Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

2 Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den 27. august 2009 Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for (indsæt SFO ens navn) er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt , og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11. Indhold Indledning... 2 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune... 3 Overordnet formål med SFO... 4 Læringsbegrebet i SFO... 5 Mål- og indholdsbeskrivelse for (indsæt navn på SFO)

3 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bælum-Solbjerg Bælum SFO SFO skole Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Fritteren SFO Skibstedsskolen (specialskole) SFO Special-SFO ( kl.) 3

4 Overordnet formål med SFO Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFOlederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. 4

5 Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer ved aktivt at interagere med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker i et spændingsfelt, hvor barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Indfries disse forudsætninger skabes der optimale muligheder for at de voksne og børn er i flow, og som følge heraf opstår læring. 5

6 Mål- og indholdsbeskrivelse for (indsæt navn på SFO) 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Indsæt skolens og SFO ens fælles værdigrundlag 6

7 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter. Indsæt beskrivelse af hvordan der overordnet arbejdes med barnets alsidige personlige udvikling, og hvilke overvejelser der er gjort om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter. 7

8 B: Passende udfordringer. Indsæt beskrivelse af hvordan barnet i praksis sikres passende udfordringer, herunder også en beskrivelse af støtte og udfordringer til børn med særlige behov. C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. Indsæt beskrivelse af hvordan der arbejdes med en positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. 2. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. D: Muligheder for leg Indsæt beskrivelse af hvordan de fysiske rammer og strukturen i hverdagen bidrager til mulighederne for leg, og hvordan der støttes op omkring det enkelte barns mulighed for at udvikle sig gennem legen med andre børn. 8

9 3. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. E: Sprog som udtryksform og sprogkultur. Indsæt beskrivelse af hvordan der arbejdes med sprog som udtryksform og med sprogkultur. F: Mulighed for fysisk udfoldelse. Indsæt beskrivelse af i hvilket omfang i og i givet fald på hvilken måde SFO en inddrager krop og bevægelse i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. 9

10 4. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenre og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø. G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter. Indsæt beskrivelse af hvordan der arbejdes med kultur gennem oplevelser og aktiviteter. H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter. Indsæt beskrivelse af hvordan der arbejdes med naturen gennem oplevelser og aktiviteter. 10

11 3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation. Indsæt beskrivelse af de overordnede mål for den eksterne dokumentation, og eksempler på hvordan der dokumenteres i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som en del af den eksterne dokumentation. Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens 11

12 medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. B: Evalueringsværkstøjer Indsæt beskrivelse af hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evaluering af det enkelte barn og hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringen af aktiviteter. 12

13 4. Samarbejdet med skoledelen A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Indsæt beskrivelse af, hvordan der i praksis sikres et tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn mellem personalet i undervisningsdelen og personalet i SFO B. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Indsæt mål for og beskrivelse af samarbejdet om skolehjemsamarbejdet, herunder samarbejdet om udarbejdelse af elevplaner C. Lektiestøtte Angiv i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFO en tilbyder lektiestøtte 13

14 D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). Indsæt beskrivelse 14

15 5. Samarbejde med dagtilbud A: Samarbejdet med dagtilbud. Indsæt mål for samarbejdet B: Overgang fra dagtilbud til SFO. Indsæt beskrivelse af samarbejdet med dagtilbud om overgangen til SFO, herunder procedure for videregivelse af oplysninger om børnene C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Indsæt beskrivelse af hvordan der i samarbejdet med dagtilbud sikres et tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn 15