstændig væk fra omverdenen og har det der tunnelsyn. - Lukas 21 år, cyklist fra Odense Fra A til B uden forstyrrelser Hvad end man er i bil, på cykel eller til fods handler den ideelle tur i trafikken om ikke at skulle tage stilling til andre, mens man hurtigt og problemløst bevæger sig fra A til B. Idealet om øjenkontakt og kommunikation med andre trafikanter bryder med dette ønske om at blive i sin egen boble. For at bibeholde boblen, forlader man sig hellere på at andre kommunikerer, end at man selv kommunikerer til andre. Det er uoverskueligt at opnå øjenkontakt med alle I virvaret af cyklister, bilister og fodgængere er det svært at opnå den ønskede øjenkontakt med hver enkel trafikant. I stedet for direkte personlig kommunikation er man overladt til at kommunikere mere bredt og håbe, at ens signaler opfanges af de andre trafikanter. Jeg er bare interesseret i ikke at køre nogen ned. Det er ikke fordi de ikke må komme forbi før mig; jeg er ikke stresset. Det er bare det, at man nogle gange ikke når at se dem. Det har været tæt på og lige ved nogen gange. - Amalie 29 år, bilist fra Vanløse 32% oplever dagligt, at cyklister overhaler uden at orientere sig bagud først, og 44% af cyklisterne synes, det er meget generende
40 Hvorfor er problemet størst med cyklister? Jeg søger øjenkontakt i trafikken Min transporttid er min alene-tid Det er svært at kommunikere fra cyklen Det er svært for cyklister at orientere sig bagud, og derfor er kommunikation hovedsageligt fremadrettet. Bagfrakommende cyklister kan kommunikere via lyd, men oplever ikke at ringeklokker og pift er okay, fordi det forstyrrer de andres boble. Ringeklokken generer rent faktisk kun ganske få cyklister, 6%, men har et kedeligt ry: Ringeklokken, det er da sådan en mokketing. Camilla 41 år, bilist fra Herning Cyklister kan kommunikere med tegn, men de bruges kun i bevægelse, de kræver at man slipper styret, og de kan være uklare. Derfor benytter cyklister sig af øjenkontakt, når de skal kommunikere med andre trafikanter, men det er egentlig en sidste udvej de har ikke andre muligheder. Som bilist forventer jeg egentlig ikke at de viser af. Der opstår jo en usikker situation fordi man slipper styret. Jeg synes ikke man skal have regler der gør, at man er nødt til at slippe styret. Poul 68 år, pensioneret bilist fra Kalundborg
41 Anbefaling 4 - Giv cyklisterne et sprog Hvad får i ud af at arbejde med anbefalingen Trafikken vil glide lettere, hvis man kan regne med cyklisternes tegn/kommunikation. Samtidigt vil man højne alene-tiden, hvis kommunikationen ligger på rygraden og er normen. IDÉ Adfærdsændringer Det er ok at spørge, om man må komme forbi Sæt fokus på positiv kommunikation i trafikken, hvordan lykkes det fx på rulletrappen? IDÉ Adfærdsændringer Lyt til byen Sæt fokus på sanselighed så færre hører musik. Musik får mange på cyklen, så lovgivning er ikke løsningen, men man kan give dem en anderledes cykeloplevelse IDÉ Strukturændringer Skab nye muligheder for kommunikation Arbejd fx med et verbalt sprog til cyklister eller tillad og opfordre til brug af ringeklokke IDÉ Strukturændringer Skab infrastruktur der kommunikerer Sørg for at cyklisterne kan kommunikere ved deres placering, lad sig fx inspirere af højresvingsbaner til biler IDÉ Strukturændringer Reducer de påkrævede tegn og håndhæv dem Behovet for håndhævelse vil faktisk blive mindre, når man kun fokuserer på tegn, der giver mening for cyklisten
42 Spændingsfelt #5 Det er kun sure folk der råber Jeg råber, når jeg bliver forskrækket
43 Det er kun sure folk der råber Stemningen i trafikken bliver hurtigt dårlig Næsten alle trafikanter har, uanset transportmiddel, oplevet en konfrontation i trafikken. Mellem cyklister og fodgængere sker det primært i form af tilråb, mens konfrontationer hvor biler er involveret primært kommer til udtryk via et dyt med hornet eller provokerende håndtegn. Man oplever selv, at de andre overreagerer Selvom et tilråb kan være en reaktion på en konkret situation, opleves det at blive råbt af som en overreaktion. Hvis man er blevet råbt af som følge af uhensigtsmæssig adfærd, opleves tilråbet sjældent som fortjent. Det bliver derimod oplevet som et udtryk for dårlig stemning, og at den anden ikke har forstået, hvorfor man gjorde som man gjorde. Han råbte af mig, jeg håber du dør i trafikken! Jeg blev helt bange. - Cecilie 26 år, cyklist fra København Hvis man bare pifter lidt, så er der mange der bliver provokerede over, at man ikke har en ringeklokke. Men det handler jo om at blive hørt. - Henrik 52 år, cyklist i Helsingør 1/3 af danskerne har oplevet, at en cyklist har råbt af dem. 62% af københavnerne har oplevet, at en cyklist har råbt af dem.
44 Jeg råber når jeg bliver forskrækket Råb og dyt er den umiddelbare reaktion Et dyt med hornet er ofte en afmagtsreaktion, der bunder i en frygt for at gøre andre skade, mens tilråb og skældud fra fodgængere og cyklister er udtryk for forskrækkelser. Råb og dyt er således typisk den umiddelbare reaktion, når man føler sig overrumplet i trafikken. Der var en dag jeg råbte: Ved du hvad, er det noget at lære dine børn, mand!? Han var ved at køre en dame ned med rollator. - Lone 69 år, gående fra København Hvis jeg ikke siger noget, lærer de det jo aldrig Flere fortæller stolt om episoder, hvor de har irettesat andre trafikanter, der ikke opførte sig som de burde. De har altså råbt, dyttet og talt til synderen for at episoden ikke skulle gentage sig. Jeg kørte ad en villavej og måtte bremse hårdt op, da en dreng fra en sidevej kørte ud foran mig; - Jeg blev så forskrækket at jeg rullede sideruden ned og kom til at give ham en ordentlig skideballe. Mon ikke han ser sig for næste gang. - Frank 55 år, bilist fra Hjørring Det der generer cyklister og bilister mest er, når cyklister ikke har lys på: Bilist 87% Cyklist 57% Fodgænger 51%
45 Hvorfor er problemet størst med cyklister? Det er kun sure folk der råber Jeg råber, når jeg bliver forskrækket Cyklisterne glemmer hvor sårbare de er, og overlader ansvaret for sikkerheden til de andre trafikanter Når cyklisterne snor sig gennem trafikken, er de sjældent bekymrede for sikkerheden men det er de andre trafikanter. Bilisterne føler, at det er deres ansvar, at alle kommer sikkert hjem, mens fodgængerne er meget opmærksomme på egen sårbarhed. Flere fortæller, at cyklisternes ansvarsfralæggelse og manglende fokus på egen og andres sårbarhed har den effekt, at cyklister oftere bliver involveret i konfrontationer i trafikken. Højresving er ubehagelige som bilist. Der er virkelig mange der er dræbt indenfor de sidste år. Og det har man respekt for som bilist - men ikke som cyklist. Cyklister kører med hovedet under armen. - Rigmor 73 år, bilist fra København
46 Anbefaling 5 - Forstå de andres frygt Hvad får i ud af at arbejde med anbefalingen En øget forståelse for andre trafikanters frygt vil gøre, at konfrontationer ikke eskalerer når de opstår, og at tonen i trafikken bliver bedre generelt. Desuden kan mange situationer helt undgås, hvis man øger trafikanternes opmærksomhed på hinanden. IDÉ Adfærdsændringer Du gør andre bange Gør cyklisterne opmærksomme på, at bilisterne er bange for at køre dem ned, og fodgængerne er forskrækkede IDÉ Adfærdsændringer Du er faktisk til fare for dig selv og andre - Vis cyklisterne hvor svære de er at se uden lys på IDÉ Adfærdsændringer Din personlig logik er din Fortæl cyklisterne at ikke alle kan følge deres personlige logik når man bøjer reglerne, og at det kan skabe ubehagelige overraskelser for andre IDÉ Adfærdsændringer Sær fokus på positiv kommunikation Fortæl trafikanter at de kan være med til at ændre stemningen, og at råberi/dyt ikke ændrer adfærd, men skaber utryghed IDÉ Strukturændringer Skab faste procedure Fortæl fx hvad cyklisten skal ved vejarbejde, som opfattes som en regelløs kontekst, der skaber konfrontationer. De kan imødekommes med faste procedurer
47 HELE LANDET De fleste problemer opstår i krydset Mere end hver fjerde dansker oplever hver eneste dag, at cyklisterne bryder reglerne i krydset Drejer til højre for rødt (34%) Cykler helt frem i fodgængerfeltet, selvom det er rødt (33%) Cykler i fodgængerfeltet (32%) Cykler ind mellem en holdende bil og kantstenen (28%) Cykler over for rødt (24%) Og de synes det er meget generende Bilister (23-66%) Fodgængere (20-46%) Cyklister (17-42%) De fleste problemer opstår, når der er for mange på samme sted. Det er ved lyskrydset at problemerne kommer. - Lukas 21 år, cyklist fra Odense
48 HELE LANDET Dernæst opstår problemer i gågader og gader i byen uden cykelsti Cyklisten står sjældent af cyklen, men fortsætter på fortov, gågade eller mod færdselsretningen Cykler på fortov/gågade (32%) Cykler mod færdselsretningen (21%) Og det synes de andre trafikanter er meget generende Bilister (25-52%) Fodgængere (57-33%) Ensretninger, hvor cyklister må køre modsat - Det skal man altså vænne sig til. For det er både væmmeligt og ubehageligt. Man skal både være opmærksom på dem der kører samme vej og modsat. - Rigmor 73 år, bilist fra København
49 KØBENHAVN Flere problemer ved busstop jo større byen er Oplever du mange problemer ved busstoppesteder? København: 42% Storby (32%) indbyggere (27%) indbyggere (20%) Bymæssig bebyggelse < (19%) Landområde (16%) Det er den adfærd der generer flest fodgængere meget Fodgængere: 53% Min datters kæreste kørte forbi os engang vi kom ud af en bus. Og det var da godt at vi ikke steg ud foran hende, så meget fart hun havde på. Vi vinkede til hende, men hun var helt væk. Det er noget der gør mig nervøs i København. - Poul 68 år, pensioneret bilist fra Kalundborg
50 KØBENHAVN Flere problemer på cykelstien jo større byen er Oplever du mange problemer på cykelstien? København 35% Storby (22%) indbyggere (17%) indbyggere (12%) Bymæssig bebyggelse < (11%) Landområde (10%) Her bliver cyklisterne meget generede af andre cyklister, der: Drejer/stopper uden at give tegn (46%) Cykler mod færdselsretningen (44%) Det er træls at være cyklist i København. Der er mange om pladsen. Og så de dér Christianiacykler som man ikke kan komme forbi. - Josefine 29 år, tidligere cyklist i København, nu bilist i Odense
51 LANDOMRÅDER Flere problemer på landevejen jo mindre byen er Oplever du mange problemer på cykelstien? Landområde 37% Bymæssig bebyggelse < (25%) indbyggere (18%) indbyggere (15%) Storby (11%) Købehavn (7%) Her bliver bilisterne meget generede af, at der kører flere ved siden af hinanden (47%) Herude på landet skal du være lidt mere opmærksom. Det at køre på landeveje, hvor der ikke er afmærket til cykler, kan godt være lidt usikkert. Der kan jeg godt føle at bilerne kommer for tæt på. - Henrik 52 år, cyklist fra Helsingør
52 Hvad kan vi ændre på? ADFÆRD (CYKLISTEN OG CYKELKULTUREN) STRUKTUR (REGLER OG INFRASTRUKTUR)
53 Tak for opmærksomheden! Se hele undersøgelsen Trine Stig Mikkelsen Udviklingskonsulent Cyklistforbundet
Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister
Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereKørsel på vej. Øvelseshæfte
EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten
Læs mereNulpunktsmåling til cykliststrategi
Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereDialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner
Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog
Læs mereCykelkampagne. Evaluering af karmakampagnen. Oktober 2012
Cykelkampagne Evaluering af karmakampagnen Oktober 2012 ISBN 978-87-92689-72-6 Oktober 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt
Læs mereForslag til forbedring af trafiksikkerheden pa Lille Næstved Skoles afdelinger
Forslag til forbedring af trafiksikkerheden pa Lille Næstved Skoles afdelinger Indhold Sandved - 2 forslag (samme sted)... 2 Sandved 1 - Forslag om fodgængerovergang og bump eller anden form for chikaner
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereSkoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen
Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder
Læs mereADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME. Mikkel Holm Sørensen. Lasse Emil Frost. Sebastian Borum Olsen
ADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME Mikkel Holm Sørensen Lasse Emil Frost Sebastian Borum Olsen KATALOG OVER LØSNINGER PÅ MOTIONISTERNES ADFÆRD PÅ VEJENE FAIR BIKING -FIDUSBAMSE Beskrivelse: En fidusbamse uddeles
Læs merePILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD
PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD ANDERS KALSGAARD MØLLER, FLEMMING CHRISTENSEN OG DORTE HAMMERSHØI INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereCYKLISTERS TRAFIKALE ADFÆRD
Præsentation CYKLISTERS TRAFIKALE ADFÆRD Ved IS IT A BIRD marts 2015 Matilde Rytter Bockhann matilde@isitabird.dk Hvad er problemet? Danskerne oplever ofte at cyklister bryder reglerne, og de synes det
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs merePå rejse i bilisternes trafikkulturelle univers
På rejse i bilisternes trafikkulturelle univers Et indblik i bilisters moral og samhandling i trafikken Mediernes retorik Det står r sløjt til med trafikkulturen i Danmark. På gader og veje kan man dagligt
Læs mereSe læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på
Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om
Læs mereBilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem
23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereBILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger
AALBORG KOMMUNE EVALUERING CYKLING I GÅGADER ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9 Aalborg TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Undersøgelserne 2 3 Omfang af gående
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereNår man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken
Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereLærervejledning til filmen
Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker
Læs mereUdeladte signaler i Viborg
Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort
Læs mereVores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik
Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik Introduktion Dyssegårdsskolens trafikpolitik sætter rammerne for, hvordan vi afvikler trafikken omkring skolen bedst muligt og sikrer
Læs mere'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH
'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis
Læs mereSikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation
Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne
Læs mere326 nye seksårige cyklister
326 nye seksårige cyklister Cyklister var de sikkert alle blevet før eller siden, men daginstitutionerne i Albertslund Kommune har med en fælles indsats arbejdet for, at alle børn kan cykle, når de forlader
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereFoden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1
Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver
Læs merePå vej til skole På vej til skole Side 1
Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 1. kvartal: Tilgængelighed Samlede resultater November 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereErfarne bilisters gode vaner
Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal
Læs mereForældres betydning for børns cykling
Forældres betydning for børns cykling Trine Agervig Carstensen, tac@life.ku.dk Oplæg på den Nationale Cykelkonference, Svendborg, 23.maj 2013 Et projekt om Hvorfor nogle børn hurtigt bliver habile cyklister
Læs mereSikker bilist. så længe som muligt
Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt
Læs mereHMI Sikkerhedsinstruks! Cykling
HMI Sikkerhedsinstruks! Cykling Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at færdes sikkert skal al cykling foregå inden for rammerne af færdselsloven. Alle HMI- cyklister skal tage
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereFår man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).
Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereTrafikpolitik ved Bogense Skole
Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereSorø Kommune. Ventemøllegården. Vejledning i Trafik
Sorø Kommune Ventemøllegården Vejledning i Trafik Hvorfor trafiktræne? Kilde: www.sikkertrafik.dk Trafikken ser ganske anderledes ud i børnehøjde. Både børns manglende erfaring, deres højde og deres udviklingsniveau
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mereISBN 978-87-92689-45-0
0 ISBN 978-87-92689-45-0 Københavns Kommune Oktober 2011 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten er udarbejdet af Voxmeter
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereDet er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved:
Trafikpolitik Mål Det er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved: At så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi kan minimere antallet
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen
1 Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen Kære forældre Haldum-Hinnerup Skolen har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig gøre skolens elever til
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereAngle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?
Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition
Læs mereFARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED
27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereFilmkonkurrence i udskolingen
Filmkonkurrence i udskolingen - Gør de ti farligste år i trafikken mere sikre for dig og for andre PRÆMIER 1. præmie: 5.000 kr. til klassekassen 2. præmie: 3.000 kr. til klassekassen 3. præmie: 1.000 kr.
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mere