δ = Kassekoefficienten. 5.5 Ladeskala. (side 84) 5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85) D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt.

Transkript

1 5.5 Ladeskala. (side 84) (t) = deplacement D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt. (t/m)) S(mt/cm) = styrlastighedsmomentet (evt. (mt/m)) KM(m) = metacentrets højde over kølen (KMT) B(m) = opdriftscentrets afstand fra (B er opdriftscenteret) F(m) = flydecentrets afstand fra (F er tyngdepunktet for vandliniearealet) KB(m) = 5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85) T/CM(t/cm) = Nedtrygningsvægt. (evt. (t/m)) WL - area(m 2 ) = Vandlinieareal. MCT(mt/cm) = Styrlastighedsmomentet. (evt. (mt/m)) Wettet surface(m 2 ) = Våd overflade. KB(m) = Opdriftscenterets højde over kølen. KMT(m) = Metacenterets højde over kølen. F(m) = Flydecenterets afstand fra middelspantet. B(m) = Opdriftscenterets afstand fra middelspantet. δ = Kassekoefficienten. side 1

2 2.1 Dybdegang og styrlastighed. (side 23) dm (m) = middeldybdegang df (m) = dybdegang for da (m) = dybdegang agter S(m) = Trim Middeldybdegang. df (m) + d a dm (m) = (m) 2 Trimmet er forskellen mellem dybdgang agter og dybdgang for. Trimmet regnes for negativ, når d a er mindre end d f, og skibet siges at ligge på næsen. S(m) = da (m) - d f (m) da (m) = S(m) + d f (m) df (m) = d a (m) - S(m) df (m) =d m (m) - ½ S(m) da (m) =d m (m) + ½ S(m) Tilnærmet hvor F = 0 q(t) g(m) S(m) = S(mt/cm) dm(m) = q(t) T(t/cm) OBS Enheder dfny (m) = d ffør + dm(m) - ½ S(m) Små vægte Δ < 5% dany (m) = d afør + dm(m) + ½ S(m) 2.2 Vægttonnager. (side 24) L.W. = Lightweight = egenvægt som omfatter vægten af selve skroget med alt tilbehør, maskineri og udrustning. D.W. = Deadweight = dødvægt som omfatter vægten af den ombordværende ladning samt brændstof, vand, strore, besætning o.s.v. Deplacement(t) = Egenvægt(t) + Dødvægt(t) side 2

3 Δ = L.W + D.W 1 metrisk ton = 1000(kg) 1 Engelsk ton = 1016(kg) = 2240(LBS) 3.3 Vægtfylde. (side 28) δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten. Vægtfylde(t/m 3 ) = Vægt(t) Rumfang(m 3 ) q(t) = ϒ (t/m 3 ) V(m 3 ) ϒ (t/m 3 ) = q(t) V(m 3 ) V(m 3 q(t) ) = ϒ (t/m 3 ) 3.4 Opdrift. (side 29) δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten. Deplacementets rumfang(m 3 ) = δ L(m) B(m) d(m) Δ = ϒ = L B d ϒ eller d = Δ L B ϒ 3.5 Moment. (side 32) Momentet(mt) = kraften(t) kraftens arm(m) ( M(mt) = K(t) a(m) ) 3.6 Skibets stilling på vandet. (side 35) Skibets stilling på vandet angives ved amning. dm (m) = df (m) + d a (m) 2 dμ(m) = dcf = dm (m) + F(m) S(m) Lpp(m) S(m) = da (m) - d f (m) AP FP da (m) dm (m) df (m) (m) side 3

4 3.7 Skibets tyngdepunkt. (side 35) KG er det samlede tyngdepunkt over kølen. KG(m) = Mk (mt) M k (mt) = KG(m) = (q(t) KG(m)) = Mk (mt) KG(m) 3.8 Tyngdepunktsflytning vægtflytning. (side 37) Det kan vises, at hvis en vægt q flyttes en vejlængde d, vil skibets tyngdepunkt flytte sig en vejlængde GG1, som findes ved formlen: GG1 (m) = q(t) d(m) KG1 (m) = KG(m) + GG 1 (m) 3.9 Tværskibs metacentrum. (side 38) Det tværskibs metacentrum er skæringspunktet mellem diamentralplanet og opdriftslinien ved en meget lille krængning. Stabilitets moment(mt) = (deplacemenet) GZ(m) (stabilitetsarmen) Mt s højde over kølen hedder KMt Mt side 4 K G Z B

5 3.10 Tværskibs metacenterhøjde. (side 39) Den lodrette afstand, målt når skibet ligger på ret køl, mellem skibets tyngdepunkt og det tværskibs metacentrum kaldes den tværskibs metacenterhøjde og betegnes GMt M t GMt (m) = KM t(m) - KG(m) KG(m) = KMt(m) - GMt (m) KMt (m) = GM t(m) + KG(m) KM t G GMt KG K 3.11 Beregning af tværskibs metacenterhøjde. (side 42) M t højde over kølen KM t kan udtages af kurver eller tabeller, når man kender skibets middeldybdegang eller deplacement. GMt (m) = KM t (m) - KG(m) M t GMt KG(m) = Mk (mt) KMt G KG K 3.15 Isokline MS/KN-kurver. (side 49) Isokline MS-kurver er hjælpekurver til at konstruerer en GZ-kurve GZ(m) = GMt(m) sin ϕ( ) + MS(m) GZ(m) = KN(m) - KG(m) sin ϕ( ) M G R S Z B K N side 5

6 3.17 Flydende vægte. (side 54) frie væskeoverflader Rektangulær tanke δ(m) = l(m) b 3 (m 3 ) v f (t/m3) 12 Trekantet tanke L B δ(m) = l(m) b 3 (m 3 ) v f (t/m3) 48 B L δ(m) = Overflademoment(mt) eller F.S.M(mt) b(m) 3 ( 2 ) l(m) (m) δ(m) = vf (t/m3) hvis trekantet tank Tank delt i 2 med langskibs skot 2 tanke, en delt i 2 Korrektion for frie væskeoverflader i en GZ- kurve GZ = MS + GMc sin ϕ GMc = GMt - δ KGc = KG + δ KGc = MK + F.S.M(mt) OBS! For alle slække tanke 3.18 Krængningsforsøg. (side 58) 3.19 Rulningsperioder. (side 60) 3.21 Stabilitetskriterier. (side 63) side 6

7 5.2 Nedtrykningsvægte. (side 79) T = Nedtryksningsvægten (t/cm), udtages af skibets ladeskala, og det er det antal tons, der skal lastes eller losses, for at ændre d m 1 cm eller meter dm(cm) = q(t) T(t/cm) q(t) = dm(cm) T(t/cm) T(t/cm) = q(t) dm(cm) 5.3 Styrlastighedsmoment. (side 80) S = Styrlastighedsmomentet (mt/cm), er det moment, der skal til for at ændre styrlastighedern 1 cm. S(m) = q(t) g(m) S(mt/cm) evt. g ved vægtflytning. q(t) = S(m) S(mt/cm) g(m) g(m) = S(m) S(mt/cm) q(t) 5.4 Ind og udtagning af små vægte. (side 82) df (m) + d a dm (m) = (m) 2 Δ, T og S Udtages af ladeskalaen ved hjælp af d m (m) T(t/cm) S(mt/cm) q(t) Ændringen må ikke være større end 5% af deplacementet. = = 100% S(cm) = dm (cm) = q(t) g(m) S(mt/cm) q(t) T(t/cm) q + ved lastning q - ved losning Vægtflytning dm (cm) = 0 df,1 (cm) = d f (cm) + d m (cm) - (½ s(cm)) da,1 (cm) = d a(cm) + dm (cm) + (½ s(cm)) g(m) = ½Lpp(m) - APg(m) q(t) g(m) S(cm) = S(mt/cm) g + ved flytning agter g - ved flytning agter side 7

8 5.7 Kapasitetsplan. (side 86) Kapasitetplanen er en tegning af skibet, sædvanligvis både en lodret længdesnit og et eller flerer vandrette snit. På disse tegninger kan man få oplysninger om de forskellige rums og tankes beliggenhed. Max højde(m) = max tryk(t/m 3 ) stuvefaktor(m 3 /t) Max højde(m) = max tryk(t/m 3 ) / stuvevægtfylde(t/m 3 ) 5.9 Ind- og udtagning af store vægte. (side 88) g(m) = ½ Lpp (m) - AP g (m) APg (m) = Lpp (m) 2 - g(m) S(cm) = M (mt) - ( B(m)) S(mt/cm) AP LPP FP G B 6.1 Lasteliniemærker. (side 95) Specielle lastelinier TS = Træ - sommer - lastelinie i saltvand. TV = Træ - Vinter - lastelinie i saltvand. TT = Træ - Trope - lastelinie i saltvand. TVNA = Træ - Vinter - Nord Atlant - lastelinie. < 100m TF = Træ - Ferskvands - lastelinie. TTF = Træ - Trope - Ferskvands - lastelinie. Almindelige lastelinier S = sommer - lastelinie i saltvand. V = vinter - lastelinie i saltvand. T = Trope - lastelinie i saltvand. VNA = Nordlig Atlanterhavs vinter - lastelinie. F = Ferskvands - lastelinie. TF = Trope - Ferskvands - lastelinie. side 8

9 540mm F = S + ( S/40 * TS (nedtrykningsvægten) TTF 230mm TS + 1/48 * TS = TT TS TF D L TF F T S = S + 1/48 * S TS - 1/36 * TS = TV TVNA V VNA = S - 1/48 * S = V - 0,05 (kund på skibe under 100m 300mm Eks: Fribord sommer = 655(mm) Dybdgang sommer = 4,98(m) Δ = 3580(t) T = 7,25(t/cm) 450mm dt (m) = ds (m) ds (m) dt (m) = 4,98(m) ,98(m) = 5,08(m) ds (m) dv (m) = ds (m) ds (m) dv (m) = 4,98(m) ,98(m) = 4,88(m) dvna(m) = dv (m) - 0,05 dvna(m) = 4,88(m) - 0,05 = 4,83(m) df (m) = ds + 40 T 100 df (m) = 4, (t) 40 7,25(t/cm) 100 = 5,10(m) dtf (m) = dt + 40 T 100 dtf (m) 3580(t) = 5, ,25(t/cm) 100 = 5,20(m) FW.RED. = 1,025 - γ 1,025-1,000 df (m) = ds (m) + FW.RED. dtf (m) = dt (m) + FW.RED. side 9

10 Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte. Haves: og M(t) Ønskes: df (m) og d a (m) (t/m ind = 3 ) dµ(m) (nye middeldybdegang) γ γ = Vægtfylde forskellig fra almindeligt saltvand. 2. Dybgang korrigeret for trim dµ(m) = (aflæst) T(t/cm) = (aflæst) γ(t/m 3 ) 1.025(t/m 3 ) γ(t/m 3 ) S(mt/cm) = (aflæst) 1.025(t/m 3 ) B(m) = (aflæs) F(m) = (aflæs) KMt (m) = (aflæs) 3. M (mt) - B(mt) S(cm) = (cm) (m) HUSK! S(mt/cm) 4. da = dµ(m) + ½ Lpp(m) - F(mt) Lpp(m) S(m) 5. df = dµ(m) - ½ Lpp(m) + F(mt) Lpp(m) S(m) 6. KG(m) = Mk (mt) eller KGc(m) = M k (mt) + F.S.M(mt) 7. GMt (m) = KM t (m) - KG(m) eller GM tc(m) = KMt (m) - KGc(m) side 10

11 Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte. Haves: df og da Ønskes: og M(t) dm(m) = df (m) + d a (m) 2 S(m) = da (m) -d f (m) F udtages af ladeskalaen 3. dμ(m) = dm (m) + F(m) Lpp(m) S(m) AP LPP FP F V2 V1 d Trimkorrektion dm LOA 4. Dybgang korrigeret for trim = (aflæst) T(t/cm) = (aflæst) γ(t/m 3 ) 1.025(t/m 3 ) γ(t/m 3 ) 1.025(t/m 3 ) γ(t/m 3 ) S(mt/cm) = (aflæst) 1.025(t/m 3 ) B(m) = (aflæs) F(m) = (aflæs) KMt (m) = (aflæs) 5. M (mt) = S(cm) S(mt/cm) + B(m) HUSK! S(cm) 6. M (mt) = ½ Lpp(m) - MAP(m) side 11

12 Fremgangsmåde til beregning af dybdegang! 1. Start med tomt skib. Momentskema Lodret Vandret Parti Vægt(t) Kg(m) MK(mt) G(m) M (mt) 2. Udregn Δ2, MK2 og M 2 dμ(m) S(mt/cm) 3. Af 2 udtages: F(m) B(m) KMt(m) 4. S(m) = M (mt) - ( B(mt)) S(mt/cm) ½ Lpp(m) + F(mt) 5. df = dµ(m) - S(m) Lpp(m) ½ Lpp(m) - F(mt) 6. da = dµ(m) + S(m) eller, da(m) = df(m) +S(m) Lpp(m) 7. KG(m) = M k (mt) 8. GMt (m) = KM t (m) - KG(m) 10. Frie overfladers moment KGc(m) = M k (mt) + F.S.M(mt) GMtc(m) = KMt (m) - KGc(m) side 12

13 Fremstilling af GZ-kurve. θ 15 22, sinθ GMt sinθ 0.10 MS udtaget GZ= GM t sinθ - MS GMt , IMO s stabilitets kriterier 1 = 5 5 = 0,4363(rad cm) 57,3 1. GM t > 0.15(m) 2. θ GZMAX > 25 (30 ) 3. GZ > 20 cm 4. E 30 > E > E 40 > 9.0 side 13

14 Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved lastning. 1. Find spant (opmål kapasitetsplan) Skib B 2. Find ændringen af dybdegangen ved 50 tons. da (m) ved 50 tons = ved 2.00(m) + ved 3.00(m) 2 eller interpoleres på anden måde. df (m) ved 50 tons = ved 2.00(m) + ved 3.00(m) 2 eller interpoleres på anden måde. 3. da1 (m) = da (m) + d a (m) q(t) 50(t) df1 (m) = df (m) + d a (m) q(t) 50(t) Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved losning. 1. Brug modsat fortegn af dybdegangene. Krængningsforsøg med lodsnor. ( side 59) q(t) = Vægt = Deplacement d(m) = Vejlængde vægten flyttes b(mm) = Lodsnor c(mm) = Udslag GMtc (m) = q(t) d(m) b(mm) c(mm) side 14

15 Ændring af trim ved flytning af vægte. GMt2(m) = GMt1(m) - KG(m) GMt2(m) = GMt1(m) - q(t) (Kg - KG1 (m)) Δ2 (t) Vægte ind/ud KG = q(t) Kg Vægteflytning Vægtflytning dm (cm) = 0 GG1(m) = q(t) d(m) S(cm) = q(t) g(m) S(mt/cm) q(t) = GG1(m) d(m) g + ved flytning agter g - ved flytning agter Brændstofsforbrug Forbrug(t) = Dist(sm) Forbrug / Døgn (t/d) Fart(kn) 24 Pram Δ = ϒ = L B d ϒ d = Δ L B ϒ side 15

16 Hejsemidler og lossegrej Max. arbejdsbelastning = Brudbelastning Sikkerhedsfaktor Brudbelastning = Sikkerhedsfaktor Max. arbejdsbelastning Sikkerhedsfaktor = Brudbelastning Max. arbejdsbelastning Taljer og Blokke n = antal blokskiver der giver udveksling. n = antal blokskiver der giver modstand. n og n er ofte den samme, det er kun hvis der er nogle vejviserblokke at de er forskellig. K = nødvendige kraft til at løfte byrden B = byrden Tæl antal blokke der giver modstand (n i tæller), samt antal ender der har fat i byrden (n i nævner) Beregning af kraften til at løfte byrden n B + B 10 k = n Husk eventuelt vejviser blokke! Løber Løs blok fast blok Løberblok Beregning af byrdens vægt: K n B = 1 + n 10 fast blok Løs blok Løberblok Løber Kraner, master, bomme, beslag min. sikkerhedsfaktor 4,5 Tovværk, wire min. sikkerhedsfaktor 5 side 16

17 Meteorologi Temperatur Celsius Farenheit t(f) =t(c) 9/ Farenheit Celsius t(c) = (t(f) - 32) 5/9 Observation af vind s = Sand vindhastighed i knob f = Skibets fart i knob r = Den relative vindhastighed i knob med vindmåleren a = Vinklen om SB eller BB af den relative vind k = skibets St. k. rv. v = Vinklen mellem den sande og den relative kurs s = f² + r² - 2 f r cos a v = arc cos s² + f² -r² 2 s f Sand vind = v + k Sand vind = v + k Når den relative vind kommer Styrbord ind Når den relative vind kommer Bagbord ind Find dugpunkt og relativ fugtighed. Psykrometer aflæsning Ttør = 11,5 c Tvåd = 9,0 c 2,5 c 1. Gå ind med det våde termometer kolonne 9,0 c 2. Gå ind med forskellen 2,5 c 7,4 6,8 7,1 = Damptryg = Absolut fugtighed(g/m3) % = Relativ fugtighed (%) 3. Gå ind i 0 kolonne med våd termometeret med Absolut fugtighed 7,0 = 7,1 0,5 7,5 6,0 7,0 0,10 = 10 = 0,2 5 0,2 + 6,0 = 6,2 = Dugpunktet side 17

18 Konstruktion af sand vindhastighed og retning (side 119) Sand vind retning Kurs Relative vind retning Relative vind retning St. k. rv. = 180 Sejl. fart = 7,8 knob Relative vind om bagbord = 20 Relative vindhastighed = 5,6 knob Sand vind retning Udregning af sand vindhastighed og retning. s = f² + r² - 2 f r cos a s = 7,8² + 5,6² - 2 7,8 5,6 cos 20 = 3,2 knob v = arc cos s² + f² -r² 2 s f 3,2² + 7,8² -5,6² = arc cos = ,2 7,8 Da den relative vind er bagbord ind, fås da Sand vind retning = = 37 side 18

19 Beregning af vindhastighed (side 56) V 0 = Overfladevindhastighed i knob. G = Trykgradienten i hpa pr. breddegrad. b = Bredden Psykrometer (side 110) Eks. på bestemmelse af dugpunkt, rel. fugt, abs. fugt Eks. på vindberegning geostrofisk vindskala metode Eks. på bestemmelse af vindretning over hhv. land og vand. Eks. på bestemmelse af skyhøjde ved instabil luft (cumulus skyer) H k =120 * (T tør - T dug ) Hvad er Wind chill (kuldeindeks)? Svar: Wind chill eller kuldeindeks på dansk er et udtryk for den temperatur ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden. Hvordan beregnes wind chill (kuldeindeks)? Den nye formel, der er udledt af canadiske og amerikanske forskere i 2001 ud fra bl.a. kliniske forsøg på mennesker i en afkølet vindtunnel, samt computersimuleringer, tager i modsætning til den gamle formel f.eks. hensyn til afstanden fra 1,5 m (typisk hovedhøjde) til 10 m s højde (standard vindmålehøjde, hvor vinden er kraftigere). Den formel har dette udtryk. TWC = 13,12 + (0,6215 t) - (13,96 u 0,16 ) + (0,4867 t u 0,16 ) u vindens hastighed i m/s og t, temperaturen i grader Celcius. side 19

20 Fronter (side 220) Varmfront: Varm luft skubber kold luft foran sig. Varmfrontsvejr: Vedvarende regn, silende dagsregn Koldfront: Kold luft skubber varm luft foran sig. Koldfrontsvejr: Aktiv koldfront: Store temperatur forskelle Skyer: Ci, Cs, As, Ac og Ns Store nedbørsmængder i kraftige byger, måske med hagl, lyn og torden. Vinden springer meget når fronten passerer. Passiv koldfront Små temperatur forskelle Vedvarende regn Okklusionsfront: En varmfront indhentes af en koldfront og de 2 fronter okkluderer til 1 front. Okklusionsfrontvejr: Typisk vedvarende regn, sne eller slud. Overisning (side 343) Chill faktor (side side 20

21 Skyer Høje skyer (C H) Cirrus, Ci Cirrustratus, Cs Cirrocumulus, Cc Mellem høje skyer ( C M ) Altostratus, As Altocumulus, Ac Lave skyer (C L ) Stratus, St Nimbostratus, Ns Stratocumulus, Sc Cumulus, Cu Cumulunimbus, Cb Tåge Afkølingståge: Udstrålingståge: Stor udstråling afkøler jorden og derefter luften. Advektionståge: Varm fugtig luft blæser over koldt underlag og køles ned. Fordampningståge: Sørøg: Kold luft bløser ud over et koldt hav og tilføres vanddamp. Fronttåge: Varm regn falder ned i kold luft, dele af regndråberne fordamper, og luften bliver mættet. side 21

22 Navigation Distanse, fart og tid Dist. = Fart Tid Beh.Dist. = Beh. Fart Tid eller logget Dist. = Sejl. Fart Tid Beh. Dist. Beh.fart = Tid eller sejl.fart = Beh. Dist. Tid = Beh. Fart eller Tid = Tiden skal være komma tal f.eks. 1,89 t Sejl. Dist. Tid Sejl. Dist. Sejl. Fart OBS! Beh. og Sejl. må aldrig blandes Gyro fartsfejl δ" OBS! HUSK - δ = - Fart cos Kurs 16 cos Bredde Retvisende retning = Gyroretning + δ Gyroretning = Retvisende retning - δ Omregning fra komma tal til timer og minutter. Eks. 4,5 timer = 4(t) + (60 0,5)(min) = 4(t) 30(min) Eks. 4,17 timer = 4(t) + (60 0,17)(min) = 4(t) 10(min) Omregning fra timer og minutter til komma tal. Eks. 4(t) 30(min) = 4(t) +, Eks. 4(t) 10(min) = 4(t) +, (min) = 4,5 timer (min) = 4,17 timer side 22

23 Kursudlednings opgave St. k. dv. 354 Sejl. fart 12 Kn Strøm sætter mod 045 Strøm fart 2,0 kn Vind V-lig Afdrift 3 Misvisning +3 (Østlig) Deviations Tabel B 1. strøm Δ N Strøm 2.0 kn Beh. K. rv Beh. fart = 13.4 kn St. k. dv. 354 Sejl. K. rv 12.0 kn dv. -3 med fortegn, OBS! altid fra St. k. dv. St. k. mv. 351 mv. +3 med fortegn St. k. rv. 354 Afdrift 3 Mod læ Sejl. k. rv strøm Δ +6 Se tegning Beh K. rv Beh. Fart 13,4 (Kn) Afdrifts tegning Vind R 1. Afsæt Sejl. K. rv 2. Afsæt strøm fra enden af Sejl. K. rv. vektoren. 3. Tegn linien fra R til enden af Strømvektoren. Det er den beholdende vektor. side 23

24 Kurssætnings opgave Beh. k. rv. 200 Sejl. fart 8,0 Kn Strøm sætter mod rv 340 Strøm fart 1,2 kn Vind v-lig Afdrift 6 Misvisning -12 (Vestlig) Deviations Tabel C OBS! Husk PASSER 2. strøm Δ N Strøm 2.0 kn R Beh. k. rv strøm Δ 5 Se tegning Sejl. fart Sejl. k. rv. 195 Afdrift 6 mod luvart St. k. rv. 201 mv. -12 Modsat fortegn St. k. mv. 213 Sejl. K. rv Beh.fart 200 dv. +5 Modsat fortegn, OBS! altid fra St. k. mv. St. k. dv. 208 Beh. K. rv Beh. Fart 7,1 (Kn) Afdrifts tegning 1. Afsæt Beh. K. rv fra punktet R 2. Afsæt strøm fra punktet R 3. Afsæt med en passer fra enden af strøm vektoren, den sejl. fart, så den skærer den beh. K. rv. Det er den sejlede vektor. Vind side 24

25 Plotdiagram 1. Udsæt egets skibs kurs 2. Udsæt P1 skib Bs 1. plot 3. Udsæt Q, egets skibs kurs -180 og fart 4. Udsæt P2 skib Bs 2. plot, efter 6 min.(ved 6. min. plot) 5. Tegn en streg fra Q til P2 andet skib rigtige kurs og fart. 6. Udsæt med en passer intavaller af 6min fra P2 op af skib Bs relative kurs. 7. Opmål CPA, TCPA, BCT, BCR, Kurs og fart for sk TCPA - CPA BCT - BCR Mit skibs kurs min 6 min Skib Bs rigtige kurs og fart P Q P Mit skibs kurs -180 og fart OWN SHIP COURSE 090 SPEED 15kn TARGET TIME BEARING RANGE Skib B sm Skib B ,4sm TARGET CPA TCPA BCT BCR COURSE SPEED Skib B 2,4sm ,3sm ,5kn side 25

26 Kurssætnings opgave Fra søkort til kompas kurssætning Beh.k.rv strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen Sejl.k.rv. 239 Afdrift 6 Mod luvart. St.k.rv. 245 Mv. -1 Modsat fortegn. St.k.mv. 246 Dv. +8 Modsat fortegn. St.k.dv. 238 Fra søkort til kompas kurssætning med Gyrokompas Beh.k.rv strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen Sejl.k.rv. 239 Afdrift 6 Mod luvart. St.k.rv. 245 δ -1 Modsat fortegn. St.k.gyro. 246 Fra søkort til kompas Gyro fartsfejl δ Indsættes beholden fart og beholden kurs i formlen. Fart cos Kurs δ = - OBS HUSK - 16 cos Bredde side 26

27 Kursudlednings opgave Fra kompas til søkort kursudledning St.k.dv. 112 Dv. -2 Med fortegn. St.k.mv. 110 Mv. +3 Med fortegn. St.k.rv. 113 Afdrift 4 Mod læ. Sejl.k.rv strøm Δ Se side 23 i formelsamlingen Beh.k.rv. 120 Fra kompas til søkort kursudledning med Gyrokompas St.k.gyro. 112 δ 1 Med fortegn. St.k.rv. 113 Afdrift 4 Mod læ. Sejl.k.rv strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen Beh.k.rv. 246 Fra kompas til søkort Gyro fartsfejl δ Indsættes sejlede fart og styrede kurs gyro i formlen. Fart cos Kurs δ = - OBS HUSK - 16 cos Bredde side 27

28 Bestemmelse af deviation! P.rv. 081 P.dv. 083 Dv.Mv. -2 Mv. +1 Dv. -3 Bestemmelse af gyrokorrektion! P.rv. 081 P.gyro 080 Gyro korr. +1 Evt. også fartsfejl δ = - Fart cos Kurs 16 cos Bredde Gyro korr. +1 δ -1 Øvrige fejl +2 Øvrige fejl kan være! Breddefejl. Indexfejl. Mekanisk fejl. side 28

29 Synsvidde (side 110), diagram (side 111) H = Flammehøjde. h = Øjenhøjde. Synsvidde(sm) = 2,08 ( H + h) side 29

30 side 30