Sag 8: Aarhus Kommunes Handicappolitik. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Transkript

1 Sag 8: Aarhus Kommunes Handicappolitik Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så går vi videre til en politik, som er udarbejdet i samarbejde med et andet råd, nemlig handicaprådet. Vi skal behandle sag nummer 8, Aarhus Kommunes Handicappolitik. Tatiana Hjorth Sørensen: Mennesker med handicap og familier påvirket af handicap er først og fremmest aarhusianere ligesom alle os andre. Og derfor er det indlysende, at de så vidt muligt skal have lige muligheder og medbestemmelse, at de skal inddrages og have indflydelse både på deres eget liv og hverdag men også på den by, de lever i. Og den målsætning kan den nye handicappolitik hjælpe os med at nå. Vi står her med en politik, som ud over at spille flot ind i hele medborgerskabstankegangen, tager højde for især handicaprådets og handicaporganisationernes ønske om en overordnet, fleksibel og dynamisk politik. En politik som udstikker den overordnede retning og får sat ord på nogle af de opgaver, vi skal løse på området, samtidig med at den også peger på nogle af de redskaber, vi skal bruge til det. En politik med en løbende årlig opfølgning og inddragelse er helt afgørende for, at politikken skal kunne fungere. Og vi er glade for, at der hermed skabes mulighed for løbende at tage højde for ændringer for eksempel også for det velfærdsteknologiske område. På den årlige workshop skal der arbejdes med politikkens forskellige indsatsområder. Og der skal udarbejdes et indsatskatalog og handleplaner for, hvordan indsatserne mere konkret skal føres ud i livet. Og som det fremgår af politikken, er det så op til de enkelte magistratsafdelinger selv at udmønte politikken. Vi har stor tiltro til afdelingerne, men det skal også vide, at der bliver holdt et vågent øje med dem ikke mindst fra handicaprådets side, og at vi altid er klar med dialog, samarbejde og sparring. Et andet mål med den nye handicappolitik er blandt andet at finde ud af, hvordan vi får skabt en kultur for, hvordan vi interagerer med hinanden, uanset hvilke forudsætninger vi hver især kommer med. Hvordan man ser hinanden ressourcer og ikke begrænsninger. Og så synes jeg også, det er rigtig vigtigt at nævne, at inklusion selvfølgelig skal tænkes ind der og for dem, hvor det giver mening. Jeg vil gerne rose alle de mange samarbejdspartnere, som har været inddraget ved udarbejdelsen af politikken. Jeg vil gerne rose dem for den meget positive stemning, der har været i arbejdet og den åbne tilgang, man er kommet med. Det tyder rigtig godt for det fremtidige samarbejde, hvor hele byen skal være med til at gøre sig god for alle. 1

2 Claus Thomasbjerg: Aarhus skal være en god by for alle. En by med plads til forskelle, der skaber mulighed for, at for eksempel mennesker med handicap i højere grad er i stand til at være selvhjulpne. Men Aarhus skal også være en by, der hjælper dem, der har behov for hjælp. I Aarhus står vi stadigvæk over for en række udfordringer med at sikre visioner for denne handicappolitik. Og man må også sige, at efter fire år med store besparelser, så har vi et endnu større arbejde forude med at skabe bedre forhold for mennesker med handicap og leve op til de konventioner, vi har skrevet under på. For SF er det rigtig vigtigt, vi får en handicappolitik, der både indeholder gode visioner og fremsynede strategier, men frem for alt at disse udmønter sig i konkrete målsætninger og handlinger på kort og længere sigt. Her deler vi måske også lidt Dansk Handicapforbunds kritik af, at politikken ikke helt forpligter, fordeler og placerer ansvaret for, hvem og hvordan intentionerne skal føres ud i livet. Regeringen fremlagde i september en social 2020-plan. En plan som vi støtter rigtig højt, og som Aarhus skal videreføre og styrke blandt andet gennem en stærk handicappolitik, der repræsenterer børn, unge, voksne og ældre. Det er jo i høj grad kommunerne, der skal levere resultaterne i forhold til den her 2020-plan. Og vi ser også gerne, at handicapområdet bliver endnu mere fremtonet i forhold til det. Handicappolitikken indeholder tre visioner. Den første er, at den skal understøtte, at mennesker i højere grad er selvhjulpne og kan tage vare om eget liv. Det skaber vi blandt andet gennem bedre tilgængelighed. Og tilgængeligheden er jævnligt til diskussion. Men er der et samlet overblik over behov, der er for at styrke tilgængeligheden, og hvor er behovet størst? Det vil vi i SF gerne have undersøgt nærmere. Men vi vil ikke bare have det undersøgt. Vi mener også, der er behov for at lave en helhedsorienteret strategisk indsats for bedre tilgængelighed. Den skal kigge på tilgængelighed i bygninger, transport, idrætsfaciliteter med videre i forhold til forskellige typer af handicap. Herudfra skal der laves en kortlægning af behovene for bedre tilgængelighed. Og målet er, at man løbende forbedrer tilgængeligheden i Aarhus Kommune ud fra en prioritet, ligesom man blandt andet har i forhold til etablering af cykelstier. Det vil SF gerne have indskrevet i den kommende handicappolitik. En anden måde, vi kan gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne, er gennem velfærdsteknologi, herunder digitale hjælpemidler. Men velfærdsteknologien kan vi blandt andet skabe større frihed for, at mennesker med handicap blandt andet kan være selvstyrende i forhold til måltider, som har en stor værdi for mange. Men samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at vi bruger velfærdsteknologien med omtanke. Den anden vision handler om at hjælpe dem, der har behov for hjælp. Og som jeg sagde før, så har vi selvfølgelig haft nogle udfordringer i forhold til det med økonomien. Men det handler blandt andet om en stærk BPA-ordning, hvor mennesker med handicap sikres mulighederne for at leve et liv så almindeligt som muligt. Det handler for eksempel om at give borgerne med handicap mulighed for at deltage i kulturliv, forskellige fritidsaktiviteter, idrætstilbud med videre. 2

3 En diskussion, vi også har haft nogle gange, er i forhold til ventelister til boformer for mennesker med handicap. Og der er det jo sådan set en ret at kunne få sin egen bolig. Ventelisterne er heldigvis væk nu, selvom stadig flere venter på deres ønskebolig. Men det er selvfølgelig vigtigt samtidig fremadrettet også i forhold til den handicappolitik og handicapområdet i det hele taget, at vi er meget obs. på, at vi fremadrettet undgår ventelister. Og i forbindelse med nye handicapboliger har jeg rundt omkring hørt flere og flere ønsker om, at man også gerne vil have handicapboliger i midtbyen. At det ikke kun foregår rundt omkring i oplandet. Ligesom vi har ældreboliger og ungdomsboliger i midtbyen. Så ville det fremadrettet måske også være en god idé at have nogle handicapboliger i midtbyen. Den tredje vision er at skabe plads til forskelligheder. Det gør vi blandt andet ved at styrke jobmulighederne for mennesker med handicap. Og her skal vi blandt andet styrke mentorordningen. Og derudover har SF for nyligt stillet et forslag om at styrke socialøkonomisk vækst i Aarhus, som skal være med til blandt andet at skabe arbejdspladser for mennesker med handicap. På den måde bliver flere mennesker med handicap en del af arbejdsfællesskabet, hvor den enkelte kan udnytte sine evner, og hvor der er plads til forskelle. Den samme tilgang skal vi have i forhold til uddannelsen. I SF er vi også meget optaget af det tværgående samarbejde. Og vi skal som kommune blive bedre til at koordinere vores indsats og ikke mindst vores politikker og planer. Således skal der være synergi og sammenhæng mellem den kommende handicappolitik og for eksempel sports- og fritidspolitikken, byudviklingsplanen og så videre. Det er på den måde, vi ikke kun i ord men også i handling skaber reelle helhedsorienterede løsninger til gavn for borgerne, hvor arbejdsressourcer og skattekroner bruges mest optimalt. Kate Runge: Jeg synes, den er fin, den handicappolitik der er skrevet ned på papir. Handicappolitikken er netop noget med at gøre folk selvhjulpne så langt, det overhovedet kan lade sig gøre. Det er uansat alder. Det skal være ordentlig politik, at borgerne gøres selvhjulpne, så de kan komme ud på deres altan, som hører til deres lejlighed, så man kan få en lille plasticrampe, så kørestolen kan køre derud, når solen skinner. Det er også vigtigt for mennesker med handicap at kunne komme rundt ude i samfundet og lave sociale ting, så de også får den oplevelse med, som de har ret til. Vi skal gøre handicappede så ligeværdige som muligt og efterleve de konventioner, der findes. Vi har alle sammen lige fået en besked fra en pige med et handicap, der ikke fik at vide fra midttrafik, at hun kun havde en tur tilbage, og det undrede hende, for da hun selv skulle beregne det, viste det sig, hun formentlig havde ti gange så mange ture tilbage. Jeg vil gerne bede om, at den sag bliver forelagt på udvalgsmødet på mandag, hvis udvalgsformanden vil sørge for, den kommer på dagsordenen, så vi hører, hvordan det her fungerer i livet. Tilgængelighed er vigtig. 3

4 Det lykkedes ikke for Sundhed og Omsorg i budgetforliget at få udvidet den handicapkørsel, som er absolut nødvendig, og som netop er med til at begrænse det sociale liv for mange af dem. Der var ikke penge til det i budgettet. Sundhed og Omsorg har opsparet 259 millioner alene ved at spare på hjemmehjælpen. Sundhed og Omsorg har også inden for den sidste tid givet 10 millioner adskillige gange til nogle projekter, som heller ikke har noget med den yderste hjælp at gøre til dem, der har brug for hjælpen. Hvorfor har nogle af de 259 millioner ikke kunnet bruges til udvidelse af handicapkørslen? Men det er måske, som det fremgår af Borgmester Jacob Bundsgaards valgmateriale, når man kommer gennem byen, først står det omsorg, så står der ansvar, så står der handling, og så står der drømme. Er det fordi, det her er noget, vi skal drømme om, uden at se realiteterne omkring det? For så vil jeg anbefale vores borgmester og vores rådmand for Sundhed og Omsorg at sætte sig lidt ind i virkeligheden. En ting er teori, noget andet er praksis. Og vi ved jo alle, at: En ting er et søkort at forstå, et andet et skib at føre. Jeg taler af erfaring, så jeg synes, vi skal gøre noget ved den handicapkørsel. Rådmand Marc Perera Christensen: Der er rigtig mange fine og gode tanker i den politik, der ligger foran os nu. Og vi er glade for handicaprådet. Vi synes ikke, der skal sidde politikere i det. Det er så en anden diskussion. Den har vi taget ved andre lejligheder. For her er en hel anden og mere markant situation end blot et spørgsmål om, hvilken etnicitet, man nu måtte have. Det er en handicappolitik med rigtig mange gode takter som sagt. Og det er også en politik, vi kan støtte. Et enkelt ankepunkt, og det er en fælles udfordring, det er måske, om den er håndgribelig nok. Når jeg sådan kigger rundt og ser på andre kommuners handicappolitik, så er der nogen af dem, der udmærker sig ved at være enormt meget håndgribelige med meget konkrete initiativer. Og det er jo til at tage og føle på og håndterbart. Men det er måske mere i implementeringen af den. Og det er måske i høj grad et ansvar, som også er beskrevet og fremhævet i debatten i dag, ligger i de forskellige magistratsafdelinger. I Kolding Kommune har de et begreb i deres indsats for mennesker med handicap, der hedder fra velfærd til selvværd, og hvor udgangspunktet er den enkeltes behov og ønske om at være herre i eget liv og ikke bare et spørgsmål om at komme ind i et velfærdsmaskineri. Det er en god tanke, og det er også et perspektiv, som Det Konservative Folkeparti i Aarhus kan følge rigtig fint. Jeg ser ingen grund til at forlænge debatten yderligere herfra. Jeg synes, den her skal gå sin gang. Men jeg synes også, den fortjener de pæne ord med på vejen. Jette Skive: Borgmesterens Afdeling, magistratsafdelingerne, inddragelse af interesseorganisationer, erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, medarbejdere i Aarhus Kommune og andre bidragsydere har været med til at danne den her politik. Hold da op. Det er rigtig mange mennesker, der har brugt rigtig lang tid på den, og den er rigtig flot. 4

5 Når det så er sagt, så håber jeg og der vil jeg give Marc Perera Christensen ret i, at det ikke bare blive til pæne ord på glitteret papir det er noget, vi skal gøre noget ved, og det er noget, vi skal følge. Ellers har vi holdt så mange mennesker hen med bare snak. Og det er ikke i orden. Jeg har været aktiv politiker i 18 år. Og første gang, jeg satte benene her på Aarhus Rådhus til et byrådsmøde, omhandlede det tilgængelig for handicappede. Nu står vi så her 18 år efter, og Socialistisk Folkeparti beder om, når vi skal have det på mødet, hvordan det set ud med tilgængeligheden, fordi den ikke er i orden, og der er mange ting i vejen. Hvis det er mange ting i vejen, hvis det er mange ting, vi mangler, så er det simpelthen en falliterklæring. Jeg ved godt, der er langt fra ord til handling i kommunalt regi. Men 18 år er for længe. Vi burde virkelig leve op til vores egne intentioner om, at tilgængelighed var noget af det første, vi tog med os, når vi lavede byggerier. Der, hvor vi ikke byggede, der var det rette op, så alle kunne komme ind i vores institutioner, uanset hvilket handicap man havde. Så vil jeg også lige sige, at velfærdsteknologien er kommet for at blive. Vi har kun lige set begyndelsen af den. Men det må aldrig blive en erstatning for varme hænder, uden det er frivilligt for den enkelte borger. Jeg vil meget gerne se en handicappolitik, som omhandler borgernes præmisser. Alt skal foregå på borgerens præmisser. Så vil jeg væres stolt af min kommune. Og held og lykke med det her arbejde. Der har været et grundigt forarbejde. Resultatet er flot. Og lad det så blive mere end ord på glitteret papir. Rabih Azad-Ahmad: Jeg vil heller ikke forlænge debatten alt for længe, for jeg mener faktisk, at ordførerne har været rundt omkring på nogle af de vigtige områder. Jeg mener faktisk også, at de fire forskellige fokusområder er rigtig gode, og vi støtter fuldt ud op omkring det i Det Radiale Venstre. Jeg mener faktisk, vi har en fornuftig handicappolitik i Aarhus Kommune. Og jeg mener faktisk også vi er blevet bedre til tilgængeligheden. Men der er stadigvæk noget at arbejde med. Og sådan er det jo også. Vi kunne jo sådan set ønske, at der er tilgængelighed overalt i Aarhus Kommune, men det kræver også de midler, der skal til. Og det er klart, at i forhold til nybyggerier skal vi jo selvfølgelig tænke på folk med handicap og deres tilgængelighed med ind i det. Og der er ingen tvivl om, at de kulturtilbud, vi har i Aarhus Kommune, fritidstilbud og så videre, at de selvfølgelig også har mulighed for at have adgang til de faciliteter, som andre borgere. For vi mener faktisk også, at noget af det, der betyder noget for folk i det hele taget, at de kan være så meget selvhjulpne som muligt, så de ikke behøver at have en til at give et skub, men at de faktisk selv kan klare det. Og der kan vi jo også bruge velfærdsteknologien til at give mest muligt selvhjulpenhed til vores medborgere med handicap, fordi de er de mest værdige. Og det kræver sådan set også, at det er en af de indsatser, vi kommer til at arbejde mere med. Vi har været igennem nogle sparerunder, hvilket jo selvfølgelig også har haft betydning for folk med handicap. Vi har heldigvis rettet op på noget af det, for eksempel ventetiden i forhold til boliger. Det er selvfølgelig vigtigt, og der skal også stadigvæk arbejdes mere for, at den her ventetid helt afskaffes. Jeg mener, det er nogle vigtige fokusområder, som vi skal arbejde videre med. Og glæder jeg mig også til, at Aarhus Kommune stadigvæk fortsætter med at udvikle det her 5

6 område, så vi når målet med hensyn til, at folk med handicap kan nå alle steder i Aarhus Kommune i forhold til tilgængeligheden. Jette Jensen: Flere ordførere har været inde på, at de senere års besparelser også har ramt hårdt på området mennesker med handicap. Vi ved alle os, der sidder i byrådet, at der har været problemer omkring ventelister til botilbud. Vi ved alle, at der har været skabt stor utryghed om BPA en. Og når vi så får en handicappolitik til vedtagelse i byrådet, så må vi sige, at ordene er fine, men de skulle gerne blive til handling. Jeg er enig med SF s ordfører i, at handicappolitikken på visser områder er for uforpligtigende. Og når jeg siger det, så handler det jo om, at handicaprådet gang på gang kan påpege, hvor det er, Aarhus Kommune ikke lever op til sin egen handicappolitik, altså den nugældende, eller FN s konvention. Det handler for eksempel om tilgængelighed. Gang på gang bliver byrådet gjort opmærksom på områder, hvor tilgængeligheden ikke er i orden. Og her taler vi både sådan rent fysisk tilgængelighed og den tilgængelighed, der ligger i, frit at kunne deltage i byens liv. Det må være en selvfølge, at vi som kommune arbejder målrettet imod, at også mennesker med handicap kan være ligeværdige borgere i en by. Og det vil sige at deltage på lige fod med andre i de ting, der foregår. Jeg synes, at SF har stillet nogle fornuftige spørgsmål, som jo så indgår i den videre behandling af sagen. Og så vil jeg sige i, at det i den her sag viser sig, som det måske også vil gøre i forhold et integrationsråd og ældreråd, at det at have et handicapråd er en rigtig god ting, fordi handicaprådet kan sætte fokus på nogle af de blinde pletter, vi andre får, i forhold til hvordan det er at være tvunget til at levet på en helt bestemt måde. Tatiana Hjorth Sørensen: Jeg vil selvfølgelig gerne på sekretariatets vegne sige mange tak for de roser, der er kommet. For der er virkelig blevet arbejdet hårdt med den her politik. Og så vil jeg gerne sige til dem, der taler om, at den ikke er konkret nok, og den konservative ordfører siger, om den er håndgribelig nok, og at de savner nogle konkrete initiativer, så er det sådan, at i alle de år, hvor jeg har siddet som formand for handicaprådet, der har handicaporganisationerne ønsket sig en politik, som er netop som den, vi har fået nu, nemlig en overordnet hat, som udstikker en retning og nogle redskaber. Og ønsket er så, at vi hvert år vedtager nogle mere konkrete indsatser og laver nogle handleplaner, så vi sikrer den her dynamik i politikken. For laver vi en politik med meget konkrete indsatser, som gælder i fire år, så bliver den lynhurtigt forældet, og den er alt for rigtig. Så politikken er indrettet sådan, som handicaporganisationerne har ønsket sig det i mange år, og det er jeg rigtig glad for, vi har gjort. SF s ordfører kritiserer også det her med, at den ikke er forpligtende nok, og at der ikke følges nok op, og henviser til DH s høringssvar. Nu er det sådan, at man rent faktisk har lyttet rigtig meget til de høringssvar, som er blevet givet i den her proces, og det er også blevet ændret, efter DH har 6

7 afgivet sit høringssvar. Så det er nu sådan, at der er planlagt en årlig statusdrøftelse i byrådet, hvor man skal synliggøre de forskellige indsatser, som magistratsafdelingerne har på områder, og hvilken effekt de her indsatser har medført. Så den får vi hvert år i byrådssalen samtidig med, at vi har de årlige workshops, hvor hele civilsamfundet også bliver inddraget igen i at finde ud af, hvordan vi bedst opfylder målsætningerne i handicappolitikken. Så er der også en kritik med hensyn til indsatsen på tilgængelighedsområdet. Og der er ikke nogen tvivl om, at tilgængelighed er helt uhyggelig vigtig. Men jeg er også nødt til at sige, at SF har sæde i handicaprådet. Man har haft alle muligheder for at sætte det ekstra på dagsordenen der. Og vi har også en tilgængelighedskonsulent i kommunen, som jeg selvfølgelig forventer, man har haft kontakt til i den forbindelse. Kate Runge: Jeg har lige en bemærkning, jeg glemte sidst. Jeg har set i de høringssvar, der er, at socialpædagogerne markeres ved at sige meget tydeligt, at selvfølgelig skal de mennesker med handicap, som har brug for assistance til et eller andet ikke alene have medbestemmelse men også indflydelse på de hjælpemidler, som de bliver konfronteret med. For eksempel velfærdsteknologien. Claus Thomasbjerg: I forhold til tilgængeligheden er det ikke så meget en kritik. Det er mere en konstatering af det her spørgsmål omkring tilgængeligheden, som vi også løbende har haft i handicaprådet. Men en handicappolitik er altid en god lejlighed til at sætte sig nogle mål fremadrettet. Og jeg må sige i forhold til overblikket over, hvor tilgængeligheden kunne være bedre, og det kan den jo sikkert mange steder, men hvor den er særlig udpræget, der kunne jeg godt tænke mig, at vi i handicappolitikken laver en strategi og et overblik over, hvor det præcist er. Jeg har ikke overblikket over, hvor tilgængelighedsproblemerne er særlig udbredt, og hvor de er mindre udbredt. Men jeg savner, at vi får et overblik over det, så vi kan handle ud fra det. Jeg får jævnligt henvendelser fra folk, der giver udtryk for, at de har nogle udfordringer med at kunne deltage her og der. Og vi ved også godt i forhold til idrætsfaciliteterne, som SF blandt andet har været med til at presse på for at kunne få penge til i den forrige sports- og fritidspolitik i forhold til tilgængeligheden og så videre, der har vi også stadigvæk nogle udfordringer. Og jeg synes, det er vigtigt, vi som politikere har kendskab til de udfordringer og også kan prioritere nogle midler i forhold til det, når der er midler til det ud fra et oplyst grundlag. Det er ret vigtigt også i kobling til en handicappolitik. Borgmesteren: Godt. Der er ikke flere indtegnede til sagen her. 7