Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune.

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken... 4 Legens betydning Børn med særlige behov Lektiehjælp i SFO Samarbejde om det enkelte barn Sundhed og Trivsel...6 Rummelighed... 7 Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO - området:...7 Vision og mål for pædagogiske læreplaner... 7 Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO:... 8 De overordnede fælles læreplans-temaer:...9 Den lokale pædagogiske læreplan:... 9 Læreplaner for Holbæk kommunes SFO er Personlighedsudvikling og sociale kompetencer: Sproglige og kropslige udtryksformer: Mødet med natur og kultur: Henvisninger:

3 Forord. Med Pædagogiske lærerplaner i SFO, er det målet at skabe en fælles kommunal ramme og et overordnet værktøj til udvikling og implementering af lærerplaner i de lokale SFO er i Holbæk Kommune. De pædagogiske læreplaner i SFO vil skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag og medvirke til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede praktiseres i SFO erne i Holbæk Kommune. Samtidig er det hensigten, at styrke det tværfaglige samarbejde i Helhedsskolen, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen med forældrene omkring børnene. Med fælles rammer for arbejdet med disse pædagogiske læreplaner i alle Holbæk Kommunes SFO er, vil det medvirke til styrkelse af den fortsatte udvikling af pædagogisk praksis til glæde og gavn for børnene. 3

4 Særlige krav til pædagogiske læreplaner. Sammenhæng i børnenes hverdag: Der har de senere år været en øget opmærksomhed på den "gode skolestart", og på vigtigheden af sammenhæng mellem såvel dagtilbud - skole, samt som skole - fritidstilbud. Med de pædagogiske læreplaner for dagtilbud og nu tillige planer for SFO er der skabt et godt grundlag for samarbejdet omkring børnene. Dette både i forhold til udveksling af viden omkring det enkelte barn, men i høj grad også i forhold til udveksling af viden omkring det pædagogiske arbejde i de enkelte tilbud. Der er således skabt mulighed for et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt og dermed tillige indholdsmæssig sammenhæng i barnets forskellige skift fra vuggestue til skole. Med pædagogiske læreplaner for SFO vil en indholdsmæssig beskrivelse af fritidspædagogikken betyde tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes skoledag og danne mulighed for understøttelse af denne sammenhæng, hvor børnene veksler mellem undervisning og fritidspædagogik. En sådan bedre sammenhæng skal sikre børnene en oplevelse af deres "arbejdsdag" som et "mangfoldigt hele". Fritidspædagogikken. Fritidspædagogikken, der for over hundrede år siden startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning til oftest svagtstillede børn, er i dag i takt med udviklingen et alment tilbud til alle børn. Fritidspædagogikken bygger på tilbud, så alle børn på den ene eller anden måde sikres mulighed for deltagelse i forskellig rettede tilbud, således at vi "rammer" børns forskelligheder og kompetencer. SFO i dag har således et medansvar for det enkelte barns dannelse, og i det pædagogiske relationsarbejde er fokus på personalets rolle og ansvar, som opdrager og inspirator derfor vigtig at have for øje. SFO er stedet, hvor børn møder deres venner, oplever at være del af et fællesskab, hvor de har det sjovt og har mulighed for den "frie leg" eller at deltage i planlagte aktiviteter. Fællesskabet, det at arbejde i grupper og deltage i fælles aktiviteter, er en stor del af fritidspædagogikken. Det styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver dem mulighed for at lære af hinanden, ligesom der gives mulighed for at afprøve og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer. SFO er med til at fremme og udvikle børnekulturen, hvilket ligeledes gør den til en vigtig del af fritidspædagogikken. 4

5 Pædagogisk arbejde med børnekultur i SFO omfatter blandt andet at tage udgangspunkt i, hvad der pt. "rører sig" i forhold til børnenes interesser, desuden at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for børnene og sammen med børnene forholde sig til den. Derudover har fritidspædagogikken medansvar for at indføre børnene i den danske kultur gennem traditioner, årets gang osv. Legens betydning. Leg som spontan og frivillig aktivitet er en særlig stor og vigtig del af fritidspædagogikken. Børns leg kan overordnet deles op i to kategorier: Den spontane og ikke planlagte leg samt den planlagte og igangsatte leg. Begge indgår i SFO ens virke, og har hver deres fordele og betydning for børnenes udvikling og dannelse. I den spontane og ikke i forvejen planlagte leg uden voksnes indblanding har børnene frit råderum. De opstiller selv rammer og regler for legen, hvor de bestemmer indhold og roller, ligesom de løser konflikter og videreudvikler legen, og sammen med deres kammerater indøver sociale færdigheder; kort sagt bestemmer selv. Det er tillige i den "frie leg", at børnene afsøger og bearbejder vanskeligheder, ligesom den udfordrer og udvikler børnenes tænkemåde, deres sprog, fantasi og kreative evner samt deres følelser og sociale kompetencer, idet børnene lærer de sociale spilleregler, ansvarlighed osv. Den planlagte og igangsatte leg "styres" af det pædagogiske personale, der opsætter rammer. Børnene har mere eller mindre medindflydelse og medbestemmelse alt efter sigtet med den enkelte aktivitet, som kunne være læringsmæssigt eller socialiserende. Især den planlagte leg giver pædagogisk mulighed for at imødekomme børns forskelligheder ved at tilbyde dem passende udfordringer og samvær med anerkendende voksne, således at deres selvværdsfølelse og tillid til egen formåen styrkes. Børn med særlige behov. Der skal i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i SFO være fokus på børn med særlige behov, så også deres udvikling og dannelse sikres og styrkes. Dette uanset om deres vanskeligheder har fysisk, psykisk el. social karakter. Det kan, for disse børn, være nødvendigt, at der udarbejdes særlige, individuelle handleplaner ud fra hvilke, det pædagogiske arbejde planlægges, udføres og evalueres. Naturligvis er et tæt samarbejde pædagoger, lærere og forældre imellem særlig vigtigt i forhold til børn med særlige behov, såvel generelt og i forhold til de konkrete læreplanstemaer. 5

6 Lektiehjælp i SFO. Lektiehjælp er en mulighed og et tilbud til alle børn i Holbæk Kommunes SFO er. Den enkelte fritidsordning kan vælge at etablere et egentligt lektieværksted/rum eller på anden vis tilgodese at børn, der ønsker det, gives mulighed for tid, rum, fred og støtte til lektielæsning på "forældreplan". Decideret specialundervisning og lektiehjælp til børn med behov for særlig indsats skal ske i skoleregi. Samarbejde om det enkelte barn. For det enkelte barns opfattelse af "arbejdsdagen" som et "mangfoldigt hele", og for at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling spiller SFO en en betydningsfuld rolle. SFO som pædagogisk arena fungerer i dagligdagen som bindeled mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem, hvilket naturligvis fordrer et tæt samarbejde alle parter imellem. Det stiller derfor krav til det pædagogiske personale i SFO om at være i dialog med forældrene for at sikre dem den bedst mulige indsigt i deres barns hverdag. Desuden bør samarbejdet med skoledelen være tæt for at styrke muligheden for "den tidlige indsats". I forhold til de pædagogiske læreplans-temaer er det således vigtigt, at forældrene inddrages i såvel overvejelserne om, hvordan deres barns udvikling stimuleres bedst muligt, som i evalueringen af den leg og læring, SFO forestår. Sundhed og Trivsel. Det er en vigtig del af fritidspædagogikken at arbejde med børns sundhed. Planlagt motorisk aktivitet og mulighed for fysisk udfoldelse skal være en fast del af fritidspædagogikken og dermed SFO ens tilbud. Dette er for at tilgodese børnenes almene trivsel og forebygge sygdom gennem fysisk aktivitet, og dels for at styrke, udfordre og udvikle børnenes sociale kompetencer, som naturligt følger af fysisk udfoldelse baseret på leg og sport. Det har klart betydning for børns lyst til at leve sundt og dyrke motion, at de tilbydes rig mulighed for fysisk leg og sport samt at de oplever gode rollemodeller og omgivelser, der inspirerer og indbyder hertil. I den forbindelse, er det oplagt en mulighed at den enkelte SFO kan samarbejde med det lokale foreningsliv med henblik på at styrke mangfoldigheden i tilbuddene og knytte kontakter mellem lokalområdets børn og det lokale foreningsliv. Desuden skal der i alle kommunens SFO er være fokus på sund kost og dennes betydning for trivsel, velvære og sundhed. 6

7 Rummelighed. Det er vigtigt, at alle aktiviteter i SFO tilrettelægges ud fra og med hensyntagen til de aktuelle børns forudsætninger og behov, således at flest mulige får relevante tilbud i deres nærmiljø. Der arbejdes i pædagogisk praksis især med begrebet rummelighed i forhold til børn, som i kortere eller længere tid har brug for individuel støtte og en særlig indsats. Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO - området: at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag med hensyntagen til såvel videreførelse af værdierne i Helhedsskolen samt fastholdelse af fritidspædagogikkens idégrundlag. at styrke børns alsidige opvækstsbetingelser. at sikre en smidig og sammenhængende skolestart med fokus på overgang fra dagtilbud til skole samt fokus på god sammenhæng mellem skolernes undervisnings - og fritidsdel. at sikre at børns faglige, personlige, fysiske og sociale kompetencer udvikles optimalt, at der ydes særlig indsats i forhold til børns sundhed, rummelighed, sprog og kommunikation. Vision og mål for pædagogiske læreplaner. Med udgangspunkt i ovennævnte politiske målsætning er visionen med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO: at fritidsdel (SFO) og skoledel (undervisning) er et sammenhængende tilbud og hinandens forudsætninger at det ligeledes opfattes sådan af brugeren (barnet) Målet med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO er således: at sikre gode og hensigtsmæssige rammer for børns overgange mellem dagtilbud, skole og SFO at sikre sammenhæng og helhed i de 6-10 åriges skolehverdag at såvel børn og forældre oplever sammenhæng og helhed imellem skole - og fritidsdelen at der med udgangspunkt i de overordnede beskrevne pædagogiske læreplans-temaer udarbejdes lokale, konkrete læreplaner for SFO indeholdende mål - og 7

8 indholdsbeskrivelser, der medvirker til at tilbyde børnene optimale udviklings - og læringsmuligheder at skabe anledning til det pædagogiske personales fælles refleksion over praksis og dermed stillingtagen til dokumentation og evaluering af de pædagogiske indsatser I udarbejdelsen af læreplanernes mål og indholdsbeskrivelse, bør fritidspædagogikkens særkende og egenværdi understreges og prioriteres højt. Desuden bør det pædagogiske arbejde og tilbud tilrettelægges, så det udfordrer børnenes kreativitet, nysgerrighed og lyst til at udforske, dog med respekt for det enkelte barns indflydelse, medbestemmelse og eget frie valg af såvel legerelationer som aktiviteter. Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO: I skoleåret 2008/2009 skal der på samtlige Holbæk Kommunes folkeskoler udarbejdes mål - og indholdsbeskrivelser/ læreplaner for SFO for de 6-10 årige. Disse læreplaner skal implementeres i SFO erne ved skoleårets start 2009/2010 og sikre Holbæk Kommunes målsætning for Servicekvalitet i SFO. De pædagogiske læreplaner skal godkendes af skolebestyrelsen og være tilgængelig på skolens hjemmeside samt Holbæk Kommunes intranet. Forudsætninger for god pædagogisk praksis: at mål formuleres, således at de tilsammen tilgodeser en alsidig udvikling at børnene sikres indflydelse og medbestemmelse over deres fritid at børnenes ret til fri leg og aktiviteter på egne præmisser præciseres at det pædagogiske personales opgave bliver at skabe muligheder for udvikling og læring at pædagogisk praksis med respekt for fritidspædagogikkens særkende dokumenteres og evalueres at forældre sikres indflydelse på deres børns hverdag 8

9 De overordnede fælles læreplanstemaer: Med udgangspunkt i sammenhængen til de allerede eksisterende pædagogiske læreplaner for dagtilbud opstilles følgende krav om mål - og indholdsbeskrivelser udmøntet i følgende læreplanstemaer: Personlige og sociale kompetencer Krop, bevægelse, sprog medier, formidling Natur og kulturelle udtryksformer og værdier SFO erne udarbejder egne læreplaner, som tilkendegiver den enkelte skoles/ SFO s kultur og traditioner og ikke mindst danner grobund og ejerskab til egne værdier. Skemaerne giver den enkelte SFO mulighed for at samstemme egne mål, metoder og dokumentation samtidig med en overskuelig evalueringsmodel. Ligeledes kan skemaerne være med til at synliggøre det pædagogiske arbejde overfor forældre og det politiske niveau. Den lokale pædagogiske læreplan: Med udgangspunkt i de fælles overordnede læreplans-temaer skal den enkelte skole udarbejde sin egen pædagogiske læreplan for SFO: Den pædagogiske læreplan skal behandle alle de beskrevne læreplans-temaer. Målsætninger og konkrete handlevejledninger (metoder og aktiviteter) opstilles indenfor samtlige de beskrevne læreplans-temaer. De pædagogiske læreplaner skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, og for to-sprogede børn. Evaluering med SMTTE-modellen kan sikre fælles evalueringsgrundlag i samtlige kommunens SFO er i opstartsfasen. Det skal præciseres, hvorledes de pædagogiske læreplaner dokumenteres. Der kan tilrettelægges lektieværksteder, som muliggør tid, rum og fred til lektielæsning, og der tilbydes lektiehjælp på "forældreplan". Såvel frivillige og lokale organisationer kan indtænkes som en naturlig samarbejdsrelation i forhold til SFO ens tilbud. 9

10 Skole/enhedsbestyrelseslederen orienterer hvert år skole eller enhedsbestyrelse om de pædagogiske læreplaner. Skole/enhedsbestyrelsens ansvar og kompetencer i forhold til SFO en skal understreges og tydeliggøres, og bestyrelsen skal løbende berøre temaer og principper vedrørende SFO. Dette tilses af skole/enhedsinstitutionslederen. 10

11 Læreplaner for Holbæk kommunes SFO er. Personlighedsudvikling og sociale kompetencer: At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer. At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater. Mål: Midler/metoder: Dokumentation: Evaluering: Give ansvar og opgaver der giver selvhjulpenhed og succes. Billeder og aktivitetstavler Aktivitets skabende rum med nærværende, empatiske og anerkendende voksne. Skabe værksteder der er udviklende og udfordrende. Lære børnene at anerkendende og respektere hinandens forskelligheder og grænser. Privilegier og selvstyrende rum til de ældste børn. Børn hjælper børn. Medansvar for café. Vi skaber rum til fri leg. Voksenstyrede regellege/spil m.m Skabe fælles aktiviteter og kreative forløb f.eks Kor, Teater. Vi anerkender og fremhæver forskelligheder positivt. Konfliktløsning via dialog, med nødvendig voksenhjælp. Billeder og deltagerlister Udstillinger og optræden Forældrekaffe med jævne mellemrum. Flere venskabsrelationer og færre fysiske sammenstød. Pænere sprog Forældrefeedback P-møder. P-møder, deltagerlister P-møder, forældrefeedback og deltagerlister P-møder 11

12 Sproglige og kropslige udtryksformer: At børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer. At børnene øver sig i at mestre forskellige udtryksformer ved, at de får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer. At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse og mulighed for deltagelse i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter. At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig via inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. Mål: Midler/metoder: Dokumentation Evaluering: At styrke børnenes selvværd, ved at udfordre dem til sproglig kreativitet, og udtrykke sig på forskellige måder. f.eks Sang/kor, drama, dans, fortælling og kunst. Billeder, optræden og udstilling. Forældrefeedback og p-møder Tilbud til børnene om at kunne fordybe sig og give dem mulighed for forskellige udtryksformer. Forskellige materialer til umiddelbar rådighed. Nærværende, anerkendende inspirerende voksne. Og forskellige kreative rum Billeder, udstillinger og produkt. P-møder og og forældrefeedback. Styrke børnenes selvværd og give dem glæde ved at være i bevægelse og udfolde sig. At give børnene indsigt i sunde kostvaner. Planlagte fysiske aktiviteter, f.eks. gymnastiksal og fodbold med inspiration fra voksne rollemodeller Inspirerende omgivelser inde og ude. Vi bestræber os på at tilbyde sunde og varierende mellemmåltider. Indbydende omgivelser og dialog. Billeder, deltagerlister med aktivitet og voksenansvarlige. Dagens menu på tavle. Deltagerlister og p- møder. Forældrefeedback og p-møde. 12

13 Mødet med natur og kultur: At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen At børnene får mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener og gives mulighed for at undersøge og eksperimentere på dette felt. At børnene får erfaring med forskellige kulturtilbud f.eks. udstillinger, se teater m.v. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed og mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke mv. Mål: Metoder: Dokumentation: Evaluering: At udvikle børnenes kendskab og respekt for naturen, samt glæde ved udeliv Sortering af affald i café Bruge nærmiljøet med vejledning fra voksne til bla. bålmad. Billeder og deltagerlister. Flere udebørn. P-møder, forældrefeedback og deltagerlister. Udendørsaktiviteter Give børnene et bredere kendskab til årstider og naturfænomener. Eksperimenter og Værksteder Udeaktiviteter hvor vi bruger vores sanser Billeder og produkt. P-møder og forældrefeedback At udvikle børnenes kendskab, interesse og accept til andre kulturer og kulturformer F.eks multietniske temaer, gode rollemodeller og fortælling. F.eks musik og drama, og kor. Større respekt for hinanden og færre konflikter. Billeder og egne udstillinger. P-møder, forældrefeedback og deltagerlister. 13

14 Henvisninger: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. Fremsat af undervisningsministeren Mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Holbæk Kommunes Servicekvalitet Holbæk Kommunes Servicemål 2.13 Leg og lær, Ministeriet for familier og forbrugeranliggender. Pædagogiske læreplaner, Odense kommune Rammer for pædagogiske læreplaner, Kolding Kommune 14