INSTITUT FOR PÆDAGOGIK DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Møde den: 1. april 2011 D 219 Studienævnsmøde Institut for Pædagogik REFERAT Til stede: Hans Dorf, Niels Rosendal Jensen, Sune Frølund, Niels Kryger, Anne Strandsbjerg Petersen, Mads Lindensgaard, Nadja Hjort Heidemann Fraværende: Regitze Wind Institut for Pædagogik Fuldmægtig Dato: 11. maj 2011 Side 1/6 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Studiekatalog for efteråret Forslag til ændring af specialebestemmelser 5. Forskningsetik og jura i forbindelse med empirisk data 6. Mindre justeringer af studieordning for Pædagogisk sociologi 7. Klargøring af status, der kan tillægges udvalgsarbejdet vedr. minimumsstandarder 8. Procedurer for udmelding af udvalgsarbejder til miljøerne og principper for miljøernes råderum 9. Evt. 10. Sager 1. Godkendelse af dagsorden Der blev tilføjet et punkt 2a vedr. henvendelse fra Didaktik om tilvalgsfag. Herudover blev der tilføjet et punkt 4a om gruppeeksamensbestemmelser. Endelig bad Niels Kryger om at punkterne 7 og 8 blev behandlet inden de øvrige punkter, hvilket der var opbakning til i studienævnet. Herefter blev dagordenen godkendt. 2. Meddelelser Udviklingsprojektet om udvikling af vejledningens form og indhold, der blev præsenteret på sidste studienævnsmøde, er sendt til prodekanen for uddannelse, der umiddelbart er positiv overfor ideen, og har lovet at kontakte studieleder desangående. Studieleder spurgte i den forbindelse til, om ikke der er VIP er fra Pædagogisk antropologi, der vil indgå i projektet, hvortil svaret lød, at projektet ikke som sådan har været drøftet i miljøet. Dog har man diskuteret, om der er brug for et sådant projekt på nuværende tidspunkt. Institut for Pædagogik Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tlf.: Fax: dpu@au.dk utforpaedagogik/

2 Side 2/6 Der er udsendt en indstilling om etablering af vejledningscenter på DPU til orientering til studienævnet. Kernen i indstillingen er, at instruktorerne i første omgang tilknyttes vejledningscenteret. Herefter udfases funktionen efterhånden og i stedet ansættes studenterstudievejledere. Det er tanken, at man så vidt muligt vil ansætte studerende fra alle studieretninger. I øvrigt er der fokus på vigtigheden af, at instruktorernes erfaringer ikke går tabt. Uddannelsesbudgettet for efteråret 2011 er godkendt af dekanen. Dog med det forbehold, at hvis det estimerede antal STÅ ændres, justeres budgettet tilsvarende. Studiekataloget er udmeldt fra dags dato, og der er åbnet for tilmelding til efterårets undervisning for de studerende. Man følger med stor interesse tilmeldinger til de udbudte tilvalg. 2a. Studieleder har fået en henvendelse fra Didaktik, der spørger, om man på Pædagogik automatisk vil standardgodkende tilvalg udbudt af Didaktik. Didaktik har tidligere meldt ud, at man ikke er automatisk vil standardgodkende tilvalg under Pædagogik hvorfor studieleder ikke mener, der er grund til at standardgodkende Didaktiks tilvalg. En standardgodkendelse ville i øvrigt medføre risiko for et større omvalg blandt de studerende, der ville fordel sig på et større antal tilvalg, med den konsekvens at flere tilvalg måske ikke vil kunne realiseres. Der blev stemt om spørgsmålet. Der var enighed i studienævnet, at man ikke standardgodkender, men til gengæld ser positivt på ansøgninger om tilvalg på Didaktik. Ansøgninger vil blive fagligt vurderet. Charlotte Palludan stopper som koordinator på Pædagogisk antropologi. Søs Bayer overtager funktionen pr. 8/4 i forbindelse med afholdelse af lærermøde på Pædagogisk antropologi. Der afholdes møde med Pædagogiks Advisory Board om Kandidatuddannelsen i Educational Anthropology den 29. april. Her holder også Pædagogisk sociologi møde med boardet i forbindelse med den kommende turnusakkreditering. 3. Studiekatalog for efteråret 2011 Der blev i forbindelse med godkendelse af studiekataloget spurgt til den tidligere udmelding fra ledelsen om, at dagene skulle inddeles i tre undervisningsblokke. Svaret lød, at udmeldingen var kommet for sent i forhold til planlægning af efteråret og derfor har man ikke holdt fast i den struktur. Studiekataloget blev godkendt. 4. Forslag til ændring af specialebestemmelser Der var forud for mødet udsendt forslag til ændring af specialebestemmelser, så dumpede specialer i fremtiden reguleres som ikke-indleverede specialer.

3 Side 3/6 Som det er nu betyder en reel dumpning af specialet, at den studerende skal starte helt forfra med en ny 1. specialekontrakt og nyt emne. Man kan vælge at regulere dumpede specialer på samme måde som man regulerer ikkeindleverede specialer dvs. at dumpet speciale på 1. specialekontrakt medfører indgåelse af 2. specialekontrakt - men en sådan regulering skal indskrives i studieordningerne. Der vil så kun være 10 timers yderligere vejledningsressource pr. efterfølgende kontrakt til at vejlede den studerende til at bestå. Dette kan især vise sig problematisk i de tilfælde, hvor man tildeler ny vejleder. Studieleder spurgte om man i studienævnet vil anbefale, at man overgår til den nye regulering. Der blev stemt: 4 stemte for og 1 imod en anbefaling. 4a. Bestemmelser for gruppeeksaminer Det har tidligere været drøftet, at der mangler bestemmelser for gruppeeksaminer i studieordningen for Pædagogisk antropologi. Studienævnet foreslår derfor følgende formulering indsat ved de almindelige skriftlige gruppeeksaminer: Ved aflevering af en skriftlig gruppeopgave skal det fremgå, hvilke(n) del(e) den enkelte studerende er ansvarlig for. Maksimalt 10 sider må være fælles, resten deles ligeligt mellem gruppens medlemmer. De afsnit, som skal bedømmes individuelt, bør fremstå som relativt afsluttede enheder, men opgaven skal som helhed fremstå sammenhængende. I den nye studieordning for Pædagogisk filosofi, er der indskrevet bestemmelser for gruppeeksaminer på både almindelige skriftlige eksaminer og specialet (maks. 10 sider fælles ved almindelige eksamensopgaver og maks. 40 sider fælles ved specialet). Niels Kryger vender spørgsmålet med Pædagogisk antropologi og vender tilbage med henblik på den endelige formulering af bestemmelserne. 5. Forskningsetik og jura i forbindelse med empirisk data Baggrunden for dette punkt er dels korrespondance mellem Morten Høyer og studiekoordinator Charlotte Palludan, dels en forespørgsel fra studievejledningen vedr. netop forskningsetik og jura som en del af specialevejledningen. Studieleder mener, at det er en god ide at formalisere spørgsmålet om forskningsetik, og spurgte til studienævnets holdning. Nævnet vedtog at nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til formuleringer, der kan styrke den forskningsetiske dimension ved instituttets tre uddannelser. Der blev på den baggrund nedsat et udvalg bestående af Niels Rosendal Jensen, Niels Kryger, Nadja Hjort Heidemann og eventuelt Torin Julius Bolvinkel (som havde meldt afbud til mødet). Udvalget skal dels foreslå en kort formulering om forskningsetik til indsættelse i hver af studieordnin-

4 Side 4/6 gerne, dels fremlægge et udkast til en lidt længere vejledning (1 højst 2 sider) om forskningsetik og forskningsjura i forbindelse med indsamling og behandling af empiriske data. 6. Mindre justeringer af studieordning for Pædagogisk sociologi Der er ændret i rækkefølgen af modulerne på Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi, således at Forskningsmetoder og forskningsdesign i fremtiden udbydes i efteråret sideløbende med Pædagogisk sociologisk teori (PST). Heraf behovet for mindre justeringer af studieordningen. Endvidere er der ønske fra de modulansvarlige på netop PST og Forskningsmetoder og forskningsdesign om, at studerende fremover skal søge studienævnet om dispensation for at få adgang til de i studieordningen beskrevne alternative eksamensformer. Endelig er der stillet forslag til ændring af eksamensformen på PST en eksamensform, der fra underviseres side vurderes at hænge bedre sammen med undervisningsformen. Studienævnet bakkede op om ændringer, der herefter indstilles til godkendelse hos dekanen. 7. Klargøring af status, der kan tillægges udvalgsarbejdet vedr. minimumsstandarder 8. Procedurer for udmelding af udvalgsarbejder til miljøerne og principper for miljøernes råderum De to punkter blev behandlet samlet. Baggrunden for, at Niels Kryger har bedt om at få punkterne på dagsordenen var dels usikkerhed omkring det nedsatte udvalgs status, dels problematisering af udvalgets udspil til minimumsstandarder i forbindelse med besparelser på uddannelserne. Herudover udtrykte han utilfredshed med beslutningsproceduren. Afgørelsen om tilslutning til eller afvisning af udvalgets forslag til minimumsstandarder fandt sted på mail på et tidspunkt, hvor Niels Kryger var bortrejst på konference. Niels Kryger stillede spørgsmål ved, om et udvalg kan træffe afgørelser af denne art. Jævnfør Standardforretningsordenen for studienævn kan nævnet nedsætte rådgivende udvalg, men disse kan ikke tillægges selvstændig kompetence. Niels Kryger protesterede endvidere mod at den høring der var foretaget ved at sende udvalgets udkast til studienævnets medlemmer og bede om kommentarer med to dages varsel, blev fremstillet som en studienævnsbeslutning i den skrivelse som studielederen havde udsendt til fagmiljøer. Studielederen svarede, at denne beslutningsprocedure blev aftalt på foregående studienævnsmøde, bl.a. af hensyn til Pædagogisk Antropologis nært forestående lærermøde, og fordi man fra miljøet havde meldt ud, at man ønskede at påbegynde planlægningen af efterårets undervisning.

5 Side 5/6 Niels Kryger replicerede at han ikke kunne genkende denne fremstilling. En sådan sammenknytning med det pædagogisk antropologiske lærermøde fremgår ikke af referatet. Og i øvrigt har pædagogisk antropologi aldrig efterspurgt bestemte principper for forvaltningen af nedskæringerne. Endvidere anførte Niels Kryger, at det er ukorrekt når udvalgets principper blot betegnes som minimumsstandarder, når udvalget omkring vejledning faktisk foreskriver maksimumsstandarder, bl.a. at der ikke bør være vejledning på 5- og 10-ECTS-moduler. Det blev hertil fremhævet, at minimumsstandarder er sikret ved, at de moduler på 5 eller 10 ECTS, der gøres til vejledningsfri, netop sætter normer for feedback til de studerende. Niels Kryger nævnte endvidere, at udspillet også kan rumme konsekvenser af didaktisk art, idet det som generelt princip fastholder minimumsstandarder i undervisningstimetal men samtidig opererer med kraftig minimering af timer afsat til vejledning. Han anfægtede de didaktiske principper, som papiret afspejler, og bemærkede, at miljøerne ikke har bedt om at få udmeldt principper. Det blev hertil nævnt af flere medlemmer, at udspillet er udarbejdet under et besparelsesvilkår. Minimumsstandarden for undervisning ligger samlet set under det nuværende niveau, ligesom vejledningsforslagene indebærer en samlet besparelse. Virkningen heraf er søgt modvirket ved indføring af gruppevejledning, som udvalget opfatter som en didaktisk velmotiveret tilskyndelse til samarbejde mellem de studerende. Studieleder tilføjede, at studienævnet ikke er bundet af kun at tage sager op, som miljøerne efterspørger. Studielederen anførte, at det er studienævnets ret og pligt at forholde sig til, om der skal fastlægges principper for de uddannelser, der hører under nævnet. Hvis studienævnet godkender udvalgets udkast til minimumsstandarder hvad studielederen mener at nævnet principielt gjorde pr. mail er det ikke længere udvalgets papir men studienævnets. Det blev bemærket, at principperne ikke er ufravigelige. Hvis det af faglige grunde er nødvendigt, er det markeret at principperne kan fraviges. Niels Kryger bemærkede, at man på Pædagogisk Antropologi naturligvis er klar over, at studienævnet har formel beføjelse til at formulere principper for undervisningen, men man har været forundrede over, at nævnet i denne aktuelle situation har valgt at vedtage principper af denne art. Man har igennem lang tid kæmpet for større selvbestemmelse i forhold til organisering af undervisning, og har gode erfaringer med at drøfte principper for undervisningens organisering på de lærermøder der jævnligt holdes. På disse møder deltager også repræsentanter for de studerende. Studieleder foreslog på baggrund af diskussionen, at studienævnet ratificerede vedtagelsen af principperne ved en afstemning. Dels muliggør standardforretningsordenen kun skriftlig vedtagelse, når der er tale om rutinespørgsmål, hvilket udvalgets udspil vanskeligt kan betragtes som. Dels var der ytret tvivl

6 Side 6/6 om, hvorvidt udvalgets forslag til principper omfattede mere end minimumsstandarder. Seks medlemmer stemte for. Ét medlem, Niels Kryger, stemte imod med en bemærkning om, at papiret indeholder gode ideer, men er for uklart som normativt juridisk dokument. 9. Evt. Der var intet til dette punkt. 10. Sager