ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR-

Transkript

1 ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR- RITATION (ASTENOPI) OG NAKKE-SKULDER BESVÆR I FORBINDELSE MED COMPUTERARBEJDE EN LITTERATURGENNEMGANG Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark

2 Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde en litteraturgennemgang Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark ISBN: Tryk: Damgaard-Jensen A/S København 2006 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: [email protected] Hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: [email protected] Hjemmeside:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...5 Resumé...7 Indledning...9 Metoder/Materiale...9 Udvælgelsesprocedure...10 Kvalitet/Kategorisering/Klassificering...10 Resultater...11 Arbejdsplads indretning...11 Arbejdstid/-varighed/pauser...12 Belysning...13 Brug af briller...15 Skærmfaktorer...16 Skærmplacering...16 Konklusion...19 Arbejdsplads indretning...19 Arbejdstid/-varighed/pauser...19 Belysning...19 Brug af briller...19 Skærmfaktorer...19 Skærmplacering...20 Samlet set kan det konkluderes:...20 Reference-liste...21 Bilag Oversigt over inkluderede artikler...27 Øjenirritation og nakke-skulder besvær 3

4

5 FORORD Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Formålet med denne rapport har været en litteraturgennemgang af ergonomiske faktorers betydning for såvel øjenirritation i bred forstand (astenopi) som dertil relateret nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde. Dette skal ses som en del af en større sammenhæng, idet andre risikofaktorer ud fra en indeklimamæssig synsvinkel i høj grad også har betydning for udvikling af øjenirritation i kontormiljøer. Vi håber, at rapporten kan blive et bindeled mellem to fagdiscipliner, der begge tilsammen er vigtige for en tværfaglig forståelse af årsager til øjensymptomer opstået i kontormiljøet. En stor tak til lektørerne fra Norge, Førsteamanuensis, dr. psychol. Knut Inge Fostervold fra Høgskolen i Lillehammer, Avdeling for helse og sosialfag, og Førsteamanuensis, dr. philos. Gunnar Horgen, Høgskolen i Buskerud, Avdeling for optometri og synsvitenskap, for en kritisk gennemgang af rapporten. Deres konstruktive kommentarer er i det store og hele blevet indarbejdet i rapporten. Studiet var delvis finansieret af Arbejdsmiljørådets Service Center ( ) og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd ( ). Arbejdsmiljøinstituttet, marts Øjenirritation og nakke-skulder besvær 5

6

7 RESUMÉ Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer (astenopi) og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Epidemiologiske studier har vist, at prævalensen af muskel-skelet symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj blandt computerbrugere. For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at kunne identificere risikofaktorerne i kontormiljøer, som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skeletale belastninger. Flere ergonomiske faktorer har været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia) i kombination med muskel-skelet besvær og ubehag. Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse på øjenirritationsrelaterede symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination med nakke-skulder besvær. En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer med henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. Kriterierne for at inkludere en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at der blev benyttet veletablerede metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede på databaseret original- eller artikeldokumentation, og at den enkelte artikels konklusioner var i overensstemmelse med formål/hypoteser og data. Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser; og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer). Søgningen resulterede i 1470 publikationer, og antallet reduceredes til 49 efter kvalitetsvurderingen. Derudover opfyldte 5 artikler fra egne databaser søgekriterierne, og disse artikler er også inddraget. Således er i alt 54 videnskabelige artikler medtaget. Ud fra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til de ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt besvær henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående gives konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. Arbejdsplads indretning: Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer højden sammen med synsbelastningen. Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm er vigtigere end bordhøjden i sig selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner dog alligevel af betydning for belastningen i skuldernakke og underarm. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor dels at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue i siddende stilling. En person i denne stilling kan netop arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skulder-nakke muskulaturen for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. Det ser ikke ud til, at ryglænets vinkel er af betydning. Arbejdstid/-varighed/pauser: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og frekvens har været undersøgt, og det viste sig, at mange korte pauser var markant (statistisk) bedre end få længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at den positive effekt af korte pauser på produktivitet og velvære blev forøget, hvis pauserne indeholdt fysisk aktivitet. Belysning: Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning. Det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssig, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. Brug af briller: Der er enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer i arbejdssituationen. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 7

8 Skærmfaktorer: En stor kontrast-ratio på skærmen er vigtig. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede. Det ser ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Skærmplacering: På baggrund af en vurdering af den visuelle og muskel-skeletale belastning såvel som tårefilmens fysiologi ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat, at nakkevinklen ikke overstiger 30º fleksion i forhold til vertikalplanet. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen og størrelsen af skærmen, belysningen og eventuelt brug af briller. Samlet set kan det konkluderes: En multidisciplinær tilgang, hvor de ovenfor diskuterede faktorer studeres i kombination, er en nødvendig forudsætning, før der kan gives detaljerede anbefalinger. Udfaldsparameteren må nødvendigvis måles med hensyn til visuelt såvel som muskel-skelet besvær, ligesom problemet foruden at blive belyst fra en ergonomisk synsvinkel også bør belyses udfra en oftalmologisk, og indeklimamæssig synsvinkel. 8 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

9 INDLEDNING Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer (astenopi) [51] og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer [8,55]. Epidemiologiske studier har vist, at prævalensen af muskel-skeletal symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj blandt computerbrugere [7-9,18,25,41,55]. For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at identificere de forskellige risikofaktorer i kontormiljøer, som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skelet belastninger. Adskillige ergonomiske faktorer (placering af skærmen, synsvinklen, afstanden fra øjne til skærmen etc.) har været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia), og muskel-skelet besvær og ubehag [2,20,54,56,71]. Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse på øjenirritationsrelaterede symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination med nakkeskulder besvær, idet indeklimaforhold er beskrevet andetsteds [77,78]. Metoder/Materiale En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM, der består af deldatabaserne HSELINE, MHIDAS, RI- LOSH, CISDOC, NIOSHTIC2 samt MEDLINE OEM. HSELINE (referencer om arbejdsmiljø i bred forstand fra den engelske Health and Safety Executive og Health and Safety Commissions udgivelser) MHIDAS (Major Hazard Incident Data Service under Health and Safety Executive) RILOSH (Ryerson International Labour Occupational Safety and Health Index - referencer af udvalgte engelsksprogede udgivelser indenfor arbejdsmiljø og arbejds- og ansættelsesforhold) CISDOC (referencer om arbejdsmiljø fra 35 lande udvalgt af International Occupational Safety and Health Information Centre (CIS) under den internationale arbejderorganisation International Labour Organisation (ILO)) NIOSHTIC2 (referencer af udgivelser udvalgt af NIOSH, det amerikanske arbejdsmiljøinstitut) MEDLINE OEM (referencer fra National Library of Medicines database MEDLINE. Referencerne er udvalgt gennem søgning på kontrollerede emneord (MeSH) med occupational and environmental medicine relevans) Databasen OSH-ROM blev valgt, fordi denne base indeholder relevante publikationer med hensyn til arbejdsmiljø og belastningsfaktorer/risikofaktorer. En søgning primært i Medline ville derimod indeholde medicinsk litteratur mere med fokus på skader og sygdomme end aktuelle belastningsniveauer etc., der er yderst relevant, mens de pågældende personer endnu er raske. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer med henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. De benyttede søgesæt inkluderede en kombination af søgeordene: eye, workplace, upper extremity, musculoskeletal, discomfort. Søgesæt og søgeord er opført i Tabel 1. Søgesættene #1 - #5 blev derefter kombineret på i alt 6 forskellige måder (søgesæt #6 - #11) og søgesættene blev begrænset til engelsksprogede videnskabelige artikler fra (Tabel 1). Øjenirritation og nakke-skulder besvær 9

10 Udvælgelsesprocedure Forfatterne enedes om inklusionskriterierne i Tabel 1, hvorefter den første udvælgelse af artikler blev gennemført af én af forfatterne. Udvælgelsen var baseret på artiklens titel og abstrakt med udgangspunkt i søgning #6. Inklusionskriteriet var, at titlen og/eller abstraktet omhandlede ergonomiske faktorer og øjenirritationsrelaterede symptomer i forbindelse med computerarbejde. Hvis dette ikke fremgik af titel/abstrakt blev artiklen ekskluderet. Derefter blev artiklerne kvalitetsvurderet af mindst 2 af forfatterne på baggrund af et sæt prædefinerede kriterier (se nedenfor). Kvalitet/Kategorisering/Klassificering Kriterierne for at inkludere en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at der blev benyttet veletablerede metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede på databaseret original- eller artikeldokumentation, og at de konklusioner, der blev draget i artiklerne var i overensstemmelse med artiklens formål/hypoteser og data. Derudover er medtaget en enkelt oversigtsartikel [20]. Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser (Tabel 2); og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer): arbejdsplads indretning, arbejdstid/ -varighed/pauser, belysning, brug af briller, skærmfaktorer samt skærmplacering (Tabel 3). 10 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

11 RESULTATER Søgningen i OSH-ROM resulterede i 1470 publikationer (#6) (Tabel 1). Antallet reduceredes til 49 efter gennemlæsning og kvalitetsvurdering. Tabel 1. Nummer på søgesæt, søgeord og resultater (antal af artikler) for søgning #1 - #11. Stjernen (*) er et forkortelsessymbol for forskellige former af det pågældende ord. Sproget (LA (language)) er begrænset til at være engelsk og publikationsår (PY (publication year)) er begrænset til at være Search Search terms and combination of search terms Results #1 eye* or ocular or visual or sight or vision or gaze or spectacle or asthenopia or opthalm* #2 workstation or workplace or tasks or screen or monitor or computer or vdt or vdu or pc or occupational or office or light or work organization or duty cycle or break #3 upper extremity or neck or shoulder or forearm or head #4 musculoskeletal or muscl* or disorder* or disease* or discomfort or load or pain or illness or fatigue or problems #5 stress or load or irritation or disease* or discomfort or condition or disturbances or fatigue or problems or strain or tired #6 #1 and #2 and LA = ENGLISH and PY = #7 #1 and #2 and #5 and LA = ENGLISH and PY = #8 #1 and #2 and #3 and LA = ENGLISH and PY = #9 #1 and #2 and #3 and #5 and LA = ENGLISH and PY = #10 #1 and #2 and #4 and LA = ENGLISH and PY = #11 #1 and #2 and #4 and #5 and LA = ENGLISH and PY = Udover de 49 originalartikler, der fremkom via OSH-ROM-søgningen opfyldte 5 artikler fra egne databaser søgekriterierne, og disse artikler er også medtaget. Således er i alt 54 originalartikler medtaget. Tabel 2 og 3 viser fordelingen af artiklerne efter henholdsvis undersøgelsestype og emne. Det totale antal artikler i Tabel 3 overstiger 54, da nogle artikler omhandler flere emner. Tabel 2. Artikler grupperet efter undersøgelsestype. Studie type Arbejdspladsundersøgelser Interventionsundersøgelser Laboratorieundersøgelser Antal Tabel 3. Artikler grupperet efter emne. Emne Arbejdsplads Arbejdstid/ Belysning Brug af Skærmfaktorer Skærmplacering indretning -varighed/pauser briller Antal De 54 artikler er gennemgået i Bilag 1. Efterfølgende gennemgås de 6 eksponeringsfaktorer, som via belastningsvurdering kan blive til risikofaktorer. Arbejdsplads indretning I nogle af artiklerne er arbejdspladsens indretning med hensyn til inventar som bord og stol samt deres indstilling blevet undersøgt [1,2,7,11,17,64] (se Bilag 1). Betydningen af belysning diskuteres i et selvstændigt afsnit. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 11

12 Betydningen af bordets højde set i forhold til skærmhøjden er blevet undersøgt, og resultatet var, at det ikke var skærmhøjden i sig selv, men den vertikale afstand mellem tastatur og skærm, der var afgørende for øjenbelastningen målt som okulær-overfladeareal [64]. Når tastaturet var placeret i samme højde som underkant af skærmen var okulær-overfladearealet mindre, end når der var stor højdeforskel (15 eller 22 cm) mellem tastatur og skærm. Konklusionen på denne undersøgelse var, at det er den vertikale afstand mellem tastatur og skærm, der er afgørende for øjenbelastningen snarere end højden af skærm eller bord i sig selv, idet forfatterne henviser til deres tidligere undersøgelser, hvor personernes subjektive oplevelse af øjenbelastning ved forskellige synsvinkler blev undersøgt. Dette tyder derfor på, at det er vigtigt, at vide noget om tastaturets placering, når den optimale skærmplacering skal findes vel at mærke, hvis tastaturet benyttes af pågældende person og til pågældende arbejdsopgave. Således er tastaturets placering formodentlig ikke af så stor betydning for øjenbelastningen, hvis den arbejdsopgave, der skal udføres ved den pågældende computer-arbejdsstation udelukkende er baseret på arbejde med mus. Ved arbejde udført med computermus kræves ikke, at man ser på musen under arbejdet. Tilsvarende for arbejde med tastatur, hvis personen udelukkende benytter sig af blindskrift. I en stor forløbsundersøgelse analyseredes sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær samt besvær i hånd/håndled [7]. Selvrapporteret øjenubehag var forøget blandt de personer, der rapporterede øget grad af fastlåst arbejdstilling og øget brug af tastatur. Også hånd/håndledsproblemer øgedes ved øget brug af tastatur. Ved indførelse af nyt tastatur i løbet af perioden fra 1981 til 1987 reduceredes muskelskelet problemer i nakke-skulder og overarm, men det fremgår ikke i hvilken grad, det nye tastatur adskiller sig fra det gamle. Det fremgår heller ikke klart, hvorvidt immobilisering er relateret til det nye inventar eller snarere er forårsaget af arbejdsopgavens karakter, mere skærmbaseret arbejde eller tidspres. Dette betyder ikke nødvendigvis, at det nye møblement var dårligere end det gamle, men kan formodentlig forklares med at der i samme periode skete en ændring af arbejdsopgaverne. Flere af deltagerne i undersøgelsen brugte i løbet af undersøgelsesperioden mere og mere tid på computer-skærmbaseret arbejde, hvilket også ses af, at der rapporteres højere grad af fastlåste arbejdsstillinger og øget brug af tastatur. Således kan en udvikling og ændring i arbejdsopgavens karakter i retning af mere fastlåsthed foran skærmen medvirke til forværrede forhold med hensyn til øjen- og muskel-skelet belastning på trods af forbedringer af inventar. I laboratorieundersøgelser er betydningen af ryglænets hældning undersøgt [11,17]. En undersøgelse sammenlignede rygstøttevinkler på 100 og 110 og den viste, at rygstøttevinklen ændrede rygstillingen, mens synsvinklen og stillingen i nakkens atlanto-occipital led kun i mindre grad ændredes [11]. I en anden undersøgelse sammenlignedes rygstøttevinkler på 90 og 105 [17]. Personerne udførte en indskrivningsopgave ved hjælp af blindskrift. Ryggens vinkel var signifikant påvirket af vinklen på ryglænet, mens præstationen var uafhængig af ryglænets vinkling. Der var i artiklerne enighed om, at vinklen på ryglænet nok havde betydning for rygvinklen, men at dette ikke influerede direkte på synsvinklen, og dermed okulæroverfladearealet og øjenbelastningen [11,17]. Ligeledes var der ikke nogen effekt af en ændret vinkling af ryglænet på præstationen (antal fejl m.m.). Delkonklusion: Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det således ikke ud til, at ryglænets vinkel er af betydning [11,17]. Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer dette. Her er konklusionen, at i forhold til øjenbelastningen, så er en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm vigtigere end bordhøjden i sig selv [64], hvilket ikke er ensbetydende med, at det i forhold til muskelbelastningen er lige meget om bordet og tastaturet placeres højt eller lavt. For selvom bordets højde i sig selv ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner af betydning for belastningen i skulder/nakke og underarm [1,2,64]. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder/nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Arbejdstid/-varighed/pauser Uanset ergonomiske forbedringer med hensyn til inventar og arbejdspladsindretning m.m. så er arbejdstiden en afgørende parameter for ubehag og besværsudvikling. Den samlede arbejdstid, samlet pausetid, pausemønster, fri pause eller fast pause, betydning af aktivitet i pausen m.m. har været undersøgt [4,10,19,24,26,27,29,30,44,45,49,57,70] (se Bilag 1). Artiklerne viser, at graden af selvrapporteret øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde [10,19,44,70]. I en svensk arbejdspladsundersøgelse blandt 327 kontoransatte rapporteredes sammenhæng mellem computerarbejde og øjensymptomer [10]. Forekomsten 12 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

13 af øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer var højere, når mængden af computerarbejde blev forøget som funktion af tid. Dette bekræftes af andre undersøgelser [70]. Der blev fundet større odds-ratio ved øget brug af computer for enhver form for øjenubehag, sensitivitet overfor lys, svie i øjnene, sand i øjnene og røde øjne [10]. Tilsvarende viste resultaterne fra en anden undersøgelse [19], at der var en øget risiko for besvær i alle de 6 kropsregioner, der blev undersøgt: hoved, øjne, nakke-øvre ryg, lænderyg, albueunderarm, hånd-håndled, når antal af timer med brug af tastatur blev forøget. Foruden måling af den subjektive belastningsopfattelse er der undersøgelser, der måler træthed ved hjælp af objektive metoder; akkomodation, pupillestørrelse, critical fusion frequency m.m. Med critical fusion frequency menes personens evne til at opfatte en række lysglimt med en vis temporal hastighed som et stabilt lys. Efter henholdsvis 4 timers computerarbejde [57] og en dags/en uges computerarbejde [49] findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed. Saito & Sotoyma (1994) målte subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers indtastningsarbejde på computer. Nær-refleks bestemt via målinger af akkomodationsamplitude og akkomodationshastighed var signifikant reduceret efter 4-timers computerarbejde. Måling af lysrefleks viste en forsinket refleks i forhold til lys, en forøget amplitude og en formindsket pupillestørrelse. Disse objektive mål blev taget som udtryk for træthed, hvilket yderligere blev bekræftet af måling af critical fusion frequency, der også resulterede i en lavere frekvens og dermed en forringelse i evnen til at opfatte ændringer [57]. Også Murata et al. (1996) målte critical fusion frequency ved skærmarbejde. Målingerne blev foretaget morgen, middag og aften igennem en 5-dages arbejdsuge. Her viste det sig, dels at critical fusion frequency var reduceret hos de personer, der udførte skærmbaseret arbejde ifht kontrolpersonerne, og dels at forandringerne i løbet af dagen/ugen, var større for de personer, der udførte skærmbaseret arbejde. Således ser det ud til, at langvarigt computerarbejde giver visuel træthed (målt med objektive metoder), og at trætheden akkumulerer i løbet af en arbejdsuge [49]. Endvidere er der undersøgelser, der tyder på, at personer med synsnedsættelse eller andre former for syns-anormalitet rapporterer større grad af synsbelastning og synsbesvær end personer med normalt syn [10,27,45]. Dette kan måske hænge sammen med, at det kan være svært at opnå synskorrektion, der passer perfekt til den enkeltes arbejdsopgaver/arbejdssituation. Effekten af pausevarighed og -frekvens har været undersøgt, og her viste det sig generelt, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser [4,24,29,30]. Balci & Aghazadeh (2003) undersøgte forskellen på pauser på 20 min pr. 60 min s arbejde, pauser på 10 min pr. 30 min s arbejde og mikropauser pr. 15 min s arbejde, og fandt at mange korte pauser resulterede i en lavere subjektiv belastningsopfattelse og en bedre præstation (målt som hastighed og præcision ved computeropgaver) end få lange pauser [4]. Dette bekræftes af en anden artikel, hvor det blev vist at mikropauser på 30 sekunder pr. 20 minutters arbejde havde en positiv effekt med hensyn til at reducere muskelubehag i nakke, skulder, ryg og hånd/håndled uden at reducere produktiviteten [47]. En anden undersøgelse fandt, at muskel- og øjenbesvær var signifikant reduceret, når der blev arbejdet med større hyppighed af pause i forhold til konventionel pausefrekvens [24]. Den konventionelle pausefrekvens bestod af 15 minutters pause om formiddagen og eftermiddagen, mens den større hyppighed af pause bestod i at der desforuden blev holdt 5 minutters ekstra pauser hver time. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at korte pauser med 15 minutters interval havde en positiv effekt på produktivitet og velvære, og at den positive effekt af korte pauser var størst, når pausen indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet, som i denne undersøgelse bestod af enkle strækøvelser [29]. Delkonklusion: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde [10,19,44]. Des længere arbejdstid ved computeren og des dårligere ergonomiske forhold, des større øjen- og bevægeapparatsbelastning. Med hensyn til effekten af pausevarighed og frekvens viste det sig, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser [4]. Belysning Også belysningen har været undersøgt, som værende en vigtig parameter med hensyn til øjenbelastning ved computerarbejde [1,2,6,28,60,62,66,79] (se Bilag 1). I en stor norsk interventions-undersøgelse viste det sig, at belysnings- og synsforhold var signifikant forbedrede efter indførelse af ny type belysning [1,2]. Den nye type belysning bestod i lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet lys opad, mens 75% lyste nedad Øjenirritation og nakke-skulder besvær 13

14 gennem et semi-diffust reflektor system. Resultaterne viste bl.a. en signifikant reduktion i øjenirritation og blænding. Denne effekt holdt efter 4 års opfølgning [2]. I en anden arbejdspladsundersøgelse blev forskellige typer af belysning før og efter renovering af kontorer undersøgt [28]. Før renoveringen bestod belysningen af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig prismatisk spredende afskærmning. Efter renoveringen blev denne belysning udskiftet med to andre typer belysning, dels loftsophængte lamper med indirekte belysning opad, og dels belysning monteret i loftet og med parabolsk afskærmning. Begge typer af den nye belysning viste sig at være bedre end den tidligere form, og de loftsophængte lamper med indirekte belysning opad gav bedre resultat end belysningen monteret i loftet og med parabolsk afskærmning. De personer, der arbejdede med computer udtrykte større tilfredshed, færre blændingsproblemer samt færre tilfælde af tørre øjne og fokuseringsproblemer ved brug af lamperne med indirekte belysning, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra den norske interventionsundersøgelse [1,2]. Således er det ikke entydigt hvilken type og grad af belysning, der er bedst. Indførelse af ny belysning ved hjælp af loftsophængte lamper med diffus belysning opad reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær [1,2,28]. Men også belysning monteret i loftet og med parabolsk afskærmning var bedre end den tidligere belysning, der bestod af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig prismatisk spredende afskærmning [28]. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at indirekte belysning kræver, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på det opad rettede lys for at undgå for høje luminanskontraster i loftet. I en stor arbejdspladsundersøgelse fra Holland blev de ansatte bedt om selv at justere belysningen, således at det var mest behageligt for dem [6], og det aktuelle belysningsniveau blev målt. Bortset fra på overskyede dage i vinterperioden (fra november til midten af februar) var det gennemsnitlige dagsbelysningsniveau på skriverbordet/tastaturet på mere end 500 lux, og det viste sig, at det foretrukne belysningsbehov var signifikant højere end gældende standarder for indendørs belysning. Disse resultater svarer til resultaterne fra en anden undersøgelse, hvor personerne arbejdede ved henholdsvis 200 lux og 450 lux, og hvor det viste sig, at den visuelle præstation var bedre ved 450 lux end 200 lux [62]. Omvendt er der andre, der har vist det modsatte, at arbejdstagerne foretrækker en lysmængde, der er lavere end anbefalet [72]. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den foretrukne lysmængde varierer både med hensyn til arbejdsopgave og udformningen af arbejdsrummet i øvrigt, og det vigtigste er nok muligheden for et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, ligesom dagslys alt andet lige vil være at foretrække. En anden gruppe undersøgte 3 forskellige grader af belysning udtrykt ved luminans ratio mellem skærm og væg [79]. Personerne udførte forskellige computertest, og der var ingen signifikant indflydelse af forskelle i luminans på den subjektive vurdering af øjentræthed. For målte visuelle funktioner, var der derimod en signifikant effekt af luminans, idet akkomodationsamplituden var forøget ved øget luminans. Hvis en høj luminans blev kombineret med støj påvirkede dette øjnene i negativ retning, idet der var en signifikant højere subjektiv træthed efter arbejde med høj luminans og støj i forhold til før computerarbejdet [66]. Samtidig var der signifikante tidsafhængige forandringer i visuel reaktionstid og flicker fusions frekvens. Måling af luminans anses for at være det bedste mål for belysning [53]. Foruden optimalt valg af belysningstype har belysningens styrke således også betydning. Noget tyder på, at gældende standarder for indendørs belysning måske er for lave, eftersom det i den hollandske undersøgelse viste sig, at det subjektivt foretrukne belysningsbehov var signifikant højere, end de givne standarder [6]. Udfra de refererede studier ser det ud til, at det er nødvendigt med mindst lux [6,62], men det vides ikke hvorvidt en endnu stærkere belysning ville være bedre, og eftersom der også er en undersøgelse, der viser, at arbejdstagerne foretrak en belysningsstyrke lavere end det anbefalede, er det derfor ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Arbejdspladsens indretning i øvrigt, såvel som computer hardware og software samt brugen af briller vil selvsagt også influere på belysningsbehovet [1,2,74], ligesom der vil være individuelle variationer [6]. Endvidere vil der også være variationer med hensyn til om arbejdet udelukkende er computerbaseret, eller der er tale om en kombination af arbejde med papir og skærm, hvilket stiller yderligere krav med hensyn til bl.a. blænding og genskin [37,80]. Delkonklusion: Der er således blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning med en styrke på lux er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning, og der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er et godt valg, idet denne type lamper i store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær [1,2,28]. 14 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

15 Dog kræves der ved indirekte belysning, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på det opadrettede lys for at undgå for høje luminans kontraster i loftet. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, være at foretrække. Brug af briller Nogle artikler har beskrevet effekten af briller med hensyn til øjenbelastning og ubehag [1,2,10,11,31,45, 75] (se Bilag 1). I en stor forløbsundersøgelse blev sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær analyseret [10]. Det viste sig, at øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer øgedes, når mængden af computerarbejde øgedes. Øjenubehag var sammenhængende med arbejde ved høj skærm (i øjenhøjde), brug af briller, og det at være over 40 år. For de individuelle variable, alder og brug af skærmbriller var odds-ratio, OR = , hvilket betyder, at risikoen for øjenubehag var gange hyppigere blandt de, der brugte skærmbriller i forhold til dem uden, og når alderen var over 40 år i forhold til under. Personer, der både havde stor synsforskel mellem øjnene, og som brugte monofokale briller, havde en risiko for øjenubehag, der var 2.2 gange højere i forhold til dem uden, hvis de var under 40 år. Denne risiko blev forøget til 4.9, hvis de var over 40 år [10]. Det skal endvidere bemærkes, at nogle har fundet, at der er flere, der bruger briller blandt personer med skærmarbejde i forhold til personer uden skærmarbejde, hvilket kunne hænge sammen med, at nærarbejde generelt indbefatter forøget brug af briller [35,43]. I en interventionsundersøgelse viste det sig, at synsforholdene var signifikant forbedrede efter indførelse af ny type belysning, der bestod af lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet opad, mens 75% lyste nedad gennem et semi-diffust reflektor system. Der var en tendens til yderligere forbedring efter indførelse af korrigerende briller, hvilket tyder på, at forbedringer mht. både belysning og briller kan være afgørende for en reduktion af visuelt ubehag [1,2]. Dette understøttes af andre studier, der også har undersøgt effekten af nye skærmbriller [45,75]. I det ene studie blev personerne fulgt igennem seks måneder, og det viste sig, at der var en gradvis forbedring af optometrisk status igennem perioden. Der fandtes signifikante forbedringer med hensyn til alle de undersøgte symptomer, bortset fra smerte, spænding og ømhed i skulderen samt kvalme. Da der manglede en kontrolgruppe, kan man ikke udelukke, at både placebo effekt og spontane forbedringer kan have medvirket til forbedringerne i grad og frekvens af symptomer. Dog tyder de gradvise forbedringer ikke på, at dette skulle være tilfældet [45]. Også i et andet studie fandt man efter 15 ugers intervention med skærmbriller, at visuelle symptomer hos computerbrugere reduceredes signifikant efter interventionen [75]. Det har også været undersøgt hvilken type briller, der er bedst [11]. Burgess-Limerick et al. (2000) undersøgte tre forskellige typer briller beregnet til synsafstande på henholdsvis 35 cm, 50 cm og 65 cm. Studiet viste, at der ikke var nogen effekt af de forskellige briller med hensyn til hvilken stilling personen valgte at indtage, hverken når det gjaldt nakkevinkel, hovedvinkel eller synsvinkel. Endvidere har det været undersøgt om briller med én-styrke glas eller briller med progressive linser er bedst i forbindelse med arbejde ved computer. Efter en 3 måneders tilvænningsperiode var muskelbelastningen i skuldermusklen, m. trapezius, signifikant reduceret i forhold til før brillerne blev introduceret, uanset type [31]. Endvidere viste det sig, at muskelbelastningen i skuldermusklen (m. trapezius) var signifikant lavere, når personen brugte én-styrke glas i forhold til de progressive linser, og på denne baggrund anbefaler Horgen & Aarås i første omgang briller med én-styrke glas [31]. Imidlertid vil meget arbejde kræve, at personen både kan se nær ved (på skærm og papirer) og længere væk, fx i kommunikation med andre [31]. I et senere studie af Horgen et al. [32] blev det imidlertid vist, at progressive additions linser (Progressive addition lenses) som var specielt designet for computerarbejde ikke gav forhøjet muskelspænding. Enkelte af disse briller gav et klart syn ud til ca 2 m, og kunne således være et alternativ i tilfælde, hvor personen ikke har brug for at se længere væk. Dog er det svært at anbefale en bestemt type briller, da der både er individ-bestemte faktorer og arbejdsorganisatoriske såvel som omgivelsesfaktorer at tage hensyn til. Og det vil være vigtigt i forbindelse med intervention og omorganisering, flytning fra enkeltmands- til storrumskontor etc. at gennemføre de optometriske forandringer til sidst. Linser, der passer perfekt til én arbejdssituation kan meget vel have en mindre effekt i en anden situation [1,2,31]. Delkonklusion: Med hensyn til brugen af briller, er der således blandt de refererede studier enighed om, at skærmbriller tilpassede efter behov kan have en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og mu- Øjenirritation og nakke-skulder besvær 15

16 skel-skelet besvær i skulder-nakke regionen [1,2,31,45,75]. Eftersom de undersøgte personer er fulgt igennem lang tid, og effekten har holdt, kan man sandsynligvis udelukke den mulighed, at der skulle være tale om en placebo-effekt [1,2,45]. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer. Indførelse af briller forudsætter altid en lægelig (optometrisk) vurdering. Skærmfaktorer Nogle studier har undersøgt betydningen af farvevalg på skærmen dels med hensyn til synsafstand og dels med hensyn til visuel præstation, dvs. hvor tydeligt personen kunne skelne bogstaver af forkellig størrelse og hvor små bogstaver, der kunne ses [15,23,46,61,62] (se Bilag 1). Farvesammensætningen på skærmen og kontrast-ratio havde en signifikant effekt på foretrukken synsafstand og visuel præstation [15,46,61,62]. Af de undersøgte farver var den bedste farvekombination sort/ hvid, blå/hvid, blå/gul eller grøn/hvid. Rød kombineret med blå alternativt lilla anbefales ikke til skærmbillede [23]. Der er også konsensus om, at skærmfarve-kombinationen er af betydning for præstationen og den subjektive opfattelse af hvilke farver, der er bedst at arbejde med. Rød kombineret med blå, evt. lilla eller grøn, giver en dårligere præstation [15,23,61,62]. Dog mener Lin (2003) ikke, at farvekombinationen er vigtig, såfremt der er et acceptabelt niveau af kontrast-ratio tilstede, idet kontrast-ratio er af større betydning end farvevalg. Forsøgsdeltagerne havde en bedre præstation, når kontrast-ratio var høj. Dette er ikke undersøgt i andre af de udvalgte studier. Ved sammenligning af to skærmstørrelser (34.5 cm (14 ) og 48.5 cm (19 )) var der ikke forskel i subjektiv øjenbelastning, mens muskelaktiviteten var højest ved arbejde med den lille skærm [63]. Ved sammenligning af skærmen på en bærbar computer med skærmen fra en stationær arbejdsstation var der uoverensstemmelse med hensyn til hvilken skærmstørrelse, der var bedst, da skærmtypen (almindelig (CRT) eller fladskærm (TFT-LCD)) og ikke kun størrelsen er af betydning [58,62]. Muskelbelastningen i m. trapezius var signifikant højere ved arbejde med bærbar computer sammenlignet med en stationær computer med standard (CRT) 17 -skærm [58]. Andre studier har undersøgt, hvorvidt et skærmfilter reducerer øjen- og muskel-skelet symptomer [22, 50]. Der er blandt de refererede studier enighed om, at brugen af skærmfilter ikke ser ud til at have en posititv korttidseffekt, idet det ikke tyder på, at brugen af skærmfilter har en positiv effekt på mængden af besvær. Om noget kan der tales om en Hawthorne-effect (placebo-effekt), hvilket i denne sammenhæng vil sige, at deltagerne i undersøgelsen fik det bedre p.g.a. den opmærksomhed, der blev vist dem, når de deltog i undersøgelsen, og ikke p.g.a. den gennemførte intervention. Delkonklusion: Således ser det med hensyn til skærmfaktorer, ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede [15,62]. Endvidere er det vigtigt med en stor kontrast-ratio [44]. Skærmplacering Mange studier har undersøgt den vertikale placering af skærmen og synsvinklen [5,11,12,13,20,33,36, 38,39,54,56,58,59,63,65,71] (se Bilag 1). Der er modstridende anbefalinger med hensyn til skærmplacering. Studierne er primært delt i to grupper. Nogle studier anbefaler en horisontal synsvinkel og en høj skærmplacering [5,54,56,71], mens andre studier anbefaler en lavere placering af skærmen med en synsvinkel, der er ca nedadrettet [11-13,33,38, 39,58,63]. I en undersøgelse gav en sammenligning af to forskellige skærmplaceringer på henholdsvis 15 og 40 under øjenniveau ingen præferencer for den ene placering frem for den anden [71]. En anden undersøgelse sammenlignede også skærmplaceringer på henholdsvis 15 og 40 under horisontal og fandt, at personernes subjektive opfattelse af muskel-skelet og visuel belastning var lavere ved den lave skærmplacering [3]. Fostervold har efter en litteraturgennemgang foreslået at benytte skærmplaceringer med en synsvinkel på under horisontalplanet målt i forhold til centrum af skærmen og med skærmen placeret vinkelret i forhold til synsvinklen [20]. De forskellige anbefalinger afhænger primært af, at der benyttes forskellige metoder i de forskellige studier: måling af nakkefleksion [11-13], hårdhedsgrad af m. trapezius [33], selvrapporteret visuel og muskel- 16 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

17 skelet træthed [38,39], nakkefleksionsvinkel kombineret med muskelaktivitet [58] samt muskelaktivitet kombineret med måling af kropsstilling og visuel såvel som psykofysisk belastning [63]. Endvidere refererer nogle af studierne til synsvinkel [13,20,54] mens andre benytter nakkefleksions-vinklen [5,71]. En lav skærmplacering med en synsvinkel på under horisontal har været foreslået i studier omhandlende visuel belastning [20,38,48,64,68]. Fordele ved en lav skærmplacering og dermed en lav synsvinkel inkluderer en reduktion i det okulære overfladeareal [64] og en reduktion i subjektiv opfattelse af synsbelastning [38]. Når en person kigger lige frem, er øjnene vidt åbne med et større okulært overfladeareal. Dette tillader mere fordampning fra øjnene og medvirker derfor til udtørring af øjnene [77]. Yderligere har det været indikeret, at en opadrettet synsvinkel resulterer i en forøget anstrengelse af øjets bevægelser, som også giver visuelt ubehag [48]. Sammenlignet med dette vil øjenlåget dække en del af pupillen, når der kigges nedad, og focusdybden i øjet kan muligvis forøges, hvilket vil reducere størrelsen af nødvendig akkommodation. Samtidig vil fordampningen være mindre, hvilket resulterer i en mere stabil tårefilm og således i mindre hyppige øjensymptomer [77,78]. Studier, der beskæftiger sig med muskel-skelet belastning, har derimod anbefalet en skærmplacering, hvor personen kun ser en smule nedad, dvs under horisontal [33,58], eller endda en smule opad, for at reducere den muskulære belastning [16]. Nakke-fleksionsvinklen [12,73], muskelaktiviteten [58,63], og musklens hårdhed målt ved hjælp af en tryktransducer [33] blev forøget, når skærmen blev sænket. Endvidere er øget nakkefleksion, statisk muskelaktivitet i nakken, samt den totale tid med nakkefleksion vist at være risikofaktorer for udvikling af arbejdsrelateret muskel-skelet besvær [34,42,76]. Statiske stillinger, som indvolverer nakkefleksion på mere end medfører en reduceret udholdenhedstid og øger risikoen for besværsudvikling [14]. Andre studier har undersøgt den visuelle såvel som den muskel-skeletale belastning. Udfra denne forudsætning anbefaler Psihogios et al. (2001) en skærmplacering i middel-niveau, dvs under horisontal eller lidt højere [54]. Denne anbefaling gives i en oversigstartikel på baggrund af tidligere laboratorieundersøgelser og selvrapportering fra computerbrugere. Derimod foreslår Fostervold (2003) i en oversigtsartikel en lavere skærmplacering med en synsvinkel på under horisontalt niveau [20]. Og selvom begge studier betragter visuelle såvel som muskel-skelet faktorer, er de uenige om den optimale placering af skærmen [20,71]. Dette skyldes sandsynligvis andre ukontrollerede faktorer i de refererede studier, f.x. er der nogle studier, der ikke vinkler skærmen bagover samtidig med at den sænkes, hvilket ændrer vinklen mellem synslinien og skærmens frontflade. Hvis denne vinkel bliver betydelig mindre end 90 vil det opleves som ubehageligt [21]. Endvidere skal det nævnes, at ingen af studierne inddrager tårefilmens fysiologi og kemi. Efter et stort review af indeklimalitteratur omhandlende øjenirritation og relaterede øjensymptomer anbefales en lav skærmplacering. Dette anbefales på baggrund af en dybtgående gennemgang af tårefilmens fysiologi og kemi, idet en høj synsvinkel giver en stor eksponering af den okulære overflade, hvilket forøger fordampningen fra øjet medførende en formindskelse af tårefilmens tykkelse. For yderligere diskussion af tårefilmens fysiologi og kemi henvises til oversigtsartiklen af Wolkoff et al. fra 2005 [77]. Foruden højde og vinkling af skærmen har afstanden fra øjne til skærm også været undersøgt [36,38-40, 52,56,60,61,67,69]. Den foretrukne synsafstand for en gruppe på 22 forsøgspersoner var mellem 60 cm og 100 cm [38,40] og for en anden gruppe på 16 forsøgspersoner mellem 75 cm og 83 cm [63]. Når to givne afstande på henholdsvis 63 cm og 92 cm fra øje til skærm blev sammenlignet, viste det sig, at arbejde ved den korteste synsafstand resulterede i den største forøgelse i øjenbelastning [38]. På tilsvarende måde fandt Shieh (2000), at personer med længere synsafstand rapporterede mindre subjektivt visuelt besvær end personer med kortere synsafstand. Endvidere er det således, at i de fleste af de studier, der undersøgte skærmplacering, er belysningen eller placeringen i forhold til eventuelle vinduer ikke nævnt, ligesom forsøgsdeltagerne, skærmtypen, skærmens vinkling og arbejdsopgaven ved computeren var forskellig studierne imellem. Aarås et al. har vist, at den optimale placering af computerskærmen er således, at personen sidder parallelt med vinduet, dvs. med siden til vinduet og helst mindst 1,5 meter fra vinduet [2]. Der er heller ingen af studierne, der inddrager tårefilmens fysiologi og kemi, hvilket kunne være med til at vurdere den optimale skærmplacering ud fra en mere tværfaglig tilgang. Disse forhold kunne forklare, hvorfor det er svært at nå til konsensus omkring placering af computerskærm. Således er der brug for flere tværfaglige studier før nye anbefalinger med hensyn til optimal placering af computerskærmen kan gives. Ydermere vil der altid være brug for individuelle anbefalinger, trods forbedrede generelle anbefalinger [12,38,48]. Interaktionen mellem de forskellige nævnte faktorer er kun under- Øjenirritation og nakke-skulder besvær 17

18 søgt i ringe grad, og der eksisterer for nuværende modstridende anbefalinger med hensyn til forebyggelse af visuelt kontra muskel-skelet besvær. Delkonklusion: Med hensyn til skærmplacering ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat at nakkevinklen forbliver indenfor 30º fleksion i forhold til vertikalplanet [20,73]. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste [38,63]. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen, størrelsen og vinklingen af skærmens frontflade, belysningen, placeringen i forhold til vinduer, samt eventuel brug af briller. 18 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

19 KONKLUSION Udfra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til de ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående gives konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. Arbejdsplads indretning Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det ikke ud til at ryglænets vinkel er af betydning. Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer denne sammen med synsbelastningen. Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm er vigtigere end bordhøjden i sig selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner dog alligevel af betydning for belastningen i skulder-nakke og underarm. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor dels at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue i siddende stilling, idet personen i denne stilling kan arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skulder-nakke muskulatur for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. Arbejdstid/-varighed/pauser Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og frekvens har været undersøgt, og det viste sig, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at den positive effekt af korte pauser på produktivitet og velvære var forøget, hvis pauserne indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet. Belysning Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning, og det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssigt, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. Brug af briller Med hensyn til brugen af briller, så er der enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer. Skærmfaktorer Med hensyn til skærmfaktorer, ser det ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede. Endvidere er en stor kontrast-ratio vigtig. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 19

20 Skærmplacering Med hensyn til skærmplacering ser det på baggrund af en vurdering af den visuelle og muskel-skeletale belastning såvel som tårefilmens fysiologi ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat, at nakkevinklen forbliver indenfor 30º fleksion i forhold til vertikalplanet. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen og størrelsen af skærmen, belysningen og eventuel brug af briller. Samlet set kan det konkluderes: at før der kan gives detaljerede anbefalinger kræves det, at flere multidisciplinære studier, som undersøger en kombination af de ovenfor diskuterede faktorer, gennemføres. Udfaldsparameteren må nødvendigvis måles med hensyn til visuelt såvel som muskel-skelet besvær, ligesom problemet foruden at blive belyst fra en ergonomisk synsvinkel også bør belyses ud fra en oftalmologisk, og indeklimamæssig synsvinkel. 20 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

21 REFERENCE-LISTE [1] Aarås A, Horgen G, Bjørset H-H, Ro O, Thoresen M. Musculoskeletal, visual and psychosocial stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. Applied Ergonomics, 1998, [2] Aarås A, Horgen G, Bjørset H-H, Ro O, Walsøe H. Musculoskeletal, visual and psychosocial stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. A 6 years prospective study - Part II. Applied Ergonomics, 2001, [3] Balci R, Aghazadeh F. Influence of VDT monitor positions on discomfort and performance of users with or without bifocal lenses. J Hum Ergol (Tokyo), 1998, [4] Balci R, Aghazadeh F. The effect of work-rest schedules and type of task on the discomfort and performance of VDT users. Ergonomics, 2003, [5] Bauer W, Wittig T. Influence of screen and copy holder positions on head posture, muscle activity and user judgement. Appl Ergon, 1998, [6] Begemann SHA, van den Beld GJ, Tenner AD. Daylight, artificial light and people in an office environment, overview of visual and biological responses. International Journal of Industrial Ergonomics, 1997, [7] Bergqvist U. Visual display terminal work - a perspective on long-term changes and discomforts. Int J Ind Ergon, 1995, [8] Bergqvist U, Knave B, Wibom R, Voss M. A longitudinal study of VDT work and health. International Journal of Human-Computer Interaction, 1992, [9] Bergqvist U, Wolgast E, Nilsson B, Voss M. Musculoskeletal disorders among visual display terminal workers: individual, ergonomic, and work organizational factors. Ergonomics, 1995, [10] Bergqvist UO, Knave BG. Eye discomfort and work with visual display terminals. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1994, [11] Burgess-Limerick R, Mon-Williams M, Coppard VL. Visual display height. Human Factors, 2000, [12] Burgess-Limerick R, Plooy A, Ankrum DR. The effect of imposed and self-selected computer monitor height on posture and gaze angle. Clin Biomech (Bristol, Avon ), 1998, [13] Burgess-Limerick R, Plooy A, Fraser K, Ankrum DR. The influence of computer monitor height on head and neck posture. Int J Ind Ergon, 1999, [14] Chaffin DB. Localized muscle fatigue - Definition and measurement. Journal of Occupational Medicine, 1973, [15] Collins M, Davis B, Goode A. Steady-state accommodation response and VDT screen conditions. Applied Ergonomics, 1994, [16] de Wall M, van Riel MPJM, Aghina JCFM, Burdorf A, Snuders CJ. Improving the sitting posture of CAD/CAM workers by increasing VDU monitor working height. Ergonomics, 1992, 35(4) Øjenirritation og nakke-skulder besvær 21

22 [17] Delleman NJ, Berndsen MB. Touch-typing VDU operation: workstation adjustment, working posture and workers' perceptions. Ergonomics, 2002, [18] Fogleman M, Brogmus G. Computer mouse use and cumulative trauma disorders of the upper extremities. Ergonomics, 1995, [19] Fogleman M, Lewis RJ. Factors associated with self-reported musculoskeletal discomfort in video display terminal (VDT) users. Int J Ind Ergon, 2002, [20] Fostervold KI. VDU work with downward gaze: the emperor's new clothes or scientifically sound? International Journal of Industrial Ergonomics, 2003, [21] Fostervold KI, Aaras A, Lie I. Work with visual display units: Long-term health effects of highand downward line-of-sight in ordinary office environments. International Journal of Industrial Ergonomics, 2006, in press. [22] Fostervold KI, Buckmann E, Lie I. VDU-screen filters: remedy or the ubiquitous Hawthorne effect? International Journal of Industrial Ergonomics, 2001, [23] Fukuzumi S, Yamazaki T, Kamijo K, Hayashi Y. Physiological and psychological evaluation for visual display colour readability: A visual evoked potential study and a subjective evaluation study. Ergonomics, 1998, [24] Galinsky TL, Swanson NG, Sauter SL, Hurrell JJ, Schleifer LM. A field study of supplementary rest breaks for data-entry operators. Ergonomics, 2000, [25] Gerr F, Marcus M, Ensor C, Kleinbaum D, Cohen S, Edwards A, Gentry E, Ortiz DJ, Monteilh C. A prospective study of computer users: I. Study design and incidence of musculoskeletal symptoms and disorders. American Journal of Industrial Medicine, 2002, [26] Gur S, Ron S, Heicklen-Klein A. Objective evaluation of visual fatigue in VDU workers. Occup Med (Lond), 1994, [27] Gur S, Ron S, Kessel C. Self-rated fatigue symptoms and their relation to visual impairment in VDT workers. Journal of Occupational Medicine, 1994, [28] Hedge A, Sims WR, Becker FD. Effects of Lensed-Indirect and Parabolic Lighting on the Satisfaction, Visual Health, and Productivity of Office Workers. Ergonomics, 1995, [29] Henning RA, Jaques P, Kissel GV, Sullivan AB, Alteras-Webb SM. Frequent short rest breaks from computer work: effects on productivity and well-being at two field sites. Ergonomics, 1997, [30] Henning RA, Kissel GV, Maynard DC. Compensatory rest breaks for VDT operators. International Journal of Industrial Ergonomics, 1994, [31] Horgen G, Aaras A, Fagerthun H, Larsen S. Is there a reduction in postural load when wearing progressive lenses during VDT work over a three-month period? Appl Ergon, 1995, [32] Horgen G, Aaras A, Thoresen M. Will visual discomfort among visual display unit (VDU) users change in development when moving from single vision lenses to specially designed VDU progressive lenses? Optom Vis Sci, 2004, Øjenirritation og nakke-skulder besvær

23 [33] Horikawa M. Effect of visual display terminal height on the trapezius muscle hardness: quantitative evaluation by a newly developed muscle hardness meter. Appl Ergon, 2001, [34] Hünting W, Läubli T, Grandjean E. Postural and visual loads at VDT workplaces I. Constrained postures. Ergonomics, 1981, [35] Jackson AJ, Barnett ES, Stevens AB, McClure M, Patterson C, McReynolds MJ. Vision screening, eye examination and risk assessment of display screen users in a large regional teaching hospital. Ophthalmic Physiol Opt, 1997, [36] Jainta S, Jaschinski W. Fixation disparity: Binocular vergence accuracy for a visual display at different positions relative to the eyes. Human Factors, 2002, [37] Japuntich DA. Polarized task lighting to reduce reflective glare in open-plan office cubicles. Applied Ergonomics, 2001, [38] Jaschinski W, Heuer H, Kylian H. Preferred position of visual displays relative to the eyes: a field study of visual strain and individual differences. Ergonomics, 1998, [39] Jaschinski W, Heuer H, Kylian H. A procedure to determine the individually comfortable position of visual displays relative to eyes. Ergonomics, 1999, [40] Jaschinski-Kruza W. Eyestrain in VDU users: viewing distance and the resting position of ocular muscles. Human Factors, 1991, [41] Jensen C, Borg V, Finsen L, Hansen K, Juul-Kristensen B, Christensen H. Job demands, muscle activity and musculoskeletal symptoms in relation to work with the computer mouse. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1998, [42] Kilbom Å, Persson J. Work technique and its consequences for musculoskeletal disorders. Ergonomics, 1987, [43] Kinge B, Midelfart A, Jacobsen G. Refractive errors among young adults and university students in Norway. Acta Ophthalmologica Scandinavica, 1998, [44] Liao MH, Drury CG. Posture, discomfort and performance in a VDT task. Ergonomics, 2000, [45] Lie I, Watten RG. VDT work, oculomotor strain, and subjective complaints: an experimental and clinical study. Ergonomics, 1994, [46] Lin CC. Effects of contrast ratio and text color on visual performance with TFT-LCD. International Journal of Industrial Ergonomics, 2003, [47] McLean L, Tingley M, Scott RN, Rickards J. Computer terminal work and the benefit of microbreaks. Appl Ergon, 2001, [48] Mon-Williams M, Burgess-Limerick R, Plooy A, Wann J. Vertical gaze direction and postural adjustment: An extension of the Heuer model. Journal of Experimental Psychology-Applied, 1999, Øjenirritation og nakke-skulder besvær 23

24 [49] Murata K, Araki S, Yokoyama K, Yamashita K, Okumatsu T, Sakou S. Accumulation of VDT work-related visual fatigue assessed by visual evoked potential, near point distance and critical flicker fusion. Ind Health, 1996, [50] Oftedal G, Nyvang A, Moen BE. Long-term effects on symptoms by reducing electric fields from visual display units. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1999, [51] Piccoli B. A critical appraisal of current knowledge and future directions of ergophthalmology: consensus document of the ICOH Committee on 'Work and Vision'. Ergonomics, 2003, [52] Piccoli B, Braga M, Zambelli PL, Bergamaschi A. Viewing distance variation and related ophthalmological changes in office activities with and without VDUs. Ergonomics, 1996, [53] Piccoli B, Soci G, Zambelli PL, Pisaniello D. Photometry in the workplace: the rationale for a new method. Annals of Occupational Hygiene, 2004, [54] Psihogios JP, Sommerich CM, Mirka GA, Moon SD. A field evaluation of monitor placement effects in VDT users. Appl Ergon, 2001, [55] Punnett L, Bergqvist U. National Institute for Working Life - ergonomic expert committee document no 1. Visual display unit work and upper extremity musculoskeletal disorders. A review of epidemiological findings. Solna: National Institute for Working Life, [56] Saito S, Miyao M, Kondo T, Sakakibara H, Toyoshima H. Ergonomic evaluation of working posture of VDT operation using personal computer with flat panel display. Ind Health, 1997, [57] Saito S, Sotoyama M, Saito S, Taptagaporn S. Physiological indices of visual fatigue due to VDT operation: pupillary reflexes and accommodative responses. Ind Health, 1994, [58] Seghers J, Jochem A, Spaepen A. Posture, muscle activity and muscle fatigue in prolonged VDT work at different screen height settings. Ergonomics, 2003, [59] Sheikh IH, Hoffmann ER. Effect of target shape on movement time in a fitts task. Ergonomics, 1994, [60] Shieh K-K. Effects of reflection and polarity on LCD viewing distance. Int J Ind Ergon, 2000, [61] Shieh K-K, Chen M-T. Effects of screen color combination, work-break schedule, and workpace on VDT viewing distance. International Journal of Industrial Ergonomics, 1997, [62] Shieh KK, Lin CC. Effects of screen type, ambient illumination, and color combination on VDT visual performance and subjective preference. International Journal of Industrial Ergonomics, 2000, [63] Sommerich CM, Joines SMB, Psihogios JP. Effects of computer monitor viewing angle and related factors on strain, performance, and preference outcomes. Human Factors, 2001, [64] Sotoyama M, Jonai H, Saito S. Analysis of ocular surface area for comfortable VDT workstation layout. Ergonomics, 1996, Øjenirritation og nakke-skulder besvær

25 [65] Straker L, Mekhora K. An evaluation of visual display unit placement by electromyography, posture, discomfort and preference. Int J Ind Ergon, 2000, [66] Takahashi K, Sasaki H, Saito T, Hosokawa T, Kurasaki M, Saito K. Combined effects of working environmental conditions in VDT work. Ergonomics, 2001, [67] Thomson D. Screening out problems. Occupational Health, 1998, [68] Thomson WD. Eye problems and visual display terminals-the facts and the fallacies. Ophthalmic Physiol Opt, 1998, [69] Trautman E, Trautman MA, Moskal P. Preferred viewing distances for handheld and structurally fixed displays. Ergonomics, 1995, [70] Travers PH, Stanton BA. Office workers and video display terminals: physical, psychological and ergonomic factors. AAOHN J, 2002, [71] Turville KL, Psihogios JP, Ulmer TR, Mirka GA. The effects of video display terminal height on the operator: a comparison of the 15 and 40 recommendations. Applied Ergonomics, 1998, [72] Veitch JA, Newsham GR. Preferred luminous conditions in open-plan offices: research and practice recommendations. International Journal of Lighting Research and Technology, 2000, [73] Villanueva MBG, Sotoyama M, Jonai H, Takeuchi Y, Saito S. Adjustments of posture and viewing parameters of the eye to changes in the screen height of the visual display terminal. Ergonomics, 1996, [74] Vuori IM. Dose-response of physical activity and low back pain, osteoarthritis, and osteoporosis. Medicine and Science in Sports and Exercise, 2001, [75] Wallin JA, Zhu ZW, Jacobsen JL, Jacobsen SD. A Preliminary-Study of the Effects of Computer Glasses on Reported Vdt User Symptoms - A Field-Study. Journal of Safety Research, 1994, [76] Waris P, Kuorinka I, Kurppa K, Luopajärvi T, Virolainen M, Pesonen K, Nummi J, Kukkonen R. Epidemiologic screening of occupational neck and upper limb disorders. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1979, 5(suppl 3) [77] Wolkoff P, Nojgaard JK, Troiano P, Piccoli B. Eye complaints in the office environment: precorneal tear film integrity influenced by eye blinking efficiency. Occupational and Environmental Medicine, 2005, [78] Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office environment-hypotheses, causes and a physiological model. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 2003, [79] Wolska A, Switula M. Luminance of the surround and visual fatigue of VDT operators. International Journal of Occupational Safety and Ergonomics, 1999, [80] Yagi A, Imanishi S, Konishi H, Akashi Y, Kanaya S. Brain potentials associated with eye fixations during visual tasks under different lighting systems. Ergonomics, 1998, Øjenirritation og nakke-skulder besvær 25

26

27 BILAG 1 Oversigt over inkluderede artikler Øjenirritation og nakke-skulder besvær 27

28

29 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Aaras-A et al. Musculoskeletal, visual and psychosocial stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions Applied ergonomics 1998, v. 29, n. 5, Aaras-A et al. Musculoskeletal, visual and psychosocial stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. A 6 years prospective study - Part II Applied ergonomics 2001, v.32, Balci-R; Aghazadeh -F Influence of VDT monitor positions on discomfort and performance of users with or without bifocal lenses Journal of Human Ergology 1998, vol.27, no.1-2, Type ARBEJSPLADS - INDRETNING BRILLER BELYSNING ARBEJDSPLADS- INDRETNING BRILLER BELYSNING BRILLER Design INTERVENTION 150 personer Prospektivt parallel gruppe design. 2 interventionsgr. + 1 kontrolgr. 1.ny belysning 2.nye arbejdspladser 3.optometri 0-2 år Gamle borde med tastaturet på separat hylde erstattes af nye hjørneborde m. mulighed for at hvile underarm og hånd/håndled. Bord + stol tilpasses individuelt. INTERVENTION 150 personer Prospektivt parallel gruppe design. 2 interventionsgr. + 1 kontrolgr. 1.ny belysning 2.nye arbejdspladser 3.optometri 2-6 års opfølgning Efter 3½ år gennemgik kontrolgruppen samme interventioner. Dog blev intervention 1 og 2 gennemført sideløbende. 14 personer med normalt eller korrigeret syn. Ingen brugte flerstyrkeglas i deres briller. Den subjektive belastningsopfattelse (skala 0-10) af 2 forskellige skærmplaceringer, 15 og 40 under horisontal, og med og uden briller med flerstyrkeglas undersøges for computerbrugere. Arbejdsopgaven bestod af læsning og skrivning af ord på computer i 1 time. Resultater Synsforhold signifikant forbedret efter indførelse af ny belysning. Tendens til yderligere forbedring efter optometri. Blænding signifikant reduceret efter indførelse af ny belysning. Understøttelse af underarm reducerer statisk belastning af trapezius musklen. Signifikant reduktion i skulder-nakke smerte svarende til reduceret trapezius belastning. Ingen korrelation mellem hoved-nakke fleksion og smerte i skulder-nakke. Smerteniveau i underarm/hånd lavt og uændret. Artiklen diskuterer ikke, hvorvidt indførelse af nye borde influerer på synsbelastning, men finder en korrelation mellem visuelt ubehag og nakke-skulder besvær. Efter intervention 1 og 2 rapporterer kontrolgr signifikante forbedringer med hensyn til belysning og synsforhold, inklusiv signifikant reduceret blænding. Tendens til reduceret nakke smerte i kontrolgruppen, ikke i de 2 andre grupper. Signifikant reduceret skulder smerte i kontrolgruppen. Ingen forandringer i underarm/hånd smerte. Efter i alt 6 år (og implementering af intervention 3 for kontrolgruppen) er der ikke signifikante forskelle mellem de 3 deltagergrupper. Uanset om personerne arbejdede med eller uden flerstyrkebrillerne rapporteredes mindre fysisk ubehag, mindre øjenbelastning og træthed ved den lave skærmposition (40 under horisontal). Brug af briller med flerstyrkeglas resulterede i højere grad af ubehag i nakke, skulder, underarm og hånd, større øjenbelastning og dårligere præstation. Forfatternes konklusion Interventionerne medførte: Signifikant forbedring i belysningsog visuelle forhold Signifikant reduktion i visuelt ubehag og blænding Signifikant reduktion i skulder smerte og trapezius belastning Smerte i underarm og hånd var ikke påvirket af interventionerne Alle 3 interventioner havde en positiv effekt på helbredet. Forbedringer med hensyn til belysning og optometri er afgørende for at reducere visuelt ubehag. Forbedringer med hensyn til belysning og optometri er afgørende for at reducere visuelt ubehag. Understøttelse af underarm ser ikke ud til at være nok til at reducere underarmsbesvær ved VDU arbejde, men reducerede skulder smerte i 2 ud af de 3 grupper. Ved brug af briller med flerstyrkeglas resulterede en lav skærmplacering (40 under horisontal) i mindre nakke ubehag. Uden briller var præstationen højest ved lav skærmplacering. Kvinderne havde en bedre præstation og mindre grad af ubehag end mændene. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 29

30 Bauer-W; Wittig-T Influence of screen and copy holder positions on head posture, muscle activity and user judgement Applied Ergonomics 1998, vol.29, no.3, Referenceliste nummer 5 7 Forfatter, Titel, Tidsskrift Type Bergqvist-U Visual display terminal work - a perspective on long-term changes and discomforts International Journal of Industrial Ergonomics 1995, v. 16, n. 3, p ARBEJDSPLADS- INDRETNING TID Design 8 personer 4 skærmplaceringer 2 siddestillinger 4 forskellige placeringer af konceptholder i alt 11 forskellige arbejdssituationer á 5 min Hovedstilling, nakkemuskelaktivitet og subjektiv belastning måles. INTERVENTION/ FORLØBSUNDERSØGELSE 353 kontoransatte Spørgeskema 1981 og 1987 vedrørende arbejde med computer og forskellige former for besvær. Resultater Ved skærmhældning 0º, 17,5º og 35º ændres nakkevinklen henholdsvis 8-9º og 14-18º i forhold til ved 0º. Dvs. nakkevinklen øges ca halvdelen af skærmvinklen, resten skyldes øjenbevægelse. Trapezius musklens aktivitet øges ved øget nakkeflektion. Ved skærmhældning 17,5º (uden konceptholder) var psykofysisk belastningsopfattelse (RPE) signifikant højere, når skærmen var placeret lodret i forhold til, når skærmen havde en bagudhældning på 17,5º, og dermed vinkelret på synsretningen. Placering af konceptholder ved siden af skærm medførte lavere RPE end hvis den placeres lavere end skærmen. (gælder, hvis skærmen placeres højt). Sammenhæng mellem computerarbejde og øjen- og hånd-/håndledsbesvær. Fra øgedes prævalensen af øjen-, nakke/skulder-, overarm-, hånd-/håndledog hudproblemer. Også odds ratio ved sammenligning af computerbrugere og ikkecomputerbrugere øgedes i perioden. Risikoen for øjenubehag øgedes blandt de personer, der rapporterede øget immobilisering og brug af tastatur. Hånd-/håndledsproblemer øgedes også ved forøget mængde arbejde med tastatur. Hos nogle personer medførte nyt tastatur reduceret besvær i skulder, nakke og overarm. Sammenhæng ml. nyt inventar og øget risiko for skulder-/nakkebesvær blandt mænd. Dog for nogle ser nyt tastatur ud til at reducere besvær i skulder, nakke og overarm. Forfatternes konklusion Det anbefales at arbejde med horisontal eller en smule nedadrettet synsvinkel, på grund af højere muskelaktivitet og større nakkevinkel ved arbejde med lav skærm. Konceptholder skal placeres i skærmhøjde ved siden af skærmen, hvilket begrundes i en højere psykofysisk belastningsopfattelse ved øvrige placeringer. Sammenhæng mellem forøget mængde arbejde ved tastatur, øget immobilisering og monotoni under computerarbejde og øget risiko for øjenubehag, hud- samt hånd- /håndledsproblemer. 30 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

31 Bergqvist-UO; Knave- BG Eye discomfort and work with visual display terminals Scandinavian Journal Work, Environment and Health 1994, v. 20, n. 1, p Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Type BRILLER TID Burgess-Limerick-R et al. Visual display height Human Factors 2000, vol. 42, no.1, ARBEJDSPLADS- INDRETNING Design ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE 327 kontoransatte spørgeskema og observation 12 personer lille skærm (4.5 x 5.5 cm) placeret i 7 forskellige positioner +30º, +15º, 0º, - 15º, -30º, -45º, og -60º. Afstand 0.65 m. Rygstøttevinkel 100º og 110º 3 typer briller = 3 synsafstande 65 cm, 50 cm og 35 cm Ialt 7 x 2 x 3 = 42 situationer á 1 min. Optisk (biomekanisk) bestemmelse af kropssegmenters position (Optotrak) Resultater Øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer øgedes, når mængden af computerarbejde øgedes. Øjenubehag var endvidere sammenhængende med arbejde ved høj skærm (i øjenhøjde), brug af briller, det at være ældre, samt at have mavebesvær. Forøget odds-ratio med øget pc-brug var fundet for enhver form for øjenubehag, sensitivitet til lys, og for svie i øjnene, sand i øjnene og røde øjne. For de individuelle variable: alder, brug af skærmbriller og mavebesvær var odds-ratio også forhøjet OR = 1,6-2,5. Computerarbejde i mere end 20 timer/uge og en skærmplacering i en høj vertikal position var sammenhængende med forekomst af enhver form for besvær med en odds-ratio på 5,2. Personer, der havde stor synsforskel på deres øjne, og som brugte monofokale briller havde odds-ratio på 2,2, hvis de var under 40 år, odds-ratio på 4,9, hvis de var over 40 år. Personer med mavebesvær og alder over 50 år havde odds-ratio på 9,0, hvis de arbejdede med computer mere end 20 timer/uge. Forandring i skærmplacering fra +30º til -60º => 41º fleksion af hovedet omkring atlantooccipital leddet og yderligere 7º fleksion omkring C7. Samtidig ændredes synsvinklen 36º. Ændring af rygstøttevinkel influerer på rygstilling men kun i mindre grad atlantooccipital stilling og synsvinkel. Forfatternes konklusion Sammenhæng mellem computer/skærmarbejde og bestemte øjenubehags symptomer. Sammenhængen er endvidere påvirket af andre individuelle og ergonomiske faktorer som at arbejde med skærmen i øjenhøjde, at bruge briller, at være ældre og at have mavebesvær. Den optimale skærmplacering er mindst 15º under horisontalt øjenniveau. Position af ryglæn er ikke af betydning for optimal skærmplacering. Den stilling personen valgte ved en given skærmplacering var primært bestemt af muskel-skeletale behov. Hvorvidt dette ville gælde for arbejdsperioder længere end 1 min vides ikke. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 31

32 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Burgess-Limerick-R et al. The effect of imposed and self-selected computer monitor height on posture and gaze angle Clinical Biomechanics 1998 (13): Burgess-Limerick-R et al. The influence of computer monitor height on head and neck posture International Journal Industrial Ergonomics 1999, v. 23, n. 3, Collins-M et al. Steadystate accomodation response and VDT screen conditions. Applied Ergonomics 1994, vol. 25, no. 5, Type FAKTORER Design 12 personer 3 skærmhøjder (2º, 15º og 29º under øjenhøjde) + selvvalgt højde á 5 min, computerspil + tracking Derefter placeres skærmen i extreme positioner, og personen vælger herefter foretrukken position. Optisk (biomekanisk) bestemmelse af kropssegmenters position (FLEXTRAC) 12 personer 2 skærmplaceringer: øjenhøjde og 18º under øjenhøjde, tekstredigering 30 min Optisk (biomekanisk) bestemmelse af kropssegmenters position (FLEXTRAC) 7 forsøgspersoner Evnen til steady-state accomodation undersøges. Opgaven bestod i at fiksere bogstaver på computerskærm eller papirkopi. 7 kombinationer af forskellige farver med høj eller lav kontrast på computerskærm, samt 1 situation med papirkopi Resultater 27º forandring af skærmhøjde medfører 18º ændring af hovedposition og 9º ændring i synsvinkel. Ændring af hovedposition skyldes ryg- (6º), cervical- (4º) og atlantooccipital (7º) fleksion Skærm i øjenhøjde=>synsvinkel 17º under øre-øje linie. Lav skærmplacering 18º under øjenhøjde=> synsvinkel 25º under øre-øje linie. Sænkning af skærmen øger ikke fleksion af nakken i forhold til ryg, men af nakke i forhold til hoved. En lille, men signifikant større akkomodations-svar var fundet for papirkopi, samt blå bogstaver på rød baggrund og røde bogstaver på blå baggrund sammenlignet med hvide bogstaver på sort baggrund, grøn-på-sort og sort-på-hvid. Polaritet og kontrast havde lille effekt på akkomodations-svaret sort-på-hvid situationen Der var lille variabilitet i akkomodationssvaret mellem testsituationerne. Forfatternes konklusion Den skærmplacering personen valgte ved en given skærmplacering var afhængig af udgangspositionen (højde og hældning). Selvvalgt foretrukken skærmplacering var lavere end den rekommanderede øjenhøjde. Den stilling personen valgte ved en given skærmplacering var et kompromi mellem visuelle og muskel-skeletale behov, idet ændret skærmplacering medførte ændringer i både hoved-nakke vinkel og synsvinkel. Rekommendationen om, at overkant af skærmen skal være i øjenhøjde er til diskussion. Akkomodations-svaret ser ud at være relativt præcist og stabilt, når det drejer sig om kortere tidsperioder. 32 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

33 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Delleman-N; Berndsen-M Touch-typing VDU operation: workstation adjustment, working posture and workers perceptions Ergonomics 2002, vol.45, no.7, Fostervold-KI et al. VDU-screen filters: remedy or the ubiquitous Hawthorne effect? International Journal of Industrial Ergonomics 2001, vol.27, no.2, Fukuzumi-S et al. Physiological and psychological evaluation for visual display colour readability: A visual evoked potential study and a subjective evaluation study Ergonomics 1998, vol. 41, no. 1, Type ARBEJDSPLADS- INDRETNING FAKTORER FAKTORER Design 8 kvinder Skriveopgave ved hjælp af blindskrift ved 8 forskellige kombinationer af skærmhøjde (fra +5 cm til -40 cm i forhold til øjenhøjde) og hældning af ryglæn (0 eller 15 bagud) á 25 min hver. Stillingsanalyse og subjektiv opfattelse af stilling og belastning (Borg CR-10). INTERVENTION 80 kontoransatte Deltagere afprøver skærmfilter i 2½ måned. Undersøgte effekten af skærmfilter på sygefravær, produktivitet, subjektive symptomer og muskel-skeletale forhold. 20 deltagere Undersøger relationen mellem farver på computerskærmen og de relaterede fysiske og fysiologiske faktorer. Der benyttes 30 farvestimuli ved forskellige bølgelængder, vist på mørk baggrund. Resultater Personerne foretrak en afstand til skærmen på cm, og en skærmplacering 10 cm under øjenhøjde (=6 nedad). For hver 15 cm skærmen var sænket var synsvinklen sænket Graden af foroverbøjning af hovedet signifikant påvirket af skærmhøjde. En sænkning af skærmen på 15 cm medførte 6,5-7,5 øget foroverbøjning af hovedet. Rygvinkel signifikant afhængig af ryglænets placering. Ved hældning af ryglæn på 0 henholdsvis 15 var ryggen bagudlænet 5,7 henholdsvis 12,5 Det udførte arbejde var ikke påvirket af de forskellige skærmplaceringer og rygstilling. Skærmfilteret har en positiv effekt på målte parametre i begyndelsen af interventionen, men denne effekt aftager. Det er ikke skærmfiltret i sig selv, der er af betydning for reduktionen af helbredsproblemer blandt de kontoransatte. Resultaterne forklares pga. Hawthorneeffekten (placebo-effekt). Skærmfarvernes læsbarhed er tæt relateret til subjektiv vurdering af komfort. Forfatternes konklusion Synsvinklen skal være 6-9 under vandret. Advarer mod at der drages for tidlige konklusioner efter korttids interventioner. Den optimale skærmfarve er den mest læsevenlige for hver bølgelængde. Colour visual evoked potentials (VEP) peak latency kan bruges som indikator for kvantificering af computer skærmfarver. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 33

34 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Horgen-G et al. Is there a reduction in postural load when wearing progressive lenses during VDT work over a three month period? Applied Ergonomics 1995, vol. 26, no. 3, Horikawa, M Effect of visual display terminal height on the trapezius muscle hardness: Quantitative evaluation by a newly developed muscle hardness meter Applied Ergonomics 2001 (32): Jainta-S; Jaschinski-W Fixation disparity: binocular vergence accuracy for a visual display at different positions relative to the eyes. Human Factors 2002, vol. 44, no. 3, Type BRILLER Design og INTERVENTION 18 personer 2 typer briller: 1. computerbriller med progressive linser 2. briller med én-styrke glas Der var en 3 måneders tilvænningsperiode, test før og efter Skærmplacering -15º Afstand fra øjne til skærm: 63 cm Indskrivningsopgave á 30 min varighed EMG m. trapezius Posturale vinkelmålinger i forholds til skulderled (fleksion-ekstension, abduktion-adduktion) og nakkeled (fleksion-ekstension) (målt med PHYSIOMETER) 9 personer 3 skærmhøjder (overkant af skærm 15-20º opad, 5-10º nedad og 15-20º nedad) + bærbar PC, tektsredigering 30 min. Måling af m. trapezius hårdhed (ved hjælp af tryk transducer á la trykalgometer). 25 personer 3 afstande øje-skærm: 40, 60 og 100 cm 2 skærmhøjder: øjenhøjde og 25º under vandret øjenhøjde, typisk kontorarbejde, gentages efter en uge. Måling af fiksations skævhed (vergence error) ved hjælp af nonius (vernier) linier. Resultater I tidligere undersøgelser var muskelbelastningen i trapezius musklen signifikant lavere ved brug af én-styrke glas end ved progressive linser Efter en 3 måneders tilvænningsperiode var muskelbelastning (trapezius) stadig signifikant lavere ved én-styrke glas end ved progressive linser, og for begge glastyper var belastningen mindre efter tilvænningsperioden. Der var signifikant større hoved-nakke flektion med én-styrke glas i forhold til progressive linser. For posturale vinkler var der ikke forskel før og efter tilvænning til brillerne. M. trapezius var signifikant hårdere efter arbejde med skærm opad, nedad og med bærbar PC sammenlignet med reference position 5-10º nedad. Både hovedposition og synsvinkel ændres fra høj til lav skærm. Sænket skærm medførte at hovedet var signifikant mere foroverbøjet, og et nær skift i vergence på 0.6 min arc, uanset afstand. Nonius bias var ikke påvirket af afstand til skærm, synsvinkel og tid. Des tættere på skærmen des fjernere var vergence i forhold til målet Fixation disparity var signifikant påvirket af synsafstand og synsvinkel Forfatternes konklusion I første omgang anbefales énstyrke glas til computerbrugere på grund af lavere muskelbelastning. Men hvis arbejdskravet er, både at kunne se nær ved og længere væk anbefales progressive linser. Design af linser skal foregå i relation til arbejdspladsens design i øvrigt: først gennemføres ergonomiske justeringer af arbejdspladsen, derefter tilpasses belysningen, og til sidst gennemføres optometriske forbedringer. Rekommanderer en position, hvor man kigger let nedad imod øverste del af skærmen. Måling af proximity-fixation disparity curve kan bruges som et optometrisk værktøj til at finde ud af, hvorvidt en persons visuelle træthed skyldes et svagt vergence system. Den bedste skærmplacering findes ved både at tage hensyn til øjenog muskelbelastning. Med lav skærm reduceres okulær areal og dermed risikoen for tørre øjne mens nakkemuskelbelastningen øges. Desuden er der individuelle variationer. 34 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

35 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Jaschinski-W et al. Preferred position of visual displays relative to the eyes: a field study of visual strain and individual differences Ergonomics 1998, vol. 41, no. 7, Jaschinski-W et al. A procedure to determine the individually comfortable position of visual displays relative to the eyes Ergonomics 1999, v. 42, n. 4, Jaschinski-Kruza W Eyestrain in VDU users: Viewing distance and the resting position of ocular muscles Human Factors 1991, vol. 33, no. 1, Type Design ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE 22 personer 4 givne situationer: kort (63 cm) eller lang synsafstand (92 cm), skærm i øjenhøjde eller 18 cm lavere. Desuden selvvalgt skærmplacering. Der arbejdes 4 dage med hver situation. Selvvalgt placering måles 3 forskellige dage. Selvrapporteret øjen- og muskelskeletal træthed. ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE 38 personer 4 givne interventioner: kort (66 cm) eller lang synsafstand (98 cm), skærm i øjenhøjde eller 17 cm lavere. 3 faser: 1. arbejder almindeligt 2. de 4 interventioner gennemføres 3. selvvalgt skærmplacering Selvrapporteret øjen- og muskelskeletal træthed 20 forsøgsdeltagere Undersøger subjektiv visuel belastning (skala 1-10) ved computerarbejde i relation til akkomodation og convergensmålinger ved kort (50 cm) og lang (100 cm) samt selvvalgt afstand til skærm Resultater Høj skærm medførte større øjenbelastning end 18 cm lavere skærmplacering. En ændring fra lang til kort synsafstand medførte mere øjenbelastning, når skærmen var placeret højt. Selvvalgt skærmplacering var med afstand cm og højde mellem horisontal og 16º nedad. Når personerne var sat til at arbejde med lavere afstand til skærmen oplevedes større øjenbelastning end ved selvvalgt afstand. Kort afstand til skærm medførte signifikant større visuel og muskuloskeletal belastning end selvvalgt og lang afstand. Foretrukken skærmhøjde var 5º-20º nedad. Ingen ændring i selvvalgt skærmplacering før og efter intervention. Den visuelle belastning var større ved 50 cm end ved 100 cm s afstand til skærmen. Selvvalgt synsafstand var i gennemsnit 74 cm (51-99 cm). Den selvvalgte afstand var afhængig af, om deltagerne forinden havde arbejdet med den korte eller den lange afstand. Efter arbejde med 50 cm s afstand til skærmen var selvvalgt afstand 67 cm (51-91 cm), mens selvvalgt afstand efter arbejde med skærmafstand på 100 cm var 81 cm (65-99 cm) Forfatternes konklusion Større øjenbelastning ved given afstand til skærm end ved selvvalgt. Personerne foretrak individuelle justeringer. Mindst øjenbelastning ved selvvalgt skærmplacering, størst visuel og muskuloskeletal belastning ved kort afstand til skærm. Meget lille variation i selvvalgt placering over tid. Individuelle justeringer anbefales. Selvvalgt synsafstand ved computerarbejde var i gennemsnit 74 cm. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 35

36 Lin-C-C Effects of contrast ratio and text color on visual performance with TFT- LCD International Journal of Industrial Ergonomics 2003, vol. 31, no. 2, Mon-Williams M et al. Vertical gaze direction and postural adjustment: An extension of the Heuer model Journal of Experimental Psychology: Applied 1999, vol. 5, n. 1, Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Lie-I; Watten-RG VDT work, oculomotor strain, and subjective complaints: an experimental and clinical study Ergonomics 1994, v. 37, n. 8, Type BRILLER TID FAKTORER Design Studie 1: 37 personer Studie 2: 14 af de 37 personer Studie 1: Tre timers vedvarende interaktivt VDT arbejde (tekst-editering) gennemføres så hurtigt som muligt. Kontrolgruppen hører teksten via høretelefoner, og skriver rettelserne ned uden at kunne se skærmen. Samtidig skulle de sidde, så de kunne kigge ud ad vinduet (dvs. se på lang afstand). Uafhængig variabel: 3 timers vedvarende arbejde. Afhængige variable: visuel/okulomotorisk træthed og en liste af symptomer. Måling af oculomotor status samt 16 subjektive symptomer vedrørende øjen, hoved og overekstremiteter (på en skala 1-7) Studie 2: Optometrisk undersøgelse og optisk korrektion gennemført på 14 personer med langvarige og svære symptomer. Spørgeskemaet fra studie 1 benyttes før og efter korrektionsperioden på 6 måneder (med de nye briller). 20 personer Gennemførte arbejdsopgave med 14 forskellige kombinationer af kontrastratio og tekst-farve (2 x 7). Undersøger effekten af kontrast-ratio og tekst-farve på visuel præstation ved arbejde på computer med fladskærm. 12 personer Ved hjælp af optoelektrisk bevægelsesanalyse-system måles optimal synsvinkel ved en synsafstand =65 cm. Endvidere undersøges sammenhængen mellem foretrukken afstand til skærm og foretrukken synsvinkel. Der benyttes 3 givne afstande: 33 cm, 50 cm, 100 cm. Resultater Studie 1: Forskel mellem eksponeret- og kontrol gruppe med hensyn til visuel og muskulær kapacitet efter 3 timers arbejde. Dvs. hvis man udfører det samme arbejde ved tastatur, så er der forskel i akkomodation og øjenbelastning afhængigt af om der kigges på skærmen eller ud ad vinduet. Subjektive symptomer i forbindelse med arbejde ved computer er stærkt påvirket af okulomotorisk belastning. Studie 2: Gradvis forbedring af optometrisk status igennem 6 måneders perioden. Signifikante forbedringer i forhold til alle symptomer, bortset fra smerte, spænding og ømhed i skulderen samt kvalme. På grund af mangel på kontrolgruppe kan man ikke udelukke at både placebo effekt og spontane forbedringer kan have medvirket til forbedringerne i symptomer. Dog tyder de gradvise forbedringer ikke på at dette skulle være tilfældet. Visuel præstation var signifikant påvirket af kontrast-ratio. Præstationen har bedst ved høj kontrast-ratio sammenlignet med lav. Tekst-farve påvirker ikke præstationen, hvis kontrast-ratio er acceptabel. Optimal synsvinkel ved 65 cm afstand var under øre-øje-linien med en gennemsnitsplacering på 26,8 (SD=4,9). Des kortere afstand til skærmen, des lavere var den foretrukne synsvinkel. Forfatternes konklusion Near-point induceret oculomotorisk belastning resulterer ikke alene i visuelle symptomer, men også i muskelsmerte i hoved, nakke og øvre ryg. Visuelle anormaliteter bidrager til arbejdsrelaterede symptomer. At de optometriske mål for oculomotorisk status normaliseres af optiske korrektioner indikerer at små/moderate visuelle anormaliteter bidrager betydeligt til okulomotorisk belastning. Kontrast-ratio mere vigtig for præstationen end tekst-farven. Øget vertikal synsvinkel medfører øget vergence effort hvilket kan medvirke til visuelt ubehag. Des kortere afstand til skærmen, des lavere var den foretrukne synsvinkel Den foretrukne synsvinkel er individuel, hvorfor det er svært med ensartede rekommendationer. 36 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

37 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Oftedal-G et al. Long-term effects on symptoms by reducing electric fields from visual display units [VDUs] Scandinavian Journal Work, Environment and Health 1999, v. 25, n. 5, Piccoli-B et al. Viewing distance variation and related ophthalmological changes in office activities with and without VDUs Ergonomics 1996, vol. 39, no. 5, Psihogios-JP et al. A field evaluation of monitor placement effects in VDT users Applied Ergonomics 2001, vol. 32, no. 4, Saito-S et al. Ergonomic evaluation of working posture of VDT operation using personal computer with flat panel display Industrial Health 1997, vol. 35, no. 2, Type FAKTORER Design INTERVENTION 42 personer Undersøger hvorvidt øjensymptomer reduceres, hvis det elektriske felt ved computerskærmen reduceres ved brug af skærmfilter. 2 x 3 måneder, henholdsvis med aktivtog inaktivt skærmfilter. 14 kvinder 4 forskellige slags kontorarbejde udføres (i alt 150 min) med og uden computer Synsafstand og ophthalmologiske forandringer, og selvrapporteret belastningsoplevelse måles. & LITTERATUR-REVIEW 20 deltagere Sammenligner tidl. lab.-studier med rekommandationer og selvrapporteret preference for arbejdsstilling med computer. 10 raske VDT operatører Udførte tekst editering. Fladskærm (10,4 tommer) og bærbar computer skærm. Synsafstand, synsvinkel, hovedvinkel, nakkeflexion, samt muskelaktivitet i nakke, skulder og ryg. Resultater De fleste symptomer var signifikant reduceret ved brug af skærmfilter uanset om dette var aktivt eller inaktivt. Afviser at øjensymptomer reduceres, hvis det elektriske felt reduceres. Lille variation mellem personer i afstanden øjne-skærm (48-65 cm). Ved arbejde med computer rapporterede 71% af personerne symptomer relateret til øjne/syn, i modsætning til kun 36% ved arbejde uden. Gennemsnitlig blink frekvens ved computerarbejde var 14 blink/min. Sign. forskel i far refraction, phorias, og fusional convergence ved arbejde med hhv. uden computer En given skærmplacering i laboratorieforsøg giver de samme stillinger som på arbejdspladsen. Signifikante forskelle med hensyn til synsafstand, synsvinkel og hovedvinkel. Bærbar pc medførte kortere synsafstand, større foroverbøjning af hovedet, samt større EMG aktivitet. Gennemsnitlig synsafstand for bærbar = 33 cm, synsvinkel -35, hovedvinkel -22. Færre ændringer i position, ved arbejde med bærbar. Nakkevinkel ens for de 2 skærm/pc typer. Positiv korrelation mellem synsvinkel og hovedvinkel/nakkevinkel, dvs. des mere opret position, des længere synsafstand. Forfatternes konklusion Afviser hypotesen, at øjensymptomer reduceres, hvis det elektriske felt reduceres. Mere udtalte problemer i perioden helt uden filter kan skyldes de anvendte filtres optiske kvalitet og/eller psykologisk effect (Hawthorne-effekten). Den højere prævalens af synsrelaterede symptomer ved arbejde med computer kan forklares med en større grad af statisk akkommodation ved sessionen med computer, idet personerne lettere/oftere kan skifte mellem nær og fjern akkomodation når der ikke benyttes computer til at udføre opgaven. Dette bekræftes af måling af afstanden øje-skærm. Anbefaler mellem niveau 9-10º under horisontal, eller højere skærm placering, på grund af minimeret visuelt og posturalt stress i denne position. Rekommanderer opret hoved- og nakkeposition ved arbejde med bærbar pc, for at beskytte mod visuelt og muskuloskeletalt besvær. Påpeger endvidere nødvendigheden af at skærm og tastatur kan adskilles. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 37

38 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Seghers-J et al Posture, muscle activity and muscle fatigue in prolonged VDT work at different screen height settings Ergonomics 2003, vol. 46, n. 7, Shieh-KK Effects of reflection and polarity on LCD viewing distance International Journal of Industrial Ergonomics 2000, vol. 25, no. 3, Shieh-K; Chen-M Effects of screen colour combination, work-break schedule and workplace om VDT viewing distance International Journal of Industrial Ergonomics 1997, vol. 20, no. 1, Shieh-K-K; Lin-C-C Effects of screen type, ambient illumination, and color combination on VDT visual performance and subjective preference International journal industrial ergonomics 2000, v. 26, n. 5, Type BELYSNING FAKTORER BELYSNING FAKTORER Design 16 personer 89 minuter VDU arbejde 4 skærm placeringer (baseline +15 cm, baseline, baseline -15 cm, og laptop). Undersøger hoved-nakke position, muskelaktivitet samt træthedsudvikling. 40 personer Læser på en computerskærm. Undersøger effekten af refleksion og polaritet på synsafstand og subjektiv visuel træthed. 40 personer Udfører teksteditering på en computerskærm i 3 timer. Undersøger effekten af 5 forskellige farvekombinationer, 2 pausemønstrer (50/10 min eller 25/5 min) samt arbejdshastighed. 48 forsøgsdeltagere. Ikke alle deltagere gennemfører alle kombinationer. Undersøger effekten af: 2 forskellige skærmtyper, fladskærm (thin film transistor liquid crystal display (TFT-LCD)) og alm. skærm (cathode ray tube (CRT)), 2 grader af belysning 450 lux og 200 lux, samt 4 skærmfarver kombination på 12 måder. Resultater Des lavere skærmplacering, des større synsvinkel og des højere nakkemuskel aktivitet. Des længere arbejdstid, des større synsvinkel. Høj skærm sammen med lang arbejdstid har den største effekt mht. træthedsudviking. Gennemsnitlig synsafstand = 42,3 cm. Refleksioner i skærmen medførte kortere synsafstand, større variabilitet i synsafstand, samt mere subjektiv visuel træthed. Synsafstand korrelerede signifikant med visuel træthed. Personer med lang synsafstand rapporterede mindre visuel træthed. Gennemsnitlig synsafstand = 56,2 cm. Farvekombination på skærmen har signifikant effekt på synsafstand. Hvide bogstaver på blå baggrund medførte størst synsafstand, mens røde bogstaver på grøn baggrund medførte kortest synsafstand (signifikant kortere end øvrige). Arbejdstid/pause 50/10min medførte signifikant kortere synsafstand and 25/5min Synsafstanden ændredes ikke signifikant i løbet af de 3 timer. Forsøgspersonerne havde en bedre præstation med fladskærm (thin film transistor liquid crystal display (TFT-LCD)) end med alm. skærm (cathode ray tube (CRT)). Visuel præstation var bedre ved 450 lux end ved 200 lux. Også farvekombination påvirkede den visuelle præstation signifikant. Blå bogstaver på gul baggrund gav den bedste præstation og lilla bogstaver på rød baggrund gav den dårligste præstation. Forfatternes konklusion Skærmplacering har betydning for synsvinkel og nakkemuskelaktivitet. En synsvinkel på 8-16 under horisontalplanet anbefales. Refleksioner medførte kortere synsafstand, og større variabilitet i synsafstand, fordi de reducerer kontrasten mellem bogstaver og baggrund på skærmen, og dermed inducerer visuel træthed. Synsafstanden ser ud til at være et effektivt indeks med hensyn til evaluering af sigtbarheden på skærmen. Synsafstand er relateret til visuelt stress. Farvekombinationer på skærmen og pause frekvens påvirker synsafstanden. Rød skrift på grøn baggrund er den værste farvekombination, mens korte hyppige pauser er bedre end længere og sjældnere pauser. Skærmtype, belysning og farvekombination påvirker præstationen signifikant ved computerarbejde. 38 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

39 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Sommerich-CM et al. Effects of computer monitor viewing angle and related factors on strain, performance and preference outcomes Human Factors 2001, vol. 43, no. 1, Sotoyama-M et al. Analysis of ocular surface area for comfortable VDT workstation layout. Ergonomics 1996, vol. 39, no. 6, Straker-L; Mekhora-K An evaluation of visual display unit placement by electromyography, posture, discomfort and preferance International Journal of Industrial Ergonomics 2000, vol. 26, no. 3, Trautman-E; Trautman-MA Preferred viewing distances for handheld and structural fixed displays Ergonomics 1995, vol. 38, no. 7, Type FAKTORER ARBEJDSPLADS- INDRETNING Design 2 x 8 forsøgsdeltagere (+/- blindskrift) 3 synsvinkler: 0, -17,5 og skærmstørrelser: 34,5 cm og 48,5 cm 3 arbejdsopgaver á 30 min s varighed: læse-, skrive-, og opgave med computermus. Måler muskelaktivitet (skulder-nakke muskler), stillinger (hoved, nakke, ryg, bækken), visuel og psykofysisk belastning. 10 personer læse- og skriveopgave i 10 min. 4 skærmplaceringer/arbejdsstationer. Måling af okulær-overfladeareal. 20 personer 2 skærmplaceringer (høj=10 under horisontal, lav=30 under horisontal ). Varighed 20 min Måler posturale vinkler (syns-, hoved-, nakke- og kropsvinkel), muskelaktivitet (m. trapezius og m. erector spinae), ubehag og præference for skærmplacering. Sammenligner traditionel tekstlæsning, henholdsvis håndholdt og fikseret á 20 minutters varighed. Der måles synsafstand ved læsning med 3 forskellige bogstavstørrelser for hver. Resultater Synsvinkel påvirker muskelaktivitet, stilling, præstation og psykofysisk belastningsopfattelse. Synsbelastning uafhængig af synsvinkel, skærmstørrelse og deltagergruppe (+/- blindskrift). Psykofysisk belastningsopfattelse uafhængig af uafhængige variable. Statisk muskelaktivitet var 0,1-6,4 %MVC på tværs af muskler, deltagergruppe og skærmstørrelse/-placering. Muskelaktivitet højere ved lav skærmplacering, ved lille skærm, og ved skriveopgave. Det gennemsnitlige okulær-overfladeareal var ikke signifikant forskelligt ved de 4 forskellige arbejdssituationer (4 forskellige skærmplaceringer). Det var ikke skærmhøjden i sig selv, men afstanden mellem skærmen og tastaturet, der var mest afgørende for ændringer i okulæroverfladeareal. Når personerne så på skærmen øgedes det gennemsnitlige ocular-overflad areal, når skærmhøjden øgedes. Kroppen mere flekteret (alle vinkler større) og højere EMG aktivitet med lav skærm. Ingen forskel med hensyn til ubehag og præference. Gennemsnitlig læseafstand signifikant forskellig for håndholdt papirkopi i forhold til fikseret ved alle 3 bogstavstørrelser. Acceptabel synsafstand større ved arbejde med skærm end ved læsning på håndholdt papir. Ingen korrelation mellem synsafstand og hvile-akkomodation. Forfatternes konklusion Anbefaler midterste skærmplacering (-17,5 ), og om noget 0 før -35. (baseret på højere muskelaktivitet ved lav skærm) Et stort okulær-overfladeareal medførte øjenirritation og træthed. Skærmen skal sættes tæt på tastatur for at give et mindre okulær-overfladeareal. Store individuelle forskelle med hensyn til hvordan personerne tilpasser kropsstillingen i forhold til skærmplacering. Svært at fastslå en ideel stilling gældende generelt for alle. Simpel øje-til-tekst afstand er forskellig for håndholdt og fikseret tekst-præsentation (som fx på computerskærm). Hvile-akkomodation kan ikke bruges til at fastsætte optimal synsafstand (øje-tilcomputerskærm). Øjenirritation og nakke-skulder besvær 39

40 Referenceliste nummer Forfatter, Titel, Tidsskrift Travers-PH; Stanton- B-A Office workers and video display terminals: Physical, psychological and ergonomic factors AAOHN Journal, 2002, vol. 50, no. 11, Turville-KL et al. The effects of video display terminal height on the operator: a comparison of the 15 and 40 recommendations Applied Ergonomics 1998, vol. 29, no. 4, Villanueva-MBG et al. Adjustments of posture and viewing parameters of the eye to changes in the screen height of the visual display terminal Ergonomics 1996, v. 39, n. 7, Type ARBEJDSPLADS- INDRETNING BELYSNING BRILLER TID Design ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE Undersøger fysiologiske og psykologiske symptomer blandt 30 VDT og 16 ikke-vdt brugere med hensyn til intensitet og varighed af eksponeringen, arbejdspladsindretning, deltagerens opfattelse af arbejdssituationen, jobtilfredshed og humør. Benytter spørgeskema og med hensyn til arbejdsstationens indretning objektive målinger. 24 deltagere. Undersøger effekten af 2 forskellige skærmpositioner (15 og 40 under horisontal) på muskeltræthed (10 muskler), hoved/nakkestilling, øjenbelastning ( visual acuity og blinkfrekvens), produktivitet/kvalitet, hjertefrekvens og subjektiv belastningsopfattelse. 12 personer. Varighed: 2 timer pr. position. 10 personer Computer spil med mus 5 skærmhøjder (80, 90, 100, 110 og 120 cm) á 50 min s varighed. Måling af nakkevinkel, fleksion af overkrop, ryg- og hoftevinkel, vertikal synsretning og okulær overflade areal. Resultater Signifikant flere VDT operatører rapporterede trætte og kløende øjne, hovedpine, træthed og smerte i ryg og arme/hænder samt større grad af blænding fra belysning og vinduer ved slutningen af arbejdsdagen i forhold til ikke-vdt operatørerne. Ingen forskelle på besvarelser med hensyn til arbejdsplads indretning, højde af bord, stol etc. Blandt VDT-operatørerne var der ingen forskel i symptomer blandt dem med henholdsvis uden briller, og heller ikke med hensyn til synsafstand. For alle typer af øjensymptomer, var der en positiv sammenhæng mellem rapportering af symptomer og varighed af eksponering fra VDT. Skærmpositionen 40 under horisontal medførte signifikant større nakkefleksion og muskelaktivitet (for 6 ud af 10 muskler). Ingen signifikant forskel i visual acuity og blink-frekvens, produktivitet, kvalitet og hjertefrekvens. 7 ud af 12 forsøgsdeltagere foretrak den høje skærmplacering. Nakkevinkel, fleksion af overkroppen samt vertikal øje-position signifikant påvirket af ændring i skærmhøjde. Des lavere skærmplacering, des større nakkefleksion, og des mere runding af overkroppen. Lænderyg og hoftevinkling ændres ikke signifikant med ændret skærmplacering. Synsvinkel justeres af inklination i nakken samt øjenposition, og i mindre grad af foroverbøjning af overkroppen. Øget skærmhøjde medførte signifikant elevation af vertikal synsretning, og synsvinkel, samt øget okulær overflade areal. Signifikant korrelation mellem synsafstand og inklination af overkroppen. Forfatternes konklusion Øjenrelaterede symptomer hænger sammen med brug af VDT. Flere symptomer hos VDT-brugere, selvom disse havde større kontrol over deres arbejdsstation. Symptomerne forøgedes med varighed af VDT eksponering. Fordelen ved en lav skærmplacering bekræftes ikke af dette studie. Udfra målte parametre kan det ikke konkluderes at en ændring af skærmplacering fra 15 til 40 under horisontal vil forbedre helbred og arbejdsmiljø. Kropsstillingen ser ud til at være bestemt af det visuelle system, dvs. øjets bevægelser understøttes af kroppens bevægelser. Når eksisterende anbefalinger skal forbedres er det derfor vigtigt at opnå optimale betingelser for øjenpositionen. 40 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

41 Referenceliste nummer 75 Forfatter, Titel, Tidsskrift Wallin-JA et al. A preliminary study of the effects of computer glasses on reported VDT user symptoms: A field study Journal of Safety Research 1994, vol. 25, no. 2, Type BRILLER Design Resultater Forfatternes konklusion INTERVENTION 79 VDT brugere 15 uger med skærmbriller Uafhængig variabel: specielt designede skærmbriller Afhængig variabel: visuel træthed i forbindelse med vedvarende computerarbejde. Frekvens og intensitet for 12 symptomer: blænding, øjenirritation, øjenbelastning, øjnene løber i vand, trætte øjne, tørre øjne, hovedpine, sløret syn, svært at fokusere, nakke smerte, dobbelt-syn og brændende øjne. Øjenundersøgelse og spørgeskema. Interventionen med brug af skærmbriller reducerede visuelle symptomer hos computerbrugerne. Alle symptomer var relateret til hinanden på moderat niveau (0,21 0,74), og alle symptomer ændrede sig i samme retning, dvs. symptomerne aftog under interventionen med skærmbriller og øgedes igen når brillerne var fjernet. Brille-interventionen reducerede symptomerne signifikant. Bortset fra symptomet trætte øjne, hvor der var en signifikant større reduktion blandt ældre deltagere, så var skærmbrilllerne lige effektive til at reducered symptomer uanset alder og antal timer ved computerskærmen pr. uge. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 41