Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Transkript

1 Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet

2 Hoveddiagnoser for arbejdsrelaterede lidelser i Denmark Hud sygdomme Allergiske lungelidelser Ikke allergiske lungelidelser Høreskader Hjerneskader etc. Ikke definerede Andre lidelser Cancer Mentale sygdomme

3 Nakke besvær på globalt niveau Fra 1980 og frem ses en stabil stigning i forekomsten af nakkesmerter Årlige incidens: 50% af befolkningen Prævalensen blandt kvinder er det dobbelte af prævalensen blandt mænd Høje direkte og indirekte omkostninger: sundhedssystemet, tabte arbejdsdage (over 2 milliarder dollars om året i USA)

4 Selv rapporteret muskel skelet besvær indenfor de sidste 14 dage i den danske befolkning I alt har haft smerter har haft smerter i nakke skulder området Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

5 1-års prævalens Nakke og øvre extremiteter, Kvinder % nakke skulder albue Hånd håndled computer brugere Dansk arbejdende befolkning

6 Kombineret forebyggende perspektiv Fysisk træning Ergonomi Kognitiv adfærds rådgivning Teknik og teknologi

7 Sygefravær Antal sygedage sidste år Ingen symptomer i nakke, skulder og hånd/håndled Symptomer i mindst en region Kvinder Mænd Symptomer i alle tre regioner

8 Kvinder rapporterer mere besvær end mænd Forskellige opfattelser af hvad smerte er?forskellige arbejdsopgaver? Forskellige opgaver i fritiden? Fysiologiske forskelle?

9 Kønsforskelle i rapporteret besvær Globalt niveau Nakke Skulder Hånd 2.1 ( ) Kvinder/mænd 2.2 ( ) Kvinder/mænd 1.7 ( ) Kvinder/mænd (Bernard et al. 1994)

10 Prevalens af bevægeapparatsbesvær blandt 3475 Danske computer brugere Jensen et al. (2002) Work Stress 16:

11 Hvad er egentlig eksponeringen?

12 Resultater fra NUDATA+BIT ) Intensivt arbejde med mus øger risikoen for smerter i skulder, arme og hænder. Intensivt tastearbejde øger muligvis risikoen for smerter i underarm og albue. Hyppigheden af kliniske lidelser er lav og nogenlunde svarende til normalbefolkningen. Tidligere symptomer øger risikoen for tilbagevendende symptomer

13 Nakke - kvinder Odds ratio Nej Ja 0 Tidligere symptomer

14 Resultater fra NUDATA+BIT ) Lav indflydelse, høje sensoriske krav + højt placeret skærm øger risikoen for både nakke- og håndsymptomer Lav indflydelse på pauser + blænding/genskin øger risikoen for skuldersympt Arbejde <75% af tiden med pc og høj indflydelse på arbejdstempoet nedsatte risikoen for at udvikle besvær i nk/sk, alb/hånd og ryg..

15 Hånd/håndled - Kvinder 5 4 Odds Ratio Høj Middel høj Middel lav Lav 0 Indflydelse på arbejdet

16 Mus

17 Findes Musearmen?

18 Muskelaktivitet ved tastatur og computermus Static EMG (p0.1) (%EMG max ) KREF MREF * 0 Håndens bagudbøjere Hånd bøjere Skulder højre Skulder venstre Nakke

19 Varighed af computerbrug, mænd Odds Ratio (justeret for alder) Arbejdstid ved computer 0-1/4 1/2 3/4 1/ nakke skulder hånd

20 Varighed af musebrug 3 Odds Ratio (justeret for køn og alder) Arbejdstid med mus sjældent 1/4 1/2-1/1 0 nakke skulder hånd

21 Risiko for at få besvær i hånd/håndled 6 Odds ratio Sjældent En fjerdedel Mindst 1/2 Arbejdstid med mus

22

23 Askepot Modellen Motorisk Enhed Motor neuron Muskel fibre Motorisk aktiveringsmønster Time

24 KG Henriksson et al 1988

25 Spørgeskema kriterier Trapezius Myalgia Defineres udfra spørgeskema + kliniske kriterier Smerte varighed (> 30 dg seneste år, max 3 regioner) Frekvens (min. 1g/uge seneste mdr) Intensitet (temmelig meget 3/5 seneste år, 2/10 seneste 7 dg) Kliniske kriterier Smerter i nakken Palperbar ømhed i trapezius kanten Stramhed og nedsat lateral ROM

26 Smertefremkaldende stof TM CON Rosendal et al. Pain (2004) 112 (3):

27 Mælkesyre TM CON Rosendal et al. Pain (2004) 112 (3):

28 Kontinuerlig aktivitet af de samme muskelfibre? Lokal iltmangel omkring de aktive fibre Inflammation Affaldstoffer Frigivning af smertefremkaldende substanser Aktivering af smertereceptorer Smerte!

29 Inaktive pauser??

30 Er styrketræning løsningen???

31

32 Gode råd ved computerarbejde 1 Undgå at dobbeltklikke med musen. Brug den alternative mulighed, som alle mus bør have fx en særlig knap til dobbeltklik Risikofaktor: Højfrekvent aktivitet i motoriske enheder medfører spidsbelastninger i muskler. Sjøgaard, G., K. Søgaard, L. Finsen, H. B. Olsen, and H. Christensen. Doublets in motor unit activity of human forearm muscle during simulated computer work. Acta Physiol Pharmacol Bulg 26 p Søgaard, K., G. Sjøgaard, L. Finsen, H. B. Olsen, and H. Christensen. Motor unit activity during stereotyped finger tasks and computer mouse work. J Electromyogr Kinesiol 11: , Olsen HB, Blangsted AK, Søgaard K. Motor unit firing behaviour in human trapezius muscle during double clicking of computer mouse. In: Sandsjö L, Kadefors R. The 2nd procid Symposium.. Copenhagen: National Institute for Working Life/West; p

33 Gode råd ved computerarbejde 2 Skift mellem forskellige arbejdsredskaber. Gør det ondt i den ene side hjælper det ikke blot at tage musen i den anden hånd. Risikofaktor: Kontralateral muskel aktivitet kan forekomme både i underarm og skulderens muskler. Birch, L., H. Christensen, L. Arendt-Nielsen, T. Graven-Nielsen, and K. Søgaard. The influence of experimental muscle pain on motor unit activity during low level contraction. Eur J Appl Physiol 83: , Søgaard, K., G. Sjøgaard, L. Finsen, H. B. Olsen, and H. Christensen. Motor unit activity during stereotyped finger tasks and computer mouse work. J Electromyogr Kinesiol 11: , Olsen HB, Blangsted AK, Søgaard K. Motor unit firing behaviour in human trapezius muscle during double clicking of computer mouse. In: Sandsjö L, Kadefors R. The 2nd procid Symposium. National Institute for Working Life/West; p Finsen L, Søgaard K, Christensen H. Influence of memory demand and contra lateral activity on muscle activity. J Electromyogr Kinesiol 2001;11:

34 Gode råd ved computerarbejde 3 Tag kroppens faresignaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte, ubehag og stress er tegn på at arbejdssituationen skal ændres. Risikofaktor: Smerte, ubehag eller træthed forebygger ikke i sig selv muskler aktivitet. Birch, L. Muscle activity in the upper extremities during computer work - effects of work exposures and experimental muscle pain PhD thesis. National Institute of Occupational Health and Aalborg University. Denmark Birch, L., H. Christensen, L. Arendt-Nielsen, T. Graven-Nielsen, and K. Søgaard. The influence of experimental muscle pain on motor unit activity during low level contraction. Eur J Appl Physiol 83: , Olsen, H. B., H. Christensen, and K. Søgaard. An analysis of motor unit firing pattern during sustained low force contraction in fatigued muscle. Acta Physiol Pharmacol Bulg 26, p 73-78, 2001.

35 Gode råd ved computerarbejde 4 Hold pause fra computeren, hvor både krop og sind bedre kan slappe af. Risikofaktor: Mental aktivitet kan aktivere de same motoriske enheder, som den fysiske betjening af computeren. Stress kan øge muskelaktivitet i de samme muskler som den fysiske betjening af computeren Finsen, L., K. Søgaard, and H. Christensen. Influence of memory demands and contra lateral activity on muscle activity. J Electromyogr Kinesiol 11(5): 69-76, Finsen,L, C Jensen, K Søgaard, V Borg, H Christensen. Muscle activity and cardiovascular response during computer mouse work with and without memory demands: Ergonomics, 44: , 2001a Søgaard, K., G. Sjøgaard, L. Finsen, H. B. Olsen, and H. Christensen. Motor unit activity during stereotyped finger tasks and computer mouse work. J Electromyogr Kinesiol 11: , Laursen,B, B R Jensen, A H Garde, A H Jørgensen, 2001a, The effect of mental demand on muscle activity during use of computer mouse and keyboard: Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, v. (submitted).

36 Gode råd ved computerarbejde 5 Undgå at arbejde med ensidige bevægelser ved computeren i lang tid af gangen Risikofaktor: Hurtige gentagne finger bevægelser, der kan medføre samtidig kontraktion i nakke og arm muskler. Computerarbejde det meste af dagen Jensen, C., L. Finsen, K. Søgaard, and H. Christensen. Musculoskeletal symptoms and duration of computer and mouse use. Int J Ind Erg (accepted): Sjøgaard, G., U. Lundberg, and R. Kadefors. The role of muscle activity and mental load in the development of pain and degenerative processes at the muscle celle level during computer work. Eur J Appl Physiol 83: , 2000.

37 Gode råd om computerarbejde, men det vigtigste er: Variation!

38

39 Psyko-sociale faktorers indflydelse Nakke på udviklingen af besv ær antal timer med deadlines / uge mindre støtte fra overordnede øget arbejdspres oplevet mangel på indflydelse på beslutningsprocesser (Tittiranonda et al. 1999)

40 Psyko-sociale faktorers indflydelse på udviklingen af besv ær Skuldre mindre deltagelse i beslutningsprocesser større arbejdspres (Tittiranonda et al. 1999)

41 Psyko-sociale faktorers indflydelse Hånd på udviklingen af besv ær antal timer med deadlines / uge uens arbejdsbyrdefordeling over dagen oplevelse af at overordnet finder ergonomi uvæsentligt høje krav til informationsbearbejdning (Tittiranonda et al. 1999)

42 Dårligt indrettede arbejds-pladser medfører en øget risiko for udvikling af bevægeapparatbesvær. Punnett & Bergqvist 1997

43 Resultater fra NUDATA (2003) En vigtig faktor, der synes at have betydning for bevægeapparats-besvær i forbindelse med computerarbejde ser ud til at være - hvordan man alt i alt er tilfreds med arbejdspladsens indretning

44 Er det inaktiviteten eller overbelastningen der er farlig?

45

46 Bliver vi alle til computerbrugere på arbejde?

47 Fysisk krævende jobs medfører ikke højere fysisk kapacitet end blandt arbejdstagerne med stillesiddende jobs

48 Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

49

50

51 Personhåndtering

52

53 Kombineret forebyggende perspektiv Fysisk træning Ergonomi Kognitiv adfærds rådgivning Teknik og teknologi

54 Problemet er komplekst.. Der er brug for at tage alle midler i brug!!!!

55 VARIATION!!