Investeringsforeningen Gudme Raaschous ordinære generalforsamling den 8. april 2015

Transkript

1 Bilag 1 til Referat af ordinær generalforsamling den 8. april 2015 Investeringsforeningen Gudme Raaschous ordinære generalforsamling den 8. april 2015 Dagsordens punkt 2: Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår 2014: Formandens beretning på generalforsamlingen, den 8. april 2015 Den 4. marts i år offentliggjorde vi forenings årsrapport for Fra årsrapporten, der er fremlagt i salen, vil jeg koncentrere mig om: - Foreningens udvikling i Forventninger til 2015 Senere vil direktør Preben Iversen gennemgå tallene for de enkelte afdelinger mere detaljeret. Lad os begynde med at se på udviklingen i foreningens formue, og derefter bevæge os ind på den økonomiske udvikling i 2014, der har haft betydning for afdelingernes afkast og de foreslåede udbytter. (Powerpoint: Formueudvikling) Foreningens formue var på godt 4,3 mia.kr. ved udgangen af Det er lavere end året før, hvilket altovervejende skyldes, at én større investors skift af aktivklasse førte til fald i formuen i afdeling US High Yield. I 2014 steg det samlede antal navnenoterede investorer i foreningen med knap 3 pct. Vores forening har gennem mange år tiltrukket både almindelige investorer og institutionelle investorer, og det har været til begges gavn. Blandt andet er nye produktområder ikke mindst skabt med udgangspunkt i ønsker fra institutionelle investorer, og det har åbnet muligheder for øvrige investorer. Bag formueudviklingen ligger også et samlet driftsresultat på 348 mio.kr. fra positive afkast i stort set alle foreningens afdelinger. Og i det samlede regnestykke, der er vist på skærmen, indgår endvidere, at der i 2014 blev udbetalt 395 mio.kr. i udbytter til investorerne, der fragik foreningens formue. Det er i øvrigt det største udbytte i foreningens historie. Investorerne har vist størst søgning mod Afdeling Danske Aktier, hvor der i løbet af året kom knap 165 mio.kr. ind fra nye midler. Og det er givet den fortsatte gode performance i afdelingen, der har tiltrukket investorer. (Powerpoint: Afkast og udbytte) Afkastet i afdeling Danske Aktier var på 20,6 pct. i Bortset fra afdeling Emerging Markets Debt opnåede alle afdelinger positive afkast i

2 Afkastene i aktieafdelingerne varierede fra godt 5,5 pct. i afdeling Nordic Alpha til godt 20,6 pct. i afdeling Danske Aktier. Afdeling Danske Aktier var også topscorer sidste år, og har de seneste 5 år givet et gennemsnitligt afkast på godt 21 pct. om året. I samme periode er afdelingens benchmark steget med knap 17 pct., så afkastet er - både målt absolut og i forhold til benchmark meget tilfredsstillende. Alene i 2014 fik afdelingen et afkast, der var knap 3,5 pct. mere end stigningen i benchmarket, og det på trods af, at den overraskende konkurs i O.W. Bunker afledte et tab på op mod 2,9 pct. i afdelingen. Konkursen ramte også afdeling Nordic Alpha med knap 1,5 pct. og afdeling Selection med godt 1 pct. Efter børsnoteringen i foråret 2014 gik O.W. Bunker i betalingsstandsning og konkurs i oktober, efter massive tab på spekulation i oliepris samt betydelige tab på en enkelt stor kunde. Selskabets børsprospekt og ledelsespræsentationer havde ellers understreget, at selskabet ikke tog spekulative positioner i oliemarkedet. En forening er, som andre investorer, meget afhængig af, at der sker en effektiv prisdannelse på markedet, og det kræver, at de børsnoterede selskaber giver korrekt information. I O.W. Bunker-sagen viste regnskaber og prospekt, at selskabet havde en god forretningsmodel med handel i bunkerolie, som gav en stabil bruttoavance. Det var, som bekendt, blot ikke hele sandheden. I bestyrelsen besluttede vi at gå ind i en kreds af andre investorer, som iværksatte en forundersøgelse af forløbet omkring børsnoteringen af O.W. Bunker. Vi forventer ikke, at der vil være udsigt til en større genvinding af det tabte, men bestyrelsen vil følge mulighederne tæt, og - såfremt der er en rimelig sandsynlighed for at opnå gevinst i forhold til omkostningerne ved at forfølge sagen - tage skridt til det. Midt i skuffelsen over O.W. Bunker kan vi dog trøste os med, at det skete i et år med positive afkast i aktieafdelingerne. Vender vi blikket mod obligationsafdelingerne, så lå afkastene mellem 4,95 pct. i afdeling European High Yield og et minus på 2,81 pct. i afdeling Emerging Markets Debt. Det var specielt positioner i en række olieproducerende lande, som f.eks. Rusland og Nigeria, der trak afkastet ned i 2. halvår. Til højre i tabellen på skærmen fremgår bestyrelsens indstilling til udbytter for 2014 i de enkelte afdelinger. Forslaget til udlodningen sker på grundlag af vedtægternes 7.1, hvor der henvises til Ligningslovens krav om opgørelse af minimumsindkomst (udbytte). Lovgivningens faste rammer bestemmer blandt andet, at de betydelige kursgevinster, der er blevet realiseret i afdeling Danske Aktier, skal indregnes i minimumsindkomsten. Vi kan således ikke udlodde mindre, end vi gør. Og skattemæssigt er det ikke hensigtsmæssigt for Jer, at få udbetalt mere. I aktieafdelingerne er det primært indtjening fra kursgevinster, og i nogen grad fra udbytter, der danner baggrund for forslag til udlodninger. I afdeling Danske Aktier er indstillet et udbytte på 28,10 kr. pr. 2

3 andel af 100 kr., hvilket ud fra kursniveauet ved årsskiftet svarede til godt 19 pct. af formuen. Og i afdeling Nordic Alpha er indstillet et udbytte på 4,60 kr. pr. andel. I afdelingerne Selection og Emerging Markets Aktier indstilles det, at der ikke sker udlodning, idet realiserede kursgevinster har kunnet modregnes i tidligere års realiserede kurstab. Blandt obligationsafdelingerne er der alene indstillet til udlodning i afdeling European High Yield til et udbytte på 11,10 kr. pr. andel, svarende til godt 9 pct. af formuen. Hér er det en kombination af renteindtægter samt realiserede kursgevinster, der har dannet baggrund for forslaget Som I kan se på skærmen, så er der forskel på udbytter og afkast. Forskellene kræver en lidt teknisk forklaring. De skyldes, at realiserede kursgevinster og -tab opgøres i forhold til de anskaffede værdier, som kan strække sig over en længere periode end regnskabsåret, mens afkastet rummer såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab i året. En afdeling, der har opnået, men ikke realiseret kursgevinster i 2014, vil således få et højere afkast end det foreslåede udbytte. Er der omvendt realiseret flere kursgevinster, end der er opnået i året, det vil sige også ældre kursgevinster, så er udbyttet højere end afkastet. Som investorer opnår I hele værditilvæksten, altså også de urealiserede tab og gevinster. Den del, der ikke udloddes, indgår i afdelingernes formue, og dermed i en lavere eller højere kurs på Jeres investeringsbeviser. (Powerpoint: Hovedtræk i udviklingen i 2014) 2014 blev et år med store stigninger på aktiemarkederne, og moderate, men positive afkast på obligationsmarkederne. I har som investorer opnået et betydeligt større afkast af Jeres investeringer i aktier, end der har kunnet opnås ved investering i for eksempel danske stats- og realkreditobligationer, hvor det lave renteniveau har givet mere beskedne afkast. I 2014 er man blevet belønnet for at tage den højere risiko, der er ved investering i aktier. Udviklingen på de finansielle markeder har dog ikke været én lang, rolig bevægelse op ad. Der har været mange skvulp undervejs, ikke mindst på aktiemarkederne. Bevægelserne afspejler, at verdensøkonomien ikke har udviklet sig i én bestemt retning, udviklingen har været meget forskellig i de forskellige lande. Den allervigtigste økonomi, nemlig den amerikanske, oplevede en pæn fremgang i væksten, og det forventes, at væksten i 2015 vil komme op omkring 3 procent. Noget tyder derfor på, at USA er inde i et længerevarende opsving. 3

4 Det betyder også, at den amerikanske centralbank på et tidspunkt i 2015 nok vil stramme pengepolitikken i form af rentestigninger. Det forventes dog, at denne proces vil blive meget forsigtig og forholdsvis langsom, da opsvinget endnu er skrøbeligt. I Europa var 2014 til gengæld et år præget af stagnation, manglende vækst og høj arbejdsløshed på den sydlige del af kontinentet. Det var ellers ventet fra flere sider, at 2014 ville blive året, hvor væksten ville vende tilbage til Europa, men i stedet har krisen i Ukraine drevet en bølge af usikkerhed ind over de europæiske lande, hvilket har fået virksomheder og investorer til at holde igen. Derudover har året været præget af en reel frygt for deflation i Eurozonen. En frygt, der kun er blevet større som følge af det kraftige olieprisfald i slutningen af Det har resulteret i, at Den Europæiske Centralbank ad flere omgange har lempet pengepolitikken, dog indtil videre uden det ønskede resultat. Her i starten af det nye år annoncerede Den Europæiske Centralbank et helt nyt og uprøvet obligationsopkøbsprogram på 60 milliarder euro om måneden, der skal løbe frem til og med september Opkøbsprogrammet er inspireret af USA og har til formål på kontrolleret vis at øge inflationen og væksten i Euroområdet. I Europa forventes pengepolitikken i 2015 altså at gå i stik modsat retning af USA, som udtryk for forskellen i de to betydende områders vækstforløb. Over de seneste 7 måneder er olieprisen blev omtrent halveret. Og det har en negativ indvirkning på inflationen, der aktuelt ligger på et meget lavt niveau, og i Euroområdet var der deflation i februar Omvendt vil den lave oliepris have en positiv indflydelse på væksten og det alt for lave private forbrug i Euroområdet. Prisen på olie spiller også en stor rolle i Vestens konflikt med Rusland. Den russiske økonomi er hårdt ramt af kombinationen af vestlige sanktioner og faldet i olieprisen. Den russiske rubel er derfor styrtdykket, men hvorvidt dette øger eller forværrer muligheden for en løsning på konflikten i Ukraine er svært at vurdere. Situationen med Rusland viser i øvrigt med al tydelighed, at dansk økonomi i afgørende grad afhænger af udviklingen i verdenen omkring os, og givet den økonomiske situation i Europa er det ikke overraskende, at den danske økonomi kørte i et lavt gear i Modsat 2012 og 2013 voksede den danske økonomi dog rent faktisk en smule i 2014 på trods af et dårligt år for eksporten, og såvel arbejdsmarkedet som boligmarkedet bevægede sig i den rigtige retning. Arbejdsløsheden faldt - om end ganske svagt - igennem 2014, mens boligmarkedet oplevede prisstigninger, som ikke kun var forbeholdt de største byer, selvom det fortsat var her, man så de største stigninger. 4

5 Den lave vækst i 2014 skyldes blandt andet en fortsat forsigtighed blandt forbrugerne, der stadig holder på pengene på trods af de bedre forhold på arbejds- og boligmarkedet. Og på trods af, at for eksempel forbrugertillidsindikatoren - der er et barometer for forbrugernes optimisme omkring deres økonomiske fremtid har været stigende i de senere år. (Powerpoint: Udviklingen i udvalgte aktieindeks siden 2007) På skærmen kan I se udviklingen i aktiemarkederne de seneste seks år. Efter faldene i 2008 under finanskrisen kom en markant vending i 2009 og en fortsat fremgang i 2010 på aktiemarkederne i takt med en aftagende frygt for en ny recession. Bortset fra et tilbageslag på aktiemarkederne i 2011, har markederne haft en positiv udvikling, der tog til i Også i 2014 har der overvejende været tale om positive aktiemarkeder, som følge af de nævnte mere positive udsigter for den økonomiske vækst, fortsat meget lempelig pengepolitik samt investorernes øgede tiltro til markederne. Året levede hermed op til en forventning om positive afkast. Men det var bestemt ikke forventet, at de finansielle markeder ville få så betydelige stigninger, som det særligt kom aktieinvestorerne og investorer i erhvervsobligationer til gode i Den betydelige fremgang på aktiemarkederne har rejst det naturlige spørgsmål, om markederne er på vej mod en ny boble. Generelt er værdiansættelsen, og dermed forventningerne til indtjeningen i selskaber, blevet højere, hvilket stiller større krav til selskaberne. Rammerne for virksomhederne tegner til det bedre både gennem den lave oliepris, det lave renteniveau og fortsat lempelige pengepolitik samt tegn på økonomisk vækst. Det giver forhåbninger om positive markeder i 2015, men også en bevidsthed om, at markederne er mere følsomme overfor ændringer - både økonomiske og politiske. (Powerpoint: Udviklingen i kreditspænd) De begyndende tegn på en bedring af den økonomiske vækst har også sat sig spor i kursudviklingen på High Yield-erhvervsobligationer, særligt tydeligt i Europa. Tilbage i 2011 førte den finansielle uro til en kraftig udvidelse af kreditspændet, det vil sige forskellen blev større mellem renten på erhvervsobligationer i forhold til renten på statsobligationer en udvikling, der vendte i løbet af Og faldt fra et niveau på omkring 8 procent point til godt 3 procent point i midten af Siden har kreditspændet været svagt stigende til ca. 4 procentpoint. Kreditspændet er det merafkast, der er til investorerne for at tage den større risiko, der er ved investering i erhvervsobligationer. Risikoen kan blive meget reel, f.eks. hvis udstederen går konkurs. I 2014 fortsatte konkursraten imidlertid på et meget lavt niveau. I USA på omkring 1,5 procent, hvilket er uændret fra 2013, og i Europa på knap 1 pct., hvilket er et fald i forhold til Kreditobligationer vurderes som bekendt af ratingbureauer, der giver karakterer alt efter en vurdering af virksomhedernes evne og vilje til at efterleve deres forpligtelser. Jo lavere karakter en virksomhed får, 5

6 desto større vurderes risikoen for, at virksomheden ikke lever op til sine forpligtelser. Samme klassificering benyttes også for obligationer udstedt af stater, herunder fra Emerging Markets-lande. Set på tværs af de forskellige niveauer for kreditværdighed var det obligationer med kreditrating på BBB og BB efter Standard & Poors klassificering, der fik det relativt bedste afkast. Hovedvægten i porteføljen har i alle tre obligationsafdelinger ligget i disse segmenter, og det har overordnet givet et godt udgangspunkt for afkastet, der er blevet belønnet i de to High Yield-afdelinger. For afdeling Emerging Markets Debt gav positioneringen i de olieproducerende lande imidlertid ikke det ønskede resultat. Derfor er vi i bestyrelsen gået i tænkeboks på, om der skal foretages justeringer omkring afdelingen. Det begrænsede kreditspænd, den økonomiske fremgang i USA og en fortsat moderat konkursrate, forventes at give en positivt udgangspunkt for afkast i obligationsafdelingerne i (Powerpoint: Afkast og benchmark afkast) Bortset fra en enkelt, havde alle afdelingerne som sagt givet positive absolutte afkast i 2014, med de højeste absolutte afkast i aktieafdelingerne. I det lys har afkastene været tilfredsstillende. Sættes afkastene i forhold til afdelingernes benchmark, har udviklingen været mere varieret. Det er gået meget tilfredsstillende i afdeling Danske Aktier, Classics og Emerging Markets Aktier, mere moderat i afdelingerne European High Yield, US High Yield og Nordic Alpha, men det relative afkast har ikke været tilfredsstillende i afdeling Emerging Markets Debt og i Selection. Det er målet for afdelingerne, at de giver et afkast på niveau med deres benchmark. Lykkes det, har man som investor fået dækket de omkostninger der er ved porteføljepleje, formidling og drift af foreningen og dens afdelinger. Og det er som sagt lykkedes godt i 3 af foreningens afdelinger, og mindre godt i to af afdelingerne. (Powerpoint: Afkastudvikling i starten af 2015 ) Verdensøkonomien ventes at være i langsom fremgang i 2015, men med et ujævnt og uensartet forløb på tværs af regionerne. Den forventning har allerede givet sig udslag på de finansielle markeder. På skærmen kan I se udviklingen frem til 31. marts Blandt aktiemarkederne er det danske aktier, der atter fører an. Afdeling Danske Aktier har frem til 31. marts opnået et afkast på 20,5 pct., tæt fulgt af afdeling Nordic Alpha. Afkastene i obligationsafdelingerne ligger i niveau 0 til 3,5 pct. frem til ultimo marts. 6

7 Den Europæiske Centralbank har optrappet kampen for at bekæmpe deflation i Euroområdet gennem yderligere lettelser i pengepolitikken. Så længe den kamp varer, må vi forvente, at de historisk lave renter, som vi oplever herhjemme, ikke vil ændre sig nævneværdigt. Det forudsætter, selvfølgelig, at Nationalbanken holder ved kronens fastkurspolitik overfor euroen. Og det må man sige, at Nationalbanken har vist en stor vilje og evne til. I midten af februar droppede den schweiziske franc sin fastkurspolitik overfor euroen, hvilket førte til en hurtig stigning i francen, og forringelse af deres konkurrenceevne. Derefter kom turen så til den danske krone, der blev udsat for et betydeligt købspres, hvor Nationalbanken succesfuldt gik i forsvarsposition med både interventioner og nedsættelse af rentesatser. Under uroen tog vi i bestyrelsen en konkret vurdering af, om der skulle ske en ændring i investeringsrammerne i de afdelinger, der investerer i udenlandske aktier, som kunne blive udsat for et kurstab, hvis faste kronekurspolitikken blev droppet. Vi valgte at fastholde de nuværende rammer, hvor valutapositioner ikke afdækkes. Presset på den schweiziske franc og på den danske krone er eksempler på pludselige begivenheder, der kan opstå. Og der må påregnes flere overraskelser både positive og negative. De usædvanlige makroøkonomiske og politiske forhold og usikkerhedsmomenter, der prægede 2014, kan i forskellige grader også præge Senest har også Nationalbanken været positiv i tonen omkring den økonomiske vækst. Medio marts i år opjusterede Nationalbanken således sit skøn for væksten i dansk økonomi med 0,30 procent til 2,0 pct. i Det er stimulering fra olieprisens fortsatte fald, den lavere rente og af, at særligt den stigende amerikanske dollar styrker Danmarks konkurrenceevne, der slår igennem. Sammen med tiltagene fra Den Europæiske Centralbank, og en fastholdelse af den danske fastkurspolitik, vil mulighederne for økonomisk vækst øges. (Powerpoint: Afslutning) Jeg har nu gennemgået udviklingen i 2014 og forventningerne til I kan læse mere i årsrapporterne. Afslutningsvist vil jeg gerne takke for valget som repræsentant for foreningerne i Invest Administrations bestyrelse. Tilbage i 2012 blev det et krav at etablere et Investorforum, der vælger ét medlem af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab, der administrerer foreningen. I vores tilfælde til bestyrelsen i Invest Administration A/S. Valget for 2015 blev gennemført i februar 2015 med annoncering på foreningens hjemmeside. Inden jeg nu slutter min beretning, vil jeg gerne sige jer som medlemmer tak for Jeres vedvarende interesse for vores forening og dens afdelinger. En særlig tak tillige til administrationen, der som vanligt har ydet en flot indsats med grundigt og kvalificeret arbejde. 7

8 Desuden en stor tak til vores øvrige samarbejdspartnere, herunder ikke mindst Gudme Raaschou Asset Management, som har understøttet foreningens udvikling i Sluttelig også tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt arbejde i På et senere punkt på dagsordenen i dag er der valg til bestyrelsen. Men jeg vil allerede nu sige en særlig stor tak til Bodil Rosenbeck, som i år har valgt at trække sig fra bestyrelsen i foreningen. Bodil har været bestyrelsesmedlem siden 2012, og gjort et stort stykke arbejde for foreningen. Personligt har jeg kun arbejdet sammen med dig i ét år, hvor jeg har lært dig at kende som en velforberedt og aktiv deltager i møderne. Et indtryk, der deles af mange andre, du har arbejdet sammen med i foreningen. Tak for din indsats og det gode samarbejde. Med de ord vil jeg slutte min mundtlige beretning for år 2014, og sige tak for Jeres opmærksomhed. Hvis der er spørgsmål til denne eller bestyrelsens skriftlige beretning, skal jeg gøre mit bedste for at uddybe det sagte. 8