VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER

Transkript

1 VISION OG STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER SAMMENDRAG AF RAPPORT BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN - RINGSTED KOMMUNE DET BEDST MULIGE BØRNELIV FOR PENGENE Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i oktober 2008 at sætte en offentlig debat i gang om strukturen for hele børne- og ungeområdet. Det vil sige både dagtilbud og skoler herunder SFO. Udvalget ønskede en bred debat, så der ikke alene defineres økonomiske gevinster ved en ændret organisering, men også kvalitative forbedringer. Debattens formål har været at få det bedst mulige børneliv for pengene. Formålet hviler på visionerne og målene i Børne- og Ungepolitikken og indgangsspørgsmålet til debatten har været: Hvordan skal de organisatoriske rammer være for bedst muligt at sikre gennemførelsen af den besluttede politik; og hvordan sikres det, at ressourcerne bliver anvendt på den mest hensigtsmæssige måde? Debatten har haft fire prioriteringer: Et børneperspektiv, hvor indholdet drejer sig om, hvad der befordrer børns og unges udvikling og trivsel. Under børneperspektivet hører også at lytte til børnenes og de unges syn på livet i dagtilbud og skoler. Et pædagogisk perspektiv, som drejer sig om, hvordan den faglige kvalitet kan styrkes samtidig med at kommunen har rummelige og fleksible skoler og dagtilbud. Et lokalsamfunds perspektiv, hvor borgernes ønsker til miljøerne i lokalsamfund og bydele og måden dagtilbud og skoler kan understøtte dette beskrives. Et økonomisk perspektiv, som handler om, hvilken struktur, der bedst kan give et økonomisk råderum for dagtilbud og skoler Strukturdebatten er foregået af to omgange. Først har skolens mange interessenter haft mulighed for at beskrive indholdet - visionen - i det gode børne- og ungeliv. Denne del af debatten er gennemført i form af stormøde for bestyrelserne, forældremøder i distrikterne, elevrådsworkshop, debatrum på internettet og debatmøder blandt personalet. Dernæst har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet tre scenarier for strukturen. Scenarierne har fået karakter af tre modeller eller udviklingsretninger for organiseringen af kommunens dagtilbud og skoler. Alle tre modeller kan på hver deres måde og i varieret omfang understøtte de indholdsmæssige pejlemærker, som ligger i den første del af materialet. Modellerne for den fremtidige organisering har været vurderet af bestyrelser og andre interesserede på et offentligt møde i april måned. BAGGRUND En række forudsætninger for de kommunale dagtilbud og skoler har ændret sig markant set over en længere årrække.

2 Lovgivningsmæssigt er der sket en tydelig stramning i forhold til børnenes faglige udbytte af både daginstitution og skole. Det er gennemgående at dagtilbuddene skal forberede børnene på skolegangen og skolerne skal forberede eleverne på at kunne klare en ungdomsuddannelse og få et erhverv. Dette kan bl.a. ses ved: Ny lov om dagtilbud Stramninger af Folkeskolens formålsbestemmelser Pædagogiske læreplaner Mål- og Indholdsbeskrivelser i SFO Tilbud om sprogvurderinger til 3 årige og i børnehaveklassen Et væsentligt højere obligatorisk timetal for eleverne Målet om at 95 % af en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse (I Ringsted er det i dag 77 % der gennemfører) Demografisk og økonomisk er der også sket ændringer Omkostningerne pr. barn / elev i forhold til kommunens indbyggertal er steget forholdsmæssigt Andelen af børn mellem 0 og 18 år er steget mest i Ringsted by Flere skoler og dagtilbud har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen med de forventninger der stilles til deres ydelser. Kommunens service over for andre grupper af borgere er også udgiftskrævende og skatten kan ikke stige Driftsmæssigt og organisatorisk er der i dag væsentlig større krav til skolerne og dagtilbuddet. Der kaldes på: Veluddannede medarbejdere, der kan sikre et højt fagligt indhold i børnenes læring Stærk ledelse med råderum til at udøve lederskab Tidssvarende bygninger og faciliteter, der kan honorere kravene til børnenes læringsmiljø og trivsel. Endelig ligger der i kommunens Børne- og Ungepolitik også en ambition om, at børnene skal have et forsvarligt tilbud i nærhed af deres bopæl og at kommunens institutioner skal rumme mangfoldigheden af børn, unge og deres familier. VISIONEN I kort oversigtsform er det gode dagtilbuds og den gode skoles kendetegn at: Børnene og de unge oplever medbestemmelse og frihed til et aktivt liv i og uden for institutioner og skoler. Børnene lærer noget, de har alle et stort udbytte af aktiviteter og undervisning. Børnene møder alsidige læringsformer og stor variation i aktiviteter og undervisning Børnene trives i en rar atmosfære, hvor der ikke er mobning og hvor der er tilstrækkelig omsorg for den enkeltes ve og vel. Den 27. april Børne- og Kulturforvaltningen / Udviklingsnetværket PPR 2

3 Dagtilbud og skole prioriterer Ikke kun boglige områder, men også fysisk aktiviteter, kreativitet og sundhed Der er fleksible åbningstider og en bred variation af institutionstyper og -størrelser Kommunens institutioner kan bruges til læring i alle aldre Bygninger er æstetiske, velholdte og lever op til en tidssvarende standard for gode og udfordrende læringsmiljøer Medarbejderne er veluddannede og kan arbejde med udvikling i faglige fællesskaber indenfor og på tværs af de enkelte enheder. Der holdes fokus på målgruppen (børn, unge og deres familier) frem for organisation, vane og traditioner. Der er et ledelsesrum for den enkelte leder. Der er et intensivt samarbejde med omverdenen, både den nære lokale og den fjerne globale. STRUKTUR OG ORGANISERING Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet tre scenarier eller modeller for den retning organiseringen af og strukturen for dagtilbud og skoler kan udvikle sig i. Der er tale om tre grundlæggende forståelser eller opfattelser, som efterfølgende skal konkretiseres i form af en egentlig udviklingsstrategi og implementeringsplan. Vurderingerne nedenfor (fordele og ulemper) stammer fra det offentlige møde for bestyrelser, medarbejdere og andre interesserede den 15. april Modellerne kaldes henholdsvis: Status Quo, Fusion og Decentralisering. MODEL STATUS QUO Er en uændret institutionsstruktur. Kommunen fastholder det nuværende antal selvstændige institutioner, med egen ledelse og bestyrelse. Det betyder ikke, at det er udelukket at justere i forhold til ressourcefordeling eller aldersgrupper. Overordnet kan konkurrencen mellem enhederne udlignes gennem fælles retningslinjer for samarbejde for at opnå synergieffekter og rationaliseringsgevinster. Men udgangspunktet er den eksisterende struktur. FORDELENE VED DENNE MODEL ER: At det er kendte forhold, som betyder tryghed og stabilitet. Børnene og forældrene ved, hvordan tingene fungerer. Desuden sikrer det nære miljø omkring institutionerne og skolerne, at børnene er tæt på kammerater, fritidsfaciliteter og de øvrige ting, som de går til uden for børnehave- og skoletid. Pædagogisk er fordelene, at den tætte kontakt mellem ledere, medarbejdere og så familierne kan bevares. Desuden er der gode muligheder for brobygning mellem dagtilbud og skoler. I forhold til institutionens drift vil status quo betyde, at der ikke skal bruges mange ressourcer på ændringer. Desuden har den daglige selvstændige ledelse stor værdi. I forhold til lokalsamfundet er fordelene, at den nuværende struktur understøtter og holder liv i lokalsamfundet. Mange opfatter det som et plus ved tilflytning til Ringsted, at der er kort vej fra hjem til dagtilbud / skole. Det vurderes, at forældrene har større ejerskab til institutionen, når den ligger i samme område, som de bor. Den 27. april Børne- og Kulturforvaltningen / Udviklingsnetværket PPR 3

4 Økonomisk er der ikke så mange fordele ved denne model. Men ved at sammentænke SFO og undervisning mere og ved at opbygge samarbejder på tværs af enhederne kunne der muligvis skabes et større økonomisk råderum. ULEMPERNE VED MODELLEN ER: At det kan være svært for de mindre institutioner at inkludere særlige børn, da de hurtigt vil skille sig ud. Desuden betyder den nuværende struktur, at der ikke er blandede børnegrupper med kulturel mangfoldighed overalt. Pædagogisk, er det i sær på skolerne en række ulemper, som primært retter sig mod vanskelighederne med at tilbyde en ordentlig faglighed i de mindre enheder. I forhold til institutionernes drift peges der på flere uhensigtsmæssigheder, f.eks. sårbarhed ved sygdom, mangel på faglig sparring og ressourcer til generel udvikling. Desuden har mindre enheder sværere ved at tiltrække de rette kompetencer. Endelig peges der i vurderingerne på at lederen i dag skal bruge forholdsvis meget tid på administrative opgaver. I det økonomiske perspektiv er ulemperne, at de mindre enheder har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og at det er belastende at leve i en evig skræk for besparelser, da de rammer hårdt. Der peges også på, at de mindre enheder har forholdsvis store udgifter til vedligeholdelse og renovering. MODEL FUSION Ved fusionsmodellen tænkes der på etablering af større enheder gennem sammenlægninger / fusioner. Der tænkes i stordrift, rationel drift, effektivitet og fleksibilitet i kraft af større organisatoriske enheder. Fusionering af enheder inden for Børne- og Ungeområdet i Ringsted kan tænkes vandret, hvor f.eks. flere dagtilbud slås sammen og / eller tænkes lodret, hvor f.eks. dagtilbud og skolen eller dele af skolen slås sammen til et børnecenter, der både rummer daginstitution og skole. Fusionering af enheder kan også differentieres efter børnenes alder. Fusionstænkningen kendes i Ringsted fra f.eks. 10. klassecentret. FORDELENE VED DENNE MODEL: Det er især hensynet til skolernes faglighed, som fremhæves som et plus ved fusionsmodellen. Der er flere medarbejdere til at dække skolernes fag og der kan lettere ske faglig vedligeholdelse, sparring og udviklingsarbejder. Medarbejderne kan komme i teams med fagfæller. Mangfoldigheden i personalegruppen vil også have betydning i forhold til mangfoldigheden i børnegruppen. Ved større enheder vil børnene have flere forskellige at kunne identificere sig med og de vil få flere muligheder for at opbygge venskaber med ligesindede. Hvis fusioneringen sker mellem dagtilbud og skoler vil det være en fordel for den røde tråd i børnenes institutionsliv. Set i forhold til enhedens drift er fordelene den større fleksibilitet i og med, at der er flere medarbejdere ansat. Der vil være mulighed for at have flere eksperter ansat og mulighed for at dække ind ved fravær. Set i forhold til lokalsamfundet peges der på, at en fusion mellem dagtilbud og skoler kan være en fordel og kan være en hjælp til byudvikling. Den 27. april Børne- og Kulturforvaltningen / Udviklingsnetværket PPR 4

5 I det økonomiske perspektiv vil fusionsmodellen betyde bedre muligheder for at have tidssvarende faciliteter og større fleksibilitet. Desuden vil udnyttelsesgraden af de eksisterende faciliteter blive bedre, da der vil være flere der skal deles om dem. ULEMPERNE VED DENNE MODEL Store enheder kan være uoverskuelige og utrygge for mindre børn. Desuden kan stille og nemme børn let blive overset, hvis der er for mange i gruppen. Endelig kan medarbejdernes tætte kendskab til det enkelte barn mistes. Hvis dagtilbuddene skal fusioneres med skolerne kan der ske en skoleficering af dem. I forhold til driften af større enheder kan der ske en indsnævring af det pædagogiske handlerum, da det kan blive nødvendigt at bruge mere top down styring. Samtidig kan der ske en forfladigelse af ansvaret, da alle tror de andre løser opgaven. Set i lokalsamfundets perspektiv bliver legekammerater spredt langt omkring og der bliver meget transporttid for børn i landområderne. Der peges også på at landsbylivet vil lide, f.eks. fordi samarbejdet med de øvrige aktiviteter ikke kan opretholdes. MODEL DECENTRALISERING Model decentralisering er en anden vej at gå, hvor mange små enheder, som samtidig er både konkurrerende og tæt samarbejdende om de samme børn. Modellen kendes fra erhvervslivet, hvor tætte netværksforbindelser sikrer høj grad af fleksibilitet og omstillingshastighed. Decentraliseringsmodellen vil typisk basere sig på lokalsamfundets initiativ og foretagsomhed. På såkaldt brugerdreven innovation, hvilket der allerede er flere eksempler på i Ringsted Kommune. FORDELENE VED DENNE MODEL: Set i børneperspektivet betyder mindre enheder højere grad af tryghed og forældre og medarbejdere kender hinanden bedre. Tingene bliver mere overskuelige. Pædagogisk kan der ligge en fordel i at mindre institutioner og skoler bliver tvunget til at opbygge netværk med andre institutioner og der bliver bedre mulighed for at specialisere sig med sin egen profil. Den tætte relation mellem hjem og institution vil også befordre større ansvarlighed. Set i forhold til lokalsamfundet vil fordelen være, at institutionen bliver et samlingspunkt for et område. Desuden er der kort og sikker vej, som gør det nemt for forældrene at lade børnene klare sig selv transportmæssigt. Økonomisk peges der ikke på andre fordele, end at mindre enheder må medføre mindre stress, som på længere sigt vil være en besparelse ift. f.eks. sygedagpenge. ULEMPERNE VED DENNE MODEL: Er i forhold til børnene, at særlige børn risikerer at blive udstillet. I det hele taget vil børnene have sværere ved at finde kammerater. Pædagogisk kan det være en ulempe med for små klasser. Desuden kan det blive svært at honorere de faglige krav og skaffe tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere. Flere peger på, at det i det hele taget Den 27. april Børne- og Kulturforvaltningen / Udviklingsnetværket PPR 5

6 kan blive for lukkede pædagogiske miljøer uden reel udvikling. Endelig peger flere på at små enheder er meget sårbare ved f.eks. sygdom. Flere gør opmærksom på at den decentrale model har den ulempe, at enhederne ikke er økonomisk rentable. Der vil komme øgede udgifter ved det samme tilbud. Ressourcerne kan blive for små og fleksibilitet umuligt. Den 27. april Børne- og Kulturforvaltningen / Udviklingsnetværket PPR 6