Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014

Transkript

1 Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014

2 Projekt Hverdagsrehabilitering: På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser, fik Social, Sundhed og Ældre bevilget ressourcer til Projekt hverdagstræning, med det klare overordnede formål at styrke borgernes egne ressourcer og bremse op for det samlede forbrug på ældreområdet. Social, Sundhed og Ældre fik den 26. maj 2011 Kommunalbestyrelsens godkendelse af, at overskud på døgnplejens mål- og rammeaftale i 2010 kunne anvendes til et 3-årigt anlægsprojekt, Projekt hverdagstræning. Samlet projekt sum: kr. Formål At borgeren bevarer eller generhverver muligheden for at klare sig selv og bevarer sin livskvalitet og et værdigt liv på egne betingelser, hvorved der bremses op for udgifterne på ældreområdet At der skabes en kulturændring hos plejepersonalet i forhold til at yde en mere aktiverende pleje med fokus på borgerens ressourcer At der skabes kompetenceudvikling hos personalet, hvilket øger arbejdsglæde og trivsel Mål At der er færre borgere, der bliver visiteret til kompenserende pleje At udskyde behovet for praktisk og personlig hjælp At de borgere, der visiteres til hjælp, vurderes i forhold til deres muligheder for hverdagstræning/adl At borgerne oplever en støtte via træningen, der styrker deres mulighed for at anvende egne ressourcer samt muligheden for at udvikle, genvinde eller bevare deres funktionsevne At medarbejderne generelt oplever en arbejdsglæde ved at flytte fokus fra kompenserende pleje til en hverdagstrænende indsats At personalet får styrket deres kompetencer i forhold til at identificere borgernes ressourcer samt i højere grad at medinddrage borgernes ressourcer i de daglige aktiviteter.

3 Succeskriterier At borgerne gennem hverdagstræning bliver i stand til at klare de opgaver som sygdom/funktionstag i en periode har begrænset/reduceret At borgerne, på grundlag af at kunne klare flere opgaver alene eller med mindre støtte, oplever en styrkelse af deres livskvalitet. At der ved opfølgende fokusgruppeinterviews med medarbejderne kanpåvises en kulturændring, hvor borgernes ressourcer er i fokus og hverdagstræningen er optimeret At medarbejderne oplever en faglig udvikling og en større arbejdsglæde. Projektets forløb Projektet blev igangsat i juni måned 2011, og sidste halvdel af 2011 blev anvendt til forberedelse, undervisning af visitatorer i målsætningerne, udvælgelse og undervisning af træningsambassadører, generelle informationer blandt personalegrupperne samt indledende arbejde i forhold til nyvisiterede borgere. Fra 1. januar 2012 blev der ansat en projektkoordinator, med henblik på gennemfølse af projektet og med det formål konstant at holde fokus blandt visitatorer og i personalegrupperne på at arbejde rehabiliterende. Der blev i starten af 2012 gennemført undervisning og temadage blandt det udekørende personale, ligesom der løbende blev afviklet opfølgningsmøder, hvor erfaringer og resultater blev drøftet, således at projektet løbende kunne justeres i forhold til indhentede erfaringer. Allerede i 2012 viste projektet rigtig gode resultater, dokumenteret ved fald i de visterede ydelser i udegrupperne. En del af disse resultater kunne tilskrives de lavt hængende frugter, som kun høstes én gang i projektperioden. Det stod på det tidspunkt klart, at der var stort behov for vedvarende fokus på udvikling af det rehabiliterende arbejde for at fastholde udviklingen. Fra medio 2013 blev der arbejdet målrettet med at fastholde og fortsat udvikle kulturændringen fra passive omsorgsydelser til målrettet rehabilitering. Som nyt initiativ blev det besluttet at styrke den ergoterapeutiske indsats i døgnplejegrupperne, med det formål at understøtte den tværfaglige opgavevaretagelse samt at skabe fokus på metodeudvikling i det enkelte borgerforløb, inddragelse af borgere og pårørende, faglig kvalitet i indsatsen og dokumentation. Projektets økonomiske rammer gjorde det muligt at videreføre projektet til udgangen af Erfaringerne har været, at ændring af en arbejdskultur kræver længere tids tæt fokus og opfølgning, hvis den skal fastholdes. Det er blevet tydeligt for os, at vi på mange områder ændrer

4 på en faglighed og en kultur, der har præget området siden begyndelsen af 80 erne. Det har derfor været særdeles hensigtsmæssigt at kunne forlænge projektperioden. I 2014 blev rehabiliterende indsats forsøgt implementeret i sygeplejegruppen, men det viste sig, at metoden ikke uden videre kunne overføres til den type indsatser vi leverer i sygeplejen. Vi besluttede i stedet at koncentrer os om at skabe rammer, hvor hjemmesygeplejerskerne bedst muligt kan understøtte den hverdagstræning, der sker i hjemmehjælpsgrupperne og samtidig have fokus på at henvise borgere til de 3 sygeplejeklinikker. Sygeplejeklinikkerne er et konkret eksempel på en ændring fra passiv til aktiv indsats nu slipper nogle borgere for at sidde og vente på sygeplejersken og kan selv aktivt være med til at tilrettelægge indsatsen ved at booke tid i sygeplejeklinikken. Arbejdet med at udvikle et stærkere fokus på rehabilitering i sygeplejegruppen har ført til en ændring af den interne organisering. Det er i dag blevet tydeligere hvilke sygeplejersker der har ansvaret for de koordinerede borgerforløb, hvilket skaber bedre dialog og samarbejde mellem de forskellige aktører. Projektregnskab Anlægsbevilling (26/5 2011) Udgiftsfordeling LØN Ledelse Øvrigt personale Uddannelse Administration I alt I alt Økonomisk effekt I forbindelse med igangsættelse af projektet, blev budgettet til den integrerede døgnpleje reduceret med 1,5 mio. kr. årligt, fra og med 2012, som forventet effekt af projektet. Den forventede effekt i 2012 blev langt større end forventet, idet den faktiske effekt blev på 3,0 mio. kr. i Denne positive effekt blev videreført til de efterfølgende budgetår, som en fast reduktion af budgetniveauet. Med en investering på i alt 3,5 mio. kr. over 3 år har det altså vist sig muligt at reducere udgiftsniveauet med 3,0 mio. kr. årligt. Ved projektets afslutning må der konstateres et stadig stort behov for at holde fokus, idet budgetniveauet og rammen for visiterede timer i døgnplejen fortsat er under pres, hvilket først og fremmest skyldes øget efterspørgsel særligt på delegerede sygeplejeydelser.

5 Udbytte af projektet På borgerniveau De borgere som har modtaget en hverdagstræningsindsats har i overvejende grad, oplevet større livskvalitet i forbindelse med indsatsen. Borgernes mening og oplevede livskvalitet før og efter indsatsen er dokumenteret og målt på baggrund af et videnskabeligt evalueringsværktøj (EQ5D 1 ). Resultaterne af EQ5D er overvejende positiv. Borgerne beskriver derudover større frihed i dagligdagen til at planlægge aktiviteter og at udføre opgaver, når de er trænet op i tabte funktioner. Uanset om borgerne bliver helt selvhjulpen, eller får oparbejdet færdigheder i at kunne løse enkelte dele ud af en samlet opgave de kan måske trænes op til selv at kunne tage tøj på overkroppen, men skal så fortsat have hjælp til at få tøj på underkroppen. Alle mennesker vokser og trives bedre når der kontinuerligt arbejdes med at forbedre egen mestringsevne. Ganske få borgere, mindre en 15 har sagt nej tak til tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Citater fra borgere der har modtaget en Hverdagstrænings indsats: Jeg vil jo allerhelst kunne klare tingene selv. Jeg troede jo ikke, at jeg kunne tage bad, men så viste (hjælperen) mig, hvordan jeg kunne gøre. Selvom man er ældre, så vil man jo alligevel gerne kunne så meget som muligt som tidligere. Nu har jeg lært at tage støttestrømperne på selv. Det er dejligt, at jeg ikke længere behøver hjælp om morgenen det giver en stor frihed Jeg har nu frihed til at kunne planlægge min dag, ved at tage på sygeplejeklinikken. Det fungerer faktisk som hos lægen. Man bestiller en tid, og møder op. 1. EQ-5D (EuroQol) er et spørgeskema, der viser helbredsrelateret livskvalitet. EQ-5D er et videnskabeligt vurderet måleredskab. Referenceværdierne i forhold til EQ5D er følgende: -0,293 (bevidstløs) bedst mulige opnåede resultat.

6 Siden projektet startede i 2011 og til oktober 2014 har antallet af visiterede borgere fordelt sig således: Der har været 782 borgerforløb i projektperioden I 320 borgerforløb er hverdagstræningsindsats/ydelse blevet afsluttet. I 462 borgerforløb er der visiteret til en varig ydelse. Dvs. at 41 % af de borgere der har været igennem et hverdagsrehabiliterende tilbud, har fået afsluttet den ydelse som de har søgt hjælp til. 59 % af borgerne har fortsat med den ydelse/hjælp som de har ansøgt om. Det er visitationens opfattelse, at visitatorerne har erhvervet ny viden og erfaringer i projektperioden, hvorfor de i projektets afslutning kan visitere mere præcist end i begyndelsen af projektperioden. Andelen af borgere, der visiteres til varige ydelser efter et hverdagstræningsforløb er derfor reduceret hen imod slutningen af projektet.

7 På medarbejderniveau: Siden opstart af projekt Hverdagstræning har medarbejderne løbende modtaget undervisning i at arbejde rehabiliterende og erhvervet sig viden bl.a. om træning i hverdagen og Den motiverende samtale. Forskningen viser, at det gode motiverende arbejde er altafgørende for at opnå resultater inden for rehabilitering. I metoden den motiverende samtale er der særligt fokus på at støtte borgeren i at formulere egne mål og at medarbejderne lærer at skabe et dialogrum, hvor borgerne oplever at blive styrket i mestringsevne og anerkendt for valg af mål. Der har været afholdt workshops med fokus på syn på sundhed, aktiv medinddragelse af borgere og opstilling af mål på baggrund af borgers ønsker. Borgercases inddrages nu på ugentlige møder, hvor tværfagligt personale sammen udvikler, koordinere og planlægger indsatser for borgerne. Det har bl.a. medvirket til et generelt fagligt kompetenceløft til den samlede gruppe af medarbejdere. Terapeuterne har derudover haft ansvar for at fokusere på den rehabiliterende indsats og medinddragelse af borger, pårørende, hjælpere og sygeplejersker i de enkelte borgerforløb. Citater fra medarbejdere der har arbejdet med Hverdagstræning: At arbejde metodisk med faglig dokumentation sammenholdt med den rehabiliterende arbejdsmetode, har i forhold til Hverdagstræning haft et særligt fokus. Medarbejdere er blevet oplært i at opstille mål, beskrive tilhørende handlinger og systematisk arbejde med opfølgning. Opfølgning og gennemgang af journaler (kvalitative audits), har vist sig at være en effektiv og nødvendig arbejdsmetode for at udvikle og fastholde kompetencer hos medarbejderne og i sidste ende opnå de ønskede resultater. Jeg synes, det her er ved at blive rigtig spændende Jeg elsker hverdagstræning Jeg er blevet helt glad for at dokumentere.det var jeg ikke i starten I september 2014 er der foretaget evaluering af medarbejdernes kompetencer og viden, i forhold til at arbejde med Hverdagsrehabilitering i det daglige. Den ene evaluering er foretaget af teamlederne, som har vurderet deres medarbejderes kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning. Den anden evaluering er en selvevaluering af medarbejderne, hvor der anonymt er svaret på spørgeskema. For begge evalueringer gør det sig gældende, at medarbejderne har opnået stor viden og kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning, og at de har en oplevelse af, at de i deres daglige praksis arbejder systematisk med rehabilitering. Begge evalueringer er vedlagt som bilag 1 og 2.

8 Ældrepuljemidler Ældrepuljemidlerne er blevet vigtigt supplement til at forankre samt fastholde den opnåede viden, ved at gøre det muligt at ansætte 2 ergoterapeuter med Hverdagstræning som kerneopgave og særligt fokusområde. Terapeuterne skal dagligt støtte og fastholde medarbejderne i den rehabiliterende tankegang, og dermed optimere indsatsen i forhold til borgerne. Erfaringer fra Stevns Kommune og andre kommuner i landet viser, at en fortsat udvikling af den rehabiliterende tankegang alene kan ske, hvis vi har tilstrækkelig bredde i organisationens faglige kompetencer og hvis vi organisatorisk understøtter den tværfaglige opgavevaretagelse. Kulturændring Borgerne i Stevns Kommune har generelt modtaget den rehabiliterende arbejdsmetode særdeles positivt. Nogle få har været usikker på hvad Hverdagstræning har omhandlet, indtil de har mødt en Hverdagstræningsmedarbejder, og er blevet introduceret for indsatsen og en plan. Det betyder meget for borgerne at de oplever at blive medinddraget, at få ansvar og selv at definere målene. Et konkret eksempel er en borger som havde mistet sin gangfunktion på grund af en hjerneblødning han var derfor bundet til en kørestol. Da han blev spurgt til sine ønsker for fremtiden var det eneste ønske, at han igen blev i stand til selv at kunne transportere sit til sit stamværtshus. Selvom det ikke var et mål inden for rammen af god skik på sundhedsindsatsen så var det hans udtalte ønske og dermed motivation, og helt naturlige mål. Gennem målrettet træning genvandt borgeren en stor del af sin motivation, hvilket gjorde ham i stand til at udføre mange dagligdagsopgaver udover turen til værtshuset. Borgerens tilfredshed kan også måles på, at der ikke er indgået en eneste klage fra borgere i hele projektperioden. Det er visitatorernes opfattelse, at projektet har haft en afsmittende effekt på, hvornår borgerne i Stevns Kommune begynder at søge om hjælp til praktiske gøremål flere borgere siger: Vi ved godt at I vil tilbyde os træning og derfor kan vi ligeså godt forsøge at klare os selv så længe som muligt. Kulturændringen i personalegrupperne har ikke været uden udfordringer. Det har været svært at skifte spor fra en grundlæggende kultur, hvor arbejdet og hjælpen til borgerne primært har været kompenserende. Hverdagsrehabilitering som metode har foregået siden 2011, og vi har siden da arbejdet målrettet med at fastholde fokus og dagligt sætte Hverdagstræning på dagsordenen. Processen har vist, at kulturændringer tager tid, udfordrer vores organisering, kræver større faglighed og mere tværfaglighed og sidst men ikke mindst kontinuerligt ledelsesfokus. Vi vurderer i dag, at vi er godt på vej, og at vi har fået skabt rammer i dagligdagen der sikrer det fornødne fokus.

9 Borgere henvist til Hverdagstræning Projektet har bibragt hele organisationen væsentlig viden om, hvordan vi sikrer. At det er de rigtige borgere, der visiteres til hverdagstræning. I begyndelsen var inklusionskriterierne meget brede og langt hovedparten af alle borgere blev inddraget. Det viste sig, at der blev visiterede borgere til hverdagstræning, hvor der var et meget lille potentiale og hvor investeringen i træning ikke gjorde en forskel. Det er uhensigtsmæssigt for alle parter og organisationens vurderinger er, at vi med de nuværende erfaringer rammer meget mere præcist i afgørelser på, hvilke borgere, der kan profitere af hverdagstræning. Perspektivering Projekt hverdagstræning er nu implementeret i hjemmeplejen. Det har været en længere proces end først ventet og har krævet mere ledelsesfokus og flere organisatoriske ændringer end antaget ved projektstart. Det har på mange måder været et lærerigt projekt og erfaringerne kan bruges i mange andre store projekter. Det er organisationens vurdering, at vi har skabt de nødvendige rammer, sikret de grundlæggende kompetencer og sat kursen for fastholdelse af de nuværende arbejdsgange. Det er også organisationens vurdering, at der med fordel kan arbejdes videre med at udvikle den rehabiliterende indsats både i hjemmeplejen, på plejecentrene, på træningsområdet og i hjemmeplejen. Med det nye sundhedscenter får vi nye rammer og dermed nye muligheder for at fortsætte udviklingen mod flere og bedre rehabiliterende indsatser, ligesom vi får nye in-put og bedre rammer gennem de aktuelle reformer på arbejdsmarkedsområdet og varslet ny lovgivning på ældreområdet.

10 Antal medarbejdere Bilag 1. I projektet er der gennemført omfattende kompetenceudvikling af de forskellige faggrupper og teamlederne er ved projektafslutning blevet bedt om at evaluere status for medarbejdernes kompetencer efter slutningen af projektet. Teamledernes evaluering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med hverdagstræning i N=99 (69 dagvagter. 24 aftenvagter. 6 nattevagter) Har stor kompetence og viden i at udføre HVT samt dokumentere udført arbejde Mangler få kompetencer og lidt viden for at udføre HVT samt at dokumentere udført arbejde Mangler generelt kompetencer og viden i forhold til at udføre HVT samt at dokumentere udført arbejde 0 SSH SSA SSH/AMB SSA/AMB SSH: social og sundhedshjælper. SSA: Social og sundhedsassistent. SSH/AMB: Social- og sundhedshjælper uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. SSA/AMB: Social- og sundhedsassistent uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. HVT: hverdagstræning. Bemærkninger: Medarbejderne har generelt opnået mange kompetencer i forhold til det hverdagsrehabiliterende arbejde. Arbejdsmetoden er ved at være solidt forankret i det daglige arbejde, og de fleste oplever nu at metoden forekommer dem naturlig at benytte. Det daglige arbejde er blevet mere nuanceret, og har skabt mulighed for et målrettet arbejde i fællesskab med borger og pårørende. Teamledernes vurdering af deres medarbejdere vidner om, at der er en stor gruppe af medarbejdere der arbejder sikkert med metoden, men synliggør også hvor vigtigt det fortsat er, med fokus på udvikling af kompetencer hos den enkelte medarbejder for at fasthold og styrke indsatsen hos borgerne i Stevns Kommune.

11 Jeg har kompetencer i at opstille indsatsområde Jeg har kompetencer i at opstille mål Jeg har kompetencer i at opstille handlinger Jeg har kompetencer i at evaluere på opstillede mål og handlinger Jeg kan selv starte og afslutte HVT forløb Jeg arbejder målrettet med HVT i min hverdag Jeg oplever at jeg har nok viden til at arbejde med HVT Antal medarbejdere Bilag 2. Bilag 1. fremstillede teamledernes vurdering af deres medarbejderes opnåede viden og kompetence i forhold til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Men en ting er hvad udefra kommende vurderer og ser, og den anden ting er hvordan medarbejderne selv vurdere deres egne opnåede kompetencer. Nedenstående fremstiller oversigt over tilbagemeldingen fra medarbejderne. Svarene er indsamlet på baggrund af anonymt spørgeskema fremstilles herunder. 60 Selvevaluering af medarbejder N=78 (99 medarbejdere ansat) Antal svar 79% Fordeling af svar: SSH: 47 SSA: 23 AMB/SSH: 2 AMB/SSA: 6 30 Dagvagt: 53 Atenvagt: 19 Nattevagt: I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig Ikke relevant SSH: social og sundhedshjælper. SSA: Social og sundhedsassistent. SSH/AMB: Social- og sundhedshjælper uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. SSA/AMB: Social- og sundhedsassistent uddannet specielt til at arbejde med hverdagstræning og herved ambassadør. HVT: hverdagstræning.

12 Bemærkninger: Medarbejderne vurderer overvejende sig selv, som at være enig i at have de fornødne kompetencer i forhold til at arbejde med Hverdagstræning i det daglige. Hovedparten giver positiv tilkendegivelse på, at de er sikre i at dokumentere en Hverdagstrænende indsats. Der er fortsat udviklingspotentiale i personalegruppen, og fortsat behov for særligt fokus på dokumentation for fortsat at sikre positiv udvikling og forankring. De specialiserede terapeuter der er fastansat i grupperne nu, vil fremadrettet medvirke til at sikre kulturændringen og styrke dokumentationen.