Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 2, som er forslag fra SF, om deltagerbudgetter i Aarhus.

Transkript

1 Sag 2: Forslag fra SF om deltagerbudgetter i Aarhus Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 2, som er forslag fra SF, om deltagerbudgetter i Aarhus. Thomas Medom: I SF har vi foreslået, at Aarhus skal have deltagerbudgetter, og byrådet tog ualmindeligt pænt imod vores forslag. Når de kommunale budgetter bliver fastlagt, så sker det som regel i nogle meget intense budgetforhandlinger, hvor der er snu budgetbisser og rutinerede embedsmænd, der i samspil fordeler besparelser, budgetudvidelser, mellem kommunens mange aktiviteter. Vi tror, det kan være rigtig klogt at gå videre af den her vej, hvor vi i stedet for siger, at aarhusianerne i lokalområderne skal bestemme over en meget større del af budgetterne. Vi synes også, det kan være fornuftigt, som det bliver foreslået i indstilling, også at tage den her del med i det kommende medborgerskabsudvalg. Men det er ikke det mest centrale i det, der bliver foreslået nu. Det er altså den del, der handler om, at vi skal i gang med at øve os i de her deltagerbudgetter. Vi skal have gjort vores egne erfaring. Vi skal både finde ud af, hvad det er for en økonomi, der skal med, og hvad det er for noget jura, der skal på plads. Og så en opfordring til Magistratens medlemmer omkring også at spille med på den her bane. Hvordan er det, vi får lagt nogle forskellige budgetområder ind? Måske ikke tænke helt på de kortsigtede magistratsafdelingers interesser men lidt bredere på, hvordan det er, det her også kan komme til blive en succes. Der er en lille by ovre i England, hvor de lagde kun kroner ud. Men det var nok til, at det boligområde, der fik det ud, hvor de så skulle stemme om, hvad de her penge skulle bruges til, at det så rent faktisk alt sammen blev brugt til kriminalitetsbekæmpelse. Og det, de var enige om, både politi og lokalområde, det var ikke så meget, at man havde brugt kroner på mere gadelys, apropos hvad vi tidligere har besluttet, og på forskellige kriminalitetsbekæmpende initiativer, det var mere hele den proces, hvor man lærte hinanden at kende i lokalområdet, der faktisk gjorde, at man fik styr på nogle af de lokale unge. Vi synes, potentialet ved deltagerbudgetter er helt enormt stort. Vi tror på, det kan være med til at sparke noget nyt liv ind i vores demokrati, og at der kan være nogle flere, der også synes, at det bliver interessant, hvad det er, der sker, når vi fordeler penge. Så tror vi, det er rigtig vigtigt. Og derfor vil vi gerne have en udvalgsbehandling for at blive helt klare på, hvad det er for en proces, der nu bliver foreslået. Vi tror, det er vigtigt, vi kommer i gang nu med at finde nogle områder og får gjort nogle erfaringer. Så må der meget gerne være en parallel proces i det her udvalg, vi nedsætter. Men vi tror, det er vigtigt, at hovedansvaret stadigvæk ligger i Magistraten. 1

2 Ellers må vi også sige, at nogle af de tendenser, der er lige nu, det er både faldende valgdeltagelse. Det er også større og større politikerlede. Det, tror jeg, der er mange af os, der jævnligt oplever i vores mailbokse. Så er der også voksende mistillid til nogle af de demokratiske processer, fordi der er steder, hvor man bare ikke har indflydelse på det, hvor beslutningerne bliver truffet på finansmarkederne i bankverdenen i EU og andre helt uigennemsigtige steder. Men der er altså masser af ting i ens lokalområder, hvor man kan få endnu mere indflydelse, hvis vi tør tage skridtet og tør gå videre med deltagerbudgetter og flytte beslutningerne fra Rådhuset og fra os selv og ud til borgerne. Laura Hay: Jeg har egentlig siddet også været sådan lidt jeg tænkte, jeg lige kunne lade den gå videre rundt. Det kunne være, der var nogle af de andre byrådsmedlemmer, som havde et mere fast begreb om, hvad det her drejede sig om. Hvilken del af kommunens budgetter er det, vi skal lægge ud til de her deltagerbudgetter? Hvor mange penge er det, det drejer sig om? Er det indsatsen over for hjemløse? Er det de midler, man skal til at prioritere ude i lokalområdet? Eller er det til grønne områder? Jeg synes, det er et meget løst forslag. Og egentlig var jeg lidt åben overfor at tænke, at det muligvis var en god idé, indtil jeg hører SF s ordfører sige, og nu må han rette mig, hvis jeg tager fejl, at vi skal til at give aarhusianerne penge for at lære hinanden at kende ude i lokalområderne. Det bliver godt nok dyrt. Men det er da også at tage ethvert ansvar fra den enkelte. Det tror jeg simpelthen ikke er den rette måde at løfte lokalområderne på. Så jeg tror, jeg vil afslutte nu, og så se om jeg ikke bliver klogere ved ordførerrunden. For det blev jeg i hvert fald ikke af selve forslagsstilleren. Niels Christian Selchau-Mark: Jeg synes helt klart, at nogle af de ting, ordføreren fra Venstre påpeger, er noget, der lige skal luges i. Vi skal være sikre på, at det her kommer til at give mening. Men som vi også sagde ved den allerførste behandling af det her forslag, så er grundtankerne, der ligger i forslaget, helt rigtige. Idéen om at få noget ansvar og beslutningskraft en smule økonomi flyttet ud i lokalområderne, så de selv kan gøre nogle af de ting, de gerne vil, det er den rigtige vej at gå. Jeg var til en paneldebat i går ude i Spørring sammen med flere andre fra byrådet. Det var en fantastisk god debat, hvor man havde nogle mennesker, som også helt klart sagde til os, at vi ikke skulle komme med en hel masse løfter om alt muligt, vi ville give dem, for de kunne godt selv. Men nogle af de ting, der gerne ville, ville måske være, at vi gjorde det nemmere for dem at gøre nogle af de her ting. Jeg tænker, at vi, ved at lægge en lille smule økonomi ud til sådan nogle lokalområder, kunne endnu mere med den virkelyst og den drift, der er sådan et sted. Det er jo netop noget af det, som kan give et udbytte, der er langt større end de penge, vi finder til det her. Præcis hvordan vi skal finde finansieringen, hvorfra, hvordan og hvorledes, det er jo noget af det, den kommende proces også kommer til at handle om. Men grundtanken om at flytte noget fra Rådhuset ud i 2

3 lokalområderne, det, synes vi fra Konservatives side af, er helt rigtigt. Jeg ville ønske, at det var Konservatives forslag. Og så kan jeg næsten ikke give Thomas Medom en større ros end det i forhold til det her. Så det er godt. Det er en god vej. Det er noget af det rigtige i forhold til, hvordan vi finder nogle løsninger fremadrettet for nogle af de udfordringer, vi har i Aarhus. Det er jo også en måde, hvor man kan gå ind og gøre op med den krævementalitet, som man tit oplever. Sig til folk: Nu har I selv nogle muligheder at gøre med. Få det bedst mulige ud af det. Hvis de så møder nogle strukturelle begrænsninger fra vores side af med regler eller lignende, så kom til os, men første skridt er selv at tage ansvar i områderne. Her er nogle værktøjer, som vi prøver på at give. Jeg tror, det kan blive knaldhamrende godt. Så det har varm anbefaling fra Konservatives side. Og så lad os lige jeg er sikker på, Thomas Medom ikke mener, vi skal lave get together rundkredsmøder for det her, men den kan vi tage i den senere behandling. Jette Skive: Vi står på dørtrinnet til det her, og i grundprincippet er jeg fuldstændig enig med Niels Christian Selchau-Mark. Jeg var også med i Spørring i aftes. Og det var næsten som at høre Niels Christian Selchau-Marks valgtale derude. Det var lige nøjagtigt vand på hans mølle, at vi kunne sende nogle penge ud i det aktive liv, der er derude. Så det var måske en af dem, man kunne tage med ind, hvis man skulle ud og lave et forsøg. Så grundprincippet er Dansk Folkeparti også enig i. Men der er jo lang vej endnu, før vi når ud til den rigtige substans. Så indtil videre siger vi værsgo til at arbejde videre. Rabih Azad-Ahmad: Vi skal jo lige her om lidt begynde at behandle aktivt medborgerskab. Og jeg mener faktisk også, at det her ligger i god tråd med, at vi gerne vil have borgerne ude i lokalmiljøerne til at være med til at bidrage til den proces, som vi har. Og ikke mindst i forbindelse med noget, der er så vigtigt som budgetforhandlingerne, som handler om, hvordan vi kan skabe de rigtige rammer for, at lokalområderne kan komme til at eksistere, at borgerne ude i samfundet kan drifte, det er egentlige kommunale opgaver. Så der er ingen tvivl om, at grundidéen i det her er positiv. Og jeg vil kun bakke op omkring nogle af de udfordringer vi også har nogle gange, til trods for at vi i forbindelse med de seneste budgetforhandlinger har haft en rigtig god proces i gang, så er det altså stadigvæk noget, vi kan nå at blive endnu bedre til ved at få borgerne med ind omkring nogle af de her processer og komme tættere på, der hvor det er muligt, og gøre os klogere på, hvordan noget skal udmøntes i det konkrete tilbud, i den konkrete aktivitet, i det konkrete lokalområde. Jette Jensen: For mig at se er der god sammenhæng mellem SF s forslag om deltagerbudgetter og det forslag, vi senere skal behandle om aktivt medborgerskab. Jeg kan godt forstå, når Venstres ordfører undrer sig lidt over, hvad det er, forslaget indeholder. For forslaget er jo ikke meget konkret. Men tanken er jo altså også, at det er Magistraten, der skal udarbejde en model for deltagerbudgetter. 3

4 For mig vil noget af det vigtige være, hvis det her er vejen, vi går, hvordan vi så sikrer mindretalsbeskyttelse. Det er jo i høj grad sådan, at hvis vi lægger dele af budgetter ud lokalt, så vil vi også vide for det første, at nogle lokalområder har flere aktive ressourcer end andre, og også at flertal i den grad vil kunne trumle mindretal. Så jeg vil opfordre til, at når der arbejdes med en model for deltagerbudgetter, at man tænker meget over, hvordan en mindretalsbeskyttelse sikres. Camilla Fabricius: Så fik jeg elektronikken til at virke. Deltagerbudgetter handler også om at få individer fra alle samfundslag til at have en mulighed for at komme til orde. Også det, som Enhedslistens ordfører siger, at vi skal være opmærksomme på, at vi skaber et lokalsamfund, hvor den enkelte stemme også får en mulighed for at tale. Det er vigtigt, at vi sikrer, at de penge, vi får ind i Aarhus Kommunes skatteborgeres pengekasse, at den også bliver brugt til det, som borgerne finder vigtigt. Det er vældig interessant, når SF stiller sådan et innovativt og måske og lidt frækt byrådsforslag her. For det er faktisk, at man tør gå på kanten af, hvad der måske er noget andet, end hvad vi plejer at gøre. Og når vi snakker innovation, og når vi snakker om kække ting, så er det jo faktisk at turde, at prøve noget andet end det, vi plejer. Og derfor skal man jo også have en tanke om, om vi skal gøre det i mindre grad til at starte på, og så prøve at sikre, at det måske ikke løber af sporet. Men hvis det er sådan, at vi vil det her med nærdemokrati, hvis vi vil det med, at de borgere, vi faktisk har, kan tage ansvar, så skal vi også turde og prøve at lægge noget ud. Så derfor ser vi frem til en udvalgsbehandling. Det at tage ejerskab og det at være deltagende gør vi jo rigtig meget på mange niveauer. Vi kan her i byrådssalen, til jer der lytter derhjemme, kigge op på en hel sal af en række unge mennesker, som faktisk prøver at være deltagende. Og det er jo en af de måder, vi kan gøre det her på. Vi kan både gøre det lokalt. Vi kan gøre det med at sætte fokus på de forskellige måder, vores by er delt op på. Og derfor bliver det rigtig interessant at se på, hvordan vi kan få det her grebet an, så vi sikrer, at det bliver gjort fornuftigt, men også at vi rent faktisk tør at give noget fra os her inde ved de 31 og se på, hvad der lokalt også kan bidrages med. Og jeg håber, det bliver lidt mere opklarende til Venstres ordfører, for vi er i hvert fald klar på, at vi godt tør lade nærdemokrati bane vejen. Vi ser frem til udvalget. Henrik Vestergaard: Da vi på landsplan lavede en strukturreform og flyttede opgaver fra Folketing/nationalt plan og fra amterne ud til kommunerne, så glemte vi jo at vedtage, hvad der så skulle fra borgmesteren bord og videre ud på institutioner og ud i lokalsamfundene. Det forsøger vi så lige så stille at rette op på rundt omkring i landet blandt andet jo ved implementeringen af folkeskolereformen i Aarhus, hvor skolebestyrelserne bliver nævnt lidt flere gange. At vi så ikke lykkes med det i forhold til at få en ny styreform og struktur her i Aarhus, det der med at lægge noget ud til udvalgene, og byrådsmedlem er vi ikke så glade for. Men det skal jo ikke forhindre en liberal i at synes, det er kanon, hver gang der er et forslag, der vil sørge for at folk kan komme til handling ude lokalt eller i andre mindre sammenhænge, altså en decentral tankegang. 4

5 Jeg hørte ikke Laura Hays ordførertale som et spørgsmål. Jeg hørte det som et rigtig godt forslag til, hvad man eksempelvis kunne sørge for blev lagt ud til beslutning og til handling et andet sted end i byrådet og i Magistraten ikke i udvalgene, det skal vi huske, de er kun rådgivende, de må ikke beslutte noget som helst. Så jeg synes da, det her er en kanon idé, at prøve at se hvordan det kan udmønte sig og få det til at virke. Det er jo ikke sådan, at der ikke findes magistratsafdelinger i den her by, som ikke har forsøgt ved nogen ting, at sige, at vi lægger det ud til et område, og så må de prøve at komme ind med inputs til, hvordan det så konkret skal udmøntes. Men lad endelig pengene få lov til at følge med, for det er det, der giver ansvarligheden. Lars Skov: Jeg har været på besøg i Wien, og der har man faktisk de her bydelsråd, hvor man har en stykker. Og der har Wiens byråd altså lagt noget budget ud til de her lokalråd, som så disponerer i deres enkelte lokalområder. Og vi ved jo alle sammen godt, at folk bor i Aarhus. Men de bor også i specielle bydele af Aarhus, som de har særlig interesse for. Så hvis man i medborgerskabsudvalget finder ud af, at man godt vil have nogle bydelsråd, så behøver det jo ikke være i hele byen. Det kan jo være, at der er nogle steder, man er mere aktiv end andre. Men lad det blomstre på borgernes initiativ. Og så må man jo bagefter sætte nogle penge på sig se, hvad det så er, de selv kan bestemme ude i deres enkelte bydele. Og det der med mindretalsbeskyttelse jamen der er jo noget sociallovgivning og noget kommunallovgivning, som de ikke kan beslutte sig ud af eller væk fra, så der er jo noget beskyttelse der. Men en beskyttelse i, at man laver et lokalvalg i den bydel, man tilhører, og så får man et budget, så man lokalt løser nogle ting, som man i dag løser i en magistratsafdeling. Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Men lad det blomstre fra borgerne selv i det medborgerskabsudvalg. Thomas Medom: Det er bare en enkelt pointe til den rigtig vigtige diskussion, som Enhedslisten rejser, mindretalsbeskyttelse. Og hvad nu med de socialt udsatte, bliver de så bare trumlet, når der er nogen, der vil have den næste multihal eller en vil have en ny funklende folkeskole. Det tror vi ikke, de gør. Først og fremmest er der jo lavet en ret stor forskningsopsamling på de byer, der allerede har deltagerbudgetter, og der er konklusionen rent faktisk, at de er bedre til mindretalsbeskyttelse, når det er borgerne, der træffer beslutningen. Og de er bedre til at tage hensyn til udsatte grupper, end byrådspolitikerne er. Det er i sig selv interessant. Men dermed ikke sagt, at vi ikke skal have fulgt op på de få skandinaviske erfaringer, der også er med de her og se, om det også er tilfældet. Og ellers vil jeg bare endnu engang bare takke for den her rigtig positive tilgang, der er næsten hele vejen rundt i byrådet. Vi tror også stadigvæk på, at der er et kæmpe potentiale, men vi forudser nok også, at vi nok skal komme ind i en masse udfordringer, når vi bliver mere konkrete på, hvilke områder og hvilke modeller, der skal komme. Men det skal vi også nok få løst. 5

6 Laura Hay: Jeg vil gerne takke for tilsagnet om, at forslaget bliver mere konkret, og understrege at vi i høj grad går ind for lokal indflydelse. Da jeg selv sad som teknikrådmand gjorde vi faktisk det, at vi lagde midler ud for eksempel til parkmidler, altså til disponering og omdisponering, hvor lokalsamfundet var med til at beslutte, hvad de vil have, hvad de ikke vil have, hvad de selv kan løfte, hvad Teknik og Miljø skal løfte. Det giver i høj grad mening. Men det er jo ikke ligegyldigt, hvad det er for opgaver, og hvad det er for et ansvar, vi lægger ud, og der synes jeg, det er vigtigt, vi som byråd er med til at tage et ansvar og også lægge en retning og have den drøftelse i byrådssalen. Så den ser vi meget frem til. Borgmesteren: Godt. Der er et ønske om en udvalgsbehandling, så sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 6