Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Transkript

1 Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

2 Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget mellem Tranbjerg Dagtilbud, de to skoler og Ung i Aarhus, som sammen er blevet pilotinstitution for børne- og undervisningsministerens initiativ Ny Nordisk Skole. Som pilotinstitution arbejder dagtilbuddet, skolerne og Ung i Aarhus i retning af et nyt, fælles læringstilbud for 0-18 år i Tranbjerg, som skal leve op til følgende tre mål: 1) Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

3 Ny Nordisk i Tranbjerg Tranbjerg Dagtilbud, Tranbjerg Skole, Grønløkkeskolen og Ung i Aarhus - Tranbjerg har i fællesskab forpligtet sig til at arbejde for at omsætte Ny Nordisk til konkrete initiativer og praksis i Tranbjerg med de muligheder og forpligtelser, dette indebærer. Der skal bl.a. være opbakning blandt mindst 85% af medarbejderne til ovenstående mål for arbejdet, og samarbejdet skal indeholde mindst tre forskellige institutionstyper. De fire tilbud skal sammen udvikle eksempler og gode erfaringer om, hvordan samarbejdet om og med forældrerepræsentanter, børnene og de unge i Tranbjerg kan gøres endnu bedre. Udgangspunkt er tanken om, at høj faglighed og god trivsel udvikles bedst, hvis alle arbejder sammen.

4 Ny Nordisk pilotinstitution At være Ny Nordisk pilotinstitution indebærer, at der skal udarbejdes et fælles pædagogisk grundlag for samarbejdet, og at dette skal tage udgangspunkt i de nævnte mål for Ny Nordisk. Deltagelsen indebærer herudover, at medarbejdere og andre centrale interessenter skal spille en afgørende rolle for, hvordan praksis tilrettelægges og udvikles. Tanken er derfor, at der tilrettelægges en proces, hvor alle centrale aktører inviteres til at bidrage til udvikling af et fælles Læringstilbud for 0-18 år i Tranbjerg. Arbejdet i forbindelse med deltagelsen i Ny Nordisk anvendes som et grundlag for sammenlægningen af Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen og for en videreudvikling af samarbejdet mellem Tranbjerg Dagtilbud, de to skoler og Ung i Aarhus - Tranbjerg. Udvikling af et fælles pædagogisk grundlag og videreudviklingen af samarbejdet om børnene og de unge tilrettelægges med en høj grad af involvering og inddragelse af tilbuddenes medarbejdere, børn, forældrerepræsentanter, foreninger, uddannelses-institutioner og virksomheder i Tranbjergs lokalområde. Processen herfor fremgår af nedenstående illustration.

5 Tids- og procesplan 23. okt. kl Tranbjerg Skole/ 30. okt. kl Grønløkkeskolen Temamøde om Ny Nordisk -Hvad handler Ny Nordisk om. -Mål og manifest. Kan vi tilslutte os dette? -2 timers møde holdes i hvert af de deltagende tilbud (dagtilbud, skoler og FU) 12. nov. kl Visionsworkshop om Ny Nordisk i Tranbjerg - For alle medarbejdere og forældrerepræsentanter. - Medarbejdere og forældrerepræsentanter forholder sig til fem scenarier for, hvordan læringstilbuddet kan tænkes udformet. Hvilke muligheder og perspektiver giver hver udformning/hvert scenarium, hvordan ser en alm. dag i det samlede læringstilbud ud som barn, elev, ung, forældre? 27. nov. kl :5.000 Læringstilbuddet i lokalsamfundet - Læringstilbuddets centrale interessenter, forældrerep., elevrep., medarb.rep., foreninger, virksomheder og ungdomsudd.inst. giver input til, hvilke ønsker og forventninger man har til læringstilbuddets ydelser, og hvilke relationer og partnerskaber der kan understøtte de pædagogiske og læringsmæssige mål. 11. dec. kl :500 konference Læringstilbuddets organisering og interne samarbejdsrelationer - Et repræsentativt udsnit af medarbejderne fra de fire tilbud (udpeges efter samråd med fusionsmed) behandler konklusioner og perspektiver fra 1:5.000 konference. Når nu vi kender vores fremtidige, overordnede struktur og vore centrale interessenters konkrete ønsker og forventninger til os. Hvordan udformer vi da de konkrete rammer og relationer for samarbejdet internt i læringstilbuddet? Styregruppemøde Forholder sig til produkt og beslutter grundlaget for næste konference Styregruppemøde Forholder sig til produkt og beslutter grundlaget for næste konference Styregruppemøde Forholder sig til produkt og beslutter grundlaget for næste konference Styregruppemøde Forholder sig til produkt og beslutter grundlaget for arbejdsgrupper Jan.-feb Arbejdsgrupper udarbejder forslag til retningslinjer og rammer for arbejdets tilrettelæggelse Rammer for samarbejdet i læringstilbuddet Den administrative organisering Arbejdets tilrettelæggelse Kommunikation og valg kommunikationsplatform.

6 Produkt Gennem programmet udarbejdes et pædagogisk grundlag for læringstilbuddet, der udgør grundlaget for læringstilbuddets udformning. Produktet skal med ord og illustrationer beskrive de pædagogiske visioner, samt principper for den valgte organisering. Programkatalog Ved den efterfølgende workshop, 1:500 Læringstilbuddets organisering, behandler et repræsentativt udsnit af den samlede medarbejdergruppe omgivelsernes ønsker og forventninger, og udarbejder forslag til, hvordan disse implementeres i læringstilbuddets organisation. Metode Processens udgangspunkt er medarbejdernes visioner og tanker om, hvilke muligheder og perspektiver læringstilbuddet skal kunne opfylde. Medarbejderne forholder sig derfor til fem scenarier for, hvordan læringstilbuddet kan tænkes udformet. Hvilke muligheder og perspektiver giver hver udformning. Hvordan ser en alm. dag i det samlede læringstilbud ud som elev, ung, forældre? Hvilket scenarium er det mest attraktive for elever, de unge, forældre og medarbejdere? Materialet bliver løbende opsamlet i tekst og illustrationer, og bliver formidlet til deltagere og initiativets interessenter. Forslagene til, hvordan omgivelsernes ønsker og forventninger implementeres, nedsættes et antal arbejdsgrupper, som i et intensivt forløb udarbejder forslag til retningslinjer og rammer for arbejdets tilrettelæggelse. På baggrund af visionsarbejdet afholdes to workshops, som begge bygger videre på processens beslutninger og perspektiver. Ved første workshop, 1:5.000 Læringstilbuddet i samfundet forholder læringstilbuddets centrale interessenter sig til det valgte scenariums ydelser til børnene, de unge og forældrene. Hvilke konkrete ønsker og forventninger har man? Hvilke samarbejdsrelationer kan styrke og underbygge læringstilbuddets arbejde?

7 Fælles pædagogisk vision og fælles grundlag Ny Nordisk i Tranbjerg Den samlede proces tager udgangspunkt i mål, manifest og dogmer, der gælder for Ny Nordisk Skole. Det betyder, at den nye skole i Tranbjerg skal leve op til følgende tre mål: 1) Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Hvordan læringstilbuddet konkret skal udformes og hvordan den pædagogiske platform skal være, er endnu ikke fastlagt. Den skal udvikles i tæt samarbejde med medarbejdere, børn, elever, unge, forældre, foreninger og andre samarbejdspartnere i lokalsamfundet om, hvad det er for et tilbud, vi vil have i Tranbjerg. Dette betyder, at der endnu ikke er givet svar på de centrale spørgsmål.

8 Visionsworkshop for alle medarbejdere i de fire tilbud Medarbejderne forholder sig til fem scenarier for, hvordan læringstilbuddet kan tænkes udformet. Scenarier: 1. Samme struktur som hidtil, men med fælles ledelse på de to skoler. 2. Samme struktur som hidtil, men med fælles ledelse på de to skoler. Skolestart i 0. klasse hvert andet år på hver skole. 3. Styrket koordinering mellem dagtilbud, skole, SFO og ungdomstilbud. Skolen består af to afdelinger, en afdeling med klasse og en afdeling med klasse. 4. Styrket koordinering mellem dagtilbud, skole, SFO og ungdomstilbud. På skolens ene matrikel går klasser og på skolens anden matrikel klasser 5. Et samlet læringstilbud med fælles ledelse for hele læringstilbuddet og med et antal afdelinger; en afdeling a) for 0-10 år og en b) for år. Hvilke muligheder og perspektiver giver hver udformning? Hvordan ser en alm. dag i det samlede læringstilbud ud som elev, ung, forældre? Til workshoppen vil der blive udarbejdet en nærmere beskrivelse af hvert scenarium, uden dog at scenariet beskrives udtømmende. Det er tanken, at den indholdsmæssige beskrivelse fremkommer på baggrund af drøftelser og arbejdet på workshoppen. Konklusioner og perspektiver fra visionsworkshoppen samles og behandles. På baggrund heraf træffer fusionslederen beslutning om, hvordan læringstilbuddets overordnede struktur skal være.

9 Workshop 1:5.000 Læringstilbuddet i samfundet Formål Workshoppen skal give bud på, hvad det er for centrale ønsker og forventninger, lokalsamfundets interessenter særligt ønsker prioriteret samt bud på, hvordan læringstilbuddet kan drage nytte af at samarbejde med interessenterne i lokalsamfundet. Workshoppens fokus er derfor primært på relationer og gensidige forventninger, og stiller skarpt på spørgsmålene: Hvad er potentialet for et læringstilbud med et års-perspektiv i Tranbjerg Hvilke ønsker og forventninger har centrale interessenter i lokalsamfundet til læringstilbuddets samlede ydelser (f.eks. Åbningstid, samarbejdsformer, tværfaglighed i et 0-18 årsperspektiv)? Hvilke relationer, eksisterende og nye, kan supplere eller berige læringstilbuddet? Produkt Workshoppens produkt opsamles i tekst og illustrationer, der beskriver forventninger, ønsker og relationer mellem læringstilbud og lokalsamfundet. Tekst og illustrationer giver et billede af lokalsamfundets forventninger og ønsker til læringstilbuddet, samt hvilke indsatsområder, temaer og funktioner, læringstilbuddet særligt skal prioritere.

10 Workshop 1:500 Læringstilbuddets organisering og interne samarbejdsrelationer Formål Workshoppen skal give forslag til, hvordan læringstilbuddets interne organisering og samarbejdsrelationer kan organiseres i lyset af de foretrukne scenarier, lokalområdets ønsker og forventninger til læringstilbuddet. Produkt Workshoppen giver en beskrivelse af sammenhænge og principper for læringstilbuddets organisering. Hertil også et overblik over afdelingers placering og indbyrdes samarbejdsrelationer. Metode Workshoppens arbejdsmetode vil veksle mellem oplæg og gruppearbejde.

11 Arbejdsgrupper Formål Arbejdsgrupperne skal udarbejde forslag til retningslinjer og organisering af afgrænsede og specialiserede områder, herunder f.eks. rammer for samarbejdet i læringstilbuddet, arbejdstilrettelæggelse, den administrative organisation, kommunikation og kommunikationsplatforme. Arbejdsgrupperne etableres på baggrund af temaer, som fastlægges efter 1:500-konferencen. Produkt Arbejdsgruppernes udarbejder konkrete forslag til retningslinjer og organisering af det pågældende tema. Forslagene behandles efterfølgende i styregruppen. Metode Arbejdsgrupperne arbejder fokuseret og med en stram tidsmæssig og indholdsmæssig styring.

12 Forlig om skolestruktur vedr. ny skole i Tranbjerg Forligstekst 14. maj 2012 Skole på flere matrikler: Grønløkke+Tranbjerg Parterne er enige om at igangsætte et forsøg med en skole på flere matrikler. På den baggrund vil forligspartierne lægge Grønløkkeskolen og Tranbjerg Skole sammen pr. august Det indebærer, at de to skoler herefter vil have et fælles skoledistrikt samtidig med, at der fortsat vil blive undervist på begge matrikler. Hensigten med forsøget er at give lokalområdet mulighed for at skabe et mere helhedsorienteret pædagogisk tilbud på tværs af de to nuværende skoler i Tranbjerg. Med aftalen vil den nye fælles skole desuden få mulighed for at opnå en mere effektiv klassedannelse på tværs af matriklerne. De herved frigjorte ressourcer vil den fælles skole kunne bruge til forskellige pædagogiske tiltag til gavn for lokalområdets børn og unge. Sammenlægningen vil desuden give mulighed for at opnå en besparelse på skolernes nuværende ledelse. Således vil den sammenlagte skole have en ledelse bestående af én skoleleder, én administrativ leder, to pædagogiske ledere (én på hver matrikel) og en fritidspædagogisk ledelse bestående af én SFO-leder samt fritidspædagogiske ledere. Tillæg til forligstekst 19. juni 2012 Råderum for ny fælles skole i Tranbjerg Forligskredsen ser positivt på ønsket fra Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen om en fleksibel løsning i forhold til at udmønte beslutningen om et fælles skoledistrikt for de to skoler. Det er dog også vigtigt for forligskredsen at understrege, at hensigten bag forliget netop er at spare på bygninger, ledelse og administration fremfor undervisning. Derfor forudsættes det, at en fælles skole på to matrikler kræver et væsentligt mindre budget til ledelse og administration end to selvstændige skoler. Forligskredsen har desuden noteret sig skolernes ønske om bygningsmæssige forandringer med henblik på en mere effektiv drift. Såfremt disse midler findes inden for den fusionerede skoles samlede økonomiske ramme bifalder forligspartierne dette. Forligskredsen lægger op til, at der i dialog med skolerne tilrettelægges et evalueringsdesign med henblik på en systematisk erfaringsopsamling.

13 Aarhus Kommunes pædagogiske grundlag RuLL-blomsten RULL-blomsten, RUm til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre blade danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og organiseringen kommer således også til at vedrøre den fysisk infrastruktur - dvs. brugen af og interaktion med de fysiske funktioner/rammer - og hvordan relevante ledelsesformer kan praktiseres samt hvilke faglige kompetencer - dvs. ændring af adfærd og rutiner, der er for- udsætningen for at optimere og udnytte læringsmiljøets potentialer. Børn- og Ungepolitikken Det er et grundlæggende princip i Børn og Ungepolitikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Arbejde for at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge(...)konsekvent inddrage børn og unge som aktive medudvikler af fællesskaber i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdoms- skoletilbud, øvrige institutioner mv. Vi skal derfor ikke kun se på, hvordan vi skaber overgange men skabe et stærkt sammenhængende system omkring børnene. Differentiering en tilgang Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. 95% målsætning Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets mulig- heder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig al- der er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.