INSTITUT FOR PÆDAGOGIK DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT

Transkript

1 Møde den: 5. maj 2011 D 219 Studienævnsmøde Institut for Pædagogik REFERAT Til stede: Hans Dorf, Sune Frølund, Niels Kryger, Mads Lindensgaard, Regitze Wind, Morten Høyer, Torin Julius Bolvinkel, Søs Bayer Fraværende: Niels Rosendal Jensen, Nadja Hjort Heidemann, Anne Strandsbjerg Petersen Institut for Pædagogik Fuldmægtig Dato: 11. maj 2011 Side 1/6 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Timebudgetter for efteråret 4. Bestemmelser for gruppeeksaminer Pædagogisk antropologi 5. Forskningsetik og jura i forbindelse med empirisk data 6. Kompetencemål for specialer 7. Evt. 8. Sager 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Sune Frølund spurgte til muligheden for et arrangement med deltagelse af færdige kandidater. Dette afholdes allerede i instruktorregi. Niels Kryger bad om, at det i referaterne fremgår med navns nævnelse, hvem der mener hvad i forbindelse med diskussioner i studienævnet. 2. Meddelelser 2.1 Der var alt i alt 220 tilvalgsansøgninger til tilvalg på Pædagogik, hvilket betyder, at rigtig mange af tilvalgene kan realiseres. Kvantitativ metode havde for få tilmeldte i både København og Århus, dog flest i Århus, hvorfor udbuddet realiseres i Århus med regelmæssig undervisning. Offentlig styring oprettes også, dog med lidt færre end 20 tilmeldte. Kompleksitet Kommunikation og Refleksivitet realiseres i København med streaming til Århus. Her får de studerende mulighed for omvalg. Transnational Education Policy har indtil videre 7-8 tilmeldte, men tilvalget realiseres som en studiegruppe grundet særlige forpligtelser over for internationale studerende. Offentlige organisationer og ledelse har godt 80 tilmeldte samlet set. Institut for Pædagogik Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tlf.: Fax: dpu@au.dk utforpaedagogik/

2 Side 2/6 2.2 I øjeblikket arbejdes der på, hvordan organiseringen under studienævnet bliver. Udvalgsarbejdet er i gang. Det tegner til, at der bliver nogle uddannelsesfagudvalg under studienævnet. Det er for nuværende uklart, om der bliver et fagudvalg for hver uddannelse. Der lægges fra alle sider vægt på paritetisk repræsentation af studerende og undervisere. Studielederne har været meget opmærksomme på, at uddannelserne skal kunne bemandes ordentligt. Alt peget på, at der bliver ét samlet studienævn for bachelor, kandidat og master april var der ansøgningsfrist til supplerings- og kandidatuddannelserne. Ansøgertallene vidner om stor interesse for DPU s uddannelser. Både Pædagogisk sociologi og Pædagogisk antropologi kommer til at gøre brug af adgangsbegrænsningerne. På Pædagogisk filosofi er der 51, der har søgt det som 1. prioritet og 50 som 2. prioritet. Det ser alt i alt lovende ud for realiseringen af undervisningsudbuddene. Søs Bayer kunne fortælle, at det også ser rigtig godt ud for bacheloruddannelsen, hvor det ser ud til, at man også kommer til at gøre brug af adgangsbegrænsningen på Studieleder har holdt møde med Morten Høyer og prodekan for uddannelse, Søren Kruse vedr. udvikling af uddannelserne, herunder afsætning af kandidaterne. Der er åbnet for diskussionen af, om der skal oprettes en kandidatuddannelse i Uddannelsesvidenskab, og hvad den eventuelt skal rettes mod. Der vil komme en række langsigtede diskussioner vedr. kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Pædagogisk sociologi har indstillet en række studieordningsrevisioner til godkendelse hos dekanen. Dekanen ønsker dog en samlet oversigt over ændringerne. 2.5 Der har været møde med instituttets Advisory Board, hvor man drøftede Educational Anthropology og de studieordningsrevionstiltag, der er iværksat på Pædagogisk sociologi. Der var anerkendelse af beskrivelsen af Educational Anthropology, men samtidig opmærksomhed på, om uddannelsens sigteområder var for bredt formuleret, til at uddannelsens profil afgrænser sig tydeligt nok i forhold til andre uddannelser. 2.6 I forhold til Pædagogisk sociologi blev det efterlyst, at uddannelsen retter sig lidt mere mod det private arbejdsmarked. Det blev også pointeret, at uddannelsen bør markedsføres bedre. Regitze Wind spurgte til, i hvor høj grad de studerende på Pædagogisk sociologi og Pædagogisk antropologi modtager erhvervsvejledning af vejlederne, som kobling mellem universitetet og arbejdsmarked. Hensigtsmæssigheden i en tydeligere kobling blev diskuteret. De studerende holdt fast i behovet for en bedre vejledning i forhold til efterfølgende jobmuligheder.

3 Side 3/6 Morten Høyer påpegede, at da det er de færreste studerende, der skal være forskere, så der er et behov for at tydeliggøre koblingen. Punktet tages op på næste studienævnsmøde. 3. Timebudgetter for efteråret Der var udsendt timebudgetter for alle tre uddannelser. Pædagogisk sociologi: her har man ca timer til hver af de obligatoriske kurser, timer til tilvalgene afhænger af størrelse og om de udbydes i både København og Århus. På de to første moduler, er der ikke længere individuel vejledning. Det afgørende for om budgettet kan godkendes er, at der ikke udbydes så meget undervisning, at budgettet ikke kan holdes, hvis antal STÅ mindskes. Budgettet blev godkendt. Pædagogisk antropologi: Her har man regnet med 105 studerende og holder sig indenfor budgettet på 5100 timer. Vejledningsdelen er altid variabel i forhold til de studerende. Budgettet blev godkendt. Pædagogisk filosofi: Her har man opereret med en noget større STÅproduktion end den, studieleder havde lagt til grund for det udmeldte budget. Det behøver dog ikke være et problem, så længe undervisningen udgør en tilpas lille del af det samlede timeforbrug, så eventuelt færre studerende vil kunne bære budgettet. På modul 1 har man skåret i vejledningen og som følge heraf udvidet undervisningen fra 10 gange til 12 gange a 3 timer. Budgettet blev godkendt. De studerende anførte, at de ikke mener at have de nødvendige forudsætninger for at godkende budgetter. Det blev derfor foreslået, at studienævnet vedtager en skabelon for, hvordan timebudgetter skal opstilles, så det er lettere at gennemskue de enkelte budgetter. Dette bakkede studienævnet op om. 4. Bestemmelser for gruppeeksaminer Pædagogisk antropologi På sidste studienævnsmøde blev der stillet forslag om, at der ved almindelige gruppeopgaver må være maks. 10 sider fælles. Niels Kryger ønskede at vende spørgsmålet med lærergruppen på Pædagogisk antropologi og vende tilbage til studienævnet med forslag til en formulering. På pædagogisk antropologi er man imidlertid ikke interesserede i at have en angivelse af, hvor mange eller hvor få sider, der må være fælles, da man ikke ønsker at begrænse de studerendes muligheder. Studieleder påpegede, at ansvaret for om den enkelte studerendes bidrag kan konstateres dermed ligger hos vejleder. Det betyder også, at vejleder og censor kan være uenige om, hvorvidt de individuelle bidrag til gruppeopgaven kan konstateres, sådan at det sikres, at den individuelle bedømmelse finder sted som angivet i Eksamensbekendtgørelsens 3, stk. 4.

4 Side 4/6 Niels Kryger anførte, at han finder det problematisk, hvis studienævnet vælger at gå imod lærergruppens ønske om ikke at indføre bestemmelser for, hvor mange sider, der må være skrevet i fællesskab. Studieleder påpegede, at lærergruppen ikke kan træffe beslutning og heller ikke skal forvalte beslutningen. Endvidere har censorerne ikke været med i lærergruppens drøftelser af behovet for minimums eller maksimumskrav. Det er studienævnets ansvar at sikre, at bedømmelsen sker på et sagligt niveau. Det kan være vanskeligt for de studerende at vide, hvor meget de kan skrive sammen for at vejleder og censor kan konstatere det individuelle bidrag, således at den individuelle bedømmelse finder sted. Niels Kryger efterlyste, at studienævnet i højere grad er anerkendende over for, at der er et miljø, der har gennemdiskuteret spørgsmålet og mener noget andet. Studieleder mente, at miljøet kan have diskuteret noget andet, end det studienævnet er nødt til at forholde sig til. Grunden til, at studieleder ikke umiddelbart anerkender miljøets diskussion er, at det er usikkert, hvad miljøets argumentation består i, og hvilke hensyn der har været drøftet, herunder om miljøet har diskuteret juraen i beslutningen eller de studerendes retssikkerhed. Studieleder medgav dog, at det er arbitrært at indføre minimum eller maksimum. Omvendt er det også arbitrært at lade være. Studieleder er i tvivl om, hvorvidt manglende normer gør det vanskeligere for bedømmerne at håndtere kravet om, at der skal bedømmes individuelt. Studiekoordinator Søs Bayer mener, at man kan diskutere, om studienævnet har andre holdninger til spørgsmålet en fagmiljøet har, men man kan ikke diskutere om praksis på Pædagogisk antropologi er juridisk gangbar det er den. Hertil svarede Morten Høyer, at det ikke giver mening at anføre minimum og maksimum i bekendtgørelsen. Der lægges netop op til, at man foretager en vurdering på de enkelte uddannelser og ud fra denne fastsætter normer. Studieleder spurgte til lærergruppens argumenter for ikke at ville indskrive minimum eller maksimumsbestemmelser. Argumentet er, at hvis det ikke opleves som et problem, er der ingen grund til at ændre noget og dermed begrænse de studerende. På baggrund af en længere diskussion om fordele og ulemper ved minimumseller maksimumsbeskrivelser, stemte studienævnet om, hvorvidt man vil pålægge Pædagogisk antropologi at lave et kvantitativt kriterium.

5 Side 5/6 Afstemningen resulterede i at studienævnet respekterer miljøets vurdering af, at det er fagligt forsvarligt ikke at have kvantitative kriterier skrevet ind i studieordningen. 5. Forskningsetik og jura i forbindelse med empirisk data Der er udsendt et bilag fra det nedsatte arbejdsudvalg, som foreslår en kort formulering til studieordningerne, men ikke rummer et forslag til en vejledning, sådan som studienævnet havde lagt op til. Torin Julius Bolvinkel gjorde rede for, at udvalget ikke ønskede at skrive bestemmelser om forskningsetik ind i studieordningerne. Niels Kryger henviste til, at han havde indsendt kommentarer til referatet fra studienævnsmødet den 1. april, hvor han anfægtede, at studienævnet havde besluttet, at udvalget skulle formulere noget til studieordningerne. Endvidere gjorde Niels Kryger opmærksom på, at Forskningsetik og jura i forbindelse med empirisk data allerede indgår i flere moduler på Pædagogisk antropologi. Niels Kryger spurgte, om der udover den korte formulering til studieordningen, skal formuleres fælles vejleding om forskningsetik, eller om det er tilstrækkeligt, at man allerede har det inde som en del af Pædagogisk antropologi? Noget tyder på, at forskningsetik skal være en større den af Pædagogisk sociologi, hvor emnet stort set ikke berøres. Studieleder præciserede, at han ikke havde ikke nogen forventning om, at man nødvendigvis skal nå frem til fuldkomment enslydende vejledninger. Hvis Pædagogisk antropologi har nogle papirer vedr. forskningsetik, vil studienævnet meget gerne se dem. Studieleder beder derfor koordinator Søs Bayer om at fremsende disse papirer. Studieleder foreslog en studieordningsformulering, der lægger sig op af udvalgets, dog med en tydeliggørelse af, at det er den/de modulansvarlige på de moduler, hvor de studerende indsamler empiri, der har ansvar for at gøre de studerende bekendte med forskningsetik. Punktet tages op igen på næste møde. 6. Kompetencemål for specialer Koordinator på Pædagogisk sociologi, Niels Rosendal Jensen har fremsendt forslag til kompetencemål for specialer på Pædagogisk sociologi. Det har tidligere været diskuteret i studienævnet om, der var behov for læringsmål for specialer som der er det for alle andre moduler. Studieleder spurgte til, om Niels Rosendals udkast kan gøre det ud for Pædagogisk sociologis læringsmål for specialet? Og kan de eventuelt tjene som inspiration for de andre uddannelser? Mads Lindensgaard mente, at læringsmålene vil tydeliggøre for de studerende, hvad der lægges vægt på i forbindelse med bedømmelse af specialet.

6 Side 6/6 Studieleder var indforstået med, hvis der på Pædagogisk sociologi er ønske om at få læringsmålene indskrevet i studieordningen, beslutningen herom udskydes dog til næste studienævnsmøde, da Niels Rosendal ikke var til stede. Morten Høyer påpegede, at der, i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal formuleres præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve. Dermed skal der også formuleres kompetencemål for specialer. På den baggrund bad studieleder om at hvert fagmiljø formulerer sådanne målbeskrivelser for specialet inden sommerferien. Morten Høyer påpegede, at man skal sikre sig, at målene kan udprøves ved eksamen. Torin Julius Bolvinkel anførte, at læringsmålene bør afspejle, at de studerende kun har 6 måneder til at skrive specialet. Studieleder beder om, at koordinatorerne Sune Frølund, Søs Bayer og Niels Rosendal Jensen kommer med et udspil til læringsmål til specialet. Kriteriet er, at læringsmålene skal kunne operationaliseres, og skal kunne bruges af de studerende. 7. Evt. 8. Sager